EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
1 ud af 19
Abstract
This paper analyses and interprets the novel “Winter’s Bone”(2006) and the
movie of the same title. It includes a special focus on the main character, Ree and
an analysis of the Hillbilly society she lives in. The paper also includes a near
analysis of a clip from the film, which shows some of Ree’ characteristics. And
finally a discussion about which stylistic deliberations the film instructor, Debra
Granik, has made in the process of making the adaption.
The results of the analysis show that Ree, is a very strong person, who never
gives up fighting for what she wants. She needs to find her father’s body to keep
herself and her family in the house, which is crucial for their survival. And in the
end she get’s what she needs because of her strength to conquer the Hillbilly
society, which is known to never change. It’s every man for himself, or in this
case, woman.
The paper finally concludes that Debra Granik has adapted Daniel Woodrell’s
story into an accurate and believable film about the American Hillbilly society,
and a girl’s fight for survival.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
2 ud af 19
Indholdsfortegnelse
SRO - Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ....................................................................................................................................... 3
ET HILLBILLY SAMFUND ................................................................................................................ 3
DE LEVENDE BILLEDER VS. DE SKREVNE ORD ....................................................................... 4
REE’S KAMP ....................................................................................................................................................... 5
Moderrollen og forhold .................................................................................................................................6
MILJØET OG DE SOCIALE FORHOLD ................................................................................................................ 7
Skyggerne og det grå filter .........................................................................................................................9
FILMISK NÆRANALYSE AF SELVVALGT CITAT ............................................................................................10
DEBRA GRANIK’S STILISTISKE VALG ....................................................................................... 12
KONKLUSION .................................................................................................................................... 12
LITTERATURLISTE ......................................................................................................................... 14
BILAG A. .............................................................................................................................................. 15
BILAG B. .............................................................................................................................................. 18
BILLEDE 1 – MERLAB. ...................................................................................................................................18
BILLEDE 2 – TO BARSKE MÆND ..................................................................................................................18
BILLEDE 3 – REE ............................................................................................................................................18
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
3 ud af 19
Indledning
En filmatisering betegnes som transformationen af ord til levende billeder. I dag
er ca. hele 85% af alle film filmatiseringer. En af de nyere filmatiseringer er
filmen Winter’s Bone (2010), som blev filmatiseret ud fra bogen med samme titel
”Winter’s Bone” af Daniel Woodrell (2006).
Denne opgave redegøre for det sociale ”Hillbilly” miljø som både filmen og
bogen illustrerer. Derefter analyseres og fortolkes selve fortællingen,
hovedpersonen Ree’s karakter og hendes forhold og hvordan det ovenstående
miljø er vist henholdsvis i filmen og i bogen. Der inkluderes også et citat fra
filmen, hvori der udføres en filmisk næranalyse.
Til slut vil der være en diskussion, om hvilke stilistiske valg Debra Granik
har taget i filmatiseringen af romanen. Der inkluderes også en opsamlende
konklusion.
Et Hillbilly samfund
Handlingen i begge værker udspiller sig i et amerikansk samfund, der er blevet
ladet i stikken, et såkaldt ”hillbilly” samfund. Det er et samfund, der stort set er
primitivt, fyldt med normer og hvor ære placeres højt på listen. Men det er også
et samfund fyldt med fattigdom, indavl og meth-kogere.
I Winter’s Bone følger vi hovedpersonen Ree, der er nødt til at finde sin
far, som lige er kommet ud af fængsel. Hun er nødt til at finde ham, fordi han har
brugt deres hus og grund som garanti for hans kaution. Hvis han ikke møder op i
retten mister de alt.
Ree bor sammen med sin psykisk syge mor og sine to søskende. Hun har
både moderrollen overfor sine søskende og hendes mor. Udover at hendes far er
forsvundet, skal hun også sørger for, at hendes familie ikke kommer til at sulte. I
hendes søgen efter hendes far finder hun hurtigt ud af, at blod ikke er tykkere
end vand for alle. Og hun må kæmpe en brav kamp, som medfører ydmygelse og
mangel på håb. Selve handlingen foregår i The Ozarks som består af de fire
amerikanske delstater Missouri, Arkansas, Oklahoma og Kansas. Ree bor i
Missouri, det er et afsondret fattigt bjergområde.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
4 ud af 19
De levende billeder vs. De skrevne ord
Winter’s Bone – både filmen og bogen – er en historie af en lidt nyere genre,
nemlig Country Noir. Det var Daniel Woodrell, forfatteren bag bogen, der
benyttede denne genre første gang, til at beskrive hans roman Give Us a
Kiss(1996). Debra Granik, instruktøren bag filmen, har prøvet at filmatisere
denne genre så autentisk som muligt, og det har lykkedes hende, man kan
ligefrem kalde genren Hillbilly Noir. Selve historien er også socialrealistisk,
hvilket ses tydelig både i bogen og i filmen.
Romanen Winter’s Bone blev skrevet i 2006 af Daniel Woodrell.
Handlingen tager sted i The Ozarks, hvor han selv er født og opvokset. Bogens
historie fangede instruktøren Debra Granik og den blev filmatiseret til filmen
Winter’s Bone i 2010. Filmen blev en stor succes og vandt bl.a. to priser til
Sundance Film Festival og fik 4 Oscar-nomineringer. Selve filmen er filmet On-
location, dvs. Samme sted som den egentlige handling tager sted. Endnu et twist
mht. filmen er, at en del af de skuespillere, der er med, er folk fra lokalsamfundet
i Missouri. Derfor bliver bogens karakterer på en måde vækket til live, eller
placeret i virkelighedens verden. Selve Hillbilly samfundet, som både bogen og
filmen skildrer, er et samfund afskåret fra resten af USA.
Tiden i begge værker er den samme. Handlingen er kronologisk og
foregår over ca. et par uger. Her tager bogen dog lidt afstand fra filmen, da der i
bogen er et enkel flashback, som indeholder historien om dengang Jessup – Ree’s
far – forlod dem. ”He said, ”Start lookin’ for me soon as you see my face. ’Til then,
don’t even wonder.”
i
Dette citat giver et hint om, at Jessup har rodet sig ud i noget
slemt, lige fra starten af, det kan seeren måske savne i filmen.
I bogen er der anvendt en 3. Persons fortæller. Fortælleren er
personbunden til Ree, og læseren ser derved hele historien fra Ree’s synsvinkel.
Hvilket er klart, da det er Ree’s historie, der følges både i bogen og i filmen.
Historien er centreret om Ree, der går igennem både ild og vand, uhyggelige
familiemedlemmer, voldssituationer osv. for at finde sin far, og sikre hendes
søskende og hendes families fremtid.
Historien er spækket med interessante karakterer som Teardrop, Sonya,
osv. Men den der gennemgår mest er hovedpersonen Ree.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
5 ud af 19
Ree’s kamp
Ree er som tidligere nævnt hovedpersonen. Hun bliver i bogen fremstillet
således, ”Ree, brunette and sixteen, with milk skin and arupt green eyes.”
ii
Hvorimod hun i filmen, stadig har en mælkehvid hud, men er blond. En anden
lille ændring er, at Ree i filmen er 17 år, op imod de 16 år i bogen. Det virker dog
ikke til at have nogen større betydning. I bogen virker Ree også lidt mere piget
ud ad til, end hun gør i filmen, ”Ree nearly always wore a dress or a skirt.”
iii
Igennem hele handlingsforløbet i bogen er det vinter, og der beskrives ofte hvor
koldt det er, så det virker en anelse surrealistisk for Ree, at rende rundt i kjoler
og nederdele. Det kunne evt. være fordi det er aflagt tøj, og hun ikke har råd til at
købe noget nyt. I filmen går hun konstant i slidte cowboybukser og hendes
mormors aflagte jakke. Hvilket passer lidt bedre til den kolde vinter. Selvom
vinteren i filmen ikke virker lige så kold som vinteren i bogen.
Ree Dolly er medlem af Dolly slægten, den slægt som lokalsamfundet stort
set består af. Dolly slægten har ikke noget godt omdømme, tvært imod, ”So many
Dolly kids were that way, ruined before they had chin hair, groomed to live outside
square law and abide by the remorseless blood-soaked commandments that
governed lives led outside square law.”
iv
De lever uden for loven, gør hvad de vil,
og ånder i det dårlige samfund, deres forfædre har skabt. Men Ree er ikke
ligesom en hver anden Dolly, hun kæmper for det hun tror på. Hun er hverken
afhængig af stoffer, eller koger dem selv.
Ree er en 16/17 årig teenager, der skal klare alt selv. Hendes
personlighed kan i bogen virke fortabt, fordi hun er blevet kastet direkte ind i
moderrollen. Ree er stædig, modig og viljestærk, hun sørger for alt, såsom at
kløve brænde, lave mad, følge børnene i skole, passe hendes mor, og tage
kampen op i egen hånd. I bogen er det klart, at Ree er en dagdrømmer, ”Ree
needed often to inject herself with pleasant sounds, (…) something that might bring
a moment’s rest.”
v
Dette er ikke inkluderet i filmen. Seeren ser hendes
høretelefoner, men det er det. I begge ønsker Ree at komme i militæret, det er
dog tydeliggjort i filmen. I filmen tager Ree til et møde, for at melde sig ind i
militæret, men også fordi hun får penge for det.
vi
Grunden til at denne scene er
tilføjet, kunne muligvis være fordi, den også skildrer Ree’s håb. I bogen håber
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
6 ud af 19
Ree både, at hun kan redde hendes søskendes fremtid, og at hun selv kan komme
til at rejse væk. Det skildrer scenen nemlig også.
I hendes kamp, for at finde sin far, er hendes drivkræft kærlighed og
omsorg overfor hendes søskende og mor. Hendes overlevelses instinkt fejler
ingenting, og det er ofte det, der redder hende. For Ree ligger konflikten i
miljøets normer. Hun befinder sig i et samfund kontrolleret af mænd, men hun
har ikke nogen mand til at klare tingene for hende, så hun må gøre det selv.
Hendes søgen efter hendes far forvandler sig til en kamp, da hun kæmper med liv
og sjæl for at få et svar. Ingen vil svare hende og ingen respekterer hende.
Jessup’s fejl er ikke Ree’s, men Dolly-klanen ønsker ikke at uddybe, hvad der
skete eller hvorfor han er væk, da det kan give nye vidne eller sågar sladrehanke.
De fleste er rædselsslagende for, hvad der vil ske, hvis de begynder at snakke om,
hvad der skete med Jessup, af frygt for at ende som ham. Men Ree har ikke noget
valg, hun kæmper mod denne frygt, bliver gennembanket, alt håb synes tabt, lige
indtil hun får sandheden at vide, og finder Jessup’s døde lig. Hun gennemgår alt
dette for hendes familie og opgiver hendes egne håb.
Moderrollen og forhold
I både romanen og filmen, har Ree moderrollen. Hendes mor er psykisk syg,
Jessup er forsvundet og hun har to små søskende at forsørge. I bogen har Ree to
små brødre, Harrold på 8 år og Sonny på 10 år. De er bedstevenner og bakker
hinanden op i alt. Harrold er meget omsorgsfuld og prøver til tider at trøste Ree,
hvorimod Sonny er en smule mere som Ree, han er meget modig. Sonny er dog
også en slagsbroder og ikke konfliktsky, hvilket skyldtes de sociale dårlige
forhold. I en alder af 10 år er Sonny manden i huset, og føler muligvis der ligger
en tung sten på hans skuldre hvorpå der står autoritet. I filmen har Ree også to
små søskende, her er Harrold dog skiftet ud med en pige, Ashley Dawn på 6 år. I
filmen er Sonny 12 år, hans karakter minder dog meget om den 10-årige Sonny
fra bogen. Hvorfor Granik har valgt at Ree skulle have en lillesøster i stedet for en
lillebror i bogen vides ikke, men det kunne evt. Være fordi, at Harrold er
karakteriseret som en omsorgsfuld og svag person, ved at vælge en pige i stedet
for, bliver disse karakteristikker tydeliggjort.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
7 ud af 19
Moderrollen vises i filmen i en masse forskellige scener. Den vises bl.a. i
scenen hvor Ree følger Sonny og Ashley i skole.
vii
I mens de går den lange vej,
prøver Ree at lære Ashley at stave og at regne. I andre scener vises det også
hvordan Ree laver mad til dem og lærer dem at overleve, at skyde og flå egern
osv. Det er det samme princip i bogen. Som tidligere nævnt lever Ree hver dag i
frygten for, at de kommer til at sulte. Denne frygt spejler sig i hendes søskende,
og det er derfor Harrold/Ashley er omsorgsfuld og Sonny er hård/beskyttende.
De er et billede på begge sider af Ree’s personlighed.
Ree har også moderrollen overfor sin mor. Som tidligere nævnt er hendes
mor psykisk syg, og kan derfor ikke klare sig uden Ree’s hjælp. Det har betydet at
Ree måtte blive voksen i en alder af 12 år. Hendes mor blev psykisk syg pga.
Jessup havde en affære da Ree var 12. I bogen er der beskrevet at moderen både
får aften og morgen piller. Morgenpillerne er ikke så gode, men når hun er på
sine aftenpiller, kan Ree til tider spørge hende til råds. Sådan er det slet ikke i
filmen. I filmen er Ree’s mor fortabt. I scenen hvor Ree spørger hendes mor til
råds, om hvor vidt hun skal sælge skoven eller ej, er det eneste hun kan få ud af
hende øjenkontakt.
viii
Det er endnu et nederlag for Ree, og hun må endnu engang
indse, at det er hende mod resten af verden.
Ree’s forhold til Teardrop er anspændt. I bogen virker det som om, at hun
er lige så bange for ham, som hun er for Thump Milton. Scenen hvor Ree besøger
Teadrop og Victoria, er en filmatisering af selv samme scene fra bogen.
ix
Udfaldet er det samme: Teadrop opfordrer kraftigt Ree til at lade være med at
lede efter Jessup. Men måden er anderledes. Teadrop er i bogen aggressiv, sur og
misbruger. Han virker mere omsorgsfuld i filmen en i bogen. I bogen giver han
Ree et par faretruende lussinger, hvor i mod han i filmen ’nøjes’ med at tage lidt
hårdt fat i hende. Teardrop er den tætteste familie Ree har, men han er desværre
også en del af det fortabte amfetamin-miljø.
Miljøet og de sociale forhold
Det ydre miljø og de sociale forhold i Winter’s bone er så virkelighedstro som
muligt. The Ozarks er et fattigt bjergområde, med ingen form for ny moderne
teknologi, fancy byområder eller nogen ordensmagt, der følger reglerne. Der er
fyldt med såkaldte Hillbillies også kendt som Redneck’s, som lever efter deres
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
8 ud af 19
eget æreskodeks. Det vigtigste at kunne, er at holde mund, og lade værre med at
stille spørgsmål. I Winter’s Bone er der næsten tale om indavl, de er alle medlem
af Dolly klanen, ellers så har de giftet sig ind i den.
Filmens anslag viser tydeligt den ovenstående problematik. Selve filmen
starter med et establishing-shot, som viser hvor Ree og hendes familie bor.
x
Det
er et øde og goldt område, med meget kolde farver og få biler som er placeret lidt
tilfældigt. Fattigdommen skinner endnu mere igennem i næste indstilling, hvor
Ree’s hus ses, og hendes to søskende hopper på trampolin.
xi
Igen er farverne
kolde, og det er efterår. Huset er lavet af træ og ser mindst 100 år gammelt ud.
Rundt omkring huset, er der gammelt faldefærdigt legetøj, som bare ligger og
flyder. Trampolinen, hvor hendes to søskende hopper, ser heller ikke alt for
sikker ud. Igennem hele filmen, er der ikke brugt mange filmiske virkemidler, for
at fremhæve hvor fattigt og primitivt dette lokalsamfund er, da billederne taler
for sig selv - filmen kan ligefrem virke dokumentarisk. Overordnet set er Ozarks
stedet, hvor en død mands afskårne hænder kan løse problemer og rette
balancen.
Sproget afspejler også fattigdom. I bogen virker sproget ældgammelt, det
er en blanding af amerikansk-engelsk, og kan sågar kaldtes Hillbilly slang. I
bogen er der heller ikke lagt skjul på den religiøse vinkel i sproget. Da Ree ser
muligheden for, at de kan mister alt, ser hun kun to udveje. Enten at ende som
hjemløse hunde hos Beelzebub – som betyder djævel – eller at finde sin far. I
filmen ligger der også en religiøs undertone, men der skal et vågent øje til for at
se den.
Hovederhvervet i samfundet er at koge og sælge krystalliseret amfetamin.
Det er det, stort set alle mændene i Dolly-klanen foretager sig. Det har resulteret
i dårlige minder med ordensmagten, det bærer tydeligt præg på resten af
familien. Ydermere så er det sådan, at hver karakter, selv hver frame af filmen og
hvert kapitel af bogen, svømmer igennem en tåge af tomhed og moralsk
råddenskab. Potentialet for vold svæver i luften ligesom cigaretrøg – selv om der
i virkeligheden ikke er nogen der ryger cigaretter, kun det der er stærkere –
Dette potentiale udvikler sig til vold i få udvalgte scener, scenen med Ree’s onkel
Teardrop og scenen hvor Ree bliver tæsket af Merlab og hendes søstre. Det er
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
9 ud af 19
her socialrealismen kommer ind. Filmen skildrer de svage i USA’s samfund, dem
der er blevet overset.
I bogen er der lagt stor vægt på naturen og vejret. Titlen på begge er trods
alt også Winter’s Bone. Især i bogen, men også i filmen, er det vinter så knoglerne
knager. Der er også symbolik i titlen, i form af vinter varsler død.
Skyggerne og det grå filter
I bogen bruges substantivet skygge ofte til at beskrive det fortabte, fattige miljø
som karaktererne fra Winter’s Bone befinder sig i. Skyggerne æder håbet væk,
tager alt det gode fra samfundet, og efterlader det goldt og fortabt. Der virker
ikke til at være håb for personerne i Winter’s Bone. Den sidste rest af godhed er
fjernet ved misbrug og forbrydelse. Alligevel drives skyggerne tilbage, da Ree
insisterer med uskyld og livskraft. Især for Teardrop bliver niecens problem en
mulighed for ny selvrespekt. Denne mulighed forsvinder dog, da Teardrop finder
ud af hvem, der har dræbt Jessup, ”She felt she was holding somebody doomed
who was already vanishing even as she squeezed her arms around his neck.(…) The
shadows were over them..”
xii
Her er det tydeligt at Teardrop er fortabt, skyggerne
har kløerne i ham, og de kommer aldrig til at se ham igen. Hvorimod Ree har
muligheden for at drive skyggerne tilbage pga. hendes uskyld og livskraft.
I filmen er der benyttet color grading. De fleste af scenerne er i
redigeringsfasen blevet pålagt et gråligt eller blåt filter. I starten af filmen virker
lyset umiddelbart til at være reallys, måske med en snært af low key-belysning.
Jo længere Ree bevæger sig ind i samfundet, i søgen efter hendes far, jo mere grå
bliver scenerne, for at skildre det faretruende fortabte miljø. Low key –
belysningen bliver mere og mere tydelig. Hver gang faren/stemningen stiger, er
der også tilføjet en nervepirrende ikke-diegetisk lyd. Dette ses bl.a. i scenen hvor
Ree opsøger Thump Milton i en kostald.
xiii
Ree følger efter Thump ud i en stor
hal, proppet med køer. Hun befinder sig selv på en metal gangbro over dem. At
hun ikke er velkommen der, er tydeligt. I denne scene skildrer det blålige lys
kulde og upersonlighed, det er tydeligt at Thump ikke ønsker at tale med hende.
Men Ree giver ikke op, jo mere hun råber og skriger, desto mere stiger den ikke-
diegetisk lyd. Alle virkemidlerne er et skrig om Ree’s skæbne, hendes ihærdighed
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
10 ud af 19
kommer her til at lede hende direkte ind i djævlens gab, men det er det eneste
hun kan gøre for at finde Jessup.
I sidste scene i filmen skildres Teardrop’s afsked lidt anderledes end i
bogen.
xiv
Det er langt fra et ligeså tydligt farvel. Efter han har spillet på Jessup’s
tamburin, fortæller han Ree, at han ved hvem, der har dræbt Jessup. Her er det
de kælkede linjer, i form af rækværket, der påviser, at håbet er ude for Teadrop.
At han ikke vil acceptere tamburinen er også et tegn. Og hvis man er vågen vil
man kunne se, at indstilling hvor han kører væk, er en smule mere grå end de
andre. Dette viser også i høj grad at Granik mestrer metoden ”show it don’t tell
it”.
Der er dog ikke benyttet et filter i alle faretruende scener i Winter’s Bone
for at tydeliggøre dem. Filmen er som tidligere nævnt filmet en anelse
dokumentarisk og derfor virker det som om, at Granik har sparet på de filmiske
virkemidler.
Filmisk næranalyse af selvvalgt citat
I scenen hvor Ree lige er blevet tæsket, er der faktisk benyttet en del virkemidler.
Scenen viser klimakset af Ree’s kamp, i søgen efter Jessup. Hun har gjort alt hvad
er i hendes magt.
xvxvi
Ree vågner kvæstet op i en garage fyldt med mistænksomme redskaber.
Det svage reallys kommer fra enkelte lamper i loftet. Det subjektive kamera
følger Ree’s slørede fokus, og sender et lille hint til seeren om, hvad der er sket.
Den langsomme rystende panorering fastslår at Ree ikke er alene. Skiftet til
Merlab’s slørede ansigt varsler uro. Det svage lys rammer Ree’s krop, den
diegetiske lyd af Merlab’s stemme sammen normal objektivet på Ree, der
tydeliggør hvor såret hun er, ligger ikke skjul på den trykkede stemning. Ree
spytter lige så stille sin tand ud, uden at der triller så meget som en tåre ned af
hendes kind. Der undslipper et bebrejdende blik fra hendes øjne, og vi følger
hendes hjerteskærende smerte ved endnu en panorering af personerne i
rummet, denne gang ikke lige så sløret, da hun er ved at genvinde sine kræfter.
Hun rejser sig hurtigt op, alt i mens et halvnær af Merlab’s ansigt viser hendes
fortvivlelse
xvii
– Måske er hun endelig begyndt at respektere Ree? Megan
kærtegner Ree’s kind, men Ree’s øjne brænder af had. Det tydelige frø perspektiv
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
11 ud af 19
bekræfter, at Megan har været med til at tæske hende. Ree har ikke mistet sin
modigheden, da hun smider en spydig kommentar lige i hovedet på to
faretruende mænd, på trods af deres magt over hende, som er tydeliggjort ved
frø perspektiv.
xviii
De kælkede linjer i baggrunden påviser hvor truende de
virkelig er - de er fuldstændig ligeglad med, hun er en pige, ingen skal blande sig i
deres sager. Hurtige kontinuitetsklipninger mellem Merlab og Megan og det
tydelige håndholdte kamera, viser fortvivlelsen i deres øjne. Da Ree næsten
ligegyldigt foreslår, at de kunne hjælpe hende, anvendes et klip i blikretning
tilbage til Megan, men Megan har ikke ændret sin mening. Hun ses stadig i frø
perspektiv med ansigtet væk fra lyset. Lyden af en port, der åbner, sniger sig ind
og Megan rykker sig hurtigt. Thump Milton kommer i en faretruende halvtotal
gående ind i rummet. Ree kryber sig sammen i frygt, reallyset oplyser hele
hendes ansigt og viser alle hendes følelser i et split sekund.
xix
Thump er ikke sky
for at tjekke hvor ilde tilredt Ree er i et to-skud, men Ree bevarer forfatningen.
Der klippes næsten usynligt over til Merlab, da Thump sender hende et
undersøgende blik. Thump kigger igen direkte ned på Ree, hatten skygger
næsten for hans øjne, Ree opnår det hun er kommet for - taletid. To hurtige
halvnær af Megan og en af de andre mænd, viser en lille snert af lettelse, men
anspændtheden er slet ikke væk. Ree sidder gennembanket placeret i det
gyldnesnit, hun sidder stiller og fattet og fremlægger sin sag, lyset i hendes ansigt
viser hendes styrke. Alt imens der klippes til Merlab, som nu står med ansigt i
fuld profil, og kigger søgende op på Thump. Hans reaktion på Ree’s hårdslående
tale, er tvetydig. Han ses stadig fra frø perspektiv, da han trækker vejret dybt,
vender sig om og går sin vej, og efterlader Ree uden håb, endnu engang.
Denne scene viser Ree’s livskraft, hendes evige viljestyrke og hendes mod.
Det håndholdte kamera, viser hvor faretruende en situation, hun i virkeligheden
befinder sig i, og det svage reallys afslører folks skjulte følelser. Selvom det lader
til, at Ree må gå tomhændet hjem, har Merlab’s fortvivlelse skabt et skjult håb.
Det er i filmverdenens sprog et såkaldt set-up, som senere efterfølges af et pay-
off, da Merlab og hendes søstre opsøger Ree, for at føre hende til Jessup’s lig.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
12 ud af 19
Debra Granik’s stilistiske valg
Som tidligere nævnt, ser det ved første indtryk, ikke ud til at Winter’s Bone er
spækket med filmiske virkemidler. Det skyldtes, at Debra Granik ville lave den så
virkelighedstro som muligt. Som filminstruktøren Kim Skotte, i en anmeldelse af
filmen på Politiken.dk, meget præcist beskriver det: ”Det er lykkedes Debra
Granik at filmatisere Daniel Woodrells Ozark-roman ’Winter’s Bone’ med en højst
bemærkelsesværdig autenticitet i miljøskildringen. Filmen er indspillet on location i
det sydlige Missouri, og det kan både ses og mærkes.”
xx
Selvom plottet er
forholdsvist simpelt, har Granik skildret der yderst interessant. Hun forstår
virkelig at benytte ”show it don’t tell it” metoden, og fanger sit publikum med
den uhyggelige, kolde sandhed, som ca. 2 mio. Af USA’s befolkning er en del af.
I et interview med Debra Granik fortæller hun om, hvor betaget hun blev
af det ukendte miljø, som bogen skildrer. Hun undrede sig over, hvorvidt det
kunne være sandt, og om Woodrell havde overdrevet miljøskildringen. Hun
fortæller bl.a. om, at hun tog til Missouri for at forstå miljøet, og endte med at
placere hele arenaen der, ved hjælp af nogle lokale fra Missouri. Hun fik lov til at
låne deres huse og endte sågar med at benytte mange af dem som karakterer i
filmen.
Det overstående har resulteret i at Granik har valgt at filmatisere Winter’s
Bone på en minimalistisk og simpel måde. Derved virker filmen en smule
dokumentarisk. De fleste anmeldelser er positive, og selve filmen har vundet
mange priser. Men for en pære dansk by beboer, er Hillbilly-samfundet så langt
væk fra virkeligheden, så det næsten virker urealistisk.
Konklusion
Selvom det lader til, at både bogen og filmen slutter med en lykkelig slutning, kan
disse forventninger skydes ned, da en karakter som Teardrop’s skæbne er
usikker. Det er ikke klart, hvad han har tænkt sig og gøre, og derfor er deres
skæbne usikker. Ree har gennemgået de mest forfærdelige udfordringer, både
fysisk og psykisk, men har formået at udvikle sig undervejs. Hun starter ud som
en teenager med hele verden imod sig, og ender som en heltinde, der er og skal
være forberedt på en masse nye udfordringer. Realiteterne ændres højst
sandsynligt aldrig. De vil fortsat bo i det fattige bjergområde i Missouri, Ree vil
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
13 ud af 19
altid have moderrollen og Hillbilly samfundet forbliver det samme. Men én ting
er sikkert, Ree har opnået den respekt og viljestyrke, der skal til for ikke at blive
suget ned i samfundets gabende hul.
Debra Granik’s filmatisering er en succes. Hun har vækket Woodrell’s
karakterer til live, ved bl.a. den utrolige autenticitet i miljøskildringen. Både
filmen og bogen, er meget mere end en god historie. Det er en realitet for 2. mio.
af Amerikas befolkning, og en veltrængt ’sandhed’ til resten af verden. Selvom
Ree Dolly er en fiktiv karakter, og selv om historien er opdigtet, betyder det ikke
det er mindre virkeligt. Virkeligheden ligger i den sandhed både Woodrell og
Granik skildrer med perfektion.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
14 ud af 19
Litteraturliste
Bøger:
Woodrell, Daniel: Winter's Bone, Back Bay Books, 2006. (Bog)
Film:
Granik, Debra, Winter’s Bone. 2010. (Film)
Granik, Debra, Interview, Ekstra materiale i Winter’s Bone, 2010
Links:
Information.dk: Et samfund, der blev ladet i stikken, Christian Monggaard,
http://www.information.dk/254987 - Besøgt d. (Internet)
Information.dk: Et forfrossent mesterværk, Eva Novrup Redvall,
http://www.information.dk/255521 - Besøgt d.
www.dfi.dk: Winter\'s Bone - Et undervisnings materiale. Udgivet af Lars
Knudsen. Internetadresse:
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-
skolen/Undervisningsmaterialer/Materialer-til-spillefilm/Winters-
Bone.aspx - Besøgt d. (Internet)
www.politiken.dk: Atypisk krimi afslører Amerikas iskolde bund. Udgivet
af Kim Skotte. Internetadresse:
http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/anmeldelser/ECE1159927/atyp
isk-krimi-afsloerer-amerikas-iskolde-bund/ - Besøgt d.
(Internet)
www.guardian.co.uk: Winter\'s Bone - Et undervisnings materiale.
Udgivet af Philip French. Internetadresse:
http://www.guardian.co.uk/film/2010/sep/19/winters-bone-film-
review - Besøgt d. (Internet)
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
15 ud af 19
Bilag A.
Shot to shot analyse: 50:51-53:28
Indstilling 1: Lampe
- Håndholdt kamera
- Close-up af lampe
- Reallys
- Kælkede linjer
Indstilling 2: Kæde
- Håndholdt kamera
- Close-up af kæden + tilt
- Tele – fokus på kæden
Indstilling 3: Slørede mennesker
- Håndholdt kamera
- Panorering m. Sløret fokus
- Halvnær
- Subjektiv kamera – Ses fra Ree’s
pov.
Indstilling 4: Merlab, sløret
- Håndholdt kamera
- Tilt
- Merlab i det gyldne snit.
- Sløret fokus subjektivt kamera.
Indstilling 5: Metal redskab
- Håndholdt kamera
- Close-up af metal redskab
- Kælkede linjer
Indstilling 6: Ree
- Håndholdt kamera
- Reallyd
- Ree i det gyldne snit
- Normal objektiv
Indstilling 7: Merlab + søstre
- Håndholdt kamera
- Reallyd
- Halvnær af Merlab
- Tele fokus på Merlab
Indstilling 8: Ree
- Håndholdt kamera
- Halvtotal/normalobjektiv
- Ree placeret i det gyldne snit
Indstilling 9: Little Arthur osv.
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Panorering
- Sløret fokus subjektivt kamera
Indstilling 10: Ree
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Reallys
Indstilling 11: Merlab
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Reallys
- Tele
Indstilling 12: Ree
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Reallys
Indstilling 13: Megan
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Tele
- Reallys
- Frø pers.
Indstilling 14: Ree
- Håndholdt kamera
- Reallys
- Halvtotal
Indstilling 15: 2 barske mænd
- Håndholdt kamera
- Frø pers.
- Reallys
- Kælkede linjer
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
16 ud af 19
Indstilling 16: Megan
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Reallys
- Tele
Indstilling 17: Merlab
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Reallys
Indstilling 18: Megan
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Frø pers.
- Tele
- Reallys
Indstilling 19: Ree
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Reallys
Indstilling 20: Megan
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- tele
- Reallys
- Frø pers.
- Tilt
Indstilling 21: 3 af de barske mænd
- Håndholdt kamera
- Tele
- Halvtotal
- Reallys
Indstilling 22: Thump Milton
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Reallys
- Tele
- Frø pers.
Indstilling 23: Ree
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Reallys
Indstilling 24: Thump Milton
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Tele
- Reallys
- Frø pers.
- Thump er placeret i det gyldne snit.
Indstilling 25: Ree
- Håndholdt kamera
- Halv total
- To-skud
- Reallys
Indstilling 26: Thump Milton
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Reallys
- Tele
Indstilling 27: Merlab + søstre
- Håndholdt kamera
- Frø pers.
- Halvnær
- Tele
- Reallys
- Kælkede linjer
Indstilling 28: Thump Milton
- Håndholdt kamera
- Frø pers.
- Tele
- Reallys
- Han er placeret i det gyldne snit
Indstilling 29: 1 af de barske mænd
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Reallys
- Tele
Indstilling 30: Megan
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Reallys
- tele
- Frø pers.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
17 ud af 19
Indstilling 31: Ree
- Håndholdt kamera
- Halvtotal
- Reallys
- Hun er placeret i det gyldne snit
Indstilling 32: Merlab + søstre
- Håndholdt kamera
- Tre-skud
- Tele
- Halvnær
- Reallys
- Kælkede linjer
Indstilling 33: Thump Milton
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Frø pers.
- Reallys.
Indstilling 34: Ree
- Håndhold kamera
- Halvtotal
- Reallys
Indstilling 35: Thump Milton
- Håndholdt kamera
- Halvnær
- Frø pers.
- Reallys
NB: I hele scenen er der benyttet
håndholdt kamera og reallys.
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
18 ud af 19
Bilag B.
Billede 1 – Merlab.
Billede 2 – To barske mænd
Billede 3 – Ree
EN-ME 20/12-12
Sct. Knuds Gymnasium SRO
19 ud af 19
i
Winter’s Bone, 2006, Daniel Woodrell, s. 4, l. 26-27
ii
Winter’s Bone, 2006, Daniel Woodrell, s. 3, l. 12-13
iii
Winter’s Bone, 2006, Daniel Woodrell, s. 20, l. 9
iv
Winter’s Bone, 2006, Daniel Woodrell, s. 8, ll. 9-12
v
Winter’s Bone, 2006, Daniel Woodrell, s. 10, l. 2-8
vi
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 1:04:44-1:05:11
vii
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 03:40-04:04
viii
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 43:04- 44:42
ix
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 14:12-17:54
x
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 0:22-0:30
xi
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 0:31-0:40
xii
Winter’s Bone, 2006, Daniel Woodrell, s. 192-193, l. 26 s. 192 – l. 1 s. 193
xiii
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 48:57-
50:02
xiv
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 1:28:29 – 1:31:07
xv
Winter’s Bone, 2010, Debra Granik, 50:51-53:28
xvi
Shot to shot analyse, Bilag A.
xvii
Bilag B, billede 1
xviii
Bilag B, billede 2
xix
Bilag B, billede 3
xx
”Det er koldt på den varme måde i Debra Graniks prisvinder ’Winter’s Bone’,
Kim Skotte, politiken.dk, l. 26-29