HHX 3. år
HH3A
HHX 3. år
Virksomhedsøkonomi A
International økonomi A
HHX 3. år
Abstract
This essey is about the company Grundfos, the world's largest manufacturer of circulatory
pumps and one of Denmark's largest companies. The essey begins with a presentation of
Grundfos as a company, then looks at the economic analysis of relevant regions in relation to
Grundfos, there after it looks at how developments in the selected regions affected Grundfos’
accounts. The essey ends with a concrete proposal for how Grundfos will ensure future
growth. After a long period of boom in the economy, there was a sudden drop in GDP growth
in the years This decline in the economy, hit numerous businesses hard and
meant big minuses on the bottom line. This was not the case for Grundfos. Grundfos was hit
by a decline in revenue, but still managed to generate profits. This excess is due to Grundfos
managed to adjust their costs to a lower standard, while reducing their debts. These
adjustments were the main reason that Grundfos in 2010 again saw growth and even had its
best year ever on the market. Grundfos has great potential for growth for the future. China is
without comparison the world's largest market for construction and in demand of energy
efficient materials, this is where Grundfos comes in with their pumps whom are some of the
most energy reducing pumps (products?). If Grundfos can utilize their opportunities for
growth, we will see an even bigger and even stronger Grundfos in the future to come.
Indhold
1. Indledning ............................................................................................................................................................. 2
1.2 Problemformulering .............................................................................................................................................................. 3
2. Metodeafsnit ........................................................................................................................................................ 4
3. Virksomhedsbeskrivelse af Grundfos A/S ................................................................................................ 5
3.1 Virksomhedstype og ejerforhold ........................................................................................................................................... 5
3.2 Fra begyndelsen i 1945 til i dag ............................................................................................................................................ 5
3.3 Internationalisering ................................................................................................................................................................... 6
4. Samfundsøkonomisk udvikling i udvalgte regioner ............................................................................. 8
4.1 Samfundsøkonomisk udvikling i Europa ...................................................................................................................... 8
4.2 Samfundsøkonomisk udvikling i Kina ............................................................................................................................ 9
4.3 Samfundsøkonomisk udvikling i USA .......................................................................................................................... 10
4.4 Sammenligning af de udvalgte regioner ................................................................................................................... 11
5. Grundfos’ påvirkning af den samfundsøkonomiske udvikling ....................................................... 12
5.1 Grundfos’ omsætning fordelt på regioner sammenlignet med den Samfundsøkonomiske udvikling.
................................................................................................................................................................................................................... 13
5.2 Regnskabsanalyse af Grundfos ....................................................................................................................................... 14
5.2.1 Rentabilitetsanalyse........................................................................................................................ 15
5.2.2 Indtjeningsevne ................................................................................................................................ 17
5.2.3 Den vertikale balancestruktur .................................................................................................... 18
5.2.4 Sammenfatning af regnskabsanalyse ....................................................................................... 20
6. Forslag til Grundfos’ fremtidig vækst ....................................................................................................... 22
7. Konklusion .......................................................................................................................................................... 26
8. Litteraturliste .................................................................................................................................................... 27
9.1 Bøger .......................................................................................................................................................................................... 27
9.2 internetkilder ......................................................................................................................................................................... 27
9.3 Indslag og artikler ............................................................................................................................................................... 28
9. Bilag....................................................................................................................................................................... 29
9.1 Bilag 1 ............................................................................................................................................................................................ 29
9.2 Bilag 2 ........................................................................................................................................................................................ 29
9.3 Bilag 3 ........................................................................................................................................................................................ 29
9.4 Bilag 4 ........................................................................................................................................................................................ 30
9.5 Bilag 5 ........................................................................................................................................................................................ 31
9.6 Bilag 6 ........................................................................................................................................................................................ 31
9.7 Bilag 7 ........................................................................................................................................................................................ 31
2
1. Indledning
I starten af dette årtusindeskifte, var samfundsøkonomien præget af både høj og stabil
økonomiske vækst. Folk følte at de fik flere penge og begyndte da også at låne flere penge i
bankerne. Bankerne udstedte lån til stort set alle, da man ikke så nogen risiko ved at udstede
lån i denne tid. Man troede altså ikke at noget kunne gå galt. Der var jo penge nok, men dette
skulle tage en drastisk drejning.
I slutningen af dette årti, ændrede det sig fuldstændigt. Verdensøkonomien brød sammen og
mange virksomheder fulgte med. De danske virksomheder havde lige pludselig ikke overskud,
men fik i stedet underskud. Dette var dog ikke tilfældet for verdens største producent af
cirkulationspumper, nemlig Grundfos. Grundfos foretag nogle interne ændringer, som
forhindrede røde tal på bundlinjen.
I denne opgave vil der blive set på, hvordan Grundfos blev påvirket af den
samfundsøkonomiske tilbagegang i årene 2008 og 2009. Der vil også blive set på, hvad
virksomheden gjorde for at komme ud af denne krise og hvad der skal sikre Grundfos fortsat
vækst i fremtiden.
Opgaven startes med en beskrivelse af, Grundfos som aktieselskab, og hvad der er specielt ved
dette aktieselskab, samt komme ind på noget omkring Grundfos’ ejerforhold. Derefter vil der
kort blive redegjort for Grundfos’ historie og Grundfos’ internationalisering, hvor
omsætningen fra forskellige regioner bliver inddraget.
Dernæst vil der foretages en analyse af den samfundsøkonomiske udvikling, ud fra
nøgletallene: BNP’s vækst, arbejdsløsheden og inflation. Disse analyser, foretages af de mest
relevante områder i forhold til Grundfos. Der tages udgangspunkt i eurozonen, hvor der ses
specifikt på Tyskland som er Grundfos’ største marked. Derudover ses der også på Kina, som
Grundfos i dag kalder for deres andet hjemmemarked og til sidst på USA, som er et marked
Grundfos’ ser store muligheder på trods af hård konkurrence. Derefter vil foretages en
sammenligning af disse analyser og forklares evt. forskelle.
3
På baggrund af de foretagne analyser, vil der ses på Grundfos’ omsætning fordelt på regioner,
sammenlignet med de samfundsøkonomiske nøgletal. Dernæst vil der foretages en
regnskabsanalyse, som har til formål at vise hvordan Grundfos blev påvirket af nedgangen i
samfundsøkonomien i årene 2008 og 2009.
Opgaven afsluttes med et konkret forslag, til hvordan Grundfos skal sikre sin fremtidig vækst
og hvordan Grundfos’ økonomi vil blive påvirket, ved en udførelse af dette forslag.
1.2 Problemformulering
Lav en kort virksomhedsbeskrivelse af Grundfos, med inddragelse af deres
Internationalisering.
Foretag en sammenligning af den samfundsøkonomiske udvikling, for de seneste 5 år, i nogle
udvalgte regioner hvor Grundfos er blevet etableret, og forklar evt. årsager til forskelle.
Analyser herefter hvorledes Grundfos er blevet påvirket af ovenstående.
Kom, på baggrund af analyserne, med forslag til, hvordan virksomheden kan sikre sig
fremtidig vækst og vurder hvorledes virksomhedens økonomi vil blive påvirket heraf.
4
2. Metodeafsnit
Denne opgave vil beskæftige sig med fagene international økonomi og virksomhedsøkonomi.
Disse fag vil løbende supplere hinanden, og vil tilsammen danne en grundigere besvarelse. I
opgaven vil jeg bruge faget international økonomi til at analysere, hvordan den
samfundsøkonomiske udvikling er forløbet, hvorefter, jeg bruger faget virksomheds økonomi
til at se hvordan udsvingene i samfundsøkonomien har påvirket Grundfos.
Til udarbejdelsen af denne opgave, vil jeg hovedsageligt bruge Grundfos’ årsrapporter,
suppleret med nogle eksterne kilder, for at skabe et mere objektiv syn på Grundfos.
I den redegørende del er virksomhedsøkonomi brugt til at lave en beskrivelse af Grundfos
som virksomhed, hvorefter international økonomi anvendes til udarbejdelsen af
internationaliseringen. I analysedelen danner international økonomi fundamentet for
udarbejdelsen af den samfundsøkonomiske analyse. Derefter bidrager virksomhedsøkonomi
til at danne overblik over, hvordan Grundfos blev ramt af den samfundsøkonomiske nedgang i
2008 og 2009. I den vurderende del, benytter jeg virksomheds økonomi til udarbejdelsen af
investeringsforslag og vurdering af de økonomiske konsekvenser heraf.
I analysedelen startes med en samfundsøkonomisk analyse. Denne analyse har til formål at
give et overblik over, hvordan den samfundsøkonomiske udvikling har været i nogle udvalgte
regioner. Derefter foretages en regnskabsanalyse. Denne analyse skal give et overblik over,
hvordan Grundfos er blevet påvirket af udviklingen i samfundsøkonomien, samt hvilke tiltag
Grundfos har foretaget for at påvirke udviklingen internt i virksomheden. Til sidst er der
brugt noget investeringsteori fra Virksomhedsøkonomi. Dette bruges til at udarbejde et
eksempel på, hvordan Grundfos kan sikre sig fremtidig vækst. Endelig fokuseres på
investeringens påvirkning i regnskabet.
5
3. Virksomhedsbeskrivelse af Grundfos A/S
3.1 Virksomhedstype og ejerforhold
Grundfos består af mange små koncernselskaber, som alle er ejet af et Holding selskab, ved
børsen, da aktierne ikke er offentlig tilgængelige. Aktierne bliver kun solgt til medarbejdere,
der opfylder nogle specifikke krav og bliver kun solgt i en begrænset mængde
1
. Størstedelen
af Grundfos Holding A/S er ejet af Poul Due Jensens fond, som ejer 86,7 % af aktiekapitalen.
Denne fond blev oprettet som en selvstændig institution i 1975. Formålet med etableringen af
denne fond var et nødvendigt generationsskifte, som skyldtes at kræften havde ramt stifteren
Poul Due Jensen
2
. Resten af selskabet Grundfos Holding A/S er fordelt udover Poul Due
Jensens familie, som i dag ejer 11,3 % og på virksomhedens medarbejdere, som ejer 2,0 % af
aktiekapitalen
3
. Fondens udbytte går udelukkende til geninvestering i Grundfos for at sikre
fortsat økonomisk vækst for koncernen.
3.2 Fra begyndelsen i 1945 til i dag
Starten på Grundfos’ historie kan føres helt tilbage til 1945, hvor virksomheden i første
omgang fik navnet ”Bjerringbro pressestøberi og maskinfabrik”. Dette år var grundlæggeren
Poul Due Jensen ved at udvikle forskellige former for pumper i sin kælder. I 1946 kom hans
gennembrud, da han opfandt sin første pumpe ved navn Foss. Sidenhen har Grundfos udviklet
nye typer af pumper, blandt andet cirkulationspumpen, som siden den blev lanceret i 1959
har haft stor betydning for Grundfos’ udvikling. Grundfos er i dag verdens største producent
af cirkulationspumper, og dækker over 50 % af verdensmarkedet
4
.
Grundfos’ værdigrundlag lyder således: BE responsible > THINK ahead > INNOVATE.
1
http://www.grundfos.com/content/dam/Global%20Site/About%20us/Grundfos_Shares/Pr
ospekt%20Grundfos%20Holding%20AS%202011.pdf side 5 6.2.2012
2
Erhardtsen, Birgitte: Arvtageren – Niels Due Jensen. Gyldendal Business, 2011. S. 17
3
http://dk.grundfos.com/content/dam/danish/about-
us/fakta/grundfos%20fakta%20oktober.pdf 30.1.2012
4
http://dk.grundfos.com/content/dam/danish/about-
us/fakta/grundfos%20fakta%20oktober.pdf 30.1.2012
6
Dette grundlag betyder at Grundfos tænker på miljøet, samt fokuserer på langsigtet
perspektiver og interne forbedringer af virksomheden. Grundfos’ nuværende navn kom først
til i 1967 efter adskillige navneskift. Efter Poul Due Jensens død i slutningen af 1977, blev
sønnen Niels Due Jensen koncernchef og sad på posten i 23 år indtil han besluttede sig for at
skifte til rollen som bestyrelsesformand
5
. Han sad som bestyrelsesformand fra og
er i dag formand for Poul Due Jensens fond. I 2007 overtog Carsten Bjerg posten som
koncernchef og sidder i dag stadig på posten.
I 1960 startede Grundfos sit udlandseventyr, hvor man oprettede en fabrik i Tyskland og
igennem 70’erne fortsatte man med at internationalisere sig yderligere, hvilket betød, at man
nu havde fabrikker i en lang række lande som Sverige, Østrig, Holland, Frankrig, Schweiz og
lige inden Poul Due Jensens død, nåede han også at opbygge en fabrik i USA.
Siden starten i 1945 har Grundfos udviklet sig hurtigt, og er i dag den førende
pumpeproducent på verdensplan med en årlig produktion på mere end 16 millioner
pumpeenheder. Grundfos har mere end 80 selskaber i 56 lande og sælger deres produkter i
endnu flere lande, dette sker igennem lokale distributører. Med en omsætning på 19,6 mia.
DKK og 17.600 ansatte er koncernen en anerkendt virksomhed på globalt plan
6
.
3.3 Internationalisering
Som nævnt ovenfor har Grundfos over 80 Selskaber i hele 56 lande. Langt størstedelen af
selskaberne er placeret i Europa, hvilket også hænger sammen med at størstedelen af
Grundfos’ omsætning også kommer fra den del af verden
7
. I Europa står Vesteuropa for langt
den største del af omsætning. Hele 73 % af omsætningen i Europa kommer fra Vesteuropa,
som hovedsageligt skyldes at Grundfos’ største marked, Tyskland, også er placeret her. Lande
som England, Frankrig og Italien bidrager dog også med en del til omsætningen i Vesteuropa
8
. Af
bilag 2 fremgår det, at størstedelen af Grundfos’ afdelinger ligger i Vesteuropa, hvilket også er med
til at skabe den høje omsætning i dette område. Østeuropa halter lidt efter Vesteuropa
udviklingsmæssigt, derfor har det ikke været lige så hensigtsmæssigt at gå ind på det Østeuropæiske
marked, som det var at gå ind på det Vesteuropæiske marked. I bilag 2 ses det dog, at Grundfos er
5
Erhardtsen, Birgitte: Arvtageren – Niels Due Jensen. Gyldendal Business, 2011. S. 61-63
6
http://dk.grundfos.com/om-os/Grundfos%20koncernen.html
7
Se bilag 1
8
http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/7729/217155.pdf s. 12
7
beliggende med flere afdelinger i denne del af Europa og derfor også skaber en stor omsætning
derfra.
I Asien har Grundfos ikke den samme store omsætning, som det er tilfældet i Europa, dog ser
vi en kraftigt fremgang. Hvis vi ser på bilag 1, kan vi se at Grundfos fra 2009 til 2010 oplevede
en fremgang i væksten på over 1 mia. DKK. Hovedårsagen til dette, er den enorme vækst Kina
oplever i samfundsøkonomien. Grundfos udtaler også, at Kina i fremtiden skal være Grundfos’
andet hjemmemarked og har netop udarbejdet en ny visionsplan for Kina rettet frem mod
2020
9
. Grundfos har på nuværende tidspunkt en fabrik til produktion og en række
salgsselskaber placeret i Kina, men i de kommende år, vil vi nok se endnu flere Grundfos
afdelinger i landet.
Det amerikanske kontinent er verdens største pumpemarked, dog har Grundfos kun en
markedsandel på ca. 5 %. Dette skyldes at to af Grundfos’ største konkurrenter har dette
marked som hjemmemarked. Grundfos har store planer på det amerikanske marked på trods
af den hårde konkurrence. Det er et stort marked og Grundfos besidder kun en lille
markedsandel på nuværende tidspunkt, derfor er der også store muligheder for at erobre
markedsandele fra konkurrenterne.
I Afrika ser vi kun Grundfos med få selskaber, hvilket også indikerer at dette marked ikke har
det største potentiale for vækst. Alligevel ser Grundfos store muligheder for
vandforsyningsområdet, så i fremtiden vil vi nok se mere til Grundfos på dette kontinent
10
.
Kilde: Grundfos’ årsrapport 2010 + egen tilvirkning
9
http://www.energy-
supply.dk/article/view/44425/kina_skal_vaere_grundfos_andet_hjemmemarked 1.2.2012
10
http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/7729/217155.pdf s. 12
Omsætning fordelt på regioner 2010
Europa 62%
Nord- og
Sydamerika 12%
Asien 20%
Mellemøsten/Afrik
a 6%
8
4. Samfundsøkonomisk udvikling i udvalgte regioner
11
Jeg vil i dette afsnit kigge på den samfundsøkonomiske udvikling i regionerne eurozonen, Kina
og USA. I eurozonen vil jeg kigge mere specifikt på Tyskland, da Tyskland er Grundfos’ største
marked. Til sidst vil jeg afslutte med at foretage en sammenligning af den
samfundsøkonomiske udvikling i de udvalgte regioner.
4.1 Samfundsøkonomisk udvikling i Europa
I eurozonen havde de en ganske fremragende økonomisk vækst i årene 2006 og 2007. Den lå
på henholdsvis 3,1 og 2,9 %, som betyder at eurozonen i denne periode havde højkonjunktur.
På trods af højkonjunktur i disse år oplevede man også en høj arbejdsløshed, i 2006 lå
arbejdsløsheden på hele 8,5 % mens den i 2007 lige kunne accepteres på 7,6 %. I perioder
med højkonjunktur oplever man ofte en meget lav arbejdsløshed, da økonomien kører som
smurt og virksomhederne ansætter flere folk end man ville gøre i perioder med
lavkonjunktur
12
.
Inflationen ligger på et rigtig flot niveau. Som regel anses en inflation på 2-3 % for at være et
acceptabelt niveau,
13
og da eurozonens inflation i 2006 og 2007 ligger på lige over de 2 % er
det ganske acceptabelt. Det er især acceptabelt, da det er i en periode med højkonjunktur. I
perioder med højkonjunktur ser man som regel at forhøjede lønninger presser priserne i
vejret og dermed medfører inflation.
I 2008 ramte finanskrisen eurozonen, hvilket også kan ses på væksten i BNP. Dette år
oplevede man kun en vækst på 0,4 %, hvorefter man for alvor mærkede krisens konsekvenser
i 2009. I 2009 oplevede man tilbagegang i væksten på hele 4,1 %. Dette medfører også at
arbejdsløsheden vil stige i takt med at virksomhederne fyrer deres medarbejdere. I 2009 er
arbejdsløsheden steget til 9,6 % og på trods af at man oplever en økonomisk vækst på 1,8 i
2010, stiger arbejdsløsheden yderligere med 0,5 %, så den i 2010 ligger på hele 10,1 %. Dette
niveau er for højt og kan bestemt ikke accepteres i eurozonen. I 2008 ser vi en inflation på
3,3%, hvilket er lidt for højt i forhold til de foregående år. Den lidt for høje inflation skyldes
højkonjunkturen, som eurozonen de seneste år har oplevet, men hvis vi ser på 2009 og 2010
er den faldet kraftigt. Det lave niveau på 0,3 % i 2009 skyldes udelukkende at eurozonen er
11
Basseret på bilag 3.
12
International økonomi niveau A – del 1. Side 359
13
International økonomi niveau A – del 1. Side 404
9
gået fra højkonjunktur til lavkonjunktur og at den høje arbejdsløshed ikke skaber de samme
prisstigninger, som det er tilfældet i perioder med højkonjunktur.
Hvis vi ser specifikt på Tyskland, som er Grundfos’ største marked, fremgår det, at landets
økonomi i store træk forløber, som det også er tilfældet for eurozonen. I 2006, 2007 og 2008
ligger Tysklands økonomiske vækst på omkring en halv procent over eurozonens, mens man i
2009 mærker finanskrisen barskere end man gør i eurozonen og oplever en tilbagegang i den
økonomiske vækst på hele 5,1 %. Til gengæld kom Tyskland bedre ud af 2010 end eurozonen
med en vækst på 3,7 %. Tysklands arbejdsløshed kan ikke sammenlignes med eurozonens. I
Tyskland er arbejdsløsheden i 2006 på hele 10,3 %, hvilket er alt for højt. I løbet af en 5 årig
periode, formår Tyskland at nedbringe sin arbejdsløshed med 3,8 % på trods af de
konsekvenser finanskrisen medbringer. Tysklands inflation forløber stort set som
eurozonens, hvilket er ganske fint for i Tyskland i og med at deres arbejdsløshed er faldet i
denne periode og at den ligger under landets samhandelspartneres inflation
14
.
4.2 Samfundsøkonomisk udvikling i Kina
Kina oplever en særdeles høj vækst. Dette skyldes at Kina er et NV-land (nye vækstlande)
15
. Et
NV-land er et land, som er ved at udvikle sig fra at være et u-land til at blive et i-land og vil
derfor ofte have en høj vækst i forhold til lande som på nuværende tidspunkt er i-land. Kinas
vækst er i 2006 og 2007 på henholdsvis 12,7 % og 14,2 %, hvilket er utrolig flot, da man
allerede anser lande med en vækst på 2,5 % eller derover til at have højkonjunktur. I 2008 og
2009 er væksten dog ikke så høj. Den ligger på henholdsvis 9,6 % og 9,2 %. At væksten ikke
stiger med det samme niveau som de foregående år, skyldes udelukkende, at finanskrisen
påvirker den kinesiske økonomi, ligesom den også påvirker alle andre lande i verden.
I 2010 ser vi forbedringer i økonomien, hvor væksten i BNP igen er over de 10 %, dette kan
ses som et tegn på, at finanskrisen er et overstået kapitel for Kina. Kinas arbejdsløshed har
igennem denne 5 årig periode lagt på et rigtig fint niveau. Arbejdsløsheden har ligget på lige
omkring 4 %, hvilket man betegner som fuld beskæftigelse. Fuld beskæftigelse er noget alle
regeringer tilstræber sig at have. Kinas inflation, derimod, ser ikke helt tilfredsstillende ud. I
14
Konklusion foretaget ud fra data: http://data.worldbank.org/indicator/FP.CPI.TOTL.ZG
2.2.2012
15
International økonomi niveau A – del 2. Side 56-57
10
år 2006 er den acceptabel, da den ligger på 1,6 %, hvilket er på niveau med landets
samhandelspartnere. I 2007 og 2008 ligger inflationen på 4,8 % og 5,9 %, dette anses for at
være en særdeles høj inflation, og i forhold til samhandelspartnerne som har en inflation 2-
3%, er dette heller ikke acceptabelt. Årsagen til den høje inflation skyldes, at landet i disse år
og året forinden har haft fuld beskæftigelse. Den fulde beskæftigelse har presset lønninger op,
som dermed også skaber prisstigninger i samfundet. I 2009 ligger inflationen under
samhandelspartnerne, dette giver en forbedret konkurrenceevne og derfor er det særdeles
godt. I 2010 er niveauet på 3,3 %. Normalt kan dette niveau accepteres, dog ikke i dette
tilfælde, da både eurozonen og USA’s inflation ligger på 1,6 %, og det er to af Kinas vigtigste
samhandelspartnere.
4.3 Samfundsøkonomisk udvikling i USA
Vi ser igen stort set den samme udviklingen i USA’s vækst, som vi så i de foregående områder.
I 2006 og 2007 oplever USA en vækst i BNP på henholdsvis 2,7 % og 1,9 %, mens man i 2008
lige pludselig ingen vækst oplever. Det er netop dette år krisen indtræffer. I 2009 bliver ingen
vækst omdannet til tilbagegang, hvilket bestemt ikke er godt. Dette sker som konsekvens af de
såkaldte subprime lån, som de amerikanske banker har udstedt til højre og venstre. 2010 er
året hvor økonomien bliver vendt og USA har en vækst i BNP på 3 %. Arbejdsløsheden i USA
er rimelig lav i 2006, 2007 og 2008, da den ligger på mellem fire og seks procent. En
arbejdsløshed på dette niveau anses som rimelig lav.
16
Som konsekvens af finanskrisen og et
faldende forbrug i privatøkonomien er virksomhederne nødsaget til at fyre medarbejdere og
derfor ser vi at arbejdsløsheden stiger i 2009 og 2010. I disse år ligger Arbejdsløsheden på
mellem 9 og 9,5 %, som anses som en aldeles høj arbejdsløshed. USA’s inflation kan der ikke
rigtig sættes en finger på igennem denne 5 årig periode. Den ligger imellem eurozonen og
Kinas inflation som er nogle af USA’s vigtigste handelspartnere
17
, dog med et år som
undtagelse. I 2006 ligger inflationen på 3,2 %, hvilket er mere end en procent over både
eurozonen og Kinas inflation.
16
International økonomi niveau A – del 1. Side 403
17
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_largest_trading_partners_of_the_United_States
2.22012
11
4.4 Sammenligning af de udvalgte regioner
I 2006 oplever alle områderne højkonjunktur, dette er også tilfældet i 2007, dog med en
enkelt undtagelse. Dette år oplever USA det man kalder stabil økonomisk vækst. Stabil
økonomisk vækst oplever man, hvis væksten i BNP er på 1,5-2,5 %. Grunden til at USA ikke
oplever højkonktur, som man gør i andre områder, skyldes at man juni-juli dette år, begyndte
at mærke konsekvensen af de usikre subprime lån, der forårsagede finanskrisen
18
. Det var
netop i USA krisen startede, og derfor mærker de konsekvenserne først. Denne finanskrise
spredte sig til hele verden og bremsede de fleste landes økonomi. Dette ses i år 2008. Med
undtagelse af Kina, er områderne gået fra højkonjunktur til lav konjunktur i 2008 og i 2009
faldt økonomierne yderligere. At Kina ikke oplevede denne overgang, betyder ikke at landet
gik fri af krisen. Fra 2007 og til 2008 oplevede Kina et fald i væksten på 4,6 %, hvilket er et
større fald end det de andre områder oplevede. Grunden til at Kina oplever et større fald i
væksten end de andre områder, er der flere grunde til. Kina er en af de største eksportører på
verdensmarkedet og man siger, at deres vækst er eksportdrevet
19
. I takt med at Kinas
samhandelspartnere sænker deres import, som konsekvens af krisen, så vil Kinas eksport
naturligvis også falde. I bilag 4 fremgår det hvilket fald, der skete i Kinas eksport vækst fra
2007 til 2009. I takt med at eksporten falder, da vil en vækst på 14,2 % i BNP, som skyldes en
rekord høj eksport,
20
naturligvis også falde. Et fald i eksporten er ikke den eneste grund til
nedgangen i væksten. Fra starten af 2008 og til starten af 2009 falder de direkte investeringer
hele 30 %.
21
Dette er også en af årsagerne til at BNP falder. Krisen fortsætter i 2009, hvor
væksten i de udvalgte områder falder yderligere end i 2008. Med undtagelse af Kina oplever
områderne tilbagegang i økonomien. Kina bliver dette år ikke påvirket af krisen på samme
måde som de andre områder. I Kina sker der kun et fald i væksten på 0,4%, mens der i de
andre områder sker et fald på 3,5-4%. 2010 er året, hvor fremgangen indtræffer.
Tilbagegangen i væksten er nu vendt til højkonjunktur, som hovedsageligt skyldes en stigning
18
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=239928&src=denglobalefinanskrise_
ver.1_.pdf 2.2.2012
19
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_1_kvartal_200
9/$file/kap07.htm 3.2.2012
20
http://politiken.dk/erhverv/ECE462400/oekonomisk-vaekst-paa-over-11-procent-i-kina/
2.2.2012
21
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_1_kvartal_200
9/$file/kap07.htm 3.2.2012
12
i privat forbruget.
22
Kina oplever også en højere vækst end det er tilfældet årene forinden,
hvilket skyldes at eksporten igen er steget.
Ved et hurtigt blik på arbejdsløsheden i de udvalgte regioner, fremgår det, at Kina stadig
formår at opretholde fuldbeskæftigelse, mens de andre områder oplever en høj arbejdsløshed.
Den høje arbejdsløshed skyldes, at disse lande er meget tilbageholdene med ansættelse af nye
medarbejder, da de er nervøse for, hvordan den nærmeste fremtid vil se ud. Områdernes
inflation i 2010, hænger nøje sammen med arbejdsløsheden. Kinas fulde beskæftigelse
presser lønningerne op, som forårsager en højere inflation end de andre områder oplever, da
man i disse områder oplever høj arbejdsløshed.
5. Grundfos’ påvirkning af den samfundsøkonomiske udvikling
Samfundsøkonomien blev ramt af et markant fald i udviklingen, i årene 2008 og 2009. Det
markante fald skyldtes, at finanskrisen havde ramt verden. Denne krise ramte også Grundfos,
som i de foregående år, havde oplevet stabil vækst. I slutningen af 2008 mærkede Grundfos
konsekvenserne af denne krise. Ordrene udeblev og planlagte projekter blev enten droppet
eller udsat. Byggerierne gik i stå og Grundfos, som leverer pumpeløsninger til både store og
små bygninger på verdensplan, mistede nu deres kunder. De manglende kunder betød at
omsætningen faldt, hvilket medførte at Grundfos blev nødsaget til at fyre 2.000
medarbejdere.
23
På trods af manglende omsætning fra byggebranchen og diverse projekter havde Grundfos
dog et forretningsområde som altid vil være stabilt, selv igennem krisetider. Pumper, som går
i stykker, vil altid skulle repareres eller udskiftes til nye pumper. Dette forretningsområde har
givet Grundfos en solid indtjeningen igennem krisen.
Krisen skabte en masse udfordringer for Grundfos, som blandt andet indebar en masse
ændringer både i selve organisationen og økonomisk. Vi vil igennem analyser af Grundfos’
regnskab kunne se, hvordan virksomheden er blevet ramt af krisen og hvad de har foretaget
af ændringer for at komme bedst muligt ud af den igen.
22
http://www.copcap.com/composite-2323.htm 3.2.2012
23
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/179614/grundfos_reducerer_gaelden.html
3.2.2012
13
5.1 Grundfos’ omsætning fordelt på regioner sammenlignet med den
Samfundsøkonomiske udvikling.
I Grundfos’ regnskab, har man valgt at opdele nettoomsætningen i fire grupper: Europa, Nord-
og Sydamerika, Østasien og Mellemøsten/Afrika. Jeg kommer ikke ind på området omkring
Mellemøsten/Afrika, men har derimod valgt at sammenligne Europa med eurozonen og mere
specifikt Tyskland, Nord- og Sydamerika med USA og Østasien med Kina.
Igennem en 5 årig periode har Grundfos oplevet en stigningen i omsætningen, dog med
undtagelse af 2009, netop det år hvor de udvalgte områder, oplever tilbagegang i den
samfundsøkonomiske udvikling. Grundfos har i 2009 en omsætningen, hvilket er 2 mia.
mindre end året forinden. Grundfos er en global virksomhed og derfor påvirkes den af, hvad
der sker på alle verdens kontinenter, da der er sammenhæng mellem verdensøkonomiens
udvikling og udviklingen i de private virksomheder. Da krisen rammer verdensøkonomien, og
adskillige lande oplever tilbagegang i samfundsøkonomien, sker det samme for Grundfos.
Størstedelen af Grundfos’ aktiviteter ligger placeret i Europa, hvilket også kan ses på
virksomhedens regnskab. Europa er det område hvor Grundfos i 2009 mister størstedelen af
omsætning. Man oplever i denne region en omsætning, der er 1,5 mia. mindre end det var
tilfældet det forgående år.
24
Derimod oplever man kun et fald i omsætningen i Amerika på
100 mio. i forhold til det forgående år, hvilket hænger sammen med at man i denne region kun
har en markedsandel på 5%. I Østasien sker der et fald i den samfundsøkonomiske vækst på
4,6 procentpoint fra 2007 til 2008, dette fald trodser Grundfos med en stigning i omsætningen
på 200 mio. i Kina. I 2009, mærker man dog finanskrisens konsekvenser. Dette år er der kun
et fald i den samfundsøkonomiske vækst på 0,4 %, men så kommer faldet fra det foregående
år med tilbagevendende kraft og medfører et fald i Grundfos’ omsætning i Kina på 150 mio. I
2010 ser vi igen fremgang i både den samfundsøkonomiske udviklingen, men også i Grundfos’
udvikling. Grundfos’ omsætning stiger dette år med omkring 1 mia. i både Europa og i
Østasien, mens den kun stiger med 250 mio. i Amerika. Man skal ligge særlig mærke til den
store stigning i Østasien. Kina er et land med høj vækst, hvilket vi også ser på en vækst i 2010
på 10,4 % i BNP. Den store stigning skyldes, at der bliver flere og flere købedygtige forbruger i
Kina, som får deres forbrug til at stige. I fremtiden vil vi se Grundfos med mere aktivitet i Kina.
Allerede nu kalder Grundfos Kina for sit andet hjemmemarked, og i fremtiden er målet at
24
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ 3.2.2012
14
skabe stigende vækst de næste 10 år. Det forventes endda at antallet af ansatte vil blive
tidoblet over denne periode.
25
5.2 Regnskabsanalyse af Grundfos
Jeg vil i dette afsnit foretage en regnskabsanalyse af Grundfos for at se hvordan virksomheden
har klaret sig økonomisk under krisen, samt prøve at belyse hvilke tiltag Grundfos har
fortaget for at komme fornuftigt igennem krisen. Grundfos mistede en del af sin omsætning i
2009, hvor de mærkede krisen hårdest, dette betyder dog nødvendigvis ikke at det samlede
overskud blev forværret.
Jeg vil i regnskabsanalysen tage udgangspunkt i årene 2007, 2008, 2009 og 2010, da vi
igennem disse år kan danne os et overblik over, hvordan Grundfos blev påvirket under hele
finanskrisens forløb.
Jeg vil starte regnskabsanalysen med, at analysere Grundfos’ rentabilitet for at få et overblik
over, hvor god Grundfos har været til at forrente den investerede kapital. En analyse af
rentabiliteten giver os et overblik over, om Grundfos har formået at tjene penge på at arbejde
med gæld.
Jeg vil derefter se på, virksomhedens evne til at skabe overskud. Dette vil jeg gøre ved
specifikt at foretage en analyse af Grundfos indtjeningsevne. Jeg vil undlade at kigge specifikt
på aktivernes omsætningshastighed, da det hovedsageligt er Grundfos’ indtjeningsevne som
påvirker virksomhedens afkastningsgrad.
Til sidst vil jeg kigge på Grundfos’ vertikale balancestruktur. Dette vil jeg gøre, da Grundfos
fokuserer meget på at nedbringe deres rentebærende nettogæld. Derfor vil det være
væsentligt, at kigge på soliditetens udvikling. Denne analyse kan give os et overblik over, hvor
sikkert Grundfos står på markedet, samt give en lille indsigt i, hvordan Grundfos’ fremtid
muligvis ser ud.
25
http://www.energy-
supply.dk/article/view/44425/kina_skal_vaere_grundfos_andet_hjemmemarked 3.2.2012
15
5.2.1 Rentabilitetsanalyse
2007
2008
2009
2010
Afkastningsgrad
8,9%
7,2%
5,4%
12,8
Overskudsgrad
8,9%
6,7%
5,6%
12,7
Aktivernes
omsætningshastighed
1,01
1,08
0,96
1,01
Gældsrente
3,0%
5,9%
3,9%
4,0%
Egenkapitalens
forrentning
10,5%
6,6%
6,2%
16,6%
Afkastningsgrad:
Afkastningsgraden er fra 2007 til 2009 faldet fra 8,9% til 5,4%, hvilket er en forringelse på
hele 39%. Rentabiliteten er over disse to år blevet gevaldigt svækket, det betyder at Grundfos’
evne til at forrente den investerede kapital, er blevet betydelig dårligere.
Selve niveauet afkastningsgraden er faldet til, kan dog stadig accepteres, da det ligger over
markedsrenten på 5% og man derfor har opnået en bedre forrentning af kapitalen, end hvis
pengene var blevet placeret i et pengeinstitut.
I 2010 ser vi en kraftig forbedring af afkastningsgraden på hele 137% og med et niveau på
12,8% i forhold til markedsrenten, så har Grundfos tjent rigtig godt i forhold til, hvis pengene
var placeret i banken.
Overskudsgrad:
Hovedårsagen til, at der ses en forringet afkastningsgrad, findes ved at se på
overskudsgraden. Overskudsgraden er faldet fra 2007 til 2009 med hele 37%, hvilket betyder
at Grundfos’ indtjeningsevne er blevet gevaldigt svækket i denne periode. Man har altså ikke
formået at skabe det samme overskud af omsætning, som det tidligere var filfældet.
Virksomhedens overskudsgrad påvirker afkastningsgraden og da Grundfos’ overskudsgrad er
faldet, har dette også påvirket afkastningsgraden i en negativ retning. I 2010 ser vi dog det
modsatte ske, her stiger overskudsgraden med 127%, hvilket også har betydet at
afkastningsgraden steg.
Aktivernes omsætningshastighed:
En anden årsag til, at vi ser en forringet afkastningsgrad, skyldes udviklingen i aktivernes
omsætningshastighed. Aktivernes omsætningsagtighed er blevet forringet fra 2007 til 2009
16
med 5 %. Denne forringelse påvirker, som sagt, afkastningsgraden i en negativ retning, dog
ikke i samme omfang som overskudsgraden, da forringelsen ikke er samme størrelse som
overskudsgradens forringelse.
I 2010 ses igen en fremgang på omkring 5%, hvilket også har været med til at påvirke at
afkastningsgraden i denne periode stiger.
Egenkapitalens forrentning:
Egenkapitalens forrentning er i perioden 2007 til 2009 faldet 4,3 procentpoint. Dette er et fald
på 41%, er ikke godt for ejerne af Grundfos da de nu kun opnår en forrentning på 6,2%,
hvorimod de før opnåede en forrentning på 10,5% af deres indskudte kapital. 6,2% er dog
stadig et fint niveau i forhold til markedsrenten, og ejerne har derfor stadig opnået en større
gevinst end hvis de havde placeret pengene i et pengeinstitut.
I 2010 stiger egenkapitalens forrentning igen med 168%, dvs. at egenkapitalens forrentning
nu ligger på 16,6%. Dette er et rigtig flot resultat, da det er langt over markedsrenten på 5%.
Egenkapitalens forrentning ligger i alle årene med undtagelse af 2008 over afkastningsgraden,
dette betyder, at Grundfos i disse år har tjent penge på at arbejde med gæld.
Den forringelse vi ser af egenkapitalens forrentning, skyldes en forringet afkastningsgrad, dog
kan vi også se at faldet i gældsrenten fra 2008 til 2009, påvirker egenkapitalens forrentning i
en positiv retning og derfor formindsker noget af den forringelse, som afkastningsgraden
forårsager.
Sammenfatning:
Fra 2007 til 2009 er udviklingen i Grundfos’ rentabilitets ikke tilfredsstillende. Den er ikke
tilfredsstillende, da rentabiliteten er forringet med 39%, hvilket må siges at være skidt. Denne
forringelse er sket, da en kraftig forringet indtjeningsevne og en mindre forringelse af
aktivernes omsætningshastighed, har påvirket afkastningsgraden i en negativ retning.
I 2010 ser vi dog det modsatte ske. Dette år er rentabiliteten meget tilfredsstillende, dette
skyldes hovedsageligt en forbedring af indtjeningsevnen, men til dels også en forbedring af
aktivernes omsætningshastighed.
17
5.2.3 Indtjeningsevne
2007
2008
2009
2010
Overskudsgrad
8,9%
6,7%
5,6%
12,7%
Dækningsgrad
38,0%
36,6%
36,5%
40,3%
Indekstal
2007
2008
2009
2010
Nettoomsætning
100
113
101
117
kapacitetsomkostninger
100
118
110
119
Overskudsgrad:
Grundfos’ overskudsgrad blev kraftigt forværret fra 2007 til 2009. Der var et fald på 3,3
procentpoint, hvilket er en forringelse på 37 %. Denne forringelse af indtjeningsevnen,
betyder at Grundfos’ har opnået en mindre fortjeneste af omsætningen end man gjorde i
2007. I 2010 blev den dog kraftigt forbedret igen. Dette år er der en stigning på 7,1
procentpoint, hvilket er en stigning i forhold til 2009 på 127%.
Dækningsgrad:
Dækningsgraden er fra 2007 til 2009 faldet fra 38% til 36,5%, dette er en forringelse på 4 %.
Faldet skyldes en negativ udvikling, i forholdet mellem omsætningen og de variable
omkostninger og betyder at Grundfos i 2009 tjener 36,5% af omsætningen, hvorimod de i
2007 tjente 38%. I 2010 oplever man igen en stigning i dækningsgraden, og Grundfos tjente
40,3% af omsætningen. Den negative udvikling fra 2007 til 2009 kan skyldes et fald i
salgspriserne eller en stigning omkostningerne og det modsatte er tilfældet, når
dækningsgraden stiger.
Indekstal:
Hvis vi ser på indekstallene for Grundfos’ omsætning og kapacitetsomkostninger igennem
analyse perioden, kan det ses at de svinger meget. I 2008 stiger omsætningen med 13%,
hvilket umiddelbart ser meget godt ud. Det er dog ikke tilfældet, da kapacitet omkostningerne
stiger med 18%. Vi kan altså se, at omkostningerne stiger mere end omsætningen, dette
betyder at indtjeningsevnen bliver forværret. I hele analyseperioden er det tilfældet at
stigningen i kapacitetsomkostninger er større end stigningen i omsætning. Det ser værst ud i
2009, mens man i 2010 nogenlunde formår at holde dem på samme niveau.
18
Der skal ligges særlig mærke til udviklingen fra 2008 til 2009. Både omsætningen og
kapacitetsomkostninger faldt i denne periode. Årsagen til faldet i omsætningen skyldes at
man mærkede konsekvenserne af finanskrisen, men grunden til at kapacitetsomkostningerne
faldt, skyldes ikke finanskrisen. Faldet i kapacitetsomkostningerne skyldes, at man internt i
Grundfos formåede at formindske sine omkostninger, blandt andet ved at nedbringe sin
varebeholdning.
26
Sammenfatning:
Den udvikling Grundfos har fra 2007 til 2009 i indtjening er meget utilfredsstillende. På trods
af en stigning i omsætningen er indtjeningsevnen forringet. Dette skyldes udelukkende at
Grundfos kapacitetsomkostninger stiger mere end omsætningen. Fra 2009 til 2010 ser det
dog igen positivt ud. Her er indtjeningsevnen forbedret på trods af en højere stigning i
kapacitetsomkostningerne end i omsætningen. Hvis vi skal se på hele analyse perioden, er det
positivt at omsætningen stiger. En positiv stigning i omsætning betyder, at Grundfos har fået
en større markedsandel på verdensmarkedet.
5.2.4 Den vertikale balancestruktur
2007
2008
2009
2010
Soliditetsgrad
50,8%
49,8%
54,6%
60,6%
Gældsætningsgrad
49,2%
50,2%
45,4%
39,4%
Rentebærende
nettotilgodehavende/gæld
-1.436
-2.155
-62
2.217
Da finanskrisen ramte Grundfos, satte de fokus på formindske den rentebærende gæld
27
.
Formålet med dette var at skabe mere stabilitet i virksomheden. Dette mål er blevet opfyldt
igennem analyseperioden, da den rentebærende gæld er vendt til tilgodehavende.
26
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5.
4.2.2012
27
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5.
9.2.2012
19
Soliditetsgrad:
Soliditetsgraden er igennem analyseperioden steget 9,8 procentpoint, som svarer til en
forbedring på 19%. Soliditetsgraden viser, hvordan virksomheden har finansieret sin
pengebinding i aktiverne. Stigningen i soliditetsgraden betyder derfor, at 60,6% af Grundfos
aktiver i 2010 er finansieret af egenkapitalen, mens det i 2007 kun var 50,8% af aktiverne der
var finansieret af egenkapitalen. En høj soliditetsgrad viser, at virksomheden kan tåle
betydelige tab inden egenkapitalen er brugt op. Virksomheder med en høj soliditetsgrad har
derfor også tendens til tage chancer med større risiko for fiasko end virksomheder med en
lille soliditetsgrad. Da Grundfos soliditetsgrad har ligget ligge omkring de 50% eller derover,
fortæller det os, at Grundfos er en meget solid virksomhed.
Gældsætningsgrad:
Gældsætningsgraden fortæller stort set det samme som soliditetsgraden. Forskellen er, at
soliditetsgraden fortæller hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af egenkapitalen,
mens gældsætningsgraden viser hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af optaget
gæld. Igennem analyse perioden, er gældsætningsgraden faldet betydeligt. Faldet er på hele
9,8 procentpoint. At gældsætningsgraden falder betyder, at der nu er en mindre del af
Grundfos aktiver, som er finansieret af optaget gæld og dermed er soliditetsgraden forbedret.
Gældsætningsgraden og soliditetsgraden hænger nøje sammen. En faldende
gældsætningsgrad betyder en stigende soliditetsgrad og omvendt.
Sammenfatning:
I løbet af analyseperioden er Grundfos blevet en mere solid virksomhed i og med at aktiverne
nu i større grad bliver finansieret af egenkapitalen end det var tilfældet i de foregående år. I
2008 steg Grundfos’ gæld med 720 millioner, men derefter har Grundfos trodset finanskrisen
og vendt deres rentebærende nettogæld til et tilgodehavende. I og med at Grundfos igennem
krisen formåede at nedbringe deres gæld er deres soliditetsgrad også blevet betydelig
forbedret, og Grundfos står i dag som en mere solid virksomhed end de gjorde da krisen
indtraf.
20
5.2.5 Sammenfatning af regnskabsanalyse
Inden denne regnskabsanalyse, konkluderes der at Grundfos fra 2008 til 2009 havde et fald i
omsætningen og derfor var tvunget til at fyre 2.000 medarbejdere. Ud fra den foretagne
regnskabsanalyse, kan det nu se hvilken påvirkning finanskrisen havde på Grundfos.
Der opstod et fald i Grundfos’ omsætning fra 2008 til 2009, dette skyldtes at finanskrisen
havde sat en stopper for diverse byggeprojekter i hele verden
28
. Det medførte også en
reduceringen i efterspørgslen på Grundfos pumper i og med at de manglende byggeprojekter
heller ikke skulle bruge pumper.
2007
2008
2009
2010
Omsætning
16.814
19.019
17.061
19.609
Op imod krisen kunne det ses, at Grundfos havde stor økonomisk fremgang, men så vendte
det også. Fra 2008 til 2009 havde Grundfos et fald i omsætning 2 mia., hvilket var rigtig skidt
for Grundfos. Dette fald ses tydeligt på regnskabsanalysen nøgletal og betød en betydelig
forringet rentabilitet og indtjeningsevne. Afkastningsgraden og overskudsgraden faldt lidt
under 40%, hvilket betyder, at Grundfos ikke formåede at skabe det samme overskud af den
investerede kapital, som man tidligere havde formået. I 2010 så vi igen en stigning i
omsætningen på hele 2,5 mia. Grundfos formåede altså hurtigt at vende den negative
udvikling i omsætning til en positiv udvikling.
Det fald Grundfos havde i omsætningen var særdeles skidt, men Grundfos reagerede hurtigt
på dette og forsøgte nu at tilpasse sine omkostninger, så de passede til tabet i omsætningen.
indekstal
2007
2008
2009
2010
kapacitetsomkostninger
100
118
110
119
I perioden, hvor Grundfos omsætning faldt formåede man også at reducere
kapacitetsomkostningerne med 8 %. Dette opvejede en del af det tab Grundfos havde i
28
http://www.pressport.dk/pressrelease/Byggeinformation-A-S-Udviklingen-indenfor-
byggebranchen-6977.aspx 9.2.2012
21
omsætningen, dog ikke det hele, da kapacitetsomkostninger stadig var steget mere end
omsætningen. Reduceringen af kapacitetsomkostningerne Grundfos formåede at skabe, var
hovedsageligt på grund af afskedigelsen af 2.000 medarbejdere, men også på grund af en
reducering af omkostningerne til salg og administration, samt udvikling og forskning.
29
Grundfos formåede at komme rigtig flot ud af krisen, fordi de fik tilpasset deres omkostninger
til omsætningen. Dette kom dem også til gode i 2010, hvor man ifølge koncernchef, Carsten
Bjerg hidtil havde det bedste år nogensinde.
30
Under krisen havde Grundfos stor fokus på at nedbringe virksomhedens gæld. Bankerne var i
denne periode meget usikre og man kunne aldrig vide hvornår de ville have deres penge igen,
derfor var det også sikrest for Grundfos at nedbringe sin gæld.
2007
2008
2009
2010
Rentebærende
nettotilgodehavende/gæld
-1.436
-2.155
-62
2.217
Igennem analyseperioden formåede Grundfos at vende deres rentebærende gæld til et
tilgodehavende. Dette blev gjort ved en reduktion af varebeholdningerne kombineret med et
lavere investeringsniveau end man tidligere havde haft.
31
At Grundfos har fået vendt deres
gæld til et tilgodehavende, betyder, at Grundfos i dag står som en stærkere virksomhed. Det
betyder dog også at virksomhedens gældsrente er faldet gevaldigt og at Grundfos ikke betaler
så stort et beløb i renteomkostninger, som i 2008, hvor gældsrenten var højest i
analyseperioden. I krisetider er der stor risiko forbundet med at have gæld, da
verdensøkonomien er utilregnelig, det er derfor rigtig godt for Grundfos fremtid at de har
nedbragt deres gæld. Grundfos står i dag som en rigtig solid virksomhed.
Vi kan ud fra denne regnskabsanalyse konkludere, at Grundfos i 2009 blev ramt hårdest af
krisen. Virksomheden rentabilitet og indtjeningsevne blev kraftigt forringet. Grundfos
29
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 8.
5.2.2012
30
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/191026/grundfos_er_tilbage_paa_rekordkur
s.html 5.2.2012
31
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/ side 5.
6.2.2012
22
reagerede hurtigt på dette ved at tilpasse deres omkostninger til en faldende omsætning,
kombineret med en nedbringelse af deres gæld. På trods af forringelsen af både rentabiliteten
og indtjeningsevnen, klarede Grundfos sig flot i krisen. Både rentabiliteten og
indtjeningsevnen lå på et niveau over markedsrenten og Grundfos har derfor opnået et bedre
resultat end, hvis man havde placeret sine penge i et penge institut.
Hvis man skal konkludere på hvordan krisen påvirkede Grundfos, så kan der argumenteres
for at krisen har haft en god påvirkning på Grundfos. På trods af et dårligt år i 2009 skabte
Grundfos i 2010 nok sit bedste år i koncernens historie.
32
Dette skyldes udelukkende, de
tiltag, der blev foretaget omkring en reduceringen af gælden og tilpasningen af
kapacitetsomkostningerne som Grundfos foretog under. Alt i alt har Grundfos fået vendt
krisen til noget positivt.
6. Forslag til Grundfos’ fremtidig vækst
Grundfos blev mærket af finanskrisen i årene 2008 og 2009, men formåede at udnytte den til
noget positivt. Grundfos fik tilpasset sine omkostninger til omsætningen og nedbragt deres
gæld, hvilket betød, at Grundfos i 2010 havde sit bedste år nogensinde. Den vækst man
oplevede i 2010 forsætter ikke uden, at man internt sikre Grundfos fremtidig vækst. I dette
afsnit vil jeg komme med et helt konkret forslag til et af de områder Grundfos helt sikkert skal
satse på. Det er et område, hvor der er rigtig store vækstmuligheder i fremtiden.
Som vi så tidligere er Kina et land, der er godt på vej mod at blive en økonomisk supermagt.
Under krisen havde Kina en vækst i BNP på over 9%, og de næste år forventes denne vækst
fortsætte. Væksten i BNP betyder også, at byggebranchen i Kina vil opleve vækst. Kina er uden
sammenligning verdens største marked for byggeri. Problemet i Kina er, at dårlig kvalitet på
nybyggeri betyder betydelig større energiforbrug end man ser andre steder i verden. Derfor
er et af Kinas vigtigste miljøpolitiske mål også at forbedre energieffektiviteten i nybyggeriet.
33
32
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/191026/grundfos_er_tilbage_paa_rekordkur
s.html 6.2.2012
33
http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=12
23
Dette passer meget godt med Grundfos’ målsætning om at udvikle mere energieffektive
produkter.
34
Grundfos skal altså bestræbe sig efter at producere nogle energieffektive produkter, som
passer til kinesernes efterspørgsel indenfor byggebranchen. Dette ville kræve en investering i
nyt produktionsapparat for at kunne opfylde kinesernes efterspørgsel. Kan denne investering
så også betale sig? Dette vil udregningen vise ved et fiktivt eksempel:
Eksempel:
Vi antager at denne investering vil koste 0 DKK og give en mere omsætning på
00. Overskudsgraden er på 15% (12,7% overskudsgrad 2010 + 2,3% forventet
ekstra gevinst). Grundfos forventer en levetid på 5 år, hvorefter den ingen værdi har, da den
er specialbygget til dette formål og Grundfos ikke ønsker at sælge den videre med en risiko for
at det falder i konkurrenternes hænder.
Kalkulationsrenten er fastsat til 12% (markedsrenten 5% + Inflationen i Kina 2010 3,3% +
risikotillæg (lille risiko) 3,7).
Omsætning
00
- Variable omkostninger
0
Dækningsbidrag på 40,3%
0
- Kontante kapacitetsomkostninger
0
Indtjeningsbidrag 15%
0
34
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/Annualreport/DK2010/ side 5. 7.2.2012
År
Investering
og
scrapværdi
Indtjening
Nettobetalingsstrøm
Faktor
12%
Nutidsværdi
0
-0
-0
-0
1
0
0
0,89286
0
2
0
0
0,79719
0
3
0
0
0,71178
0
4
0
0
0,63552
5
0
0
0
0,56743
i alt
24
Ud fra dette eksempel, kan det ses, at ved investeringen efter disse kriterier kan en
investering godt betale sig i og med at investeringsforslaget har en positiv kapital værdi på
DKK.
Investeringsårsagen til denne investering er en ekspansionsinvestering. Det er en investering,
der skaber øget produktion og derfor også en merindtjening for Grundfos. Når man foretager
en sådan ekspansionsinvestering, da er det som regel vækststrategien produktudvikling der
benyttes. I dette tilfælde er vækststrategien produktudvikling også benyttet. Ved denne
investering har man skabt nogle produktforbedringer i form af mere energieffektive pumper,
end de tidligere pumper. Grundfos har fra sin start leveret pumper til byggebranchen og
adskillige byggeprojekter, og derfor er målgruppen den samme som det tidligere var tilfældet.
Sådan en investering vil påvirke alle poster i virksomhedens regnskab. Både omsætningen og
omkostningerne vil stige, da der foretages en forøgelse af virksomhedens aktiviteter. Det
betyder også at årets resultat vil blive større, hvis investeringen bliver en succes, men
derimod vil årets resultat også blive mindre, hvis det bliver en fiasko. Aktiverne vil naturligvis
også stige, da der er fremskaffet et nyt produktionsanlæg, hvilket også får virksomheden
afskrivninger i resultatopgørelsen til at stige. Sådan en investering kan finansieres både
igennem optaget lån, men også igennem egenkapitalen. Hvis Grundfos vælger at finansiere
denne investeringen igennem lån, da vil dette også påvirke resultatopgørelsen i og med at
renteomkostningerne stiger. Grundfos’ passiver vil også blive påvirket. Virksomhedens
langfristede gældsforpligtelser vil stige, hvilket også vil få gældsætningsgraden til at stige. Da
Grundfos igennem krisen haft som mål at nedbringe virksomhedens gæld,
35
vil det naturligvis
også være mest hensigtsmæssigt at finansiere denne investering med egenkapitalen. Ved
finansiering gennem egenkapitalen, vil virksomhedens soliditetsgrad stige, da større dele af
virksomhedens aktiverne nu ville være finansieret af egenkapitalen. Dette vil også få
gældsætningsgraden til at falde.
Grundfos står i dag med rigtig et rigtigt godt fundament for at skabe yderligere vækst i
fremtiden. Som gældfri og med en flot soliditetsgrad, da står Grundfos som en rigtig solid
virksomhed, som netop dette skal danne Grundlag den fremtidige vækst. Når tiden kommer,
35
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/Annualreport/DK2010/ side 5. 9.2.2012
25
hvor bankerne igen tør at låne penge ud og Grundfos ønsker at låne penge til investering i
virksomheden, vil Grundfos stå med så stor økonomisk sikkerhed, at der er meget lille risiko
forbundet med at låne penge til dem og derfor vil Grundfos i fremtiden kunne låne til en lav
rente. Grundfos høje soliditetsgrad, vil blive en stor styrke for Grundfos og vil skabe store
konkurrencemæssige fordele i fremtiden. Samtidig vil Grundfos’ høje soliditetsgrad stå som
sikkerhed for en eventuel ny krise. Som koncernchef Carsten bjerg udtaler, så kan der være
tale om en midlertidig optur, og Grundfos garderer sig derfor, for at kunne modstå endnu en
samfundsøkonomisk nedtur.
36
Grundfos fokus på at skabe bæredygtige produkter som skåner miljøet kan også vise sig at
blive en vigtig faktor i fremtiden. Regeringerne i hele verden har denne tid stor fokus på
klimaforandringer. Dette er også noget almindelige folk vil få mere og mere fokus på i
fremtiden, i og med, at energieffektive produkter både passer på miljøet men også sparer
forbrugerne for en masse penge. I fremtiden vil Grundfos’ kunder ikke efterspørge de
nuværende produkter, men i stedet efterspørge nogle mere miljørigtige og energieffektive
produkter. Allerede i dag fokuserer Grundfos meget på energieffektive produkter, men i takt
med den teknologiske udvikling vil disse blive forældet og Grundfos skal derfor opfinde nye
produkter som er mere energieffektive end de gamle.
36
http://npinvestor.dk/nyheder/grundfos-fik-fremgang-i-foerste-halvaar-211815.aspx
26
7. Konklusion
Grundfos er verdens største producent indenfor cirkulationspumper og producerer
pumpeløsninger til stort set alt. Der er blandt andet Grundfos pumper i de fleste bygninger i
Danmark. Grundfos har stor fokus på, at udvikle bæredygtige og miljøvenlige produkter.
Verdensøkonomien havde i mange år oplevet stærk fremgang, lige indtil 2008. Dette år skete
der store fald i væksten, i største delen af verdens landes økonomi. Nogle lande ramt hårdere
end andre. Specielt Kina oplevede et stort fald i væksten fra 2007 til 2008, men på trods af
dette var væksten i BNP stadig på over 9 %. Lande som USA og de europæiske lande gik
derimod fra at have højkonjunktur til lige frem at have tilbagegang.
Mange virksomheder verden over, mærkede denne nedgang i samfundsøkonomien og endte
med underskud i årene 2008 og 2009. På trods af en manglende efterspørgsel på pumper, var
Grundfos, dog ikke en af disse virksomheder. Grundfos gik ikke helt upåvirket igennem denne
samfundsøkonomiske nedgang: Omsætningen faldt, men på trods af dette, formåede Grundfos
stadig at skabe overskud. Dette skyldtes Grundfos’ evne til at nedbringe deres omkostninger i
takt med at omsætningen faldt. Under krisen, var det vigtigt for Grundfos at nedbringe deres
rentebærende gæld. Dette formåede Grundfos på fornemmeste vis. Den rentebærende gæld
blev vendt til et tilgodehavende, hvilket også har været en del af årsagen til Grundfos’ høje
soliditetsgrad. De tiltag der blev foretaget under krisen, dannede grund for at Grundfos i 2010
opnåede sit bedste resultat nogensinde.
Den måde Grundfos overvandt denne krise, har gjort virksomheden til en endnu stærkere
virksomhed, hvilket vil danne fundament for fremtidig vækst. Kina er et af de lande, som
efterspørger miljørigtige og energieffektive produkter. Dette giver store muligheder for
Grundfos’ fremtidige vækst. Hvis Grundfos formår at skabe produkter, der passer til Kinas
efterspørgsel, så vil vi se et endnu større og endnu stærkere Grundfos i fremtiden.
27
8. Litteraturliste
9.1 Bøger
Erhardtsen, Birgitte: Arvtageren – Niels Due Jensen. Gyldendal Business, 2011
Kureer, Henrik: International økonomi niveau A – del 1. Systime, 2010
Kureer, Henrik: International økonomi niveau A – del 2. Systime, 2010
Ellemose, Søren: Finanskrisen – Forblændelse, forglemmelse og forgældelse. Forlaget
documentas, 2009
Bang, Knud Erik – Hansen, Kai – Poulsen, Marianne – Størup, Gitte – Waarst, Jøregn:
Virksomhedsøkonomi HH niveau A – 2. Del. Øknom og Systime, 2006
Bang, Knud Erik – Pedersen, David Engelbrecht – Poulsen, Henrik Frølich:
Grundlæggende finansering. Systime 2007
Bang, Knud Erik – Hansen, Kai – Poulsen, Marianne – Størup, Gitte – Waarst, Jøregn:
Virksomhedsøkonomi HH niveau A – 1. Del. Øknom og Systime, 2006
9.2 internetkilder
Fakta om Grundfos. http://dk.grundfos.com/content/dam/danish/about-
us/fakta/grundfos%20fakta%20oktober.pdf 30.1.2012
Fakta om Grundfos. http://dk.grundfos.com/om-os/Grundfos%20koncernen.html
31.1.2012
Strategisk regnskabsanalyse af Grundfos. http://pure.au.dk/portal-asb-
student/files/7729/217155.pdf 31.2.2012
www.Worldbank.org 2.2.2012
Folketinget: http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2011/maj/foraarsprognose2011/
2.2.2012
Pedersen, Runa Elgaard. Pedersen, Morten Lykke:
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=239928&src=denglobalefinanskrise_ver.1_.pdf
2.2.2012
Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_largest_trading_partners_of_the_United_States
2.2.2012
Verdensbanken:
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_1_kvartal_2009/$file/kap0
7.htm 3.2.2012
http://www.copcap.com/composite-2323.htm 3.2.2012
Årsrapport 2010: http://magazines.grundfos.com/Grundfos/Annualreport/DK2010/
3.2.2012
Årsrapport 2009:
http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/
3.2.2012
Årsrapport 2008:
http://net.grundfos.com/doc/webnet/erez/annualreport2008/annualreport2008.ht
ml 3.2.2012
Årsrapport 2007: http://brandpunkt.ipapercms.dk/Grundfos/aarsrapport2007/
3.2.2012
28
Årsrapport 2006: http://dk.grundfos.com/content/dam/danish/about-
us/aarsrapporter/grundfos_annual_%20report_dk_2006_low.pdf 3.2.2012
Aarhus universitet:
http://467420.g.portal.aau.dk/GetAsset.action?contentId=3379030&assetId=3393012
5.2.2012
Grundfos prospect:
http://www.grundfos.com/content/dam/Global%20Site/About%20us/Grundfos_Sha
res/Prospekt%20Grundfos%20Holding%20AS%202011.pdf 6.2.2012
Byggeinformation A/S: Udviklingen indenfor byggebranchen:
http://www.pressport.dk/pressrelease/Byggeinformation-A-S-Udviklingen-indenfor-
byggebranchen-6977.aspx 9.2.2012
9.3 Indslag og artikler
Børsen: Grundfos tilbage på rekordkurs.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/191026/grundfos_er_tilbage_paa_rekor
dkurs.html 31.1.2012
Pedersen, Maria Berg Badstue: Kina skal være Grundfos’ andet hjemmemarked.
http://www.energy-
supply.dk/article/view/44425/kina_skal_vaere_grundfos_andet_hjemmemarked
1.2.2012
Politikken: Økonomisk vækst på over 11 procent i Kina.
http://politiken.dk/erhverv/ECE462400/oekonomisk-vaekst-paa-over-11-procent-i-
kina/ 2.2.2012
Børsen: Grundfos reducerer gælden
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/179614/grundfos_reducerer_gaelden.h
tml 3.2.2012
Eco:laborate: Markedsvilkår I Kina.
http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=12
29
10. Bilag
9.1 Bilag 1
Note 1 til regnskab – Nettoomsætning fordelt på regioner.
Kilde: http://magazines.grundfos.com/Grundfos/Annualreport/DK2010/ s. 62
31.1.2012
10.2 Bilag 2
Verdenskort med Grundfos’ afdelinger placeret.
Kilde: http://magazines.grundfos.com/Grundfos/Annualreport/DK2010/ s. 40-41
31.1.2012
10.3 Bilag 3
Samfundsøkonomiske nøgletal
Vækst i BNP i %
2006
2007
2008
2009
2010
Eurozonen
3,1
2,9
0,4
-4,1
1,8
Tyskland
3.7
3.3
1.1
-5.1
3.7
Kina
12.7
14.2
9.6
9.2
10.4
USA
2.7
1.9
-0.0
-3.5
3.0
Arbejdsløshed i %
2006
2007
2008
2009
2010
Eurozonen
8,5
7,6
7,6
9,6
10,1
Tyskland
10.3
8.6
7.5
7.7
6.5
Kina
4.1
4.0
3.8
4.3
3,8
USA
4.6
4.6
5.8
9.3
9.4
Inflation i %
2006
2007
2008
2009
2010
Eurozonen
2,2
2,1
3,3
0,3
1,6
Tyskland
1.6
2.3
2.6
0.3
1.1
30
Kina
1.5
4.8
5.9
-0.7
3.3
USA
3.2
2.9
3.8
-0.4
1.6
Kilde: www.worldbank.org + egen tilvirkning
http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2011/maj/foraarsprognose2011/
10.4 Bilag 4
Kinas eksportvækst udregnes efter venstre akse, men vækst i verdenshandlen og vækst i
industriproduktion udregnes efter højre akse.
Kilde:
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_1_kvartal_2009
/$file/kap07.htm
3.2.2012
31
10.6 Bilag 5
Resultatopgørelse og balance 2010
Kilde: http://magazines.grundfos.com/Grundfos/Annualreport/DK2010/
Dato: 4.2.2012
10.7 Bilag 6
Resultatopgørelse og balance 2009
Kilde: http://magazines.grundfos.com/Grundfos/aarsrapport2009/aarsrapport2009/
Dato: 4.2.2012
10.8 Bilag 7
Resultatopgørelse og balance 2008
Kilde: http://net.grundfos.com/doc/webnet/erez/annualreport2008/annualreport2008.html
Dato: 4.2.2012