STX 2.g
STX 2.g
d. 08/02-2016
1
Kriminalitet
- Synet på straf i USA
Abstract
The study investigates the sight of punishment in the US. The investigation will be based on a
statement of punishment where I involve the sociologist Foucault, two texts and see how the sight of
punishment is and finally I look what forms of punishment that works. To investigate this problem, I
have used a figure that shows four purposes of punishment and the sociologist Michel Foucault who
tells about disciplining and surveillance. Then I used the statement in my analysis of the two texts and
a rhetorical analysis to identify different view on punishment in the US. Finally I found out what form
of punishment that works and that the sight of punishment in the US is. There are different purposes of
punishment, and different views on punishment. By analysing the two texts from the US and examine
the sight of the purpose of punishment, I came up with a form of punishment that works is
rehabilitation. I also found that the perception of punishment in the United States is very uniform.
d. 08/02-2016
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................5
2. Redegørelse..........................................................................................6
2.1 Formål med at straffe.......................................................................6-7
2.2 Michel Foucault om disciplinering og overvågning...........................7-8
3. Analyse..................................................................................................8
3.1 Remarks by the President on Criminal Justice Reform....................8-10
3.2 Is prison an effective punishment and why are people sent there?..10
3.2.1 David Monroe.............................................................................10
3.2.2 Lisa Tavares..............................................................................11-12
3.2.3 Nathan Ketsdever......................................................................12
3.3 Syn på formålet med straf................................................................12-13
4. Diskussion............................................................................................13
4.1 Hvilke strafformer virker?.................................................................13-14
5. Konklusion............................................................................................14-15
6. Litteraturliste.........................................................................................16-17
d. 08/02-2016
3
1. Indledning
Der findes en bred vifte af forskellige måder at straffe kriminelle på rundt i verden. Der findes også
forskellige formål ved at straffe. Derudover findes der forskellige syn på formålet med at straffe. Det
er loven der bestemmer, hvad der er kriminelt, og hvordan man straffes. Loven beskriver, hvilke
handlinger, der er kriminelle, og hvilken straf man kan få, hvis man begår bestemte former for
kriminalitet.
1
Jeg har valgt at fokusere på hvordan synet på straf er i USA. For at komme frem til dette
vil jeg redegøre for forskellige formål med straf, hvor jeg vil inddrage en figur og Foucaults teori om
normalisering og overvågning. Jeg vil herefter med inddragelse af redegørelsen lave en retorisk
analyse af ’’Remarks by the President on Criminal Justice Reform’’ og en anden tekst ’’Is prison an
effective punishment and why are people sent there?’’, hvor jeg vil undersøge forskellige syn på
formålet med straf. I analysen af talen har jeg fokuseret på det retoriske pentagram og hvordan synet
på straf kommer til syne i talen. I spørgsmålet har jeg lagt mere vægt på formålet med straf. Jeg vil
herefter på baggrund af redegørelsen og analysen diskutere, hvilke strafformer der virker. I
diskussionen vil jeg inddrage artiklen ’’Denmark doesn’t treat its prisoners like prisoners — and it’s
good for everyone’’ og Alex Honneths teori om anerkendelse. Til sidst vil jeg komme med en
opsamling over, hvad jeg har fundet frem til.
1
Kriminalitet og forebyggelse – dkr.dk
d. 08/02-2016
4
2. Redegørelse
2.1 Formål med at straffe
Ideen og formålet med at straffe er, at man ønsker at undgå bestemte handlinger og undladelser i
samfundet. Ofte begrundes straf med, at handlingen er skadelig for eget eller andres helbred eller liv.
Fra samfundets side skal truslen om straf virke præventivt, så frygten for at blive straffet får folk til at
tænke om sig en ekstra gang, inden de en anden gang begår noget strafbart.
2
Der er forskellige måder
at straffe på og normalt taler man om fire formål som er grunde til at straffe. Hvis vi kigger på figur 2a
i Kriminalitet og straf kan vi se forskellige måder at straffe på, som kan være med til at mindske
kriminaliteten. De forskellige måder at straffe på er gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og
resocialisering. Gengældelse handler om at genetablere og genskabe den balance i samfundet, som en
kriminel handling har forstyrret. I stedet for at lade de involverede parter duellere om den balance der
skal genskabes så tager staten over. Staten påtager sig at straffe gerningsmændene og de involverede.
Formålet med det er mindre selvtægt ellers ville det være alles kamp mod alle og hermed ikke få et
anarki. Der er tale om, at staten og borgere har indgået en samfundskontrakt, og en del af den kontrakt
er statens beskyttelse af borgeren mod andre borgere. Den som har begået den kriminelle handling skal
samtidig have en afskrækkelse fra at gøre det igen. Afskrækkelse handler om, at skræmme den
almindelige borger fra at begå kriminalitet, dette kaldes generalprævention. Dels handler det også om
at afskrække dem, der tidligere har begået kriminalitet, dette kaldes individuel prævention. Tanken
med den individuelle prævention er, at straffen skal være så ubehagelig, at personen i fremtiden vil
undlade tilsvarende eller andre strafbare handlinger.
3
Ved afskrækkelse vil det sige, at man prøver at
øge omkostningerne ved at begå kriminalitet f.eks. sætte fængselsstraffene op, hvis afskrækkelsen ikke
virker må staten uskadeliggøre personen. Uskadeliggørelse handler om at forhindre en person i at begå
kriminalitet, som regel i en længere eller kortere periode. Et eksempel på uskadeliggørelse ville være
at sætte folk i fængsel, for at de ikke kan begå kriminalitet mens de sidder der, eller i hvert fald gøre
det vanskeligere for dem. Fængselsstraffen kan have en resocialiserende effekt, hvor gerningsmanden
dels må tage sit liv op til genovervejelse, dels modtager uddannelsestilbud for at få en ny start.
Resocialisering drejer som om at socialisere den kriminelle til det almindelige samfund. Formålet med
resocialisering er, at genoprette personens status i samfundet og sørge for, at den kriminelle ikke begår
kriminalitet igen. Samlet set skal kriminaliteten nedbringes gennem de fire formål bag straf, men der er
også andre områder, der har betydning for kriminaliteten. Det kan f.eks. være socialpolitikken, som er
kontanthjælp, statshjælp osv., arbejdsmarkedspolitikken, som er dagpengeperiode osv. og til sidst
uddannelsespolitikken. Når vi taler om disse politikområder kan vi tale om kriminalitetsforebyggelse
uden straf. I økonomiske krisetider gør det en forskel, hvad den arbejdsløse kan få tilbudt af
økonomisk støtte, og om personen kan begynde på en uddannelse, når der ikke er noget arbejde til
rådighed. Dem der har øget risiko for at begå kriminalitet skal aktiveres, så det mindske. Der skal
sørges for, at folk har noget at leve for om måneden så risikoen for kriminalitet mindskes. Overordnet
set er formålet med at straffe, at undgå bestemte og kriminelle handlinger i samfundet. Set i et
sociologisk perspektiv udtrykker de fire formål ikke de bagvedliggende kræfter, der påvirker eller
2
Formålet med at straffe – ret.systime.dk
3
ibid
d. 08/02-2016
5
bestemmer straffemetoderne i et samfund. Når man skal forstå, hvorfor vi straffer, er det ikke nok at se
på de fire formål. De kan ikke forklare, hvorfor der f.eks. straffes så forskelligt i forskellige lande.
Flere sociologer har studeret i det, og den ene er b.la. Michel Foucault.
4
2.2 Michel Foucault om disciplinering og overvågning
Michel Foucault var en fransk filosof og idéhistoriker.
5
Han havde et syn på straf, som der adskilte sig
fra de officielle formål. I Foucaults bog ’’Overvågning og straf – fængslets fødsel’’ studerede han,
hvorfor man i de seneste hundrede år er begyndt at bruge fængsling i stedet for fysisk straf. I bogen
kommer han ind på panoptikon som betyder ’se alt’. Fængsler skulle fungere som moralske hospitaler,
og ved at gøre de kriminelle synlige for fangevogterne skulle deres sjæl renses. Den tankegang ligger
også bag statsfængslet, Vridsløselille, som er bygget efter panoptikon princippet. Vogterne kan hele
tiden se de indsatte, men de indsatte kan ikke se vagterne. Heller ikke om vagterne overhovedet er til
stede. Derfor er disciplinering og magten perfekt i panoptikon, fordi vagten behøver ikke aktuelt
overvåge den indsatte, men den indsatte føler sig konstant under opsyn. Foucault ser fængslet som en
samfundsinstitution, som har til formål at normalisere borgerne. Formålet er at gøre de indsatte til
veldisciplinerede produktionsenheder. De fleste borger vælger at påtage sig normalisering, og de der
ikke gør bliver indespærret i f.eks. fængsler. Straf skal ikke blot sættes i relation til kriminalitet, men
også i forhold til den måde at resten af samfundet fungere på. Det hele handler om normalisering af
individerne, om det er i gymnasiet eller i den mere ekstreme, fængslet. Vi lærer gennem livet og
opfatte hvad der normalt, og dette kan f.eks. være at have et arbejde, overholde de formelle og
uformelle love og regler, have haft en skolegang osv. Staten normalisere folk til, at se, hvornår man er
’normal’, og hvornår man gør noget der er ’normalt’, og hvis man stikker udenfor er der forskellige
straffe f.eks. kan det være sværere at begå sig. Borgerne i samfundet skal være produktive og
producere til samfundet, og det er kriminelle borgere selvsagt ikke. ’’Fængslerne træder i karakter
som stedet, hvor overvågning og disciplinering viser sig eklatant som teknikker til normalisering og
almengørelse af standarder.’’
6
Fængslerne har til formål at normalisere folk, og det bliver gjort ved
overvågning og disciplinering.
7
Formålet med at straffe ifølge Foucault er at disciplinere folk i en
bestemt retning og normalisere befolkningen, og den som har begået en bestemt handling.
4
Okkels, - kriminalitet og straf side. 20-21
5
Michel Foucault – denstoredanske.dk
6
Sjælen er en moderne realitet - information.dk
7
Okkels, - kriminalitet og straf side. 26-27
d. 08/02-2016
6
3. Analyse
3.1 Remarks by the President on Criminal Justice Reform
Den 2. november 2015 holdt præsident Barack Obama en tale som handlede om reformen af det
kriminelle retfærdighedssystem i USA. Talen blev holdt på Rugers University Center for Law and
Justice Building Newark i New Jersey. Hele temaet i talen er den nye reform der blandt andet skal
nedsætte straffen, for mange af de fanger der sidder i fængsel for ikkevoldelige forbrydelse.
Afsenderen af talen er den nuværende præsident Barack Obama. Han tilhører det demokratiske parti
som kæmper for sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og at regeringen skal forsøge at
forhindre fattigdom og social uretfærdighed.
8
Obamas intention med talen er at overbevise modtagerne
om, at det ikke nytter noget med lange og hårde fængselsstraffe. I talen taler han på egne vegne, men
også på partiet vegne. Interessen for talen er primært politisk, men det virker som noget der står hans
eget liv og hjerte nært, da han fortæller om alle de mennesker, som han har mødt, og hvor meget
indtryk de har gjort på ham ’’I’ve met with police chiefs and beat cops. I've met with prisoners,
corrections officers. I've met with families of fallen police officers and families of children who were
killed by gun violence (…).’’ og ‘’And I've had a chance, as I said, to speak with folks who are working
hard to get back on track.’’ Der er mange steder, hvor han nævner, hvem han har mødt og hvor langt
de mennesker er kommet. Obama benytter sig også af logos: ’’We account for 5 percent of the world’s
population, 25 percent of its inmates. They are disproportionately black and Latino’’. Han appellerer
med fakta og til folks fornuft. Disse fakta kan ikke benægtes, og alle der har fornuft, kan se at der er
noget galt, når USA har 25 % af verdens indsatte, når USA kun udgøre 5 % af verdens befolkningen.
Talen er skrevet til den amerikanske befolkning som skal stå sammen for, at reformen kan lade sig
gøre. For at fange modtagernes interesse bliver der igen appelleret til fornuften. Obama taler til
fornuften ved at bygge påstande på dokumentation, hvor det har kunne lade sig gøre for andre
mennesker. Han fortæller b.la. om Daryl Rose som blev arresteret for narko, og han er i dag medlem af
Integrity House. Integrity House’s mission er at hjælpe andre mennesker og støtte dem på en måde
som, hvor der bruges positivitet og på længere sigt livstilsændring.
9
Ved at tage eksempler fra den
virkelige verden skaber det også troværdighed, og det gør det mere personligt end bare politisk.
Situationen som ligger til grund for talen, er den nye reform af straffesystemet. Obamas primære
formål med talen er at udbrede sit politiske synspunkt på emnet, få borgerne i USA til at stå sammen
og reformerer det kriminelle straffesystem til at blive retfærdigt, smart og effektivt. Ifølge Obama er
resocialisering, kriminalitetsforebyggelse og disciplinering af kriminelle vejen frem mod mindre
kriminalitet.
Han fortæller i talen, at der er organisationer som gør et ekstraordinært arbejde for at resocialisere
kriminelle f.eks. organisationen Integrity House ’’Here in Newark, when it comes to rehabilitating
prisoners and reintegrating former inmates into society, you’ve got organizations that are doing
extraordinary work’’. Han fortsætter med at fortælle om, når man møder folk der har taget dette skridt
8
Det Demokratiske Parti – samfundsfaget.dk
9
Integrity House – Our mission – integrityhouse.org
d. 08/02-2016
7
og vælger at resocialisere, kan vi som ser på, ikke undgå at føle håb om fremtiden ’’(...) And when you
meet folks who are taking that step to break addiction and overcome great odds, and you see what
they’ve already accomplished and what more they’re going to accomplish in the future, you cannot
help but feel hopeful about the future.’’ . Obama mener, at mennesker og kriminelle skal have en
anden chance, en chance for at blive resocialiseret. Vi skal tale om de historier der lykkes, og vi skal
have flere af dem, fordi det er godt for alle, fortæller han ’’We want more success stories like these.
It’s good for everybody. It means less crime. (...)’’ Dem der har risiko for at blive kriminelle skal
opdages inden det er for sent. Der skal ske en kriminalitetsforebyggelse, så vi undgår, at personen som
f.eks. Dquan ender ud i kriminalitet ’’ We’re a lot better off if we catch Dquan when he’s 5, or 12, or
18, than when he’s 37. We’re a lot better off if we’re investing in economic development and housing
and jobs and adequate funding for schools, and making college more affordable on the front end.’’ I
fængslerne kan de indsatte disciplineres i den rigtige retning og hjælpes på vej ’’ the ultimate goal is to
make sure that folks are law-abiding, self-sufficient, good citizens. (...) And if we’re doing a good job
there, then crime will go down and it will stay down’’. Formålet med disse straffeformer er at forhindre
kriminalitet ’’The goal is to prevent crime’’ og skabe kriminalitetsforebyggelse.
På baggrund af analysen, kan jeg konkludere at Obamas syn på straf er, at resocialiserer,
kriminalitetsforebygge og disciplinerer folk, hvilket vil føre til mindre kriminalitet. For at overbevise
os om det benytter han sig af samtlige appelformer, fakta fra virkeligheden og stærke påstande, hvor
han vil overbevise modtagerne om, at de lange fængselsstraffe ikke nytter noget.
3.2 Is prison an effective punishment and why are people sent there?
Jeg har fundet en anden tekst fra Quora.com
10
som også har et syn på straf. Quora er en hjemmeside
med en samling spørgsmål og svar, der er oprettet, redigeret og arrangeret af alle der, der bruger det
’’Quora is a continually improving collection of questions and answers created, edited, and organized
by everyone who uses it’’.
11
Spørgsmålet som bliver diskuteret lyder således: ’’Is prison an effective
punishment and why are people sent there? Does the possibility of prison deter people from criminal
behaviour? When released, how well do former prisoners function in society?’’. Der er kommet 11
svar og et af dem er fra David Monroe som er indsat i San Quentin.
3.2.1 David Monroe
David Monroe forklarer, at der er to grunde til at folk bliver sat i fængsel. Den ene er, at blive straffet
for hvad man har gjort f.eks., blive sendt i fængsel. I fængslet bliver de uskadeliggjort, og det forhindre
personen i at lave kriminalitet. Den anden grund er at resocialisering som kan hjælpe med at
genetablerer en normal tilværelse i samfundet. Hvis folk, der tidligere har været i fængsel, får et job
eller starter uddannelse, så er der større chance for, at de holder sig ude af kriminalitet. Afsenderen af
spørgsmålet står der ikke noget om, men afsenderen har en interesse i spørgsmålet siden personen
undre sig over det. Afsenderen vil gerne opnå et relevant svar til sin undren. Modtagerne til afsenderen
10
Is prison an effetive punishment and why are people sent there? Does the possibility of prison deter people
from criminal behaviour? When released, how well do former prisoners function in society? – quora.com
11
Hvis svaret er Quora, hvad er så spørgsmålet?’– webfronten.dk
d. 08/02-2016
8
spørgsmål er dem der ved noget om det, og har en mening om spørgsmålet. Den første er f.eks. David
Monroe
12
som er den mest sete skribent, som sidder fængslet og, fordi han sidder i fængsel skaber det
troværdighed, fordi så må han vide, hvad han taler om. Han mener, at fængslet er effektivt, fordi det
forhindrer personen i at lave kriminalitet i samfundet ’’If you mean, does it stop a person from
commiting crimes in society? The answer is YES because the person is locked away (...).’’ Men det er
ikke effektivt på den anden side, fordi det ændrer ikke den kriminelles adfærd. Vi ændrer selv vores
adfærd, det gør fængslet ikke ’’On the other hand, if you mean does it rehabilitate criminals and stop
criminal behavior? The answer is absolutely NO. Prison does not change our behavior, "We" change
our behavior’’. I hans svar fortæller han om, hvilken hjælp han fik i fængslet, og han besluttede sig at
ændre sit liv med hjælp fra hjælpeprogrammer, de andre indsatte og sin familie ’’(...) that enabled me
to become truly rehabilitated’’. Ved at tale ud fra egne erfaringer får han igen skabt troværdig. Han
afslutter sit svar med et bud på, hvordan andre i fængslet kan blive resocialiseret ’’We should look at
what is working, make the changes in the system, and we will eventually see a change in the men
behind bars’’. Her får han skabt etos, fordi han taler til læserens fornuft om, at hvis vi ændre det her,
skal der nok komme noget ud af det. Et andet interessant svar er fra psykologen Lisa Tavares
13
, som er
enig med David Monroe.
3.2.2 Lisa Tavares
Hun taler hun fra egne erfaringer, hvor hun arbejdede i et fængsel i Portugal. Hele pointen med
fængslingen er at resocialisere de indsatte ’’Speaking from my own experience working in a prison in
Portugal, I can say that here the whole point is to rehabilitate the incarcerated individual’’. Her skaber
hun ligesom David Monroe etos, fordi vi som læsere får tillid til afsenderen, fordi hun ved, hvad hun
snakker om, fordi hun selv har været med til at opleve det ’’My job was to get the inmates involved in
the various opportunities that existed in the prison, like school, jobs, art groups, writing for the
newspaper, the theater group, the soccer team, etc. All these things would help the inmates have an
easier time while incarcerated but also build skills that would be helpful to them when they got out’’.
Hun mener, at det er det system, som vil gøre de indsatte til bedre borgere. De skal ikke bare smides i
en celle og her kan de tænke over, hvad de har gjort galt. De skal hjælpes. Det sidste interessante svar
jeg vil fokusere på er fra Nathan Ketsdever, som er uddannelsesiværksætter og forsker.
14
3.2.3 Nathan Ketsdever
Nathan Ketsdever fortæller om, da han gik på high school studerede han det kriminelle straffesystem.
Han kommer med 5 grunde til hvorfor man bliver straffet, og hvad formålet med at blive straffet er.
Den første handler gengældelse for den kriminalitet, som man har begået. Den næste er
genophjælpning og blive resocialiseret og hermed muligheden for at ændre adfærd, ved at få en ny
uddannelse, nye vaner, ny færdigheder osv. Den tredje er at skabe retfærdighed for offeret, og hjælpe
med at stoppe hævn cyklussen. Den fjerde er uskadeliggørelse, hvor den kriminelle bliver isoleret fra
samfundet. Til sidst har vi afskrækkelse som er, at afskrække den kriminelle eller dem der har
mulighed for at begå kriminalitet, ved f.eks. at sætte fængselsstraffen op. ’’Retribution for the crime
12
David Monroe – quora.com
13
’’Lisa Tavares’’ – quora.dk
14
Nathan Ketsdever – quora.dk
d. 08/02-2016
9
(...), Rehabilitation & post-release opportunities for changing behavior(...), Justice for victim, crime
control (...) and deterrence’’. Nathan Ketsdever har altså de fire formål med straf med i sin forklaring
på, om fængslet er effektivt og hvad formålet med fængslet og straf er.
3.3 Syn på formålet med straf
Ved at svarene stort set er ensartet, kan jeg konkludere, at afsenderen når igennem til målgruppen og
finder det svar som personen har brug for. De forskellige svar er relevante og benytter sig af egne
erfaringer eller henviser til andre som ved det, og dette skaber troværdighed hos dem. Ud fra Obamas
tale og disse tre forskellige svar kan vi se en lighed mellem synet på formålet med straf. De er alle
enige i at de indsatte skal resocialiseres, så de kan genetablere en normal tilværelse i samfundet.
Derudover taler Obama om kriminalitetsforebyggelse uden straf, som skal gøres, når man kan se, at en
person har risiko for at ende i kriminalitet. Dette kan gøres ved hjælp af uddannelsespolitikken,
socialpolitikken og arbejdsmarkedspolitik. Staten kan hjælpe folk med at have noget at leve for og give
dem et skub, så de kan komme i gang med en uddannelse. Dette vil mindske risikoen for at personen
ender ud i kriminalitet. David Monroe ligger vægt udover resocialisering også vægt på
uskadeliggørelse. Når den kriminelle er i fængsel er personen uskadeliggjort fra samfundet i en kortere
eller længere periode, og det giver i den periode samfundet tid til at blive genetableret. Nathan
Ketsdever mener også, at de to sidste formål: gengældelse og afskrækkelse spiller en rolle. De
kriminelle bliver straffet for deres handling og ved at komme i fængsel, kan de måske blive afskrækket
fra deres kriminelle handling, så de ikke gør det en anden gang. Overordnet set har de to tekster et
meget ensartet syn på formålet med straf. Nogen vælger at lægge vægten et lidt andet sted f.eks.
Nathan Ketsdever som snakker udelukkende om de fire formål med straf.
d. 08/02-2016
10
4. Diskussion
4.1 Hvilke strafformer virker?
På baggrund af redegørelsen og analysen kan jeg se, at alle parter er enige i, at resocialisering er en
god måde at straffe på. Fængselsstraffen kan have en resocialiserende effekt, hvor gerningsmanden
dels må tage sit liv op til genovervejelse, dels modtager uddannelsestilbud, for at få en ny start. Obama
fortæller i sin tale om organisationer der gør et ekstraordinært arbejde for at resocialisere kriminelle.
David Monroe giver to grunde til at straffe, hvor den ene er resocialisering, som han synes virker, da
det har hjulpet ham. Lisa Tavares fortæller også ud fra egne erfaringer, hvor hun har arbejdet på nært
hold med kriminelle og har set det virke. Hele pointen med at straffe mener hun er resocialisering.
Også Nathan Ketsdever taler om resocialisering. Han mener, at ved at blive resocialiseret får man ny
adfærd, nye vaner, nyt job måske, og det er den rigtige vej frem. Nathan Ketsdever mener desuden
også at gengældelse og afskrækkelse er formålet med straf. Han mener, at når man har gjort en ulovlig
handling bliver man gengældt for det, og denne gengældelse kan virke afskrækkende og holde en fra at
gøre det en anden gang. Artiklen ’’Denmark doesn’t treat its prisoners like prisoners – and it’s good
for everyone’’ har en lidt anden vinkel på, hvilke strafformer der virker. I Danmark får de indsatte lov
til at gå rundt i deres eget tøj, lave deres egen mad og have familiebesøg ofte mere end en gang om
ugen. I fængslet i Danmark bliver de indsatte behandlet om mennesker og ikke som indsatte, hvorimod
i USA er en indsat en indsat. I Danmark får de indsatte lov til at begå fejl, fordi det gør mennesker
’’Danish prison officials say that their prisoners act out less because they are treated humanely; they,
too, are allowed to make mistakes’’. Artiklen sætter fokus på, at Danmark er mere åben og behandler
de indsatte som mennesker og måske bør USA også gøre det. Det handler ikke bare om at afhjælpe
mod vold, men et værdiskift hen imod oprejsning, normalisering og værdighed ’’Remedying
contraband problems, health-care failures, violence and abusive practices will require more than a
value shift toward rehabilitation, normalization or dignity’’. For at få det til at virke skal USA begynde
at være mere komfortable overfor fiaskoer og behandle de indsatte som mennesker. I Danmark har vi
også et retssamfund, hvor en betjent kan dukke op på en prøveløsladtes adresse, for at kontrollere at
der ikke bliver laver noget kriminelt. Her handler det om Foucaults teori om overvågning. Den
prøveløsladte føler sig hele tiden overvåget og vælger derfor ikke at begå kriminalitet ’’Of the 60,000
prisoner leaves granted each year in Denmark, only 3 percent either violate the terms of their leave or
fail to return to prison’’. Artiklen sætter altså fokus på, at de indsatte skal behandles som mennesker og
ved at gøre det, kan det være med til at mindske kriminaliteten, fordi det er der beviser på i den
undersøgelse, som der er blevet lavet i artiklen. Hvis de kriminelle i USA f.eks. får lov til at lave mad,
være på værksteder osv. kan de blive anerkendt for hvad de er gode til, og det kan måske være med til
at mindske kriminaliteten i fængslet. Alex Honneth
15
er manden bag teorien om anerkendelse.
Anerkendelse kræves for at få et godt liv, og mennesker har behov for at blive anerkendt fra andre for
at anerkende sig selv. Ved at blive anerkendt for noget man er god til kan det være med til at skabe håb
hos de indsatte som måske kan være med til at mindske kriminaliteten.
15
Hansen, - Sociologi ABC
d. 08/02-2016
11
5. Konklusion
På baggrund af opgaven kan jeg konkludere, at alle former og formål for straf er tænkt til at mindske
kriminaliteten. Der er forskellige formål med straf, og forskellige syn på straf. Ved at analysere to
tekster fra USA og undersøge synet på formålet med straf, fandt jeg frem til en form for straf der virker
er resocialisering. Begge mine tekster er enig i at resocialisering er en god og effektiv måde at straffe
på, og flere af dem tale ud fra egne erfaringer. I bilag 2 ser vi et anderledes syn på straf, hvor artiklen
sammenligner Danmark og USA. Der bliver i artiklen lagt fokus på, hvordan Danmark behandler de
indsatte som mennesker ved f.eks. at lade dem lave mad osv. Artiklen kommer frem til, at det bør USA
måske også gøre, fordi så bliver de indsatte anerkendt for det de er gode til. Ved at blive anerkendt kan
det åbne op for håbet hos de indsatte og være med til at mindske kriminaliteten. Hvad jeg har fundet
frem til ud fra mine tekster er at, synet på straf i USA meget ensartet, og resocialisering er det primære
syn på straf i USA.
d. 08/02-2016
12
6. Litteraturliste
Internetsider:
Titel – forlag – fundet
’’David Monroe’’ – quora.com – fundet d. 06/03-2016 – (https://www.quora.com/profile/David-
Monroe-1)
’’Det Demokratiske Parti’’ – samfundsfaget.dk – fundet d. 05/03-2016 –
(http://www.samfundsfaget.dk/temaer/amerikansk-politik/det-demokratiske-parti/)
’’Formålet med at straffe’’ – ret.systime.dk – fundet d. 05/03-2016 –
(https://ret.systime.dk/index.php?id=149)
’’Hvis svaret er Quora, hvad er så spørgsmålet?’’ – webfronten.dk – fundet d. 06/03-2016 –
(http://www.webfronten.dk/hvis-svaret-er-quora/)
’’Integrity House – our mission’’ – integrityhouse.org – fundet d. 05/03-2016 –
(http://www.integrityhouse.org)
’’Is prison an effetive punishment and why are people sent there? Does the possibility of prison deter
people from criminal behaviour? When released, how well do former prisoners function in society?’’ –
quora.com – fundet d. 06/03-2016 – (https://www.quora.com/Is-prison-an-effective-punishment-and-
why-are-people-sent-there-Does-the-possibility-of-prison-deter-people-from-criminal-behaviour-
When-released-how-well-do-former-prisoners-function-in-society)
’’Kriminalitet og forebyggelse’’ – dkr.dk – fundet d. 06/03-2016 –(http://www.dkr.dk/kriminalitet-og-
forebyggelse)
’’Lisa Tavares’’ – quora.dk – fundet d. 06/03-2016 – (https://www.quora.com/profile/Lisa-Tavares)
’’Michel Foucault’’ – denstoredanske.dk – fundet d. 05/03-2016 –
(http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-
t./Filosoffer_1900-t._-_Frankrig_-_biografier/Michel_Foucault)
’’Nathan Ketsdever’’ – quora.dk – fundet d. 06/03-2016 – (https://www.quora.com/profile/Nathan-
Ketsdever)
’’Sjælen er en moderne realitet’’ - information.dk – fundet d. 04/03-2016 –
(http://www.information.dk/62945)
Bøger:
Forfatter – titel – udgivet – udgave – forlag
d. 08/02-2016
13
Okkels, Anne - kriminalitet og straf – 2011 – Gyldendal
Hansen, Thorndal, Morten - Sociologi ABC – 2009 - Columbus