2. Verdenskrig og D-Day
Studieretningsprojekt
STX 3.g
Abstract
This paper examines the invasion of Normandy on June 6, 1944. The day is also known as D-day,
which later on turned out to be the beginning of the end for Nazi Germany. The assignment will
focus on why the allies chose to make the invasion and the reasoning behind. Through an analysis of
the books: Eisenhower’s Own Story of the War; The War Memoirs of Major Dick Winters (including
the film version) and Cornelius Ryan’s - The Longest Day (including the film version) the study will
compare and conclude on the similarities. Based on the analyses of the books, and a comparison with
the film version of two of them, the paper shows that the stories deal realistically and dependably
with the historic event.
Studieretningsprojekt
2
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................... 1
Indledning ................................................................................................................................................ 3
Optakten .................................................................................................................................................. 3
En verden i krig .................................................................................................................................... 3
Vendepunktet ...................................................................................................................................... 6
Første skridt mod Operation Overlord ................................................................................................ 7
Planen .................................................................................................................................................. 8
Den længste dag .................................................................................................................................... 10
Efter D-dag............................................................................................................................................. 14
Konklusion ............................................................................................................................................. 15
Litteraturliste ......................................................................................................................................... 17
Bøger ................................................................................................................................................. 17
Film ................................................................................................................................................... 17
Internetadresser ................................................................................................................................. 17
Bilag ....................................................................................................................................................... 18
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 18
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 18
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 18
Studieretningsprojekt
3
Indledning
De allieredes invasion af Normandiet den 6. juni 1944, er den dag i dag, stadig én af de
allerstørste militære begivenheder nogensinde. Operationen fik navnet Operation Overlord,
og selve dagen, hvor landgangen på Normandiets strande fandt sted, er kendt som D-Day.
Men hvad lå bag beslutningen om at åbne en helt ny front mod vest? Og hvordan oplevede de
involverede personer invasionen – helt fra den menige soldat til den øverstkommanderende?
Det er ikke muligt at forstå D-dag, eller nogen anden historisk hændelse uden at sammenholde
det med samtiden og de begivenheder, der er fulgt op til. Derfor vil jeg i det følgende
undersøge baggrunden for beslutningen, og hvad der ledte op til beslutningen, ved hjælp af en
grundig redegørelse. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan de implicerede parter
oplevede begivenhederne, og hvordan disse beretninger er fremstillet i henholdsvis bøger og
film. Til sidst vil jeg komme ind på, hvorledes det valgte materiale har indflydelse på
opfattelsen af D-dag.
Optakten
En verden i krig
Krigen i Europa begyndte da Tyskland i begyndelsen af september 1939, vælger at invadere
nabolandet Polen
1
. Samtidig rykker sovjetrussiske tropper ind fra øst, og Polen bliver derfor
delt i to, helt efter planen i Molotov-Ribbentrop-pagten – en ikke-angrebspagt, underskrevet
få uger forinden invasionen. Umiddelbart efter stiller England og Frankrig det krav, at
tropperne skal trækkes ud af Polen øjeblikkeligt, ellers vil de to lande erklære krig. Tyskland
vælger at ignorere dette ultimatum og modtager derfor England og Frankrigs krigserklæring
den 3. september 1939
2
.
England reagerede hurtigt, ved at sende omkring 350.000 engelske soldater over kanalen, for
at støtte det franske forsvar. De to allierede lande håbede på at tilstedeværelsen af op mod
en million soldater langs den franske forsvarslinje, ville afskrække tyskerne for at foretage
yderligere territoriale udvidelser mod vest. Men efter at have besat Danmark og Norge
forholdsvis nemt følte Hitler, at hans tropper nu var parat til at ekspandere yderligere mod
1
Andersen, Torben side 206
2
Granov, Torsten side 19
Studieretningsprojekt
4
Frankrig og deres nabolande
3
. I Frankrig havde man efter 1. Verdenskrigs rædsler i
skyttegravene, lært vigtigheden af at have velbeskyttede stillinger, hvor soldaterne kunne
forsvare sig fra. Derfor havde man opbygget Maginotlinjen, det var en forsvarslinje befæstet
med bunkeranlæg, artilleristillinger, underjordiske tunneller og meget mere. Dette store
forsvarsanlæg i Nordfrankrig, havde dog været meget omkostningskrævende, og på grund af
pengemangel havde man fravalgt at bygge forsvarslinjen de steder, hvor chancerne for angreb
var små
4
. Men det var lige netop her, tyskerne indledte deres angreb på Vesteuropa. De
angreb via Ardennernes skove, som franskmændene havde anset for uigennemtrængelige
5
.
Samtidig med at Hitlers divisioner bragede gennem den tæt bevoksede skov, rykkede de også
ind i Holland og Belgien, og på denne måde undgik de Maginotlinjen.
De allieredes teori om, at deres stærke forsvar ville afskrække tyskerne, holdt altså ikke. Man
regnede dog stadig med at de engelske tropper, der nu assisterede belgierne i deres kamp mod
de tyske angribere, kunne holde stand og modstå et angreb længe nok til, at de allierede kunne
få opbygget en ny forsvarslinje, hvorved man derefter kunne få tvunget tyskerne tilbage. Det
endte dog med at være de engelske og belgiske tropper der blev tvunget tilbage, af den
effektive tyske hær, der anvendte den nyudviklede krigsførelse blitzkrieg
6
. De belgiske styrker
kapitulerede hurtigt, og nu måtte den engelske hær vende om og trække sig tilbage, så hurtig
som muligt
7
. Den 21. maj 1940 befandt de britiske styrker sig omringet af fjender, i den lille
havneby Dunkerque ved den engelske kanal. Nu skulle de mange soldater evakueres tilbage
til England, og dette udviklede sig til at blive en af de mest besynderlige militære operationer
under 2. Verdenskrig. Med hjælp fra fiskerbåde, lokale lystbåde, færger og krigsskibe
lykkedes det at evakuere 215.000 britiske og 123.000 franske tropper væk fra tilintetgørelse
8
.
Dunkerque begivenhederne fik stor betydning for hvordan man senere planlagde den militære
invasion – man ville for alt i verden, undgå endnu en Dunkerque.
Uden englændernes hjælp og med et land der stort set allerede var erobret, underskrev den
franske regeringsledelse d. 21. juni en kapitulationserklæring, hvori det fremgik at
størstedelen af Frankrig nu var besat af Hitlers Tyskland og de reelt havde magten
9
. Således
var England det sidste krigsførende land, der kæmpede imod Nazi-Tyskland. Selvom de
3
Andersen, Torben side 206
4
Granov, Torsten side 21
5
Berthon, Simon mf. Side 22
6
En hurtig og pludselig militæroffensiv, med tæt samarbejde med flyene i luften og panserstyrkerne på
landjorden.
7
Granov, Torsten side 21
8
Sørensen, Jakob side 15
9
Granov, Torsen side 26
Studieretningsprojekt
5
havde lidt et ydmygende nederlag ved tilbagetrækningen, følte briterne sig ikke slået, de
havde reddet deres militære styrker forholdsvist uskadt hjem, og var overbeviste om, at de
nok skulle vende tilbage til det europæiske fastland. Winston Churchill, var kort forinden den
tyske blitzkrig offensiv, tiltrådt som premierminister, efter Chamberlains
10
afgang. Han
lovede i en af sine første taler i Underhuset, at England aldrig ville give op – “(…) Even
though large tracts of Europe and many old and famous States have fallen or may fall into the
grip of the Gestapo and all the odious apparatus of Nazi rule, we shall not flag or fail. We
shall go on to the end, we shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we
shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our
Island, whatever the cost may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing
grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall
never surrender” – Churchill, tale til Underhuset d. 4. Juni 1940
11
.
England med Churchill i spidsen var altså parat til, endnu engang at bevæge sig ind på de
europæiske slagmarker, og var ikke interesseret i at lave nogle aftaler med Hitler
12
. Men
samtidig vidste man godt, at dette ville blive meget svært alene. Man havde brug for nogle
allierede.
Tyskernes oprindelige plan var at forsætte deres territoriale udvidelser mod vest og invadere
England
13
, men der var en lang række forudsætninger, før at en sådan invasion var mulig.
Blandt andet skulle det tyske Luftwaffe erobre luftherredømmet over England og kanalen. I
sommeren 1940 førte det til udkæmpelsen af Battle of Britain, hvor det endte med en defensiv
sejr til britiske Royal Air Force
14
. Uden luftherredømmet over De britiske Øer var en tysk
invasion umulig, derfor satte Hitler Operation Seelöwe
15
på hold, og vendte sig i stedet mod
øst, hvor han iværksatte Operation Barbarossa. Operationen begyndte den 22. juni 1941
16
,
hvor Hitler brød ikke-angrebspagten med russerne, og marcherede mod Moskva.
10
Neville Chamberlain() britisk premierminister(), gik af pga. stigende upopularitet i
befolkningen
11
http://www.winstonchurchill.org/learn/speeches/
12
Berthon, Simon mf. Side 23
13
Ambrose, Stephen side 29
14
Sørensen, Jakob side 16
15
Kodenavnet for invasionen af England.
16
Andersen, Torben side 207
Studieretningsprojekt
6
Vendepunktet
I London så man angrebet på Rusland, for at være den mulighed, man havde ventet på for at
få sig en allieret i kampen mod Hitler. Derfor indledte Churchill hurtigt en korrespondance
med Sovjetunionens leder Josef Stalin. Det blev starten til en samarbejdsvillig
brevudveksling, der forsatte krigen ud.
I sit allerførste brev til Stalin, skriver Churchill følgende: ”Vi glæder os alle her over, at de
russiske hære gør så stærk og tapper modstand mod nazisternes fuldkommen uprovokerede og
ubarmhjertige invasion. (…) Vi imødeser med glæde den russiske militærmission ankomst for
at drøfte vore fremtidige planer i fællesskab. Vi behøver blot at forsætte kampen for at tærske
livet ud af forbryderne”
17
. Stalin var enig i, at de to lande nu stod over for den samme fjende
og svarede: ”Sovjetunionen og Storbritannien er nu, som De fuldstændig rigtigt udtrykker det,
blevet allierede i kampen mod Hitler-Tyskland. Jeg tvivler ikke på, at vore to lande er stærke
nok til at slå den fælles fjende trods alle vanskeligheder.”
Churchill var lettet over, at presset for et stykke tid var fjernet fra Storbritannien
18
, og tilbød
at hjælpe Sovjetunionen med våben og andet materiel. Men Stalin ønskede ikke kun våben,
han tilføjede i svaret til Churchill ”Desuden mener jeg, at Sovjetunionens og samtidig
Storbritanniens militære stilling ville blive betydeligt bedre, hvis der blev oprettet en front
mod Hitler i vest.”
19
. Allerede her midt i 1941, blev åbningen af en vestfront, set som en
vigtig faktor i at slå Hitler. Selvom Churchill også gerne ville åbne den nye front, opfattede
han dette ønske, en smule hyklerisk. Han mente at Rusland, indtil de selv var blevet angrebet,
bare havde vendt det blinde øje til Hitlers kampagne i Vesteuropa, og sågar ydet betydelig
økonomisk hjælp til Nazi-Tyskland
20
. Og som han udtrykker det i sine erindringer om krigen:
”Nu befandt de sig efter at være bedraget og overrumplet selv under det flammende tyske
sværd.”
19
. Storbritannien var heller ikke i stand til at kunne gennemføre en sådan invasion
alene
21
. Godt nok var man ikke helt alene i kampen mod Hitler længere, men Den Røde Hær
var svært beskæftiget med at forsvare deres eget land, og selvom mange tyske tropper var
blevet flyttet væk fra Atlanterhavskysten for at deltage i Operation Barbarossa, var det tyske
forsvar stadig stærkt.
Det egentlige vendepunkt, i spørgsmålet om at åbne en ny front, kom d. 7. december 1941
hvor USA blev involveret i krigen, ved det japanske angreb på flådebasen Pearl Harbor. USA
17
Uddrag fra telegram mellem Churchill & Stalin, d. 8. juli 1941 – Krigskorrespondence mellem Churchill og Stalin side 9.
18
Churchill, Winston – Erindringer side 13
19
Uddrag fra telegram mellem Churchill & Stalin, d. 18. juli 1941 – Krigskorrespondence mellem Churchill og Stalin side 10-11.
20
Churchill, Winston – Erindringer side 14-15
21
Sørensen, Jakob side 16
Studieretningsprojekt
7
blev nu så og sige tvunget ind i krigen, og man gjorde op med udtrykket - Alt mulig hjælp til
England undtagen krig
22
.
Den umiddelbare reaktion blandt amerikanerne var at fokusere krigsindsatsen i Stillehavet,
men blandt de ledende kredse, med Præsident Roosevelt i spidsen, blev det besluttet at
prioritere Europa først
23
. De to nylige allierede lande gik nu i gang med, at planlægge deres
fremtidige fælles planer i Europa. Ved disse møder i slutningen af 1941, lovede England at de
allerede i løbet af året 1942, ville være i stand til at støtte en invasion af det Europæiske
kontinent. Dette løfte var helt urealistisk, men Churchill og den britiske militærledelse følte
sig nødsaget til at love dette, for ikke at USA skulle ombestemme sig medhensyn til at have
Europa som første prioritet
24
.
Første skridt mod Operation Overlord
Kalender året var nu skiftet til 1942, og der var et stadig stigende pres fra Englands allierede i
spørgsmålet om Englands støtte til åbningen af en ny front. Såvel amerikanerne som russerne
var skuffede over at England ikke førte nogen krigsindsats på det europæiske kontinent
25
.
Englænderne følte at de var nødsaget til at gøre noget, det blev raidet på Dieppe.
England var som sagt, ikke i stand til at gennemføre en egentlig invasion på daværende
tidspunkt. Men planlægningen af denne storstilede invasion var gået i gang. Derfor havde man
behov for, at afprøve nogle af de teorier og planer man arbejdede med, med henblik på den
endelige invasion
26
. Dette var det ene formål på raidet på Dieppe, det andet var, at
englænderne gerne ville lette presset fra USA og Sovjet, ved at bevise, at de rent faktisk
gjorde noget mod fjenden.
Den 19. august 1942 gik omkring 6.000 allierede, hovedsageligt canadiere, i land ved den
stærkt befæstede kyst. Slaget udviklede sig til at blive en total fiasko for de allierede, da
dagen var slut var over halvdelen af de allieredes styrke enten dræbt eller taget til fange
27
.
Kun på et eneste punkt kunne raidet betegnes som en succes – nu var de allierede klar over
hvordan en invasion absolut ikke skulle forgå. Lærestregen fra Dieppe betød at de allieredes
22
http://en.wikipedia.org/wiki/Infamy_Speech
23
Berthon, Simon mf. Side 131
24
Churchill, Winston – Erindringer side 69
25
Stalins telegrammer til Churchill i året 1942 side 42-75.
26
Granov, Torsten side 36
27
Sørensen, Jakob side 28
Studieretningsprojekt
8
invasionsplanlægning måtte nytænkes, og havde det ikke været for denne læren, havde de
allierede måske aldrig opnået så stor succes i Normandiet.
Planen
Forberedelserne og planlægningen af den store invasion var gået i gang. Før en invasion af
den størrelsesorden, der var i tankerne, kunne finde stede, var der en lang række vigtige
beslutninger der skulle træffes. De tre allieredes ledere mødtes i slutningen af 1942 ved et
møde i Casablanca, og omkring et år senere i Teheran. Her besluttede Stalin, Roosevelt og
Churchill at en invasion skulle finde sted i foråret 1944, i enten april eller maj måned
28
. Selve
operationen fik navnet Overlord, og den amerikanske General Dwight D. Eisenhower blev
udnævnt til øverstkommanderende
29
.
Mens øverstkommanderende Eisenhower var fuldt optaget med den engelske kampagne i
Middelhavet, uarbejdede et planlægningsudvalg kaldet COSSAC
30
angrebet. Da Eisenhower i
januar 1944, for første gang fik mulighed for at se planerne for invasionen, mente han at der
skulle ske ændringer. Han mente, at det oprindelige invasionsområde var for smalt, og at der
derfor var behov for, at få tilført flere skibe til invasionsstyrken, for dermed at kunne angribe
over fem strande, i stedet for de oprindelige tre
31
. Nu var de involverede parter i
planlægningen nået til enighed, og næsten alt var faldet på plads. De mange nye tilføjelser i
planen havde gjort, at man var nød til at udskyde invasionen, så den oprindelige plan, med at
invasionen skulle forgå i en af forårsmånederne, blev droppet. Nu fokuserede man på starten
af juni måned, hvor de mest gunstige forhold for en invasion optrådte. De ideelle forhold hvad
angik fuldmåne, høj- og lavvande, var til stede i perioden mellem d. 5. og d 7. juni. Den 5.
juni var de allieredes foretrukne dag, og derfor blev den dag valgt til at være dagen, hvor
Normandiet skulle invaderes
32
.
Overraskelsesmomentet var et vigtigt led i planen. Derfor iværksatte man Operation
Fortitude. Operationen gik ud på, at vildlede tyskerne om stedet og tidspunktet for
invasionen.
Realistisk set fandtes der kun to steder ved den franske kyst, hvor en invasion var mulig
– Normandiet og det nordligere område, kaldet Calais. Calais var den mest oplagte, da
28
Granov, Torsten side 43
29
Eisenhower, Dwight D. side 3
30
Chief of Staff to the Supreme Allied Commander
31
Eisenhower, Dwight D. side 3
32
Granov, Torsten side 46-48
Studieretningsprojekt
9
afstanden fra Storbritannien til Frankrig var kortest. Men da det også var det mest sandsynlige
sted og dermed også det mest befæstede, havde de allierede valgt at se bort fra Calais som
invasionssted. Det vidste tyskerne selvfølgelig ingen ting om, derfor forsøgte de allierede at
forvirre tyskerne og få dem til at tro, at invasionen ville finde sted omkring Calais
33
. Omkring
den sydøstengelske by Dover skabte englænderne en masse falske omgivelser. Der blev slået
en masse lejre op til at huse det fiktive First U.S. Army Group, omkring i lejren blev
oppustelige tanks pustet op, og ude i vandet lå hundredvis af falske træbåde, mens tusindvis af
attrapfly holdt parkeret i falske lufthavne. Samtidig blev der sendte falske radiomeddelelser
ud, og det blev besluttet, at for hver bombe der blev kastet over Normandiet, skulle der kastes
to over Calais
34
. Fortitude blev en stor succes, det lykkedes til det sidste, at få tyskerne til at
tro, at invasionen ville foregå i Calais. Det lykkedes også at forvirre tyskerne så meget, at de
troede landgangen i Normandiet blot var en afledningsmanøvre for den egentlige invasion ved
Calais. Ved Calais var der som sagt mange tyske tropper udstationeret, disse blev ikke sat ind
i kampen før lang tid efter de allierede var gået i land, fordi man stadig afventede den rigtige
invasion
35
. Dette har nok medvirket til de allieredes umiddelbare succeser i timerne efter
invasionen var startet.
Med alle de mange forberedelser sat i stilling, var invasionen nært forstående. Nu blev de
amerikanske, britiske og canadiske soldater briefet om deres opgave under invasionen.
Operationen ville starte kort efter midnat den 5. juni, med at britiske 6th Airborne division,
amerikanske 82nd og 101st Airborne division skulle hoppe ned bag fjendens linjer i deres
faldskærme. Her skulle de indtage strategisk vigtige områder og destruere tysk artilleri, så når
infanteriet næste morgen, i ly af skumringen, landede på Normandiets strande ikke blev skudt
i sænk
36
. Landgangen på strandende var planlagt til at starte kl. 06:30 på de fem strande;
Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword. Herfra skulle tropperne sikre strandene og kæmpe sig ind
i Normandiet, mødes med de luftbårne divisioner og indtage de vigtigste byer. så et brohoved
kunne etableres, hvor alt det nødvendige ammunition, mandskab og lign. kunne blive
transporteret til, for derefter at blive brugt i de allieredes videre avancement, for at nå deres
endelige mål – Berlin
37
.
33
Eisenhower, Dwight D. side 13
34
Granov, Torsten side 65
35
Eisenhower, Dwight D. side 13
36
Sørensen, Jakob side 101-105
37
Granov, Torsten side 56-59
Studieretningsprojekt
10
D-dag var som sagt, oprindeligt sat til at være d. 5. juni. I perioden op til havde man i
Sydengland oplevet en periode med hedebølge og tørke, men vejret slog pludselig om få dage
før den 5. og udviklede sig til storm.
Alle invasionstropperne var allerede ombord på bådene og ventede bare på afgang, da
Eisenhower tog den bitre beslutning, at udsætte en af de største og bedst planlagte militære
operationer nogensinde. Han vurderede, at der var for stor risiko forbundet med, at udføre
invasionen under den rasende storm. Hvis stormen ikke stilnede af inden den 7. var chancen
for de ideelle forhold forpasset, og der ville gå op mod to uger før de optrådte igen, dermed
ville overraskelsesmomentet måske gå tabt. Eisenhowers metrologer lovede et hold i vejret
dagen efter den oprindelige dato. Eisenhower og resten af den militære ledelse af operationen
blev enige om at tro på dette, og gav deres endelige go
38
.
39
Således blev det på en tirsdag, d. 6. juni i året 1944, at D-dag indtraf.
Den længste dag
Der er skrevet rigtig meget om emnet D-dag, og på mange forskellige måder. Visse personer
der oplevede eller var involverede i invasionen, har nedskrevet deres fortællinger. Mens andre
har på mere dokumentarisk vis, samlet facts og folks erindringer om dagen, og siden stykket
det sammen til bøger. Senere er disse bøger blevet filmatiseret af generationer efter, der er
blevet inspireret af den begivenhedsrige dag.
Et eksempel er The War Memoirs of Major Dick Winters. Richard D. Winters var major i det
amerikanske Easy-kompagni, der var under 506. regiment, 101. luftbårne. I bogen fortæller
han om sine oplevelser med Easy-Kompagniet under 2. Verdenskrig. Fra de melder sig
frivilligt og påbegynder deres hårde træning ved Camp Toccoa i South Carolina, til de står i
Tyskland efter at have kæmpet sig igennem Frankrig, Belgien og Holland. Bogen beretter
også historien om hvordan en gruppe unge mænd knytter tætte bånd til de andre i kompagniet
38
Beevor, Anthony side 41
39
http://www.imagekind.com/ - Billede af de allieredes Operation Overlord.
Her ses et kort over planen for Operation Overlord, med de fem strande fordelt mellem de
tre involverede lande, og med de tre luftbårne divisioners landingsområdet markeret
39
.
Studieretningsprojekt
11
og bliver A Band of Brothers
40
, som han selv udtrykker det. Det er netop også denne bog,
Tom Hanks og Steven Spielbergs mini-serie Band of Brothers, bygger på.
En anden bog der ligeledes er blevet filmatiseret, er Cornelius Ryans The Longest Day fra
1959. Denne bog bygger ikke på forfatterens egne erindringer, men andres. Som
krigskorrespondent har Cornelius Ryan rejst rundt og interviewet adskillige vidner til
invasionen, disse beretninger har han kombineret med dagbøger og erindringer fra tyske såvel
som allierede soldater og generaler, for at genskabe de fatale timer hvor kampen for det frie
Europa startede. Ryan har så og sige, samlet et kæmpe puslespil af beretninger, hvilket skaber
et godt billede af hvordan man på alle niveauer, lige fra den franske civilbefolkning, til de
overrumplede tyske generaler oplevede det.
Begge filmatiseringer lægger sig meget tæt op ad bøgerne, selvfølgelig er der taget en vis grad
af kunstnerisk frihed, men der er ikke tilføjet nogle markante ændringer fra bog til film og fra
den historiske virkelighed. Da begge bøger er baseret på førstehåndskilder, og filmene ikke
afviger fra bøgerne, kan man antage at de er historisk holdbare. Band of Brothers forsøger
også at skabe denne autenticitet, ved at indlede hvert afsnit med interviews af de veteraner der
bliver skildret i det pågældende afsnit. At filmatiseringerne er så autentiske viser også
størrelsen og fascinationskraften invasionen besidder.
Et af temaerne i Winters bog om Easy-Company, er forholdet mellem soldaterne. Bogen
fortæller hvordan, stemningen soldaterne imellem hele tiden blev sat på prøve af diverse
konflikter, men des flere udfordringer og prøvelser de kommer igennem, desto tættere
kommer de på hinanden. Netop dette kammeratskab og fællesskab, bliver beskrevet i bogen
og filmen, som årsag til at de allierede opnåede så stor succes på D-dagen. Se bilag 1
41
.
I The Longest Day, følges ikke en lille gruppe, men et stort bredt persongalleri. Derfor
udvikler man ikke noget decideret tilhørsforhold til personerne, og kammeratskabet er slet
ikke i fokus. I The Longest Days bliver succesen ved D-dag, forklaret med at tyskerne blev
overrumplet af de allieredes overraskende angreb, der fuldstændig kom bag på dem.
At tyskerne blev snydt af Operation Fortitude, og dermed blev så overraskede, mener
Eisenhower også var en vigtig faktor. Han skriver følgende i sin historie om krigen:
”Thanks to his air weakness and consequent lack of reconnaissance, he was completely
misled by over diversionary operations, holding back until too late the forces in Pas-de-
40
Winters, Richard D. side 23
41
Bilag 1 – De første klip – Band of Brothers
Studieretningsprojekt
12
Calais”
42
.
Hvis tyskerne ikke havde valgt at beholde deres tropper ved Calais, og rykket dem ned til
Normandiet for at tvinge de allierede tilbage, kunne historien om D-dag have endt helt
anderledes.
I begge film og bøger er tyskerne fremstillet som fjenden, men fjendebillede bøgerne imellem
er beskrevet forskelligt. Winters skriver at han aldrig udviklede noget had til tyskerne, at det
aldrig blev personligt, og at han godt var klar over, at de i fredstid kunne være bedste
venner
43
. Modsat hører man i The Longest Day, om mange soldater der bare vil til Frankrig
og skyde nazister.
At det er de gode mod de onde i filmudgaven af The Longest Day, bliver understreget i den
måde, tyskerne bliver præsenteret. Næsten i hver scene hvor de tyske generaler Rundtsted og
Rommel medvirker, er underlægningsmusikken en hurtig tromme, der lyder som en slags
krigerisk march, hvorved man får følelsen af at tyskerne er meget aggressive og krigsgale.
Når de allieredes generaler optræder, er underlægningsmusikken helt anderledes. Her er der
mere tale om noget heroisk frihedsmusik, der bringer vore helte på vej til at befri det besatte
Europa. Se bilag 1
44
.
Mens The Longest Day er en ældre film, og derfor er i sort/hvid, er Band of Brothers fra
2001, så her finder man mange virkemidler. Billedsiden af Band of Brothers bevæger sig
rundt i jordfarverne. Hvilket skaber en effekt af, at vi er tilbage i tid. I nogle scener får det
også den effekt, at det skaber følelsen af, at verden på daværende tidspunkt var indhyllet i et
slør af ondskab og krise.
Den heroiske musik er også noget, der bliver benyttet meget i Band of Brothers. Selve temaet
til serien, og meget af underlægningsmusikken er symfoniorkester musik, hvor strygerne er i
fokus. Dette skaber denne storladne følelse, og man får følelsen af, hvor heltemodige
soldaterne har været. I klippene i bilag 1, fremgår musikkens virkning tydeligt.
Selvom der er ca. 40 år mellem de to visuelle fremstillinger af D-dag, har de stadig mange
fælles træk. De spiller på mange af de samme præmisser og virkemidler. Der er altså ikke sket
væsentlige ændringer i vores opfattelse, af begivenhederne den 6. juni 1944. Det vil da også
42
Eisenhower, Dwight D. side 120
43
Winters, Richard D. side
44
Bilag 1 – Andet klip fra ca. 02:30.
Studieretningsprojekt
13
være helt utænkeligt, at en film hvor tyskerne spillede helterollen, og de allierede blev
fremstillet som terrorister nogensinde ville blive accepteret.
Skildringen af alle de deltagende soldater som helte, er noget der går igen i de fleste
beretninger. Den berømte amerikanske krigskorrespondent Ernie Pyle, ankom til Omaha-
stranden dagen efter invasionen. Her skrev han tre artikler, der blev bragt i amerikanske
medier få dage efter invasionen. Den første hedder A Pure Miracle, som titlen antyder handler
den om den store bedrift det var, at etablere brohovedet ved Omaha-stranden. Det var
amerikanske soldater der gik i land på Omaha – eller Bloody Omaha, som stranden senere er
blevet kaldt. Det var her de allierede mødte størst modstand og led de største tab
45
. Ernie Pyle
beretter om hvordan stranden er fuldstændig smadret med artillerikratre, bombede
landgangsfartøjer og tanks, lig der ligge halvt begravet eller flyder rundt ude i vandet, blandt
tyskernes forsvarskonstruktioner. Han mener, at det er et mirakel at de amerikanske soldater
har kæmpet sig igennem disse grufulde forsvarsanretninger, og skriver derfor:”In this column
I want to tell you what the opening of the second front in this one sector entailed, so that you
can know and appreciate and forever be humbly grateful to those both dead and alive who did
it for you.”
46
. Han skildrer altså også disse soldaters ofre, som heltemodige ligesom i bøgerne
og filmene.
Eisenhower mente også, at det var det helt specielle heltemodige indsats og kampånd fra
soldaternes side, der førte til sejren: ”More important even than weapons, however, was the
indomitable fighting spirit of the men of the Allied nations who wielded them (…) It was the
spirit that had enabled them to withstand the shocks of Dunkerque and Pearl Harbor … ”
47
.
Eisenhower tilføjer altså af dette specielle heltemod, stammede fra tidligere
krigsbegivenheder. I filmatiseringen af Band of Brothers hører man ligeledes, om briter der
melder sig frivilligt, efter at have set deres land blive synderbombet under Battle of Britain.
Eisenhower var selv lederen af de heltemodige amerikanske mænd, og blev selvfølgelig
derfor betragtet som en krigshelt. Denne heltefigur han indtog efter krigen, har højst
sandsynligt været en stærk medvirkende faktor til at han blev valgt som USA's præsident i
1951.
45
Granov, Torsten side 83
46
Ernie Pyle, bilag 2 - side 1
47
Eisenhower, Dwight D. side 121
Studieretningsprojekt
14
Efter D-dag
Ordet D-day er oprindeligt et militært udtryk, ligesom H-hour. Man anvender det som
betegnelse for den dag en militæroperation skal startes, så man på denne måde kan planlægge
forløbet af en invasion, uden at kende den præcise dato
48
. Udtrykket D-day er synonym med
invasionen af Normandiet, men betegnelsen er blevet mere banaliseret, og udtrykket bliver nu
brugt i mange andre sammenhænge, f.eks. kunne en overskrift hedde: Finansiel D-dag for
Grækenland. Ordet anvendes i dag, i sammenhænge, hvor det enten kan gå godt, eller ende i
total fiasko, hvilket som bekendt også var tilfældet ved Operation Overlord.
Takket være de mange bøger, film og spil der behandler invasionen, minder ordet D-dag dog
stadig folk om den skelsættende begivenhed, D-dag var. At der hele tiden bliver produceret
flere film og bøger om emnet, selv her 67 år senere, skyldes dels at der dukker nye
dokumenter op og flere båndlagte arkiver åbnes, men bunder også i den store
fascinationskræft invasionen har. At mange mennesker bliver fascinerede, husker og mindes
denne begivenhed, skyldes at D-dag blev begyndelsen på enden for Nazi-Tyskland, som
sidenhen er blevet selve symbolet på ondskab.
Der er desuden en enorm mængde kilder til denne begivenhed, skildret fra mange forskellige
niveauer og på mange forskellige måder. Allerede året efter krigens afslutning i 1946, udgav
Eisenhowers hans tanker og beretninger om krigen.
At ledende figurer fra krigen, så hurtig publicerer den viden, der få år forinden havde været
klassificeret som top hemmelig, gør at folk bliver delagtiggjort i detaljerne omkring Operation
Overlord, hvilket hjælper til forståelsen af alle begivenhederne.
De mange amerikanske film, fremstiller de allierede som Europas befriere. De fokuserer på at
det aldrig må blive glemt, hvilke rædsler soldaterne skulle gennemleve, og at vi aldrig skal
have en krig som den igen – ligesom man i Danmark sagde: Aldrig mere 9. april. Når denne
lære med, at det aldrig må ske igen, bliver fortalt på film, kommer budskabet ud til et bredere
publikum, og bliver bragt videre til de næste generationer, når der om nogle få år, ikke er flere
krigsveteraner fra D-dag tilstede til at fortælle om rædslerne.
Filmatiseringen af The Longest Day, havde dog også andre motiver. Filmen er præget af sin
tid. Den er lavet i 1962, hvor den kolde krig var på sit højeste. Man kan argumentere for at
48
Sheehan, Sean
Studieretningsprojekt
15
man i Amerika søgte at genvinde tilliden og prøvede at kalde mindet frem, fra den nylige krig
de havde vundet.
I vores del af Europa ser vi briterne og amerikanerne som vores befriere og helte. Det har de
omtalte bøger og film i høj grad medvirket til. Men det kunne have gået helt anderledes hvis
Operation Overlord ikke var lykkedes. Selvom nogle hævder at operationen umuligt kunne
fejle pga. de allieredes store overlegenhed med hensyn til mandskab og materiel, var der en
stor risiko forbundet med invasionen. General Eisenhower var da også enormt tæt på at
afblæse invasionen på Omaha stranden, da han fik nyheden om hvor slemt det stod til
49
.
Netop Eisenhower var bevidst om invasionens store farer. Efter at have givet den endelige
ordre til at invasionen skulle igangsættes, tog han et stykke papir og skrev en
pressemeddelelse. Pressemeddelelsen skulle udsendes i tilfælde af fiasko, og i meddelelsen
tog han det fulde ansvar for den fejlede invasion. Se bilag 3
50
.
Offentliggørelsen af en sådan seddel bidrager også til opfattelsen af Eisenhower og hans
person som værende et stort menneske. Han var godt klar over, at det var ham der var blevet
valgt til at tage de afgørende disponeringer, og mange tusinde soldaters liv afhang af hans
beslutninger.
Hvis Eisenhower havde været nødt til at sende den ud, og meddele at den invasion hele
Europa havde ventet på var fejlet, mener mange at verden ville se helt anderledes ud i dag.
Den Røde Hær var ikke blevet stoppet ved Rhinen, og dermed kunne de avancere videre ud i
Europa. De kunne have tvunget endnu flere stater ind under Sovjetunionen og spredt
kommunismen endnu bredere ud. Dette ville fuldstændig have ændret verdensudformning for
eftertiden.
Konklusion
Efter englændernes ydmygede evakuering fra Dunkerque i 1940, var de i England godt klar
over, at det var nødvendigt at vende tilbage til det europæiske kontinents slagmarker, hvis
krigen skulle vindes. Før dette var muligt, var de udsat for højt diplomatisk pres fra
Sovjetunionen der ønskede en ny front åbnet hurtigst mulig. Mulighederne for at åbne denne
nye front begyndte, da USA blev tvunget ind i krigen, og man nu havde fået en magtfuld
allieret. Efter den amerikanske industri havde indstillet sig på krig, begyndte invasionen at
49
Granov, Torsten side 83
50
Bilag 3 – Kopi af Eisenhowers ”In case of failure”
Studieretningsprojekt
16
nærme sig. Under planlægning af Overlord lærte man meget om hvordan en invasion skulle
foregå og hvordan den absolut ikke skulle foregå. På foranledning af det, fandt man at
overraskelse skulle spille en nøglerolle.
Selvom invasionen ikke forløb helt efter planen, og mange ting gik galt på D-dag, blev
Operation Overlord alligevel en succes, takket være deres store materielle overlegenhed og
det solide militærhåndværk, der sikrede det vigtige overraskelsesmoment. Selvom der gik fire
år før englænderne igen førte krig på det europæiske fastland, var D-dag et meget vigtigt
vendepunkt under 2. verdenskrig, der markerede starten på enden for Hitlers Nazi-Tyskland
og som forkortede krigen med flere år.
Der er udgivet meget der behandler D-dag, meget af det har samme tendens, men på nogle
punkter skiller de sig ud fra hinanden. De forklarer succesen på forskellige præmisser, nogle
peger på vigtigheden af den store moral og kammeratskab, mens andre artikler fremstiller den
eminente planlægning som årsagen til den vellykkede invasion. Det rigtige svar på, hvad der
førte til de allieredes succes kan diskuteres for evigt, men det har nok været en kombination af
heldet, materiellet, den store moral og det gode militære arbejde.
Bøgerne er også til for at minde os om hvordan verden, for få generationer siden var svøbt ind
i ondskab. Derfor står D-dag i dag, som starten på enden af et sort kapitel i verdenshistorien.
Vores befriere blev de allierede, og det er også et tema de mange bøger og film arbejder med.
Det generelle billede disse bøger og film fremstiller, er den heroiske afbildning af de soldater
der medvirkede i invasionen, og sidenhen i kampagnen mod Tyskland, for til sidst at blive
vores befriere.
Studieretningsprojekt
17
Litteraturliste
Bøger
Churchill, Winston: Erindringer om anden verdenskrig. Bind 2. 1. udg. Forlaget Rosenkilde, 2006.
(Bog)
Eisenhower, Dwight D.: Eisenhower\'s Own Story of the War . 1. udg. ARCO PUBLISHING
COMPANY, 1946. (Bog)
Ryan, Cornelius: The Longest Day. 1. udg. Simon & Schuster, 1959.
Sheehan, Sean: D-DAG. 1. udg. Flachs, 2004.
Beevor, Antony: D-DAG. 1. udg. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2009.
Granov, Torsten: D-dag. 1. udg. Klim, 2001.
Ambrose, Stephen E.: D-DAG. 1. udg. Borgens Forlag A/S, 2001.
Rosenkilde: Krigskorrespondance mellem Churchill og Stalin. I. 1. udg. Rosenkilde, 2009.
Berthon, Pott, Simonn, Joanna: Anden verdenskrig Krigsherrer. I. 1. udg. Aschehoug Dansk Forlag ,
2006.
Andersen, Torben P. m.fl.: Store linjer i verdenshistorien. 1. udg. Nordisk Forlag, 2005.
Winters, Ricard D.: The War Memoirs of Major Dick Wint. 1. udg. Berkley Hardcover, 2006.
Sørensen, Jakob: Operation Overlord. 1. udg. Høst & Søns Forlag, 2004.
Film
The Longest Day. 1962. Instruktion: Ken Annakin. Manuskript: Cornelius Ryan. (Film)
Band of Brothers. 2001. Instruktion: Steven Spielberg & Tom Hanks. Manuskript: Stephen Ambrose &
Richard Winters. (Film)
Colour of War - D-Day afnsit. 2004. Instruktion: Paul Rudd, Ben Ulm. Manuskript: Paul Rudd, Ben
Ulm. (Film)
Internetadresser
A Pure Miracle - Artikel. Udgivet af Ernie Pyle. Internetadresse:
http://journalism.indiana.edu/resources/erniepyle/wartime-columns/a-pure-miracle/ - Besøgt d.
Wikipedia - Infamy Speech. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Infamy_Speech
Billedekilde. Udgivet af Imagekind. Internetadresse: http://www.imagekind.com - Besøgt d.
Studieretningsprojekt
18
Bilag
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3