
4
2. Den psykologiske tilknytningsudvikling
Når vi snakker udviklingspsykologi, altså læren om hvordan vi som mennesker udvikler os gennem
hele livet, er en af grundstenene tilknytningsteorien. Den tilknytning der sker mellem barnet og dets
primære omsorgsperson(er) i de første år, oftest mor eller far. Hvorvidt dette er en vellykket
tilknytning eller ej, kommer til at præge individet gennem resten af livet og bliver fundamentet for
udviklingen af personligheden.
Dette tidlige samspil mellem mor og barn er blevet undersøgt af bl.a. John Bowlby. Her ser vi på
nogle af de faktorer der normalt er medvirkende til at skabe en tryg og vellykket tilknytning, og
dermed skabe et godt udgangspunkt for barnets udvikling:
2.1 En sikker base
John Bowlby var en af de første psykoanalytikere til at bevæge sig ind på det psykobiologiske
område og hermed sætte et tværvidenskabeligt præg på tilknytningslæren.
Barnet er fra fødslen et socialt væsen, der så at sige er programmeret til at sikre sin egen
overlevelse. Da dette ikke kan ske alene ved barnets egen hjælp har det nyfødte barn nogle
adfærdssystemer til at sikre sig omsorg fra andre og knytte sig til nogen som kan varetage dets
behov og give det hvad det behøver. For at understrege sin biologiske vinkel tog han udgangspunkt
i vores nære slægtninge aberne og ikke mindst gæssene
og konkludere altså, på baggrund af
observationerne, at ”Hos alle arter er ungernes overlevelse det primære evolutionsbaserede mål”.
Hvilket klart og tydeligt understreger hvor vigtig en god tilknytning er.
Begrebet en sikker eller tryg base bruger Bowlby til at beskrive baggrunden for måden hvorpå et
barn vil møde verden. Vil det anse verden som et sikkert og trygt sted at udfolde sig? Eller vil det
nærmere se det som et farligt og fjendtligt sted? Hvis omsorgspersonen formår at danne en sikker
base, igennem en sensitiv forståelse af barnets behov og de signaler det sender, således at barnet
føler sig forstået, vil barnet kunne udforske verden i den tro at det altid kan vende tilbage og finde
opmuntring og støtte, både fysisk og emotionel. Det hænger altså sådan sammen, at jo mere tryg en
base barnet har, des længere tør barnet vove sig ud og udforske verden. Tilknytningssystemet
”slukker” og udforskningssystemet tager over.
En sikker base bliver dermed hele forudsætningen
for, at barnet vil være i stand til vellykket, at adskille sig fra omsorgspersonen. Denne første
Pykiatrifonden.dk – tema; den vigtige tilknytning
Lorenz beskrivelser af gæssenes tilknytningsmønstre, der inspirerede Bowlby til at undersøge fænomenet yderligere.
Havesköld, L, Mothandler, P.R.2005, p. 208
Havesköld, L, Mothandler, P.R.2005, p. 206 - 212
Møhl, B, Shack, N. 2007: p. 70 + Rygaard, N.P, 2009: p 29.