SRO: The Shining og Horrorgenren i Engelsk og Mediefag

Med udgangspunkt i en definition af begrebet ”Horror” i film og litteratur

ønskes en analyse af uddrag af Stephen Kings roman The Shining og

Stanley Kubrick film The Shining med særlig henblik på metaforik.

Endvidere kan i perspektivere til andre af Kubricks produktioner

1.1 Abstract:

The purpose of this paper is to examine and suggest a definition of the horror genre. The

paper shows the different views on the genre in the 1980s, and the “auteur” approach to the

genre, as showed in Stanley Kubrick’s film The Shining, and this is put in perspective to the

time period. Through a metaphor analysis of Stanley Kubrick’s film The Shining and the

original book The Shining by Stephen King, the thesis investigate how the abstract language

of the book is transformed into the movie by using metaphors. Kubrick’s well thought out use

of metaphors in multiple versions to clarify the thematics are subjects which are looked upon,

but there is also a focus on his choice of well-known themes that are common for the horror

genre. The paper further investigates the genre of the film, and assesses which genre is the

best chosen for the film. The project looks at how the film differs from the book, and the

difference between the literary and visual way of viewing fiction, and further describes the

differences and possibilities when making metaphors in film and literature. Based on the

investigations within the paper, it shows that The Shining differs from its time period, because

of its great need to use subliminal language to display (and justify) the use of abstraction in

the book. It concludes that the Horror genre has some very base elements that are considered

frightening to the audience, but also concludes that the horror genre is flexible in terms of

exploring other genres, themes and messages.

Indholdsfortegnelse

1.1 Abstract (af Stefan) ............................................................................................................................2

1.2 Indledning (af Stefan) ........................................................................................................................4

1.3 Redegørende del ................................................................................................................................5

1.3.1 Forskellen på kommunikation og metaforik i film og bøger (af Stefan) ...............................5

1.3.2 Horror-genren i 1980erne (af Nikolai) ..................................................................................6

1.3.2.1 The Shining: adskillelse fra tidsperioden (af Nikolai) ............................................6

1.3.3 Forskelle mellem bog og film (af Nikolai) ..............................................................................7

1.4 Analyserende del ...............................................................................................................................8

1.4.1 Metaforik i filmen The Shining (af Stefan) ............................................................................8

1.4.2 Horror temaer i The Shining (af Nikolai) ............................................................................ 10

1.4.3 Vurdering af genren i The Shining (af Stefan) .................................................................... 11

1.5 Afslutning ........................................................................................................................................ 12

1.5.1 Perspektivering til andre produktioner af Stanley Kubrick (af Nikolai) ............................. 12

1.5.2 Konklusion (Stefan) ............................................................................................................ 13

1.6 Litteraturliste .................................................................................................................................. 14

1.2 Indledning:

Horrorgenren er en genre indenfor film og litteratur, som har til formål at udløse negative

følelser hos dets modtager, ved at udnytte nogle af modtagerens mest fremtrædende frygter.

Igennem tiden har genren baseret sine virkemidler på samfundets fortrængte frygter og lyster.

Genren der i filmverdenen begyndte som filmatiseringer af fortidens gotiske litteratur, har

efterhånden bredt sig ud som et bredere begreb der i høj grad benytter sig af det underbevidste

og overnaturlige. I 1977 udkom romanen The Shining af Stephen King, der senere, i 1980

blev efterfulgt af Stanley Kubricks filmatisering. Filmatiseringen emmer af subliminale

detaljer og temaer der kommer til udtryk i filmens talrige metaforer og symboler.

Filmen handler om Jack Torrance, som er en uddannet lærer der søger ro til at skrive på et

skuespil som han er i gang med, derfor tager han jobbet som vinteropsynsmand på hotellet

The Overlook, velvidende at en tragedie, der indebar en mand der myrdede sin familie

havde fundet sted på hotellet nogle år forinden. Her har han ansvaret for at passe tingene i

vintertiden sammen med sin kone Wendy Torrance og deres søn Danny Torrance, som har

en skjult evne til at se de onde begivenheder fra fortiden og de fremtidige begivenheder. I

Jacks ignorante karrieresøgen bliver han langsomt opslugt af det isolerede og hjemsøgte

hotel. Jack når et punkt hvor hans hallucinationer og isolationen tager overhånd og

overbeviser ham om at hans families død er den eneste løsning. Jack begynder at

terrorisere hans familie, hvilket udvikler sig til en kamp udspillet mellem hotellet,

personificeret af Jack, på den ene side og Danny på den anden.

I denne opgave vil der blive taget udgangspunkt i en definition af horrorgenren ud fra en

analyse af Stanley Kubricks film, og samtidig vil der indrages kapitler fra den originale

roman af Stephen King med særlig henblik på brugen af metaforik. Efterfølgende vil der

inddrages en kort perspektivering til Kubricks andre produktioner. Opgaven beskæftiger

sig tværfagligt med fagene mediefag og engelsk. Der vil benyttes mediefaglig teori til

analysen af virkemidler i filmen The Shining, med fokus på de talrige metaforer, som

filmen gør brug af. I engelsk vil der benyttes sprogkundskaber til læsning af den originale

engelske version af Stephen Kings roman, samt til læsning og anvendelse af engelsk

sekundær litteratur.

1.3.1 Forskellen på kommunikation og metaforik i film og bøger:

Film og bøger er to forskellige midler for kunstnerisk udtryk. Den ene skaber et billede ved

hjælp af nedskrevne ord, imens den anden indsætter ordene i hovedet på modtageren ved

hjælp af billeder. Film er perceptuel, hvor litteratur derimod er konceptuel. Med andre ord er

ordet ”blomst” et mentalt billede noget i naturen, hvor et billede/video af en blomst derimod

er en visuel kopi af objektet. De to midler for kommunikation og historiefortælling har

forskellige fordele og ulemper i deres kommunikationsveje. Litteratur har den fordel, at der

kan fortælles direkte hvad en hovedperson tænker, enten ved brug af en førstepersons-

fortæller, hvor man bogstavelig talt oplever historien gennem hovedpersonens opfattelse, eller

ved hjælp af en alvidende fortæller, hvorved vi åbent kan bevæge os mellem tanker fra flere

forskellige personer. I en bog kunne man eksempelvis uden noget problem blive præsenteret

for en persons ydre udseende, men samtidig få indblik i personens indre tilstand, hvor man i

film enten ville være afhængig af skuespillerens evne til at udtrykke det indre i skuespillet,

eller benytte sig af en metafor, som et symbol på personens indre tilstand. En metafor kan i

dette sammenhæng defineres som Louis D. Gianetti

beskriver det i sin tekst Cinematic

Metaphors

: en sammenligning af en slags, som ikke er bogstaveligt sandt: en betydning/et

begreb der overføres fra en genstand eller idé den normalt beskriver, til en anden genstand

eller idé. Teoretisk set har film en fordel overfor litteratur når det kommer til at fremstille

konkrete objekter/situationer, hvor sprogets symbolske fleksibilitet giver litteraturen en fordel

i at fremstille abstrakte og ikke håndgribelige objekter/situationer. Dog kan litteratur være

ligeså god til at fremstille konkrete objekter og langt nemmere fremvise abstraktioner som

mentale tilstande el. lign., ved brugen af metaforer og andre billedlige midler, hvor et kamera

er begrænset til det der er muligt at filme. Film kan også benytte sig af metaforer for at

fremvise noget abstrakt og det kan åbnes på flere forskellige måder. I 1920erne blev metaforer

bl.a. formuleret af instruktøren V.I. Pudovkin

. Han mente at man ved at benytte

montageprincippet og samle to eller flere indstillinger ville kunne fremvise ideer og følelser i

film. Andre metoder til at danne metaforer kan foregå gennem enkelte indstillinger der står for

Louis D. Gianetti, Ph.D. – Professor I film og litteratur

Louis D. Gianetti: Cinematic Metaphors, Journal of Aesthetic Education, Vol. 6, No. 4 (Oct., 1972)

Vsevolod Illarionovich Pudovkin (16 February 1893 – 20 June 1953): Russisk filminstruktør,

manuskriptforfatter og skuespiller

sig selv. Billedbeskæring, synsvinkel, bevægelse, billedhastighed, lyd og effektlyd kan bruges

ved dannelsen af metaforer ud fra en enkelt indstilling.

1.3.2 Redegørelse for horror-genren i 1980'erne

I 1980'erne kom en bølge af blodige B-film, mange af dem blev kritiseret og slog ikke

rigtigt igennem, men senere er mange af filmene blevet kultklassikere og har oplevet

success senere, f.eks. Sam Raimi's The Evil Dead

film, som var en lavbudget film, men

som havde et meget originalt plot som senere er blevet rost af kritikere. Derfor skilte The

Shining sig meget ud fra den tids film, og den bliver derfor betegnet som et ”Sleeper Hit”

1980'erne blev også en revolution inden for brugen af effekter, det hele blev mere

realistisk, horror film i denne periode benyttede ”Full colour close-up” og ”look-no-strings

attached”, special effects blev nu brugt på en måde som tidligere instruktører kun kunne

drømme om. Brugen af arketyper fortsatte, der blev brugt karakterer som spøgelser, aliens

og vareulve. Horror film har altid beskæftiget sig med samfundets fortrængte tabuer

omkring døden og det dyriske i mennesket, og i 1980'erne begyndte den at beskæftige sig

med udtagning af indvolde, ødelægge den menneskelige krop og vende vrangen ud, med

alt det blodige og slimede indhold på skærmen, heri splatterfilmen. Horror genren viste sig

at være en god forretning i 1980'erne.

1.3.2.1 The Shining: adskillelse fra tidsperioden

The Shining er en meget speciel film i forhold til dens tidsperiode, da den bryder der fleste

af de daværende normer for tidsperioden. Folk var vant til splatter og blod, og som sagt

ovenover var det meget populært at beskæftige sig med udtagning af indvolde og andre

vulgære ting. Dette er ikke noget Stanley Kubrick gør brug af, han spiller mere på det

psykologiske plan, såsom hans skitsering i The Shining af hvad sker der når udsatte

individer bliver isoleret på et hjemsøgt hotel i omkring seks måneder. Han gør også brug af

arketyper som spøgelser, da hotellet er hjemsøgt. Dette kan også være grunden til at filmen

senere er blevet betegnet som et ”Sleeper Hit”

da han bryder så mange ting som folk var

vant til, derfor har der været nogle helt andre forventninger til filmen, folk regnede med at

Sam Raimi: The Evil Dead (1981)

”Sleeper Hit” betyder at en film opnår uforventet succes eller anerkendelse

filmen ville blive som de andre film fra den periode. Eftersom den har opnået enorm succes

bliver den betegnet som ”Sleeper Hit”. Stanley Kubricks måde at lave horror på er også

anderledes i forhold til andre, han skjuler ikke noget for sine seere, f.eks. i scenen med

øksen hvor Wendy gemmer sig ude på toilettet, her skjuler Stanley Kubrick ikke noget som

en anden instruktør måske ville gøre. Man ser både øksebæreren og offeret, derfor prøver

han ikke at skræmme folk gennem chokeffekter eller andre hurtigt overraskende ting. Han

gør det på sin egen måde og skræmmer folk gennem den tanke at en familiefar er blevet

sindssyg og angriber sin familie med en økse. The Shining gør brug af en masse set-ups,

blandt andet scenen med blodet der fosser ud af elevatoren, men der kommer ingen

egentlige pay-offs for mange af disse set-ups, hvilket har en anti-klimaks effekt, idet den

lægger op til et brag af et klimaks med masser af blodudgydelser, men så tager en anden

drejning. Dette kan have en begrænsende betydning for filmens katharsis-effekt.

1.3.3 Forskelle mellem bog og film

Der er store handlingsmæssige forskelle på bogen og filmen, da film er afgrænset af tid

langt mere end litteratur og Stanley Kubrick derfor har måttet udelade en del detaljer.

Forskellen på Jack Torrance i bogen og i filmen er at Jack i bogen er en god mand, med en

god uddannelse, men han har tidligere været alkoholiker, det er dog ikke noget han er

længere. Dette er senere det der er med til at skabe tragedien da han begynder at drikke

igen, han bliver ødelagt og alkoholen har en del af skylden, i filmen fornemmer man fra

starten at der er noget ”ondt” i Jack, hvor han i bogen bliver ond af alkohol, bliver han i

filmen gjort ond af hotellet grundet hans små personlighedsfejl. Dette ses gennem en række

af eksempler, Jack er ligeglad hvad hans familie mener, de har ikke noget at skulle have

sagt, han tænker på sig selv og sin karriere, og så må familien bare følge med, hvilket også

fremstiller ham som værende mandschauvinistisk.

Det samme med Delbert Grady. I bogen får vi at vide at han var en mand med en dårlig

uddannelse og at han var alkoholiker, hvor vi i filmen ikke får noget specifikt at vide, kun

at han led af et mentalt krak, som fik ham til at dræbe hans familie, det var det såkaldte

kahyt feber, som er forårsaget af komplet isolation fra omverdenen. Så i Stephen Kings

udgave er det er en speciel form for mennesker det sker for, hvorimod det i Stanley

Kubricks udgave skitseres som at det kan ske for hvem som helst der bliver lukket inde på

hotellet om vinteren. Andre forskelle på bogen og filmen er at i filmen er det Jack der

nævner kannibalisme, og ”The Donner Party”

, hvor i bogen det er Wendy der nævner

dette. Dette har Kubrick ændret med det simple formål at det er vores skurk der nævner

kannibalisme og nødvendighed i samme sætning, således at han klart og tydeligt virker

som en unormal person. Tony er fysisk til stede i bogen, som en skyggeagtig figur, hvor

han i filmen kun er til stede oppe i hovedet på Danny, som en lille dreng der bor i hans

mund. Det første kapitel i bogen virker også mere anspændt en del første del af filmen,

samtalen mellem Stuart Ullman er mere aggressiv i bogen, Stuart Ullman

”"I hope there are no hard feelings, Mr. Torrance. There is nothing personal in the things I

have said to you. I only want what's best for the Overlook. It is a great hotel. I want it to

stay that way." "No. No hard feelings." Jack flashed the PR grin again, but he was glad

Ullman

didn't offer to shake hands. There were hard feelings. All kinds of them.” (s.7 l. 3-7)

dette viser tydeligt den anspændte stemning mellem Ullman og Torrance i bogen, hvor det

er stikmodsat i filmen, her virker deres samtale meget positiv, uden nogen som helst form

for afskyelse.

1.4.1 Metaforik i The Shining:

The Shining emmer af metaforik, og det er et virkemiddel som Kubrick gør meget brug af.

Om det er et udtryk for hans egne kunstneriske udfoldelse eller om det er et forsøg på at

gengive nogle af de mange abstrakte niveauer bogen har, er svært at sige. Dog har Kubrick

gjort velovervejet brug af det abstrakte billedsprog, med både metaforik og symbolisme.

En af de mest fremtrædende metaforer der giver genlyd igennem hele filmen er labyrinten.

Labyrinten bruges til at vise forskellige aspekter i filmen. Den bruges i starten af filmen ved

hjælp af vejen der snor sig som en labyrint, og ligesom labyrinten kun har en vej ind og en vej

ud. I denne scene ser vi også et tracking shot i et supertotal, (teknik som Kubrick gør brug af

flere gange i filmen og som giver følelsen af at objektet der filmes, ikke har nogen mulighed

for at flygte). At den lange scene er filmet i supertotal er med til at give seeren et metaforisk

billede af at Jack på dette tidspunkt er lille og hjælpeløs. Han bruger igen tracking shot ved

En gruppe af amerikanske pionerer som i 1846 blev bundet af sneen, og måtte ty til kannibalisme for at

overleve

Dannys tur på den trehjulede cykel gennem hotellets mange labyrintagtige gange, igen bruges

labyrinttemaet og følelsen af at personen der filmes (i dette tilfælde Danny) ikke har nogen

flugtvej. En stort set identisk indstilling bruges i filmens sluttende scene hvor Danny jages af

den nu psykopatiske Jack. Kubricks brug af steadicam i de førnævnte scener gør at meget af

filmen befinder sig i subjektive indstillinger: vi ser hotellet og dens beboere gennem øjnene af

en ukendt forfølger. En anden indstilling der kan nævnes er når Danny leger på det mønstrede

gulvtæppe. Her fungerer mønstret på gulvtæppet som metafor for labyrinttemaet. Labyrinten

bruges også til at vise magtfordelingen efter at familien er flyttet ind på hotellet. Scenen hvor

der klippes mellem Wendy og Danny, som bevæger sig rundt i labyrinten, og Jack der

observerer en minimodel af labyrinten inde i hotellet bruges metaforisk til at fortælle seeren at

magtforholdet nu har ændret sig og Jack har taget magten og nu fungerer som en slags

dukkefører der kan gøre hvad han vil med sine ofre da der ingen flugt er. Dette fungerer fordi

Kubrick bruger to indstillinger og kæder dem sammen således at Jack fremstår stor i forhold

til labyrinten og menneskerne i den, ligesom Pudovkin beskrev metoden. Labyrinttemaet gør

at seeren aldrig er i tvivl om hvor isoleret og hjælpeløse de indblandede personer er.

Et andet fremtrædende metafortema er spøgelserne. I redigeringen af filmen har Kubrick gjort

brug af en kryds-opløsning af billedet mellem hver scene som bruges metaforisk som hjælp til

at vise spøgelsestemaet i filmen. Temaet kommer også til udtryk i både Dannys syn og Jacks

hallucinationer. Danny ser i flere omgange blodige scener fra hotellet, bl.a. med Gradys to

pigebørn. Jack oplever noget sammenlignende. Han møder bartenderen Lloyd og Grady, der i

den valgte scene fremstilles som tjener. Hallucinationerne fungerer på det metaforiske plan,

som hotellets spøgelser der prøver at overbevise Jack om at han skal ”irettesætte sin familie”

som Grady siger i badeværelsesscenen. Spøgelserne bliver yderligere bekræftet når Grady

senere i filmen hjælper Jack ud fra det ellers låste opbevaringsrum, for at Jack kan fuldføre

hotellets befaling om at dræbe familien. Scenen der udspiller sig i hotellets mest hjemsøgte

rum ”nr. 237”, hvor Jack møder den gamle kvinde som tidligere formodentlig forsøgt at kvæle

Danny, bruges metaforisk til at vise Jacks endelige omfavnelse af ondskaben. Når kvinden

skifter fra ung og attraktiv til gammel og rådden betyder det at hotellet ikke længere behøver

at fremstå forførende, da Jack nu har omfavnet ondskaben.

Stanley Kubrick: The Shining

Andre metaforiske/symbolske elementer i filmen kan nævnes: der er gjort meget brug af den

røde farver, som symboliserer blod, og som også vises ved Dannys syn af elevatorscenen med

blodet fossende ud. Andre mener at de mange elementer fra indfødte amerikanske indianere,

har en betydning for symbolismen og metaforikken. Når Jack bliver informeret om at hotellet

er bygget på en gammel indianer gravplads bliver det brugt som symbol på den barbariske

indianer og døden, som så metaforisk påviser at stedet stadig indeholder elementerne.

Indianertemaet kommer frem forskellige steder i filmen vha. musikken og mise-en-scene.

Musikken bærer igennem hele filmen præg af uhyggelig øreskærende musik med elementer

fra de indfødte indianere.

1.4.2 Horror temaer i The Shining

The Shining gør brug af en masse elementer fra horror-genren, der er blandt andet

elementer fra andre horror værker. Filmen har bl.a. et hjemsøgt hotel, med spøgelser, i

form af de to piger og kvinden. Udover at være en historie om et hjemsøgt hotel er The

Shining også historien om Jacks nedgang til vanvid, og ligesom at Mr. Hyde afspejler en

side af Dr. Jekyll, er Jacks ultimative nedgang en afspejling af karakterbrister i starten af

filmen, som f.eks. at han er ligeglad med hvad hans familie tænker og at de ikke har noget

at skulle have sagt. En relateret horror sub-genre kunne så være ”The doppelganger

theme”. De fleste af filmens karakterer har to forskellige identiteter, Danny er både ham

selv og Tony, mens Jack også har to personligheder, dette vises ved stor brug af spejle.

Dette ses også i Jacks samtale med bartenderen Lloyd og butleren Delbert Grady, Jack er

meget i sin egen verden, med virkeligheden materialiseret (og præsenteret for seeren)

gennem spejlet. Varulve temaet er også centralt, da Jack ikke blot bliver sindssyg, men han

kommer ned i et undermenneskeligt stadie, hvor han halter af sted og hans tale bliver til

noget gryntende og prustende støj.

I The Shining er det det mandlige køn der har evnen til at ”skinne”, da vi ikke møder andre

end to der kan skinne vil vi antage at det er ”mændende” der kan ”skinne”, at skinne kan

sidestilles lidt med hekseri, enten kan man føle sympati for heksen fordi hun bliver jagtet af

heksejægerne, ellers kan hun være den onde heks der fortryller folk, på samme måde er det

i The Shining hvor Jack jagter Danny fordi han har evnen til at ”skinne”, og da Jack er i

kontakt med den ”åndelige verden” i form af Delbert Grady osv. betragtes han som den

onde troldmand. Djævlen er et andet tema i filmen, "I'd sell my goddamn soul for a glass of

beer.”

her indgår Jack en faustisk aftale med hotellet, da han sælger sin sjæl for en drink.

Et mere moderne tema er ”psykopaten” hvor at Jack i Stephen Kings bog bliver ødelagt af

alkoholen, det er alkoholen der har en del af skylden for denne tragedie, men i Stanley

Kubricks udgave er Jack et udsat individ idet at han har de personlighedsfejl han har, ved

at han f.eks. får disse aggressive udbrud, og så er det hotellet der er det onde, det er det der

gør Jack ond.

1.4.3 Vurdering af genren i The Shining:

The Shining er på overfladen en film der hovedsageligt bevæger sig indenfor horrorgenren, da

den indeholder alle de klassiske elementer og temaer: en skurk, som er ude på at

ødelægge/myrde nogen. I filmen er det dels Jack og dels hotellet der er skurken, som har til

formål at myrde sin familie. Filmen indeholder også det overnaturlige element, der kommer

til udtryk med karakterernes hallucinationer, som i filmen også fremstår spøgelsesagtige,

hvilket er et tema der også tydeliggøres ved Kubricks brug af kryds-opløsning mellem

indstillinger. Brugen af billedbeskæring er et virkemiddel, som der også gøres flittigt brug af i

horrogenren. Hans brug af billedbeskæring for at vise personernes følelser, tydeliggøres i

scenen hvor Hallorann får syner af begivenhederne der er ved at udspille sig på hotellet, med

et ultranært close-up der viser hans frygt. Underlægningsmusikken kan nævnes som et af de

mest fremtrædende horrorelementer. Dette benytter Kubrick sig i høj grad også af, dog

manipulerer han med lyden og giver den metaforisk og symbolsk betydning især øreskærende

lavfrekvens lyde.

The Shining er dog mere end det, idet at den bryder det klassiske billede af gyseren som

genre. Kubrick implementerer et stort antal af subliminale budskaber, som ikke entydigt kan

fortolkes og som indeholder social og samfundskritik, hvilket ikke normalt benyttes som

virkemiddel i gysergenren. Dette er dog Kubricks auteur ”gen” der er med til at sætte et

personligt præg på filmen. En anden genre, som kan associeres med The Shining er

dramagenren eller melodramagenren. Dette kan nævnes da The Shining indeholder konflikten

mellem Jack og Wendy, mand og kone. Jacks raseri og Wendys hysteriske skuespil, gør at

filmen får præg af dramagenren.

Stanley Kubrick: The Shining

1.5.1 Perspektivering til andre produktioner af Stanley Kubrick

Stanley Kubrick gør brug af en række helt forskellige filmteknikker i hans film og det er

ikke kun i denne film han gør brug af disse, de er også til at finde i alle hans andre film.

Det er nogle helt specielle elementer som Stanley Kubrick ofte bruger. Han gør brug af en

del langsomme og langvarige scener, f.eks. scenen mellem Jack Torrance og butleren

Delbert Grady, netop denne filmteknik gør han også brug af i 2001: A Space Oddyssey

Barry Lyndon

. Vidvinkelobjektivet er noget han gør ekstremt meget brug af i The Shining

og det er også at finde i A Clockwork Orange

hvor han også bruger denne teknik. I hver

eneste af Stanley Kubricks film er der mindst ét langt tracking shot, dette er noget han

bruger meget. Selv i The Shining, er brugen af dette enorm, f.eks. ved filmens start hvor

man følger bilen der kører ved de snoede veje, når Danny kører rundt på sin trehjulede

cykel inde på hotel gangene, eller når han bliver jagtet af Jack ude i labyrinten.

Kubricks måde at lave film på bliver påvirket meget af hans egen syn på mennesker og på

verdenen, han har et meget kynisk syn på menneskelig adfærd og dets dyriske drifter som

også afspejles direkte i hans film.

Hans negative følelser overfor samfundet resulterer i nogle ret ubehagelige medfødte

menneskelige kvaliteter i sine karakterer. Dette kan ses i hans to hovedroller Alex og Jack i

hhv. The Shining og A Clockwork Orange. Alex er en usmagelig ung mand der hengiver sig

til ekstrem ballade, hvor Jack er en gennemsnitlig far og ægtemand som ender med at blive

sindssyg og forsøge at dræbe hele sin familie. Kubrick former disse tegn fra hans ideer om

menneskets naturlige tendenser, og fortsætter derefter med at tage deres personligheder til en

ekstrem tilstand.

Kubrick bruger også nogle meget unikke indstillinger til at formidle de forskellige følelser

karaktererne føler på forskellige tidspunkter, f.eks. hvor Jack bliver låst inde i

konservesrummet, her har Kubrick behov for at få Jack til at fremstå truende og vanvittig,

dette gør han ved at placere kameraet mellem hans fødder vinklet op på hans ansigt, han har

Stanley Kubrick: 2001: A Space Oddyssey (1968)

Stanley Kubrick: Barry Lyndon (1975)

Stanley Kubrick: A Clockwork Orange (1971)

så fået Jack til at læne sig ind over kameraet og opad døren for at få et fuldt opadgående

billede af hans ansigt, meningen med denne vinkel er at skildre Jacks endelige nedstigning til

vanvid.

1.5.2 Konklusion

Ud fra vores undersøgelser kan det konkluderes at horror er en genre indenfor film og

litteratur, som altid har til formål at skræmme dets publikum. Det er en genre der forsøger at

frembringe en følelsesmæssig reaktion fra modtageren der bygger på angst og rædsel. Det er

en genre der bygger på grundelementer/virkemidler og tematik som for mennesker opfattes

som skræmmende. Horrorfilm er dog også en fleksibel genre, så længe de basale

grundvirkemidler og tematikken opfyldes. Stanley Kubrick har i sin filmatisering af Stephen

Kings bog The Shining brugt disse grundelementer og lagt sit eget auteur-præg oveni, med en

lang række subliminale elementer der fungerer som erstatning for bogens lange

karakterbeskrivelser og baggrundshistorier, da film i langt højere grad er begrænset af tid end

litteratur. Det subliminale består i filmen af metaforik og symbolik, som Stanley Kubrick

benytter vha. mange forskellige teknikker, bl.a. montage, redigering, musiklyd, effektlyd,

mise-en-scene, billedbeskæring, synsvinkel og kamerabevægelse. Kubrick formåede at skabe

en horrorfilm der skilte sig ud fra mængden i sin tid og brød normerne, men samtidig opnåede

stor succes pga. det velvalgte filmsprog og filmteknikker, som også går igen i mange af

Kubricks andre produktioner, bl.a. hans store kærlighed til long takes.

1.6 Litteraturliste:

Kubrick, Stanley: The Shining, 1981, UK re-cut version

King, Stephen: The Shining, 1980, E-book: http://vivien23.uw.hu/king/the_shining.pdf

Gianetti, Louis D: “Cinematic Metaphors”, University of Illinois Press, Oct. 1972

Roderick Munday, The Shining, http://www.visual-

memory.co.uk/faq/html/shining/shining.html,

Wikipedia, Horror film, http://en.wikipedia.org/wiki/Horror_film#1970s.E0s, 08-

02-2012

Karina Wilson, 1980s Horror Films,

http://www.horrorfilmhistory.com/index.php?pageID=1980s,

Videofilmmaker, Stanley Kubrick film techniques,

http://www.lavideofilmmaker.com/filmmaking/stanley-kubrick-film-techniques.html, 08-02-

2012

Woody Lindsey, Stanley Kubrick film making techniques, http://filmdirectors.co/stanley-

kubrick-filmmaking-techniques/,

Katharina Martin, Stanley Kubrick: A Comparison of "The Shining" and "A Clockwork

Orange", http://sbccfilmreviews.org/?p=12155,

Murray Kraft, The Duality Motif, http://www.drummerman.net/shining/duality.html, 09-02-

2012

Kagan, Norman: The cinema of Stanley Kubrick, Continuum International Publishing Group

2000