STX 2.g
Ekstremsport
14/04-2011
2011
STX 2.g
Ekstremsport
SRO
Abstract:
The study examines in extreme sport – more actually an ironman, and why so many people, want to
jump out in this insane achievement. Many years ago we lived in traditional society where your
heritage was born with you. You couldn’t decide who you wanted to be, but that have changed.
Our society gives you a chance to become anyone you want to be. The paper tries to find an answer,
why so many people choose an ironman. The study discusses which doping preparations that give
the ironman competitions an illegal advantage. Why so many choose ironman with involvement of
some sociologists, last a description of an ironman and the training it requires. This paper gives a
clear answer on what could motivate the athletes to implement an ironman. It shows that the social
background has an important significant.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………………1
Ironman og træning dertil………………………………………………………………………….2
- Fysisk træning……………………………………………………………………………….2
- Mental træning……………………………………………………………………………...3
Det senmorderne samfund………………………………………………………………………….4
- Ronald Ingleharts omvendte behovspyramide…………………………………………....4
- Kulturel frisættelse………………………………………………………………………….5
Dopingpræparater…………………………………………………………………………………..6
Konklusion…………………………………………………………………………………………..7
Litteraturliste………………………………………………………………………………………..7
Ironman og træning dertil
En ironman har oprindeligt sine rødder i triatlon, som opstod på Hawaii i slutningen af 1970’erne.
En ironman består henholdsvis af svømning, cykling og løb og tager for den professionelle 8 timer,
men der hvor ironman adskiller sig fra triatlon er distancen. Triatlon inddeles i mange forskellige
undergrupper, men en general triatlon er cirka halv distance af en ironman. En ironman består af
følgende længder:
1
3,8km svømning, 180km cykling og 42,2km løb
Ønsker man at springe ud i denne ekstreme udfordring, kræver det stor fysisk form, men man skal
nu ikke glemme det mentale. For når man er alene, pulsen er høj, og du ikke kan se nogen ende på
lidelserne, så får den mentale del en meget stor rolle. Den skal få en på andre tanker og opbygge en
selvtillid, som holder en kørende.
2
Oppe i hjernen sidder vores nervesystem. Nervesystemet kan udsende nogle signalstoffer bestående
af dopamin, noradrenalin og serotonin. Disse stoffer er kroppens opium, altså stoffer, som giver
kroppen en form for rus. Denne rus gør det lettere for udøverne at gennemfører deres mål, da disse
stoffer holder dem oppe
3
. Men at gennemfører en ironman har dog også nogle bivirkninger i ens
hverdag, for dem som medvirker i disse ekstremer, har sværere ved at få tilfredsstillet deres store
trang til udfordringer i samfundets almindelige hverdag, idet vores hverdag ikke ligefrem bygger på
utallige faremomenter.
4
Som ovenstående skrevet, kræver det stor fysisk og mental råstyrke, at gennemføre en ironman,
men hvordan sætter man så sin krop op til disse ekstreme udfordringer?
Fysisk træning:
Det første man skal vide når man træner ens fysik, er at under en ironman bruger musklerne den
aerobe energiomsætning, det har den betydning, at under ens træning er det væsentligt at fokuserer
på netop aerob træning.
1
http://rasmushenning.com
2
Idrætspsykologi – Side 172
3
Idrætspsykologi – Side 175
4
Idrætspsykologi – Side 175
Når vi bruger vores muskler kan kroppen benytte 2 forskellige slags energiomsætninger; nemlig den
aerobe og anaerobe energiomsætning, men idet den anaerobe benyttes på korte distancer og foregår
uden ilt, er den udelukket under en ironman. Derfor ønsker vi at koncentrerer os om en aerobe altså
energiomsætning med ilt.
Den energi som vi bruger dannes når ATP(AdenosinTriPhosphat) fraspalter en phosphatgruppe og
danner ADP(adenosinDiPhosphat). Det kommer til at se således ud:
ADP + P + kulhydrat/fedt + ilt -> ATP + vand + Co
2
5
Derudover kræver det en træning som bygger op om en langsom kontinuerlig træning, der er en
træning med lav belastning, og bearbejder de røde muskelfibre, som benyttes under langtidsarbejde,
samt indeholder de indeholder enzymer, der fremmer iltoptagelsen.
6
En general fysisk træning til gennemførselen af en ironman er bestående af 5 dele: cykling,
svømning, løb, styrketræning og atletisk træning. Man tager som regel 2/3 hårde uger med maks.
træning og så en hvileuge hvor man træner 60 %.
7
Mental træning:
Nu kommer vi til det mentale, som også udgør en vigtig del af gennemførelsen af en ironman. Man
inddeler den mentale træning i 4 dele: afspænding, målsætning visualisering og modelarbejde.
Afspænding: som ordet antyder, går det ud på at spænde af i ens sanser og sindet, derudover
omfatter det en bearbejdelse af ens åndedræt og håndteringen af den.
Målsætning: Her gælder det først om at sætte sig nogle delmål og så til sidst et slutmål.
Disse mål skal være realistiske, så der er en real mulighed for at opnå dem.
Visualisering: Nu gælder det om at skabe nogle mentale billeder af sig selv inde i hovedet,
hvor man visualiserer nogle forskellige situationer, og derudover skabe et positivt
idealbillede hvor man f.eks. gennemfører en ironman.
Modeltræning: Her gælder det om skabe konkurrencesituationen, hvor man ser sig selv, og
hvordan man vil håndterer de forskellige ting.
8
5
Idræt C – Side 43
6
Krop og træning – side 21, 85
7
http://rasmushenning.com/
8
Krop og træning – side 107-112
Dog er der folk, som går så meget op i sin træning at det går fra trang til tvang. Denne risiko er
ifølge nogle idrætspsykologer stor, og derved går hen og bliver neurotisk. For nogle bliver
træningen en pligt, som bygger deres livs’ indhold op på træning.
9
Det senmoderne samfund
Et endegyldigt svar på hvorfor ekstremsporten er blevet så populært findes ikke, men derimod er
der nogle faktorer, som spiller ind når det gælder deltagelse i ekstremsporten.
Vi lever et samfund som ikke ligefrem er præget af fare. Et samfund som går med livrem og seler.
Trygheden giver befolkningen lyst til at fremme faren, og få den helt tæt på. Nogle opsøger døden
og faren og derved vender de dagligsagens tryghed ryggen. Denne måde at leve på underbygger
sociologen Ronald Inglehart som har teorien om Maslows’ omvendte behovspyramide.
10
Ronald Ingleharts’ omvendte behovspyramide:
9
Ekstremsport bliver nemt for ekstrem – side 1
10
Sociologisk set – side 53
Selvrealisering
Egobehov
Sociale behov
Tryghedsbehov
Fysiske
behov
Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi aldrig bekymre os om vi kommer til at gå sulten i seng, for vi
tager mad som en selvfølge. Men derimod har vi stor behov for at nå de mål som vi sætter os for
livet. Vi lever i et samfund hvor vi mest er optaget af indfrielse af vækstbehov og selvrealisering.
Denne teori bekræftes af idrætsforskeren Verner Møller, der mener vi lever i et samfund som oser
af både økonomisk og fysisk overskud
11
. Dette økonomiske overskud giver os den mulighed at
opsøge de mest eksotiske steder, og derved udsætte os selv for ekstremsporten.
Vi lever et samfund, hvor vi mennesker mangler fysiske udfordringer og farer i livet. De mennesker
som dyrke ekstremsport er mennesker, der er trætte af det alt for trygge samfund, og dermed
udsætter sig selv for ekstrem fare og gøre døden mere virkelig i stedet for abstrakt.
Kulturel frisættelse
Et andet svar kan findes hos sociologen Thomas Ziehe, som har teorien om kulturel frisættelse, der
omhandler individet, som er blevet frigjort fra de traditionelle fællesskaber og normer. Dette
medfører at man i højere grad kan afsøge grænser – altså ekstremsporten. Slægten har mistet sin
gamle betydning, og derved har jeg’et fået en meget større rolle. Ifølge Thomas Ziehe er der sket en
udvikling hvor den enkeltes skæbne var fastlagt, til et samfund hvor alt står åbent og individet har
mulighed for at vælge mellem de mange muligheder at leve sit liv på. Thomas Ziehe ser dette som
ambivalens for på den ene side har vi de endeløse række af muligheder, men på den anden side
tynget af et forventningspres som medfølger disse utallige valg
12
.
Vi lever i det senmoderne samfund hvor vi kan skabe vores egen identitet. Det at signalerer overfor
andre at man kan nå sine mål og at man har kontrol over sit liv. Ifølge den tyske bjergbestiger
Ulrich Aufmuth så ser han dyrkelsen af ekstremsport, som en identitetsproblematik, der er et udtryk
for menneskets kamp for at finde sin identitet.
13
Han mener desuden at årsagen kan findes i ens
ungdomsår, fordi de mennesker som aldrig finder et svar på identitetsspørgsmålet, vælger
ekstremsporten som sidste udvej, og derved bygger deres identitet op på sporten. For andre kan
ekstremsporten være en udvej for hverdagen mange problematikker. Et frirum hvor de kan være
dem selv, uden at skulle tænke på regninger, arbejdet eller konen. Ifølge en tysk undersøgelse viser
at 66% vælger ekstremsport for morskab, 63% for flugt fra kedsomhed, 55% for trang til udfordre
11
Vi presser os mod ekstremer – side 1
12
Sociologisk set – side 43
13
Idrætspsykologi – side 175
og 59% for oplevelsen af ultimativ kick
14
. De som dyrker ekstremsporten kompenserer for uklare
grænser, normer og værdier i det moderne samfund og dermed kreerer deres egne.
15
her kan man
igen tage fat i Thomas Ziehes’ teori om kulturel frisættelse. Vi har mulighed for selv at definerer
vores normer og værdier, og dermed leve som vi ønsker.
Der findes mange psykologiske teorier om svaret på den konstant stigende interesse inden for
ekstremsporten: Nogle mener det er kampen mod smerten, andre overvindelse af egne grænser,
nogle problemer med identitetsdannelse, andre mangel på udfordringer i det samfund vi lever i.
16
Dopingpræparater
Doping er ikke noget nyt i vore samfund. Lige siden anden verdenskrig har doping hjulpet
mennesker fysisk, men først i midt i 60’erne fik vi for alvor øjnene op for dopingens virkninger. I
en udgave af det franske etapeløb deltog engelsk cykelrytter ved navn Tom Simpson. Han havde
indtaget amfetamin for at kunne holde smerten ud, og derved få et bedre resultat, men denne
beslutning, fik en drastisk slutning da Simpson midt på et bjerg omkom af udmattelse.
Et af de dopingpræparater som springer mig i øjnene, når man snakker ironman er erythropoietin
også kaldt EPO. EPO bliver oprindeligt brugt til patienter med lav mængde røde blodlegemer, men
er med tiden blevet misbrugt af adskillige idrætsudøvere. EPO er et stof som giver hjernen signal
om at lave nye røde blodlegemer. De røde blodlegemers opgave er at transporterer ilten rundt til
organerne. Det vil sige jo flere røde blodlegeme jo mere ilt i hjertet og lungerne. Og idet en ironman
er en ekstremsport, som strækker sig over mange timer, hvor musklerne konstant skal bruge store
mængder ilt, vil EPO være et optimalt dopingpræparat til udførelsen af en ironman.
17
Derudover ville narkotiske stoffer også kunne fremme præstationen, idet det virker smertestillende.
Når deltagerne i en ironman virkelig presser dig selv til det yderste vil det være en ubeskrivelig
smerte, som det narkotiske stof ville kunne lindre på, og derved holde længere.
Et tredje stof som jeg tror der vil hjælpe fremmende for udøveren er væksthormoner.
Væksthormoner går ind i leveren og stimulerer peptidhormonet IGF. IGF påvirker
14
Idrætspsykologi – side 178
15
Idrætspsykologi – side 179
16
Idrætspsykologi – side 181
17
http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/EPO.aspx
fedtforbrændingen og derved forbrænder fedtet på kroppen. Dette ville hjælpe udøverens vægt, og
dermed gør ham hurtigere da det overskydende fedt på kroppen forbrændes.
18
Konklusion
Ud fra mit arbejde med ekstremsport – mere nøjagtigt ironman, har givet et bedre indblik i hvad det
kræver for at gennemfører sådan en bedrift; En ironman er en sport som kræver vanvigtig fysisk
besiddelse, men det er nemlig ikke nok at man kun fokuserer på den fysiske træning. Det er også
vigtigt man får trænet det mental. Derudover kan jeg konkluderer at deltagerne i en ironman ofte
har en social baggrund for udførelsen af denne, da der ofte ligger noget bag, det at sætte sig nogle
mål og gennemfører dem. Det har vidst sig ud fra min undersøgelse, at der blandt andet inden for
ironman findes adskillige dopingpræparater, som vil fremme ens præstation markant.
Litteraturliste
Andreasen, Stinne: Vi presser os mod ekstremer, Berlingske Tidende 3. august 2010
Bruun, Maria, Bundgård, Evald, Secher, Thomas: Sociologisk set, Systime 2009
Dannemand, Henrik: 40-70årige vilde med ekstremsport, FRI.dk 17. oktober 2008
Estrup, Claus; Holm, Jette; Sig, Ellen; Sørensen Jan: Idræt C, Systime 2006
Henriksen, Kristoffer; Hansen, Morten; Hansen, Jakob: Idrætspsykologi, Gyldendal
Nielsen Susanne: Vanvidssporten, politikken 12. september 1999
Rubin, Jakob: Ekstremsport bliver nemt for ekstrem, www. Fnp.dk 11. september 2008
Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte: Krop og træning, Gyldendal uddannelse Ingen udgivelsesår
18
http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/Vaeksthorm
on.aspx