SRP: At Blive Voksen og Tilknytning i Psykologi og Engelsk

At blive voksen

Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser

Studieretningsprojekt 2011

Indholdsfortegnelse

Abstract

1.Indledning ........................................................................................................................................ 3

2. Den psykologiske tilknytningsudvikling ...................................................................................... 4

2.1 En sikker base ............................................................................................................................. 4

2.2 Udviklingsstadier og tilknytningsforstyrrelser ........................................................................... 5

2.3 Omsorgssvigt .............................................................................................................................. 6

2.3.1 Passivt fysisk ......................................................................................................... 6

2.3.2 Passivt psykisk ....................................................................................................... 7

2.4 Mønsterbrydere .......................................................................................................................... 7

3. Case: ikke alene, men ensom ......................................................................................................... 8

4. Darren Aronofsky: Black Swan .................................................................................................. 11

4.1 Karaktererne og deres indbyrdes forhold ................................................................................. 11

4.2 Eventyretstrukturen og temaet.................................................................................................. 17

4.2 Filmens fremstilling af kønsroller ............................................................................................ 19

5. Diskussion og vurdering af Black Swan i forhold til tilknytningsteorier ............................... 20

6. Konklusion .................................................................................................................................... 22

7. Litteraturliste ............................................................................................................................... 23

3. Bilag 1 ............................................................................................................................................ 24

Abstract

This paper explores how attachment can affect the further development of the individual through a

structuralistic, psychoanalytic and feministic reading of Darren Aronofsky’s film Black Swan from

2010 and the case study: Not alone, but lonely. The paper supplies psychological theories of

attachment and attachment disorders by theorists John Bowlby, Else Christensen, Niels Peter

Rygaard and partly E.H. Erikson. Finally it is discussed and assessed whether the film production of

the association between the protagonist and her mother is consistent with the reality and the relevant

psychological theories. It is shown that psychological theories can be used to clarify the disturbed

mother/daughter relationship in the film, but also that it may not be optimal to exploit scientific

theories on fictional characters.

1. Indledning:

At blive voksen har til alle tider været et gennemgående tema i litteraturen, men når vi snakker

udvikling af det enkelte individ kan vi ikke komme uden om grundlaget for denne, nemlig

tilknytningsteorien. En af de genrer der oftest har individets overgang fra barn til voksen som

hovedtema, er eventyret, men det er et tidløst tema og vil altid have en aktualitet i samtiden.

Denne opgave vil, gennem en analyse af casen Ikke alene, men ensom, forsøge at klarlægge hvordan

tilknytning kan mislykkes eller fejle i den ekstreme grad, her i form af omsorgssvigt. Herefter vil

der blive gjort en grundig analyse af den amerikanske psykologiske thriller Black Swan, instrueret

af Darren Aronofsky fra 2010. Dette vil ske med udgangspunkt i en strukturalistisk, psykoanalytisk

og feministisk læsning af filmen, med særligt henblik på den strukturalistiske analysemetode, da

hele filmen er bygget op af kontraster og ikke mindst fordi at selve strukturen findes interessant idet

den er meget lig det originale eventyrs struktur. Der vil kun kort analyseres på filmens fremstilling

af kønsroller, da det er et relevant tema i filmen, men ikke har større relevans for den samlede

opgave og diskussionen. I diskussionen vil der søges at klarlægge hvorvidt hovedpersonen og

hendes mors forhold stemmer overens med virkeligheden. Jeg vil her tage udgangspunkt i de

psykologiske teorier brugt i det redegørende afsnit.

For umiddelbar forståelse af den psykologiske del af analysen og dennes udgangspunkt, er det dog

først nødvendigt med en grundlæggende redegørelse for hhv. tilknytningsteorien udarbejdet af John

Bowlby, samt tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt med udgangspunkt i Else Christensens,

Niels Peter Rygaard og til dels Eriksons teorier, for til sidst kort at berøre begrebet

mønsterbrydning.

2. Den psykologiske tilknytningsudvikling

Når vi snakker udviklingspsykologi, altså læren om hvordan vi som mennesker udvikler os gennem

hele livet, er en af grundstenene tilknytningsteorien. Den tilknytning der sker mellem barnet og dets

primære omsorgsperson(er) i de første år, oftest mor eller far. Hvorvidt dette er en vellykket

tilknytning eller ej, kommer til at præge individet gennem resten af livet og bliver fundamentet for

udviklingen af personligheden.

Dette tidlige samspil mellem mor og barn er blevet undersøgt af bl.a. John Bowlby. Her ser vi på

nogle af de faktorer der normalt er medvirkende til at skabe en tryg og vellykket tilknytning, og

dermed skabe et godt udgangspunkt for barnets udvikling:

2.1 En sikker base

John Bowlby var en af de første psykoanalytikere til at bevæge sig ind på det psykobiologiske

område og hermed sætte et tværvidenskabeligt præg på tilknytningslæren.

Barnet er fra fødslen et socialt væsen, der så at sige er programmeret til at sikre sin egen

overlevelse. Da dette ikke kan ske alene ved barnets egen hjælp har det nyfødte barn nogle

adfærdssystemer til at sikre sig omsorg fra andre og knytte sig til nogen som kan varetage dets

behov og give det hvad det behøver. For at understrege sin biologiske vinkel tog han udgangspunkt

i vores nære slægtninge aberne og ikke mindst gæssene

og konkludere altså, på baggrund af

observationerne, at ”Hos alle arter er ungernes overlevelse det primære evolutionsbaserede mål”.

Hvilket klart og tydeligt understreger hvor vigtig en god tilknytning er.

Begrebet en sikker eller tryg base bruger Bowlby til at beskrive baggrunden for måden hvorpå et

barn vil møde verden. Vil det anse verden som et sikkert og trygt sted at udfolde sig? Eller vil det

nærmere se det som et farligt og fjendtligt sted? Hvis omsorgspersonen formår at danne en sikker

base, igennem en sensitiv forståelse af barnets behov og de signaler det sender, således at barnet

føler sig forstået, vil barnet kunne udforske verden i den tro at det altid kan vende tilbage og finde

opmuntring og støtte, både fysisk og emotionel. Det hænger altså sådan sammen, at jo mere tryg en

base barnet har, des længere tør barnet vove sig ud og udforske verden. Tilknytningssystemet

”slukker” og udforskningssystemet tager over.

En sikker base bliver dermed hele forudsætningen

for, at barnet vil være i stand til vellykket, at adskille sig fra omsorgspersonen. Denne første

Pykiatrifonden.dk – tema; den vigtige tilknytning

Lorenz beskrivelser af gæssenes tilknytningsmønstre, der inspirerede Bowlby til at undersøge fænomenet yderligere.

Havesköld, L, Mothandler, P.R.2005, p. 208

Havesköld, L, Mothandler, P.R.2005, p. 206 - 212

Møhl, B, Shack, N. 2007: p. 70 + Rygaard, N.P, 2009: p 29.

individuationsfase sker i 5-30 mdrs. alderen hvor barnet trækker sig væk fra sin hidtidige symbiose

med moderen og igen senere i puberteten. Udover at en tryg tilknytning generelt fremmer

selvstændigheden giver den også bedre odds for at klare fremtidige psykiske belastninger, også

kaldet en højere grad af resilens.

Der er desværre også nogle børn der oplever mislykket eller afbrudt tilknytning og dette har

teoretikerne Niels Peter Rygaard samt Else Christensen bl.a. beskæftiget sig med. I nedenstående

afsnit vil der derfor tages udgangspunkt i hvilke fejludviklinger der kan forekomme på baggrund af

fejltilknytninger. Der vil til dels blive inddraget dele af Eriksons 8 udviklingsfaser til at supplere

Rygaards teori.

2.2 Udviklingsstadier og tilknytningsforstyrrelser

Undersøgelser viser, at hvis et barn får ringe eller ingen mulighed for tidlig tilknytning til en fast

omsorgsgiver inden 2 års alderen, har det en stærkt nedsat evne til, senere i livet, at knytte sig

længerevarende følelsesmæssigt til nogen eller at kunne indleve sig i andre mennesker, kort sagt

mangle evnen til empati. Det er altså de første 2 år der er de mest

kritiske. Nogle bliver også

kronisk tilbagetrukne, depressive og indadvendte hvilket han beskriver som tidlig frustration

. Dette

uddybes i de såkaldte udviklingsfaser som både Rygaard og Erikson beskæftiger sig med og

kendetegnende ved hvert af disse stadier er, at barnet udvikler en funktion/skal igennem en

udviklingsopgave og dermed vil være ekstra sårbar over for belastninger af enhver art.

Der vil tages udgangspunkt i én af faserne, som både bliver beskrevet via Rygaard og Erikson,

nemlig 1-3 års alderen eller den anale fase. Når Rygaard og Erikson taler om

personlighedsdannelsen i 1-3 års alderen ser det sådan her ud:

1-3 år: Dette er fasen Erikson kalder den anale fase, udledt af Freuds psykosociale faser. I denne

periode vil barnet danne en stabil forestilling om den voksne, således at den voksnes tilstedeværelse

ikke behøver at være konstant. Det er nemlig her den første frigørelse fra moderen udspiller sig og

udviklingskonflikten drejer sig om forholdet mellem selvstændighed (autonomi) imod skam og

tvivl. Fra næsten alle sider bliver barnet i denne fase mødt af krav om renlighed i form af

Larsen, O. S, kap. 6, Bowlby, John

Skal ikke forstås som at de efterfølgende år ikke også er yderst essentielle i barnets udvikling.

Rygaard, N.P, 2009: p. 13

pottetræning, behovsudsættelse således at barnet lærer ikke at styres af sine umiddelbare behov og

følelser, at skulle tale og spise pænt og ikke mindst at ”opføre sig som en stor dreng/pige!”

Barnet vil i denne fase ofte have brug for bekræftelse på sit værd, selvforståelse og eksistens

generelt. Børn der således oplever svigt eller andre traumatiske hændelser i denne fase, vil tolke

dette svigt som et budskab om, at det ikke er værdigt til at blive elsket og vil føle sig afvist.

Ydermere hvis forældrene ikke formår at skabe en balancegang mellem deres autoritet og barnets

krav om selvstændighed vil det reagere med skam og lavt selvværd. Det vil opleve indre konflikt og

smerte idet det ikke vil opleve sig selv og sine præstationer som gode nok. Barnet vil miste noget af

tilliden til de voksne og at disse vil forpligte sig overfor barnet på grund af de tidligere erfaringer.

Hvis barnet taber kontrollen over sig selv og oplever at det ikke kan sætte sig igennem, som resultat

af en dominerende og overkontrolleret opdragelse i denne periode, kan det medføre at barnet senere

hen udvikler en tvangspræget personlighed grundet fortrængte aggressioner og krav om at indordne

sig.

2.3 Omsorgssvigt

Else Christensen er en af dem der har prøvet at konkretisere begrebet omsorgssvigt. Til at gøre det

er hun kommet frem til fire typer af omsorgssvigt, nemlig: aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt psykisk

og passivt psykisk. Jeg vil igen nøjes med at gennemgå de former vi senere skal se eksempler på i

casen, i dette tilfælde de to passive grader af omsorgssvigt.

2.3.1 Passivt fysisk omsorgssvigt: ”Ved passivt omsorgssvigt forstås at børn lider alvorlige

forsømmelser fra den voksnes side, hvor der er tale om manglende tilfredsstillelse af fysiske behov,

således at barnets sundhedsstilstand er i fare”. Undersøgelserne indeholder en konkretisering af

begrebet omsorgssvigt i form af ni forskellige observerbare symptomer, bl.a. forkert ernæring,

usædvanlig træthed og usoignering. De omhandler barnets liv efter fødslen, men halvdelen af de

børn der bliver modtaget på det observations – og behandlingshjem hvor Else har sin daglige

praksis, bliver modtaget direkte fra det hospital, hvor de er født, fra alkohol eller pille -

misbrugende mødre. En af konklusionerne fra hendes undersøgelse siger ligefrem direkte at

”forældre med alvorlige psykiske lidelser eller med omfattende misbrug kan ikke varetage

omsorgen for deres børn”

Rygaard, N.P, 2009: P + Møhl, B, Shack, N. 2007: P. 50

Thorman, I. 2007: p 83

2.3.2 Passivt psykisk omsorgssvigt: ”Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk

karakter”. Pga. forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed. I

undersøgelsen omfatter passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt bl.a. at barnet ofte har været passet af

voksne der har været påvirket af alkohol e.l., at barnets dagligdag er præget af uforudsigeligheder

og at forældrene sætter deres egne behov før barnets. En af konklusionerne fra undersøgelserne

lyder bl.a. også på, at de børn der tidligst fjernes fra hjem præget af omsorgssvigt, udvikler sig

bedst.

2.4 Mønsterbrydere

Man bruger også begrebet der indenfor psykologien kaldes mønsterbrydere. Man skal ikke tage fejl

af det sociologiske begreb hvor det indebærer faktorer omhandlende social arv, her handler det om

personer der er i stand til at bryde et psykologisk mønster som f.eks. kan være omsorgssvigt.

Begrebet mælkebøttebørn er ofte blevet brugt om de såkaldte mønsterbrydere, fordi metaforen om

at de kan vokse op igennem asfalt umiddelbart er kendetegnende for dem. Begrebet er dog blevet

kritiseret for at være misvisende, da denne mønsterbrydning ikke sker ved barnets hjælp alene i

form af en slags mirakel. Al forskning tyder nemlig på, at det kun er muligt at bryde igennem dette

mønster vha. andre faktorer i ens miljø, eksempelvis en rollemodel – en omsorgsfigur der kan stå i

stedet for den svigtende mor eller far.

Dette skal vi se et eksempel på i den valgte case, da jeg har måtte erfare, at det oftest er personer der

har formået at vende den negative udvikling og som har en mere eller mindre lykkelig slutning der

fortæller deres historier.

Thorman, I. 2007: p. 82

Thorman, I. 2007: p. 26

3. Case: Ikke alene, men ensom

Thomas som fortæller historien er født ind i en familie bestående af en alkoholisk, maniodepressiv,

psykisk syg mor, en far der ikke er meget bedre og en 2 år ældre søster han nærmest ikke har noget

at gøre med. Allerede nu kan vi danne os en idé om at han formentlig bliver udsat for passivt

psykisk omsorgssvigt da denne form for omsorgssvigt næsten uden undtagelse er at finde hos

psykisk syge forældre. Siden moren har været indlagt 6 gange i løbet af Thomas’ barndom, må vi

konstatere at det er tilfældet her. Det er altså helt klart underforstået, at Thomas (og hans søster)

ikke har oplevet det der ligner en vellykket tilknytning i form af en tryg og sikker base som Bowlby

beskriver det. Han beskriver det også selv meget klart idet han siger ”Senere i mit liv har jeg

oplevet, at der kan være en samhørighedsfølelse mellem et barn og en voksen.”

og ”(..)fik jeg en

følelse af, at vi havde noget sammen. Den følelse har jeg aldrig nogensinde haft sammen med min

mor eller min far.” Hvilket tydeligt understreger, at han aldrig har oplevet det i sin barndom. Han

har simpelthen ikke oplevet dette tætte forhold til sin mor. Tværtimod må vi ud fra ovenstående

konkludere at han har oplevet at forældrene ikke har været i stand til at aflæse hans kropssprog om

lyst/ulyst og grænser og dermed ikke har reageret på hans følelsesmæssige tilstand. Og lært at det

der afgør hvornår mor reagerer, ikke er afhængigt af hvilke signaler barnet sender, men derimod

hvordan den voksne selv har det. Han fortæller også hvordan han, når moren endnu engang ikke

kunne tage vare på sig selv og dejsede om inde i stuen inden aften, måtte bære hende ind i seng

Moren viser her at hun ikke er stand til at tage vare på sig selv og derfor på ingen måde i stand til at

tage vare på sine børn grundet sit alkoholmisbrug og de psykiske lidelser der ofte går hånd i hånd.

Der er en helt forkert rollefordeling idet barnet tager ansvar for sin mor. Det ses ydermere i

Thomas’ konkrete beskrivelser af morens og farens adfærd: ”Min far var enormt passiv. Han

levede alene, og han drak alene. Han var ikke så krævende som min mor, for han sørgede selv for

sit drikkeri. Min mor drak oven på sin medicin, og så kunne hun næsten ikke gå. Derfor valgte jeg

selv at gå ud og købe hvidvin og øl for hende. Nogle gange skældte jeg ud over, at hun drak så

meget, men hun skabte bare sin egen virkelighed. Det var altid alle andre end hende, der var noget

galt med.”

”Mine forældre blev skilt, da jeg var to år gammel”. Dette vil tolkes som et svigt eller en traumatisk

hændelse

, ikke mindst fordi han ikke på nogen måder bliver inkluderet i beslutningen idet hverken

ham eller hans søster fik en forklaring på skilsmissen eller fik lov til at tale ud om deres følelser

Bilag 1 p. 24

Bilag 1 p. 25

Jf. udviklingsstadier og tilknytningsforstyrrelser p. 6

omkring det senere hen. At han er to år gammel fortæller os at han i hvert fald bliver svigtet i den

såkaldte anale fase, han har formentlig også oplevet svigt i de andre faser da der ikke er noget der

tyder på at hans mor har ændret karakter på noget tidspunkt i hans barndom, hverken før eller efter

episoden, men vi kan ikke konstatere noget. Det vi ved nu, er i hvert fald, at ifølge teorien, så vil

Thomas tolke denne oplevelse og det svigt som et budskab om at han ikke er værd at bliver elsket,

samtidig med at han vil udvikle indre konflikter og ikke mindst lavt selvværd. Hvis ikke Thomas får

hjælp ved vi også, at han med stor sandsynlighed vil udvikle en tvangspræget personlighed med

manglende tillid til sig selv og andre.

Thomas kommer med mange eksempler på at han er blevet udsat for passivt fysisk omsorgssvigt,

for det meste i form af dårlig eller manglende ernæring: ”Nogle gange fik jeg penge, så jeg kunne

gå ned på grillen. Andre gange tog jeg et toastbrød med ketchup. Jeg spiste også enormt mange

dåser makrel og en hel masse slik, som jeg købte for penge, jeg havde stjålet i min mors pung.” Her

opleves moren igen som værende yderst passiv idet Thomas uden videre kan stjæle penge fra hende

og ikke mindst fordi han føler sig nødsaget til det. Lige såvel som at hun aldrig vækkede ham eller

sørgede for morgenmad til ham inden han tog i skole

. ”Der blev aldrig nogensinde lavet

morgenmad til mig, og tit var der slet ikke noget at spise. Men selv om der var, spiste jeg det ikke...

Jeg tror, det er kroppens måde at reagere på, når man ikke får så meget mad. Man vænner sig til at

leve af så lidt som muligt.” og ”Han pjækkede tit fra skole og kom gennemsnitligt kun et par dage

om ugen. Han var også tynd. Den absolut mindste i klassen.” Her står det fysiske omsorgssvigt

lysende klart, det resulterer som han selv siger det, også i at han ikke havde mulighed for at få en

hverdag til at hænge sammen, han magtede det ikke med så banale mangler og kunne derfor ikke

håndtere skolen.

Måden Thomas håndterer dette svigt på, er at lukke sig ind i sig selv og han fortæller hvordan

specielt én følelse trænger igennem når han genkalder sin barndom, nemlig ensomhed . Det er ifølge

Rygaard et eksempel på en tidligt frustration, hvor barnet risikerer at blive kronisk indadvendt,

tilbagetrukken og ligefrem depressiv.

”Hun var mere udadreagerende, mens jeg vendte det indad”

siger Thomas da han fortæller om forskellen på ham og hans søster.”Jeg faldt ned i et sort hul. Jeg

skulle gå på teknisk skole, men faldt fra. I stedet begyndte jeg at ryge hash. Jeg lukkede mig inde i

mig selv og havde ikke lyst til at se nogen.” Her viser han klare eksempler på den indelukkede og

depressive adfærd og er nu ved at ryge ind i den onde cirkel ligesom sin mor ved at tage en

ibid

Bilag 1, p. 25

Rygaard, N.P: p. 13

virkelighedsflugt i form af hash. Men på et tidspunkt vender udviklingen da en af Thomas’ nye

venner henviser ham til Baglandet;

”For første gang i mit liv gik det op for mig, at jeg ikke var alene med mine oplevelser. Det var

enormt befriende at møde andre mennesker, der havde været noget lignende igennem. Vi spiser

sammen, snakker sammen og har en oprigtig interesse for hinanden.” At han reagere sådan på den

oplevelse er et tegn på at han indtil nu har været offer for ekstrem ensomhed og en følelse af at hans

mor eller far aldrig har interesseret sig for ham hvilket har resulteret i at han formentlig ikke har følt

sig værd at elske. Det er en ond cirkel, for Thomas mor har formentlig heller ikke oplevet at have en

sikker base og en god tilknytning til en primær omsorgsperson da hun var barn. Men nogle formår

heldigvis at bryde disse omsorgsmønstre. For det meste ved at en erstatning for den primære

omsorgsperson træder i kraft, som Thomas selv siger det ”Jeg har også været heldig at møde nogle

mennesker, der har været gode for mig.” Ulla og hendes mand har erstattet hans primære

omsorgsperson hvilket er en meget vigtig faktor når vi snakker muligheden for overhovedet at

bryde ud af disse mønstre

. Derudover er han ikke kommet på kant med loven fordi han reagerede

ved at vende sig indad.

”Det var svært. Når Ulla fortalte mig, at hun holdt af mig, gjorde det ondt inden i...” Hvorfor han

har svært ved at tage imod og acceptere kærlighed fra andre nu, bunder i at han i barndommen

simpelthen ikke hat lært at danne bånd med andre mennesker på den måde idet hans forældre ikke

har vist ham hvordan. Og som det blev nævnt tidligere har svigtene i hans barndom bl.a. resulteret i

at han ikke har følt sig værdig til at blive elsket. Men han har formået at vende den negative

udvikling. ”Sideløbende prøver han at opbygge sit eget firma, www.solobasen.dk, hvor han blandt

andet tilbyder at holde foredrag om social arv og omsorgssvigt, samtidig med at han tager en

uddannelse inden for kommunikation og psykoterapi.” På den måde får han stadig bearbejdet det og

føler at han gør et vigtigt stykke arbejde i at hjælpe andre med samme problemer.

En anden grund til at Thomas har haft en lykkelig udgang kan være at hans forældre som sagt først

blev skilt da han var to år, og som Rygaard skriver er de to første år de mest kritiske

. Vi kan

måske forestille os at faren alligevel har været til en smule hjælp, men det er ikke et sikkert

argument/grundlag. Om ikke andet kan vi konkludere, at hvis ikke Thomas havde formået at bryde

det dårlige mønster han have fået i sin barndom primært vha. Ulla og hendes mand, havde tingene

set meget anderledes ud.

Jf. Mønsterbrydere p. 8

Jf. Udviklingsstader og tilknytningsforstyrrelser P. 6

4. Darren Aronofsky: Black Swan

Black Swan er en psykologisk thriller fra 2010, instrueret af Darren Aronofsky. Hovedpersonen er

den unge og generte balletdanser Nina Sayers som vi følger i hendes kamp for at opnå succes i det

krævende miljø der omgiver den professionelle balletverden, men den omhandler ligeså meget

Ninas udvikling fra barn til voksen og hvordan denne udvikling bærer præg af hendes forstyrrede

forhold til sin mor.

Med fokus på ovenstående vil der i det følgende stykke blive gjort et forsøg på at komme til bunds i

en analyse og fortolkning af filmen, behandlet som en tekst. Derudover vil en inddragelse af filmens

fremstilling af kønsroller og ikke mindst hovedpersonens overgang fra barn til voksen bidrage til en

mere omfattende analyse der skal munde ud i en vurdering og diskussion af mor/datter forholdet i

filmen sat op imod de psykologiske teorier omkring tilknytning. Til dette anvendes en blanding af

strukturalistisk, psykoanalytisk og feministisk læsning.

4.1 Karaktererne og deres indbyrdes forhold

Nina er, som alle andre balletdansere, smuk. Hendes hud er fin og lys og hendes proportioner er

sarte og smukke. Hendes værelse ligner mest af alt, at det ikke er blevet istandsat eller omdekoreret

siden hun var en lille pige og bærer stærkt præg af ting som for de flestes vedkommende ikke burde

forekomme på en piges værelse efter hun er fyldt de 13; tøjdyr, dukker og ikke mindst den

karakteristiske lyserøde farve der går igen i alt hvad der omgiver Nina. Da farven både ses på

hendes værelse og i hendes tøj i samspil med hvid kommer disse farver derved til at definere Ninas

personlighed, da både beklædning og indretning er redskaber vi som mennesker bruger til at

udtrykke os selv gennem. Lyserød og hvid er klare symboler for umodenhed, jomfruelighed, renhed

og uskyld.

Tilskueren bliver i startscenen, hvor Nina drømmer at hun spiller den hvide svane i prologen til

stykket Svanesøen, introduceret til både det eksplicitte og implicitte handlingsforløb i filmen. Dette

får vi uddybet yderligere i en af de efterfølgende scener hvor balletinstruktøren, Thomas Leroy

præsenterer en slags miniplot af filmen, idet han præsenterer Nina og de andre balletdansere for

sæsonens forestilling, nemlig Svanesøen;

“We all know the story: virginal girl, pure and sweet, trapped in the body of a swan. She

desires freedom, but only true love can break the spell.” “Her wish is granted in the form

of a prince.” “But before he can declare his love, her lustful twin, the Black Swan, tricks

and seduces him.” “Devastated, the White Swan leaps off a cliff, killing herself. But, in

death, finds freedom.” (…)“But which of you can embody both swans? The white and

the black? “ (scene 9).

Her introducerer han hele omdrejningspunktet for filmen, nemlig Ninas metamorfose til the black

swan. At hun i døden finder frihed bliver nøgleordet for fortolkningen af filmen, som jeg vil vende

tilbage til.

Beskrivelsen af den hvide svaner, passer ikke overraskende til beskrivelsen af Nina, jomfruelig, ren

og sød. At hun er fanget i kroppen af en hvid svane, bliver en slags metafor for Ninas personlighed

og ordet fanget indikerer at det er en personlighed der kræver forandring, en personlighed der aldrig

vil kunne skabe en harmonisk og lykkelig tilværelse for hende. Thomas bruger også de meget

karakteriserende tillægsord om Ninas person; frigid, beatiful, fearfull, fragile and disciplined (scene

23). Nina karakteriseres ydermere som værende psykisk svag og hun mangler selvværd og ikke

mindst selvtillid. Hun har en tendens til at gemme sig bag frasen ”I’m sorry”, som vi første gang

hører hende sige til sin mor (scene 30).

Men Ninas frigide karakter bliver som forventet sat på en prøve af Thomas. Han konfronterer Nina

med at den perfektion hun stræber så inderligt efter, kun kan opnås ved at hun giver slip på sine

hæmninger og derved dyrker nogle andre mere passionerede kvaliteter ved sig selv og frembringer

dem i dansen. På trods af hendes perfekte teknik vil hun altså kun opnå succes ved at give slip. Det

er i dansen det kræves, i det eksplicitte niveau af filmen, men denne spejles hele tiden i filmens

implicitte niveau, hvor det er Ninas udvikling der er omdrejningspunkt og ikke kun opstillingen af

en ballet og den dertilhørende proces. Thomas kræver altså af hende, at hun inddrager sit privatliv

og sætter hende derved på en prøve. Thomas er pågående og krævende overfor Nina idet han higer

efter at få den sorte svane frem i hende. Han bliver dermed en slags hjælper for at Nina kan opnå sit

mål, hvilket illustreres senere vha. aktantmodellen.

En anden vigtig aktør er den uperfekte men løsslupne "konkurrent" Lily som er oplagt til at spille

den sorte svane. Hun fungerer som et udtryk for alt det Nina ikke er; fri, moden, sensuel,

livsnydende, viljestærk og sexet. Nina føler sig truet af hende, men også tiltrukket, som da hun

første gang observerer hende danse (scene 34).

Lily er Ninas onde tvilling, karikaturen af den sorte svane samt Ninas drifter og underbevidsthed.

Det understreges i en af startscenerne (scene 5) da vi følger Nina i metroen, på vej til teatret. Hun,

og dermed også tilskueren, tror at pigen hun observerer i den anden kupé, er en slags spejlbillede af

Nina. Den mystiske person med den samme frisure som hende, dog med mørkere tøj, spejler hendes

bevægelser, når hun f.eks. retter sit hår. I næste scene vil den opmærksomme seer dog finde ud af at

denne mystiske person viser sig at være Lily, den nye solist. Denne scene kan være underbyggende

for at Lily ikke er andet end et fragment af Ninas fantasi, at hun altså en del af hende selv. Når vi nu

har konstateret at Lily er en del af Nina, kan vi se videre på hvordan hun optræder som denne mørke

del af hendes personlighed.

Da Nina er til audition i rollen som svanedronningen og skal til at udføre den sorte svane, kommer

Lily for sent ind ad døren og afbryder hende så hun fejler. Da det er midt i hendes opførelse af den

sorte svane kan det ses som et symbol på, at Nina endnu ikke er klar til at give slip. Efterfølgende

da Nina går igennem en tunnel på vej hjem fra audition, oplever hun den skræmmende situation at

se hende selv gå imod sig – en anden Nina med mørkt tøj og et skarpt ansigtsudtryk som støder ind

i hendes skulder. Det kan tolkes som at hun føler sig splittet, underbevidst ved hun at det er den

Nina der skal frem og hun kommer nærmere og nærmere og presser sig på, men det skræmmer

hende. En tunnel er ofte også symbol for en overgang.

En anden vigtig og meget sigende scene, er Lilys og Ninas første samtale ude på toilettet senere på

gallaaftenen. Lily ender samtalen ved at sige; ”Stay. Keep me company” (scene 37) Men Nina

undskylder sig og flygter som et tegn på at hun endnu ikke er klar til at tage imod hende.

Anden gang Lily og Nina har en samtale er efter Ninas seksuelle episode med Leroy på

dansegulvet, hvor han blotter og ydmyger hende (scene 49c): Lily træder ind i rummet hvor Nina

sidder og græder, og i et kort øjeblik ligner hun igen Nina, da hun står i skyggen. Hun kommer over

og tilbyder Nina en cigaret og de to har nu en lidt dybere samtale end før. Nina tager

fortrøstningsfuldt imod cigaretten og hun tager dermed imod Lily, men skubber hende dog væk til

sidst. Hun skal ikke komme for tæt på.

Da Lily en aften finder frem til Ninas hjem og banker på midt i et skænderi mellem Nina og hendes

mor er det også et tydeligt symbol på at hun kommer tættere og tættere, hun er nu helt oppe ved

hendes hoveddør (scene 60). Lilys sensuelle og flirtende natur kommer igen til udtryk om aftenen

da bartenderen på caféen flirter med hende, her formår hun både at fremstå sexet og sikker idet hun

også sætter nogle klare grænser (scene 61). Senere på aftenen danser Nina og Lily sammen i nogle

hurtigt klippede frekvenser bestående af et skift mellem røde og grønne nuancer, hvilket også er to

kontrastfarver – ikke lige så udtalte som sort/hvid kontrasten, men af samme betydning. Der bliver

allerede her lagt op til noget seksuelt og Nina nærmer sig mere og mere en forening med Lily. Den

ultimative forening inden slutscenen er sexscenen mellem de to. Her ser vi et klart gennembrud i

Ninas forening med sin kvindelighed i form af Lily. Dette ses bl.a. ved det filmiske i at Lily et kort

øjeblik skifter ansigt til Nina og kort efter at Nina har opnået sin orgasme siger Lily ”sweet girl” og

kvæler hende - kvæler den søde pige. Kontrasten ses igen i klicheen af deres undertøjsfarve. Lily:

sort, Nina: lyserød. Nina opfatter ikke selv at det er en drøm før hun konfronterer Lily med det

næste morgen.

At hun er blevet forenet med sin kvindelighed ses i balletten og for at samle op på begge lag i

historien er den ultimative forening til sidst i udførelsen af balletten hvor hun begår selvmord. Her

er det ikke Nina som person der begår selvmord, men som det også fremgå af stykket, den hvide

svane og kun den del af hende. Det er også den hvide svane bløder og ikke Nina som person efter

scenen der viser en kamp mellem Nina og Lily. Hun havde altså ikke en kamp med Lily men med

sig selv og hermed får vi for alvor bekræftet at Lily og hende er to sider af den samme person. At

Lily er den sorte svane fremgår igen klart af en af de sidste scener hvor man ser hende sammen med

prinsen, der ligesom i stykket først vælger den sorte svane frem for den hvide svane.

Til at underbygge ovenstående fortolkning, ses et af de mest fremtrædende symboler i filmen,

nemlig de mystiske og makabre vinger der lidt efter lidt vokser sig kraftigere ud igennem huden på

Nina. De kommer til at fremstå som en slags pejlemærke for tilskueren for hvor langt Nina er i sin

proces for at kommer nærmere sin sorte svane og opnå forening med sine drifter og sin

kvindelighed. Første gang det bløder er lige efter hun finder ud af at hun er blevet udtaget til at være

Svanedronningen og langsomt som plottet udvikler sig og Nina kommer tættere en forening med sin

kvindelighed ser vi altså de sorte vinger presse sig længere og længere ud af hendes krop.

Jo tættere Nina kommer på at finde denne sorte svane i sig selv, jo mere truende, manipulerende og

magtfuld bliver hendes mor, Erica som også spiller en meget væsentlig rolle i filmen. Hun optræder

som den dominerende og undertrykkende mor. Først kan det være svært at se f.eks. i nedenstående

citat:

”But it’s alright. No matter what you’ll probably get to dance the Pas de Quatre again.

That’s such a wonderful part. Or maybe he’ll make you a Big Swan. Either way, you’ll

shine.”

Her fremstår hendes mor som en stor støtte for Nina og viser en mere kærlig og omsorgsfuld mor.

Men jo længere vi bevæger os ind i filmen, des tydeligere skinner hendes undertrykkende person

igennem og hun bliver derved et udtryk for Ninas perfektionisme, hvor kvindeligheden og

sensualiteten skjules og undertrykkes på bekostning af den perfekte danseteknik. En afgørende

scene for deres forhold er scenen hvor Nina kommer hjem lige efter offentliggørelsen af hende i

hovedrollen som svanedronningen.

Erica: “It’s our favorite, vanilla with strawberry filling”. Nina: “Just a little piece.”

Erica ignores her and starts cutting a very large piece. Nina:“That’s way too much.”

Erica: “It’s a celebration.” Nina: ”My stomach’s still in knots.” Erica (offended): “Fine

then.” Erica grabs the whole cake and heads towards the trash. Nina (guilty):”Mom,

don’t. I’m sorry.”Erica hesitates, but returns. She sets the cake back down. Erica: “I’m

just so proud of you.” Erica lifts the slice onto a plate”. Nina: ”It looks yummy.”

Hvorefter hun sutter den lyserøde glasur af sin mors finger.(scene 30)

Moren udviser her en meget manipulerende adfærd og man er nu ikke i tvivl om at der er noget galt

mellem de to. At hun omtaler kagen som deres yndlings siger også noget om hvor lidt

selvstændighed hun skænker Nina. Og slutteligt da Nina sutter glasuren af morens finger forestiller

hun derfor at hun accepterer morens dominans. En anden vigtig scene er da Nina kommer hjem fra

gallaaftenen, og hendes mor udtaler:

”I wish I could have been there” Nina: ”you know I asked” Erica: “yeah I guess he

wanted you all to himself” “I don’t blame him” (scene 40)

Endnu et klart udtryk for at hun ikke vil have at der er nogen der tager Nina fra hende, hun vil have

hende for sig selv.

Erica: ”Remember when you first started?” “If I haven’t taken you to each of your

classes you would have been completely lost”

Hun bliver nostalgisk og længes efter en tid hvor Nina var mere afhængig af hende. Erica vil ikke

acceptere at Nina så at sige klipper navlestrengen.

En anden vigtig scene er da Nina onanerer og pludselig tror hendes mor er på hendes værelse.

Hendes mor fylder alt for meget og har ikke ladet hende udvikle en sund seksualitet, hun føler sig

skyldig og overvåget.

Hendes forhold til hendes mor bliver mere og mere udtalt jo længere ind i filmen vi kommer og

altså jo længere Nina bevæger sig væk fra hende mod en selvstændig tilværelse i forening med

hendes egne drifter og seksualitet. Nina kommer hjem fra skænderi med Thomas og Lily til sin mor

der hjælper hende med at ordne sko, de har en samtale

Erica:”I just don’t want you to make the same mistake I did” Nina: “thanks” Erica:

“Not like that. I just mean as far as my career was concerned.” Nina: ”what career”

Erica kigger direkte og uforstående på hende: ”The one I gave up to have you” (scene

59)

Her tyder alt på at moren har begået den store fejl at prøve at udleve sine egne ballerinadrømme

igennem Nina. Erica ønsker både at hun får succes, men har på den anden side et desperat ønske om

at hun mislykkedes så hun vil fastholdes i hendes barnlige stadie og klamre sig til hende som mor.

Nina irriterer hende og Erica genovertager kontrollen ved at bede hende om at tage tøjet af så hun

kan se hendes hud, men til det svarer Nina hårdt og overraskende ”NO!” i samme øjeblik ringer det

på døren og som beskrevet tidligere er det Lily, som kommer tættere på og Nina ender med spontant

at tage med hende i byen. Mens Nina er ude ringer hendes telefon op til flere gange med melodien

”Swan Lake”: MOM is calling, på den karakteristiske lyserøde baggrundsskærm. Der er en konstant

kamp fra begge sider, Lily og hendes kvindelighed trækker hende én vej og moren og hendes

barndom trækker hende den anden vej, sagt på en anden måde, kampen mellem ID og superego som

illustreret senere via Freuds personlighedsmodel.

Lidt efter lidt eskalerer tingene og vi kommer nærmere og nærmere målet. Ninas udvikling og

adskillelse fra moren bliver mere og mere udtalt. Snart ødelægger hun spilledåsen og smider sine

bamser ud, og tager derved et aktivt skridt væk fra sin mor og sin barndom. I løbet af processen er

der to scener hvor vi begge gange ser Nina se sig i spejlet hvor hun ser flere dobbeltgængere eller

bare en enkelt. Hun føler sig splittet og ved siden af sig selv. Efterfølgende den meget relevante og

ikke mindst makabre scene hvor hendes ben brækker, fjerene vokser ud ad ryggen, hendes øjne

bliver røde af blod, filmen klipper, og vi ser nu ballerinaen i spilledåsen hun for et øjeblik siden

ødelagde, hun er gået i stykker. Men der skelnes her mellem den søde pussenussede ballerina og

Nina som en hel person, det skal ikke tolkes som at Nina er gået i stykker eller brudt sammen pga.

den krævende rolle, men kun den hvide og bly side af hende – glansbilledet er begyndt at krakelere.

Men det var hvad det der skulle til for at nå målet. Hendes mors reaktion på denne udvikling ses I

nedenstående scene:

Erica: ”The role is destroying you” “What happened to my sweet girl” Nina ”she’s

gone!!” Erica: “You can’t handle this role” Nina: “I can’t?!” “I am the swan queen –

you are the one who never left the corps” (scene 94)

Man følger hende igen med kameraet bag hende på vej til balletten , nu med løst sjusket hår og ikke

stramt opsat hår som før.

Til sidst er det også hende der kysser Thomas, hende der endelig tager kontrollen og forfører ham.

Moren kan heller ikke se at rollen kun ødelægger hendes Nina – den lille søde pige og hun har

utroligt svært ved at acceptere denne forvandling. Lilys og Ericas rolle i forhold til Nina kan

illustreres vha. Freuds personlighedsmodel nedenunder:

En sidste vigtig karakter i forhold til Nina er den forhenværende stjerne Beth Macintyre. Hun bliver

symbolet på alderdommen som Nina på én måde længes efter, i hvert fald det at blive voksen, men

på den anden side frygter og skræmmes ved. Det ser vi i scenen da hun lurer på Beth mens hun

mister besindelsen, formentlig fordi hun er blevet afskediget kompagniet, herefter stjæler hun

læbestiften, som selvfølgelig er rød og derfor også et symbol på seksualiteten, samt et par øreringe

og en neglefil. Som en slags talisman for at hun skal opnå succes som Beth, og en dag vil blive

kaldt ”little princess” af Thomas. Men flere scener illustrerer også Ninas frygt for alderdommen

som da hun ser Beth ligge på hospitalet med begge ben brækkede efter biluheldet, her er hun

bogstaveligt talt gået fra hinanden og dette reagerer Nina meget voldsomt på hvorefter hun går

tilbage og afleverer hendes ”tyvekoster” som et klart tegn på at hun skræmmes ved at blive voksen.

Nina kæmper en dualistisk kamp mellem barndomslænkerne og den truende alderdom. Men viser

altså gennem de små tyverier samtidigt en længsel efter den.

4.2 Eventyrstrukturen og temaet

Både Nina og mange af de andre karakterer i filmen er nærmere figurer end de er realistiske og

håndgribelige mennesker. Nina er stereotypen af en balletdanser, Thomas med den franske accent.

Som i et eventyr hvor vi har den gode og den onde. De er dog klart mere komplekse end

eventyrfigurerne og man kan heller ikke kalde dem flade figurer, da omdrejningspunktet er hele

Ninas udvikling igennem filmen. Men ikke nok med at figurerne tager afsæt i eventyrets så er

strukturen i Black Swan på mange måder lig eventyrets og der er her både de strukturalistiske,

psykoanalytiske og feministiske elementer bliver taget i brug. Herunder ses aktantmodellen brugt på

Black Swan:

Hvori at alle karaktererne i filmen kan ses som en repræsentation af Nina forskellige sider,

simpelthen sider af hendes egen personlighed. Der er ingen tvivl om at Nina er subjektet som

stræber efter en forening af hendes ID og superego som tidligere beskrevet. Thomas fremstår som

hjælperen i et af de helt afgørende øjeblikke er da han trænger sig på med et kys, og hun overrasker

ved at bide ham i læben. Der går det op for ham at Nina alligevel ikke er helt frigid og hun får

efterfølgende hovedrollen. Denne begivenhed giver ekstra betydning til filmens titel idet den

henviser til den såkaldte Black swan theory der er en metafor for hvordan en uforudsigelig

begivenhed kan få afgørende betydning for tingenes videre udvikling og hvordan de vil forme sig

derefter.

Endnu tydeligere bliver hans rolle idet han siger til hende ”This is YOUR moment Nina, dont let it

go”., ”The only person standing in your way is you” “It’s time to let her go” ligesom udtrykket ”live

a little” får stor betydning da hun får det at vide af både Thomas og Lily senere hen. Ligeledes

kommer scenen hvor han forfører hende, gør hende sårbar og ydmyger hende bagefter, til at fremstå

som en hjælp for hende. Erica, Ninas mor, er den klare modstander idet hun søger at tilbageholde

hende fra at opnå objektet og bliver en modstandskraft. Man kunne også have tilføjet succes til

objektet, da modstanderen som regel søger at opnå det samme som subjektet og det er da også målet

i det eksplicitte lag af filmen hvor moren som tidligere beskrevet prøver at udleve sine drømme

igennem Nina. Lily fremstår som den del af Nina der optræder som den kraftressource der bidrager

til Ninas opnåelse af objektet som Nina selv bliver modtager af til sidst, hvilket leder os videre til

spørgsmålet: Er slutningen en happy end eller tragedie? Dette kan vi besvare ud fra aktantmodellen

ved at se på hvorvidt subjektet vil modtage objektet, og her er svaret JA. Slut-scenen hvor Nina som

den hvide svane springer ud i ballettens afsluttende selvmord, skal nemlig ses som sejren. Ligesom

Thomas introducerede plottet til at starte med, det er her hun finder frihed. Perfektionen blev opnået

gennem at forene sig med den sorte svane og dermed ID’et, de skjulte drifter, seksualiteten. Det

gamle ideal, som den frigide lillepige, eksisterer ikke mere. Scenen skal altså ses som et af de

afgørende symboler snarere end på en diskutabel scene om hvorvidt dette bare er endnu et fragment

af Ninas fantasi eller ligefrem vrangforestillinger. Det er altså ikke en tragedie om hvor hårdt et

sådan liv er og hvor meget stjerner presser sig selv, the life of showbizz. Det er en lykkelig

fortælling om den lille pige der endelig blev voksen. Slutscenen skaber også en vis sammenhæng

med Freuds driftsbegreber, hvor dødsdriften her kommer i spil som en cirkelslutning på de flere lag

af filmen.

En anden model vi kan bruge til at tydeliggøre strukturen og sammenhængen med eventyrets

struktur er kontraktmodellen:

Den første såkaldte kontrakt er den mellem Nina og hendes mor, men da denne ikke synes at være

god nok til at lade Nina opnå succes eller gebærde sig i samfundet og leve op til samfundets

forventninger om at hun udvikler sig til et lykkeligt og harmonisk voksent individ, må hun ændre

denne kontrakt eller harmoni og der skabes derved disharmoni for en tid hvor Nina finder sig selv

malplaceret, ved siden af sig selv og møder udfordringen - givet af Thomas – om at finde den sorte

svane frem i sig selv. Dette formår hun at gøre og ender dermed i en lykkelig slutning hvor

kontrakten er genetableret i en ny udformning.

4.3 Kønsroller og feministisk kritik

Slutteligt skal der lige inddrages en overfladisk analyse af det stereotype kvindeunivers som Darren

Aronofsky opstiller i filmen. Man kan nemlig kritisere den for sin fordomsfulde fremstilling af

ballerinaerne, eksdivaen og den lumre balletinstruktør. Thomas spiller en vigtig rolle idet han ser

det som den eneste vej, for at lade Nina opnå succes og udleve sit fulde potentiale, at ydmyge hende

og presse hende seksuelt og emotionelt. Og Nina kommer derved til at fremstå som denne her

kvinde i nød der er afhængig af en mand til at redde hende. Hele Ninas person er også en stereotyp

af den naive, underkuede, uselvstændige, passive og selvfølgelig grænsende til den smukke og

nærmest perfekte kvinde – i hvert fald inden hendes udvikling. Kontrasten mellem de to kvinder i

centrum, Nina og Lily, kan også kritiseres for at være en problematisk og fordomsfuld fremstilling

af den indgroede luder/madonna fremstilling af kvinden, som værende enten den pæne, perfekte

kvinde eller den forførende, snedige, mystiske og sexede kvinde.

5. Diskussion og vurdering af Black Swan i forhold til tilknytningsteorier

Film såvel som litteratur giver os muligheden for at komme ind på livet af et utal af mænd og

kvinder. I det virkelige liv er der blot få personer som vi virkelig kender - familiemedlemmer,

kærester, tætte venner. Film og litteratur giver os mulighed for at gange det antal op ved at give os

adgang til et uendeligt udvalg af karakterer der gerne ofte skulle afspejle virkelige personligheder.

Men man kan diskuter om de nu også gør det?

I det nedenstående vil der laves en vurdering af hvorvidt Ninas forhold til sin mor kan forklares ud

fra videnskabelige teorier i psykologi. Ud fra de adfærdsmønstre Nina udviser i filmen vil der blive

gjort et forsøg på at klarlægge hvilken fejltilknytning der er sket i barndommen og på hvilket

udviklingsstadie, om der overhovedet er tale om en fejltilknytning og i så fald om det er en korrekt

fremstilling af denne. Det muliggøres på baggrund af udsagnet om, at de mønstre, konflikter og

adfærdsformer som bliver indkodet i barndommen ganske enkelt gentager sig i voksenlivet fordi

barndommen er så determinerende for den videre udvikling af personligheden.

”Barndommens

erfaringer lever videre i nuet og har betydning for dannelsen af den voksne personlighed”

, da alle

de psykologiske teorier om tilknytning tager udgangspunkt i en viden om tilknytningen i

barndommen.

Hovedpersonen, Ninas, forhold til sin mor kan tolkes ud fra Eriksons og Freuds teorier om

udviklingsstadier og konflikter. Som vi kan konkludere ud fra analysen af filmen, er Nina offer for

en meget krævende og autoritær opdragelse hvilken hun først skal til at bryde med i slut

teenagealderen som er den alder hun formentlig skal forestille at repræsenterer i filmen. En sådan

opdragelse beskriver Erikson og mere uddybende Freud som værende meget kritisk i den anale

fase

. Der ses i bogen en endnu klarer beskrivelse af udfaldet af en sådan opdragelse og hvilken

personlighed der er karakteristisk for den: ”Resultatet af en overkontrolleret og dominerende

opdragelse i den anale fase, hvor renlighedstræningen og udviklingen af en vis selvbeherskelse står

i fokus, kan således blive en pertentlig, følelsesmæssigt rigid, dvs. fastlåst, person, der forsøger at

fremstå som fejlfri og perfekt.” Dette stemmer overens med morens karakteriserende

Kap. 2, Gyldendals psykologihåndbog p.77

Havesköld, L, Mothandler, P.R.2005, p

Jf. udviklingsstadier og tilknytningsforstyrrelser p.6

adfærdsmønster overfor Nina og personlighedsbeskrivelsen stemmer i høj grad overens med alle

Ninas personlighedstræk som det bliver beskrevet i karakteristikken af hende i analyseafsnittet.

Det stemmer også i høj grad overens med Freuds personlighedsmodel som uddybet tidligere i

analysen

hvor Erica, Ninas mor fremstår som det klare superego der huser samvittigheden og

idealforestillinger. Hvis vi læser under et alt for dominerende overjeg, kan vi se en klar

sammenhæng: ”Hvis derimod overjeget er for dominerende, resulterer det i en hæmmet,

tvangspræget neurotiker, der ikke kan give sig selv lov til at slappe af eller nyde.” hvilket Nina var

tæt på at udvikle sig til inden slutningen ligger op til at hun skaber sit stærke jeg med en klar

balance mellem ID’et og superegoet. Nu har vi prøvet, så at sige, at analysere Nina og hendes mors

forhold i filmen, men der er dog dilemmaet der under alle omstændigheder er ved at prøve at

analysere fiktive figurer med psykologiske teorier. Instruktøren har bevidst valgt de faktorer der er,

hvis der er nogen, som skulle indikere en tilknytningsforstyrrelse og det har aldrig været meningen

med videnskabelige psykologiske teorier at de skulle bruges på fiktive personer da det ikke giver os

nogen mulighed for at falsificere eller verificere teorien.

Man kan også spørge sig selv hvorvidt

det overhovedet er relevant at gå i dybden med deres forhold på det plan? Har instruktøren haft en

helt anden idé ved at lade et sådan forstyrret forhold indgå i filmen? Jeg mener selv på baggrund af

den færdige analyse, at det primære formål ved at lade mor/datter forholdet indgå som så stor en del

af filmen, er for at underbygge temaet omkring Ninas overgang far barn til voksen. Moren er altså

mere en figur hevet ud af eventyrernes verden ligesom de andre karakterer i filmen og hele

handlingsplottet, strukturen og temaet er det. Hendes primære funktion er at være en af aktørerne i

aktantmodellen, nemlig modstanderen som det er beskrevet i analysen.

Ydermere forklarer Niels

Peter Rygaard at: ”Børns vanskeligheder i dag er ikke længere selvundertrykkelse og alt for

autoritære voksne, det er et krav om selvforvaltning på basis af mange daglige adskillelser”.

Filmens bud på en tilknytningsforstyrrelse er altså ikke repræsentabel for samtiden, men hvilke

grunde har der så været til at vælge denne type mor/barn tilknytning? Der vil jeg igen konkludere at

det helt klart har noget med resten af filmens tema og budskab om at løsrive sig sin mor og blive

voksen, at gøre. Men når det er sagt har det trods alt været muligt at forsøge sig med en slags

psykologisk analyse af Ninas tilknytning til sin mor som oven i købet stemte overens med teorierne.

Det er altså ikke en direkte forkert fremstilling af virkeligheden vi ser repræsenteret i filmen.

Jf. karaktererne og deres indbyrdes forhold p. 13-14

Ibid p.18

Nielsen, M.N, Hannibal, J.: p. 1

Ibid p. 19

Rygaard, N.P, 2007: p. 29

6. Konklusion

At overgangen fra barn til voksen er et tidløst og relevant tema får vi bekræftet ved at se på de to

analysegenstande i opgaven, Aronofskys Black Swan samt casen: Ikke alene, men ensom. Teorierne

i psykologi peger alle i retning af, at barndommen og de erfaringer man gør sig i de første år, er

fundamentet for personligheden og yderst determinerende for hele den videre udvikling af individet

og dennes senere samspil med andre. Bowlby er en af de vigtigste personer bag tilknytningsteorien

som opererer med de tilknytningsmønstre der aktiveres når barnet har behov for beskyttelse eller

søger trøst. Et af de centrale fænomener i tilknytningsteorien er en sikker base som Bowlby

definerer som værende det trygge sted barnet kan vende tilbage til og tage udgangspunkt i når det

udforsker verden. Rygaard arbejder med begrebet tidlig frustration om børn og unge med

tilknytningsforstyrrelser, mens Erikson sammen med Rygaard arbejder med individets

konfliktbearbejdning i de forskellige udviklingsfaser. I den anale fase (1-3 år) drejer

udviklingskonflikten sig om autonomi vs. skam og tvivl. Else Christensen er den af teorietikerne

der beskæftiger sig med direkte omsorgssvigt og definerer fire typer, nemlig: aktivt fysisk, passivt

fysisk, aktivt psykisk og passivt psykisk.

Hvor vi i casen om Thomas ser eksempler på de to passive

grader af omsorgssvigt, men også berører begrebet mønsterbrydning idet Thomas formår at bryde

det indkodede mønster fra sin barndom præget af ustabile, alkoholiske og psykisk syge forældre.

Forholdet mellem hovedpersonen Nina og hendes mor i filmen er også et eksempel på et meget

forstyrret forhold, dog ikke præget af direkte omsorgssvigt. Det relevante i deres forhold er morens

dominerende, manipulerende og autoritære adfærd, da en sådan opdragelse resulterer i den

tvangsprægede, perfektionistiske og frigide person som Nina er. Den psykoanalytiske læsning af

filmen førte til en tolkning af Nina som værende genstand for kampen mellem superegoet (hendes

mor) og ID’et (Lily). Denne ligger grunden for omdrejningspunktet i filmen, som er Ninas

udvikling og overgang fra barn til voksen, præget af tilknytningen til sin mor, og filmens lykkelige

slutning hvor den hvide svane begår selvmord binder historien sammen og lade Nina opnå objektet

som er forening af ID og superego, i kampen for at opnå et stærkt jeg hvor hverken drifterne eller

superegoet spiller en for stor rolle. Fremstillingen af Nina og morens forhold kan analyseres ud fra

Eriksons og Freuds beskrivelser af konflikter i den anale fase og stemmer på den måde overens med

realiteten, men er ifølge Rygaard ikke aktuel eller repræsentabel for samtiden og instruktørens idé

Jf. Den psykologiske tilknytningsudvikling p. 4-7

Jf. Case: ikke alene, men ensom p. 8-10

med at lade dette mor/datter forhold indgå i filmen har altså været fokuseret på morens rolle som

modstander og superego snarere end at repræsentere virkelighedens tilknytningsforstyrrelser.

Litteraturliste:

Primærlitteratur:

 Aronofsky, Darren 2010 Black Swan

 Rørbæk, M, 2005 Ikke alene, men ensom, Samvirke, se bilag 1

Sekundærlitteratur:

 Havesköld, L, Mothandler, P.R.2005 Udviklingspsykologi

 Heyman, M., Heinz, A., Maclaughlin, J. 2010 Black Swan

 Møhl, B., Shack, M. 2007 Kapitel 2, Barndommen som personlighedens fundament i

Gyldendals psykologihåndbog

 Nielsen, N.M, Hannibal, J. 2008 SRP i engelsk og psykologi – udfordringer og muligheder

 Rygaard, N.P 2009 Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser

 Thormann, I. 2007 Kapitel 3, Omsorgssvigt i Gyldendals psykologihåndbog

Webkilder:

 Larsen, O. S, kapitel 6. Udviklingspsykologi, John Bowlby i Psykologiens veje IBog

http://ibog.psykologiensveje.systime.dk

 Møhl, B 2011 Tema: den vigtige tilknytning i Psykiatri-information

http://psykatrifonden.dk

Bilag 1

Ikke alene men ensom