SRO 2013
Studieretningsopgave
International økonomi
&
Spansk
Vejledere:
Abstract
This study examines, what the economic crisis in Spain has left of consequences for a
regular Spaniard. It raises questions such as: What led to the economic crisis? How are
the Spaniards doing with the unemployment rate? How are the young Spaniards
reacting, and what are the consequences of their reaction? It also provides an
explanation of the concepts fuga de cerebros and mileuristas. Those are concepts for
Spain to fear in the future, the concepts are cost by the unemployment. Boil all this down
and there you have the conclusion: Spain brought the building interest way to far, and
spend many years with bad economic political choices, and now they are almost being
suffocated in the consequences.
Indholdsfortegnelse
PROBLEMFORMULERING .............................................................................................................................. 1
INDLEDNING....................................................................................................................................................... 1
REDEGØRELSE FOR DEN NUVÆRENDE ØKONOMISKE KRISE ........................................................... 1
BYGGEBOOM ...................................................................................................................................................... 1
GÆLDSKRISEN ................................................................................................................................................... 2
EUROEN ............................................................................................................................................................... 3
SPANIEN PÅ RETTE VEJ .................................................................................................................................. 3
FUGA DE CEREBROS ........................................................................................................................................ 4
LOS MILEURISTAS ............................................................................................................................................ 5
ANALYSE AF DE SOCIALE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER .......................................................... 5
UNGE BLEV DE HÅRDEST RAMTE ............................................................................................................... 5
DEN ALMINDELIGE SPANIER ........................................................................................................................ 7
SAMFUNDSØKONOMISKE FORDELE OG ULEMPER VED FUGA DE CEREBROS ............................ 8
KONKLUSION ..................................................................................................................................................... 9
LITTERATUR– OG KILDEFORTEGNELSE ............................................................................................... 10
Bilag
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
1
Problemformulering
Med udgangspunkt i økonomiske nøgletal (tal for økonomisk vækst) ønskes en
redegørelse for Spaniens nuværende økonomiske krise og årsager til krisen. Derudover
ønskes der en redegørelse for begreberne mileuristas og fuga de cerebros .
Med udgangspunkt i ovenstående ønskes en analyse af de sociale og økonomiske
konsekvenser af krisen for den almindelige spanier.
Sluttelig ønskes en vurdering af de kort- og langsigtede samfundsøkonomiske fordele og
ulemper for Spanien ved fuga de cerebros.
Indledning
I denne opgave vil jeg redegøre for Spaniens nuværende økonomiske krise, samt komme
ind på hvilke årsager, der har været med til at skabe krisen, og det vil jeg gøre med
udgangspunkt i tal for den økonomiske vækst. Krisen har dannet en række problemer
for den almindelige spanier heriblandt studerende unge mennesker såvel som
højtuddannede unge mennesker og ældre mennesker, derfor vil jeg også komme ind på
konsekvenserne af krisen. Derudover vil jeg redegøre for begreberne mileuristas og fuga
de cerebros, som er en del af de eventuelle konsekvenser fra den økonomiske krise i
Spanien. Sluttelig vil jeg komme med en vurdering af de kort- og langsigtede
samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved fuga de cerebros samt en konklusion.
Redegørelse for den nuværende økonomiske krise
Byggeboom
Spanien har de seneste år været hårdt ramt af en økonomisk krise. Da finanskrisen
begyndte i september 2008, havde Spanien det næsthøjeste betalingsbalanceunderskud
i verden, og den primære grund til dette var det gældsfinansierede byggeboom i landet.
Man havde en optimisme og tro til, at man ville få en stor økonomisk fremtid. Den tro
havde man, fordi Spaniens BNP lå meget højt i forhold til andre europæiske lande
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
2
igennem 00’erne
1
. Dette førte til, at bankerne kunne give billige lån, og hermed kunne en
stor del af de almindelige borgere nu få muligheden, for at låne penge og købe eller
bygge et hus. I takt med dette steg og steg boligpriserne
2
, og derfor blev det heller ikke
ualmindeligt, at interessen for at købe huse som investeringer var høj. Der blev bygget
huse på fulde drøn, og de blev bygget på meget kort tid. Spanien blev et land der årligt
byggede flere huse end Tyskland, Frankrig og Italien byggede tilsammen
3
. Byggeboomet
var på sit højeste i år 2007, og hver tredje unge spanier droppede ud af sin uddannelse
for chancen om at få et job i byggebranchen
4
. Byggesektoren kollapsede, og Spanien var
ved at blive kvalt i tomme bygninger, broer, motorveje og lufthavne, alle byggeprojekter
som var kørt fuldstændig af sporet. Mange af dem var finansieret af flere hundrede
milliarder kroner fra EU-midler
5
. Bankerne og ejendomsmæglerselskaberne er nød til, at
kæmpe en hård kamp med byggeprojekterne, som er nødsaget til at blive solgt til en
ualmindelig lav pris og med et meget stort tab. Alt imens andre bygninger er umulige for
dem at få solgt. Spanien er altså fyldt med tomme såkaldte spøgelsesbyer.
Gældskrisen
Konsekvensen af en uansvarlig økonomisk politik, hvor man ikke kunne finansiere de
offentlige udgifter, førte til gældskrisen. En række sydeuropæiske lande heriblandt
Spanien og Grækenland, havde i længere tid haft en stigende statsgæld og en dårlig
konkurrenceevne. Som det ses
6
, har Spanien i 2012 en statsgæld på 84,2%, Grækenland
har en statsgæld på 156,9% og Danmark har en statsgæld på 45,8%. Dette blev værre da
finanskrisen ramte Europa i 2008, man havde faldende vækst og øget statsunderskud.
Statsunderskuddet gør det svært for landene, at betale deres gæld af. Krisen spredte sig
hurtigt til de andre europæiske lande, og krisen var nu for alvor virkelighed.
Gældskrisen har gjort mange familier fattige, og lånemulighederne for dem er nu
1
Bilag 1
2
Bilag 2, Boligpriserne årene op til den økonomiske krise
3
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2006/11/13/191002.htm
4
http://www.europa-debat.dk/spaniens-tabte-generation.html - Unge ser en fremtid i
byggebranchen i stedet for i sin uddannelse.
5
http://www.byggeteknik.dk/artikel?id=71292
6
Bilag 4 – statsgæld i % af BNP
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
3
udtømte. Da det også viser at Spanien ikke længere er sikker at investere i, bliver det
også dyrere for regeringen at låne penge. Spanien har helt fra 1996 og frem til 2011, kun
haft 3 år med overskud i den offentlige budgetsaldo
7
og det har været i årene før
finanskrisen i 2005, 2006, og 2007. I den private sektor i Spanien 2011, var gælden på
217,9% af BNP. Gælden i den private sektor skal helst være under 160% af BNP, da den
store gæld kan være med til at bremse den økonomiske vækst, fordi renter og afdrag
dæmper den indenlandske efterspørgsel
8
.
Euroen
Mange stiller det store spørgsmål ”Er euroen skyld i krisen?”. Mennesker udråbte
indførelsen af euroen som syndebukken, for at have været skyld i den økonomiske
nedtur i Spanien og Grækenland. Euroens konstruktion skulle være medskyldig bl.a.
fordi man ikke mente, at landenes underskud ville have været muligt, hvis de havde haft
deres egen valuta. Forklaringen på dette var, at underskuddet ikke ville være blevet
accepteret på kapitalmarkedet
9
. Men skylden gik også ud på, at euroen gav adgang til
billigere lån, hvilket landene selvfølgelig var hurtige til at udnytte, og dette var med til at
øge statsgælden yderligere. Men dette er en side af mange i sagen. Andre mener, at
Grækenland i forvejen havde en vaklende økonomi, også før de fik euroen, og at det
kunne lade sig gøre fordi, at de havde manipuleret med de økonomiske statistikker, så
resten af EU ikke havde en chance, for at vide hvad der foregik.
Spanien på rette vej
På trods af den lange krise, som så meget sort ud for Spaniens økonomi, så mener man
dog, at håbet om at komme ud af krisen er om hjørnet om et par år, ved hjælp af
langsigtede reformer som på længere sigt skulle give resultater. Våbnet mod krisen i
Spanien har til dels været store finanspolitiske lempelser, som øger det offentlige
underskud. De har prøvet med store nedskæringer. Der har været en vækst på 0,1%, og
7
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/budgetsaldo/
8
Se bilag 6 – Gæld i private sektor (Infoen om at den skal være under 160% er også fra
samme kilde)
9
http://www.eubev.dk/gaeldskrisen-er-euroen-skyld-i-krisen.html
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
4
det skyldes eftersigende at det går bedre med eksporten
10
. Centralbanken i Madrid
meddeler også, at der på arbejdsmarkedet stadig forsvinder arbejdspladser, men at det
er i laveste fart, i forhold til hvordan det har set ud før. Spanien har klaret sig på en lidt
anden måde end Grækenland, de har klaret sig uden så meget hjælp med økonomien.
Dog har eurozonen hjulpet de spanske banker, som var langt nede efter at byggeboblen
eksploderede, de stod klar med hele 750 milliarder kroner hvis det skulle blive
nødvendigt
11
. Det havde dog givet problemer med alle nedskæringerne i budgettet. Efter
de mange store nedskæringer er folk begyndt at demonstrere og strejke mod
nedskæringerne. Folket mente, at de bliver ved med at skære i budgetterne, i stedet for
at tænke på folkets fremtid, og at de ødelægger forholdene på arbejdsmarkedet. De
mange protester foregik i storbyerne. Den største foregik i Madrid
12
.
Fuga de cerebros
Oversat betyder begrebet fuga de cerebros hjerneflugt. Dette er et begreb for det, man er
bange for vil ske i Spanien, altså at Spaniens kloge hjerner flygter ud af landet. Hvis alle
de højtuddannede spaniere som ikke kan få arbejde i Spanien, søger til udlandet for at
arbejde vil dette føre til fuga de cerebros i Spanien. Spanierne flygter til andre lande for
at arbejde, fordi de føler at de har valget mellem at være arbejdsløs i deres eget land,
eller at få et job i udlandet
13
. Mange højtkvalificerede unge mennesker har allerede
forladt landet, for at søge arbejde i udlandet. I 2012 var der over en million der rejste til
Tyskland, heriblandt højtuddannede unge fra Spanien, Italien og Grækenland
14
. Ikke kun
det stærke økonomiske land som Tyskland er emigrationsmål. Da
arbejdsløshedsunderstøttelsen på 1.024 euro er udløbet for mange spaniere, er
Danmark også blevet et emigrationsmål. Det er ikke kun i Spanien hjerneflugten kan
10
http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2111052/spanien-er-ude-af-dyb-
oekonomisk-nedtur/
11
http://www.byggeteknik.dk/artikel?id=71292
12
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE4638982/strejker-over-hele-
spanien-mod-nedskaeringer/
13
http://www.ladanesa.com/temaadebat/43-nyheder/temaadebat/4068-spanske-
jobjaegere-medvirker-til-spansk-hjerneflugt
14
Artikel ”Europa mangler småfolk” Jyllandsposten, fredag d. 13 september 2013 –
spalte 2, linje 12
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
5
finde sted. Der er også grund til at frygte hjerneflugten i f.eks. Danmark. Pga. de høje
skatter vil man kunne få meget mere ud af at arbejde i et andet land, og det vil være en
fristelse for mange folk.
Los mileuristas
En mileurista er et begreb lavet af den 27-årige kvinde ved navn Carolina Alguacil, da
hun selv havde været i Tyskland, hvor hun har fået øjnene op, for hvor mange penge de
havde til bl.a. boliger og materielle goder. De unge mennesker i Spanien er fanget, og har
svært ved nogensinde at sikre sig selv økonomisk, hvis de nogensinde skulle flytte
hjemmefra. De er nød til at blive boende ved sine forældre eller have en lejlighed til
deling. De har ikke råd pga. den store prisforandring der er sket. En lejlighed på 100 m
2
er fra 1993 til 2007 steget med 137.000 euro, så der er ikke penge til mad, tøj,
opvaskemiddel og andre husholdningsting
15
. En beskrivelse af en mileurista er en
person fra de yngre generationer, der har læst og læst, som man har fået at vide at man
skal gøre. Personen er blevet færdig med sin uddannelse, og tror at man nu er klar til at
få et godt job, eller måske endda har et job som de har kæmpet for, men som på trods af
at være højtuddannet og at have erfaring, alligevel ikke tjener mere end 1000 euro om
måneden. De unge mennesker har haft en drøm, de har kæmpet for deres drøm og de er
nået langt, indtil de skal på arbejdsmarkedet, hvor den karriere de har drømt om ligger
langt væk. Kun 40% af de unge højtuddannede mennesker opnår det job de er
kvalificerede til. F.eks. kan en person med en lægeuddannelse, komme til at arbejde på
et kontor til en lav løn.
Analyse af de sociale og økonomiske konsekvenser
Unge blev de hårdest ramte
Da byggesektoren gav gode penge for de unge og ikke krævede nogen bestemt
uddannelse
16
, efterlod det en masse unge mennesker uden arbejde, og uden nogen som
15
Artikel fra its learning, lagt ind af Stine ”Los mileuristas”
16
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/01/27/150125.htm
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
6
helst uddannelse at falde tilbage på. De unges drømme er blevet mindre, og mange har
mistet håbet om at komme hurtigt i arbejde. De unge spaniere satser på de nemme jobs,
som ikke kræver uddannelse, ellers satser de på en gratis skole. Disse ”nemmere” jobs er
også svære at få, da Spanien er det EU-land, der har sværest ved at få folk i arbejde. En
tredjedel af EU’s arbejdsløse består af spaniere
17
. Det er nærmest umuligt for dem, at få
sig et fremtidssikret job, da der ikke er mange i Spanien der er fastansat. Især mange
unge er ansat på midlertidige kontrakter, og derfor blev de automatisk de første der blev
ramt, når der skulle deles fyresedler ud. Som følge af dette, er der folk som står tidligt op
om morgenen, for at stå i kø ved jobcentrene.
Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland og Spanien er på ca. 50%
18
, men den har været
hele 9,8 procentpoint højere oppe, hvilket er det højeste tal nogensinde i Europa. Som
tiden går, dropper flere og flere ud af skolen, for at forsørge sin familie, der også har
svært ved at få jobs. De har ikke råd til at forsørge sig selv, og slet ikke hvis de samtidig
skal have en studieplads. Endnu en ting som gør det hele til en lidt større udfordring er,
at forældre anses for at være for gamle til at arbejde, men det er dem der har erfaringen,
hvorimod de unge ikke syntes at være erfarne nok
19
, men de er alligevel nærmest villige
til, at tage hvilket som helst arbejde. Unge kvinder er ekstra hårdt ramt, da
arbejdsgiverne ikke vil risikere fastansættelser, sæt nu de ville blive gravide og skulle på
barsel, eller at deres børn bliver syge. Oveni købet er arbejdstiderne ofte til kl. 19-20 om
aftenen, hvilket ikke passer godt sammen med pasningsordningerne af deres børn,
hvilket i forvejen kan koste en halv månedsløn. De mange unge som er på kanten af
arbejdsmarkedet med stor risiko for at gå ledige og få lavere lønninger kan betegnes
som ”den tabte generation”.
17
Ifølge finanstjenesten Bloomberg
18
Artikel ”Europa mangler småfolk” Jyllandsposten, fredag d. 13 september 2013- spalte
3, linje 1
- Se også bilag 3, ungdomsarbejdsløshed
19
”Det bliver bare værre og værre” – artikel, Jyllands-posten, 2013
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
7
Den almindelige spanier
Folk søger konstant efter jobs, men ofte uden håb, da der samtidig er over 100 ansøgere
til alle jobs. Ud fra de makroøkonomiske nøgletal for arbejdsløsheden , som
er baseret på de ledige 15-74 årige der er uden arbejde, kan man i maj se at Spanien
20
har en arbejdsløshedsprocent på 26.9%, hvilket er et meget højt tal, i forhold til det
danske tal på 6.8%
21
. Spanien har altså en arbejdsløshed som svarer til ca. en fjerdedel
af de ledige som ikke er i arbejde. En stor gruppe mennesker er tvunget til, at leve af
arbejdsløshedsunderstøttelsen på maks. 1.024 euro om måneden før skat
22
dvs. cirka
7635 danske kroner. Krisen giver konsekvenser. Folk står uden penge, og dette er en
giftig kombination.
Fødselstallene falder drastisk, hvilket leder til et andet problem. Fra den økonomiske
krise indtog i 2008 frem til 2011, er antallet af fødsler indenfor 31 europæiske lande
faldet med 3.5%. Hvis de spanske kvinder ikke føder flere børn, så vil befolkningen frem
til år 2050 falde med 3 millioner til 43 millioner, og da unge overfører store summer
penge til de ældre i Spanien, så vil faldet af antal unge mennesker give yderligere
komplikationer. Kvinder i Spanien har desuden et aldersgennemsnit på 31,6 år når de
føder deres første barn, hvilket er det ældste i verden
23
. Dét at nogle spaniere er
begrænset, og ikke har nok penge til rådighed til at stifte en familie eller blive
selvstændige, flytte hjemmefra og blive uafhængige af sine forældre, er en meget stor
social konsekvens, som i den grad påvirker spanierne. På ydersiden kan man ikke se
problemerne i Spanien, f.eks. i Madrid. De har masser af blomster, potteplanter,
dekorationer, flotte terrasser med fine små haveborde, hvor de sidder og hygger sig med
vin. Men kig en ekstra gang, for der er nemlig næsten ingen gravide kvinder. De fattige
spaniere er ekstremt pressede, da de hele tiden skal tænke over økonomien, og hele
tiden skal have i baghovedet at de måske har en stor gæld, eller at de ikke har råd til at
20
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/Ledighed/
21
Bilag 5 – Arbejdsløshed i kurve
22
Artikel ”Europa mangler småfolk” Jyllandsposten, fredag d. 13 september 2013 –
spalte 1, linje 32
23
”Krisen kan forlænge nedtur” Spalte fra udleveret artikler på skolen, jyllandsposten
2013
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
8
forsørge sin egen familie. Det er hårdt for forældre, at skulle se sine børn droppe deres
uddannelser, drømme og fremtid, for at forsørge sin familie, når forældrene ikke har
mulighed for det. Europa mærker stadig ikke konsekvenserne så hårdt som de kunne
have gjort, grundet til det er at det enormt store antal af fødsler fra 1940’erne, altså
babyboom-generationen stadig er på arbejdsmarkedet.
Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved fuga de
cerebros
Det er muligt at det er sundt for den danske samfundsøkonomi, med høje faglige
spaniere, der kan bruges til de job vi efterspørger folk til. Men det betyder ikke at det er
godt for samfundsøkonomien i Spanien. Hvis europæiske lande som Spanien forsat lader
deres højere kvalificerede arbejdskraft forlade landet til fordel for økonomisk stærkere
lande som Tyskland, så vil det tage lang tid for landet at komme sig fra den store
udflytning. På længere sigt kan det være en fordel med hjerneflugt, da mange af
spanierne rejser tilbage til Spanien igen, med mere erfaring end nogensinde før. På kort
sigt er det en god ting for Spanien, da de arbejdsløse som flytter ud af landet ikke
længere er en belastning i landet, og ikke længere skal have
arbejdsløshedsunderstøttelse. Men på længere sigt vil det også give bagslag, da de unge
som skal føre landet videre ikke længere bor i Spanien, der vil være langt flere ældre i
befolkningen, som ikke længere er i stand til at arbejde, og da Spanien i forvejen er i
enorm stor krise, har de brug for egne højtkvalificerede. På længere sigt vil det også
være et problem, da de ligeså godt kan flytte ud af Europa, hvis de flytter mellem de
europæiske lande. Nogle økonomer mener, at det er et dårligt varsel for Europas
fremtid, og at Europas økonomi langsomt vil tabe fart, som befolkningen ældes. Lige nu
er det store problem arbejdsløsheden, men man ved ikke hvad fremtiden bringer, det vil
på længere sigt give mangel på kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at de risikere at
miste viden, der er vigtigt i den øgede konkurrence om velfærd
24
. Det betyder ikke det
store med et par hundrede til eller fra Danmark, men flytningen til Tyskland og andre
europæiske lande er stor, og dermed fører det til hjerneflugt i Spanien. Det ville være en
24
Ifølge Michael Svarer - http://www.ladanesa.com/temaadebat/43-
nyheder/temaadebat/4068-spanske-jobjaegere-medvirker-til-spansk-hjerneflugt
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
9
kortsigtet ulempe hvis alle de lavtlønnede flyttede til andre lande for at få bedre lønnede
jobs, da de ikke længere bidrager med samfundsøkonomien, og landet ikke får disse
skatteindtægter.
Konklusion
Spanien havde store underskud på budgetterne, og derfor ville premierministeren
Mariano Rajoy indføre spareplaner. Dette kan resultere i større arbejdsløshed og færre
skatteindtægter. Pga. arbejdsløsheden på 26.9% går Spanien glip af produktivitet samt
skatteindtægter fra en stor befolkningsgruppe. Bare fra februar til marts 2012 betød
dette, at den spanske stat mistede 953 mia. Euro. Udover indtægterne er det også slemt,
at de som nævnt har lånt mange penge til byggeprojekter, og har gæld til bankerne som
de ikke kan betale tilbage. Spanien er ekstremt langt nede, og det er svært for dem at
komme ud af krisen, som er kørt af sporet. Men man håber på at de unge spaniere som
flytter til udlandet for at studere, rejser tilbage til deres hjemland med stor international
erfaring, for at arbejde og bidrage til den spanske samfundsøkonomi. Jeg vil afslutte med
at komme ind på euroens plads i krisen. En ting er sikkert, og det er at krisen i Europa
ville være brudt ud med eller uden euroen, som et resultat af finanskrisen og den
økonomiske politik, de lider bare ekstra meget under krisen, fordi de bliver kvalt i
konsekvenserne.
[navn fjernet] Handelsskole 8/11-2013
10
Litteratur– og kildefortegnelse
d. 5/11 kl. 22.00
Artikel ”Europa mangler småfolk” Jyllandsposten, fredag d. 13 september
2013
Artikel ”Det bliver bare værre og værre” Jyllandsposten, lørdag d. 17 august
2013
Filmen ”Spaniens tabte generation” – Horisont, 2011 (set i klassen)
http://navisen.dk/blog/spaniens-tabte-generation/
http://www.europa-debat.dk/spaniens-tabte-generation.html , 2012 af
Britta Thomsen
http://www.byggeteknik.dk/artikel?id=71292 , 2012
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/Ledighed/
http://ing.dk/artikel/milliarder-spildes-pa-overflodigt-byggeri-130696 ,
Jyllands-posten, 2012.
6/11 kl. 13.00
http://www.ladanesa.com/temaadebat/43-nyheder/temaadebat/4068-
spanske-jobjaegere-medvirker-til-spansk-hjerneflugt , 2013, nyhederne
http://politica.elpais.com/politica/2012/03/19/nimileurista/10
_558945.html , 19 marts 2012, Política
6/11 kl. 17.00
