Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Samfundsfag B
SRP – Integration i England 19/20-2009
1
Integration i England
3.b Studieretningsprojekt
Engelsk (A) og Samfundsfag (B)
19/12-2011
Abstract
United Kingdom has historically been a major colonial power and is now one of the most
multicultural nations in the world. England is therefore facing enormous problems with very
different cultures looking for identification and integration in the former well established English
society. This report deals with some of the numerous problems in England and focuses on the
process of integration - both at the individual and the society level. Information of integration
problems and integration policy of United Kingdom are given to underline the status of today. The
report also discusses theories of integration and identity and uses those theories in analyses of the
novel “The Buddha of Suburbia” written by Hanif Kureishi. The main character, Karim, is
searching for an identity, which is difficult since he is not sure whether to accept himself as an
Indian or an English man. The report focus on the analysis of Karim’s hunt for an identity and the
analysis is related to the theory of the “hierarchy of needs” developed by psychologist
Abraham Maslow. Finally, the analysis and results are included in a discussion of the political
possibilities of creating a better integration of foreigners in England.
SRP – Integration i England 19/20-2009
2
Indholdsfortegnelse
Forside………………………………………………………………………S.1
Abstract……………………………………………………………………..S. 2
Indholdsfortegnelse…………………………………………………………S. 3
Indledning…………………………………………………………………...S. 4
Redegørelse for integrationspolitik i nutidens England……………………..S. 5
Redegørelse for integrationsproblemer i nutidens England…………………S. 7
Redegørelse for integrationsteorier………………………………………….S. 9
Redegørelse for identitetsteorier……………………………………………..S. 10
Analyse af ”The Buddha of Suburbia”……………………………………….S. 12
- Indledning……………………………………………………………..S. 12
- Om romanen…………………………………………………………...S. 12
- Om Hanif Kureishi…………………………………………………….S. 13
- Komposition og identiteten i denne……………………………………S. 13
- Karims jagt på en identitet……………………………………………..S. 14
- Jamila har fundet en balance………………………………………...…S. 16
- Haroon og Anwar og den rene identitet………………………………..S. 16
- Perspektivering til Abraham Maslows behovspyramide………………S. 17
Diskussion …………………………………………………………………....S. 18
Konklusion………………………………………………………………...…..S. 23
SRP – Integration i England 19/20-2009
3
Indledning
"Solen går aldrig ned over det britiske imperium.” Sådan lød det i 1920, da den engelske
kolonimagt strakte sig over 33 mio. km² og omfattede en fjerdedel af jordens befolkning. Efter
denne storhedstid blev kolonierne løbende selvstændige og flere af dem blev i den forbindelse
medlem af Det Britiske Statssamfund – ”The Commonwealth of Nations.”
1
Mellem 1950 - 60
havde alle statsborgere i lande, der var en del af ”The Commenwealth of Nations”, også et engelsk
statsborgerskab, og fik dermed fri mulighed for at bosætte sig i England. En enorm tilstrømning af
folk til England i denne periode var med til at skabe den meget forskellige sammensætning af den
engelske befolkning, som man oplever i dag. Mellem 1950-60 havde England også problemer med
at besætte jobs på produktionsvirksomheder, og især asiatere og caribiere drog til England, hvor de
besatte disse jobs. I dag udgør indvandrere 8 % af Englands befolkning, og er med til at gøre
England til et af de mest multikulturelle lande i verden.
I sommeren 2001 var byerne Burnley, Oldham og Bradford vidne til en ”multikulturel tragedie.”
2
Raceuroligheder med vold, plyndring og hærværk stod på flere dage. Ti år senere, i sommeren
2011, var England igen vært for lignende uroligheder. Denne gang var det værst i Tottenham,
Brixton og Hackney, som ligesom de førstnævnte er byer med en høj indvandrerprocent.
Med disse historier i baghovedet, er det fristende at spørge: ”Hvordan går det med integration af
indvandrere i England? I min opgave redegør jeg for integrationspolitik i nutidens England og de
integrationsproblemer det multikulturelle England står midt i. I besvarelsen inddrager jeg
integrations – og identitetsteorier. Identitetsteorierne bruger jeg i min analyse af ”The Buddha of
Suburbia”, hvor jeg med udgangspunkt i hovedpersonen Karim, sætter fokus på forholdet mellem
race og identitet. Jeg perspektiverer kort til psykologen Abraham Maslow’s behovspyramide og
afslutningsvis inddrager jeg integrationsteorierne i en diskussion af mulighederne for at fremme
integrationen i England.
Til at belyse emnet bedst muligt, har jeg valgt fagene engelsk og samfundsfag. Faget engelsk giver
mulighed for at dykke ned i det enkelte individ og observere hvordan dette forholder sig under
integrationen. Dertil supplerer samfundsfag godt, fordi faget giver mulighed for et større og mere
generelt perspektiv, ligesom samfundsfag gør det muligt at inddrage statistikker og data.
1
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwealth/Det_Br
itiske_Imperium
2
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE59306/den-multikulturelle-tragedie/
SRP – Integration i England 19/20-2009
4
Redegørelse for integrationspolitik i nutidens England
De seneste 30 år har den engelske regering strammet reglerne for indvandringen markant i ønsket
om at få den årlige nettoindvandring på 252.000 mennesker årligt ned på 100.000 årligt.Reglerne
omkring det britiske statsborgerskab blev lavet om i1981. ”Loven fjernede den automatiske
indrejsetilladelse til GB for oversøiske statsborgere.”
3
. I 1993 gik procenten for afviste asylansøgere
fra 14 % til 80 %. For at opnå opholdstilladelse skal man passe ind i en af kategorierne:
familiesammenførte, flygtninge, eller arbejdere, der kan udfylde jobs, englænderne ikke kan
besætte. For alle gælder det, at de skal tage en engelsksproget test omhandlende England. Er
ansøgerens sprogfærdigheder ikke tilstrækkelige, gives der undervisning i sprog og kultur. Er man
født i England, af forældre med engelsk statsborgerskab, opnås dette statsborgerskab automatisk. Et
barn født i England af forældre uden statsborgerskab kan opnå det samme ved at leve sine ti første
år i England uden at forlade landet i 90 dage på samme år. For at opnå statsborgerskab skal man
sværge troskabsed overfor staten og dronningen. Efter at have levet fem år i England, hvoraf det
sidste har været i besiddelse af permanent opholdstilladelse, opnås der statsborgerskab. Drejer det
sig om sammenføring med ægtefælle reduceres tiden til tre år. Sammenføring med ægtefælle kan
opnås på to måder. Har et par, hvoraf den ene har statsborgerskab, været gift fire år udenfor
England, kan ægtefællen få permanent opholdstilladelse ved ankomsten. Er dette ikke tilfældet, er
kravet, at ægtefællen er fyldt 18 og familiesammenførte er over 16 år. Ægtefællen får opholds- og
arbejdstilladelse i to år. Hvis parret stadig er gift efter to år, kan der søges om permanent
opholdstilladelse. For sammenføring af kærester og forlovede, gælder samme regler. For kærester
skal der dog kunne dokumenteres at parterne ikke er i forhold med andre, mens forlovede skal indgå
ægteskab indenfor et halvt år. Der gives permanent opholdstilladelse til børn, hvor hele
forældremyndigheden befinder sig i England. Børn, der følges med en sammenført ægtefælle, følger
samme regler som denne. Familiemedlemmer over 65 kan opnå permanent opholdstilladelse ved
ankomst til Enlgand. I 2001 blev der foretaget 56.820 familiesammenføringer.
Går en ansøger ind under flygtningebetegnelsen opnår pågældende permanent opholds- og
arbejdstilladelse og modtager samtidig sociale ydelser. For de der ikke betegnes som flygtninge,
3
”Udlændinge – og integrationspolitik i syv forskellige lande SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra Tænketanken om
udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.” af Hans Hansen, Garbi Schmidt, Karen Magrete Dahl og Sergi Vidal
Torre. Meget af afsnittet bygger på denne kilde.
SRP – Integration i England 19/20-2009
5
men for hvem det at blive sendt hjem betyder totur, mord eller lignende findes kategorien
”Humanitarian protection.” Her opnås opholds- og arbejdstilladelse i tre år samt sociale ydelser.
Efter tre år kan der ansøges om tre års forlængelse. Efter de sammenlagte seks år kan der søges om
permanent opholdstilladelse. Går en ansøger ikke ind under overstående kategorier, og alligevel
ikke kan vende tilbage til sit hjemland findes en kategori for særlige tilfælde kaldt ”discretionary
leave”. Her er reglerne de samme som ved ”Humanitarian protection”. For at opnå opholdstilladelse
skal man have afsonet eventuelle straffe, og seriekriminelle er ikke velkomne. Hvis en økonomisk
indvandrer (jf. Tiersystem længere nede) mister job, mister denne også sin opholdstilladelse. På
samme måde kan indvandrere med opholdstilladelse hjemsendes ved alvorlige forbrydelser.
Indvandrere skal vente en fem-årig periode før de kan søge om permanent opholdstilladelse. Denne
periode skal gøres hård, siger Liam Byrne i 2008. Folk, der kommer for at være sammen med en
ægtefælle, må vente i tre år. De, der hurtigt integrerer sig, f.eks. gennem arbejde eller frivilligt
arbejde, belønnes, mens de, der udfører kriminalitet inden for de fem år, straffes. Dette foregår ved
at forlænge – eller korte ventetiden. De indvandrere der vil have behov for at bruge mange
offentlige services, f.eks. børn og gamle skal betale skat til” British Trust fund”. Disse penge skal
bruges til at forbedre integrationen bl.a. gennem uddannelse og boliger.
Den engelske regering forsøger at få personer med højere uddannelser til landet, og har derfor
mellem 2008 og 2010 udarbejdet et pointsystem i fem led. Points opnås bla. ved alder,
kvalifikationer, sponsorater til betaling af ophold og evt. studie, sprogfærdigheder, midler til at
’overleve’ osv. Disse led gælder entreprenører, investorer, studiearbejdere, specielle talenter, folk
med mulighed for at udfylde jobs englænderne ikke selv kan udfylde, studerende, midlertidige
arbejdere og mobile unge. I bilag 1 er beskrevet, hvad der kræves af disse ansøgere og hvor længe
deres opholdstilladelse varer. Led 1, 2 og 4 giver mulighed for at skifte til et andet led. 1 og 2 kan
føre til permanent opholdstilladelse. Har man med positiv feedback ansøgt for led 1, 2, 4 eller 5,
kan man, når den gældende periode er udløbet, søge udvidet opholdstilladelse og dermed modtage
et identitetskort for personer med anden nationalitet, kaldet ’biometric residence permit’. Dette
gælder også, hvis man ønsker ægteskab med en, der har permanent opholdstilladelse, hvis man er
akademiker, husholderske, business-repræsentant.
For at forbedre integrationen vil integrationsministeriet arbejde sammen med flere dele af
regeringen for at opnå en bedre indgangsvinkel, samt bedre data om integration. Der skal sikres
SRP – Integration i England 19/20-2009
6
adgang til offentlige midler, tales problemer om samfundets sammenhængskraft og integration af
indvandrere, hvilket vil hjælpes på vej af lokale myndigheders råd. Der er gennem de sidste tyve år
blevet taget en række initiativer for at fremme integrationen, som er beskrevet i bilag 2 (jf. bilag 2).
Gør rede for integrationsproblemer i England
”Et skræmmeeksempel”
4
sådan kalder den danske beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen,
Englands håndtering af integrationen. Den britiske debattør, Douglas Murray, er enig og mener, at
integrationen er forsvundet under høflig tolerance. Han mener, at indvandrere ikke har mulighed for
at finde det England, de skal integrere sig i. Det er forsvundet under andre kulturer. Han siger;
”Man kan ikke integrere folk ind i ingenting.”
5
Parallelsamfund er et typisk syn i England. Bl.a. i
byen Oldham er dette tydeligt. ”I visse boligområder er 100 procent af beboerne pakistanere, i andre
100 % bangladeshere”.
6
Også om byen Birmingham skriver han: ”Her kan man spise, arbejde, gifte
sig, få børn og dø og blive begravet på præcis sammen vis som i en middelstor pakistansk by. Og
uden nævneværdig kontakt med det britiske samfund.”
7
Sat på spidsen er altså muligt at leve sit liv,
som man ville have gjort det i Indien, i Pakistan, Bangladesh osv., uden at bemærke at man fysisk er
flyttet længere mod nord. En ung muslim i England, der netop har deltaget i et møde med en
undersøgelseskommission nedsat af regeringen, udtaler til Jyllands-Posten: ”Når jeg forlader dette
møde med jer, tager jeg hjem, og jeg kommer ikke til at se et andet hvidt ansigt, før jeg kommer her
igen til næste møde.”
8
Ovenstående eksempler ligger langt fra beskrivelsen af integration der lyder: ”At gøre hel.”
9
Man
kan frygte, at det netop er denne afstand mellem eksempler og integration, der har været baggrund
for de mange optøjer og terror i England, vi har været vidne til de sidste år. Da London den 7. juli
2005 blev ramt af terror, var gerningsmændene fire muslimer, hvor tre af dem var opvokset i
London. Religion er et fast holdepunkt, når man vokser op i et England splittet mellem kulturer.
Netop religion er et stort problem for integrationen i England. For i et multikulturelt samfund får
alle religioner fri udfoldelse. Om dette siger Douglas Morray: ”I stedet for at behandle indvandrerne
4
Avisartikel: ”Ambassadør: Vær britisk”, af Orla Borg Jyllands-Posten. - Sektion 1 (østudgave), s. 7: ill.
5
Avisartikel: ”Vores kultur er bedre end deres”, af Kasper Ly Netterstrøm Politiken. - Sektion 3, s. 5: ill.
6
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - – (østudgave) s.7-11: ill.
7
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2007/Islam%20i%20Europa/212706.htm
8
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill
9
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=integration&search=S%C3%B8g
SRP – Integration i England 19/20-2009
7
som briter, har man behandlet dem som muslimer, og på den måde har man forstærket deres
kulturelle særheder.”
10
Problemerne opstår, når muslimer ønsker ”særlige bederum i offentlige
bygninger, halalkød i skolekantinerne, og kvinders ret til at bære slør”
11
. Men hvor skal grænsen
sættes, når man er multikulturel og giver plads til alle? Et ønske fra muslimerne har bl.a. været en
shariadomstol, hvilket nu er blevet oprettet. ”De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i
sager om bl.a. skilsmisse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold”
12
. Integrationen slår fejl,
når man kan leve et liv i samme land under forskellige love. Og ikke dele en bid af en national
identitet. Jyllands-Posten skriver om muslimske Nanu Miash: ”Det handler om at finde sin
identitet.” ”Nanu Miahs identitet ligger ikke hos det britiske samfund.”
13
Men for at opnå britisk
identitet må man kende til den. Man må have den forklaret. ”De unge mænd føler mistro fra
regeringens side…Og så tænker de: Nå, så må vi hellere lede efter nogle andre, vi skal støtte os til –
og det fører dem til islam. I værste tilfælde kan det føre i retningen af ekstremisme.”
14
Dette er
netop den retning Nuna Miahs har fulgt. Han udtaler: Islam har givet mig en indre ro – en retning i
livet.”
15
For ikke at skubbe unge mænd ud i ekstremisme er accept vigtig. Og de mener ikke, de
møder respekt fra det britiske samfund. Om dette udtaler Nanu Miah: ”Jeg føler mig ikke accepteret
i det britiske samfund. Jeg får den dér følelse, når jeg ser et indslag på tv, at briterne ikke kan lide
ideen om, at vi er her. Bomberne den 7. juli 2005 fik en enorm effekt på samfundet her. Muslimer
følte sig fra da af under anklage for at være terrorister… De unger forsøger at blive accepteret af det
britiske samfund. Men de kan ikke komme ind på diskotekerne, og de kan ikke få arbejde. Vi føler
os diskriminerede, og at vi ikke kan få samme muligheder som de hvide briter.”
16
Netop arbejdsløsheden, han omtaler, er et produkt af en problemfyldt integration. Figur 01 bilag 2
viser, at arbejdsløsheden er størst i de områder, hvor der bor flest indvandrere. Der er altså færre af
anden etnisk baggrund end englændere, der er i job. En del af problemet er at få indvandrerne til at
aktivere sig i et samfund, hvor de ikke kender sproget og de kulturelle normer til fulde. Desuden er
den offentlige transport en mangelvare i de udsatte bydele, og mange har problemer med at komme
frem og tilbage fra jobs. Men samfundet har også problemer med at tage lige godt imod jobsøgende
indvandrere og englændere. Jyllands-Posten skriver om Muhammed Shahid. ”Selvom han
10
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
11
Avisartikel: ”Ambassadør: Vær britisk”, af Orla Borg Jyllands-Posten. - Sektion 1 (østudgave), s. 7: ill.
12
http://www.information.dk/166028
13
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
14
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
15
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
16
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
SRP – Integration i England 19/20-2009
8
færdiggjorde sin uddannelse som master i grafisk design for syv-otte måneder siden – med de
højeste karakter i klassen – han har ikke fået job.”
17
Dette får ham til at søge væk fra det britiske
fællesskab og mod et andet – islam. Ekstremister inden for islam kan være med til at forklare,
hvorfor kriminaliteten er højere blandt indvandrere end blandt englændere. (Jf. figur 02 og 03, bilag
3.) Derudover kan den høje racisme (jf. bilag 4, figur 04) medvirke til at indvandrere føler sig
udstødt eller diskrimineret. Dette kan skabe både vrede og ligegyldighed overfor samfundet. De, der
er flygtet, kan have ar på sjælen grundet krig, vold og lignende, der fører til kriminalitet. Disse ar
kan også føre til en mangelfuld opvækst med en svækket forældreevne, der igen kan gøre deres
børn til mindre kompetente borgere.
Integrationsteorier
Når vi snakker integration af indvandrere findes der tre overordnede teorier. Disse dækker over
forskellige måder at gribe integration af indvandrere an på
Assimilationsteorien går på, at minoritetskulturen (indvandrerkulturen) skal opgive egne værdier
og overtage majoritetskulturens (den oprindelige kultur). Assimilation ” er med andre ord at skabe
et kulturelt homogent samfund via en ensidig assimilation af indvandrerne.”
18
Eventuelle konflikter
under integration vil ifølge denne integrationsteori skyldes kulturelle forskelle. Individet er i fokus
frem for gruppen, og ”individet fra minoritetskulturen ligestilles med individet fra
majoritetskulturen med hensyn til rettigheder og pligter i samfundet, men på majoritetskulturens
præmisser.”
19
Figur 05, bilag 4 viser, hvordan indvandreren ikke har mulighed for at medbringe
egen kultur, og samfundsstrukturen forbliver uændret. ”Strategien [går] her ud på, at man -
billedligt talt - tog en stor gryde, fyrede kraftigt under den, puttede alle folk ned i den og rørte
grundigt og længe rundt”
20
Resultatet bliver derfor en uændret samfundsstruktur med borgere med
samme sprog, værdiger og normer.
Segregationsteorien er assimilationsteoriens modsætning. Her ønskes etniske grupper adskilt og
isoleret. Modsat assimilationsteorien opstår konflikter, ifølge segregationsteorien, af biologiske
forskelle. Konfliktløsningen vil derfor forgå ved adskillelse af racer. Segregation kan både opstå
17
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
18
Ovenstående
19
Ovenstående
20
Ovenstående
SRP – Integration i England 19/20-2009
9
frivilligt og ufrivilligt. Et eksempel på ufrivillig segregation er apartheid med sin påbegyndelse i
Sydafrika i 1950. Mere indirekte opstår ufrivillig segregation ved ghettodannelser grundet
boligpriser. Frivillig segregation opstår, når en bestemt etnisk gruppe samles i ønsket om at bevare
egne værdier og kultur. jf. bilag 4, figur 06, hvor det ses, hvordan A og C forbliver uændret,
selvom B støder til.
Integrationsteorien, også kaldt pluralistisk integration og gensidig integration, går på at skabe en
fælles kultur med mulighed for at etniske grupper kan bevare dele af deres egen kultur. Figuren (jf.
bilag 4, figur 07) viser, hvordan målet er at opnå en samfundsstruktur, der både er tilpasset A og B.
Dette er altså en gensidig tilpasning fra både A og B. Man kan her tale om dobbelt integration, hvor
individet både integrerer sig i sin egen og i den ’udefrakommende’ kultur. Denne er mest brugbar i
forhold til integration.
21
Identitetsteorier
Når man som ung indvandrer kommer til et nyt land, står man overfor tre identitetsvalg. Sådan
mener den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen, der har udviklet og redegjort for de tre
identitetsvalg.
Den rene identitet: Der sættes regler om det ’rigtige’ liv. Ved at leve efter disse skabes der ro og
orden i tilværelsen. Disse regler er bygget om en frygt mod majoritetssamfundet og identitet dannes
ud fra kontrast til denne. ”Det er gennem at være forskellig fra andre etniske grupper, at man kan
være et autentisk menneske…”
22
Desuden skaber enighed om disse regler et gruppetilhørsforhold.
Dette danner parallelsamfund, der hæmmer integrationen. Fundamentalisme vil oftest findes hos
folk, der har valgt den rene identitet.
Bindestregsidentitet: Bindestregen fungerer som en bro mellem to identiteter. Dette kan f.eks.
være nødvendigt for en ung, der lever som traditionel muslim hjemme, men går til fødselsdag og
spiser middag under ramadanen. Denne må bære to identiteter til forskellige forums.
21
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701
22
’Ungdomssociologi’, Columbus, 2001, 2.udgave, 2. oplag, af Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld
Mazanti Sørensen. s.233, spalte 1, l.15-17 Afsnittet er inspireret af denne kilde.
SRP – Integration i England 19/20-2009
10
Den kreolske identitet: Unge, der har valgt denne identitet, har mulighed for at blande nyt og
gammelt i én identitet. ”Den kreolske blanding ses f.eks. hos unge, der er muslimer, men som også
drikker øl og spiser svinekød.”
23
Antropologen Yvonne Mørck kalder bærer af denne identitet for
”bindestregsdanskere”. Forskere kalder også dette fænomen en hybridkultur. Det er altså muligt at
krydse, hvad man vil. ”…man erstatter en enten-eller-position med en både-og-position.”
24
Eriksen er af den overbevisning, at en tilflytter burde ankomme med den rene identitet, løsne op og
gå til bindestregsidentiteten for til sidst at bære den kreolske identitet. Dog påpeger han, at det oftest
er omvendt: At mange unge oplever ikke at blive anset som indfødte, selvom deres forældre har
taget majoritetskultur - og normer til sig.. En typisk reaktion herpå er at tage den rene identitet til
sig.
Man kan altså få opholdtilladelse i England på flere måder. Enten på sporet med flygtninge og
familiesammenføringer eller på sporet for økonomiske arbejdere. Englands integration bliver kaldt
et skræmmeeksempel. Denne titel kan selvfølgelig diskuteres, men Englands integrationspolitik har
ført en række problemer med sig. Herunder parallelsamfund, høj arbejdsløshed og lavt
uddannelsesniveau blandt indvandrere, udbredt racisme samt indvandrere - f.eks. nogle muslimer -
der lever under egne regler og ikke føler sig som englænder.
23
Ovenstående, s.233, spalte 2, l.20-22
24
’Ungdomssociologi’, Columbus, 2001, 2.udgave, 2. oplag, af Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld
Mazanti Sørensen. s. 235, spalte 1, 1.4-5
SRP – Integration i England 19/20-2009
11
The Buddha of Suburbia
Indledning
“My name is Karim Amir, and I am an Englishman born and bred, almost.”
25
Romanen første
sætning slår temaet an. Det er netop dette ”næsten”, der er romanens omdrejningspunkt. Hvordan
kan man nogensinde leve op til at være næsten noget? Man må holde øjnene stift rettet for at
balancere mellem de to kulturer, hvoraf man genkender dele af sig selv. Men hvad skal øjnene være
rettet mod? Identiteten skabes af at høre til i noget. En fodboldklub, et band, en tøjsstil. Inden vi
begiver os ud i dette valg, har vi trygt bag os en stor del af vores identitet – vores nationalitet. Det at
kunne sige ”jeg hører til i Danmark.” Når denne trygge baggrund former sig til et spørgsmål er det
umuligt at bygge ovenpå. Karim, romanens indisk-engelske hovedperson, kender til denne
splittelse. Han hører til i et indisk fællesskab. Han hører til i England, hvor han bor. Men mest hører
han ikke til nogen steder. Han spiser dalbhat, mens han lytter til engelske bands som The Who og
Pink Floyd. Han bliver konstant konfronteret med sin udskillelse fra det samfund han lever i.
”Shitface and Carryface”
26
er vanelige tilnavne og ”Every day [he] considered [him]self lucky to
get home from school without serious injury.”
27
Om romanen
The Buddha of Suburbia fra 1990 er en samtidsroman, der også indeholder dannelsesromanstræk.
Romanen er centreret om hovedpersonen, den engelsk-indinske Karims identitet og udvikling. Vi
får som læsere lov at følge ham fra han er 17 til han er først i 20’erne. I disse år bevæger han sig
mellem forstæderne, London, den indiske – og den engelske del af ham selv. Roman er skrevet i 1.
person og fortælles fast af Karim. Som læsere får vi del i alle hans tanker, hvilket giver en klar
fornemmelse af hans sindsstemninger. Gennem hans tanker og samtaler får læseren et tydeligt
billede af romanens andre karakterer. Ofte er der et forbillede tilstede i dannelsesromanerne, hvilket
vi også finder i ”The Buddha of Suburbia.” Romanen sætter fokus på det at være splittet imellem to
kulturer. De år, som læseren får indblik i, bruger Karim på at søge en identitet, der kan placere ham
roligt mellem de to kulturer der splitter ham. Kan kæmper for at finde en ro i det kreolske
identitetsvalg.
25
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.3 l.1-2
26
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.63 l.5
27
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.63 l.18-19
SRP – Integration i England 19/20-2009
12
Hanif Kureishi
Selvom Hanif Kureishi bruger Kamir som stemme, har han plantet en del af sig selv i sin karakter.
Dette giver romanen realværdi. Kureishis far immigrerede fra Indien under delingen i 1947 og
arbejdede på den pakistanske ambassade i London, mens hans mor var engelsk. Ligesom Kamir, har
Hanif haft racismen helt tæt på livet: ”Hanif Kureishi voksede op i bydelen Bromley, og her måtte
han snart erkende, at hans hudfarve var af stor interesse for en hel del af Bromleys beboere.
»Paki!«, råbte ungerne på gaden. Flere af lærerne var udtalt racistiske. En af dem døbte således
Hanif for Paki-Pete.”
28
Ligesom Karim har han oplevet splittelsen af at være ”an englishman born
and bred, almost.”
29
Rockmusikken spiller også en stor rolle for Kureishi, og især Prince har optaget
plads i ham. ”Fordi den lille prins prøvede at spænde over splittelserne mellem sort og hvid og
mand og kvinde. Splittelser, som Kureishi selv skrev om.”
30
Kureishi voksede også op i
forstæderne, men flyttede til London for at udleve sine drømme om at skrive teater. Ligesom det er
beskrevet i romanen, var London mulighedernes by for Kureishi. Også teatermiljøet drager en
parallel til Kureishis eget liv. ”Kureishi trækker med besk ironi og sort humor på sin egen erfaring
som brite af pakistansk herkomst.”
31
Dette ses i citatet: “He lived in a bad world in nice old
England.”
32
Komposition og identiteten i denne
Englands multikulturelle segregation og herunder den vedvarende klassestruktur bliver behandlet i
romanen. De sociale klasser lader sig opdele efter erhverv, accent, indkomst og også adresse,
hvilket gør dem til medspiller i identitetsdannelsen. ”…Britons are surprisingly alert to class – both
their own and that of others. And they still think class is sticky…More than two-thirds think neither
they nor their children will leave the class they were born into.”
33
I romanen er skellet mellem
forstæderne og det indre London stor. Under Karims forstadsliv har han et stærkt ønske om at rejse
til London og bryde ud af sin rolle som forstadsindvandrer. ”There were thousand of black people ,
28
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE22091/englaender-helt-igennem-naesten/
29
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited S.1 l.1
30
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE22091/englaender-helt-igennem-naesten/
31
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_efter_1945/Ha
nif_Kureishi
32
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited s. 201, l.13
33
What’s up, Britain? Landeområdet Storbritannien, Gyldendal, 1.udgave, 1.oplæg 2008 s.64 l. 15-18
SRP – Integration i England 19/20-2009
13
so I wouldn’t feel exposed”.
34
Han er “from the South London suburbs and going somewhere.”
35
Som læsere oplever vi forstæderne i Karims første hjem, i Jamilias, Karims barndomsvenindes og
hendes forældres hjem, og senere i hendes kollektiv. Kureishi skriver følgende om forstæderne:
”Here the unemployed were walking the streets with nowhere else to go, the men in dirty coats and
the women in old shoes without stockings.
36
Forstæderne er hjemsted for proletariatet, mens
London bliver beskrevet som ”brigth, fast and brilliant”
37
. London er beskrevet som musikkens,
kærlighedens og mulighedernes by. Mens vold og rastløshed er typisk og ”Passion [is] at a
premium”
38
i forstæderne.
Selvom Karim hovedsagligt har taget det kreolske identitetsvalg, giver de forskellige livsformer i de
forskellige bydele ham en del af bindestregsidentiten. En bindestreg mellem klasser. Forskellige
klasser der giver forskellige identiteter. I London bliver han en del af den høje middelklasse. Han
får succes og berømmelse, oplever ægte kærlighed for første gang. Han lever i det Jamila vil kalde
en ”uvirkelige verden”. Ligesom han gør, da han besøger Charlie, sin fars kærestes søn, i New
York. Selv om Karim i London bor ved sin Indiske far, lever han sit liv mere engelsk her. Ved at
besøge Jamila falder han ind i den indiske virkelighed i den lave middelklasse. Med tvangsægteskab
og forstadsliv under trangere kår. Jamila beskriver forstæderne som den virkelige verden. ”…the
world of ordinary people and the shit they have to deal with – unemployment, bad housing,
boredom.”
39
Geografisk flytter Kamir fra Sydlondon til Midtlondon, men også på den sociale
rangstige flytter han sig længere nord.
Karims jagt på en identitet
Selvom det kreolske identitetsvalg er at fortrække i forhold til integrationen
40
, da det giver
mulighed for to kulturer uden grænser i samme menneske, kan dette være et svært valg for den
enkelte. Karim er indisk. Han er heteroseksuel. Karim er engelsk. Han er homoseksuel. Samtidig er
han ingen af delene. Denne rodløshed gør ham rastløs: ”I sat there in his cavernous flat for a while;
I walked around; I listened to a Captain Beefheart track, ‘Dropout Boogie’, until it drove me mad; I
34
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.121 l.25-26
35
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited S.3 l.4-6
36
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.223 l.34-36
37
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.126, l.12
38
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.195 l. 7
39
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 195 l. 14-15
40
Inspiration: http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701
SRP – Integration i England 19/20-2009
14
sat down again; And then I went out.”
41
Rastløsheden sender ham ud på en jagt efter en identitet,
han kan finde ro i. Denne jagt er forvirrende og sløret og hans interesse falder på ting, der kan
hjælpe ham til at flygte fra den. Han dropper ud af skolen og stoffer, eksperimenterende musik – og
sex, bliver det eneste, der fylder og giver mening. ”I wanted to live always this intensely:
mysticism, alcoho, seksual promise, clever people and drugs.”
42
Hans seksuelle oplevelser sker
med piger og drenge, han ikke har noget specielt forhold til. Generelt er Karim ikke tæt knyttet til
noget. Formodentlig fordi han ikke ved, hvem han er, og hvad han kan give folk. Han er bange for
at skuffe og synes hele tiden, han skuffer sig selv. ”…my depression and self-hatred, my desire to
mutilate myself with broken bottles, and numbness and crying fits…went on and on.”
43
Først da
han bliver en del af skuespillergruppen og møder sin kæreste Eleanor, oplever han at elske.
Formodentligt tør han nu. Fordi han er en del af noget. Han kan kalde sig noget konkret, skuespiller.
Karim flytter til London, han bliver skuespiller. ”I loved the hard work and being with the ten other
actors, in the pub, in the café, belonging to the group.”
44
Det er en ro, han ikke har mulighed for at
nyde længe. Trods han har fundet en plads i den glitrende storby, bliver han alligevel konstant
konfronteret med sin adskillelse, da det netop er denne adskillelse, hans roller er koncentreret
omkring. Han bliver tvunget til at udstille den del af ham, der skiller sig ud fra publikummet: ”Now
do the accent.”
45
Instruktørens kommando får ham til at indse, at han aldrig vil kunne slippe sin
indiske del. Han indser også, at hans plads i de højere klasser, i teatermiljøet, skyldes, at han kan
spille inder så autentisk. ”I wanted to run out of the room, back to South London, where I belonged,
put of which I had wrongly and arrogantly stepped.”
46
En vigtig del af identitetsdannelsen er at kunne spejle sig i andre. For at opnå et fast holdepunkt,
noget ”rigtigt”, kan der her opstå forbilleder, hvor spejlingen ønskes total. Med et forbillede har
man en idé om, hvordan man lever ”rigtigt”. Ligesom hvis man tager det rene identitetsvalg, hvor
eksempelvis koranen har opsat retningslinjer for det ”rette liv”. I romanen har Karim to forbilleder,
hans far og Charlie, han forestiller sig kan hjælpe ham til en selvforståelse. Hans far er i samme
situation som han; splittet mellem to verdner. På bogens første sider, inviterer Karim sig selv med
41
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 271 l. 3.6
42
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 15 l.5-7
43
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.249 l. 36-39
44
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 145 l. 21-22
45
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 147 l. 29
46
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 148 l.15
SRP – Integration i England 19/20-2009
15
til en aften, hvor hans far skal ”speak of one or two aspects of Oriental philosophy.”
47
Karim klæder
sig indisk på og tager med sin indiske far ud for at tale om indisk filosofi. Dette skaber en tryghed.
Han kalder sin far ”God”
48
. Han er så afhængig af sit forbillede, at han holder på hemmeligheden
om at faderen påbegynder en affære samme aften. Senere i romanen bliver Karim skuffet, da han
opdager, at tilværelsen også er svær, og fuld af spørgsmål for faderen. Han kan ikke engang finde
ud af basale ting, som at lave en kop te. ”I despised him…I began to think that the admiration I’d
had for him as kid was baseless...I no longer wanted to be like him. I was angry. He’d let me down
in some way.”
49
Charlie bliver hans forbillede på hans flugt, på hans jagt efter grænser. For Karim
er Charlie det ideelle menneske, der lever det ideelle liv. ”I coveted his talents, face, style. I wanted
to wake up with them all transferred to me.”
50
Men efter mødet med Eleanor, virker de
eksperimenter, Charlie står for, mindre meningsfulde. ”I didn’t love Charlie anymore...He didn’t
interest me at all. I’d moved beyond him, discovering myself trough what I rejected. He seemed
merely foolish to me.”
51
Det går op for Karim, at han ikke finder sig selv i flugten. Desuden går det
op for ham, at også Charlie er i en desperat søgen. Det er typisk for unge at spejle sig i det samfund,
de lever i. Trods det er vanskeligt for Karim i forhold til sin splittelse, lader han sig alligevel
inspirere af 1970’ernes punkbølge og skifter farvestrålende indiske tørklæder ud med nitter.
Jamila har fundet en balance
Jamila er ikke et forbillede for Karim i den forstand, at han vil leve, som hun gør det. Men hun er en
fast støtte for en forvirret Karim i gennem hele romanen. Han omtaler hende som den stærkeste og
klogeste, han kender, og han beundrer hende meget. Denne beundring grunder især i, at Jamila har
fundet en balance mellem sin indiske og engelske identitet. Hun har identificeret sig som en del af
”det lavere samfund” og kæmper for sine rettigheder her.
Haroon og Anwar og den rene identitet
Selvom Haroon, Kamirs far, har boet i England i 20 år, har han stadig bibeholdt noget af sin indiske
identitet. ”He stumbled around the place like an Indeian just off the boat”
52
, ”wearing a red and gold
47
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 5 l. 36-37
48
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 21 l.18
49
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 194 l.4-6, 8-9
50
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 15 l.12-14
51
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 255 l. 27,28-30
52
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 7 l. 17
SRP – Integration i England 19/20-2009
16
waistcoat and Indian pyjamas”
53
og han ynder at spise”a packet of kebabs and chapatis”
54
. Han er i
et indisk forhold til sin kone, i den forstand at hun opvarter ham på alle fronter. Der udover udfører
og underviser han i ”the mystic arts”
55
. Samtidig er han kærester med to forskellige engelske
kvinder og arbejder på engelsk kontor. I denne tilstand har han taget det kreolske identitetsvalg. Jo
ældre han bliver, jo længere bevæger han sig mod det rene identitetsvalg. ”I have lived in west for
the most of my life, and I will die here, yet I remain to all intens and purposes an Indian man. I will
never be anything but an Indian.”
56
Hans indiske selvfølelse er et produkt af, at det går op for ham,
at omverdenen altid vil se ham som inder. Han oplever racisme på sit job og siger dette op for at
koncentrere sig om buddhismen. ”We old Indians come to like this England less and less and we
return to an imagined India.”
57
Også Karims onkel foretager dette indentitetsskift: ”Now, as they
aged and seemed settled here, Anwar and Dad appearad to be returning internally to India, or at
least to be resisting the English here.”
58
Selvom Anwar, Karims onkel, gennem de sidste 20 år har
spist flæske-pie, tager han i en høj alder det rene identitetsvalg, der gør ham så fundamentalistisk, at
han ikke spiser flere dage, for at få sin datter tvangsgift. ”It was certainly bizarre, Uncle Anwar
behaving like a Muslim. I’d never known him believing in anything before”.
59
Perspektivering til Abraham Maslows behovspyramide
Den amerikanske psykolog Abraham Maslow, har i 1943 opstillet "A Theory of Human
Motivation". Pyramiden (jf. bilag 5, figur 8) viser hvad der er nødvendigt for at gøre mennesket
motiveret. Behovet for at høre til optræder i tredje linje, hvilket placerer den under kategorien
”mangelbehov”. ”Hvis disse behov ikke opfyldes, fyldes man med angst, uro og frustration - og vil
søge at opfylde dem.”
60
Pyramiden viser altså, at mennesket har behov for at elske, føle sig elske og
føle en høre-til-følelse for at kunne præstere noget, realisere sig selv og sine muligheder. Teorien
passer godt på Karim, hvis endeløse jagt på sig selv forårsager en depression, og han mister
motivationen for at leve: ”…my inability to get out of bed for days and days, the feeling of the
world moving in to crush me, went on and on”
61
Alt omkring ham mister den betydning, han end
ikke kender og han bliver nærmest følelsesløs: ”…most of the time I felt nothing; I’d never felt so
53
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 31 l. 17
54
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 3 l.22-23
55
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 12 l. 22
56
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 263 l.34-36
57
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 74 l.4-5
58
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 64 l. 26-28
59
”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 64 l. 3-4
60
http://neft.dk/maslow.htm
61
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 249 l. 38-39
SRP – Integration i England 19/20-2009
17
much nothing before.”
62
“It was as if I’d suddenly discovered something I was good at, and I to
practise it nonstop.”
63
På bogens sidste sider vender denne sindstilstand: Han har fået et fast job i en
TV-serie. Han vil opnå succes. Det at have et fast job giver ham en høre-til-følelese, der giver ham
mulighed for at udfolde sig kreativt og opnå og føle succes.
Karim finder det, han ønsker at lade sine øjne hvile på. Han finder et holdepunkt, der kan give ham
en balance i hans tilværelse som ”næsten.” Og til trods for hans national identitet nok altid vil ligne
et spørgsmålstegn, har han fundet noget at kalde sig. Nemlig skuespiller. Han har fået accept af det
samfund han lever i, hvilket gør det muligt for ham at give ham selv accept. På romanens sidste side
har Karim inviteret sin indiske far og engelske mor til middag. Hvor det kreolske identitetsvalg
tidligere har betydet ”enten-eller”, er det nu lykkedes ham ar opnå ”både-og”. Han har fundet en
fred i sin splittelse, der gør det muligt for ham at samle de to dele af ham, til at fejre hans succes.
Diskussion
Historien om Karim behandler et spørgsmål, som ikke ofte er til debat i England. Faktisk er det et
spørgsmål som ikke må behandles under valgkampe. Spørgsmålet der lyder; “burde vi i England,
føre en anden integrationspolitik?” Avisen “The Guardian”, har bemærket denne samfundskritik i
romanen og skriver: ”Kureishi’s blunt treatment of race, politics and sexuality is sure to grab the
reader’s attention as he confronts uncomfortable home truths about British attitudes towards
foreigners”
64
. Det tog mig flere dage at finde figurer, der viser, at folk med anden etnisk baggrund
begår mere kriminalitet og har mindre uddannelse end englændere. Da det endelig lykkedes mig,
var det på en hjemmeside, der er opstået for at sætte fokus på problemet (som dog var reel). Det er
svært at fremme en integration, man ikke tør nævne. Første step må derfor være at åbne øjnene for
de integrationsproblemer, England rummer. For at kunne diskutere, hvad der fremmer integration,
må man spørge: ”Hvad er en vellykket integration?” Definitionen på vellykket integration er svær at
finde, og Eriksens tre teorier (jf. redegørelse) vil give hver deres svar. To faktorer er dog at finde:
At indvandreren accepterer landets love og værdier, og at denne opnår en følelse af at høre til.
Citatet indeholder et vigtigt ord; nemlig attitude. Denne ”dem-og-os” attitude er en vigtig
62
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 228 l. 1-2
63
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 283 l. 11-13
64
http://www.guardian.co.uk/books/2009/oct/04/the-buddha-of-Suburbia
SRP – Integration i England 19/20-2009
18
medspiller i skabelsen at den kløft, der dannes mellem indvandrere og englændere. Spørgsmålet er,
om man bør ændre attituden for at skabe en bedre integration? Eller om bør ændre integrationen for
at skabe en bedre attitude? Når man sætter et folkefærd i kassen ”dem”, kan man forstille sig, at det
ofte er en racisme bygget op af uvidenhed, der ligger bag. Denne attitude er bremsende for
integrationen. Man kan forestille sig, at mere kendskab mellem etniske grupper kan hjælpe til at
gøre samfundet helt, som integration omformuleret lyder. Samme attitude er også at finde i ”The
Buddha of Surburbia” hvor vi læser, hvordan Karim fortsat betegnes som inder, trods han forsøger
at leve det engelske liv, og opnå en følelse af at høre til i England.
For at skabe forståelse, der kan gøre samfundet helt, kunne man forbyde de parallelsamfund, der
deler folk op i racer. På den måde arbejdes der væk fra segregationsteorien. Man kunne nedsætte en
lov, der bestemmer en fast boligpris for alle boliger, og på den måde vil den ufrivillige segregation
undgås. Ingen vil altså være nødsaget til at flytte til bestemte områder af økonomiske årsager. Dette
vil dog kræve en magtudøvende stat, som mange borgere vil være i mod. Derudover vil det betyde,
at rige samfundsborgere eventuelt vil flytte ud af landet i mangel på mulighed for luksus. For fair at
kunne sætte en fast boligpris, må alle boliger være ens, og ombygningen af de eksisterende boliger
vil skulle bruge uendeligt af resurser. Et anden mulighed kunne være at fastsætte en procent af
forskellige racer, der må bosætte sig i de forskellige bydele. På den måde vil både indvandreren og
englænderen være tvunget til at tage stilling til den anden part. Det at få indblik i den andens
dagligdag kunne være med til at skabe en forståelse. Selv om der opnås et kendskab, vil det dog
kunne splitte familier, hvis den bestemte ”race-kvote” er brugt op. Det vil ikke være muligt at flytte
efter jobmuligheder, og arbejdsløsheden vil i værste fald stige. Også her kræves en stor stat.
Tilhængere at integrationsteorien vil være positive overfor dele af dette forslag, fordi det giver
mulighed for immigranten og englænderne at udveksle kultur. Er man tilhænger af
assimilationsteorien, vil man være dybt i mod, fordi staten behandler immigranten som en anden
race end engelsk. Denne procent-opdeling vil også kunne indføres i skoler, arbejdsplader,
sportsklubber og lignende. Her vil samme problematikker og holdninger opstå.
Som vist i redegørelsen, er kriminalitet blandt indvandreren højere end hos englændere. Dette kan
være et produkt af en dårlig integration, men også et led i at hindre integrationen. Det er derfor
vigtigt at få reduceret kriminaliteten og dermed opnå en integration med færre problemer. England
er et af de mest overvågede samfund, og har, i forhold til Skandinavien, et højt antal politibetjente.
SRP – Integration i England 19/20-2009
19
(jf. bilag 5, figur 09). Lederen af Oldhams ungdomskontor Pam Griffen udtaler, at mange unge
mænd af anden etnisk baggrund føler mistro fra regeringen, også nævnt i redegørelsen. Måske man
bør sætte ind overfor denne mistillid? For at vise større tillid kunne man skære ned på overvågning
og politifolk. Dette er dog en stor risiko at løbe, da det muligvis, især i begyndelsen, blot vil skabe
mere kriminalitet. Derudover vil mange politibetjente blive arbejdsløse. Man kunne indrette straffe
til de kriminelle, sådan at de ligger op til integration. Især ved forbrydelser angående
raceuroligheder, kunne man forestille sig at sætte de pågældende racer, der er i strid, sammen om
f.eks. samfundstjeneste eller pligter i fængselet. Her er der selvfølgelig en risiko for dårligt
samarbejde, der vil forværre racefjendtligheden. Dette samarbejde vil være at ønske for tilhængere
af integrationsteorien og assimilationsteorien, dog er ønsket for resultatet af samarbejdet forskellig.
Mens integrationsteorien mener, at samarbejdet kan benyttes til udveksling af kulturer og værdier,
ønsker assimilationsteorien at englænderen oplærer immigranten til at leve engelsk.
Segregationsteorien vil være stik i mod forslaget, da denne mener, at konflikter løses ved at holde
forskellige racer adskilt. I Aarhus har man netop indført et samarbejde mellem kommune og politi.
Hvis en lærer eller andre, der omgås unge, bemærker enten religiøs eller politisk ekstremisme, kan
de melde ud, og en mentor, der passer til den unges problem, vil blive tilkoblet. ”Mentorordningen
er foreløbig blevet tilbudt syv unge, og erfaringerne er gode.”
65
Denne ordning vil dog kostet 14
millioner kroner, og sikrer ikke at ’indfange’ alle eventuelt kommende kriminelle.
England har været udsat for terror begået af religiøse ekstremister flere gange. Religion indeholder
normer og overbevisninger, der ligger meget dybt i os. Det er derfor ofte omkring religion, at der
opstår misforståelser. Netop fordi religionen er så farlig at røre ved, er det måske et af de steder,
man bør at tage fat. Jyllands-Posten skriver; ”Der er en klar risiko for, at mange unge muslimske
mænd ikke ser denne regering som deres regering.”
66
I forhold til at gøre samfundet til et, kan den
indførte Sharialov formodentlig give problemer. Hvis den ikke skal forstærke England som
segregeret samfund, må de ikke-muslimske borgere have mere information om, hvad lovgivningen
går ud på. I det hele taget kunne man forestille sig, at religiøse uroligheder ville dæmpe sig, hvis
den engelske befolkning kendte til hinandens religioner og forstod, hvorfor de er vigtige for de
forskellige etniske minoriteter. Man kunne lade en rabbi fortælle muslimer om jødedom, en imam
fortælle katolikker om islam osv. Dette vil dog kræve en del resurser. Desuden kan det diskuteres,
hvorvidt folk vil være interesserede i at sætte sig ind i andres tro med åbent sind. Staten nedsættes
65
http://www.tv2oj.dk/artikel/94566:Aarhus--Mentorer-stopper-voldelige-unge
66
Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.
SRP – Integration i England 19/20-2009
20
en lov, om at alle folkeskoler skal undervise i de største religioner. Fra en integrationsteoretikers
synspunkt er det positivt, at der er mulighed for både at dele og bevare egen kultur. Både
segregations – og assimilationsteorien vil forkaste forslaget på hver deres baggrund. Mens
segregation vil foreslå, at man underviser muslimske børn i islam og engelske børn i kristendom, er
det efter assimilationsteoretikerens hoved rigtigt at undervise alle børn i kristendom alene.
I Abraham Maslows behovspyramide findes tryghed under høre-til-følelsen i andet nederste led.
Under tryghed indgår et fast job. Både for indvandrerens høre-til-følelse, for englænderens
opfattelse af indvandreren og for samfundet er det vigtigt, at arbejdsløsheden blandt indvandrere
bliver skænket. Igen spiller trygheden blandt kulturer ind som en vigtig part. Med denne kunne man
undgå, at unge af anden etnisk baggrund, selv med klassens højeste karakter, er arbejdsløse, som det
er sket for Mohammed ShahidMan kunne undgå at Karims far udtaler: ”The whites will never
promote us…Not an Indian while there is a white man left on the earth.”
67
Der ville ikke være
denne frygt for at ansætte eller forfremme folk med anden etnisk baggrund. Derudover er der de
ufaglærte immigranter. Til dem kunne man skabe jobs. På denne måde vil de have noget at
identificere sig med, noget de kan bygge deres høre-til-følelse på. Desuden ville de føle sig som en
del af og tage del i det engelske samfund. De jobs, der kunne oprettes, ville dog nok være jobs, som
det fleste steder er udskiftet med maskiner i dag. Økonomisk ville opgaven også blive svær at løse.
Integrationen i disse jobs vil heller ikke være større end at de møder andre ufaglærte indvandrere og
måske et par stykker fra den hvide arbejderklasse. For at fremme integrationen og samtidig skaffe
arbejdsplader, kunne man nedsætte en lov der gjorde det obligatorisk for alle arbejdsgivere at
ansætte, og skabe et job til en immigrant på nærmere fastsatte præmisser. Jobbet kunne fungere på
en måde, så indvandreren primært omgås englændere. Det er dog en risiko at løbe, da ikke alle
arbejdsgivere vil værdsætte dette forslag. I værste fald vil deres virksomhed og de jobs, de skaber,
rykke ud af landet. Derudover er der også arbejdsløse englændere, der kunne bruge en sådan
chance. Mens dette er assimilationsteoriens ord, vil integrationsteorien bifalde forslaget. Tilhængere
af segregationen vil ligesom tilhængere bag assimilationsteorien være imod. Dette fordi at det er at
blande racer. Regeringen har lavet en række tiltag (jf. bilag 2) ang. indvandrernes høje
arbejdsløshed. Disse indeholder dog ingen tanker om, hvorvidt indvandrere skal komme i kontakt
med englændere gennem arbejde. En fare ville være at disse job eller kurser skaber et tættere
67
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 27 l. 35-36
SRP – Integration i England 19/20-2009
21
sammenhold blandt indvandrere. Der i mod er dette sammenhold at ønske i forhold til
segregationsteorien. Assimilationsteorien ville ønske at disse kurser var for alle landets arbejdsløse.
I redegørelsen har jeg nævnt Douglas Murray udtale: ”Det er kun muligt at integrere fremmede,
hvis de klart får at vide, hvad samfundet står for.”
68
Karim er netop på jagt efter noget fast, han kan
forholde sig til og følge. Dette finder han hverken i sin indiske eller engelske nationalitet. Det er
derfor vigtigt, at vise den udefrakommende hvilke værdier England står for. Dette kan gøres ved at
indføre en lov, der gør det obligatorisk for englændere at følge en indvandrere, det første år han/hun
opholder sig i landet. Det kunne f.eks. hedde sig, at de to parter skulle mødes engang om måneden.
Denne lov vil, især ved indførelse, give problemer i den forstand, at folk ikke vil finde sig i den
store stat og berøvelse af deres tid. Loven vil muligvis gøre indvandreren mere engelsk, hvilket
lægger sig op ad assimilationsteorien. På den anden side giver denne indgriben også englænderne
mulighed for at lære om andre kulturer, hvilket er i integrationsteoriens ånd. Man kan igen
indvende, at denne raceblanding er stik i mod segregationsteorien.
Ovenstående kunne være et led i et grundlag for et kreolsk identitetsvalg. I ”The Buddha of
Suburbia” møder vi Karim i hans uhjælpsomme jagt på ro i det kreolske identitetsvalg. For at
fremme integrationen, må man skabe et grundlag for at indvandrere tager det kreolske
identitetsvalg. Støtte unge til at leve sådan og hjælpe dem med det. En hindring for at tage dette
valg kan være fundamentalistiske forældre. Altså forældre, der lever med den rene identitet præcis
som i deres hjemland. I forlængelse af ovenstående kunne de månedlige møder indeholde
information til forældre om vigtigheden af, at f.eks. en muslimsk pige får lov at deltage i sociale
events, selvom der kommer drenge. Muslimer, der har nået en balance mellem Europa og islam,
kunne af staten hyres til at tage samtaler med nyankomne muslimske familier. Dette ville koste
samfundet resurser, men omvendt ville det være en forebyggelse af at undgå kriminalitet og
arbejdsløshed.
For Karim er det svært at integrere sig helt i det engelske samfund. Ofte bliver han skubbet væk, når
han prøver. Grundet racisme siger hans far sit job op, og bevæger sig i mod den rene identitet.
Racisme og uvidenhed er derfor vigtige steder at sætte ind. Man må forsøge at skabe en forståelse i
68
Avisartikel: ”Vores kultur er bedre end deres”, af Kasper Ly Netterstrøm Politiken. - Sektion 3, s. 5: ill.
SRP – Integration i England 19/20-2009
22
mellem de forskellige racer. Denne forståelse opnås forskelligt og ser forskellig ud, alt efter hvilken
af de tre teorier, man følger.
Konklusion
Hvordan går det så med integrationen i England? Ja, det er måske ikke helt ved siden af, at det
multikulturelle land bliver kaldt et skræmmeeksempel. I hvert fald ikke hvis man sammenligner
integrationssuccesen i England med betydningen af ordet integration, nemlig: ”At gøre hel”. Når
der kan gå dage mellem den muslimske Nanu Miash ser et hvidt ansigt, når forskellen på
indvandreres og englænderes deltagelse i samfundslivet er så markant, som figurerne viser, og når
hovedpersonen Karim i romanen bruger det meste af sin ungdom på at finde en ro i sit
identitetsvalg, må det være på tide at overveje: ”Hvad kan forbedre denne integration?” Teorierne
har hver deres holdning til, hvordan man skal mindske den afgrund, der splitter England op i flere
dele og flere parallelsamfund. Men lige meget hvilken teoris briller man er tilhænger af, er første
trin at tage brillerne på, og se problemerne i øjnene. Det er vigtigt at skabe en forståelse, der
mindsker racismen mellem forskellige kulturer uanset om et samfund bliver ledet af integrations –
assimiliations eller – segregationsteorien. Racisme er en vigtig faktor både når man taler høre-til-
følelse og kriminalitet. Man må skabe grobund for at det lykkes unge at leve efter et kreolsk
identitetsvalg. Heri skal de finde den høre-til-følelse, der giver dem motivation til at deltage aktivt i
det engelske samfund.
SRP – Integration i England 19/20-2009
23
Litteraturliste
Bøger:
’Ungdomssociologi’, Columbus, 2001, 2.udgave, 2. oplag, af Mogens Nygaard Christoffersen,
Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti Sørensen
“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited.
What’s up, Britain? Landeområdet Storbritannien, Gyldendal, 1.udgave, 1.oplæg 2008
Artikler:
http://www.guardian.co.uk/news/datablog/2010/jun/26/non-eu-immigration-uk-statistics
”Ambassadør: Vær britisk”, af Orla Borg Jyllands-Posten. - Sektion 1 (østudgave), s. 7: ill.
” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - – (østudgave) s.7-11: ill.
”Vores kultur er bedre end deres”, af Kasper Ly Netterstrøm Politiken. - Sektion 3, s. 5: ill.
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2007/Islam%20i%20Europa/212706.
htm
http://www.information.dk/166028
http://www.guardian.co.uk/books/2009/oct/04/the-buddha-of-Suburbia
http://www.tv2oj.dk/artikel/94566:Aarhus--Mentorer-stopper-voldelige-unge
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE22091/englaender-helt-igennem-naesten/
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE59306/den-multikulturelle-tragedie/
Hjemmesider:
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98749 , Politica, Bind 22 (1990)
Danmark og indvandrerne Danmark og indvandrerne, Charlotte hamburger.
http://www.youtube.com/ukhomeoffice#p/u/3/3MRn8SsOfuI
http://www.communities.gov.uk/documents/communities/pdf/838994.pdf
http://www.workpermit.com/uk/uk-immigration-tier-system.htm
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=integration&search=S%C3%B8g
http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/382758
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_efter_1945/Han
if_Kureishi
http://www.e-poke.dk/dann_udv.asp
SRP – Integration i England 19/20-2009
24
http://www.migrationwatchuk.org/what-is-the-problem
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701
http://neft.dk/maslow.htm
http://www.royal.gov.uk/historyofthemonarchy/kingsandqueensoftheunitedkingdom/thehanoverians/victoria.aspx
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwealth/Det_Brit
iske_Imperium
Andet:
”Udlændinge – og integrationspolitik i syv forskellige lande SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra
Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.” af Hans Hansen, Garbi
schmidt, Karen Magrete Dahl og Sergi Vidal Torre.
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98749 , Politica, Bind 22 (1990)
Danmark og indvandrerne Danmark og indvandrerne, Charlotte Hamburger.
SRP – Integration i England 19/20-2009
25
Bilag 1
69
Led i pointbaseret system
1: For entreprenører: At skulle påbegynde eller overtage en virksomhed giver opholdstilladelse i 3
år. Ansøgeren skal have over 200.000 pund i midler.
- For investorer: At investere 1.000.000 pund giver opholdstilladelse i 3 år
- Studiearbejde: Har man nået en rang på en UK institution, kan man få arbejde i 2 år uden
arbejdstilladelse. Det forventes at personer i denne kategori skifter over til en af ovenstående,
hurtigst muligt. Denne lukkes i april 2012.
- Specielle talenter: Giver 3 år og 4 måneders opholdstilladelse.
2: (Intra Company Transfer) for dygtige arbejdere med jobtilbud fra England.
Mellem 6. April 2011 og 5 April 2012 kan højest 20,700 under denne kategori, der tjener under
150.000 pund årlig få opholdstilladelse i England de 3 år og 4 måneder. Der er til gengæld ingen
grænse for gruppen af folk der tjener over 150.000 pund årligt.
Under Tier 2 er der ydeligere tre kategorier:
- Kan et job ikke udfyldes af en med engelsk opholdtilladelse, gives der opholdstilladelse til en
udefrakommende der kan udfylde jobbet.
- En ny uddannet elev, kan komme til England for øvelse.
- Uudannede kan komme til England for at opnå færdigheder denne kan bruge oversøes. Omvendt
kan denne også bidrage med erfaring til England. For at søge under disse kategorier, må ansøgerne
have en sponser.
4: For studerende. Giver mulighed for at opholde sig i England så længe et studie varer. Kræver at
man har en plads på et uddannelsesinstitut.
5: Midlertidige arbejdere og mobile unge: Giver mulighed for at være i England i max 12
måneder. Man skal score 30 points for et gyldigt bevis eller sponsorat fra engelsk arbejdsgiver.
Derudover skal man score 10 points for mulighed for ’overlevelse’, hvilket vil sige at eje 800 pund.
69
http://www.workpermit.com/uk/uk-immigration-tier-system.htm
SRP – Integration i England 19/20-2009
26
Bilag 2
70
Initiativer til at forbedre integrationen
- 1999: ”Phonix fund”: hjælper iværksættere i dårligt stillede byområder.
- 2000: ”Small business service”: Rådsorgan for små virksomheder.
- 2001: ”Neighbourhood Reneval National Strategy Action plan”, der hjælper udsatte
byområder med at skabe en god skole og økonomi.
- ”New Deal”: Hjælper etniske arbejdsløse til at se finde egne resurser og søge job ud fra
dem.
- ”Regional Development Agencis”: Kordinerer konkurrencen mellem udsatte byer.
- ”Work Based Training For Adults”: Hjælp til beskæftigelse og jobjagt
- ”Employment Zones”: Udarbejdning af personlig plan for langtidsarbejdsløse over 25
- ”Actionteams Fond til person der kan skabe jobs i byer med stor minoritetsbefolkning
- ”Ethnic Outhreach”: Motiverer etniske arbejdsløse til at komme i gang.
Figur 01.
71
Forskel på arbejdsløshed i områder med høj og lav indvandrerprocent
70
Inspireret af: ”Udlændinge – og integrationspolitik i syv forskellige lande SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra
Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.” af Hans Hansen, Garbi schmidt, Karen Magrete
Dahl og Sergi Vidal Torre.
71
http://www.migrationwatchuk.org/briefingPaper/document/199
SRP – Integration i England 19/20-2009
27
Bilag 3
Figur 02
72
Forskel på voldsforbrydelse begået af indvandrere og englændere
Figur 03
73
Forskel på ikke-voldige forbrydelser begået af indvandrere og englændere
72
http://cep.lse.ac.uk/seminarpapers/02-02-10-BB.pdf
73
http://cep.lse.ac.uk/seminarpapers/02-02-10-BB.pdf
SRP – Integration i England 19/20-2009
28
Bilag 4
Figur 04
74
viser hvor mange der ser England som et racistisk samfund
Figur 05
75
Assimilationsteorien
Figur 06 Segregationsteorien
Figur 07
76
Integrationsteorien
74
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/1993597.stm
75
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98749 , Politica, Bind 22 (1990) Danmark og
indvandrerne Danmark og indvandrerne, Charlotte hamburger
76
Ovenstående
SRP – Integration i England 19/20-2009
29
Bilag 5
Figur 08
77
Abraham Maslows behovspyramide
Figur 09
78
Forskel på antal af politi i forskellige lande
77
http://www.samfundsfaget.dk/samfund/levevilkaar-og-livsformer/livskvalitet/
78
http://english.wodc.nl/onderzoeksdatabase/european-sourcebook-2003.aspx