SOP om Krisen i USA i fagene International Økonomi og Engelsk

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Finanskrisen i USA

9-12-2011

SRP i International Økonomi A & Engelsk A

HHX 3. år

Abstract

This paper examines the financial crisis, it answers to how it began, what the government did to

intervene it and how it could possibly be compared to the IT-crisis. Through a description of the

various reasons behind the financial crisis outbreak, it answers why it all began. Furthermore, an

analysis of the government and the central bank’s actions will be analyzed to clarify the purpose

behind their doings. Finally, this project will also contain a discussion on the differences and

similarities of the IT- and financial crisis.

The study indicated that a real estate boom was the main reason behind the financial crisis’

outbreak. The real estate boom was turned into something even worse, when the banks dealt out

risky loans to non-creditworthy loaners. As the rent later increased, it appeared that many of these

consumers could not afford to pay the loan back, which of course resulted in huge losses in the

financial system. Since the banks had already sold on huge packages containing of loans, the

financial crisis spread like a wildfire throughout the whole financial system. However, it also points

toward other factors, such as the increased amount of leverage and the uncertainty amongst banks.

The financial system was later on saved by the American government and the Federal Reserve. The

study also showed that several aggressive actions were taken towards saving the financial system –

including some with the taxpayer’s money. These actions were taken to eliminate the threat that the

financial system just might melt down, completely. Finally, it points to that our loss of reality had

occurred before, and that we once again managed to fill a bubble with highly optimistic speculation,

just as under the IT-crisis. However, since the bubbles were in two different areas, the consequences

were also very different from each other.

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................... 3

Redegør for årsagerne til finanskrisen i USA i 2008. .................................................................................... 4

Rentepolitikken ........................................................................................................................................ 5

Subprime lån ............................................................................................................................................ 6

Leverage .................................................................................................................................................. 7

Mistilliden imellem bankerne ................................................................................................................... 8

Analyser arten og formålet med de amerikanske regeringsindgreb i konsekvens af finanskrisen. .................. 8

The Bank Bailout Bill .............................................................................................................................. 9

TARP .....................................................................................................................................................10

Den amerikanske regerings opkøb foretaget i samarbejde med FED ........................................................11

Hvorfor gjorde man det? .........................................................................................................................13

Diskuter forskelle og ligheder mellem finanskrisen og IT-boblen i 2000. .....................................................15

Selve markedet .......................................................................................................................................16

Brugen af gearing ...................................................................................................................................17

Hvem blev ramt af hhv. it-krisen og finanskrisen? ...................................................................................18

Hvad var konsekvenserne af kriserne? .....................................................................................................18

Bobler .....................................................................................................................................................19

Regeringens indgreb under it-krisen og finanskrisen ................................................................................20

Hvem var skyld i kriserne? ......................................................................................................................21

Konklusion .................................................................................................................................................22

Litteraturliste ..............................................................................................................................................23

Bøger: .....................................................................................................................................................23

Internetmateriale: ....................................................................................................................................23

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Indledning

Finanskrisen, der begyndte i 2007, i USA var en af de største kriser i nyere tid. Faktisk skal vi helt

tilbage til den store depression i 1929 for at finde en krise med tilsvarende omfang. Finanskrisen

blev indledt i USA bl.a., som følge af en manglende realitetssans og ekstrem optimisme. Disse ting

var det, som fik mange mennesker og banker til at handle med risikofyldte lån, som senere var det

der ledte til opstanden af krisen. Finanskrisen startede i det finansielle system, hvilket var med til at

gøre dens skader langt mere betydningsfulde end IT-krisen. Man frygtede et finansielt kollaps under

finanskrisen, som blev modarbejdet i et tæt samarbejde mellem den amerikanske regering og

centralbanken.

Hvordan lykkedes det den amerikanske regering og centralbanken at undgå et finansielt kollaps?

Hvordan lykkedes det dem egentlig at stoppe konkurserne blandt nogle af landets største banker,

forsikringsselskaber og realkreditforeninger? Lykkedes det dem at genskabe tilliden på

interbankmarkedet? Hvad synes den amerikanske befolkning om Wall Street efter krakkene?

Hvordan kan IT-krisen og Finanskrisen sammenlignes, og har vi begået de samme fejl igen? Dette

vil blive gennemgået, analyseret og diskuteret i den følgende opgave, hvor årsagerne til finanskrisen

vil blive vendt på hovedet for at få en forståelse for, hvordan den helt præcist opstod og hvad man

gjorde for at minimere skaderne. Så hvordan lykkedes det den amerikanske regering og centralbank

at redde det finansielle system?

I denne opgave vil finanskrisen blive undersøgt vha. af en grundig redegørelse for årsagerne, som

var skyld i den. Herefter vil opgaven give en analyse af, hvad den amerikanske regering og

centralbank i samarbejde gjorde for at redde det finansielle system, fra et muligt kollaps. Til sidst

vil jeg sammenligne denne krise med IT-krisen, for at se hvilke forskelle der er de på de to. Bl.a. for

at finde ud af, om vi begik de helt samme fejl igen, og for at finde ud af hvad konsekvenserne var

ved kriserne. Yderligere vil jeg også komme ind på, hvilken forskel det gjorde, at boblernes indhold

var forskellig.

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Redegør for årsagerne til finanskrisen i USA i 2008.

Til at starte med vil jeg give en kort redegørelse for nogle af årsagerne til finanskrisen, derefter en

mere detaljeret med de vigtigste punkter. For at redegøre for hvad der lå til grunde for den

finansielle krise, vil jeg først forklare hvad en finansiel krise er. Altså, hvordan kunne man se, at

dette rent faktisk var en finanskrise? Det finansielle system hænger sammen på den måde, at private

låner penge fra banker og banker låner penge fra hinanden, samt centralbanker. Et stabilt finansielt

system har stabile renter, sådan at diverse finansielle institutioner investerer og tjener penge på

aktier over en fornuftig tidsperiode. Det var imellem disse finansielle systemer, at der blandt andet

blev handlet med gearing

, som senere gik galt, og hvor der senere hen blev sået mistillid i mellem

bankerne. For at skabe et overblik i dette virvar af banker, huslån, investorer osv. vil jeg komme

med en overordnet redegørelse for årsagerne til finanskrisen.

Årsagerne til finanskrisen var først og fremmest mange, ligeledes var omkostningerne. De mange

årsager til finanskrisen har bl.a. været en lang periode med lave renter, høj vækst, ekstrem

optimisme og høj gearing kombineret med villigheden til at tage chancen med penge man reelt set

ikke ejede

. Alt dette sammenlagt, og i sær den høje gearing, var med til at gøre denne finanskrise

til den største krise siden den store depression tilbage i 1929. Krisen var dog ikke blevet så slem

uden en forhøjet mistillid på det såkaldte ”interbankmarked”, som senere vil blive beskrevet.

Denne høje gearing af penge betød, at den finansielle sektors pengereserver (bankernes egenkapital

f. eks) ikke var store nok til at modstå disse tab, som ramte dem senere hen. Gearing bar en stor

skyld i dette, da man handlede med enorme pengesummer man ikke selv ejede, men i stedet lånte

udefra.

Dette kombineret med en massiv rentenedsættelse tilbage i år 2001, gjorde gearingerne langt mindre

risikable. I December 2001 så man nemlig en rente på 1,75 %, ned fra 6.00 % i starten af januar

samme år

, som var et følge af centralbankens rentepolitik. De lave renter var det, der gav anledning

til de populære prime, near prime og subprime huslån, eftersom at renterne stadigt var lave så man

det som en god løsning, da selv de dårligst økonomisk stillede kunne betale af på denne lave

variable rente. Disse subprime lån blev derfor givet til folk med lav eller stort set ingen

kreditværdighed, fordi at man havde en lav rente, som selv de dårligst økonomisk stillede var i

stand til at betale af på. Senere hen i efteråret af 2006 begyndte huspriserne at flade ud, og faldt

http://www.investopedia.com/terms/g/gearing.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 26. nov. 2011)

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1.udg. SimCorp

StrategyLab 2009

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Kursiv, Engelsk

(USA)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

senere brat, se bilag 1. Huspriserne faldt til dels pga. af, at den amerikanske stat havde hævet renten

igen, eftersom at økonomien var kommet i bedring

. Dette var startskuddet til den finansielle krise,

man siger at boligmarkedsboblen sprang. Bankerne, som stod bag disse huslån meldte senere ud

med massive tab. Herefter begyndte pengene at slippe op og flere store amerikanske

investeringsbanker, så som Merrill Lynch og Bear Stearns var tæt på at kollapse, var de ikke blevet

overtaget af henholdsvis Bank of America og JPMorgan Chase

. Senere hen krakkede den store

bank Lehman Brothers med en massiv gæld på $613 milliarder dollars

. Krakket af Lehman

Brothers blev en ond cirkel af stigende mistillid imellem bankerne, fordi man jo nemlig ikke vidst

hvem der sad inde med disse giftige lån. Samtidigt havde andre lande så som England, Frankrig,

Sverige, Australien, Danmark osv. Også deres egen kredit krise, som til dels skyldtes huslån og

andre risikable investeringer

. Denne stigende mistillid gjorde, at det blot blev dyrere og dyrere at

låne penge til hinanden imellem bankerne. Mistilliden resulterede i, at der hurtigt spredtes en

verdensomspændende panik, fordi ingen vidste hvem der lå inde med de farlige lån.

Rentepolitikken

For dog først at forstå hvad, der senere hen slap bjørnene løs er man nødt til at kigge på renten. Den

amerikanske centralbank førte nemlig en enormt lempelig pengepolitik efter recessionen

tilbage i

år 2001. Det er jo nemlig sådan, at når økonomien går dårligt sænker man renten for at skabe

fremdrift i økonomien, og omvendt hæver man den når økonomien er god, hvilket senere viste sig at

få alvorlige konsekvenser. På bilag 2 kan man se, hvordan den amerikanske centralbank(FED)

sænkede renten efter recessionen tilbage i 2001. På denne graf kan man se, at renten blev sænket

markant for at få gang i økonomien igen. Faktisk blev renten sænket fra lige omkring 6 % i januar

2001 helt ned til 1 % i juni 2003, hvilket må siges at være ret så voldsomt. Denne lave rente gjorde

det attraktivt at foretage forskellige lån med variable renter, da mange af disse indeholdt den lave

variable rente, som var et resultat af FEDs lave rentepolitik. Hvis man sammenligner bilag 3 og

bilag 1 kan man også se en tydelig sammenhæng mellem rentesænkningen og de stigende priser på

huse.

Denne lave rente førte altså til subprimelån, som senere fik krisen til at rulle på skinner.

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/aarsager_til_den_finansielle_krise_i_2008.htm (d.

29. nov. 2011)

Thomsen, Steen. Rose, Casper. og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE. 1. Udg. SimCorp

StrategyLab, 2009.

http://www.marketwatch.com/story/lehman-folds-with-record-613-billion-debt?siteid=rss (d. 26. nov. 2011)

http://useconomy.about.com/od/grossdomesticproduct/a/cause_recession.htm (d. 29. nov. 2011)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Norsk (bokmål)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Norsk (bokmål)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Engelsk (USA)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Ingen

understregning, Skriftfarve:

Automatisk, Engelsk (USA)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Subprime lån

Som tidligere nævnt nedsatte den amerikanske centralbank renten markant, hvilket betød stigende

huspriser, se bilag 1 for stigende huspriser målt mellem 10 og 20 byer. I mellem årene 2002 – 2005

steg priserne på boligmarkedet med henholdsvis 12,2 %, 11,4 %, 16,2 og 15,5 % i 2005. Disse

procenter er årlige stigninger fra 2002 og frem til 2005. Dette var en effekt af den lave rente, som

den amerikanske stat havde ført efter recessionen tilbage i 2001. Dette var med til at føde de

såkaldte subprimelån, som blev mere og mere populære. Mange af disse låntageres huse blev dog

senere hen tvangsauktioneret, da de ikke kunne betale for rentestigningen, som blev indført da

økonomien senere hen kom i bedring

. Dette førte selvfølgelig til faldende priser på boligmarkedet,

da udbuddet oversteg efterspørgslen, se bilag 1 for faldende huspriser efter 2006-07. Mange af disse

huse blev derfor sat på tvangsauktion af bankerne, da det var den eneste måde de kunne opkræve

bare nogle af de penge på, som de havde lånt ud. Dette var noget som bankerne og investorerne,

som havde købt disse lån som obligationer tabte en masse penge på.

På samme tid var disse subprimelån blevet mere og mere populære pga. den lave rente, hvilket

gjorde dem til en stigende trend. Da huspriserne så begyndte at stagnere i efteråret 2006, og senere

faldt brat, bestod 20 % af nye huslån af de risikofyldte subprimelån

Huslånene var delt op i tre klasser, alt efter hvor gode de var. De bedste hed prime, de næstbedste

hed near prime og dårligste hed så altså subprime

. Det er her tydeligt, at de dårligt økonomisk

stillede fik tilbudt de såkaldte subprime lån, da man var mere usikker på, om man fik sine penge

tilbage ved at låne til dem. Bankerne viste sig senere hen at have ret, da den amerikanske

centralbank hævede renten fra 1,0 til 5,25 %

, hvilket resulterede i, at mange låntagere ikke længere

betale huslånet. Dette var fordi, at lånene typisk indeholdte variable renter, som ændrede sig i takt

med centralbankens. Mange andre lån i diverse afskygninger blev også dannet under dette

boligmarkedsboom. Man så de såkaldte ”teaser loans”, hvor låntageren selv måtte bestemme

rentens højde og afdrag det første år. Desværre steg gælden i samme periode, og når ”teaser-

perioden” løb ud blev ydelserne sat op, hvilket mange ikke kunne betale. Nogle udlånere

markedsførte også de såkaldte NINJAlån, som stod for ”No Income No Job and Assets”

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1.udg. SimCorp

StrategyLab 2009

http://www.business.dk/oekonomi/skal-vi-frygte-subprime-laanene (d. 3. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Subprimelån spillede en kæmpe rolle i finanskrisen da mange af disse huslån blev pakket sammen

og solgt som obligationer til forsikringsselskaber, investeringsforeninger og pensionskasser

Mange af disse lån blev også pakket sammen, som de såkaldte CDO’er (Collateralized debt

obligations

). Disse blev hovedsageligt solgt videre af realkreditselskaber, som obligationer.

Herefter blev pakkerne af obligationer delt ind i hver sin klasse, alt efter hvor megen risiko der var

i. Det var her mange banker fejlvurderede risikoen. Eftersom, at renterne steg igen kunne mange af

disse subprimelån ikke længere betales af låntagerne, konsekvensen var enten at sælge huset ellers

ville det blive tvangsauktioneret. Mange af disse institutioner, som stod inde med lånene meldte

senere ud med massive tab og der spredtes en verdensomspændt panik. Blandt nogle af de store

investeringsbanker var bl.a. Northern Rock (engelsk bank, som startede med at gå konkurs), Bear

Sterns og Lehman Brothers. Mange banker og investorer havde investeret i disse lån og endte derfor

op med massive tab, da de ikke kunne få deres penge betalt tilbage.

Leverage

Leverage, gearing på dansk, går ud på at låne penge til at handle med. Det gøres ved, at man har

sikkerhed for en sum på f. eks. 1.000 kr. (fra sit hus. F. eks.) og dermed får lov til at låne 100.000

ekstra til at handle med

, af ens bank. Her vil der være en gearing på 1:100, hvilket anses for meget

højt. Dette var, som man kan forestille sig ekstremt populært under boligmarkedsboblen, da man

her ville være i stand til at tilegne sig en indtjening 100 gange større end ens oprindelige mulighed,

dog selvfølgelig også tabe det tilsvarende. Denne større rådighed over likviditet fik mange til at

købe aktier, varer og obligationer, som også var i høj kurs. Denne her gearing som altså var opstået

med huslån i de stigende huspriser var altså derfor enormt følsom over for faldende huspriser. Det

skete jo så, som det gør med alle bobler, at boligmarkedsboblen sprang. Dette betød, bl.a. at folk

som havde lån i husene nu tabte rigtigt mange penge på aktiemarkedet. På bilag 5 kan man også se

et chart over S&P’s 500 index

forøgelse gennem tiden, men vigtigst af alt den forøgede volumen.

Altså, mængden af penge, som der bliver handlet for. Her kan vi se, at volumen fik en kæmpe

forøgelse fra start 90’erne og ’peakede’, dvs. fik sit højeste punkt ved udbruddet af den finansielle

krise. Denne større pengemængde skyldes i sær den overdrevne brug af gearing. Da mange

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1.udg. SimCorp

StrategyLab 2009

http://www.investopedia.com/articles/07/cdo-mortgages.asp#axzz1fy9y6NRd (d. 3. Dec. 2011)

http://www.investopedia.com/terms/l/leverage.asp (d. 3. dec. 2011)

http://www.investopedia.com/terms/s/sp500.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 3. Dec. 2011) – En samling af analysebureauet

Standard & Poor’s 500 største virksomheder.

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

handlede med gearing spredtes tabene meget voldsommere, da aktiemarkedet også faldt, som følge

af usikkerhed i det finansielle system.

Mistilliden imellem bankerne

Bankernes tillid til hinanden selvfølgelig blev mindre og mindre eftersom at flere og flere banker

meldte ud med tab. Den franske bank BNP Paribas måtte endda stoppe med at udbetale penge til

investeringsinstitutionerne i begyndelsen af august 2007, hvilket også medførte et krak i tilliden til

hinanden mellem bankerne

. Senere hen i midten af september 2008 krakkede den store bank

Lehman Brothers. Dette medførte endnu mere panik, hvilket man kan se på bilag 3, hvor

renteforskellen mellem at låne fra stat og fra bank nærmest eksploderede. Med andre ord så var det

hovedsageligt US LIBOR renten, som steg. Dette var renten, som de amerikanske banker brugte til

at låne penge til hinanden med.

Senere hen blev der dog lagt en dæmper på spredningen, da den amerikanske regering bl.a. valgte at

redde det store investeringsselskab AIG. På bilag 3 kan man se, hvordan den blå linje (Ted

Spread

) steg og faldt i perioden 2007-09, som følge af spekulation på markedet. Den blå linje (Ted

Spread) fortæller os renteforskellen mellem at låne fra den amerikanske stat og forskellen mellem

den generelle fastsatte rente for at låne imellem bankerne. Som man kan se på bilaget havde

renteforskellen sit højeste punkt på 4,5 % i efteråret 2008. Indtil da var bankerne blevet bange for at

låne penge til hinanden og en række investeringsinstitutioner og obligationsejere forsøgte at trække

deres penge ud af ren og skær frygt.

Analyser arten og formålet med de amerikanske regeringsindgreb i

konsekvens af finanskrisen.

For at redde det amerikanske finansielle system fra i værste fald at gå konkurs indledte den

amerikanske regering en redningsplan ved navn TARP (Troubled Asset Relief Program

). TARP

gik først ud på, at som navnet hentyder, at lette presset fra de banker, hvis aktiver var i fare. Måden

man ville gøre dette på var, at købe lånene fra dem, og så lade dem købe aktiverne tilbage på en

slags auktion senere. Disse aktiver bestod af lån, som senere var blevet nedskrevet, fordi at pengene

http://voxeu.org/index.php?q=node/4749 (d. 27. nov. 2011)

http://www.investopedia.com/terms/t/tedspread.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 27. nov. 2011) – Fortæller os

renteforskellen mellem at låne fra en bank og fra at låne fra staten.

http://www.investopedia.com/terms/t/troubled-asset-relief-program-tarp.asp#axzz1fD282b5L (d. 30. nov. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

ikke kunne tilbagebetales til samme kurs

. Desværre ville opsætningen af denne auktion tage for

lang tid, og derfor besluttede man sig for først at foretage et af nationens største indgreb i

økonomien nogensinde. Man kaldte dette indgreb for the Bank Bailout Bill

The Bank Bailout Bill

Dette indgreb bestod i første forslag af 700 mia. dollars, som skulle redde det finansielle system i

USA. Det endte dog med at kongressen kun gik med til at bruge halvdelen, og derefter gemme de

resterende 350 mia. dollars til den næste præsident

. Dette indgreb havde det klare formål, at

forhindre krisens omfang i at sprede sig, eller i det mindste prøve sænke farten den spredte sig på.

Yderligere skulle dette også få bankerne til at sænke renten for at låne imellem sig (US LIBOR

renten), man håbede altså på, at genetablere noget af tilliden. Mange af disse 350 mia. dollars gik til

forskellige redningsaktioner. Jeg vil nu beskrive og analysere deres formål enkeltvis.

HOPE NEW, var et lovmæssig ændring, der bl.a. arbejdede med 90 % af de såkaldte subprime

mortgage långivere. Hjælpen til låntagerne blev, f. eks. At de fik en forlænget udløbsfrist på deres

lån, eller at de fik nedsat renten. Dette indgreb var til stor hjælp for den del af befolkningen, som

stod tilbage med disse subprimelån. Ultimatummet for dem var, at de blev nødt til at sælge deres

hus, som mange andre havde gjort i forvejen. Mellem juli 2007 og december 2008 mener man, at

HOPE NEW reddede 3,2 millioner husejere fra at undgå en tvangsauktion

En anden ændring man foretog sig var, at hæve beløbet på FDIC (Federal Deposit Insurance

Corporation). Dette var en garanti for, at hvis ens egen bank gik konkurs, så var ens konto nu sikret

for op mod 250,000 dollars, hvorimod bankkunderne førhen kun var sikret for op i mod 100,000

dollars. Dette skulle altså forhindre en bekymring for at alle folk ville hive deres penge ud af

bankerne og hele det finansielle system ville kollapse. Man kaldte sådanne situationer for ”bank

runs”

Ved at gøre dette kunne man også fjerne reglen om, at bankerne var nødt til at nedskrive deres

daglige værdi på huslånene. Dette havde indtil nu resulteret i massive tab, som man kan forestille

sig. Indtil nu var man nemlig nødt til at nedskrive markedsværdien endnu mere, fordi, at

markedsprisen var en anden.

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 29. nov. 2011)

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 30. nov. 2011)

http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/hope_now.htm (d. 30. nov. 2011)

http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/FDIC.htm (d. 30. nov. 2011)

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 30. nov. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

The Bank Bailout Bill bestod altså både af lovmæssige indgreb, hvor de ændrede regler for hvordan

handlen foregår. Samtidigt var der også pengepolitiske indgreb, da man gik ind og forsøgte at

hjælpe nogle af de dårligere stillede med subprimelånene.

TARP

TARP endte med at blive gennemført af det amerikanske finansministerium alligevel, som en del af

The Bank Bailout Bill. I stedet for, besluttede den amerikanske regering dog at købe de såkaldte

’preffered stocks’. Preffered stocks er sikrere aktier i et firma eller en bank, fordi at hvis firmaet går

konkurs vil preffered stock ejere være de næstsidste til at modtage tilbagebetaling, sidste prioriteten

er de normale aktieejere

. I stedet købte de altså derfor for 105 mia. dollars af de såkaldte preffered

stocks i otte forskellige banker: Bank of New York Mellon, Goldman Sachs, J.P. Morgan, Morgan

Stanley, Bank of America/Merrill Lynch, Citigroup, Wells Fargo og State Street

. For at

regeringen kunne sikre sig, at de fik pengene tilbage satte de en rente på, på 5 %, som senere ville

øges til 9 %, hvilket skulle være med til at ”opmuntre” bankerne til at betale pengene tilbage.

Formålet med disse opkøb af aktier i bankerne var at styrke bankernes likviditet og samtidigt at

lægge en dæmper på krisen. Mange af disse banker led nemlig af massive mangler på likviditet,

fordi at de i forvejen havde tabt penge på subprimelånene. Samtidigt håbede man også på, at kunne

sænke US LIBOR renten, som jo er renten hvori bankerne låner amerikanske dollars til hinanden

Det var sådan, at de fleste banker led af en likviditetskrise, som gjorde at de ikke havde nogen

egenkapital at låne ud. Ved så altså, at købe aktier eller dele af deres lån ville det dermed styrke

bankernes kapital, sådan at de igen kunne låne ud. Formålet var altså derfor, at sætte gang i

markedet igen og forsøge at åbne op for lavere lånerenter for bankerne i mellem sig, sådan at

handlen ville kunne kickstartes. Dette kaldes et pengepolitisk indgreb, da man her forsøgte at

manipulere med bankernes renteforhold ved at opkøbe ’preffered stock’. Det havde nemlig det klare

formål at styrke den amerikanske banksektor generelt. Man frygtede simpelthen, at hele det

finansielle system ville bryde sammen, hvis man ikke trådte til.

Under selve krisen var man en smugle skeptisk over for opkøbene i TARP. Man mente dog, at

TARP var med til, at undgå at det finansielle system ville bryde sammen, men samtidigt var det

heller ikke nogen god investering for skatteyderne. Man forventede til at starte med et tab på

http://useconomy.about.com/od/glossary/g/preferred_stock.htm (d. 2. dec. 2011)

http://useconomy.about.com/od/glossary/g/TARP.htm (d. 2. dec. 2011)

http://www.ehow.com/facts_6860889_definition-libor-usd.html (d. 2. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

investeringerne, og en økonomisk gevinst udelukkede man stort set

. Ens syn på det finansielle

system var altså meget sort. Det skulle dog ikke vise sig at være helt så slemt, som man først havde

forventet. Det estimerede tab blev i dec. 2010 sat til 25 mia. dollars, som altså var nedskrevet fra 66

og 100 mia. dollars i hhv. august og marts måned

. Dette fremmer dog igen risikoen for, at mange

firmaer og finansielle institutioner økonomiske stabilitet for givet, eftersom at de nu tror, at de kan

blive reddet på målstregen af den amerikanske regering og centralbanken.

Den amerikanske regerings opkøb foretaget i samarbejde med FED

Den amerikanske regering foretog en række redningsaktioner for at redde den amerikanske

økonomi. Dette blev gjort i et tæt samarbejde med den amerikanske centralbank, FED. Det skal

understreges, at den amerikanske centralbank ikke er en del af regeringen, men de spillede begge to

så vigtig en rolle, at det ikke ville være fyldestgørende at analysere den ene halvdel af indgrebene.

Jeg vil nu analysere indgrebene enkeltvis.

AIG, American International Group, som er landets største forsikringsselskab fik 85 mia. dollars,

som gav regeringen omkring 80 % af virksomhedens andel. Dette betød, at de nu var i kontrol over

forsikringsselskabet. Det betød også, at regeringen nu havde den afgørende ret til at bestemme over

fremtidige beslutninger. På samme tid opkøbte det amerikanske finansministerium også for 40 mia.

dollars af de såkaldte ’preffered stocks’. Som en ekstra bonus opkøbte den amerikanske FED for

52,5 mia. dollars af de farlige mortgage forsikringer, som hang tungt over AIGs skuldre

. Dette

skulle opmuntre AIG til igen at låne penge ud, hvilket også burde være nemmere nu hvor den

største byrde er flyttet over på den amerikanske FED. Man håbede hermed på, at kunne sænke

nervøsiteten og angsten, som holdte de fleste investorer fra at handle. Opkøbene af regeringen var

her en del af TARP fonden. Disse opkøb af regeringen var også finansieret af de amerikanske

skatteydere, hvilket var offer for en del kritik, eftersom at offentligheden havde nu havde fået et

mere kritisk syn på Wall Street.

Opkøbet af AIG var endnu et pengepolitisk indgreb eftersom, at man igen forsøgte at påvirke

interbankmarkedet. Altså, at sænke US LIBOR renten. Man mente altså, at AIG var endnu en af

institutionerne, som hørte til gruppen ”Too big to fail”. Med det mente man, at en konkursbegæring

af AIG ville være langt farligere end en redningsaktion.

http://www.brookings.edu/multimedia/video/2009/0721_economy_elliott.aspx (d. 3. dec. 2011)

http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/12/crisis_interventions (d.3. dec. 2011)

http://useconomy.about.com/b/2008/11/09/aig-bailout-revised-to-150-billion.htm (d. 2. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Et andet indgreb, hvor den amerikanske regering dog ikke legede med var overtagelsen af Bear

Stearns. Dette opkøb blev hovedsageligt foretaget af JPMorgan Chase, men var nok ikke blevet

gennemført, hvis det ikke havde været for FEDs garantering af at stille 30 mia. dollars til rådighed

for Bears Stearns aktiver, som blev anset for at være i fare

. JPMorgan endte altså med at købe

Bear Stearns for den nette sum af 236 mio. dollars, hvilket egentlig ikke lyder som ret meget,

eftersom at det kun udgør en femtedel af prisen på deres hovedkvarter. Dette opkøb blev igen

foretaget for at undgå en videre spredning af panik, skulle banken gå konkurs. På samme tid kan det

dog forestilles, at blot nyheden om overtagelsen af denne bank skabte usikkerhed. De fleste banker

var nu nemlig ikke sikre på, hvem de kunne stole på og hvem de kunne. Bankerne og institutionerne

faldt simpelthen som dominobrikker, hvilket var med til at skabe usikkerhed på

interbankmarkedet

, altså markedet hvor banker og andre finansielle institutioner handler med

hinanden. Bear Stearns, som ellers var en ledende investeringsbank blev altså reddet på målstregen

af JPMorgan og FED, som anså investeringsbanken for at være ”Too big to fail”.

De vigtigste overtagelser var dog nok overtagelsen af Fannie Mae og Freddie Mac. Disse

huslånsgiganter holdte tilsammen på mere end 5 billarder dollars i huslån. En konkursbegæring af

den ene eller begge ville være katastrofalt for den amerikanske økonomi. Alle husejere ville få

problemer med økonomien og privatforbruget ville blive skudt i bund.

Fannie Mae og Freddie

Mac var derfor anset som også at være ”Too big to fail”. En undergang af disse firmaer ville altså

betyde en total økonomisk stilstand. De overførte skader, som ville komme som konsekvens af en

konkursbegæring ville være fuldstændigt uoverkommelige. Begge disse firmaer blev placeret i en

såkaldt ”conservatorship

”. Dette betød, at de var frataget retten til at tage beslutninger selv

fremadrettet. Overtagelsen af disse to store udbydere af lån betød, at man ville sikre sig at

økonomien ikke gik i stilstand, som den højst sandsynligt ville have gjort, hvis de var gået konkurs.

Man var simpelthen nødt til at beholde Fannie Mae og Freddie Mac, sådan at forbrugerne havde et

sted at låne penge til huse, biler og andre finansieringer, blev det også sagt af Henry Paulson, som

var finansminister.

Med denne overtagelse fik regeringen reelt set ejerskab over virksomhederne.

http://www.economist.com/node/?story_id=&fsrc=nwl (d. 2. Dec. 2011)

http://www.investopedia.com/terms/i/interbankmarket.asp#axzz1fJfiqrKt (d. 2. Dec. 2011)

http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 30. nov. 2011)

http://www.investopedia.com/terms/c/conservatorship.asp (d. 2. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

En anden også meget vigtig overtagelse, som den amerikanske regering, Fed og FDIC

foretog sig

var overtagelsen af citigroup. Citigroup er en af verdens største banker med over 200 millioner

kunder fordelt i 106 lande

. En undergang af denne ville altså ikke kun ramme USA, men

bankkunder verden over. Lige netop derfor var den også heldig nok til at blive anset som ”Too big

to fail”. Den amerikanske regering, Fed og FDIC gik med til at tage hundredvis af milliarder af

dollars over på deres regning, mens de på samme tid ville skyde ny kapital i banken. Man havde

nemlig over weekenden fundet frem til 306 mia. af dollars, som var af de såkaldte ’troubled assets’.

Dvs. at disse aktivers værdi var i stor fare for helt at forsvinde eller falde dramatisk. Dette må man

sige var et enormt aggressivt tiltag, men man anså det samtidigt for nødvendigt. Den faldende

aktiepris var også det, der satte kunderne i fare, så for at skabe ro over markederne igen tog den

amerikanske centralbank altså over og hjalp med at bære en del af de farlige lån, som ingen ville

røre. På bilag 4 kan man se, hvor meget aktieprisen var faldet på Citigroup siden finanskrisen

begyndte

. Som man kan se, er aktieprisen faldet fra omkring 46$ før krisen begyndte helt ned til

2,60$, omkring den dag den blev opkøbt. Der skulle altså ikke gå ret lang tid med samme

tilbagegang, før de ville være erklæret konkurs. Formålet var altså her, at redde endnu en del af det

finansielle system, som var under ekstrem fare for at gå under.

Hvorfor gjorde man det?

Mange af disse banker og institutioner blev reddet af den amerikanske regering og FED

hovedsageligt, simpelthen fordi at omkostningerne ved deres konkurs ville blive anset som meget

værre. Det blev populært sagt som ”Too big to fail”. En konsekvens af disse bailouts kan være, at

firmaer bliver mindre forsigtige fremadrettet. Hvis de har oplevet, at blive reddet på målstregen en

gang, hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre igen? Det kan også sagtens tænkes, men heldigvis

har FED og regeringen erstattet de største dele af ledelserne, eftersom at de jo nu ejer

aktiemajoriteterne i selskaberne. Fannie Mae’s nye direktør hedder Herb Allison og Freddie Mac’s

direktør hedder nu David Moffett

. Denne ”pludselige” tillid til regeringen skal dog ikke

udelukkes, at kunne dannes hos andre banker og finansieringsinsitutioner. Alle disse

regeringsindgreb har én ting tilfælles – de blev lavet for at redde økonomien. Man frygtede

simpelthen, at det finansielle system ville bryde sammen. Ved så derfor at pumpe flere penge ind i

http://www.fdic.gov/ (d. 2. dec. 2011)

http://online.wsj.com/article/SB47.html (d. 1. dec. 2011)

http://online.wsj.com/article/SB47.html#project%3DCITI081119%26articleTabs%3Dinteractive

(d. 1. dec. 2011)

http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 1. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

de finansielle institutioner håbede man på, at kunne øge bankernes lyst til at låne penge ud igen,

som er det der holder økonomien i gang – nemlig muligheden for forbrug. Ved derfor at skabe

større likviditet i bankerne igen, ved til dels at opkøbe nogle af de farlige lån, som fjerner tilliden fra

dem og ved at skyde ny kapital ind i dem håbede man på, at kunne øge udbuddet af lån. Det nye og

større udbud af lån skulle efterfølgende følges op at en større efterspørgsel, sådan at der igen ville

komme tillid og gang i økonomien igen. Mange banker havde indtil nu ingen tiltro til hinanden,

fordi at flere og flere banker meldte ud med flere tab. Som eksempel gik den amerikanske bank

Lehman Brothers konkurs, hvilket var en bank mange anså for at være ”Too big to fail”. Mange

banker vidste nu ikke længere, hvem der var i likviditetsproblemer, og hvem der sad inde med de

dårlige lån. Derfor skød regering og FED altså ny kapital ud i det finansielle system, for at sætte

gang i lånelysten igen. Bankerne havde lidt af det såkaldte ”credit crunch

”.

Ved samarbejdet mellem den amerikanske regering og FED, om at redde det amerikanske

finansielle system er det tydeligt at FED har taget det ”hårde slæb”. FED har opkøbt de farlige lån,

som hvis værdi var ekstremt utilregnelig for at lette likviditetspresset hos de forskellige finansielle

institutioner. Det er selvfølgelig klart, at det har været FED, som var nødsaget til at gøre dette og

ikke regeringen. En siddende regering vil nemlig få ekstremt svært ved at bibeholde nogen form for

popularitet overhovedet, hvis de brugte skatteydernes penge på så tvivlsomme opkøb, som de nu var

dengang. Den republikanske regering ledet af George Bush ville få enormt svært ved det næste

valg, som i forvejen var tæt på, hvis han oven i købet skulle forsvare så risikofyldte opkøb. Derfor

havde regeringen heldigvis FED til at tage sig af de mange utvivlsomme aktiver. På samme tid var

det offentliges syn på Wall Street blevet stærkt forværret efter man var under den opfattelse, at de

sløsede med pengene. Undersøgelser viser faktisk, at den offentliges tillid til banker og finansielle

institutioner kun deltes af 11 % af befolkningen mellem marts 2006 og marts 2010. Dette var et fald

fra 30 %, hvilket må siges at skyldes den finansielle krise

. Hvilket nok også må siges at afspejle

sig i regeringens større forsigtighed, ved for det meste at købe de såkaldte ’preffered stocks’, som jo

altså må siges at være en smugle sikrere end de traditionelle aktier. Dette skulle selvfølgelig også

være med til at styrke bankernes egenkapital (likviditet), sådan at de fik overskud til at låne penge

til hinanden igen.

En helt anden årsag til, at man valgte at skyde penge ud i banker og diverse finansielle institutioner

var for at bekæmpe deflation. Økonomien blev ramt af deflation, fordi befolkningen begyndte at

http://news.bbc.co.uk/2/hi/7521250.stm (d. 8. dec. 2011)

http://edition.cnn.com/2011/10/07/opinion/owens-wall-street-disapproval/index.html (d. 3. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

spare deres penge op i stedet for at bruge dem. Dette var primært fordi, at bankerne også var bange

for at låne deres penge ud. Man så stærkt kreditværdige kunder få nej til lån, fordi bankerne selv var

i problemer. Mange forbrugere så priserne falde omkring sig, og ventede simpelthen med at bruge

pengene. Bl.a. så man nogle kraftige prisfald i husene. Denne mangel på købelyst kunne vise sig at

være katastrofal for virksomheder, der lever af at omsætte varer

. Denne deflation forårsaget af

amerikaners nyfundne sparelyst ville altså have været katastrofalt for de fleste virksomheder. Lige

netop derfor pumpede den amerikanske stat og centralbank penge ud i bankerne for at give dem

lånelysten tilbage. Indtil nu var bankerne meget omhyggelige med at udlåne penge – forståeligt nok

efter, at de har måttet sætte utallige huse på tvangsauktion for at opkræve deres penge. Man håbede

altså på, at sætte gang i lånelysten hos bankerne, sådan at der ville komme gang i købelysten igen,

for også at undgå deflation.

Mange banker led altså af en likviditetskrise, som var formålet at bekæmpe med regeringens og

centralbankens indskydninger af kapital. Disse tab af likviditet var opstået pga. massive tab på

udlån til den amerikanske befolkning. Dette håbede man også ville forbedre et andet forhold,

nemlig interbankmarkedet. Indgrebene skulle sænke US LIBOR renten, sådan at bankerne ville

genfinde deres lånelyst til hinanden.

Diskuter forskelle og ligheder mellem finanskrisen og IT-boblen i

2000.

For at kunne sammenligne og drage forskelle mellem finanskrisen og IT-boblen er jeg først nødt til

at forklare, hvad IT-boblen egentligt gik ud på.

Som alle andre bobler, bestod IT-boblen eller dot.com boblen også af spekulationer. Faktisk kan IT-

boblen sammenlignes med en anden krise tilbage i 1720 i England. Den finansielle krise blev

dengang kaldt for ”The South Sea Bubble

”. Denne bobbel opstod ligesom IT-boblen, fordi man

havde uanede forventninger til et også forholdsvist ukendt produkt. Boblen i 1720 var bygget på

kolonier i Sydamerika, som den generelle befolkning egentlig ikke vidste noget omkring, derfor var

de et godt offer for overbevisende sælgere. Boblen i år 2000 var bygget op omkring IT og

internettet, som den generelle befolkning heller ikke vidste særligt meget om. I begge tilfælde fik

http://www.nytimes.com/2008/11/01/business/economy/01deflation.html?pagewanted=all (d. 5. Dec. 2011)

http://www.library.hbs.edu/hc/historicalreturns/fb/movie.html (d. 4. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

dette investorerne til at købe løs af disse såkaldte nye vidunderting. Sammen med en massiv

overflod af informationer tiltrak dette mange interesserede spekulanter. Tilbage i 1720’ernes krise

gik man simpelthen ind på bodegaer og stræder for at sælge aktier og andre værdipapirer. Den

samme overflod af informationer så man under IT-boblen, da man havde internettet, hvori rygterne

spredtes på konstant via e-mails og hjemmesider.

Netop fordi, at så mange af disse handler var bygget på en ekstremt optimistisk spekulation faldt

værdierne igen. The South Sea Company steg fra 128 pund, til 1050 pund, hvor den havde sit

højeste punkt, for dog at falde ned til 175 pund. Amazon.com startede i 1997 på en aktiepris på

omkring de 5 dollars, før den nåede sit højdepunkt på 106 dollars, for så til sidst at falde hele vejen

ned til 10,82 dollars i 2001, se bilag 6. Dette viser, at begge firmaer havde potentialer for vækst,

men fordi at man spekulerede i noget man ikke havde særlig god viden omkring blev firmaerne

stærkt overvurderet.

Til sidst kan dette også sammenlignes med finanskrisen, som var bygget op på en

boligmarkedsbobbel. Mange af disse investorer, som købte disse lån som obligationer havde heller

ingen reel viden om, hvad det egentligt indeholdt. Man vidste, at det var lån, men ikke at låntagerne

havde en elendig kreditværdighed. På samme tid steg huspriserne konstant, sådan at man fik en

overilet optimisme på markedet. Dette resulterede i, at en masse spekulanter opkøbte disse lån uden

egentlig at vide hvad det gik ud på.

Vi ved nu, at IT-boblen blev bygget på ren og skær spekulation. For dog lige at illustrere det i

perspektiv vil jeg vise et chart fra NASDAQ

, som er en samling af 5,000 af de største it-

virksomheder. Se bilag 7. Her kan man tydeligvis se en kæmpe stigning i det samlede indeks.

Man kan herved sammenligne IT-boblen og finanskrisen, da de jo begge var bygget på en bobbel af

spekulationer inden for hver sit område.

Selve markedet

En stor del af skylden for opstanden af it-krisen kan også skyldes aktiemarkedet. Aktiehandel var

blevet meget mere populært i de seneste par år. Denne nye form for handel blev også kaldt for den

”virtuelle økonomi

”. Aktiemarkedet var blevet så populært, at virksomhedens aktie nu var mere

interessant, end hvad virksomheden egentligt lavede og producerede. De virksomheder, der var

interessante var dem som ikke havde nogle produktionsomkostninger

, så som America Online.

http://www.investopedia.com/terms/n/nasdaq.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 4. Dec. 2011)

http://www.larouchepub.com/other/2000/hoefle_bubble_2711.html (5. dec. 2011)

http://www.larouchepub.com/other/2000/hoefle_bubble_2711.html (d. 5. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Dette ses i sær på denne sammenligning af markedsværdierne, se bilag 8. Dette skaber et billede af

en virksomhed med et enormt kundesegment og en tilsvarende omsætning, men nej. AOL havde

langt færre indtægter end General Motors og Ford, se bilag 9. Her ses, at virksomhedens indtægter

blot er en brøkdel af Ford og General Motors. Dette viser, at der var født et nyt marked, nemlig det

såkaldte virtuelle marked. Dette virtuelle marked var selvfølgelig også ekstremt følsom overfor it-

krisen.

Under finanskrisen opfandt bankerne også nye måder at tjene penge på bl.a. ved CDS’er (Credit

Default Swap

). Dette havde selvfølgelig øget den omsatte mængde af penge på det finansielle

marked, se bilag 10. Bilaget viser en fuldstændig vanvittig stigning i verdens omsatte pengemængde

siden afskaffelsen af Bretton Woods-systemet tilbage i 1987. Alle disse aktier, futures, optioner

CDS’er osv. Var meget afhængige af de svingende markedspriser, hvilket gjorde at den finansielle

krise ramte så hårdt. Det var også pga. derivaterne, at vi havde så mange penge i omløb. Ud fra

bilag nr. 10 kan vi se, at vi havde over 1,000 trillioner af dollars i spil, hvilket kun var i 1998.

Denne store pengemængde i markedet viste sig senere at være katastrofal, da markedet faldt i værdi.

Dette beviser, at begge kriser var ofre for de såkaldte virtuelle, eller falske økonomier, som bestod

af derivater og høje aktiepriser for noget, som i virkeligheden langt fra var så meget værd, som man

hidtil havde antaget.

Brugen af gearing

Brugen af gearing spillede en betydelig rolle i både IT-krisen og finanskrisen. Der var dog forskelle

på, hvordan man gjorde brug af denne gearing, hvilket sikkert også svarer på hvorfor finanskrisen

blev så slem, at vi kunne sammenligne den med den store depression i 1929.

Før it-krisen lånte man penge i bankerne til gearing, fordi at man i forvejen kunne gøre rede for en

egenkapital. Dette betød, at man til et vist punkt kunne stå inde for de penge man handlede aktier

med. På samme tid var der dog mange som blev grådige og lånte endnu flere penge, når de tjente på

aktierne. Dette førte senere til store tab, da priserne på IT virksomhederne faldt. Her kan gearingen

af penge, ses som en smugle mere garanteret, da man i det mindste havde nogle i forvejen.

Under finanskrisen lånte man simpelthen penge i sit eget hus, fordi at prisen steg. Man lånte altså på

rene og skære spekulationer, om at huspriserne ville fortsætte op. På samme tid var mange af disse

låntagere af subprimelån ikke særligt kreditværdige. Dette betød, at man som bank egentlig aldrig

kunne være sikker på, at man fik sine penge før huset var solgt til den højere pris.

http://www.investopedia.com/terms/c/creditdefaultswap.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 5. Dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Fordi, at man under finanskrisen lånte penge i huset til gearing blev man hårdere ramt, da priserne

på husene faldt. Med It-krisen havde det fleste kunnet stå inde for deres gearing, dette var ikke

tilfældet i finanskrisen, hvilket adskiller de to krisers brug af gearing.

Hvem blev ramt af hhv. it-krisen og finanskrisen?

Ofrene var selvfølgelig flere i finanskrisen, eftersom at den var bygget op på en

boligmarkedsbobbel. Dette betød, at alle som havde lånt i deres hus tabte penge, fordi at prisen

faldt. Dette ramte selvfølgelig utroligt mange mennesker. Stort set alle ejer jo en ejendom. Ud over

alle de private mennesker blev hele den finansielle sektor også ramt, eftersom at de stod med

garantierne for disse lån. Den finansielle sektors svækkelse førte også til tab i andre brancher, fordi

at hele aktiemarkedet vendte hovedet nedad, mens man i spænding fulgte med i hvad der skete for

dag til dag.

Under it-krisen var det kun dem, som handlede aktier, der tabte penge. Den helt store taber i it-

krisen var faktisk markedet selv. Hele 5 trillioner gik tabt på NASDAQ markedet

Hvad var konsekvenserne af kriserne?

I det store hele var konsekvenserne af finanskrisen tydeligvis størst. Finanskrisen førte

lovændringer og pengepolitiske indgreb med sig, som blev anset nødvendige for selve det

finansielle systems overlevelse. Så slemt så man heldigvis ikke på IT-krisen.

Efter it-krisen sænkede den amerikanske centralbank jo som sagt renten for at skabe fremdrift i

økonomien. Dette gjorde de også under finanskrisen, men alligevel var folk mere forsigtige her. Vi

så efter it-krisen, at rentesænkningen fik økonomien i bedring. Dette ledte til massive opkøb af huse

og farlige lån. Tværtimod under finanskrisen så man en tilbagegang i økonomien. De private

forbrugere sparede deres penge op under denne krisetid i håb om at varerne ville falde. Dette førte

selvfølgelig til en deflation – det omvendte af en inflation, hvor ens penge bliver mere værd, fordi at

de ikke bliver brugt. Dette førte selvfølgelig til en massiv rentenedsættelse fra den amerikanske

centralbank for igen at sætte gang i lånelysten blandt bankerne igen. Faktisk røg renten helt ned

mellem 0 % og 0,25 %

Man så altså her, en meget ekstrem forskel i, hvordan regeringen og centralbankerne reagerede på

kriserne. Under it-krisen steg forbrugerlysten og under finanskrisen tabte man den.

http://www.math.princeton.edu/conference/stein2011/Talks/stein/talk_jeremy_stein.pdf (d. 5. dec. 2011)

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/tp/Current_Fed_Interest_Rates.htm (5.. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Årsagen til denne forskellige adfærd findes der en ret simpel forklaring på. Langt flere mennesker

blev ramt af finanskrisen, primært fordi den var opbygget på en boligmarkedsbobbel, men også

fordi at den spredte utryghed til mange andre brancher. Dette skete fordi, at mange flere mennesker

tabte penge på finanskrisen. Denne uro spredte sig bl.a. også til bilbranchen, hvor salget af biler

faldt 37 % i 2008, i forhold til året før

. Dette var selvfølgelig fordi, at mange mennesker havde

tabt penge på krisen, hvilket resulterede i mindre køb af biler, i dette eksempel.

Yderligere blev markedet også ramt af deflation dvs. faldende priser. Dette var, som tidligere nævnt

et resultat af amerikanernes sparelyst. Deflationen er dermed et bevis på, at opsparing var en

stigende trend. På samme tid beviser det også, at finanskrisen ramte flere mennesker økonomisk.

Alt i alt var finanskrisen jo i en helt anden skala sammenlignet med it-krisen. It-krisen ramte stort

set kun de mennesker, der handlede med aktier, hvorimod finanskrisen ramte bankerne, borgerne,

flere industrier og samfundet.

En anden stor forskel lå også i, at bankerne slet ikke havde ledt tab som under finanskrisen. Dem

som tabte penge på disse aktier var hovedsageligt private og andre investorer, som havde prøvet

lykken.

Bobler

Begge kriser kan sammenlignes på det punkt, at de begge udsprang af bobler. Som tidligere nævnt

var der dog forskelle på boblerne. De har dog en ekstremt vigtig ting tilfælles – boblerne var fyldt

med varm luft. Både dot.com virksomhederne og boligmarkedsboblen var bygget på ”dårligt”

indhold. Som tidligere vist i bilag 9 havde Amazon.com ingen reel indkomst, selvom dens

markedsværdi var større end General Motors og Fordi tilsammen, firmaer der rent faktisk

producerede et fysisk produkt og som tjente betydeligt flere penge.

På samme måde var denne boligmarkedsbobbel fuld af luft, man spekulerede kun i hvordan

markedet ville klare sig fremover. Der blev her tjent ekstremt mange penge på futures, optioner,

obligationer osv. På dette spekulative marked. Ligesom it-krisen var her heller ikke tale om nogen

egentlig værdi i form af produktion af en vare f. eks. Her var kun en voldsomt gearet spekulation i

hvordan markedet ville klare sig fremover.

Disse lån kunnet have været en god forretning, hvis ikke boligpriserne var faldet dog. Det er dog

desværre sådan, at markedet (som er styret af menneskerne) på et eller andet tidspunkt vil indse den

sande værdi af indholdet, hvilket må siges at have været tilfældet med it-krisen og finanskrisen.

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/auto_bailout.htm (d. 5. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Begge bobler havde også stået på i en del år. Priserne på it-virksomheder var steget i ca. 5 år før de

til sidst begyndte at falde

. Dette skabte selvfølgelig en betydelig større tillid til markedet. Det

samme var tilfældet med finanskrisen, hvor boligmarkedet havde været i fremdrift siden 00’erne

frem til 06, se bilag 1. Dette gjorde, at folk fik større tillid til dem og alle ville have en del af kagen,

samtidigt med at man nu var overbevist om, at det ikke ville gå galt for en selv. Denne psykologiske

tankegang havde bestemt også en faktor i de stigende priser.

It-boblen var dog en smugle mere uigenkendelig for de fleste. Mange var fuldstændigt oppe at køre

over disse nye højteknologiske computere og på samme tid havde vi fået internettet. Desværre var

det et mindretal af befolkningen, som egentlig kendte til IT og internettet. Dette var med til at skyde

priserne i top, som man også så det under The South Sea Bubble.

Tværtimod var boligmarkedet et længe kendt marked. Huse var jo ikke noget nyt. Man havde været

i stand til at få et tag over sit hoved i hundredvis af år før, så hvorfor skulle dette lige pludselig blive

så værdifuldt? Dette beviser blot, at mange mennesker mistede deres realitetssans, inklusiv

bankerne, som glædeligt lånte penge ud til højre og venstre. Huspriserne var altså et kendt aktiv,

hvorimod de stigende priser på it-virksomhederne kunne forsvares på det punkt, at det var en helt

ny verden, som de færreste egentlig anede noget om.

Regeringens indgreb under it-krisen og finanskrisen

Regeringens handlinger for at modvirke it-krisen og finanskrisen var en smugle forskellige. Dette

skyldes også hvor ’problemet’ lå i kriserne. Under finanskrisen var selve boligmarkedet gået under,

hvilket betød store problemer for mange dele af samfundet. Omfanget af it-krisen var ikke så stort,

som konsekvenserne af finanskrisen, der både spredte sig til bankerne og indhyllede investorerne i

frygt og panik. Som tidligere sagt var der jo altså tale om to vidt forskellige bobler.

Regeringen foretog ikke nogle af de såkaldte ”bailouts” for at redde it-virksomhederne. Dette var

simpelthen fordi, at deres konkurs ikke havde en ligeså stor samfundsøkonomisk betydning, som et

kollaps af en bank f. eks.

Èn ting de dog gjorde efter it-krisen var at føre en lempelig pengepolitik, hvilket også ledte til de

stigende huspriser. Den amerikanske centralbank sænkede nemlig renten markant, hvilket gjorde

det billigere for bankerne at låne penge, se bilag 3. Ligeledes sænkede man faktisk også renten

under finanskrisen til mellem 0,0 til 0,25 % for at sætte gang i lånelysten blandt bankerne igen.

http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp#axzz1fmoSTcmk (d. 5. Dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Denne lempelige finanspolitik går altså igen under begge kriser, hvilket jo alligevel må siges at

være temmelig normalt, da det handler om at sætte gang i økonomien igen, så hurtigt som muligt.

Hvem var skyld i kriserne?

Når noget går rigtigt galt er det menneskelig natur at forsøge at udpege synderen, sådan at

retfærdigheden igen kan sejre. Under it-krisen og finanskrisen var der dog ingen bestemt synder.

Synderne var mange. Bl.a. bankerne, der praktisk talt smed om sig med enorme pengebeløb og

solgte usikre obligationer til villige investorer og hedgefonde. De privates sindssyge overforbrug i

husets værdi var heller ikke noget som viste sig at være særligt ansvarligt.

Med it-krisen kunne man heller ikke skyde skylden på virksomhederne. De eneste man som så

kunne holde ansvarlige var egentlig aktiehandlerne, som skød prisen i vejret for egen vindings

skyld. Man fandt altså på mange mere eller mindre eksotiske måder at tjene penge på i begge kriser.

Hvis man egentlig skal skyde skylden på noget specifikt må det have været grådigheden og den

såkaldte ”The American Dream”. Mange mennesker i USA forbinder rigdom med en enorm succes

netop fordi, at samfundet bl.a. bygger på The American Dream. Det er deres måde at opnå status og

en tilfredsstillelse af egoet. Her kan begge kriser sammenlignes, da mange mennesker drev dem selv

til ekstreme metoder for at tjene flere penge. Nogle gearede deres beløb og satsede dem på

aktiemarkedet med en kapital, som var 10-12 gange højere end hvad de egentligt ejede. Andre satte

måske deres pensionsopsparinger på spil for at blive rigere. Denne grådighed kombineret med

amerikanernes syn på succes har bestemt været med til at gøre kriserne så omfattende, som de nu

blev.

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Konklusion

Finanskrisen opstod på grund af en bobbel i det finansielle system, mere præcist en

boligmarkedsbobbel. De stigende priser på huser førte til mere og mere risikofyldige lån, som der

også blot kom flere og flere af, som priserne var i fremgang. Mange af disse lån var pakket sammen

og solgt videre til investorer, som obligationer og CDO’er. Da boblen så sprang ledte dette til en

likviditetskrise blandt bankerne, som ikke længere kunne få indbetalt de penge de havde lånt ud.

Renten var imidlertid blevet sat op af den amerikanske central bank og mange låntagere, som i

forvejen var dårligt økonomisk stillede kunne ikke betale den nye variable rente. Dette resulterede i,

at mange mistede hus og hjem. Efterfølgende dukkede usikkerheden op på interbankmarkedet, som

resulterede i, at bankerne stoppede med at låne penge til hinanden. Alle var nu ”The usual suspect”,

da mange banker faldt om hovederne på én, og uden man vidste hvem der sad inde med de farlige

lån.

Den amerikanske regering og centralbank kom dog heldigvis det finansielle system til undsætning.

Man havde indtil nu frygtet, at hele det finansielle system ville kollapse for øjnene af en.

Ved et tæt samarbejde gennem opkøb af aktier, lån og andre farefulde aktiver fik regeringen og

FED lettet presset fra det finansielle system. Deres formål var, at sænke US LIBOR renten, sådan at

det igen ville blive fordelagtigt for bankerne at låne hinanden penge. Yderligere lagde nogle af disse

indgreb også ro på befolkningen, hvis kontoer nu var sikret for op i mod 250.000 dollars, i mod de

100.000 før indgrebet.

Finanskrisen viste sig også, at have nogle ligheder og forskelle fra it-krisen. Begge kriser var

opstået af bobler. Dvs. at der forefandt sig en overdreven spekulation i et vist marked, som senere

viste sig at være meget mindre værdifuld. Amerikanerne mistede deres realitetssans både da de

handlede med it-virksomheder og da de optog farlige lån for at handle med aktier. Der viste sig dog

også at være stor forskel på, hvordan regeringen greb hhv. it-krisen og finanskrisen ad. Finanskrisen

blev nemlig set, som langt vigtigere for den gennemsnitlige amerikaner, da alle er økonomisk

afhængige af banker. Derfor blev finanskrisen reddet af den amerikanske regering.

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Litteraturliste

Bøger:

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1. udg.

SimCorp StrategyLab 2009

Internetmateriale:

1. http://www.investopedia.com/terms/g/gearing.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 26. nov. 2011)

2. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/aarsager_til_den_finansielle_krise_i_2008.htm (d.

29. nov. 2011)

3.http://www.marketwatch.com/story/lehman-folds-with-record-613-billion-debt?siteid=rss (d. 26. nov. 2011)

4.http://useconomy.about.com/od/grossdomesticproduct/a/cause_recession.htm (d. 29. nov. 2011)

5. http://www.business.dk/oekonomi/skal-vi-frygte-subprime-laanene (d. 3. dec. 2011)

6. http://www.investopedia.com/articles/07/cdo-mortgages.asp#axzz1fy9y6NRd (d. 3. Dec. 2011)

7.http://www.investopedia.com/terms/l/leverage.asp (d. 3. dec. 2011)

8.http://www.investopedia.com/terms/s/sp500.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 3. Dec. 2011)

9.http://voxeu.org/index.php?q=node/4749 (d. 27. nov. 2011)

10.http://www.investopedia.com/terms/t/tedspread.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 27. nov. 2011)

11. http://www.investopedia.com/terms/t/troubled-asset-relief-program-tarp.asp#axzz1fD282b5L (d. 30. nov. 2011)

12.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 30. nov. 2011)

13.http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/hope_now.htm (d. 30. nov. 2011)

14,http://www.brookings.edu/multimedia/video/2009/0721_economy_elliott.aspx (d. 3. dec. 2011)

15.http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/12/crisis_interventions (d.3. dec. 2011)

16.http://useconomy.about.com/b/2008/11/09/aig-bailout-revised-to-150-billion.htm (d. 2. dec. 2011)

17.http://www.economist.com/node/?story_id=&fsrc=nwl (d. 2. Dec. 2011)

18. http://www.investopedia.com/terms/i/interbankmarket.asp#axzz1fJfiqrKt (d. 2. Dec. 2011)

19.http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 30. nov. 2011)

20.http://www.investopedia.com/terms/c/conservatorship.asp (d. 2. dec. 2011)

21.http://www.fdic.gov/ (d. 2. dec. 2011)

22 http://online.wsj.com/article/SB47.html (d. 1. dec. 2011)

23http://online.wsj.com/article/SB47.html#project%3DCITI081119%26articleTabs%3Dinteractive

(d. 1. dec. 2011)

23.http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 1. dec. 2011)

24.http://news.bbc.co.uk/2/hi/7521250.stm (d. 8. dec. 2011)

25.http://edition.cnn.com/2011/10/07/opinion/owens-wall-street-disapproval/index.html (d. 3. dec. 2011)

26.

http://www.nytimes.com/2008/11/01/business/economy/01deflation.html?pagewanted=all (d. 5. Dec. 2011)

27.http://www.library.hbs.edu/hc/historicalreturns/fb/movie.html (d. 4. dec. 2011)

28.http://www.investopedia.com/terms/n/nasdaq.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 4. Dec. 2011)

29.http://www.larouchepub.com/other/2000/hoefle_bubble_2711.html (5. dec. 2011)

30.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/tp/Current_Fed_Interest_Rates.htm (5.. dec. 2011)

31.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/auto_bailout.htm (d. 5. dec. 2011)

32.http://www.investopedia.com/terms/c/creditdefaultswap.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 5. Dec. 2011)

33. http://www.math.princeton.edu/conference/stein2011/Talks/stein/talk_jeremy_stein.pdf (d. 5. dec. 2011)

34.

http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp#axzz1fmoSTcmk (d. 5. Dec. 2011)

35.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/tp/Current_Fed_Interest_Rates.htm (5.. dec. 2011)

36.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/auto_bailout.htm (d. 5. dec. 2011)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Ingen

understregning, Skriftfarve:

Automatisk, Norsk (bokmål)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Bilag 1:

Kilde: http://www.math.princeton.edu/conference/stein2011/Talks/stein/talk_jeremy_stein.pdf (d. 28. nov.

2011)

Bilag 2:

Kilde: http://research.stlouisfed.org/fred2/series/FEDFUNDS/downloaddata?cid=118 (d. 29. nov. 2011)

Bilag 3:

Kilde: http://voxeu.org/index.php?q=node/4749 (d. 27. nov. 2011)

Bilag 4:

Kilde:http://online.wsj.com/article/SB47.html#project%3DCITI081119%26articleTabs

%3Dinteractive (d. 1. dec. 2011)

Bilag 5:

Kilde:http://moneycentral.msn.com/investor/charts/chartdl.aspx?PT=10&showchartbt=Redraw+chart&com

psyms=&D4=1&DD=1&D5=0&DCS=2&MA0=0&MA1=0&CP=1&C5=1&C5D=1&C6=1990&C7=1&C7

D=1&C8=2011&C9=-1&CF=1&D7=&D6=&symbol=%24INX&nocookie=1&SZ=0 (d. 3. Dec. 2011)

Bilag 6:

Kilde: http://www.library.hbs.edu/hc/historicalreturns/fb/movie.html - Taget fra videoen. (d. 4. dec. 2011)

Bilag 7:

Kilde:http://investing.money.msn.com/investments/charts?symbol=us:NASDAQ#symbol=NASDAQ&event=&BB=of

f&CCI=off&EMA=off&MACD=off&MFI=off&PSAR=off&RSI=off&SMA=off&FSO=off&SSO=off&Volume=off&

period=Custom&linetype=Line&scale=Auto&dates=11/1/1995,12/5/2004&comparelist=$indu,$compx,$inx (d. 4. dec.

2011)

Bilag 8:

Kilde: http://www.larouchepub.com/graphics/2000/hoefle_2711/hoefle_2711_06.gif (d. 5. dec. 2011)

Bilag 9:

Kilde: http://www.larouchepub.com/graphics/2000/hoefle_2711/hoefle_2711_07.gif (d. 5. dec. 2011)

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

Bilag 10:

Kilde: http://www.larouchepub.com/graphics/2000/hoefle_2711/hoefle_2711_01.gif (d. 5. dec. 2011)