[navn fjernet] SRO
STX 2.g
1
Studieretningsopgave
Latinamerikanere i USA
- med fokus på mexicanske immigranter i USA
[navn fjernet] 2.a
STX 2.g
Engelsk: A niveau
Spansk: A niveau
Vejleder: Fredda Galea
Vejleder: Charlotte B. Møller
[navn fjernet] SRO
2
Abstract
The purpose of this assignment was to find out how the immigrants, and especially the
Mexican immigrants feel about having immigrated to the US, and how the American citizens’
view on the immigrants are. There are many different reasons for migrants to immigrate to
the US. Especially “The American Dream” is a big pull-factor for many migrants. USA has a
strong economy and a lot of opportunities in the society, compared to the countries in South
America that have the complete opposite. I have analysed two poems that are both written
from the immigrants’ point of view. Both poems give the reader a negative picture of being an
immigrant, which is a contrast to the many pull-factors about why migrants should choose
USA when they have to decide where to immigrate – this of course only if they have the
possibility of choosing. I discussed the immigration case which is a big topic I the US at the
moment, and compared the case to my two analysis. I have through my discussion and my
analysis found out, that the immigrationreform, which Barack Obama suggested, is not a way
to solve the integrationproblem which is pictured in the analysis. It is a big general step on the
way to better conditions of life for the immigrants.
[navn fjernet] SRO
3
Indholdsfortegnelse
Abstract…………………………………………………………………..…………………… side 2
Indledning……………………………………………………………………………….…….. side 4
Årsager til hvorfor latinamerikanere immigrerer til USA……………………...……….. side 4-5
Analyse af ”We Would Like You To Know” af Ana Castillo……………………...……. side 6-7
Analyse af ”Where You From” af Gina Valdés………………………….……………….. side 8-9
Fremtrædende holdninger blandt den amerikanske befolkning til de latinamerikanske
indvandrere…………………………………………………………………………..……. side 9-11
Konklusion…………………………………………………………………………………… side 11
Litteraturliste……………………………………………………………………..……… side 12-13
[navn fjernet] SRO
4
Indledning
Min opgave er overordnet opbygget efter de tre taksonomiske niveauer – redegørelse, analyse og
vurdering. Jeg vil først redegøre for forskellige årsager til, hvorfor latinamerikanere immigrerer til
USA. Dernæst vil jeg analysere mine to selvvalgte tekster, ”We Would Like You To Know” af Ana
Castillo og ”Where You From” af Gina Valdés. Efter det vil jeg diskutere, på baggrund af mine to
analyser og Barack Obamas fornyligt offentliggjorde lovforslag omkring at give alle illegale
immigranter amnesti, fremtrædende holdninger blandt den amerikanske befolkning til de
latinamerikanske immigranter. Til sidst vil jeg konkludere, hvad jeg er kommet frem til igennem
min redegørelse, analyse og diskussion.
Årsager til hvorfor latinamerikanere immigrerer til USA.
Der er mange forskellige årsager til, at migranter vælger at immigrere til lige netop USA. Hvert år
rejser flere hundrede tusinde immigranter over grænsen fra Mexico til USA
1
i håbet om at opnå
lykke og velstand – ”The American Dream”. Drømmen om Amerika er for de fleste immigranter
den største pull-faktor i forbindelse med immigration til lige netop dette land. Amerika har højere
lønninger, og giver derfor rigere muligheder for mad på bordet, tag over hovedet og for at forsørge
både sig selv og familie .”Hvorfor arbejde i et land, hvor timelønnen er ti gange lavere end i
nabolandet? Hvorfor ikke krydse den pletvist bevogtede landegrænse og arbejde og bo i USA?”
2
.
USA er et rigt land med et bruttonationalprodukt på over 40.000 dollars per indbygger om året,
hvor det i Mexico blot er 7.000 dollars per indbygger
3
. Dette gør, for mange migranter, USA til et
meget attraktivt land at immigrere til. Derudover grænser Mexico og USA op til hinanden og har en
bevogtet landegrænse på hele 3.169 km
4
En anden årsag til at immigrere til USA, er for at søge politisk eller religiøst asyl. Mange
immigranter kommer fra lande eller områder med stor undertrykkelse, og hvor muligheden for at
udtrykke egne meninger og holdninger offentligt ikke er eksisterende uden risiko for afstraffelse
5
.
1
https://www.internationaltforum.dk/Drommen-om-Amerika
2
http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa
3
http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa
4
http://modkraft.dk/noter/grænsen-mellem-usa-og-mexico-strækker-sig-over-3169-kilometer
5
http://www.ehow.com/list_6558015_reasons-immigration-usa.html
[navn fjernet] SRO
5
I USA er der ytringsfrihed, religionsfrihed og stemmeret for alle uanset race
6
- rettigheder landene
de latinamerikanske immigranter kommer fra, endnu ikke har. Det ses dog mange steder, f.eks. i
Mexico, at rettighederne er der, men ikke bliver praktiseret. Siden år 2000 er 122 mexicanske
journalister blevet dræbt i Mexico grundet samfunds- og/eller religionskritiske udtalelser
7
. Dette
oplyses i en artikel fra 2013, hvilket fortæller os, at tallet i dag må være endnu højere.
Rettighederne i USA er en pull-faktor for immigranterne, hvorimod manglen på samme i
emigrationslandene er en push-faktor – altså en faktor som ”skubber” emigranterne væk fra landet, i
og med at de færreste sætter pris på et land med så stor en undertrykkelse.
En tredje årsag til at immigrere til USA, er muligheden for genforening med familie eller elskede.
Loven i USA giver Amerikanske statsborgere mulighed for at søge om opholdstilladelse på vegne
af familie eller ægtefæller uden for landets grænser. Så hvis du som amerikansk statsborger har
fundet kærligheden uden for Amerikas grænser og derudover giftet dig med vedkommende, er du
berettiget til at bringe dem med dig til USA, hvis du får godkendt din ansøgning
8
.
I Syd- og Mellemamerika er USA det land med bedst økonomi og flest muligheder. Derfor er USA
også det land emigranter oftest tyer til. Netop for at slippe ud af elendigheden og søge mod det
bedre. De mange indvandrere gør USA til en indvandrenation.
At USA er en indvandrenation taler på mange punkter for sig selv. Der er mange indvandrere.
Indvandrere fra alle verdens hjørner. Dette gør landet til enormt attraktivt, da man som emigrant
ved, at ligegyldigt hvilken nation du er fra, vil du være repræsenteret. Dette skaber en
tryghedsfølelse hos immigranterne, og er derfor en spiral som bliver ved og ved. Jo flere
repræsenterede nationer - jo flere immigranter.
6
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lan
de/USA_(Forfatning)
7
https://www.internationaltforum.dk/Tavsheden-draeber
8
http://www.ehow.com/list_6558015_reasons-immigration-usa.html
[navn fjernet] SRO
6
”We Would Like You To Know” af Ana Castillo
Ana Castillo er født i Chicago og har Mexicanske forældre. Dette gør hende til en ”Chicana” – altså
en person som er født og opholder sig legalt i USA, men hvis forældre oprindeligt er fra Mexico
9
.
Hun skriver romaner, digte og noveller og fokuserer primært på identitet og racisme i sine tekster
10
.
I Digtet ”We Would Like You To Know” ligger et klart budskab for Ana Castillo. Hun vil bryde
med fordomme og generelle negative syn på de mexicanske immigranter, og hun forlanger accept
på trods at immigration fra lande med ringe vilkår. Hun vil have læseren til at forstå, at ikke alle
immigranter har slikhår, dårlig tøjstil og upolerede sko, ”We do not all have slicked-back hair
distasteful apparel unpolished shoes (…)”, og at ikke alle immigranter bærer våben og stjæler biler,
”We do not all carry zip guns, hot pistols, steal cars”. Disse eksempler er blot få ud af mange
fordomme nævnt i digtet, og med dette underbygger Ana Castillo, hvor undertrykte, og på mange
dårligt behandlede, immigranterne føler sig, ved at modsige den generalisering hun mener
amerikanere har af dem.
I digtet anvender Ana Castillo ordet ”we” for at lægge tryk på, at hun taler på vegne af alle
mexicanske immigranter. Ordet ”you” bruges for at understrege, at hun snakker direkte til
amerikanerne. ”We would like you to know we are not all brown.”
“We do not all pick lettuce, run assembly lines, clean restaurant tables, even if someone has to do
it. We do not all sneak under barbed wire or wade the Rio Grande. These are the facts.”
Her modsiger Ana Castillo fordommene om immigranternes levevilkår og beskæftigelser, og siger
til sidst at disse er fakta. Hun siger altså, at lige meget hvor mange der går og mener at immigranter
generelt er dovne, har lavt stillede jobs og lever under ringe vilkår, er det fakta, at sådan er det langt
fra overalt og for alle.
”We do not all have slicked-back hair distasteful apparel unpolished shoes although the economy
doesn’t allow everyone a Macy’s charge card.”
Her bliver der kommenteret på fordommene omkring udseende og økonomi blandt de mexicanske
immigranter, og endnu engang modsiger hun dem ved at starte sætningen ud med ordene, ”We do
not all have (…)”.
9
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=Chicana
10
Somos Latinos in the US, side 53
[navn fjernet] SRO
7
”We would like to give a thousand excuses as to why we all find ourselves in a predicament
residents of a controversial power how we were all caught with our pants down and how petroleum
was going to change all that but you’ve heard it all before and with a wink and a snicker left us
babbling amongst ourselves. We would like you to know guilt or apologetic gestures won’t revive
the dead redistribute the land or natural resources. We are left with one final resolution in our own
predestined way, we are going forward. There is no going back.”
Hele denne sidste del af digtet rummer på mange punkter essensen af Ana Castillos digt. I 1848
tabte Mexico den blodige krig mellem dem og USA, hvilket resulterede i et tab på en del af det
daværende vicekongedømme Nueva España (Nyspanien). Et område som i dag rummer både New
Mexico, Texas, Arizona, Colorado, Californien og dele af Utah og Nevada. USA vandt og overtog
landområdet, og siden dengang har sydstaterne i den vestlige del af USA altid været de stater med
flest latinamerikanske immigranter
11
. Både på grund af denne historiske begivenhed, men som en
selvfølge også fordi de sydstaterne er de stater i USA, som ligger tættest på grænsen til Mexico. I
ovenstående uddrag fra digtet af Ana Castillo, siger immigranterne til amerikanerne, at hvis de
nogensinde skal komme videre i fællesskab, må visse ting lægges bag dem. De mexicanske
immigranter kan blive ved med at være forlegne over at være nødsaget til at immigrere til USA for
at overleve, da deres eget hjemland ikke kunne sørge for dem. Føle sig ”taget med bukserne nede”
fordi heller ikke olien i deres land, som kunne have medført stor økonomisk succes, kunne redde
dem fra de ringe levevilkår. Og amerikanerne kan blive ved med at undskylde og komme med
beklagende gestusser over den erobrede jord som oprindeligt var mexicansk. Budskabet i digtet er,
at dette skal stoppe og accepteres. Sket er sket. Intet kan gøres om nu, og det er forudbestemt, at
immigranter og amerikanere i fællesskab nu skal rykke frem og leve i fællesskab og fredelighed.
Digtet minder om et manifest, altså et kampskrift. Der bliver kæmpet for rettigheder og accept - og
kæmpet for at blive hørt.
11
Somos Latinos in the US, side 18-19
[navn fjernet] SRO
8
Analyse af ”Where You From” af Gina Valdés
Gina Valdés er født i L.A i Californien, og har tilbragt det meste af sin barndom i Ensenada.
Ensenada er en kystby i Mexico tæt på grænsen til USA
12
. Fra i teenageårene har hun boet i Los
Angeles. Hun har altså tilbragt sin opvækst på begge sider af den amerikansk-mexicanske grænse.
Digtet ”Where You From” er jeg-fortællende og beskriver en kvindes opvækst på begge sider af
grænsen, og hendes utilpashed omkring denne splittelse mellem to tilværelser.
Hun beskriver denne splittelse og denne krydsning mellem grænser som noget negativt, idet hun
benytter ordene ”tartamuda”
13
(stammende) og ”mareada”
14
(svimmel) i sin beskrivelse af hendes
tanker og følelser omkring hendes opvækst. Jeg’et er splittet mellem to kulturer; L.A og Ensenada,
og kan ikke finde ud af hvor hun hører til og hvor hun føler sig hjemme, ”Soy de aqui y soy de allá
from here and from there”. Hun beskriver sig selv som værende ”norteada”
15
, som betyder
desorienteret. Desorienteret kan sammenlignes med betydningen af ordene ”konfus”, ”forvirret” og
”uklar”
16
, og det ikke at have en idé om hvilken retning man skal gå eller vælge. Dette understreger
jeg’ets følelse af rodløshed. Derudover beskriver jeg’et sig selv som ”crezí zurda”
17
som betyder at
hun er født/opvokset venstrehåndet eller, som det i gamle dage også betød på spansk og dansk,
”kejthåndet”. At være kejtet er det samme som at være klodset eller forkert, og disse ordvalg,
”norteada” og ”crezí zurda” underbygger at jeg’et ikke føler sig tilpas eller tilhørende til noget sted.
I digtet bliver stedet ”San Andreas” nævnt, som er et område i Californien hvor The Pacific Plate og
The North American Plate har deres grænselinje. Disse to oceanbundsplader rykker sig over fem
centimeter om året, og dette har konsekvenser for livet omkring grænselinjen, da bevægelserne er
med til stille og roligt at ødelægge det liv, som er bygget på landet over disse plader
18
. Hvis man
tænker dette naturfænomen med ind i digtets betydning, kunne noget tyde på at ”San Andreas”
bliver brugt som metafør for disse ødelæggende bevægelser jeg’et har gennemgået igennem sin
opvækst. Skift fra bosted til bosted, fra land til land, og på nogle punkter også fra identitet til
identitet. Skift, som for jeg’et, har ødelagt følelsen af at høre til og at føle sig hjemme hverken her
12
https://www.google.dk/maps/place/Ensenada,+Baja+California,+Mexico/@8,-
23,10z/data=!4m2!3m1!1s0x80d88ef01f54b9f5:0xf360981bb676a651
13
Somos Latinos in the US, side 61, linje 21
14
Somos Latinos in the US, side 61, linje 22
15
Somos Latinos in the US, side 61, linje 17
16
https://da.glosbe.com/da/da/desorienteret
17
Somos Latinos in the US, side 61, linje 16
18
http://geology.com/articles/san-andreas-fault.shtml
[navn fjernet] SRO
9
eller der. ”where are you from?”
19
, bliver der spurgt, og jeg’et svarer igen, ”soy de aqui y soy de
allá”. Her kan man som læser få tanken, at jeg’et fortæller om de gange hun bliver spurgt hvor hun
er fra pga. enten sprog eller udseende, og hvor hun igen har komplikationer med at finde svar, da
dette spørgsmål stadig er stort og uopklaret inde i hende selv. Det er tydeligt, efter at have læst
digtet, at overskriften ”Where You From” stemmer godt overens med tekstens indhold, da dette
spørgsmål på en og samme tid rummer alle jeg’ets spørgsmål og frustrationer.
Det ser ud som om at Gina Valdés, som formodentlig ikke kun er forfatteren men også jeg’et i
digtet, befinder sig i USA da hun skriver digtet. ”my mouth still tastes of naranjas con chile”
20
, er et
uddrag fra digtet, som hvor jeg’et giver udtryk for, at hun nu befinder sig et sted hvor man ikke
spiser appelsiner med chili. Dog at hun stadig har smagen i munden, og erindringen om dengang
hun spiste det, da hun befandt sig i Mexico.
I digtet er ordet ”frontera”(grænse) delt i to, ”the word fron tera spilts on my tongue”
21
. Dette
symboliserer jeg’ets rodløshed, og den måde hun føler sig knyttet, eller ikke knyttet, til de to lande
på; Mexico og USA.
Sproget i digtet er spanglish, hvilket er en blanding af spansk og engelsk. Dette sprogvalg er med til
at inddrage læseren og skabe identitetsfølelse. Disse bliver skabt i og med at sproget forvirrer og
tager længere tid at forstå, da man skal tænke to sprog på samme tid. Det understreger jeg’ets
splittelse mellem de to nationaliteter.
Begge disse digte er eksempler på kulturmøder. Mexico møder USA. Digtene afspejler
vanskelighederne ved når to så forskellige kulturer mødes, og hvordan USA ikke har formået at
tage imod hverken vi’et eller jeg’et i teksterne på en måde så de føler sig trygge og accepterede i
landet.
Fremtrædende holdninger blandt den amerikanske befolkning til de latinamerikanske
indvandrere
Emnet latinamerikanske indvandrere i USA er et meget kontroversielt emne. På den ene side er den
amerikanske selvopfattelse således, at den amerikanske nation er en indvandrenation med plads til
19
Somos Latinos in the US, side 61, linje 23
20
Somos Latinos in the US, side 61, linje 10-13
21
Somos Latinos in the US, side 61, linje 29-30
[navn fjernet] SRO
10
nye immigranter. På den anden side har USA de sidste otte år, oplevet en stor økonomisk krise med
stor arbejdsløshed, og hvor der derfor er vokset en stor modvilje frem mod den store immigration.
En immigration hvoraf de latinamerikanske immigranter fylder et godt stykke over halvdelen.
Immigranter udfylder bl.a. nogle af de arbejdspladser, som eller kunne være gået til amerikanerne –
derfor denne modvilje. Disse to syn skaber en dobbelthed og en form for identitetskrise hos
amerikanerne. På den ene side er alle velkomne i landet, og på den anden side er der ikke plads.
Barack Obama ligger netop nu i kamp med kongressen omkring den foreslåede immigrationsreform
hvor han vil give amnesti til de 11,3 illegale immigranter, som befinder sig i USA. Han vil integrere
de illegale immigranter i samfundet, og på den måde forsøge at reparere det ellers ødelagte
immigrationssystem, ”America’s immigration system is broken”
22
. Til gengæld vil han have
immigranterne til at betale skat, og leve efter de regler det at leve i USA indebærer, ”Blandt kravene
til de eksisterende immigranter i landet var blandt andet en forventning om, at de fremover ville
betale deres skat efter reglerne og derved påtage sig en højere grad af ansvar over for samfundet.
Til gengæld lovede præsidenten at give nye muligheder for lovligt ophold til de mange, der i
øjeblikket føler sig tvunget til at leve illegalt i USA.”
23
. Til Barack Obamas initiativ, siger Pew
Research, at det er ”det mest betydningsfulde forsøg på at yde beskyttelse af illegale immigranter
siden 1986”. Dog er Republikanerne uenige i denne løsning, hvilket netop er derfor der er opstået
en reel konflikt. Republikanerne sidder nemlig, som tingene ser ud nu, på magten i Kongressen,
hvilket gør at Barack Obamas initiativ ikke kan blive praktiseret. Republikanerne har i kølvandet på
terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo d. 7 januar 2015
24
, og i kølvandet på
deres nylige flertal i både Senatet og i Repræsentanternes hus, gjort meget ud af at fremstå som det
mest handlekraftige parti, og som de bedste til at påtage sig ansvaret som magtcentrum i USA.
Barack Obamas initiativ sætter Republikanernes mangel på handlekraft i relief.
Hele denne situation og konflikt som foregår i USA i øjeblikket, giver et tydeligt billede af hvordan
synet på immigranter i USA, ser ud i dag. Sammensat og kontroversielt.
I mine to analyser af min henholdsvis engelske og spanske tekst, ses hele situationen fra den
modsatte vinkel; nemlig fra immigranternes egen. Dog er disse kun to eksempler ud af flere
millioner på hvordan immigration til USA kan foregår. I begge digte bliver der efterlyst bedre
22
https://www.whitehouse.gov/issues/immigration
23
http://raeson.dk/2015/ulovlig-immigration-i-usa-obamas-initiativ-bytter-skat-for-amnesti-og-
splitter-republikanerne/
24
http://politiken.dk/udland/ECE2503986/overblik-det-ved-vi-indtil-videre-om-angrebet-paa-
charlie-hebdo/
[navn fjernet] SRO
11
muligheder for integration og tryghed for immigranter, og i begge digte har jeg’et eller vi’et haft
negative oplevelser med det at flytte til USA, eller at opvokse der uden helt oprindeligt at høre til. I
Barack Obamas initiativ om amnesti til de ulovlige immigranter i USA, bliver hverken Ana
Castillos eller Gina Valdés’ digte og efterlysninger tilgodeset. Dog er kampen mellem Barack
Obama og kongressen et skridt på vejen, og et vink til immigranterne om, at den nuværende
regering kæmper for dem og vil dem det bedre. Både for deres og for samfundets skyld.
Konklusion
Efter at have arbejdet med mexicanske immigranter i USA, er jeg kommet frem til, og kan
konkludere, at tilværelsen for immigranter ikke er entydig. Nogle er heldige, andre er uheldige i
forhold til at blive taget godt imod. Dog kan det med sikkerhed slås fast, at størstedelen af
latinoerne i USA har lavtlønnede jobs, lever i relativ fattigdom og konstant i skyggen af fordomme.
Eksempler på uheldige situationer bliver skildret i både ”Where You From” af Gina Valdés og i
”We Would Like You To Know” af Ana Castillo. Derudover står latinoerne rent kulturet i et
paradoks. Enten holder de fast ved gamle normer og værdier fra tidligere hjemlande, og forværrer
hermed muligheden for at integrere sig og bliver accepteret i samfundet. Ellers skal de gøre stor
indsats for at integrere sig i det ”hvide” USA, men dog hermed give afkald på, for nogle, enormt
betydningsfulde traditionelle værdier samt identitet. Herudover kan jeg konkludere, at antallet af
latinamerikanske immigranter i USA er stigende, og at denne stigning uundgåeligt vil komme til at
medføre markant større indflydelse for immigranterne fremover. Til sidst er jeg kommet frem til,
efter at have stillet punkterne fra min opgave op imod hinanden, at der er stor forskel på, hvordan
USA bliver fremstillet udadtil, hvordan det generelle billede af landet for mange er, og hvordan
landet egentlig tager imod disse immigranter. Tusindvis af drømme, håb og forventninger slukkes
hver dag efter at være ankommet til landet i håb om at opnå ”Den amerikanske drøm som alle
snakker om”.
[navn fjernet] SRO
12
Litteraturliste
Primær litteratur:
Engelsk tekst: ”We Would Like You To Know” af Ana Castillo
Kledal, Aase og Berenice L. Laursen: Somos Latinos in the U.S. Bilingual Anthology of Latino
Texts. 1. udg. Systime, 2007, side 53-54
Spansk tekst: ”Where You From” af Gina Valdés
Kledal, Aase og Berenice L. Laursen: Somos Latinos in the U.S. Bilingual Anthology of Latino
Texts. 1. udg. Systime, 2007, side 61
Sekundær litteratur:
”Ulovlig immigration i USA: Obamas initiativ bytter skat for amnesti – og splitter
Republikanerne”, Artikel i magasinet, ”Ræson”,
http://raeson.dk/2015/ulovlig-immigration-i-usa-obamas-initiativ-bytter-skat-for-
amnesti-og-splitter-republikanerne/
”Immigration”
https://www.whitehouse.gov/issues/immigration
Websider:
https://www.internationaltforum.dk/Drommen-om-Amerika
http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa
http://modkraft.dk/noter/grænsen-mellem-usa-og-mexico-strækker-sig-over-3169-kilometer
http://www.ehow.com/list_6558015_reasons-immigration-usa.html
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lan
de/USA_(Forfatning)
[navn fjernet] SRO
13
https://www.internationaltforum.dk/Tavsheden-draeber
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=Chicana
https://www.google.dk/maps/place/Ensenada,+Baja+California,+Mexico/@8,-
23,10z/data=!4m2!3m1!1s0x80d88ef01f54b9f5:0xf360981bb676a651
https://da.glosbe.com/da/da/desorienteret
http://geology.com/articles/san-andreas-fault.shtml