SRO
ULIGHED I SAMFUNDET
[navn fjernet]
2.Z
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
2
Abstract
In this study, I have written about inequality in the Danish society.
I have tried to find out how the inequality in Denmark affects the lowest social class, and if it has a
bigger consequence than we may think.
I have begun by giving an account of concepts and theories of social inequality and social classes,
including an account of the class(-divided) society in Denmark.
Then I have analyzed the movie “Bænken” by Per Fly and interpreted the cinematic technique,
together with a characterization of the persons in the film, with a view to their mutual relationship
and development through the movie, and also focused on the social class the film is presenting.
Furthermore, I have compared my findings with statistic material of the lowest class income,
education and their social heritage.
In connection with my analysis and interpretation, I have discussed the topic of the inequality I
Denmark, by using 2 articles, with a different perspective, on the inequality.
in my discussion, I have also discussed the analyzed and how the movie portrayed the lowest class
in the society
On the basis of my findings, I have been able to conclude that inequality is huge problem, and
there is a lot of opinions on how we should deal with it, some wishes that it didn’t exist, and some
wishes the inequality where even bigger
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
Problemstilling 3
Indledning 4
Redegørelse for begreber og teorier om social ulighed og sociale klasser, herunder klassesamfundet. 5
Funktionalistisk teori 5
Bourdieus kapitalbegreb 6
Stratifikationsteorierne 6
Beskrivelse ved hjælp af statistisk materiale, hvad der kendetegner de laveste sociale klasser. 8
Analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken” 9
Personkarakteristik med fokus på deres indbyrdes forhold 10
Miljø og Tema 12
Diskussion 13
Konklusion 15
Litteraturliste og Kilder 16
Bøger og Artikler; 16
Film; Bænken. 2000. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Kim Leona. (Film) 16
Internet; 16
Bilag: 18
Problemstilling
Redegør for begreber og teorier om social ulighed og sociale klasser, herunder klassesamfundet.
Beskriv ved hjælp af statistisk materiale og definitioner, hvad der kendetegner de laveste sociale
klasser i Danmark.
Analyser og fortolk de filmiske virkemidler i ”Bænken” af Per Fly med fokus på skildringen af
sociale klasser (mise-en-scene, fakta-koder mm.) og lav en personkarakteristik af hovedpersonerne
med fokus på deres indbyrdes forhold og udvikling gennem filmen. Shot-to-shot?
Diskuter med udgangspunkt i analysen af ”Bænken” og beskrivelsen af de laveste sociale klasser, i
hvor høj grad ulighed udgør et problem i Danmark.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
4
Indledning
Jeg vil i min opgave undersøge, hvordan bænken viser ulighed og hvordan ulighed udspringer sig i
den laveste sociale klasse i filmen ”Bænken”.
Jeg vil redegøre for begreber og teorier omkring social ulighed og sociale klasser herunder
klassesamfundet, samt en beskrivelse af hvad der kendetegner de laveste sociale klasser, med hjælp
fra statistisk materiale.
Efter redegørelsen vil jeg lave en analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken”,
samt en personkarakteristik med fokus på personer indbyrdes forhold og udvikling i filmen i min
analyse.
Til sidst i min opgave vil jeg diskutere med udgangspunkt i min analyse af ”Bænken” og
beskrivelsen af de laveste sociale klasser, i hvor høj grad ulighed i vores samfund udgør et problem
i Danmark. Ud fra alt dette vil jeg kunne lave en afsluttende konklusion på min problemstilling.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
5
Redegørelse for begreber og teorier om social ulighed og sociale
klasser, herunder klassesamfundet.
I alle samfund vil der kunne findes en større eller mindre grad af social ulighed, og kigger man
tilbage i tid, kan man konstatere, at der altid har været en grad af social ulighed i samfundet.
Derfor er det også helt naturligt, at ulighedsproblematikken har været et centralt omdrejningspunkt i
mange debatter om den stigende ulighed i Danmark. Denne ulighed bliver i mindre grad stadig
accepteret i vores samfund. Folk accepterer netop denne ulighed, fordi det altid har eksisteret, så
folk har ikke oplevet andet.
Derfor vil jeg nu redegøre for en række sociologers bud på, hvorfor der opstår social ulighed i
moderne samfund og hvad det skyldes.
Funktionalistisk teori
Den funktionalistiske teori
1
betragter samfundet som en større organisme. hvor de enkelte dele er
uundværlige for helhedens fortsatte beståen og fungeren.
Den funktionalistiske teori kan man sammenligne med f.eks. menneskekroppen, hvor alle organer
har en betydning, og selvom deres roller er ulige, og de yder forskellige formål, gør alt dette til at
kroppen fungerer som en større enhed. Hvis det skulle ske, at man mistede et ben vil kroppens
ressourcer simpelthen bare kompensere for det, dog ville kroppen altså umuligt kunne kompensere
for tabet at f.eks. hjertet.
Dette betyder altså, at denne organismetankegangen mener, at uligheden er en naturlig ting, der
nødvendigvis ikke skal udryddes, men at uligheden er en god opbygning af samfundet, og at
ulighed gavner det hierarki, der vil opstå på naturligvis.
1
Kapitel6 Teorier om social ulighed, s. 108-109
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
6
Bourdieus kapitalbegreb
Sociologen Pierre Bourdieu har forsøget at indfange den sociale baggrunds betydning for ulighed.
Bourdieus kapital begreb opererer med tre typer for kapitaler – den sociale, kulturelle og
økonomiske.
Den Kulturelle kapital: Drejer sig om uddannelsesniveauet, og ansættelsesstedet prægtiges, samt
sprog.
Den Økonomiske kapital: Drejer sig om den økonomiske situation man står i. (Ud over indkomst
og penge, handler det f.eks. om kørertøj, eget hus og evt. feriebolig.).
Den Sociale kapital: Drejer sig om de normer og værdier og bekendtskaber, man har med sig fra
opvæksten. (Bourdieu mener, at man ved at have gode forbindelser i samfundet og stor social
vennekreds kan have lettere ved at få en god uddannelse og derved et godt job.)
Stratifikationsteorierne
Stratifikationsteorien
2
anskuer samfundet som et hierarki bestående af forskellige sociale lag, eller
sociale klasser, hvor en gruppes/klasses placering i toppen, midten eller bunden af
samfundshierarkiet afhænger af forskellige inddelingskriterier, som f.eks. indkomst, erhverv eller
uddannelse.
Klassesamfundet i Danmark kan defineres som 5 forskellige grupper udefra, vi har;
Overklassen som kun udgør knap 3 pct. af befolkningen, som typisk er direktører/ledere, læger,
tandlæger, eller advokater.
Den højere middelklasse som udgør 13 pct. af befolkningen, som typisk er
specialister/vidensarbejderer, gymnasielærere, IT-konsulenter, rådgivere, eller chef i det offentlige.
Middelklassen som udgør 29 pct. af befolkningen som typisk er pædagoger, folkeskolelærere,
sygeplejersker, den offentlig administration, politibetjente.
2
Kapitel6 Teorier om social ulighed, s. 110-111
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
7
Arbejderklassen som udgør 40 pct. af befolkningen som typisk er hjemmehjælpere, rengøring,
ansat i supermarked, ansat i byggebranchen, eller er mekanikere.
Underklassen som udgør hele 15 pct. af befolkningen. Er betegnet som uden for arbejdsmarkedet.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
8
Beskrivelse ved hjælp af statistisk materiale, hvad der kendetegner de
laveste sociale klasser.
Der er store forskelle på levevilkårene for de sociale klasser på stort set alle livets områder: Hvor
meget de tjener, børnenes karakterer i skolen, deres sundhedstilstand og deres risiko for at miste
jobbet – selv deres valg af ægtefælle hænger sammen med uddannelse og klasse. Jeg vil nu med
statisk materiale forsøge at vise disse kendetegn i følgende afsnit.
Jeg har anvendt statistik materialer fra klassesamfundet.dk, hvor der er udarbejdet analyser af
underklassen, inden for disse kategorier, som jeg vil benytte;
Analyse og statistisk af indkomster i de sociale klasser.
Analyse og statisk af uddannelse i de sociale klasser
Analyse og statisk af, socialarv i de sociale klasser
Hvis man kigger på statistikken vedrørende uddannelse og indkomst, kan man se en tydelig
sammenhæng mellem disse variabler. Underklassen skraber bunden i indkomst med en indtægt på
57.96 % lavere end overklassens indkomst i 1985, og er samtidig også den gruppe med laveste
gennemsnitligt uddannelsesniveau, og flest personer med grundskolen som højst udførte
uddannelse. (Se bilag 1 og 2). Disse to statistikker peger altså på, at den kulturelle kapital og
økonomiske kapital i underklassen er lav.
Hvis man så tager et kig på den sociale arv i underklassen (Se bilag 3) kan man se børn fra arbejder-
og underklassen som voksne er overrepræsenteret i disse to klasser og underrepræsenteret i
overklassen/den højere middelklasse og middelklassen. Endvidere fremgår det af tabellen, at
sandsynlighederne er størst i de to yderpunkter: Hvis man er fra underklassen er der en ekstra stor
sandsynlighed for at forblive i samme klasse.
Ud fra dette kan vi altså se, at det der kendetegner underklassen er lav indkomst, lav uddannelse, og
at den sociale arv medfører, at størstedelen der er født ind i underklassen forbliver der, og ikke
formår at komme ud af den.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
9
Analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken”
Jeg vil i det følgende afsnit analysere og fortolke de filmiske virkemidler i ”Bænken” og lægge
vægt på fakta- og fiktionskoder.
I filmen Bænken lægges der vægt på, at det skal virke virkelighedstro og ægte. Dette gøres ved at
benytte håndholdt kamera, som skaber autenticitet. Der benyttes desuden reallyd, og hvis man
kigger mere på lyden kan man også konstatere, at der kun bliver brugt parafraserede musik enkelte
steder, hvor det er vigtigt at underbygge den stemning der er sat op, og der bliver ikke mindst
benyttet kontinuitetsklipning, der får det hele til at flyde sammen. Alt dette får os som seere til
næsten at tro, at det er den rene virkelighed og ikke en film.
Hvis man kigger på eventuelle ”set up” og ”pay offs”, der bliver placeret i filmen, er der to tydelige.
Det første ”set up”, der får os som seere til at undre os og ville vide mere, er når vi for første gang
bliver præsenteret for Liv.
Livs ansigt er lettere forslået, men dog så meget man lægger mærke til det. Dette får senere en stor
betydning for os, da vi finder ud af, at hun har en voldelig ægtemand, der har ført hende til at lægge
alt bag sig og flytte.
Det andet ”set up” sker gennem et match-cut (se bilag 4) mellem at Kaj drikker en tår øl, hvorefter
klippet skifter til Lars der drikker vin, og få sekunder senere tæver løs på Liv. Imens sidder Jonas
for sig selv og holder sig for ørerne, mens han synger en sang. Denne scene kan sættes i perspektiv
til Kajs families situation førhen, og tolkes således, at man dengang ville have set Kaj tæske løs på
moderen, mens det var der Liv gemte sig på værelset.
Den filmiske tid i filmen er hverken forlænget eller forkortet, men er den faktiske tid, igennem hele
filmen følger vi hele dagen uden at springer frem eller tilbage i et flashback, alt dette er med til at
gøre filmen endnu mere virkelighedsnær.
Billedbeskæringen er meget varieret, dog holder filmen sig til ikke at lave for mange, så det bliver
utroværdigt, f.eks. bliver bænken altid skudt i et etablerende billede, som fortæller os hvor vi er, vi
ser altid Liv og Kaj i nær, så vi ikke er i det mindste tvivl om hvad de føler, vi kan næsten gætte os
til hvad deres tanker er, fordi filmen er så god til at underbygge følelser med billedbeskæring,
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
10
underlægningsmusik, og skuespillernes udtryk. Vi får nærmest sympati med de her personer, fordi
vi igennem disse virkemidler kommer så tæt på dem, der bliver altså benytte ekstremt meget patos.
Lyset er i en stor del af filmen i low-key. Det giver filmen dette ekstra lidt usselt udseende, f.eks. i
Kajs lejlighed, hvor der er low-key belysning og fyldt med ting.
Hvis man kigger på de indre og ydre forhindringer i forhold til Kaj, har han en indre forhindring i at
han så utrolig gerne vil fortælle Liv, at han er hendes far, og faktisk gerne vil blive en bedre person
og sige farvel til miljøet han er i, men han er simpelthen ikke mand nok til det. Denne indre
forhindring bliver altså skabt af den ydre forhindring, der er alkoholen. Alkoholen har overtaget
Kaj, og Kaj har intet at gå tilbage til mere.
Personkarakteristik med fokus på deres indbyrdes forhold
I denne personkarakteristiske analyse lægges der mest vægt på Kaj, Kajs personlige forhold og hans
udvikling gennem forskellig scener, jeg har analyseret.
Kaj (Jesper Christensen) præsenteres som hovedrollen i filmen. Han er en ældre herrer i 50’erne, og
er stærkt alkoholiker, med hår i næsen, skoldede fingre og arme, og et magert udseende. Meget
tyder på, at han har været alkoholiker igennem en længere periode, der derfor har sat sine spor på
ham. Dette har højst sandsynligt ført til nedtur og medvirket til at han har mistet sit selvværd, og har
af den grund ikke følt sig værdig eller god nok til at være far for datteren Liv.
Kaj er uden ansættelsessted og uden fast indtægt, hans daglige gang er enten på den sædvanlige
bænk, eller i det aktiveringsprogram han er tilsluttet. Han repræsenterer derfor uden tvivl den
laveste tænkelig klasse i underklassen, han bor i et boligkompleks, i en slidt lejlighed, trods hans
manglende økonomiske og kulturelle kapital, klarer han sig som godt som man kan i underklassen.
Kaj virker normalt ikke lidenskabelig omkring noget som helst, men erindringen om hans tid som
kok og han forrige succesrige liv, modsat de andre på bænken, som han ikke mener nogensinde har
opnået noget, gør ham til ”Bænkens konge”.
Ud over Kajs nok bedste og eneste ven Stig, som i mange tilfælde kan betragtes som en overfladisk
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
11
ven og lidt som Kajs medløber, har Kaj også
en ven i sin lokale købmand Ali, som Kaj skylder
mange penge. Ud over dette har Kaj også mange venner igennem den daglige gang ved bænken, der
forøger hans sociale kapital.
Kajs udvikling sker igennem mødet med sin datter. Kaj går fra at være kynisk og uden lidenskab til,
fra den ene dag til en anden, at rydde op i sit liv, lejlighed og begynde at lave mad igen, da han vil
gøre sig værdig nok til at kunne være Livs far.
Der sker desværre et par tilbagefald fra denne udvikling, men Kaj bløder hele tiden mere og mere
op, og når Kaj til sidst går bort, bliver man en smule rørt, da Kaj var blevet en person vi holdte af.
Liv
Liv er på førstehåndsindtrykket glad og livlig, og lever et middelklasse liv, men bag facaden er en
frygtelig historie med eksmanden Lars, der har en voldelig adfærd over for hende, der har ført til en
skilsmisse. Sammen har de dog sønnen Jonas på 6 år, som er en livlig og en anelse naiv dreng, der
kun ser det gode og positive.
Liv viser den samme naivitet og godtroenhed som sønnen, da hun kort efter indflytningen spørger
Kaj og Stig (på dette tidspunkt er hun uvidende om han er hendes far) om de ønsker at tjene lidt
penge på at passe sønnen.
Livs kulturelle kapital er i modsætning til Kajs høj, hun er fuldtidsansæt som tjener i indre by, og
før skilsmissen var hendes økonomiske og sociale kapital også høj. Det ændrer sig dog efter
skilsmissen, hvor hun måtte flytte fra sine venner og bekendte og sin flotte villa, så det eneste hun
har, når vi møder hende, er hendes høje kulturelle kapital.
Med Livs job, uddannelse, og hendes bolig med manden, er hun en god repræsentant på den højere
del af arbejderklassen.
Liv gennemgår en udvikling, hvor hun lærer at sige fra over for sin mand, samtidig med at hun
lærer at tilgive sin far.
Stig
Stig er en af bipersonerne i filmen, samt et af bænkens medlemmer. Han bor sammen kæresten
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
12
Conni, som også tilhører bænkens medlemmer. Stig er Kajs trofaste ven, der vil gøre hvad som
helst for ham. Han er altid positiv og kommer ofte med optimistiske drømme og kommentarer, der i
virkeligheden irriterer Kaj, idet han altid formår at få det vendt til noget negativt.
Stig er opbygget som en meget humoristisk person i filmen, der skaber den humor der af og til får
filmen lidt væk fra det trist og sørgelige, filmen jo repræsenterer.
Miljø og Tema
Miljøet er et typisk underklasse miljø i ghettoen. Dagens daglige gang ved en kiosk kommer helt
naturligt, da de præsenterede personer ikke har et fast job, men kun er tilsluttede et usselt
aktiveringsprojekt, hvor de ordner haver.
Bænken er en socialrealistisk film. Den er bygget over et miljø, vi møder overalt i det danske
samfund.
Derudover kan personernes problemer skyldes omgivelserne, hvori de befinder sig, altså den sociale
arv. Underklassen, der ikke har ordentlige boligforhold, og bistandshjælpen der knap kan give det
daglige brød. Alle i dette miljø har en ting fælles, at de føler deres problemer skyldes omgivelserne.
Filmens hovedtema antages som værende alkoholisme. Hele filmen opbygget omkring emnet
alkoholisme, næsten alle elementer i filmen omhandler dette, og dets konsekvenser.
Desuden indeholder filmen små sidetemaer. Heriblandt; kærlighed, hustruvold, svigt og sorg. Alle
disse temaer er både tabulagte emner og alle kan relatere til mindst en af disse. Hvilket er
medvirkende til, at dets karakterer er nemme at få sympati med.
Med hele denne analyse og fortolkning kan jeg altså se, at filmen er en realistisk skildring omkring
underklassen, og de dårlige kår, de lever under. Filmen spiller på vores patos og får os seere til at
have empati med disse alkoholiserede mennesker, der desværre er endt i den triste bund af
samfundets laveste.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
13
Diskussion
I det følgende afsnit vil jeg diskutere med udgangspunkt i analysen af ”Bænken” og beskrivelsen af
de laveste klasser. Det vil jeg gøre ved bl.a. at komme ind på Anders Samuelsens synspunkt på
ulighed, hvor han ser uligheden som en nødvendighed, som jo tegner streg hen mod den
funktionalistiske tankegang, hvor ulighed ikke ses som et problem, og stille dette op imod Dan
Jørgens synspunkt som ser det med en anden tilgangsvinkel. Disse to synspunkter er hentet igennem
to artikler.
Ud fra Anders Samuelsens synspunkt om ulighed, og at uligheden i Danmark gerne må vokse, og at
ingen skal blive efterladt ved bagsmækken, ved f.eks. at sløjfe topskatten og sænken skatten i
bunden med 20.00 kr., kan man argumentere for, at den liberalistiske ideologi, hvor man ønsker, at
den offentlige sektor skal være mindre, derved vil skabe dynamik og individualitet.
Man vil altså ved at sløjfe topskatten, og sænke den i bunden, give folk mere lyst til at arbejde, og
altså få folk væk fra kontanthjælpen (som også vil blive sænket ekstremt), og ind på
arbejdsmarkedet. Ligeledes vil der i toppen blive skabt flere arbejdspladser til netop de ledige, da
det grundet den sløjfede topskat nu vil kunne betale sig for forretningsmænd at udvide deres
selskaber.
Uligheden vil altså vokse enormt, men alle vil blive rigere, dem i toppen meget rigere, og dem i
bunden. Men udfaldet er altså at folk vil blive rigere, og uligheden vil stige. Denne synsvinkel,
peger altså i retning mod den funktionalistiske tankegang som før nævnt, da de ikke ser ulighed som
et problem der skal løses, men som noget naturligt der er med til at skabe vækst, selvom man vil
have 92.000 færre offentlige ansatte.
Hvis man så tager udgangspunkt i Dan Jørgens synsvinkel, der ser på ulighed med den socialistiske
ideologi, hvor man altså har en tankegang der som bygger på fælles ejendom, produktion og
distribution, og en stor offentligt sektor, der er meget modsat den liberalistiske.
Dan Jørgens argumentere mod denne ulighed ved at understrege, det er et moralsk og etisk problem,
og det simpelthen handler om, hvordan vi idealistisk set ønsker at behandle hinanden, og at en
større ulighed umuligt ville kunne skabe vækst, og at de 92.000 færre i den offentlige sektor vil
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
14
blive arbejdsløse, og at fjerne topskatten ikke nødvendigvis vil betyde nye arbejdspladser,
tværtimod, ved at betale mindre skat, vil de offentlige ydelser falde, markant, og vil kun gavne
toppen i samfundet, og gøre bunden endnu svagere.
Det jo netop denne ”bund” i samfundet, som blev præsenteret i filme, jeg har analyseret, og kan
denne bund virkelige klarer større ulighed, for ved at fjerne deres kontanthjælp, og frie lægehjælp,
vil de så ikke komme længere end de er nu? Eller vil det det hjælpe dem til at få motivation, til at
komme væk fra bunden, og ud i arbejde?
Dette er noget man ud fra de to nævnte kilder kan se på fra forskellige vinkler, fordi Anders
Samuelsen understreger, at selvom ulighed vil stige vil ingen blive efterladt, eller er det som Dan
Jørgen siger et moralsk problem? Hvorfor skal vi overhovedet acceptere nogen form for ulighed?
Hvorfor fortjener nogle bedre end andre, og hvorfor skal en kulturelle kapital afgøre hvad man er
værd, alle er mennesker, alle fortjener vel det samme?
Så skal vi som samfund blive ved med at acceptere den ulighed vi oplever og til og med forøge
den? Eller skal vi kræve em reduktion? Jeg tror personer som Kaj i vores samfund ville foretrække
det sidste, Kaj har god uddannelse, han har mistet motivation, så hvorfor ikke hjælp ham med at få
den tilbage, ikke ved at fjerne hans kontakt hjælp, og lægehjælp, men igennem andre midler, målet
er vel for mange mennesker at få uligheden så lille som muligt, vil jeg antage, medmindre man er
selvfølgelig er i overklassen, da en større ulighed vil være en gevinst for dem, som bare vil blive
rigere.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
15
Konklusion
Jeg kan ud fra min redegørelse, analyse, og diskussion konkludere, at uligheden i det danske
samfund er et større problem end som sådan, ulighed vil vokse med tiden hvis ikke vi gør noget ved
det nu, ud fra, min redegørelse og beskrivelse af underklassen kan jeg konkludere, at underklassens
kår er ekstremt ringe, sammenlignet med f.eks. middelklassen, og at trods vi er en velfærdsstat, er
ulighed så stor at det er blevet problem.
Og trods denne store ulighed accepterer folk den som noget naturligt, da folk aldrig har oplevet
anderledes. Vi er opvokset med, at det er den økonomiske kapital og kulturelle kapital, der betyder
om du får succes eller derimod ønsker en større ulighed, og en helt tredje part der ønsker den
reduceret. Så meningerne om ulighed i det danske samfund, og hvorfor den denne ulighed ses, er
forskellige.
Uligheden i filmen Bænken bliver vist på en realistisk måde, der gør at vi får empati med disse
personer, selvom mange nok vil mene, det er deres egen skyld, de er endt der på bunden af
samfundet.
Så ulighed er en stor ting, ulighed bekæmper ikke sig selv, og folk i underklassen er præget af den
sociale arv, og folk som Kaj i underklassen skal tilbydes mere end et aktiveringsprogram for at
bryde den sociale arv.
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
16
Litteraturliste og Kilder
Bøger og Artikler;
Dam Nielsen, Rasmus: Samuelsen: Uligheden vil vokse, men ingen bliver efterladt på bagsmækken.
I: Politikken, 2.2.2015, s. 1-1. Internetadresse:
http://politiken.dk/indland/politik/art5563554/Samuelsen-Uligheden-vil-vokse-men-ingen-bliver-
efterladt-p%C3%A5-bagsm%C3%A6kken
Dan Jørgensen, Kommentar : Dan Jørgensen: Kampen mod ulighed er værdipolitik. I: Ræsom,
, s. 1-1. Internetadresse: http://raeson.dk/2017/dan-joergensen-kampen-mod-ulighed-er-
vaerdipolitik/
Jensby, Jakob og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter. Side 11-158. 1. udg. Columbus,
2014.
Ploug, Niels: Social Ulighed. 1. udg. Columbus, 2006.
Film;
Bænken. 2000. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Kim Leona. (Film)
Internet;
Bænken: Ekko. Udgivet af Filmmagasinet.
Internetadresse: http://www.ekkofilm.dk/artikler/baenken/ - Besøgt d. 8.2.2017
Den Danske Klassesamfund: Udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Internetadresse: https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_inddeling-af-befolkningen-i-
sociale-klasser.pdf - Besøgt d. 8.2.2017
Information: Samfundet som organisme. Udgivet af Klaus Rasborg .
Internetadresse: https://www.information.dk/2000/03/samfundet-organisme - Besøgt d. 6.2.2017
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
17
Klassesamfund: Hvem er klasserne?. Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Internetadresse: http://www.klassesamfund.dk/klassesamfund/hvem-er-klasserne - Besøgt d.
7.2.2017
Sociologisk SET: Den teoretiske vinkel på social arv. Udgivet af systime. Internetadresse:
https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=160 - Besøgt d. 9.2.2017
[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016
SRO
18
Bilag:
Bilag 1:
Bilag 2:
Bilag 3:
Bilag 4: