STX 2.g
Klasse: 2.x, Ringsted Gymnasium
Fagkombination: engelsk-spansk
Emne: ’The american dream’ / identitetssplittelse
Problemformulering:
Der ønskes en analyse og fortolkning af de udvalgte tekster på engelsk og spansk med henblik på,
hvordan chicano-kulturens blandede identitet kommer til udtryk sprogligt og indholdsmæssigt i de
valgte tekster
Endvidere ønskes en diskussion af de fordele og ulemper ved at have en blandet identitet, som er
fremstillet i teksterne.
Lærere: Eline Holmegaard og Annette Bækvang
STX 2.g
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 1 ud af 13
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse side 1
Abstract side 1
Indledning side 2
Mexico -kort og godt side 2
Behandling af tekster side 3
- ’Aquí venimos a pasar hambre y amarguras’ side 3
-’Frijolero’ side 4
- ’Where you from’ side 6
- ’Carmelo’ side 7
- ’We would like you to know’ side 8
Identitetssplittelse side 9
Konklusion side 10
Litteraturliste side 11
Bilag 1 side 11
Bilag 2 side 12
Bilag 3 side 13
Abstract
Immigration from Mexico to USA is a growing problem. Some inhabitants think that the
government in Mexico is corrupt, and therefore seek other places to fulfill their dreams of
equality, freedom and success, also known as ‘the american dream’ or ‘el sueño americano’. This
study deals with the problems of being away from your usual habitat. It’s focusing on how the
Americans, the society and the government view the illegal immigrants, and how they deal with
the upcoming problems of illegal immigration. This study also focus on the consequences of a split
identity, which sometime occur when a family-member is forces to flee to USA to make a living.
These assumptions are built on several analyses of thoroughly chosen texts, in English, Spanish
and Spanglish. The texts include poems, novels and a song. The study is written with a Mexican’s
point of view on the whole situation.
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 2 ud af 13
Indledning
’The american dream’/ ’El sueño americano’ / ’Den amerikanske drøm’ blev første gang nævnt i
James Truslow Adams’ bog ’The epic of America’ fra 1931. Her defineres drømmen som meget
mere end bare at leve flot i hus, med bil og et godt lønnet job. ”en drøm om social retfærdighed,
som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af deres evner”
1
.
Med disse forhåbninger krydser flere hundreder af mexicanere hvert år grænsen til USA. Denne
rejse er farefuld, og ca. 250 illegale immigranter dør hvert år under deres forsøg på at krydse
grænsen og bosætte sig i USA. Dog er det de færreste som det lykkedes for. Mange bliver
arresteret efter og under deres farefulde rejse og sendt tilbage til grænsebyen Juárez.
De mexicanere som det rent faktisk lykkes for lever illegalt i USA, og er derfor nødt til at holde lav
profil. De kan ikke få noget ordentligt velbetalt job, uden asyltilladelse fra den amerikanske
regering. Hvis de søger om dette er chancen 50/50 for at blive sendt hjem. Oftest er det kun et
familiemedlem som flygter til USA for at tjene penge og dermed forsørge den familie som man har
forladt i Mexico. Dette kan føre til en splittese mellem identiteten man havde i Mexico og den
identitet man nu næsten ikke har, som illegal immigrant i USA.
Mexico -kort og godt
I Mexico startede civilisationen med Aztekerne og Mayaerne, som havde en meget højtudviklet
intelligens. Det er lidt ironisk at tænke tilbage på når man ser hvordan Mexicanere lever nu til
dags. Mexico har store sociale forskelle og en elendig økonomi. Narkokarteller udøver kriminalitet
som ofte involverer uskyldige mexicanere. Der myrdes, hvidvaskes narkopenge
1
, sælges og
smugles narko over den amerikanske grænse.
I 1815 blev Mexico uafhængigt. På dette tidspunkt var Mexicos areal dobbelt så stort som det er i
dag. USA har før prøvet at forhandle om landjord med Mexico, men Mexico afviste
forhandlingerne. Derfor erobrede USA; Texas, Californien og hele området mellem Rio Bravo og
Nueces i 1846, dette blev også kaldt den mexicansk-amerikanske krig
2
.
Kvinderne fik stemmeret i 1953
3
, men selv i dag er der stadig forskelsbehandling på kvinder og
mænd. Kvinder bliver ekskluderet af samfundet og har ikke samme rettigheder som mændene i
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 3 ud af 13
Mexico. I Mexicos historie har økonomiske kriser fyldt meget, og to større finanskriser har bevirket at
7.5 millioner
4
mexicanere står i gæld til halsen, og landets sociale uligheder bliver større og større.
En fattig mexicansk familie bor typisk i slumkvarterer og en velhavende mexicaner kan bo i en stor
flot luksuriøs villa og køre i smarte biler. Mexicos ideologi er liberal
5
og derfor menes der at alle er
’sin egen lykkes smed’ præcis ligesom i USA. I Mexico har den fattige del af befolkningen dog ikke
de samme muligheder som i USA. Det er her ’El sueño americano’ kommer ind i billedet. USA er et
stort og rigt land med masser af muligheder for at udleve sin drøm om at eje et pænt hus, gifte sig
og stifte en familie som man kan forsørge med sit velbetalte job. Desværre er det ikke sådan det
går for de fleste mexicanere som flygter over grænsen..
fodnoter
1, 3, 4, 5. http://www.leksikon.org/art.php?n=3085
2. http://en.wikipedia.org/wiki/Mexican%E2%80%93American_War
Behandling af tekster
- Spanske tekster
’Auqí venimos a pasar hambre y amarguras’ af Barbara Brinsson Curiel
Barbara har mexicanske rødder og føler derfor sympati med de mexicanere der kommer til USA
med håb og forventninger. Digtet giver et billede af hvordan livet som mexicaner er på den
amerikanske side af grænsen. Hvert afsnit starter med ’her kom vi..’ og her placerer hun sig blandt
de mexicanere som er flygtet til USA for at arbejde, skønt hun selv er født og opvokset i San
Francisco. Dette digt er et eksempel på ’den amerikanske drøm’ som braste. De forhold og
situationer som er beskrevet i digtet, er langt fra den verden de migrerende mexicanere håbede
på at møde på den anden side. ’Her kom vi for at hænge vores øjne på pigtråd’ udtrykker hvilke
følelser mexicanerne har om det at leve på denne måde. Pigtråden symboliserer smerte og
adskillelse. Boligfaciliteterne er kummerlige, jeg refererer til ’gulve som bærer på generationers
sved og snavs’ (bilag to, vers fire). De gennemhullede vægge som er nævnt i digtet kan både være
tegn på forfald eller fra pistolskud affyret af ’coyotes’ som er mexicanernes arbejdsgiver og
beskytter. Der bliver også nævnt ødelagte vinduer, og ituslået glas, hvilket indikerer vandalisme
eller skud. Vers tre, er en konstatering af at man som mexicaner og plantagearbejder i USA ikke
har megen indflydelse på sin egen skæbne. Dette giver umådelige små chancer for rent faktisk at
udleve ’the american dream’, da man sidder fast i en ond cirkel. I vers fem står: ’Her kom vi for at
vaske tallerkner og likvidere vores sjæle’ hvilket er et meget stærkt udsagn. Det er dog meget
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 4 ud af 13
præcist for den undertrykkelse mange mexicanere oplever under ophold i USA, gennem racisme
og sociale uligheder i dette ellers så sammentømrede samfund. Vers seks består af en konstatering
om at denne tilstand af passivitet i et fremmedland bevirker at man til sidst føler sig tom inden i,
og det kun er når man sover at man har det godt, som man havde det i Mexico blandt sin familie.
Man bliver ensom når man som fremmed bliver behandlet som skidt, kørt ned af det hårde
arbejde, ikke har nogen kontakt til sine nærmeste og når ens drømme om et bedre liv bliver knust.
Bibelcitatet ’O Gud jeg er kun fremmed i dette liv, ligesom alle mine forfædre’ her oplyses det at
mexicanernes forfædre også kun var fremmede og derfor ikke hørte ordentligt til i det liv der føres
som illegal immigrant i USA.
’Frijolero’ af Molotov
Mange Amerikanere har en stereotyp opfattelse af mexicanere. De fremstilles som sovende op af
en kaktus i en poncho, med sombrero på hovedet, en flaske tequila ved siden af og et æsel i
baggrunden. Racediskrimination er noget mexicanere oplever på begge sider af grænsen.
Musikbandet ’Molotov’ behandler disse emner i sangteksten ’Frijolero’ som betyder bønneæder
på spansk, og bruges af amerikanere, som et nedladende ord om mexicanere.
I 1968 demonstrerede studerende fredeligt imod de store sociale uligheder. Da landet var i
mediernes søgelys grundet De olympiske lege, som blev afholdt i Mexico, var regeringen ikke
særlig overbærende med denne fredelige protest og militæret fik besked på at nedlægge
demonstranterne. Dette foregik med skud mod de mange demonstranter. Skuddene dræbte og
sårede hundredvis og militæret kørte med det samme de mange lig væk, så det præcise dødstal
aldrig kunne opgøres.
2
Navnet ’Molotov’ er en meget realistisk reference til den aktuelle situation i Mexico. Det
mexicanske band består af tre mexicanere og én amerikaner. Bandets sange omhandler de
politiske problemer der lurer i Mexico, såsom fratagelse af stemmeret og immigration til USA
3
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 5 ud af 13
(’Frijolero’). Sangteksten til ’Frijolero’ er fyldt med ord som, ’fucking’, ’lorte-’, ’fæhoved’ osv. Den
opfattes som meget nyskabende og provokerende på begge sider af grænsen.
I bilag et, som består af min egen oversættelse af ’Frijolero’, fremgår det at bandet er trætte af at
blive kaldt bønneæder og den stereotype opfattelse der er om mexicanere (vers et). I vers syv og
otte som er på engelsk fremgår det at mexicanere ville være rige hvis de fik penge for alle de
gange hvor amerikanere ser ned på dem. I vers to udpeger bandet de fejl der er ved USA, såsom at
de bekriger andre lande (Afghanistan) uden nogen grund. I vers tre understreger bandet hvor
ligeglade USA er med de problemer der eksisterer i Mexico, blandt andet den store statsgæld, så
længe de kan få billig olie (og stoffer). I vers 4 erkender Molotov at mexicanere leverer stoffer til
USA men udpeger også at det er amerikanerne som benytter sig af disse stoffer. Vers ni, ti og
elleve omhandler flugten fra Mexico med at forlade sine kære, og være splittet på hver side af
grænsen. I vers ti tales der direkte til Amerika/amerikaneren om at de er heldige at være født ind i
det samfund de er, og at mexicanere er meget mere end udsagnet ’good-for-nothing-wetback’
udtrykker om dem. Vers elleve refererer til at en stor del af USA rent faktisk tidligere har tilhørt
Mexico.
Når man tænker på at de mexicanere som migrerer til USA, rent faktisk bliver nægtet adgang til
deres eget stykke land
4
, kan man godt se den hjerteskærende ironi i ’Frijolero’. Dog fremstiller
sangen ikke mexicanere som nogle stakler, men som et folk der er under oprør over disse forhold.
Sangteksten er skrevet som en slags diskussion mellem mexicanere og grænsepolitiet. ’Frijolero’ er
en verbal skideballe til grænsen, grænsepolitiet og Amerika. Accenten der bliver sunget med i
’Frijolero’ gør grin med den måde gringoer snakker spansk på. Sangen kritiserer gennem
underholdning og ironi den mexicanske regering og den racisme der foregår ved grænsen.
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 6 ud af 13
Musik videoen
5
indeholder mange symbolske billeder. Gennem videoen bliver der brugt forskellige
håndtegn. Musikvideoen starter og slutter med en kvinde der
trækker bukserne ned og blotter sin bagdel, hvilket er et
statement til grænsepolitiet. Farverne på de mexicanske flag
går igen gennem hele videoen, først som et flag, så som farver
der dækker de tre mexicanere i bandet mens de sidder på
ladet af en truck. Denne scene er meget realistisk
da det er helt normalt at
køre rundt med folk i
ladet på sin bil i Mexico
blandt andet fordi loven
ikke er så stram. Ca. 1 minut inde i videoen kastes der en slags missillignende pengeposer ned fra
himlen, samtidig med der bliver sunget om Mexicos gæld i vers tre. straks efter er Bush og Bin
Laden skitseret i ledtog med djævelen. Dette giver videoen en antipolitisk karakter. Grøn plejer at
symbolisere håb, men idet grænsepolitimanden i videoen 1:17, er farvet grøn symboliserer dette
militæret som styrer med hård hånd. De fire bandmedlemmer kommer kørende på specialbyggede
cykler mens en rækker ’fuck’ til grænsepolitiet. Det at række ’fuck’ til nogen virker meget
nedladende, men er også en umoden måde at komme af med sine frustrationer, måske har
Molotov valgt dette scenarie fordi de som mexicanere føler afmagt mod grænsepolitiet. Den
bamseformede Piñata der flyver hen over skærmen 10 sekunder efter symboliserer en mexicansk
skik, men også en voldsgerning da man slår denne figur til plukfisk. Jeg formoder at denne
piñataen er symbol for den kamp der foregår mellem mexicanere der prøver at krydse grænsen og
grænsepolitiet. Molotov bliver jagtet af grænse politiet i videoen lige efter vers 7 og 8 som er en
konstatering af at amerikanere ikke behandler mexicanerne særlig pænt. En indkøbsvogn
forvandler sig pludselig til et pigtrådshegn i videoen 2:40 måske endda det samme pigtrådshegn
som er omtalt i ’Aquí venimos a pasar hambre y amarguras’.
fodnoter
1. http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_cocktail, 2. http://www.leksikon.org/art.php?n=3085, 3.
http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_(band), 4. se: Mexico -kort og godt, 5.
http://www.youtube.com/watch?v=qcwaDYc1IWY, billede:
http://www.pbs.org/frontlineworld/blog/2006/06/usmexico_border_1.html, klip af musik video:
http://www.youtube.com/watch?v=qcwaDYc1IWY,
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 7 ud af 13
’Where you from’ af Gina Valdés
Denne tekst er meget poetisk, og indeholder symboler både billedligt og skriftligt. Her udtrykker
Valdés en splittelse mellem to geografiske steder som begge kan kaldes ’hjem’. Hun er født i Los
Angeles men opvokset i en mexicansk by ved navn Ensenada og i L.A., hvilket splitter hendes sjæl i
to. Én del der er glad for det liv hun har i L.A. og en anden del der savner kulturen og hendes
mexicanske rødder. Hun længes efter mexicanske mad-skikke, såsom appelsiner med chili. Valdés
går meget op i at udtrykke at hun er fra begge sider af grænsen og betragter begge steder som
hendes hjem. Det at hun krydser grænsen så ofte, gør hende ’stammende og svimmel’ (se bilag
tre). Dette indikerer at hun føler ubehag ved at foretage denne rejse. Hun ved ikke hvad hun skal
sige til den situation der møder hende ved grænsen og hun bliver derfor mundlam og stammer.
Hun mener selv at hun er opvokset desorienteret, og dette kan tyde på at hun ikke har vidst
hvilket sted der rent faktisk var hendes rigtige hjem. Hun nævner nord og syd som geografiske
retninger, og dette kunne i sammenhæng med ’desorienteret’ tyde på at det forvirrende liv hun
har haft med at fare fra nord og syd har gjort hende usikker på den retning hun går i og hvor hun
virkelig hører til. ’Ordet frontera splitter min tunge’ er en metafor for at Valdés ikke ved hvad hun
skal sige til denne afgrænsning af folks rettigheder. Hendes identitet er et spørgsmålstegn for
hende da hun ikke føler at noget sted er det helt rigtige for hende. Hun er i konflikt med sig selv
om den beslutning om hvor hun egentlig hører til. I digtet er ordet ’frontera’ skilt i to, altså fron
tera. Den ene del på én linje, den anden på den neden under. Dette er et skriftligt symbol på den
splittelse som grænsen står for, og ikke mindst hendes identitet som skriger efter et sted at høre
til.
- Engelske tekster
’Carmelo’ af Sandra Cisneros
’Mexico next right’ et uddrag af romanen ’Carmelo’, som har referencer til Sandra Cisneros’ eget
liv som barn af en mexicansk far og en mexicansk-amerikansk (chicano) mor. Hun mærker en
splittelse af sit liv, og føler sig ofte hjemløs og udstillet. Uddraget handler om lille pige som sidder i
bilen på vej mod Mexico, hvor hun har været mange gange før. I uddraget skildres USA og Mexico
overfor hinanden med grænsen som skillelinje. De to nationer er komplet forskellige og står i stor
kontrast. På den amerikanske side er der skilte med pile mod den nærmeste slik butik, donuts, ost-
og skinkesandwicher og 7-up sodavand. På den mexicanske side er der piñataer, hestevogne med
turister, stærke farver og mexicanske sodavands ’brands’. Jeg-fortælleren kan ikke huske Mexicos
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 8 ud af 13
kultur på afstand eller i bilen.. ’But the light. That I don’t remember forgetting until I remember it.’
Her ser vi hvordan ’Lala’ har barndomsminder fra dette sted og har en særlig forestilling omkring
lyset i Mexico. Her siger hun at hun husker lyset, men gennem tiden hvor hun ikke befinder sig i
Mexico glemmer det, og at hun så husker det med endnu større begejstring når hun genforenes
med sine rødder i Mexico. ’Every year I cross the border, it’s the same – my mind forgets. But my
body always remembers.’ Alle de specielle lugte, syn, lyde og følelser der møder ’Lala’ er meget
genkendelige for hende. Hun har været her hvert år lige siden hun var lille, og er opvokset på kryds
og tværs af grænsen. Dette giver hende en dobbeltidentitet. Sandra Cisneros’ far er mexicaner,
men bor i Amerika. Han er indvandret og har fået opfyldt ’el sueño americano’ så hvidt som muligt
med en stor familie, kone, hus og en ny bil (sidste linje, s. 40). Dog længes han efter sit hjemland
og sine rødder, og derfor tager familien hvert år til Mexico. Da begge forældre er mexicanere, er
børnene blevet opdraget med både amerikanske normer og værdier men også den mexicanske
kultur har haft stor indflydelse på familien. I teksten fremgår flere mexicanske ord som er skrevet
af ’Lala’ og dette betyder derfor at hun bruger sine mexicanske kompetencer. Hun føler en dyb
sammenhørighed med Mexico, selvom hun kun ser det ’udefra’ som turist i sin fars hjemland.
’We would like you to know’ af Ana Castillo
Teksten er lyrisk, men rimer ikke. Dog er der et godt flow når man læser digtet. I hvert afsnit er der
handling og mening. I vers et distancerer Castillo sig fra de kriminelle og oprørske mexicanere. I
digtet fremgår ’we’ og ’you’. Jeg formoder at ’we’ betyder, de mexicanere som er stolte af at være
hvad de er. De er ikke kriminelle, prøver ikke at flygte fra deres problemer og som sagt i sidste vers
er der kun en løsning for dem, nemlig at blive i Mexico og starte med at opbygge et nyt fundament
til samfundet så landet kan komme frem og videre. Castillo er oprindeligt fra USA, men har mange
relationer til sine rødder, og kan derfor identificere sig med de mennesker og problemstillinger der
er i Mexico. Hun føler at hun som succesfuld amerikansk lyriker er nødt til at tage mexicanerne i
forsvar overfor andre lande. ’You’ er en direkte henvendelse til amerikanerne, da de har mange
fordomme, og ser ned på mexicanere. Det er en erklæring på at der rent faktisk er nogen i landet
der gerne vil have samfundet til at fungere, og som ’make-an-honest-living’ med de resurser de
har. I vers fire lyder det: ’We do not all sneak under barbed wire or wade the Rio Grande. These
are the facts.’. Her fremstiller hun de mexicanere som flygter til USA som krystere der ikke har
modet til at gøre op med de problemstillinger der plager Mexico. ’These are the facts’ er en kraftig
understregning af hendes mening til denne løsning. I vers seks udpeger hun at det ikke er alle
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 9 ud af 13
mexicanere som er ofre for de dårlige forhold og sociale uligheder. I vers syv konkluderer hun at
USA har taget om Mexico, som er begravet i økonomisk krise og problemer og når der råbes om
hjælp lukker amerikanerne bare deres ører. Det at lade nogen tale videre uden rigtig at høre efter
er yderst nedladende, og får personen som beretter, til at føle sig magtesløs. Det er den følelse
Castillo sidder med mens hun skriver dette vers. I sidste vers konkluderer Castillo at situationen
ikke kan bliver værre og at der kun er en vej, og det er frem. Hun genopliver et håb i mexicanernes
hjerter om at hvis de står sammen og kæmper, kan Mexico få den oprejsning det fortjener. Mange
mener at det er narkokarteller som er Mexicos største problem. Der er mange skyderier,
smuglerier osv. I hele Mexico.
1
En løsning på den stigende kriminalitet grundet narkokarteller,
kunne være at legalisere stofferne, så der ikke var så store risici og konsekvenser af handlen. Dog
ville denne løsning skabe et større stofmisbrugsproblem da stofferne spredes nemmere end hvis
det var ulovligt. Også i dette digt indgår pigtråd i sammenhæng med grænsen. Pigtråden
symboliserer fjendtlighed og adskillelse. I løbet af de sidste ti år har det amerikanske grænsepoliti
kørt tunge skyts ind imod den illegale indvandring. Dette har ført til flere og flere dødsfald for de
mange grænsekrydsere, hvilket er en skræmmende udvikling, men også en effektiv afskrækkelse.
’We would like you to know’ er et eksempel på at der også er en opdeling blandt Mexicos
indbyggere; Dem som vil kæmpe for landet, og dem som kører det i sænk såsom
narkobagmændene.
fodnoter
1. http://blogs.reuters.com/photo/2009/03/02/south-of-the-border/,
Identitetssplittelse
Jeg mener at det senmoderne samfund er skyld i at der opstår tvivl om ens identitet. Der stilles
flere og flere krav til os som individer, og vi må derfor udvikle vores helt egen unikke identitet.
Dette kan dog være en stor udfordring hvis man kommer fra ét andet land og nu opholder sig i et
andet land. Denne problemstilling føler mange mexicanere som flygter til USA.
Når man har rødder i et andet land end det man bor i opstår der automatisk et savn til det gamle
og det man kender. Det er en biologisk tilstand som kan opstå hos alle mennesker som er væk fra
deres hjem. Har man som Gina Valdés eller som ’Lala’ i ’Carmelo’ to steder man hører til, kan der
oven i købet opstå en splittelse i identiteten da man føler at man hører til på begge sider af
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 10 ud af 13
grænsen. Denne splittelse gør at man konstant er i konflikt med sig selv om; hvem man er, hvor
man hører til og hvad der er det rigtige.
Grænsen mellem Mexico og USA kan ses som et fængsel for håb og drømme, da den på mange
måder er en kæmpe udfordring at forcere fra begge sider. Mexicanere som opholder sig i USA
illegalt har svært ved at komme hjem og gense deres familie, og risikoen for ikke at få lov til at
komme tilbage til USA er stor. Er man først kommet over grænsen og ind i USA er der ingen vej
tilbage til familie og venner.
Kulturforskellene mellem USA og Mexico er meget store. Alt er anderledes på den anden side (af
grænsen). I ’Carmelo’ opremses de mange forskelle idet bilen passerer grænsen. Pigtråd er et
element som går igen i hele 3 af de udvalgte tekster, ofte i forbindelse med grænsen. Da grænsen
er udstyret med pigtråd virker den endnu mere fjendtlig end den er i forvejen.
Nogen mener at regeringen korruption lægger til grund for de mange migrationer der sker årligt
1
.
Så længe der er et marked for stoffer vil der være leverandører, og så længe narkokartellerne
kører rundt vil der være meget kriminalitet i Mexico. Regeringen er magtesløs overfor disse, og
kan måske også selv være indblandet i narkosmugling og derfor ikke ønske at stoppe med at
forsyne USA med stoffer. De mange resurser den mexicanske regering bruger på at bekæmpe
kriminalitet, gør det svært at genoprette samfundet og betale statsgælden af.
fodnoter
1. http://blogs.reuters.com/photo/2009/03/02/south-of-the-border/,
Konklusion
Identitet er et vigtigt element i alle folk i verden. Mexicanere som er flygtet til USA, eller
amerikanere med mexicanske rødder, er ofte splittet mellem USA og Mexico. Forskellene på de to
lande er så store, og når man har prøvet begge dele, har man stadig ikke lyst til at give slip på
nogen af dem. I lyrik og litteratur udtrykker mange mexicanere/chicanos deres splittelse.
Immigranter føler denne splittelse som at stå på grænsen med den ene fod plantet på mexicansk
jord og den anden på amerikansk. På den ene side lokker bedre leveforhold, rettigheder,
muligheder og bedre økonomi. På den anden side lokker savnet af familie, venner, bekendte og de
omgivelser man er vokset op i. De horrible forhold man forlod Mexico er nogen gange ikke nok til
at udelukke det savn der opstår til hjemlandet. Der vil stadig være mexicanere som mener at
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 11 ud af 13
flugten over grænsen er løsningen på deres problemer, mexicanere som håber på at ’el sueño
americano’ kan lykkes for dem og de kan skabe et bedre liv for dem selv, og eventuelt deres
familie. Tilbage i Mexico må der kæmpes af både befolkningen og regeringen, for at udjævne de
sociale uligheder og afbetale den store statsgæld. Viva México!
Litteraturliste
Webadresser:
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_dr%C3%B8m 8. februar 2011, 19:21
- Leksikon definition af ’Den amerikanske drøm’
http://www.tubreveespacio.com/pejun-sueno%20americano.htm 8. februar 2011, 19:28
- Spansk indlæg om ’The american dream’
http://www.youtube.com/watch?v=qcwaDYc1IWY 8. februar 2011, 19:42
- Sangen ’Frijolero’ af Molotov
http://www.bellinghamherald.com/2007/11/13/233401/hispanics-came-for-work-stayed.html 8. februar 2011, 20:05
- Artikel om mexicanske arbejdere
http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_cocktail 8. februar 2011, 20:27
- Leksikon definition af Molotov cocktail, inkluderer navne forklaring
http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_(band) 8. februar 2011, 20:35
- Artikel om ’Molotov’ på wikipedia
http://www.leksikon.org/art.php?n=3085 8. februar 2011, 20:51
- Leksikonartikel om Mexico
http://www.pbs.org/itvs/beyondtheborder/immigration.html 9. februar 2011, 10:32
- Artikel om migration over den mexicansk-amerikanske grænse
http://blogs.reuters.com/photo/2009/03/02/south-of-the-border/
- Artikel om den mexicanske grænse + debatindlæg
Underskrift
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 12 ud af 13
Bilag 1
Oversættelse af ’Frijolero’ af Molotov
1. Ja jeg har fået nok af at sidde med sombrero. Hør så når jeg siger: ’Jeg hedder ikke bønneæder’.
2. Og selvom her eksisterer noget respekt og vi ikke blander os, aldrig laver en ’kunstig inflation’
eller laver krig med andre lande.
3. Du betaler for olien og vores gæld ved vi interesserer dig lige meget. Med hvilke penge til overs?
4. Selvom rygtet smigrer os, for hvad vi sælger, for stofferne som vi spreder, i som forbruger.
5. Lad vær’ at kald’ mig gringo din skide bønneæder, bliv på din side af den fucking flod. Lad vær’
at kald’ mig gringo din bønneæder.
6. Lad vær’ at kald mig bønneæder Hr. Fæhoved. Du overrasker mig med at være racist og røvhul.
Jeg hedder ikke bønneæder, lorte gringo fæhoved.
7. Jeg ville ønske jeg havde en 50-øre for hver gang jeg er blevet set ned på for at være i den
forkerte del af byen.
8. en rig mand ville jeg være, hvis jeg havde den slags penge. På det seneste har jeg haft lyst til
at give de racister en på hovedet (lukke munden på dem).
9. Du vil kunne forestille dig udefra, at være mexicaner som krydser grænsen, mens han tænker på
sin familie mens han efterlader det han kender bagud.
10. Ja du har undgået ballerne, nogle få gringoer (slum) bliver ved med at sige ’good-for-nothing-
wetback’. Ja du har undgået at starte fra bunden.
11. Så hvorfor kigger du ikke ned på hvor dine fødder er plantet, den amerikanske jord der lader
sig tage lort for givet, hvis ikke for præsidenten så bare for at lade dig det vide, at hvor dine
fødder står, ville være mexicansk jord. Rigtigt!
Bilag 2
Oversættelse af ’Aquí venimos a pasar hambre y amarguras’ af Barbara Brinson Curiel
1. Her kom vi for at lide sult of bitterhed. For at hænge vores øjne på pigtrådshegnet. (den kærlige
omsorg bagerst tilovers).
2. Her kom vi for at hænge vores ansigter i ødelagte vinduer i kvarteret, for at strække vores liv ud
på en tråd der bliver tyndere hver dag.
3. Her kom vi for at stå midt på gaden, og for pludselig græde af fuld hals.
11. februar 2011
SRO, spansk-engelsk Side 13 ud af 13
4. Her kom vi for at lide sult og bitterhed, for at gå i seng ved siden af gennemhullede mure, på
linoleum som bærer på generationers sved og snavs.
5. Her kom vi for at vaske tallerkner og likvidere vores sjæle, for at blande fedt med vand og løbe
ud på gulvet af sæbe og sult.
6. Her kom vi for at lytte til sirener, til den lange sang, et knivstik, som trækker sig langsomt
tilbage, i øjeblikket du falder i søvn.
7. Her kom vi for at lide sult og bitterhed, for måbende at møde rækker af druer og jordbær.
8. I skyggen, med vores rygge som værn mod den fugtige jord, fra den varme, fra det
middagsmåltid.
9. Her kom vi for at være medsammensvorne med vinteren, med kulden. Assistenter for tidlig død,
vidner til ituslået glas.
10. Her kom vi for at lide sult og bitterhed ’O gud jeg er kun fremmed i dette liv, ligesom alle mine
forfædre’.
Bilag 3
Oversættelse af ’Where’ you from’ af Gina Valdés
Jeg er fra her, jeg er fra der, Jeg er fra her, jeg er fra der, født i Los Angeles. Fra den anden side og
fra denne. Vokset op i Los Angeles og I Ensenada. Min mund smager stadig af appelsiner med chili
på. Fra syden og Norden. Jeg er opvokset venstrehåndet og desorienteret, krydsende grænser,
krydsende San Andreas. Stammende og svimmel. Hvor er du fra? Jeg er fra her, jeg er fra der. Jeg
byggede ikke denne grænse som stopper mig. Ordet ’frontera’ splitter min tunge.