STX 2.g
Studieretningsopgave (SRO) Anslag: 16.786
Borupgaard Gymnasium 2.R Ord: 2.798
STX 2.g
Multikulturalisme
Abstract:
This paper is about multiculturalism and the meeting between two cultures that
happens when a group immigrates to a new country. This can be a very big change for
the minority group that is immigrating into a majority group, and it can result in some
problems. This paper investigates what makes this transition as good as possible, and
what is necessary for it to work. The focus is mostly on the United Kingdom but other
countries such as Denmark and Sweden are also focused on.
The paper is based on articles and an interview of a Ph.D. student who lives in
London. These sources are analysed based on theories and procedures from
community class and psychology. In the end, this paper concludes that the most
important thing when dealing with integration is to create contact between them and
the rest of society, to help immigrants learn the language and to help them get into a
job (with the same rights as the majority).
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
1
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse……………………. S. 1
Indledning…………………………….... S. 2
Redegørende…………………………… S. 2
Analyserende…………………………... S. 5
Interview vurdering …………………… S. 8
Diskuterende…………………………… S. 8
Litteraturliste……………………………S. 11
Indledning:
Når en minoritet- og en majoritetsgruppe mødes, er det som to verdner af forskellige
værdier, kulture og verdenssyn der kollidere med hinanden. Det kan være en voldsom
og skræmmende omvæltning for begge parter, og rigtig svært at håndtere. Så hvordan
håndtere man det bedst? I denne opgave vil dette møde imellem to forskellige grupper
blive undersøgt basseret på teorier fra samfundsfaget og psykologien. Der vil blive
taget udgangspunkt i Storbritannien, som er et af de mest multikulturelle samfund i
den vestlige verden. Med mere end 50 forskellige nationaliteter i landet, og mere end
300 talte sprog. Men andre lande vil også blive inddraget, f.eks. Danmark og Sverige.
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
2
Hovedkilden i denne opgave er et interview fortaget i London med en Ph.d.
studerende ved navn Abbi. Interviewet omhandler multikulturalisme generelt og i
London. Ud over interviewet vil opgaven også gøre brug af to artikler mm.
Opgaven vil undersøge hvad den bedste måde at håndtere et kulturmøde er og hvad
der er vigtigt for at få det til at lykkes. Der er flere forskellige teorier, og vi vil dække
nogen af dem og undersøge hvad der gør dem effektive.
Redegørende:
Hvis vi kigger på indvandring med baggrund i psykologien så ser vi at, når en
minoritetsgruppe ankommer til en majoritetsgruppe og skal til at indgå i samme
samfund, så vil minoritetsgruppen begynde at tilpasse sig på den ene eller anden
måde. Spørgsmålet der opstår i denne sammenhæng er hvor meget minoritetsgruppen
skal holde fast i deres gamle værdier og særpræg, specielt dem der ikke passer ind i
deres nye samfund. Samtidigt stiller majoritets gruppen også krav, hvilket kan
medføre konflikter, både personlig indre konflikter for individerne men også
samfundsmæssige.
Disse konflikter og deres alvorlighed afhænger selvfølgelig af hvor forskellige de to
gruppers kulture og værdier er, men for enkelthedens skyld vil vi tage udgangspunkt i
to kulture. Her er det majoritetskulturen der er individualistisk og minoritetskulturen
der er kollektivistisk.
To kulturer, individet og gruppen
En individualistisk kultur er f.eks. den kultur vi har her i Danmark, men også (den
mest udbredte) i Storbritannien. I en individualistisk familie har man en kernefamilie
(mor, far og børn), fokus er på det enkelte individ og målet med opdragelsen er at
blive selvstændig. Dette står i modsætning til den kollektivistiske kultur hvor det er
gruppens (familiens) interesser der er i centrum frem for individet, og målet med
opdragelsen er at lærer loyalitet, lydighed og ansvarlighed over for fællesskabet. Man
lærer altså at blive en del af fællesskabet frem for at blive selvstændig.
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
3
Som man måske kan forstille sig kan der nemt opstå konflikter når en gruppe med en
kollektivistisk kultur skal leve og fungere sammen med en individualistisk kultur.
Man kan have konflikter i forhold til værtskulturen (svært ved at tilpasse sig), Man
kan have en konflikt med den hjemlige kultur (hvis man er faldet til i den nye kultur,
men f.eks. ens familie holder fast i den gamle kollektivistiske kultur) eller man kan
have problemer med begge kulture, hvilket medføre at man bliver nød til at hold dem
meget adskilt.
1
En måde at se hvor forskellige to kulture er fra hinanden er ved hjælp af Geert
Hofmans fem dimensioner: Individualisme/kollektivisme, Maskulinitet/femininitet,
Struktureringsbehov, Magtdistance og Langsigtet/kortsigtet orientering. Disse fem
dimensioner kan hver have mellem 0 og 100 point og beskriver sammen kulture på en
måde der går at man nemt kan sammenligne forskellige kulturer.
2
Psykologiske strategier
Ud fra et psykologisk synspunkt er 3 strategier til at løse disse konflikter:
Assimilation, integration og segregation. Kort fortalt går assimilation ud på at lade
minoritetsgruppens kulturelle særpræg forsvinde end til de er identiske med
majoritetsgruppen. Segregation går omvendt ud på at adskille minoritet- og
majoritetsgruppen fra hinanden og lade dem leve hver for sig. Integration er en
middelvej imellem assimilation og segregation, der går ud på at involvere
minoritetsgruppen i samfundet men samtidigt bevare deres kulturelle særpræg (i det
omfang at det ikke skader resten af samfundet). De fleste er enige om at integration er
den bedste løsning, selvom en stor del af dem der er imod indvandring mener at
assimilation er bedre, da integration kan skade samfundet.
Integration er dog også det sværeste at få til at lykkedes, og det kræver en stor indsats
at sørge f.eks. for ting som at minoritetsgruppen lærer sproget og ikke bliver
diskrimineret på arbejdsmarkedet (eller generelt).
1
Larsen, Ole, Psykologiens veje, 1. Udgave, 2010, s. 391
2
The hofstede centre, https://geert-hofstede.com/geert-hofstede.html
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
4
Som det blev nævnt i indledningen omhandler denne opgave også et interview med en
Ph.d. studerende ved navn Abbi. Ud over at være Ph.d. studerende har Abbi boet og
besøgt rigtig mange forskellige lande her i blandt: Danmark, Sverige, Grækenland og
Nigeria (hvor han oprindeligt er fra). Han snakker om sine oplevelser som en del af en
minoritetsgruppe der kommer til en majoritetsgruppe, og forskellige citater fra
interviewet vil blive brugt igennem opgaven.
Udover interviewet vil opgaven også omhandle en artikel fra Politikken med
overskriften ”Jeg savner Kolding meget”, bragt i juli 2008. I interviewet høre vi om
en familie der flygtede fra Somalia til Danmark, og fra Danmark til England. Artiklen
kommer ind på emnerne omkring multikulturalisme og forskellene på Danmark og
England i det henseende. Der fortælles om fordele og ulemper ved Danmark og
England ud fra en somalisk indvandres syn
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
5
Analyserende:
I artiklen ”Jeg savner Kolding meget” fortæller den 43-årige Ahmed Rafle om
hvordan det har været at gå fra at bo i Kolding til at bo i Leicester (England). Da
tanken om at flytte til England begyndte at blive tillokkende for en stor gruppe
somalier i Danmark, var det grundet rygter om at det var nemmere at få arbejde, letter
at blive selvstændig og frem for alt at det var nemmere at være somalier, bla. pga.
Englands lange historie med multikulturalisme. Det skal dog også nævnes at mange
positive ting bliver nævnt om Danmark i artiklen (bla. Mindre social ulighed), men
ingen af de positive sidder der blev nævnt havde særligt meget med multikulturalisme
at gøre. Så hvad er det vi gør forkert i Danmark som de gør bedre i England?
Integration er at sprede folk imod deres vilje:
Abdikayf Bashir som også bliver interviewet i artiklen har følgende holdning til
hvorfor:
”I Danmark spreder man folk mod deres vilje. Man udgør automatisk et problem, hvis
man bor i et område med mange indvandrere. Det er ikke respektfuldt. Folk vil have
mulighed for at flytte i nærheden af deres landsmænd. På den måde har man
nemmere ved at rådgive og hjælpe hinanden. Det er vigtigt for somaliere, og det
respekterer man her”
3
.
Ifølge Jama Mohamed er problemet i Danmark altså ikke at der ikke er nok fokus på
integration, men at integration simpelthen er den forkerte strategi at bruge. Det Jama
Mohamed her beskriver som en bedre ide er en mild form for segregation (den er mild
da de forskellige ”afdelinger” ikke lever fuldstændig afskåret fra hinanden).
Men som det også senere beskrives i artiklen så kan denne form for segregation
forårsage konflikter imellem de forskellige afdelinger af byen. Så kan det virkelig
passe at segregation er den bedste løsning?
3
Fikré Filali El-Gourfti, Politikken, ”Jeg savner Kolding meget”
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
6
Forskelle på forskellige kulturer:
Denne artikel viser altså at der er en ret stor kulturel forskel på Danmark og England,
selvom det ellers er et land vi sammenligner os med og et land der ikke virker så
anderledes fra Danmark.
Dette kan vi også se hvis vi kigger på Geert Hofstedes dimensioner. Her ser vi f.eks.
at der er en meget stor forskel i Maskulinitet blandt de to lande
4
. Her scorer Danmark
meget lavt og England meget højt, altså er England et meget maskulint land og
Danmark et meget feminint land. Det betyder at vi i Danmark går meget op i at vores
arbejde og fritidsliv hænger sammen, og vi er drevet af at kunne lide hvad vi laver. I
modsætning til England hvor man er meget mere succes orienteret og arbejder for at
få succes og for at blive den bedste. Det kan derfor være svært hvis man kommer fra
det danske arbejdsmarked at omstille sig til det Engelske arbejdsmarked, især hvis
man ikke er forberedt på forskellen. Dette er bare en af de udfordringer der kan opstå
når man som indvandre kommer til et nyt land. Der er selvfølgelig endnu flere
forskelle hvis minoritets gruppen kommer fra et land der er meget mere forskellige
end Danmark og England. Især hvis de to kulture er individualistiske og
kollektivistiske
Rutineret indvandrer:
Det ved Abbi der blev interviewet i april 2016 noget om. Abi er Ph.d. studerende og
en mand der har boet i rigtig mange forskellige lande, og derfor kender alt til at være
indvandre. Da han blev spurgt om hvorvidt han syndes at indvandre skulle integreres
eller assimileres svarede han at det bedste var: ”To integrate them, still have their
own culture. Because I have been to a lot of country’s and this is one o the best ones
for me, because everybody seem to mix”
5
.
Abbi har også en meget interessant viden og fortælling om hvordan det er at komme
til et land hvor deres måde at gøre tingene på er fuldstændig anderledes end det man
er vant til. Efter at være blevet spurgt om hvor lang tid det tager før man ikke længere
er indvandrer men Britisk, fortæller han at man aldrig helt bliver britisk og så
alligevel gør. Han forklare det på følgende måde:
4
The hofstede centre, https://geert-hofstede.com/denmark.html
5
Lydfil, Interview, Abbi, tidspunkt i fil: 2:22
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
7
”The thing is that my ethnicity is African, but my heart is British, so it’s two in one.
So Im kind of both. So what I tend to do is I take the good out of each and use it to my
own benefit”
6
.
Som Abbi også selv siger senere, så er det netop det der er meningen med integration.
Det gælder ikke kun for vært enkelt individ, men som samfund gælder det også at
man tager det bedste fra hver kultur og fletter dem sammen, eller i det mindste giver
indvandre lov til selv at være en del af begge kulture.
Den gyldne middelvej
Men som det også før er nævnt så er integration en svær proces der kræver mange
kræfter og en god strategi. En god ide der kan gøre integrations processen lettere kan
måske findes i kontaktteorien, teorien der går ud på at der skabes kontakt imellem
individer i majoritetsgruppen og individer i minoritetsgruppen. Dette kan hjælpe med
at komme af med fordomme og stereotyper, og danne et grundlag for dybere indsigt
ind i majoritetskulturen. Abbi har et eksempel på dette, han havde tidligere en kæreste
i Grækenland, og der er en forholdsvis stor forskel i Afrikansk/Engelsk kultur og så
græsk kultur. Han siger f.eks.:
”(til hans kæreste) You are crazy aren’t you, I Love you, but you are crazy” for
example when it comes to food she like a lot of vegetables, I like a lot of meat, I would
not mind eating a lot of different kinds of meats, it is simply because of my
background in Africa”
7
.
Abbi og hans kæreste har levet sammen i Grækenland og derfor været i massere af
kontakt med hinanden og hendes familie, og efter lidt tid begyndte hun at spise mere
kød og han at spise flere grøntsager. De mødtes altså på midten, og tog de gode ting
fra begge kulture.
6
Lydfil, Interview, Abbi, tidspunkt i fil: 8:01
7
Lydfil, Interview, Abbi, tidspunkt i fil: 15:05
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
8
Interviewereffekten og andre fejlkilder:
Interviewet med Abbi var et interview der blev udført af mig selv og min AT gruppe
under dette forsøg. Der er derfor forskellige faktorer der kan spille ind og påvirke
interviewet, f.eks. interviewereffekten. Den mest væsentlige faktor der kan spille ind
under dette interview er at det forgår på engelsk, og at dem der interviewede ikke
havde engelsk som modersmål. Det kan skabe forvirring i forhold til udtale, udtryk
osv. Derudover var der også en del personlige emner oppe og vende i løbet af
interviewet, som f.eks. en daværende kæreste som Abbi havde da han boede i
Grækenland. Det at det var nogen til tider, personlige emner kan også have gjort at det
ikke er hele historien der er blevet fortalt, eller at nogen detaljer er blevet ændret. Til
sidst er der den førnævnte interviewereffekt der kan have spillet ind i forhold til vores
fremtoning, tøjstil og den måde vi stillede spørgsmål på.
Diskuterende del:
Kulturmødet imellem en minoritetskultur og en majoritetskultur er en svær proces, og
med den flygtninge strøm som vesten i den seneste tid har oplevet er det en proces
som rigtig mange lande står midt i. I artiklen ”Jeg savner Kolding rigtig meget” læser
vi Abdikayf Bashir sige at man i stedet for at sprede folk (fra minoritetskulturen) skal
man lade dem leve sammen.
Det gør det mere trygt at flytte til et nyt land og så kunne bosætte sig i et kvarter hvor
folk er fra det samme land og snakker det samme sprog, men på den anden side hvis
vi kigger på kontaktteorien, så siger den at kontakt mellem minoritet og majoritets
grupperne mindsker fordomme og stereotyper. Hvorimod hvis man separere de to
grupper kan det fører til endnu flere fordomme og stereotyper (kan bla. Ses ud af
Muzafer Sherifs eksperiment kaldet ”røverhulen”, hvor to grupper der er afskårne fra
hinanden opbygger flere og flere fordomme om hinanden)
8
. Dette understøttes også
yderligere af artiklen hvor der står at Leicester kæmper med konflikter imellem de
8
Larsen, Ole, Psykologiens veje, 1. Udgave, 2010, s. 354
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
9
forskellige afdelinger af byen. Så selvom det er behageligt at blive i den samme kultur
som man kommer fra hører der altså en del konflikter med på længere sigt.
Der skal være plads til alle
Ifølge interviewet med Abbi så er integration den bedste måde at håndtere
indvandrere på. Det er det fordi for det bedste fra to kulturer og på den måde får
nogen bedre værdier og bliver mere oplyst og forstående. Man prøver af
frivillighedens vej at få begge kulture til at tilpasse sig hinanden. Samtidigt skal begge
kulture bevare deres værdifulde træk. Abbi gjorde det at han tog det bedste fra sin
engelske opvoksning og hans afrikanske kultur og blandede det sammen. På den måde
kan man skabe et multikulturelt samfund med de gode værdier som hele samfundet
kan være fælles om. Vi kan høre at det er lykkedes for Abbi og hans eks-kæreste, der
mødes på midten med deres mindre madkrise. Fordi selvom at et problem som at man
spiser forskellige ting virker som et meget lille og ligegyldigt problem, så gælder det
stadig for andre og større problemer.
I sit interview fremhæver Abbi også Sverige, som det land der har været bedst til at
integrere folk. Man kan se hvad han mener når man læser artiklen ” Integration i
Sverige” på ”www.informationsverige.se”
9
. Den viser hvor mange kræfter og hvor
meget arbejde Sverige ligger i at få integreret folk ordentligt. Det inkludere
økonomisk støtte og deres introduktions plan, der hjælper nye indvandrere med at
blive en del af samfundet. Introduktions planen hjælper også med at få sat system i de
nye indvandrers verden, få lært dem sproget og få dem i arbejde hurtigst muligt.
Integration er en lang og krævende proces og der er mange svære konflikter der kan
opstå undervejs. Der kan opstå modstand fra majoritetskulturen, fordi de ikke vil
ændre eller er bange for den nye minoritetskultur, det skaber fordomme og stereotyper
og skiller de to kulture i to samfund.
9
Länsstyrelsen Västra Götaland, Integration i Sverige,
https://www.informationsverige.se/Engelska/Samhalle/Samhallsorientering/Pages/De
n-svenska-integrationspolitiken.aspx
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
10
Integration er en proces som staten i samfundet skal hjælpe med, og der er nogen
essentielle ting der er vigtige hvis man skal lykkedes med integration. Det er ting som
at få lært sproget og få lighed på arbejdsmarkedet, især det sidste er en af de vigtigste
ting da det er arbejdsmarkedet der er den største forbindelse mellem indvandrere og
deres nye samfund. På den måde skaber man kontakt imellem de to kulturelle grupper
og får indvandrerne til at føle sig velkomne og som en del af samfundet.
Så hvad har vi fundet ud af?:
Mødet imellem to forskellige kulture er en proces der tager tid og kræfter. Det er en
proces hvor gælder om at møde hinanden på midten, og om at lærer af hinandens
forskellige kulturer og værdier. Det er vigtigt at man for skabt kontakt imellem de to
forskellige grupper, og får dem til at fungere sammen i samme samfund. Kontakten
skal hjælpe med at forbygge (eller i det mindste, formindske) fordomme og
stereotyper, og få minoritetskulturen til at føle sig velkomne. Det skal bla. Gøres ved
hurtigt at lærer dem sproget og sørge for lige vilkår på arbejdsmarkedet. Alle i
samfundet skal give plads til og acceptere at folk har den kultur og de værdier de har.
Så længe det ikke strider imod resten af samfundet.
Studieretningsopgave (SRO)
Borupgaard Gymnasium 2.R
Af
11
Litteraturliste:
-Lydklip, Interview om multikulturalisme af Abbi, kan findes her:
https://www.dropbox.com/s/oitzhlw792hlsoy/Abbi%20interview.m4a?dl=0, optaget
d. 06/04/2016
-Fikré Filali El-Gourfti, Politikken, ”Jeg savner Kolding meget”,
27/7/2008
-Information Sverige, Integration in Sweden,
https://www.informationsverige.se/Engelska/Samhalle/Samhallsorientering/Pages/De
n-svenska-integrationspolitiken.aspx
-Wall mfl., 2012, http://promissio.dk/media/151295/Researchproject-Trekulturelle-
boern-TPM.pdf
-ITIM International, The hofstede centre, https://geert-
hofstede.com/denmark.html
-Bundgaard mfl., Sociologisk set, 1. Udgave, Systime, 2010
-Larsen, Ole, Psykologiens veje, 1. Udgave, 2010, s. 381-397
-Jensen, Ole, Samfundsfag B&C, 2. udgave, 2014, s. 43-58