HH2B
Problemformulering nr. 1
Redegør for den økonomiske udvikling i Tyskland i perioden 2008–2016, idet I tager
udgangspunkt i selvvalgte økonomiske nøgletal. Analyser nogle af de faktorer, som har været
HHX 2. år
iværksat.
Vurder, hvorvidt disse tiltag har haft en gavnlig effekt på landets økonomi.
Abstract
This paper examines the development in the german economy in the period The focus
will be on analysing patterns between the individual key figures, indicating subparts of the
influencing forces, and the economically- and collaborationpolitics that have been made in the
given period. Furthermore, these politics will be drawn to a global perspective, when the G20
partnership, through the 47 traderestricting measures, will be included in the analysis. The
assignment evaluates the pros and cons of the economical initiatives made throughout the period.
Based on the considerations, there will be a counterbalance of the alternatives with the decisions
made at the time. The assignment concludes that the german economy is on the path towards better
times, and the keynumbers have not been greater since the start of the finance crisis. However, it is
important that the country looks out for bad tendencies, which can lead to another crisis. For
example, the employment level is so high at the moment, that it can become a dangerous factor to
the economy in the future.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Den økonomiske udvikling i Tyskland 2
Delkonklusion 3
3. De afgørende faktorer for udviklingen 4
3.1 Beskæftigelse 4
3.2 ECB´s Inflations tiltag 6
3.3 G20 tiltag 7
3.4 EU´s nødpakker 10
4. Vurdering 11
5. Konklusion 12
6. Litteratur- og kildefortegnelse 13
6.1 Artikler 13
6.2 Internetkilder 14
7. Bilag 16
Bilag 1: Indekstal for Tysklands økonomiske udvikling
Bilag 2: “Der Privat Konsum”
Bilag 4: BNP Vækst
Bilag 5: Beskæftigelse
Bilag 6: Inflation
1. Indledning
I år 2008 blev verdenen ramt af en historisk krise. Verdensøkonomien blev vendt på hovedet, og
samtlige økonomier var i choktilstand. Vi har allesammen mærket konsekvenserne ved den
omfangsrige krise på egen krop, og for de fleste står det endnu klart, hvordan nyhedsmedierne
boomede os med historier om, at virksomheder gik konkurs, banker krakkede på stribe, og de ellers
faste priser blev væltet omkuld. I dag er mange lande kommet sig efter krisen, men hvad har
egentlig fået os ud af dette ragnarok, og hvad har, i bagklogskabens lys, været rigtige vej at gå? Ikke
alle lande havde lige svært ved at komme ud af krisen, og særligt et land var iøjnefaldende, nemlig
Tyskland. Dette er noget vi i dag kan se tilbage på, og det er nu muligt at give et indblik i, hvordan
den tyske økonomi har rejst sig efter krisen.
I den følgende opgave vil den tyske økonomi blive undersøgt vha. en grundig redegørelse af
Tysklands økonomiske udvikling i perioden , idet vi tager udgangspunkt i udvalgte
samfundsøkonomiske nøgletal. Dernæst vil opgaven fokusere på de faktorer, samt de økonomiske-
og samarbejdspolitikker, som har gjort sig gældende for denne udvikling. Der vil blive illustreret en
detaljeret graf, der er konstrueret ud fra udvalgte nøgletal. Opgaven vil endvidere give et
dybtgående indblik i hvilke diplomatiske forhold der har været indflydelsesrige, da de har haft
betydning for, hvilke tiltag den tyske regering kunne få igennem. Herefter vil opgaven rette
opmærksomheden på en vurdering af, hvorvidt de analyserede tiltag og politikker har haft en
fordelagtig effekt på Tysklands økonomi. Til sidst vil der være en konklusion, som vil ræsonnere på
alt det ovenstående. Desuden vil vi komme ind på nogle af de problemstillinger som følger med den
øgede vækst i landet.
2. Den økonomiske udvikling i Tyskland
Vi kan, ved at kigge på Tysklands BNP, se at landet lige nu befinder sig i en stabil økonomisk
udvikling, da den ifølge EU-kommissionens efterårsprognose fra den 9. november 2016
1
, ville opnå
et niveau på 1,9 %. Året før har de noteret sig, at den årlige stigning i BNP i Tyskland havde en
1
Bilag 4: BNP vækst
stigning fra året før på 1,7 %. Derved kan man se, at de forventer en lille stigning i landets
produktion. Det er også værd at bemærke, at hvis forudsigelserne om en vækst i BNP på 1,9 % viser
sig at være korrekte, vil det være det tredje højeste niveau siden krisen indtrådte i 2008, hvor
væksten lå på 1,1 %. Dog er det gået en smule nedad siden år 2010 og 2011, hvor landet oplevede et
økonomisk opsving, da de havde en BNP vækst på henholdsvis 4,1 % og 3,7 %. Dette opsving
kommer på baggrund af en krise, som tydeligt kan ses i det faktum, at Tyskland i 2009 havde en
BNP vækst på -5,6 %, mens de året efter opnåede en vækst på 4,1 %. Efter år 2011 gennemgik
landet to år, med hvad der kan beskrives som en økonomisk krise, da niveauet for de to BNP
stigninger var under 1,5 %, og lå på 0,5 % begge år.
2
3
Ser man på udviklingen i BNP i forhold til betalingsbalancen, kan man bemærke, at det år hvor
betalingsbalancen var lavest, var også det år hvor BNP’en var i mindst vækst, nemlig i år 2009. I
årene herefter nåede det tyske BNP sit topniveau for perioden, mens betalingsbalancens niveau var
højest i år 2015. Tyskernes vækst i produktionen
4
kom altså ret hurtigt op på et økonomisk opsving,
efter krisen havde gjort sit indtog, hvorimod betalingsbalancens niveau måtte vente indtil år 2012
med at komme op på et højere niveau end før krisen. På den anden side dykkede landets BNP i
2012 og 2013, mens det, som skrevet, var i de år betalingsbalancen kom på benene igen.
5
6
Tysklands privatforbrug har siden 2008, hvor den globale finanskrise indtraf, udviklet sig positivt.
Efter et stort fald i forbruget i år 2008, kunne man allerede i år 2010 og især i år 2011 se en positiv
udvikling. Det var også i år 2011 at BNP’et havde et niveau, der kategoriseres som et økonomisk
opsving, mens importen gik fra en værdi på ca. 797 milliarder euro i 2010 til en værdi på ca. 902
milliarder euro. Man kan se samme sammenhæng i tallene fra år 2013, hvor forbruget oplevede et
2
Internet: Jørgensen Martin - Vækst i BNP - http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/vaekst-i-bnp - 04/01 2016
3
Bilag 4: BNP Vækst
4
Bilag 3: Import- og eksport
5
Internet: Forfatter Ukendt - Aus- und Einfuhr (Außenhandel): Deutschland, Jahre - https://www-
genesis.destatis.de/genesis/online;jsessionid=6C350F19699A5FA0C63300AAE48B28D7.tomcat_GO_2_1?operation=
previous&levelindex=2&levelid=97997&step=2 - 04/01 2016
6
Internet: Destatis - https://www-
genesis.destatis.de/genesis/online;jsessionid=6C350F19699A5FA0C63300AAE48B28D7.tomcat_GO_2_1?operation=
previous&levelindex=2&levelid=97997&step=2
lille dyk, BNP’et havde et niveau, der svarer til en lavkonjunktur, og betalingsbalancen blev præget
af, at forskellen mellem importen og eksporten blev væsentligt mindre i forhold til året forinden.
7
I årene efter 2013 lykkedes det Tyskland at vende kurven, og skabe et øget privatforbrug.
Prognosen som er lavet for år 2016 er lavet af “Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung (DIW)”,
og de har lavet prognosen ud fra en forventning om, at forbruget vil blive ved med at stige, “Und
2016 könnte von den Verbrauchern ein noch stärkerer Impuls für die Konjunktur ausgehen.”.
8
9
I perioden fra januar 2008 til november 2016 faldt arbejdsløsheden fra 8,2 % til 3,9 %, mens
inflationen i samme periode faldt fra en 2,9 %’s stigning til en 0,8 % stigning.
10
11
Delkonklusion
Tyskland har på nuværende tidspunkt en stabil økonomisk udvikling, da deres BNP ligger på et fint
niveau, samtidig med at de oplever nogle positive tendenser i de resterende nøgletal, idet eksporten
og importen er i vækst, privatforbruget er i vækst, beskæftigelsen er i vækst, mens inflationen er
faldet, så den ikke længere har et niveau på over 2 %.
3. De afgørende faktorer for udviklingen
3.1 Beskæftigelse
For at se på hvad Tyskland har gjort for at blive et af de lande, der har klaret sig bedst igennem
finanskrisen, skal vi se flere år tilbage. Det startede allerede i år 1995, hvor Tyskland var i krise
efter at være blevet genforenet nogle år forinden. Det måtte der gøres noget ved, så for at forbedre
7
Bilag 2 Illustration: Stein Sven “Der Privat Konsum” Avis: dpa Globus, Rb-10796, 71. Jahrgang, 29. Januar 2016
8
Artikel: Fink Wolfgang - “Der Privat Konsum” - dpa Globus, Rb-10796, 71. Jahrgang - 29. Januar 2016
9
Illustration: Stein Sven - “Der Privat Konsum” - dpa Globus, Rb-10796, 71. Jahrgang - 29. Januar 2016
10
Internet: Forfatter ukendt - Labour market -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/Indicators/ShortTermIndicators/LabourMarket/arb410.html - 04/01 2016
11
Internet: Forfatter ukendt - Consumer prices -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/Prices/ConsumerPriceIndices/Tables_/Consu
merPricesCategories.html?cms_gtp=151228_list%253D2&https=1 - 04/01 2016
landets konkurrenceevne gjorde politikerne den lavest lønnede del af befolkningen opmærksom på,
at de var på vej ned i løn. Lønningsomkostningerne for tysk-producerede-varer er derfor faldet
markant og kontinuerligt i forhold til den spanske, italienske og britiske produktionspris der bare er
steget. Dette gjorde, at Tysklands konkurrenceevne havde et stort forspring, allerede før den første
Hartz-reform
12
blev indsat i 2003. Hartz-reformerne blev skabt for at mindske den store
arbejdsløshed, der var i landet før krisen. Med alle de tiltag som Hartz-reformen har gjort, har dette
været en væsentlig faktor for hvorfor beskæftigelsen er steget så meget som den er fra
Samtidig med dette er de folk der producere varerne gået ned i løn over den seneste periode, dette
har gjort at Tyskland er blevet et af de mest konkurrencedygtige lande i Europa. Mange lande ser
altså nu Tyskland som en kommende eksport verdensmester, netop fordi de lavest lønnedes løn er
faldet og da det netop er dem der er i produktionsvirksomhederne der producerer Tysklands vigtige
produkter til udlandet. Som de fire økonomer fra den danske tænketank Cevea siger “Derfor spiller
ikke bare den højere produktivitet i industrien, men også de faldende lønninger i de underliggende
brancher som underleverandører og serviceydere en vigtig rolle for at have sænket de relative
stykomkostninger og dermed forbedret konkurrenceevnen, lyder konklusionen.”
13
Dette har betydet
meget for den forbedrede konkurrenceevne i Tyskland i forhold til store dele af udlandet.
14
Vi kan aflæse af grafen “Indekstal for Tysklands økonomiske udvikling - reelle tal”
15
at
beskæftigelsen steget kraftigt, og nu har nået fuld beskæftigelse, hvor 3,9% af den samlede
arbejdsstyrke er arbejdsløs.
16
Dette kan blive et stort problem for Tyskland, da det kan skabe store
prisstigninger på lønninger, og dermed også påvirker inflationen i landet.
Tysk ekspert Moritz Schramm som er lektor i tysk på Syddansk Universitet ser ikke kun problemet
med prisstigninger, men også den fremtidige mangel på arbejdskraft i landet. Han beskriver her den
enorme mængde arbejdskraft Tyskland på sigt kommer til at mangle hænder. “Helt banalt regner
12
NOTE: Hartz-reformerne er et sæt anbefalede reformer af det tyske arbejdsmarked foreslået af en kommission i år
2002. Opkaldt efter lederen af kommissionen, Peter Hartz, blev disse anbefalinger en del af den tyske regerings
reformpakke kaldet Agenda 2010, som siden er blevet kendt som Hartz I - Hartz IV. Udvalget udtænkte tretten
"innovations- moduler", som anbefalede ændringer af det tyske arbejdsmarked. Disse blev derefter gradvist sat i
praksis: Foranstaltningerne i Hartz I til III blev gennemført imellem 1 januar 2003, og 2004, mens Hartz IV blev
implementeret den 1. januar 2005.)
13
Artikel: Thobo-Carlsen Jesper - ”Hemmeligheden bag den tyske succes” - Berlingske - 07/02-2014 -
http://www.b.dk/politiko/hemmeligheden-bag-den-tyske-succes
14
Bilag 5: Beskæftigelse
15
Bilag 1: Indekstal for Tysklands økonomiske udvikling - reelle tal
16
Internet: Labour market
man med, at Tyskland i løbet af de kommende 10 år får 6,5 mio. færre hænder til rådighed på
arbejdsmarkedet”
17
Et af de steder hvor det tyske samfund kan finde arbejdskraft er flygtninge. På nuværende tidspunkt
er det en dyr fornøjelse for Tyskland af huse de mange flygtninge, da det på nuværende tidspunkt er
en stor udgift for landet. Det beskrives i dette citat: “Die Staat nach Einer Prognose des Kölner
Instituts der deutschen Wirtschaft (IW) 2016 und 2017 knapp 50 Milliarden Euro Ernährung.”
18
.
Det sees at den tyske avis “ZEIT ONLINE” beskriver den enorme udgift landet står overfor. Det er
vigtigt for Tyskland, at gøre den udgift som de har i dag, til indtægt i fremtiden. Dette vil blive en
langsigtet investering, da de penge som man i dag bruger på undervisning og kurser, gerne skal
være dem som kommer igen ved at få dem i arbejde.
Hvis ikke Tyskland får styr på deres mangel på arbejdskraft, kan det få store konsekvenser for dem,
og det vil få en stor betydning for deres rolle på det europæiske marked, når de ikke kan stille nok
folk til rådighed i forhold til efterspørgselen. Det beskriver cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank i
dette citat “Sydbank vurderer derfor, at Tyskland i de kommende år meget vel kan miste rollen som
Europas økonomiske lokomotiv.”
19
3.2 ECB´s Inflations tiltag
Da tallene for inflation ikke vækstede nok blev man nødt til at gøre noget. Det lagde et stort pres på
Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) som blev nødt til at at skabe nye
pengepolitikker. Når man kunne se på tallene at det ikke gik som planlagt fik Mario Draghi mere at
sige. Man var mere villig til at afprøve det han fremlagde, for at se om man kunne undgå en
deflation. Man har ikke tidligere i Tyskland været glad for at føre lempelig finanspolitik fordi den
tyske økonomi, i grove træk, har været stabil nok. Men da Centralbanken står for hele europa var
der brug for at der blev gjort noget. Grunden til at Tyskland ikke var interesseret i at føre lempelig
17
Artikel: Bruun Jesper - “Ekspert: Tyskland har brug for masser af flygtninge” - Jyllands posten, 05/09-2015 -
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE7996587/Ekspert-Tyskland-har-brug-for-masser-af-flygtninge/
18
Artikel: Forfatter ukendt - “Flüchtlinge kosten Deutschland 50 Milliarden Euro” - ZEIT ONLINE - 01/02-2016 -
http://www.zeit.de/wirtschaft/2016-02/fluechtlinge-haushalt-kosten-studie-iw?print
19
Artikel: Skovgaard lars Erik - “Tyskland er ved at tabe pusten” - Berlingske Business - 18/08-2014 -
http://www.business.dk/global/tyskland-er-ved-at-tabe-pusten
finanspolitik var fordi at deres økonomi slet ikke lignede den som vi så i sydeuropa. Derfor mente
Tyskland ikke at man skulle bruge samme redningsplan som resten af europa. Men i 2008 hvor
inflationen kun steg med 0,2% blev man nød til det for at styrke Europa. Blandt de tiltag som ECB
gjorde var at de lavede negative renter, dette pressede bankerne til at låne flere penge ud. Ifølge
ECB skal inflationen gerne ligge på 2% hvilket der skulle arbejdes meget for da den kun var på
0,2%.
20
Helt nye tal fra 3. januar 2017 skriver at inflationen i december 2016 endte på 1,5%, de var altså der
tættere på at nå målet end de før har været. Dette skyldes bla. ECB’s tiltag men i høj grad også at
olieprisen steg meget i december.
21
Blandt de tiltag som Draghi har gjort i ECB har et af dem været, af flere omgange, at sænke
eurorenten fra 0,75% til -0,4%, hvilket er det laveste i historien. Den lave rente betyder at bankerne
tjener penge på at låne penge, og så igen låne dem videre til virksomheder og forbrugere. Netop for
at sætte skub i økonomien. Derudover opkøber ECB stats- og virksomhedsobligationer for 80 mia.
euro om måneden for at sætte skub i økonomien.
22
3.3 G20 tiltag
G20, (Group of Twenty Finance Ministers and Central Bank Governors), blev skabt i 2008, med det
formål, at tage nogle fælles beslutninger på globalt plan, for at komme så godt igennem finanskrisen
som muligt. Disse beslutninger skulle realiseres ved at reformere det hårdt ramte finansielle system.
Den 15. november 2008 blev der afholdt det første G20 møde, hvor medlemmerne, der består af
verdens førende økonomier, 19 lande og EU, som tilsammen repræsenterer 85 % af
verdensøkonomien, mødtes. Blandt medlemslandene findes Tyskland, og de var derfor også til
20
Bilag 6: Inflation
21
Artikel: Forfatter ukendt - En europæisk økonomi på vej mod deflation (...) - innovest view - 06/01-2017 -
http://woview.infomedia.dk/?url=http://www.investorview.dk/article/eurozonennordea-svag-inflation-saetter-pres-paa-
mario-
draghi&OpointData=086cdada8912fab8322bdaa67e1295b7JmlkX3NpdGU9MTU5NzU3JmlkX2FydGljbGU9NjIyNSZ
pZF91c2VyPTI4NDAmaWRfYXBwbGljYXRpb249MTAwMDM1OSZsYW5nPWVu
22
Artikel: M. Juel Frederik - Stor tilbudspakke fra Draghi med tvivlsom effekt - Berlingske Business - 10/03-2016 -
http://www.business.dk/global/stor-tilbudspakke-fra-draghi-med-tvivlsom-effekt
stede under mødet. På mødet besluttede landene sig for at føre en lempelig finanspolitik, da de fandt
det vigtigt at få gang i efterspørgslen og forbruget.
23
24
25
Siden den såkaldt “uformelle kommision” kom til verden i 2008, har G20 medlemmerne afholdt 11
møder frem til år 2016. Under møderne er der blevet vedtaget nogle utroligt omfangsrige og
betydningsfulde makroøkonomiske tiltag på globalt plan, som har haft stor betydning for, hvordan
Tyskland klarede sig igennem krisen. Allerede ved de første møder i 2008 valgte G20-landene at
iværksætte en plan for at dæmpe usikkerheden omkring verdensøkonomien. Her blev der gjort brug
af nogle store nødforanstaltninger til en værdi af 3,8 milliarder euro. Nødrationerne var med til at
tage toppen af de største usikkerheder omkring markederne. Det blev her tydeligt, at kun et globalt
samarbejde mellem de største økonomier kunne dæmpe usikkerheden på verdensøkonomien, og
herved også den tyske økonomi. Ansvaret blev lagt over på de enkelte nationers centralbanker, samt
finansministrene, og det stod klart, at der nu skulle hårde retningslinjer til for at få økonomien
tilbage på sporet. Centralbankerne tog styringen over udlån og kunne på den måde normalisere den
tyske økonomi så meget som muligt. Grundet Tysklands, som altid, meget disciplinerede tilgang,
lykkedes det at holde nogle meget faste retningslinjer, som medvirkede til at Tyskland var et af de
lande som kom lettest igennem krisen. Dette var overordnet på grund af en stærk overførsel fra de
teoretiske omstændigheder, som blev opvejet i G20 samarbejdet, til en disciplineret praksis.
26
27
28
29
For at forebygge og overvinde finanskrisen fremlagde de 20 medlemmer i fællesskab en 47-
punktsplan. Planen indeholdte reformer og reguleringer på finansmarkedet, der skulle forstærke
23
Artikel: Reuters /Ritzau - G20-lande enige om aftale - Tv2 - d.17/11-2008
http://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:g20lande-enige-om-aftale.html
24
Internet: Forfatter ukendt - Wissenswertes rund um die G20 -
https://www.bundesregierung.de/Content/DE/StatischeSeiten/G20/Texte/g20-faq.html - d.06/01-2017
25
Artikel: Forfatter ukendt - Ofte stillede spørgsmål om G20 - Avis: Ritzau - d.01/04-2009
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e177c60a
26
Artikel: Reuters /Ritzau - G20-lande enige om aftale - Tv2 - d.17/11-2008
http://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:g20lande-enige-om-aftale.html
27
Internet: Forfatter ukendt - Wissenswertes rund um die G20 -
https://www.bundesregierung.de/Content/DE/StatischeSeiten/G20/Texte/g20-faq.html - d.06/01-2017
28
Artikel: Forfatter ukendt - Ofte stillede spørgsmål om G20 - Avis: Ritzau - d.01/04-2009
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e177c60a
29
Artikel: Siddiqui Sabrina - The U.S. Recovered From The Recession Faster Than Every Country But Germany - THE
HUFFINGTON POST - 03/10-2014
http://www.huffingtonpost.com/2014/03/10/us-economic-recovery_n_4935182.html
nationernes banksystemer. Helt konkret afsatte landene 45,6 milliarder euro til bilindustrien, og EU-
støtte til eksport af smør, ost og mælk. Derudover blev der afsat 23,75 milliarder euro til national
eksport og investerings- og kreditinstitutter. Desuden øremærkede de 1.045 milliarder euro til
internationale finansielle institutter, hvilket var tænkt som en måde at forebygge, at krisen skulle
vokse sig større. Planen indeholdte også informationer til WTO og en reformering af IMF, igen for
at forhindre tidligere fejl og tendenser i at gentages. Ved inddragelse af disse betydningsfulde,
globale organisationer, sikrede G20-medlemmerne en tydelig udbredelse af de nye tiltag, og kunne
derfor hurtigere få dæmpet usikkerheden på de områder som organisationerne opererede i allerede
før krisens udbredelse.
30
31
32
33
Der udspillede sig en hvis splid mellem Tyskland og USA under forhandlingsmøderne, da USA
mente, at Tyskland fedtspillede, fordi de holdte lidt igen i forhold til at føre en lempelig
finanspolitik, og dermed var USA’s holdning, at de ville opnå en for lav værdi af import: “Vi bør
bestemt ikke skubbe på for at få en større vækst uden at interessere os for, hvordan vi når den.
Denne her gang skal vi have bæredygtig vækst,”
34
fastslog Merkel på vej til USA. Dette var
Merkels begrundelse for Tysklands holdning. Hun mente ikke, at man skulle sætte sin lid til den
lempelige finanspolitik, og samtidig være blind overfor de samfundsøkonomiske nøgletal som disse
handlinger ville gå ud over. Planerne som de skulle definere på G20-møderne skulle være
bæredygtige, og det skulle derfor ikke være panikløsninger, som skulle få dem ud af krisen og få
dem til at vækste på kort sigt. Der skulle laves reformer og reguleringer, som skulle føre til en
holdbar økonomi på den længere bane. Derved sendte hun også en stikpille eller to til Obama og
USA, da hun mente, at USA førte en ukritisk finanspolitik under krisen, grundet deres ukritiske
omgang med samfundsøkonomiske nøgletal. Dette resulterede i, ifølge hende, en alt for høj
inflation
35
og en alt for stor gæld
36
. Det var præcis disse tidligere tendenser, som Merkel gerne ville
30
Internet: Dbski Sławomir,Cichocki Bartosz ???? - BULLETIN - https://www.files.ethz.ch/isn/104066/a19-2009.pdf
- d. 06/01-2017
31
Internet: Forfatter ukendt - World Trade Organization - https://www.wto.org - 06/01-2017
32
Internet: Forfatter ukendt - INTERNATIONAL MONETARY FUND - http://www.imf.org/external/index.htm -
06/01-2017
33
Internet: Forfatter ukendt - Wissenswertes rund um die G20 -
https://www.bundesregierung.de/Content/DE/StatischeSeiten/G20/Texte/g20-faq.html - d.06/01-2017
34
Artikel: Forfatter ukendt - Splid mellem Merkel og Obama i G20 - Berlingske Business -
http://www.business.dk/oekonomi/splid-mellem-merkel-og-obama-i-g20 -
24/09-2014
35
Artikel: Wallop Harry - Financial Crisis: Inflation doubles in the last six months to hit 5.2 per cent - The telegraph,
d.14/10-2008
undgå ved at holde igen med eksplosiviteten. Hun så f.eks på faktorere som den inflation, der
udspillede sig i USA. På et tidspunkt under krisen var USA’s inflation på 5,2 %: “Angela Merkel
(..) meddelte, at EU-lederne denne gang er gået længere end hidtil i kravet om sanktioner, der skal
lægge en hårdere linje over for ikke-samarbejdsvillige myndighedsområder.”
37
I dette citat fra en
artikel, ses det tydeligt, at Merkel allerede inden det tredje G20-møde, i Pittsburgh, gjorde det klart,
at hun var utilfreds med penge myndighedernes omgang med f.eks. udlåns- og gældsrenten.
38
39
På grafen ses det tydeligt, at Tyskland fik gang i efterspørgslen, ved hjælp af en lempelig
finanspolitik fra år 2009. Beskæftigelsen er steget, produktionen er steget, inflationen er steget,
privatforbruget er steget, og så ses det også, på trods af Merkels modstand, at importen er steget
rigtig meget, og faktisk procentvis mere end eksporten. Så selvom betalingsbalancen stadig er i
plus, så har importen haft en større procentvis stigning. Inflationen er i perioden steget med 9%, og
er gået lidt ud over udviklingen i de andre nøgletal, når vi ser på de reelle tal. Det har dog ikke
været for meget til at den lempelige finanspolitik har haft en positiv effekt på de resterende
nøgletal.
40
3.4 EU´s nødpakker
Ud over de aftalte tiltag på G20-møderne, lavede EU også nogle fælles nødpakker, som også skulle
resultere i en lempelig finanspolitik. Merkel gik her med til at indskyde 32 milliarder euro i
konjunkturtiltag på det europæiske marked. Dog agererde Merkel også disciplinerede omkring sine
handlinger i disse aftaler, da hun ikke gik med til hvad som helst, i henhold til at satse alt på den
http://www.telegraph.co.uk/finance/financialcrisis/3194909/Financial-Crisis-Inflation-doubles-in-the-last-six-months-
to-hit-5.2-per-cent.html
36
Internet: Forfatter ukendt - Historical Debt Outstanding- Annual
https://www.treasurydirect.gov/govt/reports/pd/histdebt/histdebt_histo5.htm - 06/01-2017
37
Artikel: Financial Times - EU-ledere enige om striks finansiel regulering - Børsen - d.29/02-2009
http://penge.borsen.dk/artikel/1/151771/eu-ledere_enige_om_striks_finansiel_regulering.html
38
Artikel: Forfatter ukendt - Splid mellem Merkel og Obama i G20 - Berlingske Business -
http://www.business.dk/oekonomi/splid-mellem-merkel-og-obama-i-g20 -
24/09-2014
39
Bilag 1: Indekstal for Tysklands økonomiske udvikling
40
Bilag 1: Indekstal for Tysklands økonomiske udvikling
4. Vurdering
Ser man på de enkeltstående tiltag fra G20 samarbejdet og EU’s nødpakker, der blev lavet under
krisetiden, og sammenligner dem med nøgletallene fra samme periode, kan man se, at der er meget,
der har virket. I år 2009 faldt landets BNP, forbrug samt eksport og import i forhold til året
forinden. I mellemtiden steg beskæftigelsen i år 2009 sammenlignet med år 2008. I de efterfølgende
år begyndte reformerne, pakkerne, samt reguleringerne at træde i kraft, hvilket gjorde, at man kom
frem til et omvendt resultat end det ovenstående. Nu steg alt det der tidligere havde haft nedgang,
mens alt det der steg, som f.eks. arbejdsløsheden, nu begyndte at falde faldt. Det har dog ikke været
år uden ofre fra tysk side, da de af deres allierede blev undladt en invitation til EU-møder, mens de
af andre samarbejdspartnere blev kaldt for “fedtspillere”. Dette udspillede sig på baggrund af en
fornuft og disciplin fra tysk side, da de ikke fandt det ansvarligt at føre en lempelig finanspolitik i
blinde. De var hverken vilde med at sænke renten, sænke skatterne eller øge importen.
Ser man på, at alternativet til G20 og EU’s nødpakker, ville det være, at de enkelte lande selv skulle
komme ud af krisen, og på den baggrund vurderer vi, at samarbejdspolitikkerne har været den
bedste måde, at komme ud af finanskrisen på. Årsagen til dette er, at udviklingerne i de rigestes
nationers økonomier hænger sammen, og derfor fungerer det også bedst, hvis de løser kriser
sammen, da det giver den største effekt globalt set, og derfor kommer verdensøkonomien også, af
den grund, hurtigst på benene igen. Alternativet ville være en form for protektonisme, hvor
fordelene ville være, at Tyskland ville kunne bestemme og styre alle reformerne selv og i det
tempo, de ville foretrække. På den måde ville der ikke være nogle udefrakommende brokkerier, der
ville kommentere på, hvor lidt eller hvor meget de har lempet på forskellige områder. Problemet
ved denne løsning ville i så fald være, at når man er en af verdens førende økonomier, samtidig med
man er med i et kontinentalt samarbejde, hvor man iøvrigt har en fremtrædende position, så er det
svært ikke, at blive påvirket globale strømninger, også på ens økonomi. Så hvis man valgte en
protektionistisk formel, hvor man ville gå i en anden retning end ens allierede, så ville resultaterne
af denne retning først komme efter lang tids ventning, på et tidspunkt, hvor de andre store
økonomier evt. ville være ude af krisen. Dermed ville det, som skrevet, være mest fordelagtigt at
løse krisen i fællesskab, også selvom det koster nogle kompromisser. Og selvom Merkel måske
ikke var tilfreds med fremgangsmåden hele vejen igennem processen i forhold til den øgede import,
så må man bare konstatere, at aftalerne har gavnet hele Tysklands betalingsbalance markant i
perioden fra 2008 til 2016, mens også de faretruende bivirkninger blev dulmet.
De tiltag der er gjort for at øge beskæftigelsen er gået godt. Hartz reformen har sat mange i arbejde,
det må derfor siges at det har virket på trods af at der har været meget utilfredshed omkring den,
både fordi man var i tvivl om det ville virke, men også fordi den indebar at folk gik ned i løn. Men
nu efter at beskæftigelsen er blevet så god er vurderingen fra fagfolk at de godt kan begynde at
nedjusterer igen. Og leve endnu bedre op til den tyske kvalitet man forventer.
Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank har sat en masse tiltag i gang i samarbejde
med resten af ECB’s bestyrelse. Disse ser ud til at have virket udmærket, da vi kan se at inflationen
er på vej mod det niveau ECB gerne ser den på. Som skrevet lå den i december 2016 på 1,5. Der
skal stadig arbejdes videre med at løfte den en smule, især fordi inflationen vi så i december også
skyldes den høje pris der kom på olie i den periode. Så for at inflationen fortsat skal stige mod de
2% der sigtes efter.
5. Konklusion
Siden finanskrisens start har Tysklands økonomi ikke været bedre stillet end den er nu. I perioden
har Tyskland igennem diplomatiske samarbejdsaftaler, overordnet set oplevet vækst,
som allerede begyndte i år 2009. Selvom det kostede kompromisser og politiske ofringer, klarer
landet sig bedre nu, økonomisk set, end før krisen indtrådte. De er tilbage på sporet, og blev relativt
kort efter krisen et forbillede for andre lande, som kunne se hvor hurtigt det var muligt, at komme
tilbage på sporet. Man har fundet ud af hvordan Tyskland skal placere sig på den globaløkonomiske
scene. Arbejdsløsheden er faldet, inflationen er på vej mod et fornuftigt niveau og G20 landene
arbejder godt med at finde løsninger på det sidste. Der er dog også en bagside ved den øgede vækst.
Arbejdsløsheden er på nuværende tidspunkt så lav, at det kan få negative konsekvenser for
inflationen og væksten i landet. Her er der nogle analytikerer, som ser en stor fordel i
flygtningekrisen, og mener at man skal udnytte netop denne til at sikre en solid inflation på længere
sigt. For at Tyskland kan opnå højere vækst, vil det være en god ide at skaffe arbejdskraft ved at
udnytte flygtninges potentiale. Hvis tyskerne formår at uddanne og integrere flygtningene kan dette
give Tyskland et forspring foran de andre EU lande, som også mangler arbejdskraft.
6. Litteratur- og kildefortegnelse
6.1 Artikler
Artikel: Fink Wolfgang - “Der Privat Konsum” - dpa Globus, Rb-10796, 71. Jahrgang - 29. Januar 2016
Artikel: Thobo-Carlsen Jesper - ”Hemmeligheden bag den tyske succes” - Berlingske - 07/02-2014 -
http://www.b.dk/politiko/hemmeligheden-bag-den-tyske-succes
Artikel: Bruun Jesper - “Ekspert: Tyskland har brug for masser af flygtninge” - Jyllands posten, 05/09-2015
- http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE7996587/Ekspert-Tyskland-har-brug-for-masser-af-
flygtninge/
Artikel: Forfatter ukendt - “Flüchtlinge kosten Deutschland 50 Milliarden Euro” - ZEIT ONLINE - 01/02-
2016 - http://www.zeit.de/wirtschaft/2016-02/fluechtlinge-haushalt-kosten-studie-iw?print
Artikel: Skovgaard lars Erik - “Tyskland er ved at tabe pusten” - Berlingske Business - 18/08-2014 -
http://www.business.dk/global/tyskland-er-ved-at-tabe-pusten
Artikel: Forfatter ukendt - En europæisk økonomi på vej mod deflation (...) - innovest view - 06/01-2017 -
http://woview.infomedia.dk/?url=http://www.investorview.dk/article/eurozonennordea-svag-inflation-
saetter-pres-paa-mario-
draghi&OpointData=086cdada8912fab8322bdaa67e1295b7JmlkX3NpdGU9MTU5NzU3JmlkX2FydGljbG
U9NjIyNSZpZF91c2VyPTI4NDAmaWRfYXBwbGljYXRpb249MTAwMDM1OSZsYW5nPWVu
Artikel: M. Juel Frederik - Stor tilbudspakke fra Draghi med tvivlsom effekt - Berlingske Business - 10/03-
2016 - http://www.business.dk/global/stor-tilbudspakke-fra-draghi-med-tvivlsom-effekt
Artikel: Reuters /Ritzau - G20-lande enige om aftale - Tv2 - d.17/11-2008 -
http://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:g20lande-enige-om-aftale.html
Artikel: Financial Times - EU-ledere enige om striks finansiel regulering - Børsen - d.29/02-2009 -
http://penge.borsen.dk/artikel/1/151771/eu-ledere_enige_om_striks_finansiel_regulering.html
Artikel: Forfatter ukendt - Ofte stillede spørgsmål om G20 - Avis: Ritzau - d.01/04-2009 -
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e177c60a
Artikel: Forfatter ukendt - Splid mellem Merkel og Obama i G20 - Berlingske Business - 24/09-2014 -
http://www.business.dk/oekonomi/splid-mellem-merkel-og-obama-i-g20
Artikel: Wallop Harry - Financial Crisis: Inflation doubles in the last six months to hit 5.2 per cent - The
telegraph, d.14/10-2008 - http://www.telegraph.co.uk/finance/financialcrisis/3194909/Financial-Crisis-
Inflation-doubles-in-the-last-six-months-to-hit-5.2-per-cent.html
Artikel: Siddiqui Sabrina - The U.S. Recovered From The Recession Faster Than Every Country But
Germany - THE HUFFINGTON POST - 03/10-2014 - http://www.huffingtonpost.com/2014/03/10/us-
economic-recovery_n_4935182.html
Artikel: Forfatter ukendt - Merkel kræver fælles fodslag i EU - Ritzau - 08/12-2008 -
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e1529f5a
6.2 Internetkilder
Internet: Jørgensen Martin - Vækst i BNP - http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/vaekst-i-bnp - 04/01
2016
Internet: Forfatter Ukendt - Aus- und Einfuhr (Außenhandel): Deutschland, Jahre - https://www-
genesis.destatis.de/genesis/online;jsessionid=6C350F19699A5FA0C63300AAE48B28D7.tomcat_GO_2_1?
operation=previous&levelindex=2&levelid=97997&step=2 - 04/01 2016
Internet: Forfatter ukendt - Labour market -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/Indicators/ShortTermIndicators/LabourMarket/arb410.html - 04/01
2016
Internet: Forfatter ukendt - Consumer prices -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/Prices/ConsumerPriceIndices/Table
s_/ConsumerPricesCategories.html?cms_gtp=151228_list%253D2&https=1 - 04/01 2016
Internet: Forfatter ukendt - Wissenswertes rund um die G20 -
https://www.bundesregierung.de/Content/DE/StatischeSeiten/G20/Texte/g20-faq.html - d.06/01-2017
Internet: Dbski Sławomir,Cichocki Bartosz ???? - BULLETIN - https://www.files.ethz.ch/isn/104066/a19-
2009.pdf - d. 06/01-2017
Internet: Forfatter ukendt - World Trade Organization - https://www.wto.org - 06/01-2017
Internet: Forfatter ukendt - INTERNATIONAL MONETARY FUND -
http://www.imf.org/external/index.htm - 06/01-2017
Internet: Forfatter ukendt - Historical Debt Outstanding- Annual
https://www.treasurydirect.gov/govt/reports/pd/histdebt/histdebt_histo5.htm - 06/01-2017
Internet: Kureer Henrik - International økonomi - https://iob.systime.dk/index.php?id=1577 - d.06/01-2017
7. Bilag
Bilag 1: Indekstal for Tysklands økonomiske udvikling
Kilder til udarbejdelse af graf med anvendte nøgletal:
Beskæftigelse
Internet: Destatis -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/Indicators/ShortTermIndicators/LabourMarket/arb410.htm
l#Footnote1a
Illustration: Fink Wolfgang - “Arbeitsmarkt-Prognose” - Avis: dpa Globus - Ka11228, 71.
Jahrgang, 28. oktober 2016
BNP
Internet: Destatis -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/NationalAccounts/Domesti
cProduct/Tables/Q_GDP.html#Fussnote1
Fjerde kvartal 2016 er estimeret ud fra den formodede vækst på 1,9%:
Internet: EU oplysninger - http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/vaekst-i-bnp
Illustration: Fink Wolfgang - “Die Leistung unserer Wirtschaft” - Avis: dpa Globus - Ba-10772,
71. Jahrgang, 22. Januar 2016
Eksport, import og betalingsbalance
Internet: Destatis - https://www-
genesis.destatis.de/genesis/online;jsessionid=6C350F19699A5FA0C63300AAE48B28D7.tomcat_
GO_2_1?operation=previous&levelindex=2&levelid=97997&step=2
Internet: Destatis -
https://www.destatis.de/DE/PresseService/Presse/Pressemitteilungen/2016/02/PD16_040_51.html
#Fussnote1a
Internet: Statista - https://de.statista.com/statistik/daten/studie/151631/umfrage/deutsche-exporte-
und-importe/
Inflation
Internet: Destatis -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/Prices/ConsumerPriceIndi
ces/Tables_/ConsumerPricesCategories.html?cms_gtp=151228_list%253D1#Footnote1a
Internet: Destatis -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/Prices/ConsumerPriceIndi
ces/Tables_/ConsumerPricesCategories.html?cms_gtp=151228_list%253D2#Footnote1j
Privatforbrug
Internet: Statista - https://de.statista.com/statistik/daten/studie/167904/umfrage/prognose-zur-
entwicklung-der-konsumausgaben-privater-haushalte-in-deutschland/
Internet: Destatis -
https://www.destatis.de/EN/FactsFigures/NationalEconomyEnvironment/Prices/ConsumerPriceIndi
ces/Tables_/ConsumerPricesCategories.html?cms_gtp=151228_list%253D2&https=1
Illustration: Fink Wolfgang - “Der private konsum” - Avis: dpa Globus - Rb-10796, 71. Jahrgang,
29. Januar 2016
Bilag 2: “Der Privat Konsum”
Illustration: Fink Wolfgang - “Der private konsum” - Avis: dpa Globus - Rb-10796, 71. Jahrgang, 29.
Januar 2016
Bilag 3: Import- og eksport
Bilag 4: BNP Vækst
Bilag 5: Beskæftigelse
Bilag 6: Inflation