1
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT
INDLEDNING 1
METODEAFSNIT 1
REDEGØRELSE FOR ”DE TRE VELFÆRDSMODELLER” 2
DEN SKANDINAVISKE VELFÆRDSMODEL 2
DEN CENTRALEUROPÆISKE VELFÆRDSMODEL 3
DEN AMERIKANSKE VELFÆRDSMODEL 3
ANALYSE 4
DEN SKANDINAVISKE VELFÆRDSMODEL I USA? - BASERET PÅ TRADITIONELLE
AMERIKANSKE VÆRDIER 6
KONKLUSION 9
KILDEFORTEGNELSE 10
BILAG 1 – SKATTETRYKKET I UDVALGTE LANDE, 2007 11
BILAG 2 – LØNNENS ANVENDELSE I DANMARK OG TYSKLAND 11
BILAG 3 – FATTIGDOM I UDVALGTE LANDE 12
BILAG 4 – SOCIALE YDELSER TIL LANGTIDSLEDIGE 12
BILAG 5 - ARTIKEL: OBAMACARE, THE UNKNOWN IDEAL
BILAG 6 - ARTIKEL: COMPARING OBAMACARE TO ITS ALTERNATIVE
1
Velfærdsmodeller og USA
Indledning
Jeg vil i denne opgave undersøge, hvorvidt der er mulighed for, at den amerikanske
velfærdsmodel kan tilnærme sig den skandinaviske velfærdsmodel, og samtidig tage en
vurdering af, hvorvidt den skandinaviske velfærdsmodel ville kunne introduceres i USA.
I denne forbindelse, vil jeg redegøre for de tre velfærdsmodeller Den skandinaviske
(universelle) velfærdsmodel, Den centraleuropæiske (kontinentale) velfærdsmodel og Den
amerikanske (liberale, angelsaksiske) velfærdsmodel. Jeg vil også foretage en analyse af to
engelsksprogede artikeler, der omhandler debatten om Obamacare, og sammenligne
dem med hinanden. Derudover vil jeg redegøre for de amerikanske værdier, og
vigtigheden af disse, og derudfra foretage en vurdering om hvorvidt det ville være
muligt at indføre den skandinaviske velfærdsmodel i USA, og hvorvidt dette ville spille i
takt med de amerikanske værdier. Til sidst vil jeg komme med en konklusion, hvor jeg
kort samler op på dette.
Metodeafsnit
I denne opgave vil jeg inddrage teori og begreber fra de to fag engelsk og international
økonomi. Til redegørelsen for velfærdsmodellerne vil jeg anvende bogen International
økonomi A-niveau, hvor jeg vil anvende den teori omkring velfærdsstaten, der er angivet
i bogen. Derudover vil jeg inddrage begreber, figurer tabeller mv. fra bogen.
Jeg har valgt to artikler fra The New York Times at analysere, med fokus på debatten om
det amerikanske velfærdssystem. Til at analysere denne tekst, har jeg anvendt en
analyse model til engelske non-fiction tekster.
For at forstå de amerikanske værdier har jeg anvendt American Ways, Traditional
American Values and Beliefs. Med kendskab og forståelse for disse værdier, vil jeg
vurdere hvorvidt den skandinaviske velfærdsmodel ville kunne introduceres i USA.
Jeg har derudover anvendt både The New York Times samt The Washington Post, hvor
jeg har læst nogle artikler omkring dette emne, for at give noget baggrundsviden at gå
ud fra.
2
Redegørelse for ”De tre velfærdsmodeller”
En velfærdsstat betyder, at staten tager et medansvar for en del af borgernes velfærd.
Disse velfærdsstater har til formål, at sikre de svageste i samfundet. Der er dog en
forskel på, i hvor høj grad det offentlige går ind og påvirker den sociale fordeling. Der er
forskellige strategier til en sådan velfærdsstat, og på baggrund af dette, har vi de tre
hovedmodeller af velfærdsstater. Dette er de tre største og mest anvendte
velfærdsmodeller i verden.
Den skandinaviske velfærdsmodel
Den skandinaviske velfærdsmodel er en del anderledes end i resten af verden. Typisk
for den skandinaviske velfærdsmodel er, at de fleste sociale ydelser gælder for alle, og er
ens for alle. Med dette menes, at uanset indkomst har man ret til fx børnepenge, SU og
folkepension. Den skandinaviske velfærdsmodel, som også kaldes den universelle
velfærdsmodel, er altså ikke kun rettet mod de svageste i samfundet, men er ens for alle.
Derfor den universelle. Derudover hører der til denne velfærdsmodel høje sociale ydelser
samt mange gratisydelser. De sociale ydelser, især i Danmark, er rigtigt høje i forhold til
i resten af verden. Derudover stiller den offentlige sektor en hel del gratis ydelser til
rådighed, som fx sygehuse, lægehjælp, undervisning mm. Dog for at dette kan være
muligt, har Danmark, sammen med Sverige, verdens højeste skattetryk
1
. En stor del af
danskernes indkomst, går altså til den offentlige sektor. Derudover er et af
kendetegnene for Den skandinaviske velfærdsmodel, at der er en høj graf af social
omfordeling. ”Der tages fra de rige, og gives til de fattige”
2
, er et dominerende princip i
dansk (og skandinavisk) velfærd. Det er som regel ”de fattige” der lever godt at de
offentlige ydelser, fx i form af kontanthjælp, boligtilskud mm. Derudover betaler ”de
rige” en større del af deres indkomst i indkomstskat. Om den skandinaviske
velfærdsmodel siger man bl.a. ”Der gives til alle – men mest til de svageste. Alle betaler
meget i skat – men de højeste indkomster slipper en lidt større del af indkomsten i skat
end de laveste indkomster”
3
. Et sidste kendetegn for den skandinaviske velfærdsmodel
er skattefinansiering. Dette betyder, at størstedelen af de sociale ydelser finansieres
over skatten.
1
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 162 – Figur 8.1
2
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 162 linje 8
3
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 162 linje 20
3
Den centraleuropæiske velfærdsmodel
Lande som Tyskland, Frankrig, Belgien mv. Benytter sig af den centraleuropæiske
velfærdsmodel. I denne velfærdsmodel er der også sociale ydelser som pensioner,
dagpenge, sygedagpenge mv. Det er dog finansieringen der er en del anderledes her. I
denne velfærdsmodel sker finansieringen gennem lovpligtige forsikringsordninger for
den enkelte person på arbejdsmarkedet. Ved dette system, har man altså en
pensionsforsikring, en sygeforsikring, en arbejdsløshedsforsikring osv.
Dette system illustreres i bilag 2 (Lønnens anvendelse i Danmark og Tyskland – en
principskitse)
4
Fx er pensionen i denne velfærdsmodel afhængig af, hvor mange år man
har arbejdet, og hvor meget man har tjent. Dog skal det ikke forstås som, at dem der ikke
er på arbejdsmarkedet er helt glemt. Velfærdsmodellen har en form for sikkerhedsnet,
men hvor ydelser dog er meget lave. Man siger altså om denne model ”De sociale ydelser
er altså stærkt knyttet sammen med beskæftigelse”
5
Denne model sigter mere på
tryghed end på lighed, hvilket også er med til at gøre, at den nemmere taber de svage i
samfundet.
Den amerikanske velfærdsmodel
I USA anvender man den liberale velfærdsmodel. Her hjælper den offentlige sektor kun
de aller svageste i samfundet. Resten af befolkning, hvilket er en størstedel af
befolkningen, må klare sig selv. De må selv sørge for at købe de private forsikringer, som
skal støtte dem økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom og alderdom. Her må den
enkelte selv sørge for sin egen velfærd. De sociale ydelser i denne model er minimale, og
er direkte målrettet til folk der har behov for det
6
. Velfærdsstaten træder først ind når
alle andre muligheder er udtømte, fx hjælpeorganisationer og lign. Ved denne
velfærdsmodel er de sociale ydelser skattefinansieret, men i og med de sociale ydelser
er så lave, er skattetrykket også meget lavt. Den sociale omfordeling er i USA relativt
begrænset, på trods af at de sociale ydelser er målrettet de allersvageste i samfundet.
Forklaringen til dette er, at det kun er en lille del af de samlede indkomster, som
omfordeles. ”Man tager fra de 5 pct. rigeste, giver til de 5 pct. fattigste”
7
.
4
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 163 – Figur 8.2
5
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 164 linje 12
6
Bilag 4 – Sociale ydelser til langtidsledige
7
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 165 linje 22
4
Selvom omfordelingen pr. skattekrone er stor, er det samlede beløb, som omfordeles,
lille. Dette skyldes at det samlede beløb som omfordeles er lille, da de i USA ikke har et
højt skattetryk
8
.
Analyse
Jeg har valgt en artikel fra The New York Times, der hedder Obamacare, The Unknown
Ideal, som jeg vil analysere. Kort fortalt, handler artiklen om, at de konservative mener
der skal komme et seriøst alternativ til denne Obamacare. Journalisten overbeviser så
folk om, at Obamacare er det konservative alternativ.
Det blev bl.a. udarbejdet ved The Heritage Foundation, som er en konservativ tænketank,
hvis formål er at formulere konservativ politik
9
. Derudover gør det, hvad de
konservative ønsker ved et sådan sundhedssystem, nemlig sikre at folk med allerede
eksisterende sygetilstande kan få dækning, hvis det er enkelt-betalere. Journalisten
fortæller om, hvad han kalder en ”death spiral”, nemlig at folk venter med at forsikre sig
selv, til man er blevet syg. Derfor er man også nødt til at have et mandat, der kræver at
raske mennesker deltager i denne ”risiko”. Og for at folk med lavere indkomst har
mulighed for at købe forsikringer, er de nødt til at have tilskud. Disse tre elementer, er
hvad der danner ObamaRomneyCare. Alle tre elementer er nødvendige, for at det kan
løbe rundt. Konklusionen ved artiklen er, at Obamacare er det konservative alternativ,
og at ønsket om at der kommet et endnu mere højre orienteret alternativ, er fantasi. ”If
you think there’s some magic market-based solution that obviates the stuff
conservatives don’t like while preserving the stuff they like, you’re deluding yourself.”
10
skriver Paul Krugman i sin artikel.
Artiklen er som sagt udsendt af The New York Times. Den er skrevet af Paul Krugman,
som er professor i økonomi, har skrevet adskillige bøger, samt skriver klummer i The
New York Times
11
. Paul Krugmans hensigt med denne artikel er, at han vil overbevise
læserne om, at Obamacare er en del konservativt, og at der ikke kommer et mere
konservativt system. Derudover informerer han læserne om, hvordan dette system
fungerer, og hvem det gør godt for. Samtidig kommer han med sin egen mening til hele
denne debat.
8
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 162 – Figur 8.1
9
http://www.heritage.org/about
10
Article – Obamacare, The Unknown Ideal – Side 2 linje 2
11
http://topics.nytimes.com/top/opinion/editorialsandoped/oped/columnists/paulkrugman/index.html
5
Sproget i denne artikel er formelt, og der er en del sværere ord i. Det er bestemt ikke let
læsning, hvilket også er kendetegn for The New York Times, som typisk læses af folk
med en nogenlunde uddannelse, da indholdet typisk ikke er forståeligt for alle og
enhver.
De argumenter Paul Krugman bruger for at overbevise læseren om, hvorvidt Obamacare
er en konservativ løsning eller ej, er forholdsvis løse argumenter. Ingen af argumenterne
er dokumenteret, og man kan derfor ikke være sikker på, at denne artikel er en pålidelig
kilde. Dog er Paul Krugman jo selv professor i økonomi og international politik, hvilket
gør at han har en del viden omkring emnet, og han i sig selv er en pålidelig kilde. Paul
Krugmans holdning til politik og til Obamacare kommer frem i artiklen.
Paul Krugmans klummer i The New York Times er typisk meningstilkendegivende
artikler, hvor han kommenterer på diverse situationer og debatter, og kommer med sin
egen mening.
For at skabe et overblik over artiklen, har jeg delt den ind under 3 overskrifter, der
beskriver hvad hver del overordnet omhandler. Fra ”No, i haven’t los my mind…” til ”to
come up with a serious alternative.”
12
har fået overskriften An alternative to
Obamacare?, da den overodnet handler om, hvorvidt der skal findes et alternativ til
Obamacare. Fra ”But Obamacare IS…” til ”if it isn’t single-payer.”
13
har fået overskriften
The conservative alternative, da der her bliver forklaret hvorfor Obamacare kan ses som
det konservative alternativ. Den sidste del er fra ”I don’t reallyt hink…” til ”withouth
doing no reform at all.”
14
har fået overskriften A death spiral, da denne del definerer
elementerne i denne dødsspiral, også omtalt som ObamaRomneyCare.
The New York Times, som er udgiveren af denne artikel, er et medie, der på engelsk
kaldes broadsheet.
Artiklen er bestemt aktuel, da dette er en debat der lige nu foregår i USA. Artiklen er fra
31/3-14, så den er stadig relevant til denne debat. Derudover er emnet også meget
relevant, da det jo er en stor og vigtig sag. Teksten er meget direkte. Man er ikke nødt til
at læse meget mellem linjerne for at forstå, hvad Paul Krugman mener omkring alt dette,
og han er meget ligetil, både med hans fakta samt han meninger.
12
Article – Obamacare, The Unknown Ideal – Side 1 linje 1-7
13
Article – Obamacare, The Unknown Ideal – Side 1 linje 8-12
14
Article – Obamacare, The Unknown Ideal – Side 1 linje 13 – side 2 linje 8
6
En anden artikel hvor Obamacare diskuteres er i artiklen Comparing Obamacare to Its
Alternative, der også er udgivet af The New York Times. Journalisten bag denne artikel
er Ezekiel J. Emanuel, der er tidligere rådgiver i Det Hvide Hus
15
. Artiklen går ud på, at
Ezekiel J. Emanuel sammenligner republikanernes modforslag: The Patient Choice,
Affordability, Responsibility and Enpowerment (or Patient CARE) Act., som de har arbejdet
på i lang tid nu, med Obamacare. Han nævner fordele og ulemper ved denne nye idé, og
sammenligner dem med fordele og ulemper ved Obamacare. En af fordelene er fx
skattelettelser i forbindelse med køb af forsikringer, men dette gælder kun for familier
der tjener op til $70,650 om året. En ulempe er, at de 150 millioner amerikanere, der får
deres sygeforsikring gennem deres arbejdsgiver, får en stor skattestigning. Også folk der
ikke får en forsikring gennem deres arbejdsgiver vil formentlig betale mere i skat. Det
nye forslag vil også gå ud over ældre, og måske ramme kvinder mere end mænd, ligesom
i gamle dage. Disse penge skal gå til fx arbejdsløse. I artiklen fortæller Ezekiel J. Emanuel,
at fx skatten vil være meget højere hertil, end under Obamacare. Denne artikel er langt
fra objektiv, og Ezekiel J. Emanuel får virkelig frem, hvad hans holdning til dette er. Man
får en langt mere negativ holdning til republikanernes forslag, end man gør til
Obamacare. Han afslutter artiklen af med at skrive ”Now that Americans have the chance
to examine the alternative, it might help them see the advantages of Obamacare.”
16
Journalistens hensigt med denne artikel er altså, at informere læserne om det nye
forslag, i og med der er mange facts med, at diskutere, eller i hvert fald få folket til at
diskutere, dette forslag sammenlignet med Obamacare, samt at overbevise læserne om,
at Obamacare er den bedste løsning.
Ligheden mellem disse to artikler er, at de begge handler om, hvordan folk, især
politikkerne, forsøger at finde et alternativ til Obamacare, men i hver artikel, og hver
sammenligning, får journalisten overbevist læseren om, at Obamacare er den rigtige
løsning for USA.
Den skandinaviske velfærdsmodel i USA?
- Baseret på traditionelle amerikanske værdier
USA har, som mange andre lande, nogle væsentlige værdier, som betyder meget for
landet, og som er noget størstedelen amerikanerne ser op til og stræber efter.
15
http://www.nytimes.com
16
Artikel: Comparing Obamacare to Its Alternative – Side 4 linje 22
7
De tre største værdier er individuel frihed, ligestilling samt materiel rigdom
17
. Disse tre
værdier kræver noget af amerikanerne, for at det kan lykkes. Individuel frihed kræver
selvstændighed, ligestilling kræver konkurrence, og materiel rigdom kræver hårdt
arbejde
18
. Disse tre betingelser er med tiden også blevet nogle værdier for
amerikanerne. Konceptet individuel frihed er den mest basale værdi af alle de
amerikanske værdier.
Individualisme eller frihed er et af mest respekterede ord i USA i dag
19
. Med ordene
individualisme og frihed mener amerikanerne, ”the desire and right of all individuals to
control their own destiny without outside interference from the government, a ruling
noble class, the church, or any other organized authority.”
20
Denne selvstændighed, som
den individuelle frihed kræver, betyder, at hvert individ skal stole på sig selv. De skal
opnå både finansiel og følelsesmæssig uafhængighed fra deres forældre så tidligt som
muligt. Amerikanerne mener, at de skal tage vare om dem selv, løse deres egne
problemer og generelt ”stå på egne ben”.
”They owe nothing to any man, they expect nothing from any man; they acquire the habit
of always considering themselves as standing alone, and they are apt to imagine that their
whole destiny is in their own hands.”
21
– er et citat fra Tocqueville, som var en fransk
politisk teoretiker, historiker og politikker
22
. Dette var sådan folk ude fra så
amerikanerne. Denne stærke tro på selvstændighed er stadig den dag i dag en vigtig
amerikansk værdi. Det er dog måske en af de sværeste aspekter af amerikanerne at
forstå, men den er meget vigtig. Med ligestilling er det vigtig at forstå, hvad
amerikanerne mener med dette. De mener ikke, at alle er, eller skal være, lige, men de
mener, at hvert individ, uanset race, religion, fortid mv., skal have den samme chance og
mulighed for succes. De ser succes som et ”løb”, og de mener, at alle skal have lige
muligheder for at deltage i dette ”løb, og vinde det. Hertil kommer så konkurrence, som
også er et vigtigt aspekt i amerikanske værdier. Hvis succes er set som et løb, må der
altså også konkurreres for at vinde dette løb. I USA er folk der kan og vil konkurrere, ofte
mere succesfulde end andre.
Troen på, og ønsket om, materiel rigdom kaldes også materialisme. Selvom dette er en
vigtig værdi for amerikanerne, ønsker de ikke at blive kaldt for materialister.
17
American Ways – Chapter 2 – Side 29 linje 1
18
American Ways – Chapter 2 – Side 29 linje 2
19
American Ways – Chapter 2 – Side 29 linje 24
20
American Ways – Chapter 2 – Side 29 linje 26
21
American Ways – Chapter 2 – Side 29 linje 37
22
http://www.tocqueville.org/
8
Dette ser de som en fornærmelse, da de mener, det betyder at man sætte de materielle
goder over alt andet, hvilket amerikanerne jo ikke gør. På trods af amerikanerne ikke
ønsker at blive kaldt materialister, er de materielle gode stadig meget vigtige for dem.
Men for at opnå disse materielle goder, kræver det hårdt arbejde. Igennem hele USA’s
historie har hårdt arbejde været både nødvendigt og belønnende for amerikanerne, og
dette er altså også noget de ser som en vigtig del af deres kultur. De fleste amerikanere
mener, at folk skal arbejde for deres penge, og ikke leve af velfærdspenge fra staten.
På baggrund af vigtigheden af disse værdier for amerikanerne, vil jeg umiddelbart ikke
mene, at den skandinaviske velfærdsmodel ville kunne introduceres i USA. I hvert fald
ikke med succes. Den nok vigtigste værdi for amerikanerne er muligheden for
individualistisk frihed og individualistisk succes, hvor successen for hvert individ i den
skandinaviske velfærdsmodel er begrænset, grundet den høje skat samt topskatten.
Derudover er der som sagt enormt høj grad af social omfordeling i Danmark, hvilket jeg
ikke tror, ville falde i god smag hos amerikanerne, da de stræber så meget efter at opnå
succes og materiel rigdom, at de ikke ville finde det interessant at skulle dele ud af deres
rigdom til ”de fattige”. Begrebet ”der tages fra de rige, og gives til de fattige” passer ikke
ind med amerikanernes værdier og ønske om materiel rigdom.
Amerikanernes ønske om ligestilling og lige muligheder passer dog bedre ind til den
skandinaviske velfærdsmodel. Dette er bl.a. fordi de fleste sociale ydelser gælder for alle
og er ens for alle. Dette skaber en større ligestilling, og i og med alle kan få gratis ydelser,
har flere mulighed for at deltage, konkurrere og vinde dette ”kapløb” om succes, som
amerikanerne beskriver det.
Ønsket om materiel rigdom, og at opnå noget for sit hårdt tjente arbejde, falder heller
ikke i spil med den skandinaviske velfærdsmodel. Det at velfærdsordningerne er
finansieret via skatter, samt det høje skattetryk, gør at hvert individ ikke får det samme
ud af sit hårdt tjente arbejde, da der jo ”tages fra de rige, og gives til de fattige”.
Overodnet set, vil jeg ikke mene den skandinaviske velfærdsmodel ville have succes i
USA, da der er alt for mange aspekter der ikke falder i takt med hinanden.
Amerikanernes værdier samt kendetegnene ved den skandinaviske velfærdsmodel
hænger ikke sammen.
I bilag 3
23
kan man se hvor stor fattigdom der er i udvalgte lande. Som det ses, er
Danmark det land med mindst fattigdom, hvor USA er det land med størst fattigdom.
23
International Økonomi A – Kapitel 8 – Side 170 – Figur 8.7
9
Denne store forskel på fattigdom kan bl.a. skyldes landenes velfærdssystemer. Danmark
og Sverige ligger i denne figur lavest på fattigdom, og begge lande benytter sig af den
skandinaviske velfærdsmodel. Ved den skandinaviske velfærdsmodel er der meget høje
sociale ydelser, mange gratisydelser samt en høj grad af social omfordeling, hvilket er
med til at mindske fattigdommen.
Konklusion
Ved at analysere to artikler vedrørende Obamacare, samt læst flere artikler fra de
største aviser i USA, har jeg fået mere forståelse for, hvordan amerikanerne ser på
velfærden. På baggrund af de vigtigste amerikanske værdier, samt amerikanernes
holdning til velfærd, har jeg vurderet, at den skandinaviske velfærdsmodel ikke ville
kunne introduceres i USA. Individuel frihed og succes samt materiel rigdom er to vigtige
amerikanske værdier, der ikke spiller i takt med kendetegnene ved den skandinaviske
velfærdsmodel. Derudover har jeg fået indtryk af, igennem artiklerne vedrørende
velfærd i USA, at amerikanerne ikke ønsker at betale høje skatter, hvilket er meget
nødvendigt i den skandinaviske velfærdsmodel, for at den kan køre rundt, som den gør.
10
Kildefortegnelse
International Økonomi A-niveau, Del 1 Nationaløkonomi, ISBN 2545-8
American Ways, ISBN 6-4
Artikel, Obamacare, The Unknown Ideal :
http://krugman.blogs.nytimes.com/2014/03/31/obamacare-the-unknown-
ideal/?action=click&module=Search®ion=searchResults&mabReward=relbias%3Ar
&url=http%3A%2F%2Fquery.nytimes.com%2Fsearch%2Fsitesearch%2F%23%2Foba
macare%2F
Artikel, Comparing Obamacare to Its Alternative
http://www.nytimes.com/2014/01/29/opinion/comparing-obamacare-to-its-
alternative.html?action=click&module=Search®ion=searchResults&mabReward=rel
bias%3Ar&url=http%3A%2F%2Fquery.nytimes.com%2Fsearch%2Fsitesearch%2F%23
%2Fobamacare%2F&_r=0
http://www.nytimes.com
http://www.tocqueville.org/
http://www.usatoday.com/search/obamacare/
http://www.washingtonpost.com/blogs/wonkblog/wp/2014/05/13/the-ever-
narrowing-definition-of-americas-deserving-poor/
11
Bilag 1 – Skattetrykket i udvalgte lande, 2007
Bilag 2 – Lønnens anvendelse i Danmark og Tyskland
12
Bilag 3 – Fattigdom i udvalgte lande
Fattigdom i udvalgte lande, 2008 (OECD definition)
Bilag 4 – Sociale ydelser til langtidsledige