
Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi aldrig bekymre os om vi kommer til at gå sulten i seng, for vi
tager mad som en selvfølge. Men derimod har vi stor behov for at nå de mål som vi sætter os for
livet. Vi lever i et samfund hvor vi mest er optaget af indfrielse af vækstbehov og selvrealisering.
Denne teori bekræftes af idrætsforskeren Verner Møller, der mener vi lever i et samfund som oser
af både økonomisk og fysisk overskud
. Dette økonomiske overskud giver os den mulighed at
opsøge de mest eksotiske steder, og derved udsætte os selv for ekstremsporten.
Vi lever et samfund, hvor vi mennesker mangler fysiske udfordringer og farer i livet. De mennesker
som dyrke ekstremsport er mennesker, der er trætte af det alt for trygge samfund, og dermed
udsætter sig selv for ekstrem fare og gøre døden mere virkelig i stedet for abstrakt.
Kulturel frisættelse
Et andet svar kan findes hos sociologen Thomas Ziehe, som har teorien om kulturel frisættelse, der
omhandler individet, som er blevet frigjort fra de traditionelle fællesskaber og normer. Dette
medfører at man i højere grad kan afsøge grænser – altså ekstremsporten. Slægten har mistet sin
gamle betydning, og derved har jeg’et fået en meget større rolle. Ifølge Thomas Ziehe er der sket en
udvikling hvor den enkeltes skæbne var fastlagt, til et samfund hvor alt står åbent og individet har
mulighed for at vælge mellem de mange muligheder at leve sit liv på. Thomas Ziehe ser dette som
ambivalens for på den ene side har vi de endeløse række af muligheder, men på den anden side
tynget af et forventningspres som medfølger disse utallige valg
.
Vi lever i det senmoderne samfund hvor vi kan skabe vores egen identitet. Det at signalerer overfor
andre at man kan nå sine mål og at man har kontrol over sit liv. Ifølge den tyske bjergbestiger
Ulrich Aufmuth så ser han dyrkelsen af ekstremsport, som en identitetsproblematik, der er et udtryk
for menneskets kamp for at finde sin identitet.
Han mener desuden at årsagen kan findes i ens
ungdomsår, fordi de mennesker som aldrig finder et svar på identitetsspørgsmålet, vælger
ekstremsporten som sidste udvej, og derved bygger deres identitet op på sporten. For andre kan
ekstremsporten være en udvej for hverdagen mange problematikker. Et frirum hvor de kan være
dem selv, uden at skulle tænke på regninger, arbejdet eller konen. Ifølge en tysk undersøgelse viser
at 66% vælger ekstremsport for morskab, 63% for flugt fra kedsomhed, 55% for trang til udfordre
Vi presser os mod ekstremer – side 1
Sociologisk set – side 43
Idrætspsykologi – side 175