Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: SRO, Afsætning A, Spansk A
1
Studieretningsopgaven 2015
HHX 2. år
Fag:
HHX 2. år
Vejledere:
Opgaveformulering:
_
Problemformulering A
Redegør for virksomheden Netto, og dens etablering internationalt.
Analyser med udgangspunkt i følgende artikel
http://www.20minutos.es/noticia/1752251/0/panel-consumo/hogares-espanoles/mas-
barato/ det spanske madmarked og den spanske madkultur.
Diskuter hvilke afgørende udfordringer Netto vil stå overfor i forbindelse med en eventuel
etablering i Spanien, og vurdér Nettos muligheder for at opnå succes på det spanske marked.
Omfang: 7-8 sider
2
Abstract
This paper examines the hypothetical situation where the discount supermarket chain Netto, is
reflecting upon penetrating the Spanish market. We are then first asked to state Netto’s
establishment on the international market. Secondly we are asked to give an analysis of the
consumer market for food as well as the Spanish food culture. The paper has been answered with
the information from primary and secondary data sources, plus analyses with the use of technical
models and frameworks. The analyses within this paper conclude, that Netto should not try to enter
the Spanish market for grocery stores. The supermarket Lidl uses the same strategy and, has the
same values as Netto and, is already very popular in Spain. On the same time Spain is to far away
from Netto’s distributional channels and, it does not seem likely that they can establish a good
enough logistical system, to compete against the low prices that Lidl offers.
3
Indholdsfortegnelse
1 Abstract 2
2 Indledning 4
2.1 Baggrund 4
3 Metode 5
4 Intern analyse 5
4.1 Værdikædeanalyse 5
4.2 Konkurrencestrategi 6
5 Ekstern analyse 7
5.1 Den spanske madkultur 7
5.2 Porters five-forces 8
5.3 PEST 10
6 Konklusion 11
7 Bilag 12
8 Litteraturliste 14
4
Indledning
I forbindelse med denne SRO er vi i problemstillingen-, blevet introduceret for artiklen
”http://www.20minutos.es/noticia/1752251/0/panel-consumo/hogares-espanoles/mas-barato/”.
Artiklen beskriver, ud fra en rapport udgivet af el Ministerio de Agricultura, Alimentación y Medio
Ambiente, udviklingen fra 2008, som var året, hvor den økonomiske krise for alvor indtræf (grundet
timelapse), og indtil 2012 for de spanske husholdningers indkøbsvaner og forbrug af dagligvarer.
Som de fleste er klar over, har Spanien været slemt påvirket af den økonomiske krise, som i 2007
ramte hele verden og den globale økonomi
i
. Spanien har for nyligt været indehaver af prisen som
det land i EU-zonen, der har størst ledighed, dog ser det nu ud til, at de i tæt opløb er blevet
overhalet af Grækenland
ii
. Arbejdsløsheden i Spanien blev således , pr. ultimo 2014, opgjort til at
være på voldsomme 23,9%. Mest iøjnefaldende er dog arbejdsløsheden blandt unge under 25 år,
som er kommet op på 53,5%.
iii
Dog ser Spanien ud til at have lagt det værste bag sig: ledigheden er
faldet igennem hele 2014 (se kilde 2), og mange økonomer spår også, at Spanien går mod lysere
tider.
iv
Baggrund
Netto er en dansk supermarkedskæde, ejet af supermarkedskoncernen Dansk Supermarked, hvis
første butik havde opstart tilbage i 1981. Siden da er det blevet til 454 butikker i Danmark, og Netto
er dermed på nuværende tidspunkt den største supermarkedskæde i Danmark. 45 af deres butikker
er døgnNettoer. Nettos discountkoncept har været en stor succes i Danmark, og derfor besluttede de
sig også for i 1990 at udvide til både Tyskland og England. Senere blev de, i England, opkøbt af den
britiske supermarkedskoncern Asda
v
, men forblev i Tyskland og har nu 346 butikker der. Dog har
de planer om at gå ind på det britiske marked igen for at forsøge at stjæle markedsandele i
Storbritannien.
vi
I 1995 åbnede de også op i Polen, og senest har de udvidet til Sverige i 2002. Som
en helhed står Netto relativt stærkt på det internationale marked med over 1200 butikker samlet set i
alle de førnævnte lande. Det må altså kunne konkluderes, at de har et vist brand i udlandet. Netto er
en discountkæde og har derfor fokus på de lave priser frem for mærket. De kan let kendes på deres
gule og sorte logo, hvorpå der også er en skotsk terrier. Det gul-sorte logo (bilag 1) sender et stærkt
signal om prisbillighed og discount, da farverne oftest er forbundet med netop dette. Netto og deres
symbolske logo inspirerede i 2012 Danske Bank til at prøve at udskifte farverne på deres logo, da
de gerne selv ville virke billigere udadtil
vii
.
5
Metode
Analysen vil blive lavet på baggrund af den opgivne artikel fra problemformuleringen, andre
primære og sekundære kilder, som f.eks. interview og empirioverholdende avisartikler. Desuden har
jeg gjort brug af relevante faganalytiske modeller til at vurdere både den interne og eksterne
situation. Ved brug af værdikædeanalysen, kan jeg finde frem til Nettos værdigivende aktiviteter,
samt se på hvilke fordele og ulemper, som de har overfor konkurrenterne. Porters
konkurrencestrategi giver et indblik i, hvordan de udnytter deres værdikæde, og hvilken type
virksomhed de driver, og med hvilket koncept. Til at analysere et marked, er den bedste metode
Porters five-forces-modellen, som vi er blevet introduceret for, og har arbejdet med både i afsætning
og virksomhedsøkonomi. Her får man et dybdegående indblik i konkurrencesituationen på
markedet. Ikke blot mellem de konkurrerende virksomheder, som oftest er det man tænker på ved
konkurrence, men også truslen/konkurrencen fra kunderne, leverandørerne, nye udbydere (i
dettetilfælde Netto) og substituerende produkter, som alle er vigtige elementer for at kunne beskrive
konkurrencesituationen i en branche. PEST-analysen giver et indblik i hvilke mulige hændelser,
som Netto skal være på vagt overfor, da det kan påvirke dem meget.
Ved hjælp af netop disse vil jeg kunne analysere Nettos interne og eksterne forhold, analysere,
diskutere og til sidst komme med min konklusion på problemformuleringen, som omhandler Nettos
udfordringer ved en evt. etablering i Spanien, samt en vurdering af Nettos muligheder for succes.
Intern analyse
Værdikædeanalyse
Når man normalt kigger på en virksomhed, kan man oftest få en god idé om, hvilke værdier og
fokuspunkter virksomheden har, ved at kigge på deres mission. Dog siger Nettos mission intet om
deres egentlige aktiviteter, og hvor de opnår deres konkurrencemæssige fordele. Derimod har Netto
en internetside for deres elever, og her er noget mere sigende. De skriver således, at ”Vi er stolte af
at sælge kvalitetsvarer til landets laveste priser”, og det er i virkeligheden også her, at Netto har
deres konkurrencemæssige fordele. Med udgangspunkt i den forenklede værdikæde for en
detailvirksomhed ligger Nettos primære fordel nemlig i aktiviteterne ”indkøb og lager” samt
”marketing”.
6
I 2012 besluttede Dansk Supermarked, koncernen som ejer Netto, at slå alle indkøbsfunktioner
sammen.
viii
Dette har resulteret sig i, at Netto har andel i den stordriftsfordel, som er brugt for hele
koncernen. Det er muligt at købe ind til flere supermarkedskæder på én gang, og man kan med en
stor ordre hos leverandøren også sikre sig lavere kost-/indkøbspriser, som i sidste ende vil resultere
i en billigere salgspris, hvilket skaber den her meget eftertragtede værdi hos kunderne. Dette kan
netop være grunden til, at Netto kan sælge til Danmarks billigste priser. På denne måde er der en
væsentlig sammenhæng mellem aktiviteterne ”indkøb” og ”priser”. Netto har ikke mange fordele
over for deres konkurrenter, dog har de sørget for, at udnytte deres enkelte fordele maksimalt.
Nettos fokus vægter ikke på en æstetisk butik, hverken i form af indretning, orden eller opfyldning
af varer. Dette er heller ikke vigtigt for de primære segmenter hos Netto. Det, som skaber værdi for
kunderne, er muligheden for at gå ind i en troværdig supermarkedskæde og altid være sikre på, at de
kan få dækket deres dagligvarebehov til landets billigste priser.
Det sidste punkt, hvor vi finder en konkurrencemæssig fordel hos Netto , er, når vi kigger på
aktiviteten ”branding” under ”marketing”. Ifølge en undersøgelse lavet af Mindshare har Netto, som
det eneste store mærke i Danmark, formået, kun at forbedre deres brand over de seneste 10 år (bilag
2). Som cand.scient.soc Ole Andersen meget kynisk beskriver det: ”En skotsk terrier på gul
baggrund, så ved vi vist alle, hvem der er tale om”
ix
, og det har han jo ret i. Ifølge Ole Andersen er
”…nøglebegrebet for at sikre sig en placering på topplistener, hvad CBS-folk vil kalde høj grad af
ægte loyalitet”. Dog mener jeg, at det sagtens kan diskuteres, hvorvidt folk handler ind i Netto pga.
loyalitet. Selv mener jeg, at de bare har været dygtige nok til at fastholde den lave pris, og at det er
derfor, at kunderne stadig kommer hver dag. Samtidig, som han også selv pointerer, har de fået
mere økologi og indgået et samarbejde med mærker som f.eks. Løgismose. På den måde har de fået
højere kvalitet til en stadig lavere pris, og det skaber et brand!
Konkurrencestrategi
En konkurrencestrategi er den meget simple og overordnede strategi, som skal sikre, at
virksomheden har flest mulige konkurrencemæssige fordele. Ifølge Porter, som er udvikleren bag
denne analysemodel, så er der to dimensioner, man som virksomhed skal tage højde for, hvis man
vil være konkurrencedygtig. Den første dimension er, om man har en stor målgruppe eller en lille
målgruppe. Dernæst skal man så vurdere, om man har lave omkostninger, eller om man vil have et
unikt produkt. Netto falder klart ind under kategoriseringen ”omkostningsleder”.
7
”Omkostningslederen” forsøger at betjene en stor målgruppe, men samtidig have lave priser.
Fordelene ved f.eks. indkøb, giver konkurrencemæssige fordele for Netto.
Ekstern analyse
Den spanske madkultur
I Spanien har de, modsat Danmark, en meget stærk madkultur. De har ligesom Frankrig og Italien
deres helt egen ”madgenre”, som dog ikke er helt så udbredt rundt omkring i den store verden.
Spanien har heller ikke fået ”tildelt” nogle specifikke varer, som er kendetegnet for dem. Italien har
deres pasta, og Frankrig har deres frølår, meget groft sagt. Grunden til dette bunder muligvis i, at
Spanien har fået en stor del af deres madinspiration udefra. Det var i første omgang Romaerne, der
viste Spanierne hvidløg og samtidig videregav en masse information omkring vin, og hvordan man
skal producere det. Romaerne må siges at have implementeret deres viden godt hos spanierne, for
både vin og hvidløg er begge store kendetegn for det spanske køkken. Samtidig har naboerne fra
Portugal hjulpet spanierne med at få de appelsiner, som stammer fra den anden side af jorden
x
.
Senere er dette også blevet en væsentlig faktor for Spaniens eksport, og tilbage i 2012 var Spanien
den sjette største producent af appelsiner i hele verden
xi
. Spanien begyndte også, tilbage i det 16. og
17. århundrede, at bringe en masse varer hjem fra den nye verden, bl.a. kartofler og tomater, som
hyppigt bliver brugt i deres traditionelle retter i dag. Dog er det nok Maurerne, som besad Spanien i
over 700 år, som har præget den spanske madkultur mest. De medbragte i sin tid en masse
mellemøstlig kultur, som har smittet af på alle de kulturelle aspekter og helt sikkert også den
madmæssige del af kulturen.
Den spanske madkultur har altid favoriseret friske varer. Dette har altid været en underforstået
regel, simpelthen fordi de friske og gode varer eftergiver mest smag, og man derfor opnår et bedre
resultat i køkkenet. Da man umiddelbart ikke associerer Netto med friske kvalitetsvarer, selvom de
selv ønsker det, så vil det ikke umiddelbart kunne virke som en fordel. Dog kan dette meget vel
være en ”epoke” som er forbi, i hvert fald for en tid, hos de almindelige spanske husholdninger. I
rapporten fra det spanske ministerium for fødevarer, landbrug og miljø skriver de således allerede i
overskriften: ”¿Dónde compran los alimentos los hogares españoles? Por primera vez, donde es
más barato” og uddyber senere i artiklen med at ”el precio es el factor principal a la hora de elegir
un establecimiento”. Og netop dette kan gå hen og blive en vigtig, næsten vital faktor, hvis de skal
8
opnå en succes i Spanien. Det viser sig i rapporten, at Spanierne i de seneste mange år, helt frem til
2011, mener, at kvaliteten af produktet er det vigtigste. Men da finanskrisen banker på døren i
07/08, og man ikke har så mange penge mellem hænderne længere, så begynder vigtigheden af
kvaliteten at falde, mens den lave pris bliver mere attraktiv. Dette illustreres i bilag 3. Artiklen
fortæller endvidere også om, hvordan der samtidig er blevet solgt mere frisk kylling, kalkun, frugt
og grønsager. Ordet frisk kan muligvis være det, som holder den spanske madkultur autentisk. De
spanske familier forsøger altså at beholde de gode smagsstoffer i maden ved at købe friske varer i
stedet for dyre kvalitetsvarer. Og lige netop friske varer til en billig pris er noget som Netto kan stå
inde for. Vi ser jo f.eks. at de i Danmark reklamerer med, at de får frisk frugt og grønt ind hver dag.
Porters five-forces
På det spanske marked for supermarkedskæder findes der en del udbydere. I min søgen efter
informationer om ”storhed” og markedsandele, synes jeg, at svarene har været relativt tvetydige.
Dog er de fleste enige om, at markedslederen er kæden Mercadona. Den nyeste beskrivelse af
markedsandele, jeg har kunnet finde, siger, at de har 22.3%
xii
. Ifølge kilden er Mercadona suverænt
markedslederen, da den nærmeste konkurrent er kæden Dia, som kun skulle besidde 7,8%
markedsandel. På en tredjeplads kommer den franske storkæde Carrefour, som siden 1973 har været
i Spanien. Det er primært disse 3 supermarkedskæder, som jeg mener, at Netto burde holde øje med,
da de vil være deres største konkurrenter, og dem de skal kunne stjæle markedsandele fra. Samtidig
er Lidl en butik man helt sikkert ikke skal undervurdere, da de er i stor vækst lige pt. i netop
Spanien. En sidste kæde, som er hver at holde øje med, er kæden Alcampo, som i de seneste år også
har haft en relativ høj vækst og er den kæde i Spanien med de laveste priser, hvilket jo er helt
essentielt for en discountbutik som Netto
xiii
.
Konkurrencen på markedet er relativt hård. Udover de ovenstående supermarkeder findes der en
række mindre, samt en stor del lokale supermarkeder. Alt efter hvor mange af disse butikker og
butikskæder man tæller som Nettos reelle hypotetiske konkurrenter, så vil konkurrenceformen på
markedet enten være differentieret oligopol eller monopolistisk konkurrence. Dette kan
konkluderes, da vi allerede har set i bilag 3, at Spanierne har klare præferencer, når det gælder
indkøb af fødevarer. Som vi tidligere har konkluderet, kan spanierne i deres madkultur godt lide
friske fødevarer. Dette er en væsentlig årsag til, at Mercadona har den største markedsandel på det
spanske marked. Det er et troværdigt og autentisk supermarked med friske kvalitetsvarer, men de
9
har på samme tid formået, at holde priserne relativt lave ved at springe mellemhandleren over, spare
penge på emballage og kun bruge et beskedent beløb på PR og marketing
xiv
. Dog er deres
storhedsdage, ved at blive truet af den tyske udfordrer Lidl. Siden at Spanierne efter finanskrisen
indtræf, begyndte at tænke meget mere på prisen, så er Lidls markedsandele steget intakt.
Lidl havde i 2013 faktisk så stor succes, at de vandt flest markedsandele, af alle supermarkeder i
hele Spanien. De blev samtidigt, samme år, udnævnt til ”Årets supermarked i Spanien 2013”
xv
.
Ifølge Malene Schantz
xvi
skyldes Lidls succes, at de har formået at skabe et koncept, man ikke
tideligere har haft i Spanien. Lidl gør således det, at de, i alle butikker rundt omkring i Europa, har
det samme ”grundudvalg”, men når man så bevæger sig rundt til de forskellige lande, så ændres
deres ekstrasortiment efter landet/regionen. Lidl er også en butik med meget lave priser og meget
stort sortiment, og ifølge Malene er dette noget som gør, at Spanierne som bor længere væk,
planlægger turer til Lidl, så de kan handle ind til de næste par uger. Lidls kombination af sortiment
med friske varer, og samtidig at have den lave pris, har tilsyneladende været populært blandt
spanierne.
Som ny udbyder på markedet, har Netto også nogle indtrængningsbarrierer, som de skal kunne
klare. De kan sagtens sætte et flueben ud for kapitalkravene, og samtidig gør de også buk med
omkostningsgevinster og stordriftsfordele grundet deres know-how. Samtidig ser jeg ikke patenter
som nogen trussel for dem i den her branche. Dog kan jeg blive lidt skeptisk i forhold til deres
succes med produktdifferentiering og adgangen til distributionskanaler. Jeg har svært ved at se,
hvordan Netto skulle kunne differentiere sig fra Lidl, som er deres største/mest relevante
konkurrent. Lidl har allerede de lave priser, de friske varer og det store sortiment. En mulighed
kunne være, at Netto ville sælge danske varer i Spanien, men hvilken interesse skulle andre, end
danske turister have i dette? Spanien er samtidigt et stort spring geografisk og
miljøafstandsmæssigt. I alle de andre lande hvor Netto er gået ind, har de haft adgang eller
forbindelse til deres supply-chain. Hvis de går ind i Spanien, så skal de opbygge et helt nyt logistisk
system, og hvor nemt bliver det så at presse priserne i bund? En mulighed er jo altid, at gå ind i et
samarbejde med en allerede eksisterende virksomhed, og bruge deres distributionskanaler, ved en
såkaldt joint-venture.
Truslen fra udbyderne af substituerende produkter, har været lidt svær at bedømme. Dog mener jeg
godt, at man kan sige, at de små lokale butikker, som grønthandleren, slagteren osv. kan gå ind
10
under denne kategori. Truslen fra disse tror jeg kun, bliver mindre og mindre i takt med, at
supermarkederne selv får disse afdelinger, og det er ikke noget, jeg vil vurdere som en reel trussel
for Netto.
Truslen fra købere er noget, som Netto kan drage til sin egen fordel, da købernes præferencer,
matcher Nettos nuværende værdier rigtig godt. Som vi allerede har konkluderet vha. Bilag 3, så er
de spanske husholdningers førsteprioritet, at handle ind, der hvor prisen er lavest. Kundeloyaliteten
er altså blevet meget lav. Dette betyder, at man skal være billigst hele tiden, ellers mister man sine
kunder. Samtidigt betyder dette, at hvis Netto vælger at gå ind på det spanske marked, og kan være
billigst, så skal de ikke bekymre sig om loyaliteten hos kunderne.
PEST
PEST er et akronym og står for Political, Economical, Sociocultural og Technological. ”PEST-
analysen behandler de fleste og vigtigste omverdensforhold i den uafhængige omverden”
xvii
. Der
hvor Netto skal være mest påpasselig, er ved Economical. Krisen har været ekstremt
adfærdsregulerende for spanierne. På samme måde kan det sagtens tænkes, at hvis Spanien med
deres øgede forbrug
xviii
, er i begyndelsen af de 7-8 gode år, så kan deres adfærd sagtens vende om
igen, og deres prioriteter kunne endnu engang blive de dyre kvalitetsvarer.
Værd er det også at bemærke, at der i Spanien er en anderledes beskatning af varer. Noget som der
skal tages højde for, når man planlægger sit varesortiment. I Spanien er der en højere skat og
afgifter på de usunde varer som cigaretter, slik osv. Og herhjemmefra er Netto ikke lige kendt for, at
være en diætist yndlingssupermarkedskæde.
11
Konklusion
Spanien er et meget stort land, og da Spanien ikke umiddelbart er en del af Danmarks nærmiljø,
ville jeg starte min evt. indtrængning i det sydlige Spanien, nærmere betegnet Costa del Sol. Her
findes der primært en masse danske og tyske, men også andre Nordeuropæiske turister, som både er
på ferie eller er deltids-/ faste beboere. Min personlige vurdering er, at en start et sted, hvor en andel
af befolkningen kender til mærket i forvejen, vil være bedre end at starte som ukendt oppe i det
nordlige Baskerland.
Dog tror jeg stadig ikke, at Netto har en særligt god chance, for at skabe succes i Spanien. Der er for
mange faktorer, som ikke er med dem. For det første er Lidl, et allerede veletableret supermarked,
med mange af de samme værdier som Netto allerede dernede. Jeg kan ikke se hvordan, at Netto skal
kunne skabe en god nok logistik, til at kunne konkurrere med Lidl om prisen. Og hvis de ikke kan
konkurrere om prisen, hvad kan de så? Det skulle så være en differentieret strategi, hvor de tog
danske produkter ned, til de bosiddende danskere og turisterne. Dette ser jeg dog 2 problemer med.
For det første er det en alt for lille, og udspredt målgruppe, når spanierne er så patriotiske omkring
deres madkultur. For det andet har man allerede set et forsøg på dette fra Aldi, og dette var ifølge
Malene Schantz, ikke var nogen succes. Det drejer sig typisk om, at man i vores kultur, bruger
mælkeprodukter til det meste, og her er det altså et spørgsmål om, at holdbarheden bliver for kort,
når det skal fragtes hele vejen til Spanien. Så hvis ikke de kan differentiere sig succesrigt på prisen,
eller produktsortimentet, hvordan kan de så? Selvom det skulle lykkedes for Netto, at konkurrere
med om de lave priser, så tror jeg, at de er for sent på den. Det ville tage år før, at man får opstillet
det hele, og til den tid, kan Spanien have lagt det værste bag sig, og igen være på udkig efter
autentiske kvalitetsvarer. En sidste mulighed for Netto kunne være, at sælge kvalitetsvarer, hvis
man anatager, at det kommer til at gå godt for Spanien inden for de næste på år. Dog tror jeg, at
spanierne er for patriotiske, til at betro en dansk supermarkedskæde, med spanske produkter, når
man har betroede kæder som Mercadona. Derudover vil dette også være så forskelligt fra hvad
Netto laver ellers, at deres knowhow ikke er specielt kompetent.
Og hvis Netto virkelig skal tage et ”leap of faith”, og slet ikke være sikker på, at dette er en god idé,
hvor så gøre det? Nettos muligheder er i mine øjne meget begrænsede. Jeg er skeptisk.
12
Bilag
Bilag 1: Nettos logo
Bilag 2: Mindshare – Undersøgelse
Bilag 3: Præferencer
Bilag 4: Forenklet værdikæde - detail
Bilag 5: Porters generiske strategier
13
Bilag 6: Porters five-forces
Leverandørerne
og deres
forhandlings-
styrke
Køberne og
deres
forhandlings-
styrke
Bilag 7: PEST-analyse
14
Litteraturliste
Trojka, Afsætning Niveau A, 2. bind
i
http://www.dr.dk/Gymnasium/Spansk/Oekonomisk_krise/forside.htm
ii
http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=teilm0
20
iii
http://www.datosmacro.com/paro/espana
iv
http://economia.elpais.com/economia/2013/04/26/actualidad/28_663959.html
v
http://da.wikipedia.org/wiki/Netto_(supermarkedskæde)
vi
Informedia, ”Netto åbner igen butikker i Storbritannien”
vii
http://www.business.dk/finans/danske-bank-vil-ligne-netto
viii
http://dansksupermarked.dk/news/ny-struktur-i-dansk-supermarked/
ix
http://blogmindshare.dk/2014/09/07/netto-det-eneste-vedholdende-staerke-brand/
x
http://www.sydspanien.dk/article.357.html
xi
http://en.wikipedia.org/wiki/Orange_(fruit)
xii
http://www.marketing4food.com/worldpanel-distribucion-2014-mercadona-dia-y-lidl-aumentan-
su-cuota-de-mercado-en-2013/
xiii
http://www.marketing4food.com/worldpanel-distribucion-2014-mercadona-dia-y-lidl-aumentan-
su-cuota-de-mercado-en-2013/
xiv
http://en.wikipedia.org/wiki/Mercadona
xv
http://www.bordbia.ie/industry/manufacturers/insight/alerts/Pages/LidlleadsmarketsharegrowthinSp
anishretail.aspx?year=2014&wk=5
xvi
Malene Fjord Schantz økonomichef for Schantz byg, bosiddende i Spanien, interview på telefon
xvii
Trojka, Afsætning Niveau A, 2. bind, side 162.
xviii
http://www.magrama.gob.es/es/alimentacion/temas/consumo-y-comercializacion-y-distribucion-
alimentaria/PRESENTACION_DATOS_CONSUMO_2013_tcm7-321988.pdf side 2 og 3