[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
STX 3.g
1
Indledning
Grunden til jeg har valgt at skrive om borderline personlighedsforstyrrelse i mit
studieretnings projekt er, at jeg synes det lød som en spædende sygdom og at det kunne
blive en udfordring for mig at skrive om denne, hvilket det også ville vise sig at blive.
Som det fremgår af min litteraturliste, har jeg måtte sætte min grundigt ind i det stof der
handler om borderline personlighedsforstyrrelse, for at få et komplet billede af, hvad det er
for en sygdom.
Jeg har valgt at redegøre for borderline personlighedsforstyrrelse, herunder årsager til
sygdommen og kriterierne ved de forskellige diagnose systemer. I forlængelse heraf har
jeg valgt at analysere og fortolke selvbiografien af Susanna Kaysen ”Girl, interrupted”, med
fokus på mit redegørende afsnit. I mit sidste afsnit har jeg prøvet at give en vurdering af de
forskellige behandlingsmetoder der findes til borderline patienter, og min vurdering af den
hjælp som Susanna modtager på McLean hospital.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
2
Redegørelse for personlighedsforstyrrelsen borderline
Hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?
I 1938 blev udtrykket borderline introduceret for første gang, det var en den amerikanske
psykoanalytiker Adolph Stern der brugte begrebet om en gruppe patienter som både
udviste neurotiske og psykotiske træk, og derfor tilhørte de ikke nogen af de to grupper.
De lå så at sige på grænselinjen mellem disse to sindstilstande. Heraf navnet Borderline,
som er engelsk og betyder grænsetilfælde, grænselinje eller grænsepsykose. Ud fra selve
betegnelsen borderline antydes der, at det ikke handler om et skarpt afgrænset fænomen.
”At være borderline betyder, at den grænse, som beskytter selvet fra at blive invaderet, er en bevægelig
grænse (man har ikke sådan en grænse, man er den selv)
1
.
Tidligere brugte man betegnelsen grænsepsykose, som var en betydelig bredere diagnose
end borderline da den også omfattede de lidelser der i dag bliver kaldt skizotypiske lidelser
og forstadier til skizofreni.
Efter Sterns definition fulgte der en del flere beskrivelser og afgrænsninger af begrebet, og
det var først i 1980 at borderline blev en rent beskrivende diagnose i det amerikanske
diagnosesystem DSM-IV. Der er tale om to borderline-begreber, et analytisk eller
dynamisk og et beskrivende. De to forskellige definitioner har i nogen grad været med til at
skabe forvirring omkring borderline-begrebet og dette har ført til, at diagnosen er blevet
anvendt alt for bredt. Begrebet bordeline personlighedsorganisation (BPO) henviser til den
psykoanalytiske afgrænsning, som blev udarbejdet af den amerikanske psykoanalytiker og
psykiater Otto Kernberg, og begrebet borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) henviser
til den beskrivende DSM-IV afgrænsning. Lidt forenklet sagt er BPO den måde man
fungere på det indre plan, mens BPD er et af de adfærdsmæssige resultater af denne
måde at fungere på.
2
(se under diagnose). Senere blev diagnosen inkluderet i den
internationale diagnosefortegnelse ICD-10 som bruges i Danmark. Her kaldes diagnosen
for emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, og der findes to undergrupper af denne
diagnose, nemlig impulsiv og boderline. Mere herom følger.
Borderline begrebet blev som sagt brugt første gang af en psykoanalytiker, og det var
også igennem sin psykoanalytiske behandling med disse patienter at Adolph Stern fandt
ud af at patienterne ikke reagerede optimalt på hans behandling. Man kan sige at de var
1
Citat fra André Green: >>On private madness<< (1986) bog: Nilson, Gunilla og Silfving, Thomas: farlige relationer
om borderline. S.31 l.4
2
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
3
mere syge end bare neurotiske, men ikke nok syge til at blive kaldt psykotiske. For at
kunne kalde denne gruppe patienter for psykotiske skal det være tale om et tab af deres
realitetssans, som f.eks. ved vrangforestillinger eller hallucinationer og dette forekommer
ikke hos en borderlinepatient, og hvis det gør, er det kun for en ganske kort periode.
Neurosen vil jeg betegne som en slags lettere ”sindslidelse” i forhold til psykosen,
patienter som er neurotiske erkender deres problemer i modsætning til de psykotiske
patienter. De neurotiske symptomer er oftest af typen angst, nedtrykthed, forskellige
tvangstræk, skræk for forskellige situationer (fobier), kropslig sygdomsoplevelse uden
organisk grundlag osv.
3
Borderline patienter udviser symptomer af den slags man finder
hos neurotiske patienter, men disse patienter er ikke besiddelse af den relative stabile og
integrerede personlighedsorganisation og bruger ikke den avancerede og effektive
forsvarsstruktur, som den neurotiske patient ville gøre. Derfor vil behandleren hurtigt finde
ud af at der ligger noget mere alvorligt under overfladen.
Borderline personlighedsforstyrrelse afviger fra ”normal” personlighed
Hvad er en ”normal” personlighed? Dette spørgsmål er rigtig svært at svare på, men jeg vil
gøre et forsøg alligevel, da jeg synes det er væsentligt at have et indblik i, hvad det vil sige
at have en normal personlighed for at kunne forstå hvad en personlighedsforstyrrelse er.
”begrebet ”personlighed” har sin oprindelse i det græske ”persona”, der henviser til de masker, skuespillerne
anvendte i de græske dramaer. Her er altså tale om en form for overflade, som skuespillerne kan gemme sig
bag og udskifte efter behov.”
4
Dette citat henviser til at personligheden ”bare” er noget man kan udskifte som det passer
en, sådan en forklaring om personligheden holder dog ikke.
Hvis man skal se det på et overordnet plan er den velfungerende personlighed forbundet
med at der skal være stabilitet i individets måde at fungere på, uden at det udvikler sig til
rigiditet
5
, der skal være sammenhæng i personens oplevelse af sig selv og andre og i
personens ageren på tværs af tid og sted, adaptiv (tilpasset) og fleksibel organisering af
individets ageren i verden, og en grundlæggende tillid til selvet som aktør i eget liv og til
andre menneskers gode intentioner. Desuden skaber den modne og veludviklede
personlighed grundlag for, at individet kan udvikle tilpassede, tilfredsstillende og modne
3
http://www.leksikon.org/art.php?n=1852 – dato 7/12-2008
4
Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser. S. 31 l. 10
5
Rigiditet= et karaktertræk hvor personen har svært ved at ændre sig, skifte synspunkt, tilpasse sig nye situationer,
modsat fleksibel.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
4
relationer til andre mennesker, som er præget af en passende balance mellem nærhed og
distance. Individet skal også kunne etablere og fastholde meningsfulde kortsigtede og
langsigtede mål, og personen skal kunne fungere som et autonomt (selvstændigt) individ
der kan træffe egne valg, og bære ansvaret for dem og stå på egne ben, uden at det
udvikler sig til selvtilstrækkelighed og skizoid tilbagetrækning fra menneskelige relationer
6
.
Dette er bare en ud af mange måder at prøve på at forklare hvad personlighed er, men en
ting jeg vil konkludere ud fra dette er, at personlighed er altså ikke noget man bare skifter
ud som en maske, det må være en størrelse der er utrolig tæt forbundet med identiteten
og selvet. Personlighed må være noget der er integreret i dig, det handler om hvem du er
og hvordan du reagere i samspil med andre mennesker!
Men hvordan definerer man så en personlighedsforstyrrelse?
Der forekommer en personlighedsforstyrrelse når et individs personlighedsfunktion og
adfærd, set i forhold til dets omgivelser, i almindelighed og over længere tid er utilpasset
og ufleksibel, konfliktfyldt og præget af manglende lighed med den almindeligt anerkendte
udlægning af virkeligheden og den tilsvarendes alders forventninger. Med afsæt i begreber
fra Piagets udviklingspsykologi kan man sige, at personlighedsforstyrrede patienter ofte er
præget af forstyrrelser i balancen mellem assimilation og akkommodation. Hvor det
normalt fungerende menneske har fundet en balance mellem på den side at have trangen
til holde sig til kendte og dermed det trygge og på den anden side trangen det at opsøge
det nye, det ukendte og dermed det mindre trygge, er balancen mellem disse to hos den
personlighedsforstyrrede blevet forrykket eller forstyrret. Disse mennesker som lider af en
personlighedsforstyrrelse gør overdrevet det ene eller det andet. Borderline
personlighedsorganisering (BPO), har bl.a. en mangelfuld integration af selvet og
objektforestillinger.
7
Dette var et forsøg på at give en meget kort forklaring på hvad der går
galt for patienter der lider af personlighedsforstyrrelse, men jeg vil dog alligevel
konkluderer at det er meget samfundsbestemt, hvad der er normalt og hvad der ikke er
normalt. Derfor er det klart at det må være utrolig svært af definerer begreber som
personlighed og personlighedsforstyrrelse.
6
Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser.
7
Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser. Objektrelationer: psykoanalytisk betegnelse for et individs
relation til et objekt uden for det selv.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
5
Diagnose for borderline
Som jeg nævnte under: hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?, findes der to
overordnede diagnose systemer, som bordeline er inkluderet under.
Nemlig DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders), Som er udviklet af
American Psychiatric Association og ICD-10 (International Clasification of Diseases), som
er WHO’s
8
internationale klassificeringssystem.
9
Udover disse to diagnose systemer har
den amerikanske psykoanalytiker og psykiater Otto Kernberg, introduceret et
psykoanalytisk baseret alternativ til de to andre formelle diagnose systemer. Her fokuserer
han på den personlighedsstruktur eller personlighedsorganisering, han mener ligger bag
de forskellige psykologiske og adfærdsmæssige symptomer man ser hos
personlighedsforstyrrede patienter.
De forskellige kriterier for disse diagnosesystemer ser således ud:
DSM-IV – borderline personlighedsforstyrrelse:
Desperate anstrengelser for at undgå at blive svigtet eller forladt i virkeligheden eller i fantasien
Et mønster med ustabile og intense interpersonelle
10
forhold kendetegnet ved en svingen mellem
ekstremer af idealisering
11
og devaluering
12
Identitetsforstyrrelse: markant og vedholdende ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse
Impulsivitet på mindst to områder som er potentielt selvskadende
Gentagne tilfælde af selvmordsadfærd, gestus eller trusler eller selvskadende adfærd
Kronisk følelse af tomhed
Upassende, intens vrede eller vanskelighed ved at kontrollere vrede
Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative
13
symptomer.
Mindst fem ud af disse ni kriterier skal være opfyldt for at diagnosen kan anvendes.
14
ICD-10 – emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse
Impulsiv type:
Impulsivt og uoverlagt handlemønster
Stridbarhed ved frustration
Affektlabilitet
15
med eksplosivitet
8
World Health Organization.
9
Nilson, Gunilla og Silfving, Thomas: farlige relationer om borderline.
10
Mellem personer
11
Forsvarsmekanisme: man ser noget som værende bedre end det faktisk er.
12
Forsvarsmekanisme: man nedgør sig selv eller andre.
13
Dissociation: personen indarbejder ikke nye informationer og erfaringer på normal vis i sin bevidsthed, men på en
forvirrende og usammenhængende måde
14
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
6
Ringe udholdenhed
Ustabilitet og lunefuldt humør
Borderline type:
Usikker og forstyrret identitetsoplevelse
Intense og ustabile forhold til andre
Separationsangst
Tendens til selvdestruktivitet
Tomhedsfølelse
For at få borderlinediagnosen forudsætter det at personen også opfylder tre at kriterierne
for den såkaldte impulsiv type. Desuden skal personen opfylde mindst to af
borderlinekriterierne. Diagnosen impulsiv type, bruges når mindst tre af de fem kriterier for
impulsiv type er opfyldt, heraf skal nr. 2 altid være opfyldt. Borderline typen er hårdere
ramt end den impulsiv type.
Kernbergs personlighedsorganisering:
Kernberg bruger tre kriterier til identifikation eller diagnosticering af
personlighedsorganisationen:
1. Identitet – evnen til at fastholde en konstant jeg-bevidsthed.
2. Forsvarsmekanismer – de psykiske mekanismer, der sikrer størst mulig grad af
sjælefred.
3. Realitetstestning – evnen til at skildre mellem den indre og den ydre verden.
Kernberg har lavet 3 personlighedsorganiseringer, en over at være neurotisk, en over at
være borderline og en over at være psykotisk. Hans model ser således ud:
Neurotisk (NPO)
Borderline (BPO)
Psykotisk (PPO)
Identitet
Er i besiddelse er en
sikker identitetsfølelse.
Er i besiddelse af en
usikker identitetsfølelse.
Er i besiddelse af en
mangelfuld
identitetsfølelse.
Forsvarsmekanismer
Bruger de modne
forsvarsmekanismer:
fortrængning,
rationalisering, humor,
intellektualisering og
isolering. Anvendes til
Bruger de primitive
forsvarsmekanismer:
splitting, projektiv
identifikation, primitiv
idealisering. Anvendes til
at håndtere konfliktfyldte
Primitive som ved BPO
men anvendes her
primært som beskyttelse
imod disintegration,
16
og
psykotiske sammenbrud.
15
Affekt: fællesbetegnelse for hurtigt opflammende følelser, såsom frygt, vrede, jalousi o.l., ledsaget af stærke
kropslige reaktioner.
16
Desintegration: individets manglende tilpasning til fx sociale ændringer. Personlighedsopløsning.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
7
håndtering af indre
konflikter.
ydre og indre
objektrelationer og
konflikter mellem
personlighedens
instanser (id, jeg,
overjeg)
Realitetstestning
I behold; klar adskillelse
af selv og anden, og af
indre og ydre.
Nogenlunde bevaret,
kan dog forekomme
psykoselignede
symptomer i forbindelse
med svær belastning.
Alvorligt svækket og til
tider helt fraværende.
Denne model er med til at give en forståelse over hvad der menes med at borderline
personlighedsforstyrrelse ligger imellem det neurotiske og det psykotiske. Man behøver
dog nødvendigvis ikke at have fået stillet diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse
for at høre ind under Kernbergs borderline personlighedsorganisering. Langt de fleste
patienter med en narcissistisk eller histrionisk personlighedsforstyrrelse har en
personlighed som altovervejende er organiseret på borderline-niveau i Kernbergs model.
17
Årsager til borderline personlighedsforstyrrelse
Der findes mange forskellige årsager og faktorer til at en person kan udvikle borderline
personlighedsforstyrrelse. Genetiske faktorer, traumatiske og/eller negative
barndomsoplevelser kan give anledning til forstyrret regulering af følelser og impulser, som
kan føre til problematisk adfærd og konfliktfulde relationer, som så igen kan forstærke den
forstyrrede regulering af følelserne og impulsivitet.
18
Man kan sige at det er en ond cirkel
der er startet.
Der har været en del debat omkring hvilken rolle arv og miljø spiller, meget peger dog på
at der er et betydeligt samspil mellem arv og miljø. Påvirkninger i opvæksten kan enten
være med til at fremme eller hæmme den måde hvorpå ens gener er skruet sammen på.
Altså kan man sige at hvis man har generne for at blive ramt af borderline
personlighedsforstyrrelse, kan en god og tryg barndom være med til at sørge for at disse
gener nødvendigvis ikke kommer til udtryk, og hvis de gør, så måske kun i en mildere
form. Hvis man derimod ikke har generne til at udvikle borderline
17
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
18
Skadhede, Pia: livet tæt på.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
8
personlighedsforstyrrelse, men har været udsat for utallige traumatiske og negative
oplevelser i barndommen kan personen godt udvikle borderline personlighedsforstyrrelse.
Den rent genetiske udvikling for borderline personlighedsforstyrrelse er sparsomt
undersøgt, men på baggrund af genetiske analyser af personlighedsforstyrrelsestræk og
tvillingeundersøgelser vurderer man, at der er en genetisk arvelighed op til 35-56 %.
Eksempelvis viste en tvillingeundersøgelse at hvis tvilling A har en borderline
personlighedsforstyrrelse, er tvilling B’s risiko for at opfylde kriterierne for en borderline
personlighedsforstyrrelse på 7 % hvis de er tveæggede tvillinger, mens den er på 35 %
hvis de er enæggede tvillinger, her er den genetiske arv identisk.
19
Generne har formentlig
deres virkning gennem neurotransmittersystemerne,
20
studier har nemlig vist en
sammenhæng mellem lavt serotoninindhold
21
og impulsiv aggression.
22
Det er karakteristisk, at der i familier til borderlinepatienter sjældent er personer med
skizofreni og andre psykoser, men der er derimod hyppigt pårørende med depressioner.
Måske er der en arvelig betinget samhørighed med gruppen af affektive
23
lidelser som fx
depression, dette kunne forklare den høje samsygelighed (komorbiditet – se under
Borderline personlighedsforstyrrelse - generelt) netop med depressioner.
Mange borderline patienter, helt op til 90 %, kan fortælle om alvorlige traumer i deres
tidlige barndomsår, såsom vanrøgt, fysisk vold og seksuelle overgreb. Mange har dog
også i voksenlivet været udsat for fysisk vold og voldtægt, op til 50 %. Der har været
utrolig meget fokus på seksuelle overgreb, men der eksisterede dog ikke i dag nogle
forskningsmæssige beviser for, at seksuelle overgreb hverken er nødvendigt eller
tilstrækkeligt for at udvikle borderline personlighedsforstyrrelse. Mange undersøgelser
peger på at hvis den tidlige tilknytning til de primære omsorgspersoner (ofte forældrene) er
blevet forstyrret eller ikke har været velfungerende, kan det have betydning for udvikling af
borderline personlighedsforstyrrelse. Hvis et barn bliver vanrøgt eller misbrugt påvirker det
dens udvikling, og barnet danner uhensigtsmæssige eller sygdomsfremkaldende
beskyttelsesstrategier og relationsmodeller.
19
Skadhede, Pia: livet tæt på.
20
Neurotransmitter: stof der overfører nerveimpulser.
21
Serotonin: et kemisk stof der er i blodet og i hjernecellerne. Et højt indhold af dette giver mindre vrede og større
selvtillid. En øgning af serotoninindholdet virker stemningsløftende på folk med moderate depressioner.
22
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
23
Affektiv: følelsesmæssig.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
9
Borderline personlighedsforstyrrelse – generelt
Borderline personlighedsforstyrrelse er en utrolig svær sygdom, den er svær at behandle
og den er også rigtig svær at forstå. Indtil nu har jeg prøvet at give en forklaring på hvad
borderline personlighedsforstyrrelse er, hvordan begrebet opstod, hvordan denne og
andre generelle personlighedsforstyrrelser afviger fra den normale personlighed, hvordan
man diagnosticerer borderline eller emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse og hvilke
årsager der er med til at udvikle en borderline personlighedsforstyrrelse.
Her til sidst i mit redegørende afsnit vil jeg afslutte med kort at ridse nogle af de
væsentligste ting op for borderline personlighedsforstyrrelse.
Forsvarsmekanismer:
Borderline patienter bruger de umodne forsvarsmekanismer som:
Splitting (enten eller tænkning)
Idealisering (skiftende identitetsfølelse og syn på andre)
Projektion (sårbarhed over for kritik og en tendens til at se andres fejl, skyder sine egne fejl over på
en anden)
Projektiv identifikation (tendens til intense og ustabile relationer)
Acting out (ageren uden omtanke for mulige negative konsekvenser)
Dissociation (tendens til at opleve indre kedsomhed og tomhed)
Resultatet af brugen af disse forsvarsmekanismer er en bevaret (nogenlunde)
realitetstestning, men en usikker identitetsfølelse. Den usikre identitetsfølelse giver
borderline patienter problemer omkring autonomi (at kunne klare sig på egen hånd) og
intimitet (evnen til at kunne være tæt på andre mennesker følelsesmæssigt og seksuelt).
Selvskadende adfærd:
Utrolige mange borderline patienter har en selvskadende adfærd (op mod 75 % af dem
som er i behandling), der findes mange forskellige grunde til at borderline patienter har en
selvskadende adfærd, nogle af dem kan være:
Føle fysisk smerte for at overvinde den psykiske smerte
Straffe sig selv
Kontrollere følelser
Udøve kontrol
Udtrykke vrede
Skabe tilknytning
Overvinde følelsesløshed
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
10
Selvskadende adfærd fordobler risikoen for selvmordsforsøg. Ca. 10 % af de patienter
som har fået diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse og som kommer i kontakt
med behandlingssystemet begår selvmord.
24
Undergrupper af borderline:
Erfaringsmæssigt udgør hverken borderline personlighedsforstyrrelse i DSM-IV eller
emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse i ICD-10 en ensartet gruppe. Man har derfor
traditionelt flere undergrupper af borderline patienter:
Den aggressive, præget af intens og utilpasset vrede samt følelsesmæssig ustabilitet.
Den impulsive, præget af impulsivitet og selvskadende adfærd.
Den affektive, præget af affektiv ustabilitet og tendens til selvskadende adfærd.
Den identitetsforstyrrede, præget af forstyrret og usikker identitet samt kronisk tomhedsfølelse.
Den dependente, præget af udtalt tendens til at undgå at blive alene og af følelsesmæssig
ustabilitet.
Der er fem væsentlige undergrupper af borderline patienter, men der er dog visse overlap.
Den impulsive og identitetsforstyrrede er dem som er beskrevet som selvstændige
diagnosekategorier i ICD-10. samlet er de mest karakteristiske træk ved borderline:
identitetsusikkerhed, stemningslabilitet
25
, impulsivitet og kaotiske relationer.
Komorbiditet (samsygelighed)
Komorbiditet er når en person har to uafhængige sygdomme eller tilstande samtidig. Der
kan være tale om to symptomtilstande som angst og depression eller om en
symptomtilstand og en personlighedsforstyrrelse f.eks. depression og borderline
personlighedsforstyrrelse. Det er meget almindeligt at personer med
personlighedsforstyrrelser samtidig har symptomtilstande, hvilket forringer chancerne for
helbredelse og selvmordsrisikoen forøges betydeligt.
Det er svært at afgøre om en person lider af en personlighedsforstyrrelse, når personen
samtidig har en angstsygdom eller depression.
Borderline patienter har ofte en høj samsygelighed med depression (70 %), kronisk
forstemthed (63 %), panikangst (50 %), agorafobi
26
(36 %) og bulimi (38 %).
27
24
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
25
Labil: når man let kommer ud af ligevægt. Ustadig, svævende. (modsat stabil)
26
Pladsangst.
27
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
11
Forekomst:
Borderline personlighedsforstyrrelse er blandt de hyppigste forekommende
personlighedsforstyrrelser hos psykiatriske patienter. Der anslås i litteraturen at
hyppigheden af borderline personlighedsforstyrrelse ligger til omkring 2 % af den voksne
befolkning, hvilket omregnet til den danske befolkning svarer til at omkring 60.000
mennesker i Danmark ville lide af denne personlighedsforstyrrelse.
28
Der er formentlig tale
om en overdiagnosticering, muligvis fordi diagnosen i det hele taget er rigtig sværd at
stille, der er sådan en diagnose de ”bøvlede” patienter får stillet. Man kan muligvis også
sige at diagnosen er blevet populær, og det er på bekostning af andre diagnoser.
75 % af de diagnosticerede patienter er kvinder, der oftest er unge, bor alene eller skilt.
28
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
12
Analyse og fortolkning af ”Girl, interrupted”
På baggrund af min redegørende del om personlighedsforstyrrelsen Borderline også
kaldet emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, vil jeg nu give en analyse og fortolkning
af bogen Girl, interrupted, som er skrevet af Susanna Kaysen i 1990.
Bogen Girl, interrupted er en selvbiografi, dette har selvfølgelig en betydning for bogen, da
alt er set gennem Susanna Kaysens øjne, den er 100 % subjektiv og det er vigtigt at have i
baghovedet, både når man læser bogen, og analyserer den.
Det er en meget underholdende bog at læse, Kaysen skriver med meget humor, selvom
det er hende selv og en alvorlig sygdom hun skriver om. Derimod er filmen knap så
humoristisk lavet. Citatet ”sometimes the only way to stay sane is to go a little grazy”.
29
Giver et godt
billede af hvad det er for en bog man skal til at læse, og hvordan dens indgangsvinkel er.
Handlings forløb:
Bogen handler om Susanna Kaysen, der som 18-årig bliver indlagt på McLean hospital, et
psykiatrisk hospital som ligger i Massachusetts dette sker i 1967. Hospitalet er kendt for at
have haft berømtheder boende som, Sylvia Plath, Robert Lowell, James Taylor, Anne
Sexton og Ray Charles. Hun bliver sendt til hospitalet af en læge, som hun kun har været
til konsultation hos en gang, i tyve minutter. Hun kommer nu til at tilbringe det meste af de
næste to år af sit liv på dette hospital, på en afdeling for teenage piger. Her får hun stillet
diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, men det de fortæller hende på hospitalet
er, at hun har ”a Character disorder”.
30
Først 25 år efter Susanna Kaysen er kommet ud af
hospitalet, får hun hjælp fra en advokat til at få udleveret sin journal, for der er det vigtigt
for hende at finde ud af hvad hun egentlig blev diagnosticeret som, og hvad hendes
sygdom gik ud på.
Kaysen fortæller i bogen, om sine oplevelser på hospitalet og om de andre piger hun bor
på afdeling med. Hun fortæller om en pige der hedder Polly, som har brændemærker i
hovedet, Lisa, som har adskillige forsøg på at flygte fra hospitalet bag sig, hendes
roommate Georgina som kæmper for forholdet til sin kæreste Wade, Daisy som er besat
af stegt kylling, og begår selvmord da hun kommer ud af hospitalet, en ny pige som
hedder Lisa Cody, som den ”gamle” Lisa får jaget væk, da hun ser hende som en trussel.
Torrey kommer også ind i billedet for en kort bemærkning, hun er fra Mexico og er
29
K, S: G, i – se bagsiden af bogen. L. 1
30
Karakterdefekt, personlighedsforstyrrelse.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
13
afhængig af metamfetamin, men hun bliver dog hurtigt hentet af sine forældre igen. En
sidste patient vi møder gennem Susanna Kaysen er Alice Calais, men hun er dog for syg
til at være på den afdeling hvor Susanna og de andre piger er, hun bliver overflyttet til
maximun security ward. Vi bliver også præsenteret for afdelings personalet, her hører vi
dog mest om oversygeplejersken kaldet Valerie, hendes forhold til pigerne kan beskrives
således: ” who wins the girls' respect with her no-nonsense approach to the job and a willingness to stand
up to the doctors”
31
. Vi hører om en episode hvor Kaysen skal have fjernet sin visdomstand,
hvor Valerie tager hende med til sin tandlæge i Boston, her bliver Kaysen bedøvet og får
fjernet sin tand, da hun vågner op igen er hun ude af sig selv over at der ikke er nogen der
vil fortælle hende hvor længe hun har været bedøvet, hun er bange for hun har ”mistet” tid.
Dette er en af de få episoder, hvor der er noget der tyder på at Kaysen faktisk er syg.
Mens Kaysen får det bedre, søger hun om et job uden for hospitalets trygge rammer, her
bliver hun dog hurtig opmærksom på den fordom der er overfor for tidligere psykisk syge
patienter, bare det at ansøge om et job som telefon service medarbejder kræver en
lægeerklæring.
Da hun kommer ud fra hospitalet genoptager Kaysen kontakten med en mand, som hun
kendte inden hun blev indlagt. Hun siger ja da han frier til hende, og lige pludselig er hun
gift. Det hele sker meget impulsivt. Impulsivitet er et af karakter trækkende ved borderline
personlighedsforstyrrelse.
Nogle år efter, da Kaysen er kommet ud af hospitalet besøger hun Georgina, som nu også
er gift og mere underlig end nogensinde før. Hun løber også ind i Lisa som har fået et
barn, men under overfladen som den bekymrende mor, kan Kaysen mærke at der stadig
er spor af Lisas gamle personlighed.
I det sidste kapitel i bogen afslører Kaysen kilden til bogens titel for os. Kaysen står foran
et maleri ved New Yorks Frick Museum, hun har stået der før, for omkring tyve år siden.
Maleriet hun står og kigger på hedder Girl, interrupted at Her music. Dette maleri har
betydet to vidt forskellige ting for hende de to gange hun har stået der, og den forandring
som maleriets betydning har haft for hende, spejler de oplevelser hun har haft i sit liv, fra
hun stod der første gang, inden hun blev indlagt, til hun står der igen efter hun er blevet
erklæret rask.
31
http://www.sparknotes.com/lit/girlinterrupted/summary.html dato - afsnit 6 l. 1.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
14
Person karakteristik af Susanna Kaysen:
Susanna Kaysen selvbiografi begynder da hun er 18 år. Hun er
en klog, men problematisk teenager, og har allerede oplevet en masse.
Hun er droppet ud af skolen, haft en kærligheds affærer med sin engelsk lære, og har
forsøgt at begå selvmord med en flaske vodka og 50 aspirin piller. Gennem et
skæbnesvangert møde med en doktor som vil sende hende til McLean hospital hvor det
viser sig at hun skal være indlagt i næsten to år, har hun en følelse som overskygger de
andre, følelsen af at være udmattet ”I let my head fall back against the seat and shut my eyes. I was
glad to be riding in a taxi instead of having to wait for the train”.
32
Dette citat viser hvor udmattet Kaysen er, hun ved godt hvor hun bliver kørt hen, men det
der er vigtigst for hende lige der, er at hun sidder I en taxa og ikke skal køre med tog.
Kaysen kommer fra en velhavende familie, det er også kun de velhavende der har råd til at
sende deres unge børn til McLean hospital. I sin tid på McLean hospital lærer Kaysen
utrolig meget omkring psykisk sygdom generelt, hvordan andre mennesker kan gå fra at
være direkte onde til at føle med hinanden, holde sammen, og om den modstand som
kvinder møder i samfundet. ”The adult Kaysen confesses to fighting a mild revulsion toward the
mentally ill, born of fear that she might backslide into that “parallel universe.” She hopes never to return to
the sad place where mental instability collides with a society quick to isolate it.”
33
Ud fra dette citat vil
jeg mene at Kaysen ikke ser tilbage på sin tid på McLean hospital som noget fantastisk.
Hun håber at hun aldrig får brug for at vende tilbage dertil, derfor har hun en stor frygt for
at blive syg igen ”backslide into the ”parallel universe””.
Miljø:
hovedparten af bogen foregår på McLean hospital, Belmont, Massachusetts, som er et
psykiatrisk hospital. Kaysen beskriver deres afdelingsstue på denne måde: ”The living room
was a particulary terrible part of our ward. It was huge and jammed with huge vinyl-covered armchairs that
farted when anyone sat dowm”.
34
Umiddelbart lyder denne beskrivelse ikke særlig hyggelig,
men det er stadig der pigerne har det bedst med at opholde sig. En dag da pigerne skal ud
og have en is, beskriver Susanna Kaysen omgivelserne og naturen omkring sygehuset
således: ”Down the hill, past the magnolia already losing its fleshy blossoms, the pink turning brown and
32
K, S: G, i. S. 9 l. 10
33
http://www.sparknotes.com/lit/girlinterrupted/canalysis.html. afsnit 4.
34
K, S: G, i. s. 26 l. 9
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
15
rotten along the edge; past the paper-dry daffodils; past the sticky laurel that could poisen you.”
35
Den
måde hvorpå Kaysen beskriver naturen på her, er alt andet end positiv. Det giver
anledning til at tro at Kaysen ikke ser noget positivt i noget, nogen steder. ”The grounds were
large and beatifully planted. They were pristine as well, since we were almost never allowed to walk
around”.
36
Her kommer Kaysen dog med en positiv beskrivelse, men det er noget hun ikke
har adgang til, så det vil jeg ikke betragte som noget hun ser som værende positiv. Det
ville ikke være unaturligt hvis Kaysen lider af borderline personlighedsforstyrrelse, og hun
ser alting på en negativ måde, da en følelse af kronisk tomhed er et af kriterierne for
denne sygdom, og hvis du konstant går rundt med en følelse af tomhed, må det være
svært at være positiv.
Rent tidsmæssigt hører vi om Kaysens liv fra , det var i den tid hvor Vietnam
krigen skabte en dyb kløft i det amerikanske samfund, tilhængerne på den ene side og
modstanderne på den anden.
Det var også tiden hvor hippie kulturen talte for en livsstil præget af fred og kærlighed,
gennem hyldesten til musikken, sex, og stoffer. Det var også omkring den tid, hvor
kvinderne i USA kæmpede for ligestilling, hvor p-piller og lovlig abort blev indført.
Stemningen i bogen er præget af, at den foregår på et psykiatrisk hospital, men dog på
den måde at man ikke kan lade være med at have medfølelse for patienterne.
Man får en følelse af, at det er patienterne mod personalet (undtagen Valerie), og at de
lever i deres egen verden, isoleret fra omverdenen.
Forfatter:
Som jeg nævnte tidligere er ”Girl, interrupted” en selvbiografi skrevet af Susanna Kaysen,
det vil sige at det er en 1. person fortæller. Kaysen må betragtes som værende en
pålidelig kilde, men det er vigtigt at huske at hun er allermest pålidelig over for sig selv.
Alle oplysninger vi får, er set gennem hendes øjne, vi oplever Kaysens verden igennem
hende, og sammen med hende. Hvis det var en person ude fra, som havde formået at
være objektiv, havde historien sandsynligvis været en helt anden. Derfor må Kaysen ikke
betragtes som en alvidende forfatter, da hun jo kun ved det som hun selv har oplevet.
Tonen igennem bogen er reflekterende, filosofisk, kritiserende over for systemet og
præget af sort humor, hvilket gør det til en meget let bog at læse.
35
K, S: Girl, interrupted. S. 52 l.7
36
K, S: Girl, interrupted. S.48 l. 18.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
16
Symboler:
Jeg vil mene der er to hovedsymboler i denne selvbiografi.
1. Kopier af de lægejournaler som Kaysen bruger til at dokumentere sin sygdom, både
over for os, men også over hende selv. I afsnittet: My Diagnosis, siger Kaysen ”It’s
accurate but it isn’t profound.”
37
Her tror jeg at Kaysen mener at det som psykiaterne,
lægerne og lægejournalerne fortæller om hende er rigtigt og præcist, men det er
ikke videre dybdegående. De giver hende ikke en forståelse af sin sygdom, derfor
er hun selv nød til at slå borderline personlighedsforstyrrelse op da hun kommer ud
fra hospitalet. ”Of course, it doesn’t aim to be profound. It’s not even a case study, It’s a set of
guidelines, a generalization.”
38
Her får vi hendes mening at vide omkring det hun læse
om borderline DSM-IV diagnosesystem.
2. I afsnittet: The shadow of the real, opdager Kaysen at der er bygget en tunnelgang
under sygehuset. Tunnelgangen er et vigtigt symbol for Kaysen. For hende
repræsenterer de det væsentligste ved sygehuset. Det er tunnellernes varme,
dejlige duft, stilhed og renhed som Kaysen især nyder. ”the tunnels are like a hospital
without the bother”
39
dette citat viser meget godt hvordan Kaysen har det med disse
tunneler. ”The tunnels, which allow access to every part of the hospital, grant Kaysen insight into
her illness. She leaves the “shadowy” world of analysis behind to confront life on her own terms.”
40
Dette citat fortæller hvilken betydning tunnellerne har for Kaysen og hendes
sygdom.
Temaer:
Hvad er forskellen mellem ”sane og insane”? Dette er et af de spørgsmål som
Kaysen beskæftiger sig med. Hvordan kan samfundet være med til at bestemme at
folk er sindsyge, bare fordi de afviger fra det normale? Efter hendes to år på
McLean hospital, mener Kaysen, at de læger som sender folk hen til sådan et sted,
burde tænke sig om en ekstra gang, da det kan få alvorlige konsekvenser.
Kønsdiskriminering er et andet tema som også dukker op i Kaysens selvbiografi.
Flere steder oplever hun at blive diskrimineret fordi hun er en kvinde. Da hun
arbejder på et kontor får hun at vide hvorfor noget tøj hun må have på, og hvad hun
37
K, S: G, i. S. 150 l. 12
38
K, S: G, i. S. 150 l. 13
39
K, S: G, i. S.122 l. 8
40
http://www.sparknotes.com/lit/girlinterrupted/themes.html. Dato under symbols afsnit 2 l. 4.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
17
ikke må have på, at kvinderne kun må ryge på toiletterne når der er pause, mens
mændene må ryge når de vil, alle ”arbejderne” er kvinder og alle cheferne er
mænd. Når hun generelt skal søge arbejde, bliver hun opmuntret til at søge ”rigtige
kvinde jobs” såsom sekretærer og service medarbejder. Selv i hendes diagnose
som borderline patient møder hun kønsdiskrimination, her er det nemlig langt over
halvdelen som lider af denne sygdom der er kvinder. Kaysen mener at de
symptomer som sygdommen bygger på, er typisk for kvinder.
Frihed over for fangenskab. Dette er også et tema for Kaysen. Hospitalet frarøver
på en måde Kaysens frihed, hun føler det lidt som at være i fængsel. Men på den
anden side giver hospitalet hende en ny frihed, det fratager hende alle hendes
bekymringer. Når hun er derinde behøver hun ikke tænke på noget som helst
praktisk. Den eneste frihed der så ikke eksisterer, er friheden til privat liv. Det er
svært at føle at man har et privat liv når der er tjeks på værelset næsten konstant
og hele tiden. Det forgår ved at en sygeplejerske stikker hovedet ind af døren og
kigger om alt er som det skal være.
Borderline personlighedsforstyrrelse og Susanna Kaysen:
Til sidst i min analyserende del vil jeg prøve at finde nogle af de ting ved Susanna Kaysen
som kunne opfylde kriterierne for Borderline personlighedsforstyrrelse, og komme kort ind
på den behandling hun tilbydes.
I afsnittet Bare bones, bliver Kaysen i tvivl om hun har nogle knogler i sin hånd, derfor
begynder hun at bide sig selv i hånden og vil have skrabet sin hud af for at se om der er
nogle knogler. Dette tilfælde sker lige efter at en pige der hedder Torrey forlader
hospitalet, det er en pige som Kaysen har knytte sig til, og hun vil ikke have hun tager af
sted. Patienter der lider af borderline personlighedsforstyrrelse har som regel en bevaret
realitetstestning, i modsætning til folk der lider af psykoser, men hvis borderline patienter
bliver udsat for en stor belastning kan psykoselignende tilstande opstå,
41
dette vil jeg mene
kan være forklaringen på Kaysens opførsel.
Kaysen har forsøgt at begå selvmord og har haft en selvdestruktiv adfærd. ”I felt compassion
for my self and all the unhappiness I contained.”
42
Kaysen siger dette efter at hun har slugt 50
aspirin piller og drukket en flaske vodka til, her går det også op for hende at hun har
41
Se side 6, Kernbergs personlighedsorganisering.
42
K, S: G, i. s. 37 l. 27
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
18
begået en fejltagelse og at hun ikke ønsker at dø. Et af kriterierne for borderline
personlighedsforstyrrelse er en selvdestruktiv adfærd, eller forsøg på selvmord, så her
opfylder Kaysen også et kriterium for borderline personlighedsforstyrrelse.
Men at Kaysen direkte har en usikker og forstyrret identitetsopfattelse vil jeg ikke mene,
dog er det svært at konkludere noget sikkert da vi kun har mulighed for at følge hende og
hendes tanker. Kaysen tvivler på om hun i det hele taget er syg, og om hun lider af
borderline personlighedsforstyrrelse, men ud fra hendes tanker og fortællinger vil jeg
konkluderer at hun er syg, da ”normale” personer ikke ville blive i tvivl om man har knogler
i sin hånd, eller bare vil begå selvmord. Jeg synes dog det er svært at svare på om
Kaysen direkte lider af borderline personlighedsforstyrrelse ud fra de kriterier som jeg har
gennemgået i mit redegørende afsnit. Hun opfylder helt sikkert nogle væsentlige af
kriterier, men er det nok?
Kaysen er den første på McLean hospital som bliver tilbudt at blive behandlet med
psykoanalyse, ellers går hun til terapi. I mit næste afsnit vil jeg bl.a. vurdere den
behandling som Susanna Kaysen får på McLean hospital.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
19
Vurdering af forskellige behandlingsmuligheder og effekten af
hjælpen til Susanna Kaysen på McLean hospital
Efter min redegørelse for borderline personlighedsforstyrrelse, og min analyse af ”Girl,
interrupted” vil jeg nu vurdere de forskellige behandlingsmuligheder der findes for personer
der lider af borderline personlighedsforstyrrelse og effekten af den hjælp som Susanna
Kaysen modtager på McLean hospital.
”Patienterne stiller store krav til behandlernes tålmodighed og empati. Alligevel må behandlerne være
forberedt på gentagne frustrationer. Med den rette behandling kan patienternes livskvalitet forbedres
væsentligt.”
43
Dette er sagt af overlæge Randi Luggin, jeg mener at citatet giver et godt
billede af, hvordan borderline patienter er svære at behandle, men også at der er håb
forude, hvis de modtager den rette behandling.
Behandlingsmuligheder for borderline patienter
Den bedste behandling for borderline patienter er psykoterapi.
44
Psykoterapi er udviklet i
forlængelse af den psykoanalytiske behandling. Den psykoanalytiske behandling er for
ustruktureret til borderline patienten, som kræver en meget struktureret behandling, hvor
patienten ikke ”bare” skal fortælle om alt mellem himmel og jord mens personen ligger på
en behagelig sofa. Den psykoterapeutiske behandling er mere struktureret i form af at
borderline patienten indgår i en dialog med terapeuten. Det er en tidsmæssig meget lang
proces, den kan strække sig over flere år. Men som overlæge Randi Luggin siger:
”hovedprincippet i borderline-behandling er, at >>ting tager tid<<.”
45
Det grundlæggende for terapien er at skabe en bæredygtig alliance mellem patient og
terapeut. Det er utrolig vigtigt at være indstillet på at behandlingen er lang og
tidskrævende, og det går langsomt fremad. Dette faktum er utrolig svært at accepterer for
en borderline patient, da patienten oftest forventer resultater her og nu, og skyder skylden
på terapeuten hvis det ikke sker. Borderline patienter har som regel haft flere forskellige
terapeuter gennem deres behandlingsforløb, da der ikke skal meget til før de skifter til en
anden terapeut, hvis de ikke mener det går hurtigt nok hos den første.
Der findes flere forskellige psykoterapeutiske behandlingsmetoder, kognitiv adfærdsterapi,
skemafokuseret terapi, dynamisk fokuseret terapi og mentaliseringsbaseret terapi.
43
Se Bilag 1. Borderline-patienten – en behandlingsmæssig udfordring. S. 30.
44
Simonsen, Erik: Personlighedsforstyrrelser s. 240 afsnit: behandling. L.1
45
Se bilag 1. Borderline-patienten – en behandlingsmæssig udfordring. S. 32 afsnit: behandlingsprincipper
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
20
Mennesker som lider af borderline personlighedsforstyrrelse har en tendens til at få det
værre hvis de bliver indlagt på alment psykiatrisk hospital, så det skal helst undgås. Der
kan dog opstå tilfælde hvor det vil være nødvendigt at indlægge en person med borderline
personlighedsforstyrrelse, f.eks. hvis personen er i høj risiko gruppen for at begå
selvmord, har prøvet på at begå selvmord eller har en stærk selvdestruktiv adfærd. I så
fald er det vigtig at behandlingen af patienten på sygehuset er tilrettelagt meget nøje og
foregår med stor intensitet da det er vigtigt at få patienten udskrevet hurtigst muligt igen.
Borderline patienter kan ikke helbredes med medicin alene, det kan være et godt
supplement til den psykoterapeutiske behandling, det kan også være nødvendigt ved
nogle tilfælde bl.a. ved komorbiditet.
Vurdering af behandling til borderline patienter
Borderline patienter må siges at være meget svære at behandle, disse patienter har en
evne til at sætte en masse følelser i gang hos terapeuterne ”nogle terapeuter beskriver det som
at blive ”drevet til vanvid” af sådanne patienter. Andre føler at deres personlige tilværelse er blevet så
invaderet, at de har måttet bede deres børn om ikke at tage telefonen når den ringer. Atter andre har svoret
aldrig nogensinde at behandle en borderline-patient igen, fordi de ”simpelthen ikke kan klare der længere.””
46
Jeg vil mene at dette citat forklarer meget godt hvordan nogle terapeuter har det eller har
haft det, når de har behandlet borderline patienter. En af grundene til at disse borderline
patienter kan være skyld i at terapeuten lige frem får det dårligt af at behandle dem, er at
de i høj grad projicerer deres indre problemer over på terapeuten eller deres omgivelser,
samt de ofte bruger forsvarsmekanismen splitting, enten er terapeuten den bedste, eller
også er han
47
den værste. Det må være utrolig hårdt som terapeut at skulle kunne tage
imod alle patientens intense følelser, og også når det gælder terapeuten selv.
Modoverføring kan både være med til at komplicere tingene for terapeuten, men han kan
også vælge at bruge de følelser der opstår, som noget nyttigt i sit arbejde med patienten.
Det er alfa og omega med psykoterapi at psykoterapeuten tager bestik af sin patients
situation lige nu og her, det er utrolig vigtigt at terapeuten kan ”læse” patientens signaler,
også det nonverbale. Det kan være at patienten fortæller om en oplevelse som personen
har haft, det vigtigste for terapeuten er ikke at få mening i selve oplevelsen, men at være
opmærksom på den måde som patienten fortæller den på, for det er her han får et billede
af hvordan patienten har det og hvilke midler han skal tage i brug for at hjælpe patienten
46
Gabbard, Glen O og Wilkinson, Sallye M: Boderline behandling og modoverføring s. 11 l. 18
47
Terapeuten kan selvfølgelig både være mandlig og kvindelig.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
21
ud af de frustrationer som hun
48
har lige nu. Ud fra dette vil jeg vurdere at den bedst
mulige behandling for en person der lider af borderline personlighedsforstyrrelse må være
at gå i psykoterapi hos en dygtig terapeut der forstår sig på borderline patienter, og på den
behandlingsmæssige udfordring som de kan være. Det er vigtigt både for patient og
terapeut at væbne sig med stor tålmodighed. Det er således også en vigtig opgave for
terapeuten hele tiden at kunne vurdere patientens selvdestruktive adfærd, og hvor stor
risiko der er for at patienten vil forsøge at begå selvmord, hvis denne risiko er stor, skal
der tages stilling til om patienten skal indlægges. Der skal også løbende tages stilling til
om borderline patienten skal behandles med medicin som supplement til den terapi
patienten er i gang med og om psykoterapien er tilstrækkelig for patienten. Alt dette
kræver en stor indsigt i patienten fra terapeutens side.
Vurdering af hjælpen til Susanna Kaysen fra bogen ”Girl, interrupted” på McLean
hospital
Efter min mening er effekten af den hjælp som Susanna Kaysen modtager på McLean
hospital ikke optimal. For det første skal en patient som lider af borderline
personlighedsforstyrrelse ikke indlægges på et psykiatrisk hospital i to år. Det er forståeligt
at Susanna bliver indlagt, på grund af hendes selvmordsforsøg og hendes selvdestruktive
adfærd, men behandlingen hun modtager på hospitalet skulle havde været meget mere
intens og struktureret. Jeg vil endda mene at Susanna tager mere skade ved at være
indlagt i så lang tid, da det er på hospitalet hun bliver udsat for mange stress episoder, ved
at være omkring de andre syge patienter. Den episode som jeg mener, er en
psykoselignende tilstand, er hvor Susanna ikke mener hun har nogle knogler i sin hånd,
den bliver også udløst på McLean hospital efter en voldsom begivenhed, der påvirker
Susanna Kaysen. Susanna Kaysen kommer i psykoanalytisk behandling, da hendes
terapeut finder at hun er i besiddelse af en sikker identitetsfølelse, hvilket ikke kan være
tilfældet hvis Susanna lider af borderline personlighedsforstyrrelse. Susanna Kaysen er
den første patient som hendes terapeut har i psykoanalytisk behandling, og det kommer
da heller ikke til at fungere særlig vellykket. Susanna kan ikke se nogen mening med
denne behandling, hun føler ikke at der sker noget særligt, og denne behandling har da
heller ikke nogen effekt på hende. Det ender dog alligevel med at Susanna Kaysen bliver
erklæret rask og udskrevet fra hospitalet. Jeg tvivler dog på om det var den behandling
48
Har valgt at kalde borderline patienten for ”hun”, da denne sygdom oftest ses hos kvinder.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
22
som Susanna modtog på McLean hospital som var grunden til hun blev erklæret rask, eller
om hendes symptomer bare blev lettere med tiden, da det også ses ved borderline
patienter.
Konklusion
Efter at have arbejdet men borderline personlighedsforstyrrelse, kan jeg konkluderer at
denne sygdom er en utrolig svær sygdom, både at definere, at forstå, at behandle og være
personen som lider af borderline. Som der står i bogen, Borderline behandling og
modoverføring ”det er ikke mange psykiatriske forstyrrelser, der berettiger til en hel bog; som
udelukkende beskæftiger sig med de følelsesmæssige reaktioner, de giver anledning til hos de terapeuter,
der behandler dem.”
49
Dette siger noget om hvilken kompleks sygdom vi har med at gøre, når
der er tale om borderline personlighedsforstyrrelse. Det at arbejde med bogen ”Girl,
interrupted” af Susanna Kaysen, i forbindelse med borderline personlighedsforstyrrelse har
været med til at give mig en større forståelse af hvad det vil sige at være psykisk syg,
både det at man får lov til at ”være med” inde i hovedet på en person som er syg, men
også Susanna Kaysens beskrivelse af de andre patienter. Jeg har dog til tider været
meget kritisk overfor om Susanna overhovedet lider af Borderline
personlighedsforstyrrelse ud fra min redegørende del, men det er ikke op til mig at
diagnosticere Susanna, men hun er helt klart i besiddelse af nogle af de træk vi finder hos
borderline patienter. Det har været utroligt spændende at arbejde med dette emne, men
også rigtig hårdt. Det har bl.a. været hårdt fordi jeg er blevet nød til at indskrænke mig
selv, da jeg sagtens ville kunne havde skrevet 10 sider mere om denne skrækkelige men
dog fascinerende sygdom.
49
Gabbard, Glen O og Wilkinson, Sallye M: Boderline behandling og modoverføring
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
23
English abstract
This assignment is about a personality disorder called borderline, which is a very difficult
disease to diagnose and treat. The reason it is called borderline is because the people
who suffers from this personality disorder are not neurotically -nor psychotically ill. They
are in between those two states of mind. Some of the most typically symptoms are self-
mutilating behaviour, a pervasive pattern of instability of self-image, interpersonal
relationships and a feeling of emptiness and boredom. This assignment also includes an
analysis and interpretation of the autobiography “Girl, interrupted”, written by Susanna
Kaysen. Susanna Kaysen suffers from borderline personality disorder in the book, and is
hospitalized at McLean hospital, which is a psychiatric hospital. In her autobiography we
hear about her experiences in the hospital and the other girls who are mentally sick. There
is also an evaluation of how borderline should be treated, and my opinion on the effect of
the treatment Susanna Kaysen received at McLean hospital.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
24
Litteraturliste
Frygten for en kold skulder, weekendavisen
Gabbard, Glen O. og Wilkinson, Sallye M: Boderline behandling og modoverføring. Hans Reitzels
forlag. 1999
Gammelgaard, Judy; Mellemværende: en diskussion af begrebet borderline. Akademisk forlag
2004.
Grønkjær, Jytte Back: tabt, fortabt, fundet igen. Hovedland 1996.
Hylsberg, Hanne, Rantzau-Meyer, Michael og Stordal, Kirsten: Lille psykologisk leksikon. Gads
forlag 2001.
Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser. Akademisk forlag 2006.
Kaysen, Susanna: Girl, interrupted. Virago 1995. Forkortelse: K, S: G, i.
Nilson, Gunilla og Silfring, Thomas: farlige relationer – om boderline. Socialpædagogisk bibliotek
2002.
Personlighedsforstyrrelser af Erik Simonsen, tidsskriftartikel: psykiatri-information årgang 14, nr. 4
Pårørende til psykopati og borderline af pia skadhede: psykiatri-information årgang 14, nr. 4
Schjødt, Torben og Heinskou, Torben: miljøterapi på dynamisk grundlag. Hans Reitzels forlag.
2007
Simonsen, Erik: det sårbare sind. Gyldendal. Gyldendal 2003
Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser. Afsnit 11. s. 229-255 (Borderline). Psykiatri fondens
forlag.
Skadhede, Pia: Livet tæt på: at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati.
Psykiatrifondens forlag 2008.
www.sparknotes.com – se notehenvisninger i opgaven.
http://www.leksikon.org/art.php?n=1852 – dato 7/12-2008.
Filmen: Girl, interrupted. 1999.
[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse
25