Det 20énde århundredes
kvindekampe
Kampen i begyndelsen af det 20énde århundrede og kampen i 1960-70érne
(Emmelin Pankhurst arresteret p.g.a
ulovlige metoder brugt i kampen for
kvindernes stemmret i England.)
Nogle mener at
STX 3.g
Weldon er feminist,
andre ikke. Hun siger
selv at hun bare
skriver om det der
sker omkring hende.
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
1
This assignment is about the Women’s Movement in the beginning of
the 20
th
century and the 1960
th
and 1970
th
. First I will account for the
women’s position in the beginning of the 20
th
century and for the
suffragettes and the suffragists’ battle against Government. Second I
will bring an analysis of the novel: Praxis by Fay Weldon and compare
it to the Women’s Movement in the 1960
th
and 1970
th
. Third, and to
an end, I will compare the two battles of the women in the 20
th
century.
I have received an enclosure: Germain Greer, which I use in the
analysis of Praxis. The reason why I chose Praxis , instead of another
novel, was because the novel was written in 1978 and because of the
fact that the story is about the Women’s Liberation in the 1960
th
and
1970
th
. Praxis is a picture of the hole Women’s Movement, and by
that, a source to the liberation in the 1960
th
and 1970
th
. The
Women’s Movement in the 1960
th
and 1970
th
was nothing compared
to the Suffragettes. When the Women’s Movement demonstrated,
the Suffragettes used the power of arson. Besides, the early battle
was about equal values while the later battle was about equal right
and sexual liberation.
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
2
Indledning……………………………………………………………………………………………………………………………………………. side 3
Den engelske kvindes situation i begyndelsen af det 20. århundrede…………………………………………………. side 4
Organisationener og kampen………………………………………………………………………………………… side 5
NSWS……………………………………………………………………………………………………………………... side 5
NUWSS…………………………………………………………………………………………………………………… side 5
WSPU……………………………………………………………………………………………………………………… side 6
Mænd med i kampen……………………………………………………………………………………………… side 7
Krigen…………………………………………………………………………………………………………………….. side 7
Praxis og kampen i 1960érne og 70érne………………………………………………………………………………………………. side 8
Fay Weldons kvindeskildringer……………………………………………………………………………………… side 8
Praxis i kampen I 1960’erne og 1970’erne…………………………………………………………………… side 10
Kvindebevægelsen……………………………………………………………………………………..………… side 10
Mandens opfattelse af kvinden……………………………………………………………………………. side 12
Praxis, som et billede på hele kvindeligheden………………………………………………………. side 12
Fay Weldon…………………………………………………………………………………………………………… side 13
Praxis deler liv………………………………………………………………………………………………………. side 14
De to kvindekampe i det 20. århundrede…………………………………………………………………………………………… side 17
Juridisk kamp vs. Kamp for frigørelse………………………………………………………………………….. side 17
Ligestilling vs. Ligeværd………………………………………………………………………………………………. side 17
Bilag
1. German Greer answers the phone fra Woman’s Lib. Topics of our Time, Munksgaard 1975 ISBN 87-
2. Extract from a pamphlet published by the NUWSS in 1911 (PRO ref: PRO 30/69/1834) fra
http://www.nationalarchives.gov.uk/education/britain1906to1918/g4/cs2/g4cs2s4b.htm
d.15.12.19
3. Interview med Fay Weldon af Lotte Garbers http://www.lottegarbers.dk/docs/word_10.pdf
d.16.12.10
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
3
Kvindekampe, er det ikke lidt passé? Jo og nej. Grunden til jeg har valgt at skrive om kvindens rolle og
stilling i begyndelsen af det 20’ende århundrede og i ’erne, er at jeg har hørt andet end negativt,
fra mænd, og positivt, fra kvinder, om kvindekampene. Jeg fandt videre ud af at Fay Weldon, er en kvinde
der både taler for og imod feminismen. Det synes jeg lød spændende og valgte så bogen Praxis, da den er
skrevet sidst i 1970’erne og fordi den omhandler kvinderne i tiden helt fra 1920’erne til 1970’erne. De 2
kvindekampe er mere bakketoppe efter hinanden, end de er 2 adskilte begivenheder. Godt nok skete der
ikke meget i kvindekampen under krigene eller i mellemkrigsårene, men lidt skete der alligevel.
Jeg vil i denne opgave redegøre for den engelske kvindens situation i begyndelsen af det 20. århundrede og
om hvordan Suffragisterne og Suffragetterne kæmpede imod regeringen, kun bestående af mænd. Herefter
vil jeg analysere og fortolke Praxis , med fokus på Fay Weldons kvindeskildringer, med henblik få at sætte
roman ind i 1960’ern og 1970’ernes kvindekamp. Til sidst vil jeg sammenligne de 2 kvindekampe, med
henblik på både at finde forskelle og ligheder i metoder og ideologier.
Jeg vil benytte følgende forkortelse i min opgave: PX ss.9 for Praxis side 9 i den udgave, der er anført i
litteraturlisten.
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
4
Forholdende i England
Imperialismen -industrialiseringen
Begyndelsen af 1900-tallet var præget af forandringer. Industrialiseringen medførte ændringer i England.
10 millioner landmænd blev til 30 millioner indbyggere, et total skift fra landbrug til by og industri. Pludselig
var den almene engelske borger ikke land mand, men arbejder. Byerne skulle rumme mange mennesker og
en arbejder havde ofte kun en lille lejlighed til ham og hans familie. Der blev talt at ud af befolkningen, var
1/3 under fattigdomsgrænsen. Arbejderne var utilfredse med deres kummerlige forhold, men én arbejder
havde ikke noget at skulle have sagt. Arbejdsgiveren ville bare fyre ham og ansætte en af de mange andre
mænd, som manglede arbejde.
1
Arbejderne fandt ud af at organiserede sig og opdagede styrken og
virkningen af at stå sammen. Fagbevægelsen opstod og arbejderne fik på den måde indflydelse på
arbejdsvilkårene og ikke mindst lønnen. Også kvinderne organiserede sig grupper og senere hen opstod
rene kvindefagforeninger, men det står også beskrevet senere i opgaven.
Kvindebevægelsens start
Allerede i 1850érne samlede Barbara Leigh Smith, senere gift Bodichon, mange af kvindeaktiviteterne i sit
hus på Langharm Place i London. Barbara og kvinderne fra Langharm Place, trådte for første gang ud i
offentligheden ved et lovforslag der omhandlede skilsmisse, dog uden held første gang. Der blev senere
vedtaget en lov, der gjorde det muligt at blive skilt, dog nemmere for mænd end for kvinder. Også
prostitutionsloven blev ophævet efter den victorianske kvinde, Josephine Butler og en journalist havde:
bevist, at det var muligt at sælge piger på ca. tolv år til prostitution.
2
Efterfølgende var der ingen partier
der ville eller turde, pågrund af frygt for næste valg, tage sig af de sociale problemer der lå til grund for
prostitutionen.
De feministiske organisationer kæmpede generelt ikke direkte de fattige kvinders kamp, de var jo selv
respektable kvinder. Det er nok misvisende at kalde det en kamp på dette tidspunkt, da kvinderne fra
Langharm Place var meget forsigtige i deres metoder til at påvirke samfundets udvikling. Der blev senere
brugt mere voldelige metoder, hvor bevægelsen, som er blevet en organisation på dette tidspunkt, må
splittes pga. uenighed om rigtigheden i dette. Kvinderne på Langharm Place var overbeviste om at hvis
kvinderne fik stemmeret ville alle kvinders problemer løse sig, og gik derfor ind i kampen med en stærk
overbevisning om at det var det rigtige at gøre. Man kan stå og se tilbage i dag og se at kvindernes ret til at
stemme ikke fjernede kvindens problemer, men faktisk gjorde dem mere bevidste om de uretfærdige
forskelsbehandlinger der fandt sted omkring dem.
Selvom Kvinderne lagde meget af deres arbejde i stemmeretten, kæmpede de også en kamp for bedre
vilkår for uddannelsen af kvinder. Den påbegyndtes allerede i starten af 1800-tallet og i starten af 1900-
tallet var meget af kampen ovre og kun Oxford og Cambridge manglede fuld ligestilling for kvinder. Den
fulde ligestilling blev først givet på Oxford i 1920 og på Cambridge i 1947.
1
20th-century Britain ss 7-9
2
Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor ss.236
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
5
Kvinderne organiserede sig også inden for arbejderbevægelsen som nævnt tidligere. Disse grupper, senere
organisationer og fagforeninger, opstod fra omkring 1850 og frem til begyndelsen af 1900-tallet.
Fagforeninger der kun bestod af kvinder var ikke unormalt, både fordi mændene ikke ville tage kvinder ind,
da de frygtede for løn-trykkende konkurrence, og fordi mange arbejdspladser kun bestod af kvindelige
arbejdere. Denne kvindebevægelse betegnede sig selv som den ”proletariske bevægelse”
3
I løbet af 10 år var der blevet dannet mange små kvindegrupper rundt omkring i England . I 1871 samlede
de mange disse små og store kvindegrupper sig i organisationen: »The National Society for Women’s
Suffrage«, NSWS.
4
Organisationer og kampen
NSWS –The National Society for Women´s Suffrage
I 1871 samlede man mange af de små grupper i en stor organisation, for at stå stærkere. Der skete
fremskridt hele tiden. I 1880 fik kvinder stemmeret på øen Man. Enkelte kvinder kom ind da der blev
indført amtsråd. Utilfredsheden over ikke at have indflydelse på lovenes tilblivelse, motiverede kvinderne
en tid. Det uundgåelige skete: Kvinderne blev trætte, nogle opgav og sagen kedede efterhånden pressen. I
1897 blev gruppen opløst på grund af interne stridigheder og en ny organisation, NUWSS: National Union of
Women’s Suffrage Societies, opstår.
Suffragisterne NUWSS-Natinal Union of Women’s Suffrage Societies
I 1897 blev NUWSS som sagt stiftet med Millicent Garret Fawcett som formand. NUWSS’s medlemmer,
også kaldet suffragisterne, var dygtige papir-arbejdere. De førte protokol og skrev referater og var pinlige
omhyggelige med deres arbejde. Dette betød også at prosessen gik langsomt. 411 selvstyrende
lokalforeninger skulle høres hver eneste gang der skulle tages en beslutning. Til trods for de omfattende
dagsordner, fungerede NUWSS og der blev holdt omkring 50 møder hver eneste aften. Ydermere kan man
se på kilden, en pjece udsendt af NUWSS: Estract from a pamphlet puplished by the NUWSS in 1911, at det
var en stærkt voksende organisation i starten af det 20’ende århundrede. Fra , på bare 2 år,
voksede organisationen fra 70 enheder til 204 enheder: Antallet af medlemmer udviklede sig fra 13.161 til
23.376 medlemmer. I samme pjece står der kort og præcist hvad NUWSS’s formål er:
“The National Union, in fact, takes part in all general and by-elections, and regards
this part of its work as the most important it has to do, both as propaganda and as a
means of bringing pressure to bear upon the Government. Its election policy is to
OPPOSE ITS ENEMIES AND SUPPORT ITS FRIENDS, and in carrying out this policy it
DISREGARDS ALL PARTIES.”
5
Oversættelse: Den landsdækkende forening, tager faktisk del i alle generelle og suppleringsvalg og betragter denne del af foreningens
arbejde, som det vigtigste foreningen kan gøre, både som propaganda og som en middel til at lægge pres der, skal bæres, på regeringen.
3
I marxistisk teori: Den ejendomsløse klasse, som er nødsaget til at sælge sit eneste aktiv, nemlig sin arbejdskraft til
kapitalisterne.(ss 480 i Den Store Danske Encyklopædi, bind 15)
4
Afsnittet ”Kvindebevægelsens start” er inspireret af: Kvindebevægelsens hvem, hvad, hvor ss.235-236
5
Bilag: Estract from a pamphlet puplished by the NUWSS in 1911 se linje 19
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
6
Foreningens valgpolitik er at sætte sig imod foreningens fjender og støtte dens venner, og ved gennemførelsen af denne politik,
tilsidesætte alle partier.
Citatet viser tydeligt at det ikke bare var for dem selv, at suffragistene lavede papir-arbejde, men for også
at blande sig i politik og prøve på ordentlig vis at få kvinders stemmeret på dagsordnen i underhuset. Dette
skete op til flere gange også til anden behandling i underhuset, men der blev gjort nar af punktet og tiden
blev i stedet brugt på det forrige punkt på dagsordnen. Modstanderne hævdede, at kvinder ikke havde
forstand på politik og ikke burde bevæge sig ud i den offentlige sfære, men forblive i den private.
6
Først i
1917 kom kvindestemmeretten på dagsordnen i underhuset, med udslag. Det blev i 1918 vedtaget at
kvinder over 30, der opfyldte betingelserne til kommunal valgret, skulle have stemmeret til underhuset.
Kvinderne opnåede dog først samme rettigheder som mændene i 1928.
7
I Danmark kunne kvinderne
allerede stemme til kommunevalget i 1909.
8
1903 splittes organisationen igen: Den anti-voldelige organisation: NUWSS og den militante organisation:
WSPU. Begge organisationer kæmpede for kvinders stemmeret, bare på hver sin måde.
Suffragetterne(WSPU)
Suffragetterne var til forskel fra Suffragistene, ikke bange for at bruge vold i kampen for kvindernes
stemmeret. Suffragetterne opstod som sagt i 1903, hvor en gruppe kvinder, med Emmeline
Pankhurst() i spidsen, ville mere end bare at ordne med papir. Emmeline stiftede WSPU sammen
med sin datter, juristen Christabel Pankhurst. Egentlig var hele familien Pankhurst involveret i kampen for
kvindernes stemmeret. Det var efter Emmelines mands død at alle børnene blev aktive i kampen. WSPU
brugte mange skrækkelige metoder for at få politikerne til bare at drøfte kvindernes stemmeret. Den mest
berygtede aktion, er nok da Emily Wilding Davison går ud foran hestene, der trækker kongens vogn. Hun
går ud foran hestene med et banner, bliver stampet ned af hestene og dør senere på hospitalet af
kvæstelserne. Flere af kvinderne fra WSPU sad i fængsel op til flere gange, bl.a. på grund af rudeknusninger,
ildspåsættelse, brandbomber, stenkastning og forstyrrende optøjer til politiske møder. Kvinderne fandt
hurtigt ud af at de fik forholdsvis lange domme og prøvede derfor at komme ud før ved at sultestrejke.
Regeringens løsning på det, blev tvangsfodring af de sultestrejkende. Man mente ikke at det var skadeligt,
for sådan fodrede man også sindssyge på dette tidspunkt. Realiteten var dog at kvinderne fik langvarige
skader og men for resten af deres liv, på grund af fængselsbetjentenes naturlige uvidenhed og lægernes
travle ekspertise. Regeringen vedtog dog, i 1913, kat og mus-loven så det blev lovligt at sætte
sultestrejkende aktivister fri, for så at fængsle dem igen, når de havde genvundet helbredet.
9
Suffragetterne og Suffragisterne var meget uenige om mange ting, men kæmpede stadig på samme side.
Emmeline Pankhurst og Millicent Garrat Fawcett havde kontakt over flere omgange, bl.a. igennem
Millicents søster, Elisabeth Garret Anderson, og søsterens datter. De skiftede begge fra NUWSS til WSPU,
men Millicents søster kunne dog ikke forene sig med Emmelines metode og facon. Datteren blev hos
Emmeline og kæmpede en brag kamp, som omfattede mere end en fængselsdom.
6
Den Store Danske Encyklopædi - Bind 11, ss 432
7
Kvindebevægelsen hvem-hvad-hvor ss 238+243
8
http://www.kvinfo.dk/side/1040/ d.08.12.10
9
Den Stor Danske Encyklopædi bind 15 ss 22
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
7
Mænd med i kampen
Der var også nogle mænd med i kampen for kvinders stemmeret. Richard M. Pankhurst, som var sagfører
og politiker, havde sammen med Emmline meldt sig ind i The Independet Labour Party. De håbede at kunne
påvirke politikere til en overbevisning om at kvinderne skulle have stemmeret. En anden datter af
Emmeline Pankhurst, var Sylvia Pankhurst. Hun bakkede ud af WSPU, da 1. Verdenskrig brød ud, da hun
ville fortsætte kampen for kvindernes stemmeret sammen med mændene. WSPU var nemlig udelukkende
kvinder og de ønskede ikke mandlige medlemmer, selvom Emmeline havde oplevet sin mand, deltagende i
kampen for kvindernes stemmeret. Hun fandt ud af at hun i samarbejde med arbejder-bevægelsen, East
London Federation, kunne får lov til at kæmpe side om side med både mænd og kvinder.
10
Krigen
Flere og flere mænd drog i krig under 1. Verdenkrig i 1914-18. Da suffragetterne lavede en demonstration I
Whitehall, hvor de krævede ret til at arbejde, skaffede Lloyd George endelig kvinderne arbejde. For at
hjælpe kvinderne ind i industrimarkedet, blev der givet en ministeriel bevilling, hvor der også blev indgået
aftaler med fagforeningerne om at det var tilladt at erstatte mandlig arbejdskræft med kvindelig
arbejdskraft så længe krigen hærgede. Kvinderne fik arbejde ved drejebækene, de nittede skibe,
fremstillede fly-propeller og Lastvognsmotorer. De Kvindelige arbejder fik tilnavnet, Kanariefugle, da
sprængstoffet far granaterne farvede deres hænder og ansigter gule.I krigen deltog 40.000 kvinder som
kontorister, telefonpasserer, kokke, servitricer og chaufførrer. De var alle med i corpset, WAAC – The
Women’s Army Auxiliary Corps, som udspang af Women’s Legion. Der ud over var der også en del kvinder
som meldte sig som frivillige sygeplejersker igennem VADS –Volenteer Aid Detechments. De var flere gange
udsat for bombementer under Zeppeliner angreb på basere, men til trods for det var der nogle kvinder der
drømte om at gøre tjeneste ved fronten. En af de kvinder fulgte sin drøm og blev den eneste kvinde, der
kendes til, der blev soldat under 1. Verdenskrig. Hun blev ikke bare soldat, men ældste sergant i den
serbiske hær. En anden kvinde der heller ikke kunne får nok af eventyr og spændning, var Dr. Elsie Maud
Inglis. Hun blev hos de sårede serbere på den russiske front, til trods for at hun var blevet hjemkaldt. Der
organiserede hun medicinske suffragettehold til de allierede, under Bolsjevikkaosset. Da hun kom hjem,
døende, insisterede hun på at gå i land selv og 10.000 mødte op til hendes begravelse.
11
I Woowich-
arsenalet var der kun 10 kvinder ansat ved krigens begyndelse, men 24.000 ved krigens ende. Denne
ændring i kvindens situation, og de kvindelige lægers krav om ligeløn fra Krigsministereiet, varslede om nye
tider for både mænd og kvinder. Suffragetterne, kvindebevægelsen, lavede et slogan der hed: ”Stem både
på heltinder og helte”.
12
10
Den Stor Danske Encyklopædi bind 15 ss 21
11
Afsnittet er inspireret af Britiske billeder ss 104-105
12
Britiske Billeder ss 105
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
8
Praxis af Fay Weldon blev publiceret I Storbritannien af Hodder & Stoughton Limited 1978
”Weldon´s most directly feminist novel… A narrative that convinces, horrifies, and entertains” –Library
Journal (Bagsiden af bogen: Praxis)
Det kan diskuteres om Fay Weldon er feminist, men romanen Praxis omhandler i hvert fald feminismen i
60’erne og 70’erne. Fay Weldon beskriver hvordan kvindens rolle, stilling og situation var helt fra 1920’erne
og frem til 1970’erne. Romanen er opbygget af 25 kapitler, hvor hvert andet kapitel er en jeg-fortæller og
hvert andet en 3.persons-fortæller. Jeg-fortælleren er Praxis, som fortæller, i nutid, om både fortid, nutid
og fremtid. Når vi møder jeg-fortælleren, Praxis, i kapitel 2, er hun sidt i 40érne eller først i 50érne, er lige
blevet løsladt efter 2 års i fængsel og både hendes tå og albue er skadet. I kapitel 2 får man, ud over en
præsentation af Praxis, et lille hint til at det også er Praxis, der fortæller i de kapitler hvor fortælleren er en
3.persons fortæller.
I, Praxis Duveen, being old and scarecely in my right mind, now bequeath you my
memories. They may help you: they certainly do nothing to substain me, let alone
assist my bones to chamber out of the bath. (Praxis, kap.2, s.15, l.9)
Praxis fortæller altså i hvert andet kapitel i jeg-fortæller og hvert andet i 3.persons fortæller.I citatet ser
man at Praxis ønsker at dele alle hendes minder med læseren: fra hendes barndom, ungdomsliv og
voksenliv. Virkningen af at bogen skifter fortællertype er spændende. Når en tekst er skrevet med en jeg-
fortæller bliver historien personlig for læseren. Man får en fornemmelse af at sidde i samme stue som
Praxis. Normalt giver en 3. persons fortæller, en afstand til det der foregår, men skiftet i fortællerteknikken
gør at man bringer den personlige jeg-fortæller-relation med over i kapitlerne hvor Praxis er
3.personsfortæller. Romanen bliver derved en veksling mellem Praxis’ stue og rejsen tilbage i tiden gennem
Praxis’ minder. En rejse, hvor Praxis både er fortæller og aktør på en gang. Disse spring i tid gør at romanen
ikke er kronologisk, alle tilbageblikkene er nævnt i kronologisk rækkefølge. Det er ”stue”-kapitlerne der
bryder kronologien. 3.persons fortælleren er i et og samme kapitel en objektiv, alvidende
3.personsfortæller og en meget subjektiv, bundet 3. persons fortæller. Det faktum at det er praxis der
fortæller, som 3. persons fortæller, gør at fortællingen er bundet fast til Praxis’ synsvinkel. Til gengæld
bliver hele romanen en kilde til hvordan Praxis tænker om: andre mennesker, familie, job, ægtefæller, børn
og ikke mindst andre kvinder.
Fay Weldons kvindeskildringer
I romanen Praxis, møder man rigtig mange kvindeskæbner. Stærke kvinder, svage kvinder, smukke kvinder,
grimme kvinder, vilde kvinder, milde kvinder, kloge kvinder og dumme kvinder. Man følger, for det første,
Praxis helt fra 5-års alderen og følger hende helt til hun er omkring 50 år gammel. Praxis linker alle disse
kvinder sammen. Igennem Praxis’ tilbageblik/minder møder man hendes søster Hilda med jævne
mellemrum. Hilda er i Praxis’ øjne blevet skør efter at Praxis’ mor bliver indlagt på psykiatriskafdeling.
13
Hilda, før kaldet Hypathia, er den ældste og er meget dominerende overfor Praxis. Hilda bliver aldrig gift og
13
Px ss 52
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
9
får ingen børn, men hun får en god uddannelse og bliver en dygtig karrierekvinde. Hun er ofte kold og
kynisk overfor Praxis. ”You should have rung to make an appointment,”. Det må man kalde en kold
velkomst af sin søster. Og lige inden denne velkomst, har Praxis beskrevet hende som ”palely cool, and her
brown eyes cold.”
14
Praxis føler sig underlegen sin søster og under en deprimerende periode råbte hun i
frustration: Mother, what kind of world did you bring me into? (…) Hilda, have you no idea what it is to be
like me?
15
Hun vælger dog at holde frustrationen for sig selv. Hendes mor, Lusy, er psykisk syg og Hilda
vælger ikke at besøge hende efter få års indlæggelse. De første mange år bliver Lucy behandlet, som man
gjorde på den tid, ved at blive iført en spændetrøje. Senere bliver medicin en anerkendt behandling af
psykisk syge. Lucy får også medicin, og bliver så stabil at hun når at flytte hjem til 109 Holden Road før hun
dør.
Praxis flytter væk fra 109 Holden Road, imens hun går på college. Hun bor hos sin engelsklærer, som en
aften beslutter sig for at gøre noget vildt og ender med at gå i seng med 3 mænd på én aften. Miss Leonard,
som hun hedder, bliver gravid, dør under fødslen og så står Praxis tilbage med barnet, baby Mary. Mary er
et kløgtigt barn og klare sig godt, men er lidt kold af sind. ”She was friendly, but cool: a rather severe and
unsmiling young woman.”
16
Praxis kan mærke at Mary tager lidt afstand fra hende efter at Praxis har forladt
kæresten og samboen, Willie. Mary beslutter sig for at bo hos Willie. Hun bliver senere gift, så hun må
opgive medicinstudiet. Hun får også to dejlige børn, men hendes mand forlader hende og hun står pludselig
på egne ben, med to små børn. Hun kommer til Praxis og fortæller at hun vil tage medicinstudiet op igen,
men der kommer en graviditet i vejen. Praxis råder Mary til at få en abort, men Mary vil ikke påfører en
anden den opgave. Mary er blevet gravid fordi hun ikke brugte prævention: ”I like sex,” said Mary, blandy.
”And it’t much more exciting without contraceptives.”
17
En typisk holdning blandt unge i 70’erne. I et
interview Germain Greer, diskutere Mrs Brander-Dunbar med Germain Greer om p-pillen og fri abort giver
mindre eller større seksuel frihed. Greer mener selvfølgelig, som feminist, at det giver en større frihed, men
journalisten er bekymret for at p-pillen vil kvinden til at tænke at hun så skal gå i seng med alle dem som
spørger. Der mener Greer at kvinden i england altid kan sige nej. Hun mener at selv prostituerede kan sige
nej til klienter, hvis de vil.
Mary sagde ikke nej, bliver derfor gravid og føder en lille dreng. Praxis tager hen og besøger Mary på
hospitalet. Barnet har downsyndrom, så Praxis bliver straks mere nervøs for Marys fremtid. Praxis kan ikke
klare tanken om at Mary nu igen skal opgive sin drøm, så hun kvæler barnet imens Mary er på toilettet.
Her vender historien, samtidig med at det er romanens klimax. .., it’s the culmination of everything these
woman have gone through in our society. Praxis wanted to liberate har step-daughter Mary, who otherwise
would be put into lifetime’s servitude by her loving female nature.
18
Skriver Fay Weldon selv om denne
episode fra romanen. Praxis går ned på stranden og høre den røde dværg (rød stjerne), som hun har kaldt
Betelgeuse, tale til hende.
19
Det er ikke første gang at universet taler til Praxis, men denne gang bad
Betelgeuse hende ikke om at vente, men om at sige sandheden. Praxis får en døm på 2 år, men under
rettergangen nævner Praxis et dilemma som får mange til at stoppe op. ”I see nothing worse in killing a
14
PX ss 141
15
PX ss 108
16
PX ss 203
17
PX ss 239
18
Women Novelists Today ss 114
19
PX ss 243
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
10
four-day-old imperfect baby than in killinng a four-month-old perfect foetus. Exept that ot’s more
disafreeable to do.”
20
På en måde er det grotesk det hun har gjort, men man sidder alligevel tilbage som
læser og tror på at Praxis gjorde det rigtige. Hun gjorde det jo af kærlighed til Mary. I set my Mary free by
impisononing myself: that is sufficient reward for the likes of me.
21
Praxis ofre sig for det hun tror på.
En anden vigtig kvindeskikkelse i romanen er Irma. Det år Praxis er på Universitetet bor hun i samme
opgang som Irma. På dette tidspunkt er der ikke nogen der bryder sig om Irma, men de beundre hende.
22
Det er som om Irma vælger Praxis som veninde, Praxis forstå det i hvert fald ikke. Irma spiller kostbar
overfor fyrene og er meget kritisk. Hun har en taktik til hvordan hun kan få den perfekte mand. Hun lader
som om hun får C (7), selvom hun får A (12) får sine opgaver. Praxis’ værelseskamerat, Colleen, har
gennemskuet hende. Taktikken med at spille dum er ikke en fremmed tanke for Praxis, som selv erfarede
Willies vrede over at Praxis havde fået et A, mens han selv kun et C. Men, reflected Praxis, are commonly
expected to marry someone poorer, less educated and of lower status than themselves.Women, likwise, are
to marry above themselves.
23
Irma fanger endelig en mand, en filmproducent, som også er ham der tog
Praxis’ møgdom. Phillip, er hans navn. Han skal gøre Irma til filmstjerne, mener Irma i hvert fald. Hun finder
dog ud af at det ikke er alt der er lutter og lagkage med en filminstruktør og det samme finder Praxis ud af
nogle år efter, hvor hun snupper Phillip fra Irma. Mens Irma stadig er sammen med Phillip, arbejder hun
ikke. Phillip mener at det ødelægger barnet, hvis moderen går på arbejde.
24
Praxis oplever noget lignende
med sin mand, Ivor. Han vil ikke have en kone der arbejder.
25
Efter at Praxis har neglet Phillip fra Irma, smutter Irma til America i 3 måneder. Der sker der noget med
hende. Når hun kommer hjem er hun i hvert fald konverteret til Kvindebevægelsen. Hun stod med et
banner foran indgangen til Miss World konkurrencen. Irma smed en røgbombe og blev arresteret. Irma er
forandret og håber på at Praxis også vil kæmpe med hende, men det vil hun ikke i første omgang.
Praxis i 1960érne og 1970érnes kvindekamp
Kvindebevægelsen
I mellemkrigstiden havde kvindebevægelsen en nedgang, men kampen blomstrede op igen efter
2.verdenskrig. Da kvinderne blev sendt hjem fra det arbejde de havde haft under krigen, følte mange
kvinder sig uretfærdig behandlet af mændene. Kampen havde ligestilling på dagsordnen, den skulle ændre
på samfundets opdeling i mandsverden og kvindeverden.
26
I 1970 slår Women’s Liberation igennem. Det er
nok mest korrekt at kalde det en bevægelse frem for en organisation, da der ikke rigtig var et fælles fastlagt
program. Selvom de forskellige grupper, inden for kvindebevægelsen, ikke havde fælles program, var man
alligevel enige om 4 punkter: Ligeløn, nu!, Lige adgang til uddannelse og arbejde, Gratis
børneinstitutioner(åbne hele døgnet) og Gratis prævention samt fri abort.
27
20
PX ss 247
21
PX ss 178
22
PX ss 82
23
PX ss 144
24
PX ss 140
25
PX ss 164
26
Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor ss 245
27
Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor ss 246
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
11
Første gang Praxis møder kvindebevægelsen
28
er hun sidst i tredverne, bor i London og vi befinder os sidst i
1960’erne. Praxis bliver præcenteret for en kvindeforsamling af Irma. Irma og de 4 andre kvinder, er ikke
glade for Praxis’s måde at leve på. De mener at hun ikke bare er en vildledt kvinde, men også en fare for
andre kvinder. Praxis har igennem sit job skrevet mange, i deres øjne, provokerende og diskriminerende
annoncer. Praxis har mere ondt af kvinderne, end hun føler hun har noget til fælles med dem. Hun forlader
derfor gruppen efter det korte møde og fortsætter sit efterhånden meget travle liv. Hun skriver som sagt
overskrifter på et annoncebureau, er mor til Robert and Clair i weekenderne, er engang imellem reserve-
mor for voksne Mary, er udøvende papmor for Victoria og Jason, er stadig i kontakt med sin ekskæreste,
Willie, og hendes eksmand, Ivor, som er hendes børns far, og er nu gift med Phillip. Praxis stared at herself
in Irma’s mirror. She looked rather like a doll: blank and characterless, if pretty.
29
Praxis bliver meget hurtigt
vant til at være en dukke og til, næsten mekanisk, at udføre sit arbejde på job og derhjemme. Praxis er som
de kvinder der var Kvindebevægelsens værste fjender i 60’erne, nemlig kvinder som var glade for deres
tilværelse, til trods for at de både skulle kunne arbejde, passe børn, hus og hjem. Disse super kvinder kunne
bruges som beviser på at kvinden havde det fint og ikke behøvede mere. Og det var særlig godt for
Kvindebevægelsens i forvejen hårde kamp.
Omkring 1970 er Praxis blevet fyrre. Irma kommer oftere og oftere i fjernsynet, for at sige noget i
kvindefrigørelsens navn. Irma bliver også ved med at ringe til Praxis, for at opmuntre hende til at komme
med til møderne og mens Phillip har ondt af Irma, eller faktisk synes at hun er frastødende, begynder Praxis
at åbne lidt op: Praxis thought Irma looked rather good, with short hair and no make-up. Praxis, on Phillip’s
insistence, still went to the hairdresser twice a week and sat under the drier with her hair in rollers, hot and
bored.
30
Praxis er tydeligvis fascineret af den frihed hun ser hos Irma, men kun for en kort tid. Phillip får
arbejde igen, liver op igen og Praxis’ liv er igen fryd og gammen. Praxis får mere arbejde, hendes moder
dør, Phillip er hende utro og hun flytter ud. Praxis bosætter sig hos Irma og acceptere de andre kvinder.
Praxis vil dog stadig ikke sige sit arbejde op og ønsker ikke at være medlem af kvindebevægelsen. Det er en
hård tid for Praxis. Pludselig skal hun forholde sig til sig selv og kan ikke bare stille sine egne behov til side.
She missed the establishment and warmth of a household: she missed a pattern of
obligations, the fulfilling of other people’s needs, no matter how badly she had,
latterly, fulfilled them. She missed the telephone ringing, the laying of the table, the
sharing of the day’s events, the lack of time to think: she missed the exhaustion and
the sense of self-righteousness. She was left with silence and herself and it was
hard.
31
Det lyder måske underligt at det skulle være dårligt at slippe for en så stresset hverdag, men for Praxis er
det hele hendes liv der skal lave om. Hilda sælger 109 Holden Road og da pengene kom fra Holden Road
sagde Praxis sit job op. Praxis tager til London for at fejre Hilda, som har fået en OBE. Hilda er en af de
kvinder der havde set realiteten i øjene. Hun vidste at hun ikke både kunne have karriere og familie, og
valgte så karrieren. Denne type var kun af få tal, da mange af kvinderne ikke ville ”nøjes” med karrieren.
Når mænd kunne have begge dele, ville kvinderne også. Praxis opdager Irma, Raya, Tracey and Bess’s
28
PX ss 207
29
PX ss 155
30
PX ss 216
31
PX ss 228
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
12
stavefejl i deres avis og tilbyder at være redaktør på avisen og pludselig er Prxis en del af
Kvindebevægelsen. Praxis har ikke taget stilling til om hun synes det er rigtig eller forkert, men hun mener
at det giver god mening som modvægt til hendes tid i annoncebranchen.
Mandens opfattelse af kvinden
Mændenes syn på kvinderne i 60’erne er præget af at der er nogle kvinder, Irma i romanen, som gør oprør:
”Woman are so fundamentally immoral,” (…)”They go after want they want, red in tooth and claw. Whether
it’s babies, or a man, or sex, or promotion, they let nothing stand in their way. They are barbarians.”
32
Her
referere Phillip, helt sikkert, til Irma. 60’erne var den tid hvor mændene generaliserede, uden kvinderne
sagde dem imod. Kvinderne nød bare opmærksomheden fra mændene. Den perfekte kvinde i 60’erne
skulle, i manden øjne, kunne alt. Praxis prøver ihærdigt at leve op til dette og får ros af gæsterne: ”An
exellent cook, a good earner, a lively conversationalist and a lovely mother; a sharlet past and a virtuous
present; she was a somewhat messy housekeeper, however, all agreed.
33
Problemet er bare at man ikke kan
holde til det i længden. Praxis prøver igen og igen, men må give op ligeså mange gange hun prøver.
Praxis, som et billede på hele kvindeligheden
I Women Novelists Today skriver Fay Weldon at Praxis er et billede på hele opfattelsen af kvinden i det
20’ende århundrede.
Praxis har rigtig mange navne gennem romanen: Praxis Duveen, Patricia Duveen, Patricia Parker(lille),
Pattie Duveen(stor) og Pattie Fletcher. Originalt hed hun Praxis Duveen, men moderen ændrer både Praxis
og hendes søsters navn, så Praxis bliver kaldt Patricia Duveen i skolen. Senere bliver hun kaldt Patricia
Parker af hendes engelsklærer Miss Leonard, fordi Miss Leonard kender til historien om at hendes forældre
aldrig blev gift. Kært barn har mange navne, men sådan er det ikke med Praxis. Fay Weldon har gjort Praxis
til alt det man har kaldt kvinder af frygtelige ting: whore, adultress, murderess, incestuous, thief, lecher.
34
M Weldon behandler de frygtelige øgenavne, en for en, igennem fortællingen om Praxis.
”And she is all these things, but I go through them one by one to explain why these
portmanteau words cannot really be applied to woman”
35
Praxis er i 1960’erne og 1970’erne i en hastig udvikling, ligesom samfundet er det. Som nævnt tidligere, har
Praxis det svært med at slippe sit gamle, stressede og uoverskuelige liv og den følelse tror jeg at mange
kvinder, i disse 20 år, sad med. De unge havde let ved at indfinde sig, mens de ældre kvinder skulle gøre op
med et halvt liv eller mere. Når det så er sagt, var der mange kvinder der netop gjorde op med deres rolle
som kvinde. Kampen var først og fremmest individets kamp, men også en kamp for at få alle kvinder til at
kæmpe den individuelle kamp. She wished all the women in the world to think as she thought, do as she did,
to join in sisterhood in a happier family than the world had ever known.
36
I 1970, da kvindebevægelsen
rigtig fik fat I kvinderne, begyndte der en ny kvindekultur. Kvinderne blev meget mere politisk anlagt og fik
lyst til at ændre hele samfundets forståelse af kvinden. Kvindebevægelsen opfordrede til at deltage i de
32
PX ss 195
33
PX ss 198
34
Fay Weldon citat fra Woman Novelists Today ss.115
35
Women Novelists Today ss 115
36
PX ss 233
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
13
utallige demonstrationer. ”If only women would realize,” said Irma to the world, ”that their miseries are
political, not personal.”
37
Irma gjorde i hvert fald også sit i romanen.
Den individuelle kvinde ændrede sit syn på andre kvinder. Praxis, som før kun havde 2 veninder, hvor af
den ene også var hendes rival, havde pludselig fået åbnet sine øjne for kvinderne omkring hende. Where
ever she went she sow woman betrayed, exploitede and oppressed. She sow that woman were the cleaners,
the fetchers, the carriers, the humble of the earth, and that they were truly blessed. Og mændene, som hun
ellers havde været glad for, bliver pludselig kedelige. She sow that men’s lives were without importance and
that only the lives of woman were significant. She lost her belief in the man-made myths of history –great
civilizations, great art, dreat impire. The male version of events.
38
Nu er kvinden i det engelske samfund
overbevist.
Fay Weldon
Fay Weldon har både skrevet romaner, noveller, teaterstykker og manuskripter til radio og fjernsyn. Alt
sammen med meget præget af kvinden rolle, på godt og ondt.
Praxis’ karakter minder meget om Fay Weldons selv. På bagsiden af en biografi af hende: Auto Da Fay: A
Memoir, står der:
As a child in New Zealand, as young and poor in London, as unmarried mother, as
wife, lover, playwright, movelist, feminist, anti-feminist, spag-bot-cook, winer-and-
diner, there are few waterfronts that she hasn't covered, few battels she hasn't
fought.
39
Fay Weldons livshistorie har mange paralleller med Praxis’ livshistorie. Fay Weldon har været i tredverne og
fyrrene i 1960érne og 1970érne, ligesom Praxis også var det. Fay Weldon’s forældre blev skilt da hun var
fem, hun har arbejdet på et reklamebureau, er gift for 3.gang, har 3 børn fra første ægteskab og 1 barn fra
sin tidlige ungdom på universitetet, har været feminist, men bryder sig ikke om den ”feministiske kvinde”
mere, ligesom Praxis. en artikel, i Kristeligt dagblad, siger Fay Weldon: ”Selvfølgelig er hun
40
en fiktiv
person. Men alle dine romankarakterer er jo samtidig også dig selv. Det er dig selv i en anden krop, en
anden tid og et andet sted.”
Feminist eller ej, er det ikke nemt at afgøre om hun er det ene eller det andet, i hvert fald ikke ud fra
bogen. Hun taler for begge sider af sagen. Hun skildrer en unfair mandsdomineret verden, men lægger også
skylden på kvindens passivitet. Mange mener at hun skriver feministisk, men hun selv mener blot at hun
fortæller om den virkelighed, vi lever i.
41
Praxis deler liv
Praxis deler sit liv, for at gøre op med hendes liv og for at dele erfaringer og opblevelser. Hun ønsker ikke
længere at gemme minderne væk. She had a memory of herself, on a beach, as a small child, and of a
37
PX ss 215
38
PX ss 233
39
http://www.redmood.com/weldon/praxis.html d.13.12.10
40
Hovedpersonen, Frances, i Fay Weldons nyeste bog Primrose Hill
41
Fra artiklen: ”Jeg løfter altid en pegefinger” fra Kristeligt Dagblad
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
14
photograph; but the memory closed in –it was painful. She did not pursue it.
42
Hun ønsker at konfronterer
sig selv med dem og beskæftige sig med dem. Hun ved nemlig godt at hun burde, men gjorde det ikke fordi
hun vidste at det ville gøre ondt. På et tidspunkt mister hun mere eller mindre sin fornuft overfor sin mand,
Ivor. He wanted her life to have begun the day he met her, and his opinions to be hers. She could see it
might be restful. It was how most women lived.
43
Problemet var lige præcis, som sagt her, at de ældre
kvinder på denne tid, havde lært sig selv at glemme og fortrænge. She had a wonderful, useful gift for
forgetting the events of the past. Useful, at any rate, to everyone except herself.
44
Praxis føler at Hilda har “forbandet” hende med ordene: ”Where ever you go,” (…) “you have to take
yourself with you.”
45
–du kan ikke flygte fra dig selv. Det er interessant at tage dette citat i betragtning,
efter snakken om at gore op med sin fortid. For man kan vel sige, at det at tage sig selv med, kun er en
forbandelse for kvinderne, så længe de ikke bryder sig om sig selv. Hele frigørelses-processen blandt
kvinder i 1960’erne, mest i 1970’erne, handler om, ifølge Greer, at kvinden skal finde genfinde ømhed,
agtelse og kærlighed til livet.
46
Praxis ændre sig og bliver modstander af den samme kvinde som hun selv har skabt:
The New Woman! I could barely recognize them as being of the same sex as myself,
their buttocks arrogant in tight jeans, openly inviting, breasts falling free and
shameless, feeling no apparent obligation to smile, look pleasant or keep their voices
low. And how they live! Just look at them to know how! If a man doesn’t bring them
to orgasm, they look for another who does. If by mistake they fall pregnant, they
abort by vacuum aspiration. If they don’t like the food, they push the plate away. If
the job doesn’t suit them, they hand in their notice. They are satiated by everything,
hungry for nothing. They are what I wanted to be; they are what I worked for them
to be: and now I see them, I hate them
47
En frustration over at kvinderne ikke har en ydmyghed overfor det de har fået. Sammen med Fay weldon,
er Germain Greer også frustreret over kvindens indstilling til livet. German Greer ønsker at kvinderne skal
frigøres fra ikke at have en længsel efter at leve livet fuldt ud. Hun mener ikke at kvinden er doven, men at
kvinden er styret af, hvad Greer kalder: Conquistadurial masculine enterprise, en overbevisning om at
kvindens liv består i at pisse sit territorium af og at blive endnu mere kvinde. Hun mener at kvinden ar
mistet nogle vigtige kvaliteter i livet på den måde. Måden at komme ud af det her på er ved at kvinden skal
rejse sig med en visdom, som ikke kommer af maskulin prestige, men i at kunne mestre ømhed, agtelse og
kærlighed til livet.
48
Disse 3 begreber stemmer meget godt i overens med det Praxis/Fay Weldon savner
hos den nye kvinde:
42
PX ss 155
43
PX ss 161
44
PX ss 216
45
PX ss 78
46
Germain Greer ss 31
47
Px ss 16-17
48
Germain Greer ss 30-31
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
15
They have found their own solution to the threefold pain –one I never thought of. They do not try, as we did,
to understand it and get the better of it. They simply wipe out the pain by doing away with it its three
centres –the heart, the soul and the mind. Brilliant! Heartless, soulless, mindless –free! (PX ss 17)
Ifølge Fay Weldon, består kvindens sorg af tre dele: smerten i hjertet, i sjælen og tanken. Hun mener at
måden den nye kvinder arbejder med det på, er ved at være uden hjerte, sjæl og tanke. Og så er man fri!
Men der lægger en vis ironi i det sidste stykke i citatet. Praxis kan ikke lide det der er kommet ud af hendes
kamp. Det ser man I citatet, der også står ovenover: They are what I wanted to be; they are what I worked
for them to be: and now I see them, I hate them.
49
49
PX ss 17
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
16
Juridisk kamp vs. kamp for frigørelse
Mens den første kvindebevægelsen kæmpede for uddannelse, stemmeret, bedre arbejdsvilkår, kæmpede
den anden kvindebevægelse for at frigøre kvinden. Suffragetterne og især Suffragisterne prøvede at få
indflydelse i politik og kvindebevægelsen bestod næsten kun af respektable, højtstående kvinder. Kun
kvindebevægelsen inden for arbejderklassen, bestod af lavt stillede kvinder. Derimod bestod
kvindebevægelsen, i 1960’erne og 1970’erne, af den almene kvinde. Kampen spændte bredt, helt fra højt-
til lavtlønnede kvinder. Som nævnt i abstractet er de 2 kampe faktisk kædet sammen. Det er godt nok en
dal, som binder de 2 bakker sammen, men det giver stadig en del fællestræk.
Ligestilling vs. ligeværd?
: Ligestillingskampen bliver til en ligeværdskamp, der har til formål at få anerkendt kvindens og
moderens rolle og arbejde i hjemmet, som en virksomhed.
50
Hvad var det så den anden bølge af kvindebevægelsen kæmpede for? Ligestilling og frigørelse er et kort og
præcist svar. I 60’erne og 70’erne var man meget mere fokuseret på at også manden skulle ændre sig, end i
starten af 1900-tallet. Den første kvindebevægelse havde kun til formål at give kvinden samme værdi, som
manden havde. Dette skulle gives til udtryk gennem love og selvfølgelig kvindernes stemmret. Kvinden fik
således ret til at være medbestemmende i det samfund hun nu selv var placeret i.
Kampen i begyndelsen ad det 20. århundrede skulle give bedre vilkår for kvinden, mens kampen i 60’erne
og 70’erne ville gøre mænd og kvinder ens, ved at gennemføre total ligestilling. Det tror jeg er skadeligt, da
mænd og kvinder er meget forskellige og har hver deres kvaliteter, kompetencer og svagheder. Ligestilling
er nu engang det der består, endnu. Den evindelige diskussion om at der skal laves en lov der deler
lederstillinger op, så halvdelen er besat af kvinder og den anden halvdel er besat af mænd. Fay Weldon
mener slet ikke at kvinder med familie har lyst til topleder positioner. Hun begrunder det med at kvinder
med familie prioriterer privatlivet før karriere. Hvorimod mænd bare gemmer familie, hus osv. lidt til siden.
Kvinder der har topleder-stillinger er som regel singler og kan slet ikke overskue mere end arbejdet.
En sød lille tanke fra min lillesøster: Hvis man skal behandle en hund og en kat, så de begge to har det
allerbedst, så skal man behandle dem forskelligt. Sådan skal man også behandle mænd og kvinder,
forskelligt.
50
Politikens Kvindebog. Krop, sind og liv: Kvinden og samfundet ss 147
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
17
Internetsider
http://coolbeanscool.blogspot.com/2003/09/suffragists-vs-suffragettes.html d.13.12.10: En blog om
forskellen på suffragetterne og de på engelsk kaldte suffragists.
http://www.northallertoncoll.org.uk/history/Suffrage%20website%202/Suffragists%20vs.%20Suffragettes.
htm d.13.12.10 En kort oversigt over forskellene mellem den militante bevægelse WSPU og den anti-
voldelige bevægelse NUWSS.
http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/WpankhurstE.htm d.13.12.10: En beskrivelse af Emmelin Pankhurst
http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/WfawcettM.htm d.13.12.10: En beskrivelse af Millicent Garratt
Fawcett
http://www.bl.uk/learning/histcitizen/21cc/struggle/suffrage/background/suffragettesbackground.html
d.13.12.10: Overblik over suffragetternes kamp og mål med kampen
http://www.kvinfo.dk/side/1044/ d.13.12.10: Om den anden feministiske bølge, Kvindernes kamp i
Danmark i 1960 til 1985
http://www.kvinfo.dk/side/1040/ d.13.12.10: Om valgretten i england
http://www.20thcenturylondon.org.uk/server.php?show=conInformationRecord.271 d.13.12.10: En
beskrivelse af WSPU
http://www.redmood.com/weldon/praxis.html d.13.12.10: Fay Weldons roman: Praxis –
http://www.nationalarchives.gov.uk/education/britain1906to1918/g4/cs2/g4cs2s4b.htm d.15.12.10: Kilder
og levn fra suffragetterne og suffragisternes tid.
Artikler
Lotte Gerbers, Mor er stadig en provo, Eurowoman feb. 2002: Interviewe med Fay Weldon
http://www.lottegarbers.dk/docs/word_10.pdf d.16.12.10
Louise Graa Christensen, Jeg løfter altid en pegefinger, Kristeligt Dagblad d.29. nov. 2010: Interview med
Fay Weldon
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
18
Bøger
Praxis af Fay Weldon, Pinguin Books 1990, ISBN 9 9
Fra Britiske Billeder. Det Engelske imperium gennem det seneste århundrede af Brian Moynahan 1997:
Kapitel 4: ”På Flanderns Marker”, ss.104-107: Heltinder og skrækkelige kvindfolk, ISBN 8-7
Fra Den Store Danske Encyklopædi af Jørn Lund mf. 2000: Bind 18 ss.149: Perioden , ISBN 87-
Fra Den Store Danske Encyklopædi af Jørn Lund mf. 1999, 2. oplag: Bind 15 ss.21: Pankhurst, ISBN 87-7789-
031-0
Fra Den Store Danske Encyklopædi af Jørn Lund mf. 1998: Bind 11 ss.431:Kvindebebægelsen, ISBN 87-7789-
021-3
Fra Den Store Danske Encyklopædi af Jørn Lund mf. 2000: Bind 16 ss.449: Rødstrømpebevægelsen, ISBN 87-
Fra Den Store Danske Encyklopædi af Jørn Lund mf. 1996: Bind 6 ss.261: Feminisme, ISBN 1-6
Fra Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor af Inga Dahlsgård (og Kika Mølgaard) m.f. 1975 1.udgave ss.233-
252: England, ISBN 5-6
Fra Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor af Inga Dahlsgård m.f. 1975 1.udgave ss.434: Pankhurst, Emmeline,
ISBN 5-6
Fra The English. A Social History af Christopher Hibbert 1987, af forlaget Paldin 1988: Kapitel
60:”From the Victorians to modern times”, ss 692-695, ISBN 1-1
Fra Politikens Kvindebog. Krop, sind og liv af Vibeke Manniche 1999, 1.udgave, 1. oplag: ”Kvinden og
samfundet”, ss 122 + 146-150 + 158-163, ISBN 1-5
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
19
[navn fjernet] stilling i begyndelsen SRP –Engelsk A og Historie A
3.k, Holstebro Gymnasium af det 20’ende århundrede Vejledere: Elisabeth Christensen (EC)
og 1960’erne og 1970’erne og [navn fjernet] (JL)
20
Bilag 2
Extract from a pamphlet published by the NUWSS in 1911
(PRO ref: PRO 30/69/1834)