SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
1
Abstract
This paper examines how synthesizers are used in Depeche Modes “New Life” and which new
tendencies from the electroacoustic music are used in Depeche Modes music by examining
factors such as the concept of Subtractive and Additive synthesis. In order to achieve a better
understanding of the mathematical relations that a synthesizer is made out of an explanation
through periodic function and sinus function will be issued. Through analyzing “New Life” in a
musical perspective the motive and the way the song is build up shows the traditional way to
make a son. Parallels are drawn to some of the first composers of the electroacoustic music
such as John Cage. Based on the analysis of “New Life” and the examining of a synthesizer the
paper shows the different aspects of mixing new methods and the old methods to build a
“New Life”.
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
2
Indholdsfortegnelse
• Indledning S.3
• Baggrund S.3
• Synthesizeren i et matematisk perspektiv S.4
• Musik analyse af ”New Life”
▪ Melodik S.6
▪ Sound S.8
▪ Harmonik S.8
• Redegørelse for nyskabende tendenser i Depeche Modes musik S.9
• Fortolkning af Depeche Modes musik S.10
• Konklusion S.11
• Litteraturliste S.12
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
3
Indledning
Depeche Mode har i deres lange musikkarriere ændret forståelsen for popmusik. Gennem
1980’erne og 1990’erne har de haft en utrolig stor påvirkning på den elektroniske popmusik,
de har også fået skabt et nyt og unikt lydunivers med hjælp fra synthesizere og samplere. Jeg
vil komme ind på, hvordan periodisk funktion og sinusfunktion anvendes i forbindelse med
fremstilling af lyde i en synthesizer vha. matematikken. Jeg vil komme ind på en musikanalyse
af ”New Life”. Derudover vil jeg redegøre for de nyskabende tendenser, som kan findes i
Depeche Modes musik, og forklare om principperne bag additiv og subtraktiv syntese. Og til
slut vil der blive konkluderet på hvilken måde de to analytiske tilgange kan bidrage til en
samlet fortolkning af musikken.
Baggrund
Depeche Mode beskæftigede sig i høj grad med elektronisk musik. Denne musikform begyndte
at etablere sig i 1940’erne med musique concrète i Frankrig. Hvor det konkrete bestod i, at
det musikalske lydmateriale, som blev anvendt, var reallyde eller hverdagslyde. Dette gjorde
at tonalitet og melodik blev overflødiggjort med denne form for musik, og gjorde, at der var
total frie tøjler.
1
Herefter kom den amerikanske Tape music til. Tape music var en
kombination af elektroniske lyde og hverdagens reallyde – samt stilhed. Tape music i
modsætning til musique conrète, brugte i høj grad vilkårlighedsprincippet, som også kaldes
Aleatorik. John Cage arbejdede som en af de første med støj. Han mente, at støj var smukt, og
ville prøve at ændre vores normalopfattelse af hvad et kunstværk var. Dette gjorde, at han
helt ville opløse komponistrollen og bruge nogle utraditionelle musikinstrumenter som bl.a.
preprarede klaver og begyndte at bruge sinustoner, som aldrig var hørt før. Sinustonen er en
tone med kun én frekvens, hvilket vil sige, at der ikke er nogen overtoner, de kan kun
produceres af en elektronisk vej. Sinustonen blev brugt meget i den tyske Elektronische
Musik, hvor komponisterne udelukkende brugte elektronisk producerede lyde, altså syntetisk
musik. Der blev her eksperimenteret med at lave lyde, som ingen kunne have forstillet sig
1
Marstal og Moos: Filtrering, Høst og søn 2001 s. 68
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
4
eksisterede, bl.a. med hjælp fra nye instrumenter og effekter som vocoder og melocord.
2
Sangene blev delt op i serielt kompositionsteknik, som går ud på at man bruger 12 tones
metoden, hvor ingen tone er vigtigere end andre. Herefter sætter man alle 12 toner i en seriel
række, hvor man kan spejlvende dem eller på andre måder variere dem.
Synthesizeren i et matematisk perspektiv
I Depeche Modes musik anvendes synthesizerne utrolig meget. For at forstå, hvad en
synthesizer gør, skal man forstå den periodiske funktion. Kort fortalt er en periodisk funktion
en funktion, der gentager sig selv over en periode. Dette er defineret ved f(x+p)=f(x), hvor p er
perioden.
3
Hvilket betyder, at hvis man kan finde den rigtige værdi til p, og man plusser dette
tal med x, vil man altid få f(x) ud af det. Hvis vi f.eks. kigger på en Triangle Wave, som bruges
meget i en synthesizer:
Her kan vi se at fra den første bølgetop til den næste er der 4, altså vil formlen komme til at se
sådan her ud: T(x+4)=T(x). Når man er kommet igennem fra en bølgetop til den næste, vil den
herefter bare gentage sig selv, altså en periodisk funktion. Et andet eksempel på en periodisk
funktion er sinusfunktion.
For først at kunne forstå hvad sinus er, er det vigtigt at kende til enhedscirklen. En
enhedscirkel er en cirkel med en radius på 1, og ligger i et koordinatsystem med centrum
(0,0). Cosinus er her x-aksen og sinus er y-aksen. Når vi snakker om enhedscirklen, bruger
man ikke det normale vinkelmål med grader, men i stedet snakker man om radiantal.
2
Marstal og Moos: Filtrering, Høst og søn 2001 s. 87
3
http://www.brightstorm.com/math/trigonometry/trigonometric-functions/graphs-of-the-sine-and-cosine-
functions
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
5
Radiantal er en anden måde at lave vinkelmål på. Man kigger her på vinklen af den bue, der på
enhedscirklen svarer til den længde, der kaldes vinklens radiantal. En enhedscirkel har altid
en omkreds på 2π r = 2π 1 = 2π. Der er 360
o
rundt i en cirkel, hvilket vil sige, at
radiantallet 2π svarer til 360. Hvilket betyder at omregningen fra gradtal til radiantal må
være:
π/180gradtal= radiantal.
4
Jeg vil nu sætte de forskellige vinkler ind for at kunne danne en sinusfunktion:
θ
0
π/6
π/2
5π/6
π
7π/6
3π/2
11π/6
2π
Sinθ
0
1/2
1
1/2
0
-1/2
-1
-1/2
1
Denne funktion har forskriften Sin(x)= sin(x+2π). Altså er sinusfunktionen en periodisk
funktion, der gentager sig selv efter 2π. Det er dette, vi kan bruge til sammenligning med en
synthesizer. I en synthesizer har vi lydbølger, som gentager sig periodisk. Lydbølgerne kan
dannes på forskellige vis, men oftest ved hjælp af oscillatorer eller et tonehjul.
5
En oscillatorer
kan typisk danne 5 forskellige lydbølger: Sawtooth, triangle, square, sinus og støj. Tonehjulet
4
http://www.brightstorm.com/math/trigonometry/trigonometric-functions/radian-measure-of-angles
5
http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/generelt/elektro.htm
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
6
danner et signal, der lægger sig op af en sinuskurve. Den første synthesizer blev lavet i 1950
og var monofonisk, hvilket vil sige, at den kun kunne spille en tone af gangen.
Musik analyse af ”New Life”
Melodik
”New Life” er en af sangene på Depeche Modes CD ”Speak and spell” fra 1981. Det var en sang
der nåede op på top 30, og sikre gruppen deres første TV-optræden på Top Of The Pops.
6
Som
er et Britisk program, der fremførte nogle af ugens mest solgte kunstnere fra den britiske
hitliste. Det som man tydeligt husker i dette nummer, er temaet der spilles af synthesizeren,
der indleder nummeret, kommer i broerne og i forskellige varianter vender tilbage. Dette
tema vil jeg mene man godt kan argumentere for er motivet i sangen:
Der findes dog flere synthesizer riffs. Nemlig et rytmeudfyld riff, som i de første 8 takter
kommer mellem hvert motiv, og i den anden halvdel af introen kommer den inde mellem
motivet.
Motiv ses også til dels i verset både hos sangeren og hos synthesizeren. Motivet er melodisk
og ikke rytmisk. Det er tonerne ”C”,”H” og ”A” som går igen, dog går den i verset igennem ”G”
for at komme over til A, som er kvinten i D-duren. Dette kommer igen i kontraststykket takt
26, hvor vi igen har denne C,H,A variation samtidig med, at der ligger 8. deles d’er i bassen.
Ambitus for sangen ligger i en oktav mellem et dybt D og højt D, som fremkommer efter
hinanden i takt 38. Der er ingen store spring i tonerne ellers, hvilket gør det nemt at huske og
synge med på, hvilket er meget karakteristisk for en popsang.
6
Christian Knudsen: Lydbilleder 2005
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
7
Jeg mener, at motivet minder utrolig meget om en blues. Da vi har progrationen IV, V og I.
Dette kan fortolkes i forhold til sangens titel ”New Life”. Som om den gamle blues har fået et
nyt pust i nyt moderne popmusik.
Storform
Funktion
Takter
Instrumenter
I
Intro
8
Synthesizer x2
Bro
8
Synthesizerx2, bas, trommer
A
Vers
8
Synthesizerx2, bas, trommer, vokal
Omkvæd
8
Synthesizerx2, bas, trommer, vokal
Bro
8
Synthesizerx2, bas, trommer
A
Vers
8
Synthesizerx2, bas, trommer, vokal
Omkvæd
8
Synthesizerx2, bas, tromme, vokal
Bro
8
Synthesizerx2, bas, trommer
A’
Vers
8
Trommer, vokal
Omkvæd
8
Trommer, vokal
Bro
8
Synthesizerx2, bas, trommer
A’’
Vers
8
Synthesizerx2, bas, tromme, vokal
Omkvæd
8
Synthesizerx2, bas, tromme, vokal
C
Solostykke
Synthesizerx2, bas, tromme
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
8
Sound
”New Life” starter med en intro, hvor motivets synthesizer har en del reverb og delay på. Ind i
mellem kommer der en effekt rytmeudfyld synthesizeren, hvor der oven i reverb og delay
kommer noget tremolo på. Dette skaber en mere ”fjern” og afslappet virkning. Efter denne
drømmende synthesizer kører motivet i gennem 4 gange. Indtil det går op i tempo og i
lydstyrke, hvor vi samtidig får trommemaskine og bas på. Motivets synthesizer får her mindre
reverb og delay på, samtidig med at den spiller motivet en oktav dybere. Dette skaber en
følelse af, at musikken føles mere nærværende og kommer tættere på. I 1. vers går
synthesizeren over til at spille akkorder, men hver 2. takt laver den fire 8. dele i en appegio,
der skiftevis går op eller ”rundt” . I omkvædet går syntheziseren over til at lave 8. dele i en
brudt akkord altså en appegio. Hvorefter vi igen går over til motivet med gang i.
De første to A’er er rimelig ens, indtil vi når broen efter 2. vers. I denne bro har vi en 3.
synthesizer, der spiller tonerne D,E,F#, F#,E,D, D,E,F#, F#,G,A. Som med den opadgående figur,
der bygger over til 3. vers. Det 3. vers er anderledes end de andre vers, da vi ingen
synthesizere har på, men kun en trommemaskine der laver skiftevis stor-og lilletromme.
Dette føres videre til omkvædet, hvor vi dog får en overstemme på, ligesom i de andre
omkvæd, men stadig ingen synthesizere. Herefter kommer ”A”, hvor vi har fået den normale
synthesizer på igen, men en ekstra synthesizer der spiller appegio. Efter dette kommer
kontraststykket, der forekommer lidt rodet, da vi har to synthesizere, der skaber polyfoni,
samtidig med at sangerne bygger en D7 op, som ender i et skrig.
Harmonik
New Life er på mange måder meget traditionel med en forholdsvis normal popform med vers
og omkvæd. Den har heller ikke en masse syntetiske lyde, som er i mange af deres andre
sange f.eks. People are People. Derimod har de valgt en meget speciel toneart, nemlig
kirketonearten mixolydisk skala. Det er en durskala med et sænket 7. trin. I New Life er det
”D” som grundtone, og det er derfor C’et, der i en normal D-dur ville være ”Cis”, bliver sænket
til et ”C”. New Life er i modalharmonik, da det er spændingsløst, hvilket vil sige, at de enkelte
akkorder ikke stræber mod en anden bestemt akkord. Dette skaber en statisk eller retningsløs
karakter. I verset har vi en rundgang som ser således ud:
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
9
C G D
bVII IV I
Denne rundgang kommer 4 gange, inden den går over til omkvædet. Omkvædets rundgang er:
A C G
V VII IV
Det er meget besynderligt, at vi har et ”A”, eftersom den ikke passer ind i den mixolydiske
skala, fordi i den mixolydiske skala er det ikke et Cis, som ses i A-dur, men derimod et ”C”,
altså en A-mol. Tonaliteten i ”New Life” befinder sig et stykke langt oppe i den harmoniske
trekant ved modalharmonik.
Redegørelse for nyskabende tendenser i Depeche Modes musik
Depeche Mode blev fremstillet som et boyband på synthesizere på trods af deres sorte
lædertøj, neglelak og kølige sceneoptræden. Især sange som ”I Just Can’t Get Enough” og ”New
Life” er sange, der fik folk til at danse, selv når de spillede livekoncerter, frem for at folk bare
stod stille og lyttede. Lyde kan sammensættes og opbygges af forskellige principper, dette er
hvad additiv og subtraktiv syntese er lavet ud fra. Additiv syntese er bygget op om Fouriers
opdagelse. Grundlaget er, at en addition er et miks af forskellige sinussvingninger, der
repræsenterer grundtonen og forskellige overtoner. Additiv syntese er blevet brugt i de første
elektriske instrumenter som Hammondorgelet, hvor man reducerer alle lyde til en række
sinustoner; altså isolerede frekvenser, som ved hjælp af en række dynamoer laver
vekselstrøm. Herved dannes der en klang lidt i stil med et kirkeorgel.
7
Den subtraktive
syntese derimod går ud på, at man starter med for meget lyd og subtraherer derefter f.eks.
nogle af de høje eller dybe frekvenser i en tone væk. Subtraktiv syntese blev brugt i analoge
synthesizere i 1950-80’erne. Dette har været en del mere populært at bruge end den additive,
7
http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/generelt/elektro.htm
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
10
da det er renere toner, der kommer ud.
8
Det er denne subtraktive syntese, der bl.a. er en af de
nye tendenser, som Depeche Mode brugte i deres musik.
Denne musikform kunne aldrig været kommet til uden Stockhausen, John Cage og de andre
fra dengang. De havde et behov for at bryde med traditionerne og derfor gøre oprør mod
kunstbegrebet, da man følte sig låst fast i årene efter 2. Verdenskrig. De havde derfor brug for
at skabe et nyt kapitel, især i Tyskland, hvor det blomstrede med en masse nye komponister,
som var enige om, at alt ikke skulle fortolkes i kasser, men helst være så frit som muligt. Dette
forsøg på at lave nye klangområder indenfor den elektroakustiske musik, var egentlig en
lovmæssighed, som fysikeren E.G Fubini har lagt navn til - den såkaldte ”fubinis lov”. Fubini
mente, at integrationen af teknologi skete i fire faser. Den går i korte træk ud på, at
teknologien først er en måde at gøre livet nemmere, hurtigere eller billigere ved at ændre
allerede kendte processer. Dernæst anvendes teknologien til nye formål, hvorefter det vil
påvirke vores levevis og til sidst ændre den teknologiske udvikling. Vi kan se denne udvikling
i forhold til Stockhausen, da populærmusikken tilegner sig Stockhausens teknologi , som
skaber en tilvænning med elektroniske lyde i musik. Dermed bliver det, der før var nogle
fysikforsøg, som senere blev lavet til formler, som til sidst endte med at blive lavet til musik
ud af en synthesizer. Dette medfører, at op gennem 1970’erne begyndte musikbranchen at
masseproducere musikteknologien som synthesizere og trommemaskiner. Hvilket banede vej
for selvlærte unge musikere, der selv kunne skabe elektronisk musik i mindre grupper end
normalt, som f.eks. Depeche Mode.
9
Fortolkning af Depeche Modes musik
Depeche Mode skabte deres musik ved at udforske de mange muligheder i elektronisk musik
og ved at lege med ideen om at bygge musikken op matematisk. F.eks. ved at lave
formelmusik som gør, at man kan få det gyldne snit ned på noder ved hjælp af en computer,
der kan regne det hele ud for en. Det, at de har valgt at bruge synthesizere i stedet for normale
instrumenter som guitarer og klaverer, skaber en anderledes, banebrydende og ikke mindst
unik sound. New Life er som sagt musikalsk set utrolig traditionel, hvor det eneste
utraditionelle er synthesizeren. Depeche Mode har dog også lavet sange, som er en del mere
8
http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/generelt/elektro.htm
9
Marstal og Moos: Filtrering, Høst og søn 2001 s. 100
SRO [navn fjernet] 2.DZ 2010/1011
11
utraditionelle f.eks. ”People are people”, hvor vi har en del syntese og sampling, som slet ikke
ses i ”New Life”, men stadig har de det traditionelle med omkvæd og vers.
Konklusion
Synthesizeren er en relativ ny opfindelse, der gør det muligt for nye kunstnere at skabe musik
i mindre grupper. En synthesizer kan bruges som orkester, fordi man kan få alle instrumenter
skabt ved hjælp af den moderne teknologi. Ved hjælp af denne og trommemaskinen blev det
muligt for Depeche Mode at skabe sig et navn. Med sangen ”New Life” kan vi se, hvordan
Depeche Mode på den ene side brugte disse nye spændende synthesizere, som dannede lyde
ved hjælp af de forskellige lydbølger: Sawtooth, triangle, square, sinus og støj, der alle er
periodiske funktioner. Samtidig med dette nyskabende, holdt Depeche Mode sig til, hvad der
kendtes i forvejen i popmusik. F.eks. ved at der bliver spændt over en dynamisk bue og
derved bliver sangen nem at synge med på. De havde også et motiv der går igen gennem hele
sangen og ved at have en fast form med vers, omkvæd, bro og solostykke gøres det til noget,
man kendte i forvejen. Det er nok især dette, der har gjort at rigtig mange mennesker har
kunnet lide dem i forhold til kunstnere som John Cage. Hvor John Cage prøvede at skabe noget
helt nyt, som måske ikke altid er helt rart for ørene, prøvede Depeche Mode at bruge det nye
til at skabe noget, man i højere grad kendte til i forvejen.
Litteraturliste
