Studieretningsopgave
Engelsk A/Mediefag B
STX 2.g
2.c
STX 2.g
29. Marts 2015
29.3.2015
2
Indholdsfortegnelse
Opgaveformulering...…...…………………………………………….………………….…3
Indledning………….…………………………………….………………………………… 3
Redegørelse…………….………………………………………………………...………… 4
Kriminalitetsteorier…..…..…………..…………………………………..………… 4
Analyse………………………………………………….………………………..………… 5
Næranalyse…………………...………………………..…………………..………… 5
Diskussion………………………………………………………………………..………… 9
Hvem bærer ansvaret?..…………………...……………………………..……….… 9
Konklusion………..…………………………………………….……………..…….…… 10
Litteraturliste…………………………………………………………………..………… 11
29.3.2015
3
Opgaveformulering
1. Der ønskes en redegørelse for selvvalgte teorier om kriminalitet. med henblik
på at belyse kriminalitet forsaget af unge afroamerikaner i USA.
2. På baggrund heraf ønskes en næranalyse af et selvvalgt klip fra filmen ’Boyz n
the hood’ af John Singleton, med fokus på opvæksten i et belastet område.
3. Endelig ønskes en diskussion af hvem der bærer ansvaret for den kriminalitet
der bliver begået af unge afroamerikaner i USA.
Indledning:
Det overordnede emne for denne SRO er forståelsen for kriminalitet, og mere
specifikt ungdomskriminalitet. Kriminalitet er et begreb, som er ganske vanskeligt at
definere præcist. Opfattelsen af, hvornår en bestemt adfærd eller handling kan
betegnes som kriminel, veksler med skiftende historiske, geografiske og
klassemæssige forhold. Der er derfor også mange interessenter i spil, når kriminalitet
skal defineres.
1
Jeg har valgt at specificere mit emne til unge afroamerikaner i USA.
Ud fra dette vil jeg arbejde med filmen ’Boyz n the hood’, da jeg ønsker at undersøge
hvorfor et højt antal af afroamerikaner ender i kriminalitet. I denne SRO vil jeg
redegøre for kriminalitets teorierne, hvorefter jeg vil lave en nær analyse af en
selvvalgt scene i filmen ’Boyz n the hood’, samt en analyse af hovedpersonernes
forhold eller ikke eksisterende forhold til en faderlig rollemodel. Endelig vil jeg
diskutere hvem der står til ansvar for disse unge afroamerikaneres skæbne – det
enkelte individ eller samfundet.
1
Bryderup, Inge M: ’Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik’. Side 12
29.3.2015
4
Redegørelse - Kriminalitetsteorier
Der findes forskellige teorier indenfor kriminalitet, der kan forklare, hvorfor nogle
unge mennesker begår kriminalitet. Overordnet findes der de sociologiske teorier, de
psykologiske teorier og de biologiske teorier. Man benytter sig ikke længere af de
biologiske teorier, og kun sjældent de psykologiske teorier. Derfor er det i højeste
grad de sociologiske teorier, man benytter sig af, når man skal forklare kriminalitet.
Derfor er det også der mit fokus ligger.
Hvor både de biologiske og psykologiske teorier har søgt forklaringer på
individniveauet, søger de sociologiske teorier derimod forklaringer på gruppe niveau.
”Sociologien beskæftiger sig med menneskets adfærd og handlinger i grupper og på
samfundsniveau”
2
Det vil sige, at fokus ligger hos primærgruppernes betydning for
det enkelte individ. I primærgrupperne er ’vi’et’ i centrum, da gruppens medlemmer
oplever en tæt kontakt, samt følelsesmæssige relationer. Det primære fokus ligger
altså ikke hos individet, der er dog stadig forbindelser til det psykiske hos det enkelt
individ, hvilket sker i form af socialisationen. Socialiseringsprocessen – altså
indlæringen af normer – sker i primærgruppen, der oftest har en stor indflydelse på
det enkelte individ. Resultatet af socialiseringsprocessen bliver altså det enkelte
individs personlighed og styrke. Man kan gå så langt, at sige at gruppen ”bliver en del
af individets identitet”
3
De sociologiske teorier er som sagt dem man benytter sig i størst grad af dags dato,
når forklaringen på kriminelle handlinger skal findes. Det er derfor 2 af de 4
sociologiske teorier, jeg vil arbejde videre med - Sutherlands indlærings teori, samt
Bloch og Niederhoffers teori om ungdomskriminalitet.
I Sutherlands indlæringsteori hævdes der, at man bliver påvirket af primærgrupperne.
Findes der kriminalitet i individets omgangskreds, vil det være til stor påvirkning for
den enkelte. Kriminalitet indlæres altså i et fællesskab og gennem andres
2
Kriminalitet - forbrydelse og straf, side 26
3
Kriminalitet - forbrydelse og straf, side 26
29.3.2015
5
påvirkninger. Dog siger denne teori intet om ”hvorfor nogle grupper har positive
holdninger til kriminalitet, mens andre ikke har”.
4
Bloch og Niederhoffer ser ungdomskriminalitet som værende en konformitet.
5
De
unge ”ønsker at ligne voksne"
6
, men de mangler en klar vurdering af, hvornår man er
voksen. Derfor afprøver de voksenadfærd, som kan resultere i kriminelle handlinger.
Derudover antyder teorien at kriminalitet et forsøg på at fremvise individets kønsrolle.
I drengenes tilfælde er det unge drenge der i form af deres adfærd, forsøger at vise sig
som ’rigtige mænd’.
Jeg har nu redegjort for diverse teorier omkring kriminalitet. Jeg vil nu bevise at de
kan benyttes til forklaring af unges adfærd, ved at analysere en scene fra filmen ’boyz
n the hood’.
Analyse – næranalyse af selvvalgt klip fra ’Boyz n the hood’
’Boyz n the hood’ er en øjenåbnede drama film, der omhandler opvæksten i en sort
ghetto i America, af instruktøren John Singleton.
7
Kernen i filmen er forholdet og
sammenspillet mellem 3 unge afroamerikaner: Tre Styles, Darrin ’Doughboy’ Baker
og Ricky Baker. Igennem filmen ser vi hvordan indflydelsen fra en ansvarlig far kan
påvirke et barn til at træffe de rette beslutninger.
Scenen jeg har valgt at næranalysere, forekommer ca. 1 time og 4 min inde i filmen. I
Scenen tager Furious hans søn Tre og vennen Ricky med til Comton
8
, for at lære dem
om gentrificering
9
. Det er en central scene i filmen, da den illustrere Furious forsøg
på, at lære sin søn om værdier og diskutere de problemer der findes indenfor det
afroamerikanske samfund.
4
Kriminalitet - forbrydelse og straf, side 28
5
Betegnelsen for et mere eller mindre skjult gruppepres, der får det enkelte medlem til at tilpasse sig
gruppens normer og holdninger.
6
Kriminalitet - forbrydelse og straf, side 28
7
Singleton, John: ’Boyz n the hood’. Udgivet af Columbia Pictures, 1991.
8
En sort ghetto, med et dårligt ry
9
Gentrificering betegner de socioøkonomiske, kommercielle og demografiske forandringer i et byområde, som
følge af at rigere mennesker køber ejendom i et mindre velstående samfund.
29.3.2015
6
Scenen åbnes til reallyden af en bil der kommer kørerende ind i billedet og asynkron
hip hop musik i baggrunden. Bilen drejer omkring et hjørne, for derefter at standse
centralt i billedet. Den blå bil med vores hovedpersoner i, er i fokus under den korte
frekvens, vi ser i et normalt perspektiv. I mellemgrunden af billedet ser vi en hvid bil,
der skiller sig ud fra resten af det fattige miljø. Lyset er mildt og billedet er en anelse
rodet, hvilket sammen med musikken, er med til at fastholde os i troen om at vi
befinder os i et fattigt område som Comton.
I baggrunden ser vi en flok unge afroamerikanere, stå foran en misvedligeholdt villa.
Vi kan allerede her se en sammenhæng mellem Bloch og Niederhoffer’s teori
omkring kriminalitet, og ’banden’ i baggrunden. De unge mennesker afprøver
voksenadfærd, i form af benyttelse af alkohol. Derudover kan der pointeres at der
befinder sig et betydeligt højere antal unge drenge end piger. Magtfordelingen mellem
de 2 køn er ganske klar, kvinderne står længst inde mod huset og drenge mod vejen.
Drengene er på den måde klar til at reagere mod den mindste fare - eller i dette
tilfælde besøg af uvedkommende – og vise sig som de ’rigtige mænd’ de er. På trods
af at vi som sådan ikke er vidne til kriminelle handlinger, har instruktøren formået at
opstille nogle ramme der fastholder os i troen om det.
Tre, Furious og Ricky stiger ud af bilen, og der bliver klippet over til et halvnært
over-the-shoulder shot fra Furious blikretning, hen mod Tre og Ricky der kigger en
anelse utilpasset op mod banden bag dem. Her ses igen en sammenhæng mellem
Sutherlands indlærings teori og drengenes adfærd. De 2 unge drenge fungere som en
primær gruppe for hinanden, og de påvirkes derfor af den anden person. Det er
tydeligt at se at drengene ikke er tilfredse med hvad de ser, og der forekommer en
mindre forargelse fra deres side, mod den kilde der ”praktisere” kriminalitet. Hvad
der får drengene til at have en negativ holdning til kriminalitet, i forhold til banden
kan som sagt ikke forklares ud fra Sutherlands teori. En teori er dog, at Furious højst
sandsynligt spiller en stor rolle for de to unge drenge. Furious fungere som et ideelt
forbilledet, hvilket har en positiv effekt på Tre og Ricky.
Der er forsat asynkron lyd igennem hele scenen i form af rap musik i baggrunden.
Valget af hip hop musikken er bundet til filmens handling, hvor musikken er sted og
tidstypisk, hvilket gør scenen mere realistisk. Billedet skifter fra drengene til et
29.3.2015
7
nærbillede af farverigt reklameskilt. Kameraet glider ned i form af en krankørsel og
fanger Furious, der placere sig i midten af billedet. Tre og Ricky bevæger sig mod
kameraet, indtil de er ude af syne. Igen hører vi asynkronlyd i form af politi sirener, vi
bliver altså konstant fastholdt i stemning, i form af de sanselige aspekter filmen
arbejder med.
I næste frekvens ser vi igen Furious foran skiltet. Han er i gang med at belærer hans
søn om morale og etik. Der er benyttet en lav kameravinkel, hvilket får ham til at se
vigtig og hævet ud. Dette er med til at understrege hvilken stærk faderfigur Furious
er, og hvor meget respekt Tre har til ham. I form at et hurtigt kamerabevægelse, bliver
der klippet hen mod banden fra den modsatte side, der passere vejen hen mod
drengene. Der bliver igen klippet tilbage til Furious, Tre og Ricky der langsomt bliver
omringet af ’banden’ der komme ind fra højre side af billedet og en ældre mand fra
venstre. De hurtige klip skaber dynamik i scene og hæver intensiteten en anelse.
Banden der blander sig med Furious, Tre og Ricky, repræsentere den ikke
tilstedeværende Doughboy og hans slæng. Ligesom Doughboy’s slæng, får vi
indtrykket af, at denne bande også benytter det meste af dagen på en terrassen med en
flaske i hånden. En stereotyp ældre mand vises i et halvnært perspektiv. Ophidsende
råber han til banden, der som et modsvar griner hånligt tilbage af ham. Her ses
tydeligt hvordan gruppen som helhed, fylder mere end det enkelte individ i sig selv.
Alle har de acceptere, at det at gøre nar af en ældre mand er acceptabelt, og har på den
måde brudt op med en norm flertallet i et samfund ser som uacceptabelt.
Der bliver klippet tilbage til Furious, der forsat prædiker foran skiltet. Furious spørger
de lyttende omkring ham: "Hvorfor er det, at der er en pistol butik på næsten hvert
hjørne i dette samfund?" Den gamle mand svarer: "Hvorfor?" Furious fortsætter, "Jeg
vil fortælle dig hvorfor. Af samme grund, at der er en vinhandel på næsten hvert
hjørne i det sorte samfund. Hvorfor? De vil have os til at dræbe os selv”. Efter dette
tankevækkende statement bliver der klippet i et point of view shot hen til de
forskellige parter der lytter med. Alle personerne ses i et halvnært perspektiv, hvilket
skaber en form for øjenhøjde til seeren. Resultatet af Furious’s rammende tale om
morale og etik går rent ind hos drengene, der nikkende anerkender ham. Furious’s
ordstrøm kan virke en smugle tungt udleveret, men de spørgsmål han stiller har så stor
29.3.2015
8
relevans både for filmen og for drengenes situation. Igen bliver han fremstillet som en
klog og yderst ansvarsfuld far, der forsørger at få det bedste ud af hans søn.
Hvad der også er værd at belyse i denne scene, er vores 3 hovedperson Doughboy’s
manglende tilstedeværelse, hvilket fint illustrere hvilken tilgang han har til livet. På
trods af at Doughboy og Ricky er vokset op med samme vilkår, i form af en
manglende faderfigur og en til tider ikke tilstedeværende mor, belyser denne scene
hvordan de griber livet an på 2 forskellige måder. Ricky finder inspiration og
erstatning i Furious og lytter engageret til hans ord. Doughboy på den anden hånd er
ikke tilstede. Han sidder formentlig på en trappe, med en flaske i hånden, som hører
til hans egen og resten af hans bandens daglige rutine. Som Furious beskriver, ses
Doughboy som et produkt af korruption af alkohol og våben. Doughboy mener dog
selv, at han har valgt den livstil der var passende for ham, da han ikke fandt nogen
anden måde at leve livet på.
Doughboy er et tydeligt eksempel på et individ, der har haft manglet et mandligt
forbillede, han har kunne identificere sig med. At han har valgt at finde sammen med
resten af hans bandemedlemmer er derfor ikke uforklarligt. Alle mennesker har behov
for trykhed, og evnen til at kunne give og modtage omsorg. Gruppens positive
holdning til kriminelle handlinger, kan som sagt ikke forklares præcist. Dog er der
flere faktorer der spiller ind for de unge drenge – manglende stærke faderfigurer,
misbrug, mindre social udstødelse fra resten af det amerikanske samfund, fattigdom
osv. Der har ført de unge drenge til at ty til dårlige livsbeslutninger.
29.3.2015
9
Diskussion – Hvem bærer ansvaret?
Hvem bærer ansvaret for disse unge afroamerikaners skæbne, er det individet selv
eller ligger hovedansvaret hos samfundet? På den ene side, ville de fleste af os nok
mene at ansvaret for en kriminel handling, hovedsageligt ligger hos den kriminelle
selv. Men på den anden side, har sociale faktorer en så stor betydning for, om
mennesker ender i kriminalitet. Så hvor placere man ansvaret, kan man skelne mellem
det individuelle og samfundsmæssige ansvar?
Filmen ’Boyz n the hood’ indledes med 2 citater der lyder således: ”One out of every
twenty-one Black American males will be murdered in their lifetime,” og at ”Most
will die at the hands of another Black male”. Kilden til citaterne er ukendt, hvilket
gør udsagnet mere dramatisk. Citaterne leder samtidig op til en debat omkring ansvar
og skyld.
Det er en udbredt forestilling at folk bærer et (moralsk) ansvar for deres handlinger,
hvilket også gælder på flertallets syn på straf og kriminalitet. Det er således en
udbredt tanke, at kriminelle selv er skyld i deres kriminalitet og derfor har fortjent
deres straf.
10
Dog er instruktøren af ’Boyz n the hood’ John Singleton ikke enig. Han har udtalt
”Mit primære budskab for denne film er, at afroamerikanske mænd er nød til at tage
mere ansvar for at opdrage deres børn, især deres drenge. Fædre skal lære deres
drenge at være mænd”. Singleton udviser altså en mindre accept og forståelse for
drengenes situation, og videregiver de unge drenges ansvar til fædrene og tildeles
også samfundet. Men kan man fralægge sig ansvaret fordi man mangler diverse
former for omsorg i barndommen?
Den engelske filosof Galen Strawson mener godt at man kan fralægge sig ansvaret.
”You can’t be ultimately responsible for the way you are in any respect at all, so you
can’t be ultimately morally responsible for what you do.”
11
Strawson mener altså
ikke, at vi som mennesker kan være 100 % ansvarlige for vores handlinger. Det
skyldes at vores personlighed i udgangspunktet er et resultat af forhold, der ligger
10
Politikken, Rune Klingenberg
11
Galen Strawson, ’The maze of free will’ Side 467, 2 kolonne, linje 25
29.3.2015
10
uden for vores kontrol. Derfor kan vi ikke blive stillet til ansvar for det senere i livet,
da vores motivation til at ændre os som mennesker og graden af vores succes,
afhænger af vores allerede etableret personlighed. ”You do what you do – in the
circumstances in which you find yourself – because of the way you are”.
12
Derfor er
ingen dybest set, moralsk ansvarlig for noget som helst.
Den danske Filosof Rune Klingenberg er ikke helt enig med Singleton og Strawson.
Han mener nemlig at ”der er forskel på at være moralsk ansvarlig for sine handlinger,
og at bliver holdt moralsk ansvarlig for sine handlinger”. Klingenberg mener altså at
man sagtens kan være påvirket af sin omverden, opvækst og omstændigheder, men at
man selv har et valg, og derfor også et ansvar. Der eksistere altid et valg i krydsfeltet
mellem behov, tanke og handling, og med mindre man lider af visse sindslidelser, er
der altid en grad af bevidst valg i alt hvad man foretager sig. Det primære ansvar
ligger altså hos det enkelte individ, når en kriminel handling bliver begået, mener
Rune Klingenberg.
Konklusion:
Ud fra opgaven kan jeg nu konkludere at forklaringen på unge afroamerikaners valg
af udførsels af kriminalitet, kan findes flere steder. Ud fra den sociologiske
kriminalitetsteori findes svaret, bl.a. ved samfundets klassedeling. Kriminalitet er ofte
mere udbredt i de lavere sociale lag end i de højere, hvilket ofte hænger sammen med
den adfærd og de normer der praktiseres i primærgruppen. Sandsynligheden for at et
individ ender som kriminel, er derfor større i miljøer og primærgrupper hvor
kriminalitet forekommer. Derudover har mangel på en stærk rolle model også vist sig
at være en faktor, når vi kigger på unge mennesker der ender i kriminalitet, det
skyldes at kriminalitet er ofte forbundet med svigt og mangler.
12
Galen Strawson, ’The maze of free will’ Side 467, 2 kolonne, linje 18
29.3.2015
11
Litteraturliste:
Bergström, Gunnar. (Oversat fra svensk af, Per Mikkelsen): ’Kriminalitet som livstil’.
Udgivet af forlaget Mareld, 2004.
Bryderup, Inge M: ’Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik’. Udgivet
af forlaget Klim, 2010.
Feinberg, Joel og Russ Shafer-Landau. ’Reasons and responsibility’. Udgivet af:
Cengage Learning, 2013. Jeg har benyttet afsnittet: ’The maze of free will’ af Galen
Strawson, side 467
Hansen, Hans: ’Kriminalitet – forbrydelse og straf’. Udgivet af Gyldendal, 2000.
Klingenberg, Rune: ’Kriminelle er ikke selv skyld i deres kriminalitet’. Udgivet på
politiken.dk. Set, 26.3.2015.
http://politiken.dk/debat/profiler/filosofferne/ECE2003539/kriminelle-er-ikke-selv-
skyld-i-deres-kriminalitet/
Singleton, John: ’Boyz n the hood’. Udgivet af Columbia Pictures, 1991.
The Fathering team: ’A strong father figure can change society’. Udgivet på
Thefatheringproject.org. Set 27.3.2015
http://thefatheringproject.org/a-strong-father-figure-can-change-society/