SRO om hiphop og identitet

STX 2.g

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 1 af 16

Hiphop og Identitet

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 2 af 16

Abstract

The main focus of this article is the relationship between conscious hip-hop music and the identity

of the black population in USA. It seeks to walk the reader through the first steps of the history of

rap and continues on to explore the development from early to modern conscious rap. To acquire a

better understanding of the design and goal of both early and modern music the author has chosen

to analyze and interpret Public Enemies’ Fight the Power (1989) and Mos Def’s Mathematics

(1999) respectively. Both pieces are gone through by means of a literary and a musical analysis,

although the first is more thorough than the other. Literary analysis elements are e.g. references,

theme, rhythm, rhymes and flow. Musical elements are e.g. groove and sound. In the light of these

two analyses and bringing in external examples and opinions it is discussed whether modern hip-

hop still plays a part in relation to the identity and rights of black people. The terms pro-black and

post-black are drawn in and compared. It is concluded that because of the increasing individuality

the collective black identity has become too broad to be affected by hip-hip as a whole. It is also

concluded that the increased globalization causes hip-hop to have the same overall influence on the

rest of the world – black or not – as on the black society of USA.

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 3 af 16

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 2

Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Opgaveformulering: ............................................................................................................................. 4

Hiphoppens fædre ................................................................................................................................ 5

Fight the Power .................................................................................................................................... 6

Mathematics ......................................................................................................................................... 9

Moderne tids sorthed .......................................................................................................................... 11

Konklusion ......................................................................................................................................... 13

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 14

Bilag 1: Fight the Power – Public Enemy .......................................................................................... 15

Bilag 2: Udsnit af groove (Fight the Power) ..................................................................................... 15

Bilag 3: Mathematics – Mos Def........................................................................................................ 15

Bilag 4: Udsnit af Groove (Mathematics) .......................................................................................... 15

Bilag 5: De fire genretyper................................................................................................................. 16

Indledning

Den afroamerikanske befolkning i USA er blevet nedgjort og undertrykt i århundreder. Martin

Luther King, Malcolm X og talrige andre borgerretsforkæmpere har igennem det sidste århundrede

kæmpet en brav kamp for at slippe af med racismen, men i kampens hede gik kampen selv over til

at være nærmest racistisk over for den hvide race.

I hiphoppens begyndelse blev Public Enemy inspireret af pro-sorte organisationer, og opfordrede

til kamp mod det hvide regime i Fight the Power; men har målsætningen ændret sig for hiphoppens

udøvere siden? Er den moderne hiphop anderledes i sin samfundskritik?

Førnævnte hiphopklassiker og Mos Defs Mathematics bliver i det følgende analyseret og diskute-

ret i sorthedens lys.

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 4 af 16

Opgaveformulering: MU – EN

1. Redegør for hip hop som

musikgenre, dens opståen og

tidlige historie i USA.

2. Foretag en musikalsk og lit-

terær analyse af to selvvalgte

hiphop numre.

3. Diskuter hip hoppens funkti-

on i forhold til sortes vilkår

og identitet i USA.

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 5 af 16

Hiphoppens fædre

Hiphop er en subkultur, der opstod på gadeplan i New York-bydelen Bronx i 1970’erne. Hiphop-

pens musik er kendetegnet ved ét gennemgående mikset beat, og et overvejende indhold af rap i

stedet for sang. Rap er en videreudvikling og/eller sammenblanding af to forskellige elementer;

først og fremmest en undergenre af blues, hvor man talte i en rytmisk strøm i takt til musikken, der

logisk nok bliver kaldt talking blues; og dernæst den såkaldte toasting der har rødder i Jamaica.

Deejay er det jamaicanske udtryk for en reggae- eller dancehall-musiker som taler til et beat. Dette

bliver både kaldt toasting og deejaying.

Clive Campbell bragte denne festtradition med sig, da han immigrerede fra Jamaica til Bronx. Un-

der navnet DJ Kool Herc begyndte han at holde sound system-fester, hvor han benyttede sig af

deejaying og en metode, med hvilken han kunne skifte mellem to versioner af den samme plade og

på denne måde opnå et nummer bestående udelukkende af ét repeteret beat. Dog påstår Kool Herc

selv, at hiphoppen intet har med hans jamaicanske baggrund at gøre; ”Jamaican toasting? Naw,

naw. No connection there. I couldn’t play reggae in the Bronx. People wouldn’t accept it. The in-

spiration for rap is James Brown and the album Hustler’s Convention.”

Dermed var grundlaget for hiphoppens DJs (discjockeys) og MCs (microphone controllers eller

masters of ceremony

) lagt, og mange kalder derfor Kool Herc for hiphoppens fader. Dog udviklede

MC’ing sig til at være en selvstændig opgave fraskilt fra DJ’ens hverv, og rappen begyndte at ud-

vikle sig i flere forskellige retninger. Rap kunne pludselig opdeles i 4 genrekategorier; festrap, sta-

tusrap, hardcore rap og til sidst men ikke mindst den bevidste rap (se Bilag 5).

Selvom Kool Herc kan ses som fader for mange af hiphoppens elementer, havde de to sidstnævnte

tematiske retninger ikke det store med hans musik at gøre. Ligesom fx blues og gospel var den be-

vidste rap og hardcore-rappen som musikgenrer i højere grad resultatet af afroamerikanernes sociale

problemer og elendighed.

Man kan reelt argumentere for, at hiphoppens – og især den bevidste raps – fader imidlertid slet

ikke var sort. En mindst lige så stor rolle spillede nemlig den hvide magtfulde byplanlægger Robert

Moses (), der er berømt for at have formet store dele af det moderne New York – også

Bronx. Hans arkitektoniske planer i dette område bestod først og fremmest i at bygge en motorvej

midt igennem bydelen. Da det selvfølgelig ikke var populært at bo ved siden af en enorm larmende

Wiki: Deejay (Jamaican)

Wiki: Rapping

Den Store Danske: Hiphop

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 6 af 16

konstruktion som denne, flyttede de fleste af dem, der havde råd til det, væk hurtigst muligt. Dette

efterlod altså primært de fattigste familier. Derudover flyttede endnu flere fattige afro- og latiname-

rikanske familier ind i området pga. de mange nu tomme og billige ejendomme.

Derudover var

Cross-Bronx Expressway skyld i tabet af 600.000 industrielle jobs.

I 1968 – ca. 10 år senere – byggede Moses et gevaldigt lejlighedskompleks bestående af 15.382

lejligheder. De sidste middelklassefamilier flyttede ud, inkl. de almindelige hæderlige udlejere, da

de nu havde endnu sværere ved at komme af med deres ledige lejligheder. De valgte at sælge dem

til såkaldte slumlords, der udlejede lejlighederne meget billigere men til gengæld ikke holdt dem i

stand.

I kølvandet på fattigdommen og arbejdsløsheden opstod samtidigt en del kriminalitet (bl.a.

graffiti, et andet vigtigt element af hiphop).

Mens bandekriminaliteten skabte fundamentet for hardcore rap, dannede de dårlige vilkår i ghet-

tomiljøet og den stadigt aktuelle racisme en lyst til at kæmpe for bedre vilkår blandt den sorte be-

folkning i Bronx, hvilket afspejlede sig i hele hiphop-tendensen, dog især den bevidste rap.

Fight the Power

Denne oprørskhed materialiserer sig i hiphopgruppen Public Enemy, som fra slut firserne for alvor

tog et revolutionært tag i den afroamerikanske ungdom. Hvor traditionelle borgerretsforkæmpere

havde fejlet, lykkedes det lederen af Public Enemy, Chuck D, at få miløjets opmærksomhed og rej-

ste sig som en potentiel leder for den nye sorte generation. I et samarbejde med en anden vigtig sort

lederskikkelse i underholdningsbranchen, filminstruktøren Spike Lee, skrev gruppen soundtracket

til Do The Right Thing (1989), en film om racespændinger i Brooklyn.

Dette soundtrack, der havde

navnet Fight the Power (inspireret af The Isley Brothers’ funknummer af samme navn), blev også

soundtracket til kampen mod uretfærdighed og racisme.

Fight the Power består i den klassiske hiphops stil af ét repeteret beat akkompagneret af en god

slat forskellige samples, som der rappes over. En forminddeling kunne se ud som følger; [Intro, A1,

B, A2, B, C, B’, A3, B’, D, Outro], hvor A = vers, B = omkvæd, C = bro med scratchlyde og D =

saxofonsolo. Forskellen mellem B og B’ er, at hooket ”Fight the power” kun kommer hver 2. takt i

https://www.uic.edu/orgs/kbc/hiphop/newyork.htm

http://hiptothehopculture.blogspot.dk/2012/11/robert-moses-and-cross-bronx-expressway.html

Smith & Jackson 2005: s. 67

Wiki: “Slumlord”

http://www.pbs.org/wnet/getupstandup/music_fight2.html

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 7 af 16

B’, mens det kommer hver takt i B. Det skal dog siges at der er forskel på soundtrackversionen og

albumversionen.

Det at næsten alle instrumenter og lyde er studiemiksede samples gør, at hele nummerets lyd bliver

mere unaturlig, dvs. at lyden kan karakteriseres som et soundscape. Især den høje lyd, der i noderne

(bilag 2) ses som keys, giver hele lydbilledet et elektronisk touch. Forrest i lydbilledet høres de

markante trommer, mens resten af lydene inkl. basostinat ligger en smule i baggrunden.

Den massive sampling giver også en lidt tæt støjagtig effekt, idet det resulterer i en høj rytmisk

aktivitet – især i omkvædet, hvor bl.a. den syngende stemme og et James Brown-sample yderligere

sætter ind, og hvor bassen spiller flere ekstra slag pr. takt. Selvom instrumenterne har det med at

ramme på 1-slaget, indeholder nummeret heller ikke så mange pulsmarkeringer. Denne modrytme

medvirker til endnu større kaos-effekt.

Nummeret sættes på soundtrackversionen i gang med en radiointroduktion af 108 FM, men på

albumversionen fra det følgende år benyttes i stedet et uddrag af en tale (se Bilag 1). Uddraget

kommer fra aktivisten Thomas ”TNT” Todd, som brugte udtrykket ”they would rather switch than

fight” om soldater i Vietnam, der deserterede af moralske årsager. Udtrykket parodierede en kendt

reklame for rygning; ”US Tareyton smokers would rather fight than switch”.

Public Enemy giver

udtrykket endnu en ny mening, idet det i sangen fungerer som en opfordring til at slås for sine ret-

tigheder i stedet for at ”refuse to fight”.

Første vers i første strofe, ”1989 the number another summer”, hentyder for det første til, at Do

The Right Thing blev sendt i biograferne sommeren 1989. For det andet er det henkastede udtryk

”another summer” en besked om, at intet har ændret sig de sidste mange år med hensyn til de sortes

rettigheder.

Anden og tredje vers refererer til to hits fra de tidlige 70’ere (Funky Drummer og I know you got

soul), hvoraf beatet i James Browns Funky Drummer er kendt for at være samplet i rigtigt meget

hiphopmusik, inkl. Fight the Power selv.

”Listen if you’re missing y’all” betyder, at man skal tage at lytte hvis man mangler information –

fx viden om at ”we got to fight the powers that be”.

Vers 11-13 er en direkte kritik af magthaverne, som ikke hjælper det fattige sorte miljø, og en

fremhævelse af ytringsfriheden som en menneskerettighed – ”freedom or death”.

Wiki: “Us Tareyton smokers would rather fight than switch!”

Wiki: “Funky Drummer”

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 8 af 16

Begyndelsen af anden strofe er en beskrivelse af hvad meningen med sangen er. Beatet er designet

til at få folk til at danse, mens teksten er lavet ”to fill your mind” – altså at uddanne folk.

”People, people, we are the same” indikerer at alle mennesker er ens og lige meget værd uanset

hudfarve. Det følgende vers modsiger det derefter, formentlig inspireret af 60’ernes idéer om black

supremacy.

Herefter gentages budskabet om ”awareness” eftertrykkeligt. Befolkningen skal gøres

opmærksom på problemet, så de ikke bare accepterer det; ”we can’t get careless”.

Sidste strofe består primært af en kritik af den hvide befolknings helte. Først kritiseres Elvis Pres-

ley, som byggede sin musik på de sortes rock. ”Most of my heroes don’t appear on no stamps”;

Chuck D gør opmærksom på at ingen af de sorte helte er blevet rigtigt anerkendt. Inde midt i denne

handling får han nævnt den konservative politiker John Wayne, endnu et hit af James Brown og

Bobby McFerrins hit Don’t Worry, Be Happy, som Public Enemy er uenig i, da de derimod synes

det er vigtigt at man bekymrer sig.

Chuck Ds flow er mere militant end tilbagelænet, mere råbende end talende, men lykkedes allige-

vel i at have en forholdsvist varieret stemmeføring, der derved undgår et monotont udtryk. Ellers er

der intet ved flowet der springer i øjnene – det er hverken særligt legato eller staccato.

Apropos variation er der ikke noget fast mønster i rim og rytme. Allerede i de første to vers ses et

parrim med ”summer”/”drummer”, men der går ikke længe før han skifter til først blandet indrim og

allitteration i fx ”swingin’”/”singin’”, og derefter videre til udelukkende allitteration; ”rhythm

rhymes rollin’”. Rytmen går også fra en 16.-delsbevægelse i eksempelvis ”givin’ whatcha gettin’”

med tryk på hver 4. stavelse – hvor metret ser altså sådan her ud; – ◡ ◡ ◡ – ◡ – til en mere

shuffle-agtig (et slagtøjsbaseret begreb i mangel af bedre) bevægelse i de første fem vers i anden

strofe med tryk på hver anden stavelse; dvs. jamber med et metrisk udtryk.

Den eneste gennemgående tekstmæssige gentagelse igennem hele nummeret – udover omkvædet

selvfølgelig – er strofeafslutningen ”make everybody see, in order to fight the powers that be”, altså

en slags epifor.

Fight the Power er ikke bare et hyggeligt nummer skabt til at være baggrundsmusik. Støjen tvin-

ger lytterne til at høre ordentligt efter hvis de skal høre hvad der rappes om. Alt i alt udtrykker mu-

sikken altså tilsammen en aggressiv og kaotisk revolutionær stemning, som skal opildne lytterne

Haley 1963

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 9 af 16

både mht. dans og samfundskritik. Teksten kan siges at gøre det samme, idet den opfordrer til at

slås for en afroamerikansk revolution, uden at fortælle præcis hvad der skal gøres for at gennemføre

denne – et udtryk for en kaotisk tilgang til emnet.

Selvom nummeret betegner en form for ungdomsoprør, er det ikke et hvilket som helst ungdoms-

oprør. Public Enemy har taget navn efter deres opfattelse af, at den sorte race er statens fjende

, og

at staten (the power) derfor undertrykker de sorte. Dette er den primære årsag til at Public Enemy

opfordrer til kamp. Deres hovedfokus er ikke nødvendigvis kampen mod fattigdom, kriminalitet og

stofmisbrug, men i stedet kampen for de sorte – og kampen mod de hvide. Dette er et essentielt

synspunkt.

Når de siger ”straight up racist that sucker was”, ”no, we’re not the same” og ”you look and find

nothing but rednecks” giver det udtryk for en nærmest invers racisme, hvor den hvide befolkning og

kulturarv nedgøres for at løfte de sorte fra slummen. Overbevisningen om de sortes suverænitet som

modangreb mod den hvide stat kan nemt være inspireret af forskellige pro-sorte organisationer som

Five-Percent Nation og Nation of Islam, som fx den berømte borgerretsforkæmper Malcolm X var

medlem af og fortaler for i mange år. Malcolm X har bl.a. sagt; ”Anyone who has studied the genet-

ic phase of biology knows that white is considered recessive and black is considered dominant.

When you want strong coffee, you ask for black coffee. If you want it light, you want it weak, inte-

grated with white milk.”

Mathematics

Det ser dog ud til, at en del hiphoppere efterhånden er blevet opmærksomme på, at også hvide kan

være ofre for uretfærdighed. Dante T. Smith, bedre kendt som Mos Def, voksede op med de før-

nævnte muslimske organisationer

og er gået hen og blevet til en af nyere tids vigtigste stemmer i

bevidst rap. I 1999 blev han inspireret af Five-Percent Nation’s Supreme Mathematics regelsæt

til

at skrive den samfundskritiske rap Mathematics.

Mos Def holder hiphoppens traditioner ved lige. Først og fremmest benytter han sig af ét gennem-

gående beat (se Bilag 4) igennem hele nummeret bestående af trommer og bas i forgrunden af lyd-

billedet og en lidt mindre gennemtrængende rusten guitarlyd, der delvist spiller sammen med bas-

sens rytme. Bassen og trommerne komplimenterer hinanden godt; bassen udfylder tomrummet i

Grow 2014

Haley 1963

Beliefnet: s. 2

http://genius.com/Yasiin-bey-mathematics-lyrics/

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 10 af 16

trommerytmen dér hvor der ellers kun er hi-hat; og trommerne udfylder basgangens tomme pladser

med et par lilletrommeslag.

For det andet benytter også han samples. Dog har han valgt kun at bruge dem i B-stykket som

hook, hvilket giver hans rap i A-stykkerne frit spil uden kaotiske forstyrrelser som i Fight the Po-

wer. Dette medvirker til et kompakt og clean lydbillede, som er rart at lytte til. Mathematics er altså

i modsætning til Fight the Power brugbart som hyggeligt baggrundsmusik, samtidigt med at Mos

Def med sin tekst opnår nogenlunde samme mål som Public Enemy; at oplyse borgerne og kritisere

samfundet. Eksempler på samples er endnu en gang James Brown (”1, 2, 3, 4” fra Funky Drummer)

og et citat fra Ghostbusters (”What are we talking about here”).

For det tredje får han skrevet sin egne evner som rapper og formidler ind i teksten – statusrap er

ofte svært at komme uden om i hiphop – fx ”My ink is so hot it burn through the journal”.

Men hvad er det så for kritikpunkter Mos Def opstiller i sin tekst. Der er rent faktisk en del; ”8

million stories to tell” (se Bilag 3, vers 12)

Han kritiserer den kapitalistiske stat der fører krig, fordi det er i deres interesse rent økonomisk (v.

25). Han kritiserer musikindustriens fokus på at tjene penge (v. 27-28). Han kritiserer statens vold-

somme forbrug af penge på beskyttelse mod farer som terrorisme, som skaber lige så meget frygt

som terrorismen selv – og dette var endda før 9/11 (v. 29-30). Han kritiserer den bevidste under-

trykkelse af sorte (v. 69 og 80) – fx fremhæves Ricky Ross-sagen hvor en sort narkohandler bliver

smidt i fængsel for livstid, mens hans hvide leverandør der arbejdede for CIA blev frikendt

(v. 32-

34). Han kritiserer statens overvågning af hele befolkningen (v. 35-37 og 76-78). Han kritiserer de

kriminelle sorte miljøer ”full of hard niggas”, narkohandel og -misbrug, og røverier (v. 38-39, 41,

64-65 og 71), og skylder skylden på staten da ”the average minimum wage is $5.15”, som ikke er

nok at leve for… og man kunne blive ved.

Mos Def kritiserer alt hvad han kan, og dette er hvad der muligvis adskiller den moderne hiphops

bevidste rap fra hiphop som ”Fight the Power” fra den bevidste raps første år. Mos har taget skridtet

videre fra sine pro-sorte inspirationskilder med meningsdannere som Malcolm X, og skabt sit eget

ideelle mål ud fra sin tro på islam, som er så overordnet som ”the welfare of mankind”. Han siger

selv om dette; ”It's about speaking out against oppression wherever you can (…) Islam has an inte-

rest in speaking out against it”

. Mos Def er altså fortaler for alles rettigheder, ikke kun de fattige

sorte, men ”even the gringos” (v. 7).

Nielsen 2010

Beliefnet: s. 2

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 11 af 16

Moderne tids sorthed

Alle kan blive enige om, at hiphop har haft stor indflydelse på de sortes vilkår og identitet, men

siden har hvide rappere som Eminem taget verden med storm, og alle racer har taget genren til sig.

Så måske har bevidst rap udviklet sig fra synspunktet ”ned med de hvide, op med de sorte” hen

imod en mere generel læresætning ”ned med uretfærdighed, op med lighed”. Alt hvad der strider

imod den matematiske sunde fornuft, alt hvad der ikke giver mening i det store retfærdigheds-

regnestykke, skal der gøres opmærksom på.

Så kan man overhovedet sige at hiphop stadig er identitetsskabende for sorte i USA? For dem, der

stadig er modvillige ift. hvides integration i hiphopkulturen, er svaret ja. Komikeren Paul Mooney

siger ”stop making excuses for white people to act like they’re black, ’cause there’s no excuse for

it”

. Folk, der deler hans synspunkt, holder fast i hiphoppen som en sort kultur, mens mange andre

undrer sig med et svar som ”aren’t we past race in America?”

eller som journalist og kritiker Tou-

ré fremhæver hiphoppen som et globalt multietnisk fænomen, der har gjort noget godt for alle; ”it

(hiphop, red.) has thrown millions of dollars into black hands – and into some white hands – it has

brought people together in a sort of multiracial, like rainbowcolor coalition Reverend Jackson, sort

of way.”

Touré har derudover en teori om den sorte identitet, som omhandler udviklingen fra den pro-

sorthed Nation of Islam, Malcolm X og på sin vis Public Enemy lagde for dagen, til den såkaldte

post-sorthed. Post-sortheden er udtryk for at man som sort ikke længere behøver at repræsentere sin

race i alt hvad man gør. Han kommer med de magtfulde personligheder Oprah Winfrey og Barack

Obama som eksempler; ”blackness is an important part of them but doesn’t necessarily dominate

their persona”.

Post-sortheden betyder, at afroamerikanerne stadig har en sort kollektiv identitet, men at denne

identitet udvider sig i det uendelige på samme måde som universet (som Mos Def også nævner i

vers 13-14). Hvis dette passer, har den sorte identitet ikke nødvendigvis noget med hverken hiphop,

soul eller James Brown at gøre længere. Denne tidsalders voksende individualitet giver frihed til at

vælge at høre Beethoven eller Britpop, hvis det er det man vil – sort eller ej.

Schmirl 2012 (2:53)

Blackingupmovie 2010 (1:27)

Versus 2012 (21:11)

Patterson 2011

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 12 af 16

Så alt i alt kan man altså sige, at hiphop kan være identitetsskabende for sorte, men efterhånden

har en lige så identitetsskabende effekt på alle andre racer.

Med hensyn til om hiphoppen stadig har en funktion ift. sortes vilkår og rettigheder, er svaret uom-

tvisteligt ja. Den moderne bevidste rap, som vi oplevede det i Mathematics, har som opgave at gøre

opmærksom på alle problemer i samfundet inkl. racisme og ghettomiljøet. Alt bliver taget op til

debat. Også hardcore-rappen har noget at skulle have sagt, som man kan se eksempelvis med Mike

Brown-sagen i Ferguson, vor tids Rodney King-skandale. Gangstarap-duoen Run The Jewels (hvis

ene halvdel for resten er hvid) valgte som de eneste ikke at aflyse deres optræden ved et show i

nærheden af Ferguson november 2014

. De lagde en stemme til byens aggressioner, og reciterede

Martin Luther King; ”I also give my thoughts and prayers for the people who cannot hold their an-

ger in, because riots are only the language of the unheard.”

CNN 2014 (1:46)

Hooton 2014

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 13 af 16

Konklusion

DJ Kool Herc havde næppe troet, at han ville være skelsættende for en global kulturtrend, da han

påbegyndte DJ-ing og MC-ing i Bronx. Mens Kool Herc var festrappens og statusrappens fader,

skabte Robert Moses de helt rigtige (eller helt forkerte) omstændigheder, som den bevidste rap og

hardcore-rappen kunne udvikles i.

Public Enemy satte standarden for bevidst rap ved at informere den undertrykte sorte befolkning

om deres ret og pligt til at tage kampen op mod autoriteterne i hiphopklassikeren Fight the Power,

og byggede derved videre på 60’ernes pro-sorte filosofier.

Efterhånden som globalisering og individualisering er blevet aktuelt, og hiphoppen har spredt sig

til alle verdens hjørner, kan genren ikke længere siges at være forbeholdt de sorte. Den pro-sorte

ideologi er delvist blevet erstattet med en post-sort ideologi, som udvider den sorte identitet til

ukendelighed og gør at hudfarve og musikgenre ikke behøver at hænge sammen.

Som det ses i Mos Defs Mathematics handler hiphop ikke længere kun om de sortes vilkår, men

om alles vilkår. Hiphop er nu ligeså identitetsskabende for den hvide kultur som for den sorte.

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 14 af 16

Litteraturliste –(OBS: Alle hjemmesider herunder blev besøgt 04/02/14.) –

Bøger:

 Smith, Efrem & Jackson, Phil: ”The Hip-Hop Church: Connecting with the Movement Shaping Our Culture”,

InterVarsity Press, 2005

(http://books.google.com.au/books?id=O_pVGOZOsBQC&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_ge_sum

mary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false)

 Smitt, Thorkil: ”History Rocks”, ikke udgivet version, 04/07/14

Nyhedsartikler:

 Beliefnet, “You’re gonna serve somebody”: (http://www.beliefnet.com/Entertainment/Music/2001/04/Youre-

Gonna-Serve-Somebody.aspx)

 Cooke, Sekou: “The Fifth Pillar: A Case for Hip-Hop Architecture”, ArchDaily, 30/04/14:

(http://www.archdaily.com/501449/the-fifth-pillar-a-case-for-hip-hop-architecture/)

 Grow, Kory: “Public Enemy Reveal Origins of Name, Crosshairs Logo”, Rolling Stone, 18/08/14:

(http://www.rollingstone.com/music/news/public-enemy-reveal-origins-of-name-crosshairs-logo-)

 Haley, Alex: Interview with Malcolm X, Playboy Magazine, Maj 1963:

(http://www.malcolm-x.org/docs/int_playb.htm )

 Hooton, Christopher: “Killer Mike breaks down on stage over Ferguson verdict at Run The Jewels show: ‘Ri-

ots are the language of the unheard’”, The Independent, 25/11/14:

(http://www.independent.co.uk/news/people/killer-mike-breaks-down-on-stage-over-ferguson-verdict-at-run-

the-jewels-show-riots-are-the-language-of-the-unheard-9881354.html)

 Nielsen, Cynthia R.: “Mos Def and Social “Mathematics” from the Remnants of the Ghetto: Giving the Num-

bers a Voice”, 09/08/10:

(http://percaritatem.com/tag/mathematics-lyrics-analysis/#sthash.qBMH9w9s.uZ8ujWB4.dpbs)

 Patterson, Orlando: “The Post-Black Condition”, The New York Times, 22/09/11:

(http://www.nytimes.com/2011/09/25/books/review/whos-afraid-of-post-blackness-by-toure-book-

review.html?pagewanted=all&_r=0)

Opslagsværker:

 http://en.wikipedia.org/wiki/Deejay_(Jamaican)

 http://en.wikipedia.org/wiki/Rapping#Proto-rap

 http://en.wikipedia.org/wiki/Slumlord

 http://en.wikipedia.org/wiki/Us_Tareyton_smokers_would_rather_fight_than_switch!

 http://en.wikipedia.org/wiki/Funky_Drummer

 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Genrer_og_terminologi/hiphop

Videoklip:

 Schmirl: ”Paul Mooney On White People In Hip Hop”, 02/06/12:

(https://www.youtube.com/watch?v=rV7ilFcozHs)

 Blackingupmovie:”Blacking Up: Hip-Hop’s Remix of Race and Identity (Opening Clip)”, 07/01/10:

(https://www.youtube.com/watch?v=4-HiyHOeP4U)

 Versus: ”Versus Hip Hop on Trial Debate”, 27/06/12:

(https://www.youtube.com/watch?v=r3-7Y0xG89Q)

 CNN: ””Killer Mike” breaks down over Ferguson”, 01/12/14:

(https://www.youtube.com/watch?v=1JVAQVlrzys)

Diverse websites:

 https://www.uic.edu/orgs/kbc/hiphop/newyork.htm

 http://hiptothehopculture.blogspot.dk/2012/11/robert-moses-and-cross-bronx-expressway.html

 http://www.pbs.org/wnet/getupstandup/music_fight2.html

 http://genius.com/Yasiin-bey-mathematics-lyrics/

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 15 af 16

Bilag 1: Fight the Power – Public Enemy

Bilag 2: Udsnit af groove (Fight the Power)

Bilag 3: Mathematics – Mos Def [1/2]

Bilag 4: Udsnit af Groove (Mathematics)

Egedal Gymnasium og HF

2a SRO – Hiphop og identitet

Side 16 af 16

Bilag 5: De fire genretyper

a) Praleteksten/statusrap

Herunder håne- og disseteksten, er den mest grundlæggende og mest kendte form for rap-

tekst. I disse tekster bliver andre hånet og nedgjort (”disset”) på baggrund af egne fortræf-

feligheder.

b) Fest-rap

Her gælder det om at have det sjovt og få folk til at danse. Eventuelt få publikum til at syn-

ge med.

c) Bevidst rap

Bred teksttype. Enten samfundskritisk med fokus på sortes sociale vilkår og uretfærdighe-

der i samfundet eller sprogligt legende og eksperimenterende rap.

d) Hardcore rap

Den klassiske ghettoprægede gangsta-rap. Voldsforherligende, rå og voldsomme tekster.

#shreked

Kodeord: kvinder, sex, penge, bi-

ler, bling bling, rap-færdigheder,

’playeren’ eller ’pimpen’.

Musik: ofte R&B med liveinstru-

menter. Omkvæd sunget af kvinde.

Kodeord: Fest, sprut og stoffer.

Opfordring til dans. Tråde tilbage

til jamaicansk inspirerede ’bloc

parties’.

Musik: Up-tempo. Call and re-

sponse effekt. Dansabelt beat – for

eksempel disko sampling. Eksem-

pel: ’Walk this way’ eller ’Spændt

op til lir’ med Den Gale Pose.

Kodeord: Modvægt til gangstaraps

’niggaz and ho’s’ tekster. Mere

eftertænksom og kompleks. Kreati-

ve, varierede tekster overraskende

rim. Eller tekster med social bev-

idsthed.

Musik: Kreativ og udbredt brug af

samples fra mange forskellige mu-

sikalske stilarter – ofte funk eller

jazz.

Eksempel: ’The Message’ eller ’Vi

tager fuglen på dig’

Kodeord: Vold, våben, stoffer,

mandschauvinisme, ghettolivet,

gangsta-livet, bander. Provokeren-

de og upolitisk korrekt.

Musik: Hårdtpumpet bas, markan-

te trommer. Upoleret, støjende,

forvrænget lyd. Rock-præget.