
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
22
at politikerne er opmærksomme på de alternative muligheder der er, der sker først en ændring i
forbruget, når hele befolkninger indser, at man må forsøge sig med andre energikilder. Hvis
bilindustrien og flybranchen ikke skal køre på olie mere, så skal de til at omlægge hele deres
produktion, det bliver rigtig dyrt, og så vil de heller ikke kunne opnå stordriftsfordele som de har nu
– det vil derfor tage tid og penge. Det kan godt være, at der bliver reduceret på olien i fremtiden i
den vestlige lande, men i Asien vil forbruget fortsat stige. Der er stadig en vis passivitet, og der er
ingen der ønsker at ændre på noget 100 %. Det skyldes også, at prognoserne for fremtiden er meget
usikre, ingen kan vide sig sikker, og derfor gør landene sig klar for en sikkerheds skyld. Som i de to
oliekriser i 1970’erne, ønsker vesten at reducere sin afhængighed fra Mellemøsten. Der er stadig et
politisk aspekt i det, ved at reducere i olieforbrug, forstærker landene sin politiske position
yderligere, da man ikke er afhængige af nogle. Vesten behøver ikke at være påpasselige med deres
forhold til fx Saudi Arabien, og det styrker deres position.
Konklusion
De to første oliekriser i 1970’erne havde store konsekvenser for de ramte lande, som på langt sigt
blev styrket. Den første oliekrise startede, da de olierige lande, ikke ønskede at, deres olieressourcer
skulle styres af store selskaber fra vesten, som i sidste ende fik udbyttet af deres råstof. Derfor gik
disse lande sammen, og med tilslutningen af Venezuela, som også er et olierigt land, fik de skabt
OPEC. OPEC har sidenhen været den altoverskyggende på oliemarkedet. 2. Oliekrise kom lidt efter
den først, og også denne gang skyldtes krisen, politiske forhold, da flere tusinde oliearbejdere i Iran
valgt at strejke, udover det var der også Iran/Irak krigen, som forværrede situation.
De olieimporterende lande blev kloge på oliens dominans, og valgte at fokusere på alternative
energikilder. Det gjorde at mange af de europæiske lande i dag, ikke har en ligeså stor afhængighed,
som tidligere. Men på trods af de to oliekriser, er olien fortsat den største energikilde verden over,
og har en masse faktorer som spiller ind, når oliens pris skal fastsættes. Politiske forhold er en
vigtig del af oliemarkedet, og da Mellemøstens lande ofte er politisk ustabile, ønsker de
olieimporterende lande fra vesten, ikke at være for afhængige af olien, hvis pris også er meget
ustabil. Diskonteringsfaktoren spiller også en vigtig rolle, da den kan afgøre, hvor stor en indtjening
man får på olien. Landenes olieforekomster, og den fremtidige oliepris er også vigtige, da prisen
også fastsættes på olieforekomsternes udbud af olie, derudover påvirker den fremtidige oliepris, den
aktuelle oliepris, de drastisk ændring på fremtidens pris, vil fremprovokere en drastisk reaktion fra
både udbyder og efterspørgere på markedet.