”Amerikanske Værdier”
SRO – Engelsk & Samfundsfag
4. feb. 2011
Lærere
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 2
Indhold
INDLEDNING ................................................................................................................................................. 3
REDEGØRELSE AF SKILLELINJER I AMERIKANSK POLITIK .......................................................... 3
CENTRALISERING KONTRA DECENTRALISERING ...................................................................................................... 3
POLARISERINGEN ........................................................................................................................................................ 4
LIBERALISMEN OG DET FRIE MARKED ....................................................................................................................... 4
SARAH PALIN OG SKILLELINJER ................................................................................................................................. 5
ANALYSE OG FORTOLKNING AF UDDRAGET FRA ”HEY NOSTRADAMUS!”.............................. 5
CHRERYL - KATALYSATOREN ..................................................................................................................................... 6
JASON – ET AMERIKANSKE IDEAL .............................................................................................................................. 7
NORMSTYREDE OMGIVELSER ..................................................................................................................................... 7
DISKUSSION AF HVORFOR DE AMERIKANSKE VÆRDIER VANSKELIGGØR STRAMNINGEN
AF VÅBENLOVGIVNINGEN ........................................................................................................................ 8
DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN....................................................................................................................................... 8
TRO MOD FORFATNINGEN OG UAFHÆNGIGHEDSERKLÆRINGEN ............................................................................ 9
DE LUKKEDE SAMFUND .............................................................................................................................................. 9
KERNEFAMILIEN ....................................................................................................................................................... 10
KONKLUSION ............................................................................................................................................. 10
LITTERATURLISTE .................................................................................................................................. 11
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 3
Indledning
Siden den amerikanske forfatnings anden tilføjelse (The Second Amendment) i 1791, har
amerikanske borgere haft ret til at bære våben. Men de seneste 10-15 år har debatten om
retten til at bære våben i USA taget til. Det skyldes mest af alt de mange skolemassakrer der
har været og en tiltagende mængde skuddrab. Kan man så ikke bare stramme
våbenlovgivningen, så tilgængeligheden af våben mindskes? Svaret kan virke enkelt for en
udefrakommende, men for en amerikaner stikker det dybere end som så. USA har en
kompleks række traditionelle værdier, der går helt tilbage til landets tilblivelse. Det er
værdier der ikke bare lader sig udskifte eller påvirke af pludselige progressive holdninger.
Værdier som derfor spiller en afgørende rolle i den politiske proces. Disse værdier vil blive
undersøgt i forhold til problematikken om retten til at bære våben. Der vil også blive lavet en
redegørelse af nogle af de skillelinjer der er i amerikansk politik, som ikke mindst dannes af
værdisættene. Derudover vil der blive analyseret og fortolket et uddrag af romanen ”Hey
Nostradamus!”, med henblik på en eksemplificering af ærkeamerikaneren. Til sidst vil dette
føre til en diskussion af hvordan amerikanske værdier vanskeliggør stramninger af
våbenlovgivningen.
Redegørelse af skillelinjer i amerikansk politik
The melting pot, USA, er som land, fyldt med forskelligheder. Disse mange forskelligheder
giver et mangfoldigt og mangeartet land, og det giver gode fordele. Men med forskellighed
medfølger der også altid konflikter og uenighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den
amerikanske politiks mange skillelinjer. Skillelinjer der mest af alt splitter befolkningen pga.
deres meget værdiladede problematikker. I denne redegørelse vil det være nogle af de mest
centrale skillelinjer, der vil blive fokuseret på.
Centralisering kontra decentralisering
Først og fremmest er der i amerikansk politik en klar splittelse i spørgsmålet om hvorvidt
magten skal centraliseres eller decentraliseres. Med en centralisering af magten i USA er
formålet, at den føderale regering i Washington skal have mere magt. Decentralisering af
magten er derimod det modsatte, altså at de enkelte delstater skal have mere magt. Disse to
fordelinger af magten er der store uenigheder om og de skal ses i forhold til figur 1 fra bilag A.
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 4
I toppen af værditrekanten er staten, i bunden det private marked og de små individuelle
civilsamfund. En centralisering vil altså føre til en større undertrykkelse af marked og
civilsamfund. Mange af skillelinjerne i USA’s politik kan føres tilbage til denne problematik
mellem centralisering og decentralisering, og der vil i de nedenstående eksempler blive taget
højde for dette.
Polariseringen
I Værditrekantens højre hjørne er civilsamfundet, som vægtes højt i USA. I civilsamfundene
har amerikanerne altid samlet sig i diverse fællesskaber, i en slags afhængighed af
samhørigheden.
1
Denne afhængighed af samhørighed, har ført til en stigende tendens blandt
amerikanerne, hvor de flytter derhen hvor ens ”ligesindede” bor. Der er her tale om en form
for polarisering af amerikanerne, de bosætter sig i de områder hvor de kan være fælles om at
dyrke deres ligheder og sammen kan beskytte sig mod andre forskelligheder. Denne
polarisering, hvor man mødes om lighederne og tager afstand fra forskellighederne, er skyld i
en lang række mindre skillelinjer, baseret på det der skiller netop det ene lille fællesskab fra
det andet.
2
Samtidig dannes der også en skillelinje mellem disse små samfund og den
førnævnte central-føderale stat, der til en vis grad prøver at skabe lighed på tværs af USA’s
forskelligheder.
Liberalismen og det frie marked
En anden skillelinje der også kan føres tilbage til spørgsmålet om centralisering og
decentralisering, er liberalismen og det frie marked. USA har altid haft en stor tiltro til den fri
markedsøkonomi og ”den usynlige hånd”, markedsmekanismen der uden regulering udefra,
er selvregulerende. Landet er så at sige bygget på ideen om en fri konkurrence, hvor ”enhver
er sin egen lykkes smed” og ingen er berettigede til statslige fordele i sin stræben efter den
amerikanske drøm. I det tidlige USA var liberalismen og individualisme ikke blot ideologier,
det var vilkår, ment på den måde, at mange boede ”in the middle of nowhere”, de var dermed
overladt til sig selv og til deres egen evne til at klare sig selv. Der er mange amerikanere der
holder fast i denne ideologi, hvilket igen fører til en stor skepsis for den føderale regering og
dens statslige regulering. Denne modvilje mod staten og velfærden, har betydet en markant
1
Sunesen, Sune Finn, ”USA efter 9/11”, p. 71
2
Friisberg, Gregers, AT5-kompendiet ”USA”, p. 3
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 5
privatisering af markedet, som ikke mindst de private medicinalfirmaer er et godt eksempel
på. Skillelinjen der findes her, med det private og liberalismen på den ene side og den
offentlige regulering på den anden side, skaber ofte stor debat, senest under Obamas
sundhedsreform.
Sarah Palin og skillelinjer
USA er et land med en udbredt stærk religiøsitet. En stor del af den amerikanske befolkning er
kristne, hvilket også har skabt en skillelinje. Kirken og andre religiøse samfund fylder meget i
civilsamfundet. Det er især ved spørgsmålene om bøsseægteskab og abort, at den
amerikanske befolkning splittes netop pga. deres religiøse overbevisninger. I politik fylder
religion meget og der findes især på højrefløjen en større gruppe kristne, anført af Sarah Palin,
der ud fra deres religiøse synspunkter trækker en skarp linje til resten af det politiske
spektrum. Samme Sarah Palin er også stifteren af skillelinjen mellem dem hun kalder ”the
Elite” og dem hun kalder ”the Regulars”. Med disse to begreber er der tale om en skillelinje
mellem klasserne i samfundet, eliten og de almindelige. ”The Regulars” er middeklassen, eller
nærmere arbejderklassen, altså en stor gruppe der normalvis ville stemme i retningen af
demokraterne og deres appel til de lavere lag i samfundet. Men i Palins diskurs var formålet
at fremstille demokraterne som eliten, bestående af akademikerne mm. og dermed få skabt en
skillelinje mellem ”the Elite” og ”the Regulars”, så arbejderklassen hellere ville foretrække den
konservative, republikanske højrefløj.
3
Analyse og fortolkning af uddraget fra ”Hey Nostradamus!”
”Hey Nostradamus!” er en roman skrevet af Douglas Coupland i 2003, en reaktion på
skolemassakren på Columbine High School i 1999. Det virker lidt dobbelt at forfatteren har
valgt at lade handlingen foregå i Canada, da Canada ikke tilnærmelsesvis hverken har haft lige
så mange og lige så alvorlige episoder som USA. Man må dog gå ud fra at der er taget
udgangspunkt i de amerikanske forhold, da det er i USA problemet for alvor er og for alvor
bliver diskuteret. Uddraget handler om, den nygifte pige Cheryl og hendes mand Jason. De er
blevet hemmeligt gift i Las Vegas for at kunne have sex og undervejs i fortællingen finder
Cheryl også ud af at hun er blevet gravid. De går på Delbrook Senior Secondary og er begge
3
Friisberg, Gregers, AT5-kompendiet ”USA”, p. 9
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 6
medlem af en slags kristen gruppe kaldet Youth Alive. På skolen er venner og medlemmer
godt klar over at de har sex, hvilket de ikke synes er i orden. Den dag Cheryl finder ud af hun
er gravid, møder tre drenge op i kantinen og skyder om sig. Mange bliver skudt, inklusiv
Cheryl. Jason ender med at dræbe en af de tre drenge, i et forsøg på at redde Cheryl. Jasons
familie ender ud med at splittes, da faren konfronterer Jason med, at han ikke synes han
skulle have dræbt nogen.
I uddraget fra ”Hey Nostradamus!” er der to personbundne tredjepersonsfortællere, Cheryl og
Jason. Historien om deres sidste dag sammen, bliver fortalt som tilbageblik, hvilket ses i deres
brug af imperfektum og den måde hvorpå de indikerer, at de ved hvad der sker: ”I had thought
that this morning would be my last truly innocent glance at my childhood home – not because of
what really ended up happening,…”
4
Chreryl - Katalysatoren
Da Cheryl dør under skyderierne, er hendes tilbageblik en underlig størrelse. Hvad er hun og
hvor er hun? Det er hun også selv i tvivl om, men hun virker derimod ikke i tvivl hvem hun var
før. ”Even those of us who try to live a good and true life remain as far away from grace as the
Hillside Stranglers or any demon who ever tried to poison the village well. What happened that
morning only conforms that”
5
Hun ser sig selv som et godt og oprigtigt menneske, men ser sig
forbigået af Guds nåde. Hun virker frustreret over den uretfærdighed, der nogle gange er, og
at gode mennesker får samme skæbne som voldtægtsmænd og mordere. Måske er hun
begyndt at tvivle på Gud? Det får man i hvert fald en fornemmelse af, da hun skriver ”God is
nowhere/God is now here.”
Cheryl er katalysatoren, grunden til, at Jason gør som han gør og spiller derfor en vigtig rolle
som offer. På nogle punkter kan Cheryls karakter sammenlignes med Ricky fra ”American
Beauty”. Begge modne personer, der forholder sig oprigtigt til verden og ser det smukke ved
den, både i de store ting som kærlighed, men også det smukke ved små ting, som en flyvende
plasticpose, ”I loved the world, its beauty and bigness as well as its smallness: the first thirty
seconds of the Beatles’ ”Lovely Rita””
6
eller 30 sekunder af en sang.
4
Coupland, Douglas ”Hey Nostradamus!”, 2003, p. 52. l. 26-28
5
Coupland, Douglas ”Hey Nostradamus!”, 2003, p. 52. l. 4-7
6
Coupland, Douglas ”Hey Nostradamus!”, 2003, p. 56. l. 27-28.
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 7
Jason – Et amerikanske ideal
Jason er typen, som hovedpersonen i novellen ”The Intruder”
7
beundrer og ser op til.
Stereotypen af det traditionelle amerikanske mandeideal. Først og fremmest er han
sportshelten, der hjælper sin træner med at gøre klar til førsteholdet. Udover det, er han
handlekraftig og tager kampen op mod ”de onde”, tyranniet. Han tøver ikke, men handler på
egen hånd, i forsøget på at beskytte hans kone Cheryl og deres kommende barn. Men grunden
til hans angreb på drengene er lige så meget kampen for retfærdigheden, der ses i hans lille
manifest: ”Justice.”
8
, efter han har dræbt den ene dreng. Det er et udtryk for følelsen af at
retfærdigheden skal ske fyldest. Dette virker lidt dobbeltmoralsk, da han længere henne
beskriver hvordan studenterne, ligesom ham, tyr til selvtægt og maser den sidste dreng under
et stort bor: ”… as i held Cheryl in my arms, the students – unbeknownst to the forces of the law
outside…”
9
De dømmer selv drengen til døde, udenom et retssystem der står og venter
udenfor. Jason virker usympatisk. Bl.a. er hans reaktion på at han skal være far fraværende og
fravigende. Udover at være usympatisk og kold da han dræber drengen, viser han også under
familiedramaet flere steder det usympatiske karaktertræk. Efter at hans mor har knust hans
fars knæ med en sten, fortæller han: ”…and here’s the good part: the dumb bastard had to wait
two days for his operation because all the orthopaedic surgeons were busy fixing massacre
victims. Ha!”
10
Han viser ingen forståelse for hans fars situation og virker heller ikke
synderligt påvirket af ofrene ved massakren. Hans mangel på medfølelse for ofrene ses også
ved at han ikke deltog i nogen af mindehøjtideligheder. Moderens handling, der fører til
ovenstående citat, er desuden endnu et eksempel på selvtægt.
Normstyrede omgivelser
De to unges omgivelser virker på flere måder både bebrejdende og hæmmende. Hæmmende
på den måde, at det er meget normstyret. Psykoanalytisk kan man sige at Youth Alive og
familierne har forsøgt at fortrænge drifterne med et stort superego. Youth Alive-
medlemmerne væmmes ligefrem over, at Jason og Cheryl lader sig styre af deres id.
Religionen er blevet en måde at fodre sit superego med normer og idealer der kan holde styr
på drifterne. I Jasons tilfælde virker det mere som om, at det er hans ego fremfor id’et, der er
7
Dubus, Andre ”The Intruder”, 1996
8
Coupland, Douglas ”Hey Nostradamus!”, 2003, p. 61. l. 22
9
Coupland, Douglas ”Hey Nostradamus!”, 2003, p. 61 l. 32-34
10
Coupland, Douglas ”Hey Nostradamus!”, 2003, p. 63. l. 10-12.
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 8
undertrykt af den sociale kontrol. Det at han så bestialsk dræber drengen, er en handling
blottet for rationalitet, udelukkende styret af hans drifter og instinkt til at overleve.
Sammenlignet med faderkarakteren i ”The Intruder”, der beskyttede sin familie og afværgede
dens kollaps ved at lyve over for sin søn, er Jasons far langt fra det faderideal. Et faderideal
der går meget ud på at være den der holder sammen på familien og passer på den.
Forklaringen kan være, at Douglas Coupland måske har ”lånt” fra sin egen virkeligheds far og
hvordan han ville reagere, altså at det er en mere Canadisk reaktion.
11
Diskussion af hvorfor de amerikanske værdier vanskeliggør stramningen
af våbenlovgivningen
Skillelinjerne i amerikansk politik er som nævnt mange. Skillelinjerne i USA dannes i flere
tilfælde på baggrund af sammenstødet mellem de traditionelle amerikanske værdier og nye
holdninger. Altså en konflikt mellem det konservative og det mere progressive.
Våbenspørgsmålet er et udtryk for netop dette sammenstød. Der er flere faktorer der
besværliggør stramningen af våbenlovgivningen. Først og fremmest er USA et meget
konservativt land, der holder godt fast i det traditionelle. Rent praktisk konservativ, da det er
svært at få vedtaget en ny våbenlovgivning uden et meget stort flertal i hele kongressen.
Derudover kommer konservatismen også til udtryk i amerikanernes fastholdelse af
kerneværdierne; stor individuel frihed, lighed og familien.
Det lille hus på prærien
USA er ”mulighedernes land”. Drømmen om selv at kæmpe sig op fra fiasko til succes. I
fastholdelsen af denne drøm, kræves en meget individualistisk tankegang. At man selv skal
håndtere sine problemer og er ansvarlig for sig selv. Dette ansvar for sig selv gælder også i
beskyttelsen af sig selv. Længere tilbage i tiden, boede en større del af den amerikanske
befolkning ”in the middle of nowhere”, i det lille hus på prærien. Derude var man overladt til
sig selv og sine egne evner til at overleve. Man havde ikke tid til at vente på hjælp og det blev
derfor en selvfølge, at man selv stod for beskyttelse. Denne holdning deles stadigvæk af
mange, der synes at man burde skære mellemledet væk, altså statens politi, og i større grad
gribe til selvtægt. I Kristian Bøg’s artikel ”Er det tid til en revidering af våbenloven?”, bliver der
11
Rasmussen, Trine Strandløv ”Romanens handling foregår i Vancouver, Canada” 2011
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 9
bl.a. fokuseret på denne holdning. Efter skyderierne i Arizona, udtalte fortalere for at bære
våben, at hvis alle i nærheden havde haft en pistol, så kunne man have skudt ”galningen”
inden det gik alt for vidt. Det lyder som et godt argument, men modargumentet til dette,
påpeger Kristian Bøg, er at man i langt større grad ville risikere at skyde hinanden, da alle
pludselig ville stå med en pistol i hånden og ingen ville kunne vide hvem der skød på hvem.
12
Men ligesom i ”Hey Nostradamus!” og ligesom tilfældet med Sarah Palin i bilag C, ser mange
amerikanere op til idealet om det handlekraftige og uafhængige individ, der på egen hånd
begiver sig i kamp mod uretfærdigheden og det der hæmmer friheden.
Tro mod forfatningen og uafhængighedserklæringen
Mange amerikanere har et meget tæt forhold til forfatningen og uafhængighedserklæringen.
Det der er nedskrevet i dem, ser de som indbegrebet, essensen af amerikanisme og noget
nærmest helligt. Ved en ændring af våbenlovgivningen ville man ikke ”blot” røre ved en masse
værdier, men også ændre forfatningens anden tilføjelse (The Second Amendment): ”A well
regulated militia, consisting of members of ’the people’, has the right to keep and carry weapons
when this is necessary for the security of a free state.”
13
Især den meget konservative del af
amerikanerne ville gøre dette til et problem. Samtidig ville man også begrænse den generelle
frihed, ved at sætte restriktioner på våben. Det mente i hvert fald den tidligere NRA-formand,
Charlton Heston: ”It is America’s first freedom, the one right that protects all the others… It is
the first among equals. It alone offers the absolute capacity to live without fear. The right to keep
and bear arms is the one right that allows ’rights’ to exist at all.”(om ”The Second
Ammendment”).
14
Charlton Heston var en meget konservativ mand og et glimrende eksempel
på en amerikaner der ikke kunne drømme om at stramme våbenlovgivningen. I citatet fastlår
han, at retten til at bære våben sikrer resten af amerikanernes rettigheder og udtrykker
dermed hvordan nogen ser våbnet og selvtægten som den bedste måde at skaffe retfærdighed
på. Dette synspunkt, gør våbnet og retten til det, til mere end et middel, det bliver et symbol.
De lukkede samfund
Den stigende polarisering i USA kan også medvirke skepsis over for stramning af
våbenlovgivningen. Som nævnt er polariseringen en udvikling i både bosættelse og værdier.
12
Bøg, Kristian, ”USA: Er det tid til en revidering af våbenloven?”, p. 3
13
Stilling, Liv og Tang, Liselotte (red): Columbine and beyond, p. 82
14
Stilling, Liv og Tang, Liselotte (red): Columbine and beyond, p. 82
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 10
Polariseringen medfører meget lukkede samfund, der i nogle tilfælde ender i en fjendtlighed
og fremmedgørelse af forskellighederne. Altså en frygt for det anderledes, der fører til følelsen
af at måtte beskytte sig mod det. En beskyttelse der gør sig bedst hvis man er bevæbnet til
tænderne. Her er det det højtagtede civilsamfund der værnes om, det nære, det trygge. Våbnet
bliver et symbol på dette værn og bliver i de fleste tilfælde blot en måde at modvirke frygten.
Kernefamilien
Sarah Palin har markedsført sig meget som en rigtig mor, i en familie med en mand og fem
børn. I artiklen ”Historien om en mor”, forklares der netop om dette at ”Hun er moderlig,
passer børn – og mand.” og at ”…hun læser højt for sine fem børn”. Værdier der altid er blevet
sat højt i USA, værdier der udgør idealet om den sunde kernefamilie. Men hvad har det at gøre
med spørgsmålet om våben? I opretholdelsen af kernefamilien gælder også det at værne om
den. Her rammer Sarah Palin igen plet, da hun ”…også går på jagt og skyder med automat
riffel.” Det giver en vis følelse af tryghed ved, at forældrene kan forsvare sig mod det
udefrakommende, og beskytte resten af familien. Dette virker en paradoksalt, da der med en
våbenlovgivning ikke kun gives forældre lov til at bære våben, men også alle andre.
Konklusion
Kan man ikke bare stramme våbenlovgivningen, så tilgængeligheden af våben mindskes? Nej,
ikke bare. Der er ingen tvivl om, at en stramning af våbenlovgivningen udfordrer
amerikanerne på flere punkter. De mange ærkeamerikanske værdier ligger dybt i en stor del
af befolkningen, og vanskeliggør det at sætte flere restriktioner på retten til at bære våben. De
tungeste værdier i denne problematik er individualismen, liberalismen, kernefamilien og
konservatisme, hvilket altså vil sige, at der er meget der kan ligge til grund for at føle sig ramt
ved en potentiel stramning. Mange amerikanere har det ligesom Jason og Sarah Palin, at det at
kunne beskytte sig selv, sin familie og sine rettigheder er en selvfølge og det er en stor del af
deres identitet. Udover at det er en stor del af deres egen identitet, ser de det også som
værende en stor del af den amerikanske identitet og en vigtig del i USA’s historie. Retten til at
bære våben har en stor symbolsk værdi for mange amerikanere og minder dem om deres
uafhængighed, frihed, tryghed og individets kamp mod uretfærdighed – fundamentale
værdier i USA.
2.m SRO – Engelsk & samfundsfag
4. feb. 2011 11
Litteraturliste
Ball, Alan: American Beauty, p. 88-99, Filmfour 2000
Bøg, Kristian: USA: Er det tid til en revidering af våbenloven? Fra: Ræson, 14. jan. 2011
Christensen, Bjørn(red): Looking for America, p. 62-76, Systime 2002
Finderup & Fog(red): Worlds of English, p. 101-106, Systime 2010
Friisberg, Gregers: USA, AT5-kompendiet
Reimick, Sofie m.fl.: Kultur og samfund, p. 149-151, Systime
Stilling, Liv og Tang, Liselotte (red): Columbine and beyond, p. 50-97, Gyldendal 2006
Sunesen, Sune Finn: USA efter 9/11 – Hvordan vælger amerikanerne?