STX 2.g
Biologi A og psykologi B
HVORDAN
STX 2.g
STX 2.g
STX 2.g
PIGER?
[navn fjernet] 2.z
STX 2.g
SRO
[navn fjernet] 2.Z
1
Abstract
(AN) is the Latin term for anorexia. This assignment is intended to give an
answer on how you give the best treatment of among young girls. To find the
best answer I will shortly explain what is, examine what may be the cause to
and discuss which of the explanations is important to consider then you organize
a treatment. To support my theory, I will use surveys, observations, and qualitative and quantitative
data provided by various researchers. Some of the methods are presented in books or webpages,
while others are from the original source. To plan the best treatment of it is
important to use both biology and psychology. Multi-family therapy is a good treatment of AN
because the family is involved which helps the patient to avoid and understand the predisposing,
precipitating and perpetuating factors. To make the treatment more effective you could look at the
family’s genes to see if AN was in the family. You could also consider an ablation of the nucleus
accumbens (NAc) in the treatment to increase AN-patients’ psychological drive to eat.
Problemformulering
Hvordan bedst hos unge piger?
• Kort redegøre for hvad er.
• Undersøge hvad der kan være årsag til .
• Diskutere hvilke af disse forklaringer, der er vigtigt at tage højde for, når man skal
tilrettelægge behandling.
SRO
[navn fjernet] 2.Z
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ......................................................................................................................................... 1
Problemformulering .................................................................................................................... 1
Indledning ..................................................................................................................................... 3
Redegørelse for anoreksi nervosa ............................................................................................... 3
Mulige årsager til ......................................................................................... 4
Multifaktoriel tilstand ........................................................................................................................... 4
Genernes rolle ........................................................................................................................................ 5
Appetitregulering .................................................................................................................................. 6
Delkonklusion ........................................................................................................................................ 7
Tilrettelægning af en behandling ................................................................................................ 7
Biologiens betydning ............................................................................................................................. 7
Psykologiens faktorer ............................................................................................................................ 8
Delkonklusion ........................................................................................................................................ 9
Konklusion .................................................................................................................................. 10
Bilag ............................................................................................................................................. 11
Litteraturliste ............................................................................................................................. 12
SRO
[navn fjernet] 2.Z
3
Indledning
Anoreksi nervosa (AN), anoreksi og nervøs spisevægring er synonymt for samme psykiatrisk
sygdom. Det er en sygdom hvor både psykologi og biologi skal bruges for at kunne redegøre for
tilstanden, men også til at forstå, hvilke mulige årsager der kan være til . I dag er
anoreksi en velkendt tilstand, og det er ikke nogen hemmelighed, at sygdommen er mest udbredt
hos piger i teenageårene. Jeg vil i denne opgave kun fokusere på spiseforstyrrelsen anoreksia
piger.
Til at understøtte min teori så bruger jeg undersøgelser, observationer, samt kvalitative og
kvantitative iagttagelser lavet af forskellige forskere. Nogen af metoderne er gengivet i bøger eller
sider på nettet, som jeg har lånt eller fundet, mens andre er fra den oprindelige kilde.
Jeg vil i denne opgave give mit bud på, hvordan man bedst behandler anoreksi
piger.
Redegørelse for anoreksi nervosa
Nervøs spisevægring er en psykiatrisk diagnose med syndroms diagnose, hvilket vil sige, at man
sætter navn på en bestemt kombination af symptomer. Den tydeligste symptom ved anoreksi er
afmagring på grund af en meget nedsat indtagelse af føde og muligvis nedsat appetit. Nedsat
indtagelse af føde betyder, at kroppen forbrænder mere energi end, hvad der bliver indtaget, hvilket
vil sige, at man taber sig. Det er svært at finde en god definition på begrebet, men tabel 2.2 i
Bergstörm et al. Viser DSM-IV-kriterierne for . Første kriterie er, at man nægter
at holde kropsvægten på eller over den laveste normalgrænse for sin vægt og alder. Det kræver et
vægttab på 15% at stille diagnosen. Anden kriterie er, at personen har en stor stærk for at tage på i
vægt eller blive fed, også selvom personen er undervægtig. Tredje kriterie er en forstyrret
kropsopfattelse og overdrevent påvirkning af egen vægt og form. Man fornægter alvoren, der er i
den lave kropsvægt. Fjerde og sidste kriterie er, at mindst tre følgende menstruationer udebliver.
Dette fænomen kaldes for amenorré, da der ikke er tale om graviditet.
Selvom det første kriterie siger, at det kræver et vægttab på 15% for, at man kan stille diagnosen, så
kan man have et stort behov for hjælp, selv hvis vægttabet slutter før de 15%. Man behøver derfor
hellere ikke i det kliniske arbejde at vente på, at vægten er faldet med 15%, da patient i mellem
tiden kan sætte sig selv i livsfare eller forværre spiseforstyrrelsen.
Udeblivelsen af menstruation sker tidligt i forløbet, og ofte også før der er sket et større vægttab,
SRO
[navn fjernet] 2.Z
4
der er ligesom nedsat seksuel interesse et tegn på hormonforstyrrelsen hos kvinder og unge piger.
Lider man af , så vil ønsket om at blive tyndere være stort set konstant. Da der
stadig kan forekomme hormonforstyrrelse efter normalisering af vægten, så er det umuligt at afvise
teorien om, at der kan være tale om en primær hormonforstyrrelse. Det vil sige, at genetik kan have
en mulig rolle i udviklingen af .
1
Mulige årsager til
Der er stadig en stor uklarhed om, hvad der kan være årsag til nervøs spisevægring. Der er
mange forskellige faktorer, der spiller ind i udviklingen af AN, og man kan både have en biologisk
og en psykologisk tilgang til tilstanden. I det følgende afsnit vil jeg kigge på forskellige teorier og
undersøgelser, for at finde mulige årsager til hos unge piger.
Multifaktoriel tilstand
Nervøs spisevægring kan antages som en multifaktoriel tilstand, da både sociale, genetiske,
biologiske og psykologiske forhold kan spille en rolle i udviklingen af AN. For at få et overblik
over disse faktorer så bruges Diatese-stress modellen også kaldet den multifaktorielle
forklaringsmodel (bilag 1). Modellen deler årsagsgrundlaget op i tre dele: De prædisponerende,
udløsende og vedligeholdende faktorer. For at undersøge årsagerne til AN kigger jeg nærmere på de
prædisponerende og udløsende faktorer, mens de vedligeholdende faktorer er vigtigere til en
tilrettelæggelse af en behandling.
De prædisponerende faktorer er delt yderligere op i sociokulturelle-, familiemæssige- og
individuelle forhold. De sociokulturelle forhold er den påvirkning, som individet får udefra. Tabel 4
på side 71 i Andersen & Christiansen viser stigningen i incidents pr. 100.000 kvinder gennem årene
i forskellige lande. Selvom det er svært at enes om, hvornår et menneske har AN, og hvornår det
ikke har, så kan man ikke vende ryggen til, at der er sket en stigning i antallet af tilfælde af AN
gennem årene. Denne stigning kan ses som en påvirkning af nutidens skønhedsideal, da der gennem
årene er kommet mere fokus på den tynde og slanke kvindekrop. Medierne er med til at skabe en
kultur, hvor der er et overdrevent fokus på krop og udseende. Dette påvirker mange, især unge og
usikre piger til at få et fordrejet selvbillede og forstærker individets egen usikkerhed. AN kan derfor
opstå som en følge af drømmen om den alt for tynde ideale krop, da man forbinder den slanke krop
1
Bergström et al., 1999, s.13-17; Ellemann, Fink-Jensen, & Bøgeskov, 2007, s. 69
SRO
[navn fjernet] 2.Z
5
med kulturel succes og selvsikkerhed.
2
Hvis der i det familiemæssige miljø bliver lagt for meget fokus på slankekure, udseende eller vægt,
så øges risikoen for AN. Risikoen øges også, hvis forældrene har for høje forventninger og for lidt
kontakt til barnet. AN forekommer i alle sociale lag samt etniske grupper dog ifølge Carlos M.
Grilo, som er nævnt i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, så synes AN at være
mere udbredt hos personer med høj socioøkonomisk status.
3
De individuelle forhold som øger risikoen for AN hos unge piger er, at man lider af depression,
angst eller lignende stemningslejende påvirkninger. Lav selvfølelse og et ønske om at være perfekt,
samt en afhængighed af orden og godkendelse af sin handlinger. Til sidst vil seksuelt misbrug og
pres om at være tynd fra arbejde eller hobby også øge risikoen for udviklingen af AN.
4
De udløsende faktorer til AN kan være en livsomvæltning, et følelsesmæssigt pres eller puberteten.
Livsomvæltninger som kan øge risikoen for udviklingen af AN, kan for eksempel være forældrenes
skilsmisse, en flytning eller en ny skole. Puberteten er særlig risikofyldt for de unge piger, da deres
fedtmasse øges. Dette kan medføre en stor usikkerhed og sætte selvopfattelsen på prøve. Puberteten
bringer også flere og større intellektuelle og sociale krav til individet, hvilket også kan være en
udløsende faktor til AN.
5
Genernes rolle
Ved de familiemæssige og individuelle forhold spiller generne også en rolle, men den kan nemt
blandes sammen med miljøets rolle. For at adskille denne relative betydning af gener og miljø ved,
så kigger jeg på Holland et al. (1984, 1988). Undersøgelserne er to gennemførte
tvillingeundersøgelser om AN, som er gengivet hos Andersen & Christiansen og Cardwell &
Flanagan. Holland undersøger de biologiske årsager til anoreksi nervosa, samt muligheden for
genernes rolle i udviklingen af AN ved brug af tvillingemetoden. Undersøgelserne gav en ide om, at
genetik spiller en rolle i udviklingen af AN, da hyppigheden for AN var større ved enæggede
tvillinger end ved tveæggede, men også større ved 1. og 2. grads slægtninge end i samfundet. Det
tyder også på, at kropsmasse, udeblivelse af menstruation og angsten for at tage på, kan være
2
LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER & SELVSKADE, 2016
3
LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER & SELVSKADE, 2016
4
Christensen, 2016
5
LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER & SELVSKADE, 2016
SRO
[navn fjernet] 2.Z
6
genetiske bestemte symptomer på AN.
6
Det betyder altså, at gener kan være en mulig årsag til AN,
da risikoen for AN øges, hvis et familiemedlem har AN.
Appetitregulering
Regulering af appetit og vægt kan ses som de arvelige elementer i udviklingen af anoreksi.
Kigger man for eksempel på hormonet leptin, så vil man kunne se, at hormonet kan have en rolle i
den biologiske forståelse for udviklingen af AN. Leptin hæmmer fødeindtagelsen via nerveceller i
hypothalamus. Hormonet virker stimulerende på POMC kredsløbet, og det resulter i en negativ
energibalance ved at foretrække de katabolske processer og hæmme fødeindtagelsen.
7
Dr. J Renae
Norton fortæller på sin hjemmeside om en undersøgelse lavet af University of Kentucky College of
Medicine, der viste, at leptin niveauet i kroppen var højere ved anorektikere end ved ikke-
anorektikere. Det høje leptin niveau betyder, at kroppen ikke reagerer på den undervægtige krop, da
leptin sender besked til mæthedscenteret i hypothalamus om, at kroppen er mæt og ikke har brug for
mere mad. Personen med AN vil derfor frastøde behovet om indtage de nærrigsstoffer, som
kroppen har brug for, da personen allerede føler sig godt dækket ind.
8
Studier har også vist, at personer med AN kan have en appetit, der er påvirket af sindstilstand og
forestillinger. Det vil altså sige, at mad kan udløse frygt og væmmelse hos folk med AN, og dermed
mindske appetitten og glæden ved mad.
9
Den mindskede appetit kan være forbundet med nucleus
Accumbens (NAc), som er en region dybt inde i menneskehjernen og en del af det limbiske system.
Udover at spille en stor rolle med hensyn til afhængighed og belønning så kan NAc styre vores
adfærd og appetit via tre forskellige neurotransmitter systemer, som koder for tre forskellige
adfærd. GABA-systemet er en konstant hæmning af de appetitregulerende neuroner i hypothalamus.
Det opioide peptidsystem gør fødeindtaget følelsesmæssigt og påvirker fødeindtaget af madens lugt,
smag og tekstur via endorfiner. Til sidste er der det dopaminergesystem, som har betydning for
belønning i forbindelse med et fødeindtag samt indlæring af nye adfærdsmønstre i forbindelse med
nye forhold i adgangen til føde.
10
Til at bekræfte NAcs rolle i udviklingen af AN så viser en
observation af Wang et al. 2013, at bortfjernelse af NAc via stereotaktisk kirurgi kan øge
6
Andreasen & Christiansen, 2000, s. 81-82; Cardwell & Flanagan, 2005, s. 146
7
Ellemann, Fink-Jensen, & Bøgeskov, 2007, s. 61
8
Dr. J Renae Norton, 2016
9
Ellemann, Fink-Jensen, & Bøgeskov, 2007, s. 73
10
Ellemann, Fink-Jensen, & Bøgeskov, 2007, s. 65-66
SRO
[navn fjernet] 2.Z
7
anorektikers fysiologiske lyst til at spise uden at give alvorlige eller livstruende påvirkninger.
11
Det
betyder altså, at nucleus Accumbens’ regulering af appetitten og dermed ens tanker om mad er en
mulig årsag til udviklingen af AN hos unge piger.
Delkonklusion
Det er tydelige at se, at der er stor uklarhed om årsagen til AN og, at det er umuligt at komme
med én bestemt årsag. Både psykologiske faktorer men også de biologisk hormonelle- og neurale
signaler spiller en rolle. Vores hjerne er bygget til at kæmpe imod underernæring via forskellige
hormon- og nervesignaler. Det betyder også, at psykologiske faktorer så som afhængighed, pres og
ønsket om den ideale kvindekrop spiller en stor rolle, da der skal vilje til for at modstå de biologiske
signaler. Dog er der også mulighed for, at AN ligger i generne, hvilket så vil betyde, at de
psykologiske faktorer får en mindre betydning i udviklingen af AN, da sygdommen næsten er
forudbestemt for en. Alt i alt er det svært at komme med én mulig årsag, men da der er mest viden
om de mulige psykologiske årsager til AN, så er det vigtigt at tage højde for alle faktorerne i en
behandling af AN hos unge piger.
Tilrettelægning af en behandling
Når man skal tilrettelægge en behandling af AN hos unge piger, så er det vigtigt at tænke både
psykologisk og biologisk. Det er vigtig at tage højde for, at gener og andre biologiske dele kan have
en betydning for udviklingen af AN, men det er også vigtig at vide, hvor stor denne betydning er.
Der er ikke særlig sikker viden om det biologiske, der spiller ind ved AN, men jeg vil alligevel
starte med at diskutere genernes mulige betydning for at se, om det overhovedet er vigtigt at tage
højde for genetikken, når man tilrettelægger en behandling. Jeg vil derefter kigge på de
psykologiske faktorer for at se, hvad der gør sig gældende når man tilrettelægger en behandling for
AN, og hvad der er mindre betydningsfuldt.
Biologiens betydning
Jeg starter med at kigge på tvillingeundersøgelsen af Holland. Tvillingemetoden bygger på
forskellen i genfællesskabet mellem enæggede og tveæggede tvillinger, og er derfor god til at se
genernes betydning i udviklingen af en sygdom. Dog er der nogle store fejlkilder, som er vigtige at
11
Wang et al., 2013
SRO
[navn fjernet] 2.Z
8
huske på. Den ene fejlkilder er, at der ikke var særlige mange deltagende tvillingepar, og de
deltagende par var formodentligt ikke repræsentative for alle tvillingpar. En anden og ret stor
fejlkilde var, at relativ mange af de deltagende enæggede par begge havde AN. Det kan derfor have
påvirket resultatet til, at generne fik en større betydning end, hvad der er korrekt.
12
Det er altså
svært at konkludere, at risikoen for at udvikle AN, hvis din enæggede tvilling har AN, er omkring
50%. Dog må man hellere ikke udelukke, at generne spiller en rolle, da hyppigheden af AN er
større ved 1. og 2. grads slægtningen til en med AN. Det er derfor vigtigt, at man tager højde for, at
AN kan ligge i generne og, at de tre mulige genetiske symptomer derfor kan være svære at
behandle, da de ligger i DNA’et.
Et højt leptin niveau kan muligvis også være genetisk bestemt, men spørgsmålet er bare om, det er
de samme gener som i tvillingeundersøgelsen. Et lavt leptin niveau er sammenhængende med
udeblivende menstruation, hvilket vil sige, at et højt leptin niveau vil opretholde menstruationen
13
.
Dr. J Renae Norton fandt ud af via en undersøgelse, at det høje leptin niveau muligvis er genetisk
bestemt mens, at Hollands undersøgelse viste, at udeblivende menstruation kan være et genetisk
bestemt symptom. Da et højt leptin niveau og udeblivende menstruation ikke hænger sammen, så er
det muligt, at der findes flere forskellige gener med en betydning for udviklingen af AN. Det er
derfor vigtigt, at man i sin behandling husker på, at ikke bare et gen kan spiller en rolle i AN, men
muligvis flere forskellige gener med forskellige egenskaber.
Kigger man på observationen af Wang, så er det en meget ny og ikke særlig velkendt metode, hvor
man fjerner NAc i hjernen via stereotaktisk kirurgi. Selvom der var kun 8 deltagende AN patienter,
så fik alle lysten til at spise igen uden alvorlige bivirkninger
14
. Observationen bekræfter altså, at
NAc i hjernen spiller en rolle betydningsfuld i AN. Det er derfor vigtigt at tage højde for NAc, når
man skal tilrettelægge en behandling, da området kan styre vores adfærd i en anorektisk retning.
Psykologiens faktorer
Som årsag til AN er det vigtigst at kigge på de prædisponerende og udløsende faktorer, men når
man skal tilrettelægge en behandling, så skal man også huske at tage højde for det vedligeholdende
faktorer (bilag 1). De vedligeholdende faktorer kan være den selvtilfredshed, som spiseforstyrrelsen
giver samt afhængigheden og følelsen af at være god til noget. Hvis det miljø man er i værdsætter
12
Andreasen & Christiansen, 2000, s. 82
13
Ellemann, Fink-Jensen, & Bøgeskov, 2007, s. 74
14
Wang, 2013
SRO
[navn fjernet] 2.Z
9
og roser kroppen og den faldne vægt, så vil det også vedligeholde AN.
15
Dog skal en behandling
ikke kun indeholde løsning på de vedligeholdende faktorer, da AN stadig vil opstå af de
prædisponerende og udløsende faktorer. Når man skal tilrettelægge en behandling, skal man derfor
prøve at behandle alle tre faktorer bedst muligt.
I kapitel 8 i bogen Flerfamilieterapi i praksis fortælles der om, hvordan flerfamilieterapi kan ændre
de familiemæssige interaktioner, der udspiller sig omkring spiseforstyrrelser. Målene med
terapimetoden er for den unge anorektiker at komme følelsesmæssigt tættere på forældrene,
acceptere forældrenes udtryk for kærlighed og omsorg, acceptere at de selv lider af en alvorlig
sygdom, samt forstå sygdommen og lære at tage ansvar for deres egen krop.
16
Ved at opnå disse
mål så bliver der kigget og behandlet på alle tre faktorer. Især de familiemæssige forhold bliver
behandlet godt og grundigt, da hele familien er i behandling og ikke kun individet med AN. Det
hjælper også på de udløsende faktorer, da familien vil undgå livsomvæltende begivenheder. Med
hensyn til de individuelle forhold så får anorektikere en større forståelse af, hvorfor netop hun har
AN. Det giver hende mulighed for at hjælpe sig selv eller få familiens hjælp til at løse eller komme
over de individuelle forhold, der gør, at hun har udviklet AN. Til sidst er der de sociokulturelle
forhold. Disse forhold kan ikke bare lige laves om, men ved at opnå målene ved flerfamilieterapi, så
kan den unge anorektiker lære at modstå det udefrakommende pres om den perfekte kvindekrop.
Denne terapimetode er en ren psykologisk behandling af AN, hvilket betyder, at den ikke tager
højde for eventuelle biologiske faktorer der spiller ind. Dog er metoden rigtig god, da den behandler
på alle tre faktorer, foregår over en længere periode og tager højde for familiens store betydning i
behandlingen af AN hos unge piger.
Delkonklusion
Det er vigtigt at tage højde for, at både biologi og psykologi indgår i udviklingen af AN. Begge
fag skal derfor overvejes, når man tilrettelægger en behandling af AN hos unge piger. Det er muligt,
at der biologisk set er flere forskellige gener, som er sammenhængende med AN. Man skal derfor
tage højde for, at patienten kan have en kodning for et gen, der gør det sværere at behandle
symptomerne for AN eller patientens følelse af at være sulten. Selvom der ikke er meget sikker
viden om de biologiske årsager til AN, så er det vigtigt at tage højde for, at NAc i hjernen kan styre
vores adfærd og lyst til at spise. I en flerfamilieterapi arbejdes der på de tre psykologiske faktorer,
15
LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER & SELVSKADE, 2016
16
Asen & Scholz, 2011, s. 165-173
SRO
[navn fjernet] 2.Z
10
der spiller ind i udviklingen AN. Man kigger på de prædisponerende, udløsende og vedligeholdende
faktorer, da de alle spiller en rolle i både udviklingen af AN, men også tilbageslag til sygdommen.
Her tages dog ikke højde for de biologiske faktorer så som gener eller NAcs funktion af
appetitregulering, men i stedet samarbejder hele familien om at behandle den unge pige med AN.
Alt i alt er det derfor vigtigt at tage højde for både de psykologiske faktorer, familiens betydning
under behandlingen, genernes betydning, samt NAcs adfærdsstyring. Man skal altså ikke behandle
AN rent biologisk eller rent psykologisk, da begge fag spiller en stor og vigtig rolle i både
udviklingen og behandlingen af hos unge piger.
Konklusion
er en psykiatrisk diagnose, som kendetegnes ved afmagring, stor nedsat
indtagelse af føde, et forstyrret kropsbillede og en intens skræk for at tage på i vægt.
Der er mange mulige årsager til, at unge piger udvikler AN. En af årsagerne kan være, at AN er
genetisk bestemt. Det arvede gen, som kan føre til udvikling af AN, kan kode for symptomerne: lav
kropsmasse, udeblivelse af menstruation og angsten for at tage på. Men det er også muligt, at der er
et gen, som koder for et højt leptin niveau, og dermed kan resultere i AN, da man ikke føler sult.
Et område i hjernen kaldet nucleus Accumbens (NAc) kan styre vores adfærd og appetit. Hvis man
fjerner dette område, så vil patienter med AN få lysten til at spise igen og dermed blive kureret. Det
er vigtigt at tage højde for NAc funktion, når man tilrettelægger en behandling, da området styrer
store dele af lysten til at spise, samt vores tanker om mad.
For bedst at kunne behandle hos unge piger, så er det vigtigt at kigge både
biologisk og psykologisk på sygdommen. Hele familien skal deltage i behandlingen, da det vil
resultere i, at den unge anorektikeren får mere hjælp til at undgå og behandle de prædisponerende,
udløsende og vedligeholdende faktorer. Familien får også bedre mulighed for at hjælpe den AN
ramte med at undgå tilbageslag, da familien nu ved, hvad de skal gøre for at hjælpe anorektikeren
mest muligt under og efter behandlingen.
For at effektivisere behandlingen så kan man kigge på familiens historie, for at se om AN ligger i
generne. Det giver mere viden om, hvorfor patienten har udviklet AN, og hvorfor eventuelle
symptomer er svære at behandle. Til sidst kan man overveje, om stimuleringen af NAc skal indgå
som en del af behandlingen for at behandle unge piger med bedst muligt.
SRO
[navn fjernet] 2.Z
11
Bilag 1:
SRO
[navn fjernet] 2.Z
12
Litteraturliste
Andreasen, J., & Christiansen, E. (2000). Spiseforstyrrelser. Frydenlund.
Asen, E., & Scholz, M. (2011). Kapitel 8. I Flerfamilieterapi i praksis. Hans Reitzels forlag.
Bergström, M. R., Gillberg, C., & Gillberg, C. (1999). Nervøs Spisevægring. Gyldendal.
Cardwell, M., & Flanagan, C. (2005). Psychology AS: The Complete Companion. Tornes.
Christensen, A. M. (u.d.). Anoreksi forekomst. Hentet 17. april 2016 fra Sundhed.dk:
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke-hos-boern/sygdomme/anoreksi/anoreksi-
forekomst/
Dr. J Renae Norton. (u.d.). The Connection Between Leptin Levels and Eating Disorders. Hentet 17. april
2016 fra eating disorder pro: http://www.eatingdisorderpro.com/2011/05/12/the-connection-
between-leptin-levels-and-eating-disorders/
Ellemann, K., Fink-Jensen, A., & Bøgeskov, J. (2007). Den afhængige hjerne. HjerneForum.
LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER & SELVSKADE. (u.d.). Årsager og symptomer.
Hentet 16. april 2016 fra LMSOS.dk: http://www.lmsos.dk/viden/aarsager/
Wang, e. a. (9. oktober 2013). Treatment of Intractable Anorexia Nervosa with Inactivation of the Nucleus
Accumbens Using Stereotactic Surgery. Hentet 17. april 2016 fra Karger.com:
http://www.karger.com/Article/ShowPic/348278/?image=8-1.jpg