[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
1
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 2
Metode .............................................................................................................................................................. 3
Optakten til 1.oliekriserne ................................................................................................................................. 4
1. Oliekrise .................................................................................................................................................... 5
2. Oliekrise ........................................................................................................................................................ 7
Priselasticitet ................................................................................................................................................... 13
Politiske forhold ............................................................................................................................................... 14
Vurdering af oliens fremtidige rolle som energikilde...................................................................................... 15
Konklusion ....................................................................................................................................................... 22
Kildehenvisninger ............................................................................................................................................ 24
Bilag ................................................................................................................................................................. 25
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
2
Abstract
In this study I will examine 3 different problems. First of all I will review the two oil crisis.
Secondly I will analyze the market for oil in which I will address supply and demand, price
elasticity and political factors. By examining various literature and reports from oil organizations
i.e. OPEC and IEA the paper will analyze the aspects which have influence the oil price in the past
and the present. Last but not least I will address the future oil market by looking upon the
competition of alternative energy, energy policies in the US and developing countries and policies
of different industries.
The conclusion of the paper is that because of the 2 oil crises, which affected the whole world,
because the OPEC countries had the majority of oil reserves, the oil importing countries realized the
decreasing of oil supply and therefore had to be self-sufficient, with alternative energy. For that
reason many countries have heavily invested in developing alternatives energy, for instance by
using solar and wind energy.
Indledning
I hele verden bliver olien opfattet som en vigtig del i den maskine, som afgør vores skæbne. Olien
har en magt, som få råstoffer har. Den kan give rigdom, den kan give os fattigdom, olien kan bringe
landene tættere på hinanden, men også give en distance.
I denne opgave vil jeg gå i dybden med det egentlige hændelsesforløb omkring disse to kriser, samt
redegøre for hvorfor disse kriser opstod, og hvilke konsekvenser de fik for både de
olieproducerende og de olieimporterende lande. Dernæst vil jeg analysere hvordan markedet for
olie fungerer, og hvor mange faktorer der spiller en rolle i prissætningen af olie. Markedet for olie
er ikke blevet mindre komplekst med tiden og i dag diskuteres oliens fremtidige rolle i mange
forskellige sammenhænge: Væksten i Kina og Indien, klimatopmøder, vedvarende energi osv. Det
leder mig til, at jeg til sidst i denne opgave vil vurdere hvilken rolle olie kommer til at spille som
energikilde i fremtiden, jeg vil i den sammenhæng diskutere hvorvidt de olieeksporterende lande
har grund til at bekymre sig for fremtiden.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
3
Metode
Den første del af opgaven er inden for det historiske felt, mens resten er en blanding af økonomi
og det samfundsfaglige. Der vil blive taget udgangspunkt i de 2. oliekriser op gennem
1970’erne, og de konsekvenser den havde
Til at beskrive oliekriserne, vil der være to afsnit, med en oliekrise hver. Her vil jeg komme ind
hvordan det hele startede, og hvad der var baggrund for oliekriserne, her bliver Yom kippur
krigen brugt, som bindeled i opgaven.
Der vil dernæst blive set på de væsentligste faktorer, der spiller en rolle på oliemarkedet. Der vil
blandt andet blive kigget på, hvordan det politiske forhold kan have en stor indflydelse på olie
prisen. Priselasticiteten er meget vanskelig at have gøre med på oliemarked, det vil også blive
analyseret.
Der vil sidst være en gennemgående vurdering af oliens fremtid, nogle af de vigtige faktorer vil
inddrages, og der vil blive set nærmere på de store lande og virksomheders holdning til olie, og
verdens klima problem.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
4
Optakten til 1.oliekriserne
En oliekrise defineres som en pludselig olieprisændring, som finder sted inden for en relativt kort
tidsperiode
1
. Under en krise sker der en uventet drastisk ændring af olieprisen målt i forhold til
andre priser. Det kan både være stigende såvel som faldende priser, typisk er dog stigende priser
som udløser krisen.
Der har været mange oliekriser før 1973, men krisen i 1973 bliver betegnet som den første oliekrise,
da det var den første krise, som blev mærkbar for den globale økonomi.
I 1910 var der syv store olieselskaber i verden, der også blev kaldt for ”De syv søstre”. Det første
selskab blev oprettet i 1870, sidenhen blev de andre selskaber oprettet. I perioden mellem 1920 og
1950 begyndte de store selskaber at skaffe sig en form for fodfæste i Mellemøsten. Denne periode
karakteriserede især oliefundene i Mellemøsten og Venezuela. I 1920’erne begyndte oliepriserne at
falde, og grunden til det var etableringen af et samarbejde mellem en del store internationale
selskaber i 1928. Lederne af Shell, BP og Exxon mødtes i Skotland og vedtog aftalen ved navn ”As
is Agreement”. Her forpligtede de hinanden til at opretholde de daværende markedsandele.
Derudover lavede de en aftale om, hvordan olieprisen skulle fastsættes og olieproduktionen skulle
reguleres. Nogle år efter, var 4 andre selskaber også en del af denne aftale. På denne måde fik man
ryddet alt potentielt konkurrence ud af markedet, som kunne true med en lavere pris, som i sidste
ende ville forværre de andre selskabers konkurrenceevne. Disse selskaber fik en stor dominans på
verdensmarkedet, omkring 1950 stod de bag 50 % af olieproduktionen globalt.
2
Det gik meget godt,
det skyldtes blandt andet at de syv olieselskaber forsøgte at styre markedet, ved at de tilpassede
udbuddet afhængigt af efterspørgselen. Selskaberne kunne gøre det på denne måde, fordi at
selskaberne var vertikalt integrerede
3
. ”De syv søstre” stod for efterforskning og indvinding, men
også for transport, raffinering og salg. De syv selskaber havde derfor den fulde kontrol over
værdikæden.
1
Oliekriser – Hans Linderoth s. 3
2
Oliekriser – Hans Linderoth s. 31
3
Vertikal integration overtager virksomheden nogle af de funktioner i forsyningskæden, som andre
virksomheder hidtil har varetaget.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
5
De store olieselskabers position og deres muligheder for at styre markedet blev forringet i
1950’erne og 1960’erne. Grunden til det var, at de helt små olieselskaber var begyndt at få meget
magt, men også oprettelsen af OPEC
4
gjorde en forskel.
OPEC blev dannet i 1960 på en konference i Irak, Bagdad. Her satte Iran, Irak, Saudi Arabien,
Kuwait og Venezuela sig sammen. Formålet med stiftelsen, var at disse lande var utilfredse med
fordelingen af olieindtægterne. Man ville have en meget større andel af ”oliekagen”, de
mellemøstlige regeringer ville ikke nøjes med de små beløb. Derudover var disse lande også fattige,
og kunne se, at en sammenslutning vil gavne dem økonomisk.
1. Oliekrise
Da Egypten og Syrien d. 3. oktober 1973 gennemførte et overraskelsesangreb på Israel, for at
tilbageerobre de landområder som Israel havde besat i ”6 dags krigen” blev der vendt op og ned på
verdens energisituation.
5
Krigslykken vendte nemlig hurtigt til fordel for Israel, og derfor besluttede
de arabiske lande at bruge deres rige olieforekomster, som et middel til at få de industrialiserede
lande til at, lægge pres på Israel. Man besluttede sig for at reducere eksporten med 25 %, og
bekendtgjorde yderligere nedskæringer på 5 % for hver måned der gik, indtil Israel trak sig tilbage.
Begrænsningen af den mellemøstlige olieproduktion, fik i løbet af kort tid firdoblet råoliepriserne.
OPEC havde efterhånden slået ”de syv søstre” af pinden, og havde den fulde magt over olien i
Mellemøsten. Den valgte nedskæring skulle ikke ramme de lande, som hjalp araberne enten aktivt
eller materielt. Den 20/10/1973 besluttede Saudi Arabien, at indføre en olieembargo af USA. OPEC
kendte til afhængigheden af olien i USA, og de andre vestlige lande. Man inddelte de
olieimporterende lande i tre forskellige grupper. Der var de lande, som havde en positiv indstilling
over for araberne, de ville modtage 100 % af leveringen i september, de neutrale lande ville
modtage en reduceret andel, mens lande med en negativ indstilling overfor araberne, ville blive
udsat for embargo, den var især rettet mod USA, da de leverede våben til Israel. Denne hårde linje
kunne mærkes verden over, især i USA, hvor olie importen var steget med 85 % fra 1970 til 1973
6
.
Krisen var et kæmpe problem for især de vestlige lande, da industrilandene var klart afhængige af
olien, og blev derfor nødt til at betale den høje pris som olie var prissat til. Virksomhedernes
4
Organization of the Petroleum Exporting Countries
5
Danmark og olien – Gennem 25 år s.17
6
Oliekriser – Hans Linderoth s. 42
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
6
omkostninger steg, dette resulterede i at priserne steg på dagligdagsvarer, og andre former for varer
som blev produceret i de ramte virksomheder.
Den enkelte husholdning blev ramt hårdt, eftersom udgifterne til el og varme steg markant, og som
nævnt tidligere steg priserne på dagligdagsvarerne også, det resulterede i et faldende forbrug, som
medførte fald i BNP.
7
En anden faktor som spillede en stor rolle under den første krise var, at der
blev sagt og skrevet en del, om at olien som energi ressource ville blive brugt op når man nået til år
tusind skiftet. Det har så vist sig, at være en forkert antagelse.
Denne krise ændrede folks syn på olie. I flere år havde man vænnet sig til olien, som både var nemt
at gøre med, og var billigt. De fleste lande havde inden 1. oliekrise, aldrig set denne situation
komme. Der var virkninger på både kort og langt sigt hos de olieimporterende lande. På kort sigt
blev man ramt på BNP, og arbejdsløsheden steg markant. De vestlige lande gennemførte forskellige
udspil, som på kort sigt skulle formindske behovet for at importere olie. Der blev lavet kampagner i
hele Europa og USA, om at slukke lyset, og skrue ned for varmen. I Danmark blev det gjort forbudt
at køre bil om søndagen, det varede fra november 1973 til februar 1974.
8
Den langsigtede virkning var, at denne krise var en øjenåbner for hele verden. De vestlige lande,
især USA blev bekymret over den stigende magt OPEC landene fik. Vesten var i 1970’erne
afhængige af olien fra Mellemøsten, som var utrolig billigt.
Efter den første oliekrise, voksede forståelsen for, at olien på et eller andet tidspunkt ville slippe op,
og derfor var man nødt til, at finde alternative energikilder, så man blev mindre afhængige af
olielandene. Oliekrisen gjorde, at man begyndte at finde nye olie- og naturgaskilder, som man fx
fandt i Nordsøen. Derudover kom man på ideen om at bruge kul som brændstof i kraftværker. Også
interessen for atomkraft, og vindenergi steg. Det vil jeg komme ind på lidt senere i opgaven.
Som modtræk mod OPEC-landenes magt til at skabe kaos i den europæiske energiforsyning
oprettede de vestlige lande i 1975; Det Internationale Energiagentur (International Energy Agency,
IEA)
910
. Formålet var bl.a. at opbygge internationale energireserver, og derudover ville man arbejde
7
International Økonomi- Kurer og Lundgren - Bind 1
8
Se bilag
9
Oliekriser – Hans Linderoth s.52
10
http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Internationale_Atomenergiagentur
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
7
på udvikling af alternative energikilder, ved hjælp af et forsknings og udviklingsprogram. Det var
altså en måde at sikre sig på, en eventuel kommende oliekrise.
11
På trods af, at de vestlige lande var så hårdt ramt, og man i USA fik en mere positiv tilgang til
araberne, holdte USA fast i at støtte Israel. Israel trak sig ikke tilbage fra de erobrede områder, og
gav ikke palæstinenserne det hjemland de ville have. Alligevel meddelte OPEC d. 24/12 1974, at
reduktionen i olieproduktionen skulle ændres fra 25 % til 15 %, også den månedlige reduktion på 5
% skulle annulleres. I marts 1974 blev embargoen mod USA også ophævet
12
. På trods af at, USA
fastholder støtten til Israel, så vælger OPEC at starte samarbejdet med de vestlige lande og USA
igen. At man lige pludselig ændrede politik overfor vesten, kan have flere årsager, logisk set virker
det som, at de olieeksporterende lande fik trusler om okkupation. Især Saudi Arabien var meget
udsat, da de jo havde enorme oliereserver. Den daværende amerikanske udenrigsminister Kissinger,
havde også nævnt muligheden for brug af deres militær magt, også andre kendte politikere, samt
videnskabsmænd var fortalere for det. Yamani som var leder af OPEC, sagde således i 1977
omkring den hurtige skiftende politik over de vestlige lande” In 1973, we were obliged to use oil as
political weapon in order to remind the West that they need our oil. When we felt this measure was
beginning to have serious effects on the West, we immediately called the embargo off to obviate
these effects”
13
Yamani siger altså, at OPEC ville gøre vesten opmærksom på dens afhængighed af olien fra
Mellemøsten. Men da de så, hvor store konsekvenser det havde, stoppede de embargoen.
Der kan altså være to forskellige årsager til den hurtige skiftende politik mod de vestlige lande.
Enten så fik OPEC landene trusler om en invadering fra USA, da landene fra Mellemøsten på ingen
måde var stærkt militært stillede, og især Saudi Arabien frygtede det. Den anden mulighed kan være
som Yamani siger, at OPEC landene følte, at de fik gjort vesten opmærksom på vestens
afhængighed af olien fra OPEC.
2. Oliekrise
Som årene gik, begyndte økonomien i verden at rette sig op igen. Lige da man troede at krisetiderne
var ovre, måtte man tro om. Den 31/10 1978 blev anden oliekrise en realitet.
11
Fra oliekrise til energipolitik – Oluf Danielsen s.26
12
Oliekriser – Hans Linderoth s.43
13
Oliemarkedet og Saudi Arabiens oliepolitik – Hans Linderoth
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
8
4000 oliearbejdere i Iran, strejkede pga. uroligheder. Saudi Arabien tog styringen over
olieforsyningen til resten af verden et stykke tid, mens arbejderne blev tvunget tilbage på arbejde d.
13. november. Endelig da man troede, at det var begyndt at blive stabilt, blev 70 % af
oliearbejderne hjemme. Opfordringen kom fra selveste Ayatollah Khomeini. Khomeini der var en
islamisk præst, og lederen af den iranske revolution i 1979. Hans opfordring gjorde, at den iranske
oliesektor gik i stå, og produktionen blev stoppet d. 26/12 1979.
14
Saudi Arabien var en vigtig faktor i denne krise. De skabte i 1979 uro, da de flere gange gik i mod
OPEC. Saudi Arabien gjorde i løbet af krisen, ikke klart hvad deres oliepolitik var, det gjorde folk
utrygge. OPEC landene ønskede højere pris på olien, mens Saudi Arabien ikke ønskede
prisstigninger i så markant grad som de andre. Saudi Arabiens passivitet gjorde, at krisen ikke blev
så slem, som man havde frygtet. Den iranske revolution i 1979 skabte også uro på markedet, da den
iranske shah blev væltet. Iran-Irak krigen gjorde problemerne endnu værre, da de irakiske
forsyninger blev afskåret fra verdensmarkedet.
IEA og USA garanterede olieleverancerne til den vestlige verden, derfor var priserne herefter
nogenlunde stabile.
Efter 2. oliekrise fik de fleste vestlige lande store underskud i betalingsbalancen, og en høj ledighed.
Alligevel ramte denne krise ikke ligeså hårdt som den første. Den første oliekrise var noget som
verden ikke havde set komme, og derfor havde man slet ikke gjort sig nogle tanker om alternativ
energi, som man gjorde frem til 2. oliekrise. Under den 2. krise var man godt i gang med at finde
alternative energikilder, og det var også i denne periode Vestas begyndte at undersøge vindmøllen
som alternativ
15
. Derudover fandt man olie i Nordsøen under den første oliekrise, og andre steder i
Europa. Alle disse alternativer, var et resultat af den 1.oliekrise, og var derfor godt rustet.
Under 2. oliekrise var mange af de olierige lande, begyndt at få større og større udgifter. Efter den
første oliekrise, fik de olieeksporterende lande gang i deres økonomi, med en øget velstand i landet.
Det resulterede i stigende import, og i 1987 var Saudi Arabiens store betalingsoverskud væk.
Importen var fra 1975 til 1987 steget med 385 %.
16
OPEC landenes egen vækst steg med tiden, men
de var ikke som sådan påvirket af modarbejdelsen af olien. Olien var stadig det vigtigste råstof, og
OPEC tjente stadig rigtig mange penge.
14
Oliekriser – Hans Linderoth s.60
15
http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx
16
Råoliepriser i fortid og fremtid – s.51
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
9
Delkonklusion
De to oliekriser gjorde, at verden fik et andet syn på olien. Især de vestlige lande blev bevidst om
hvor vigtig olien var, da de var meget afhængige af olien. Mange af olieeksporterende lande fik en
drastisk opsving i deres økonomi, og et øget forbrug af olie.
For de olieimporterende lande styrkede det deres position i forhold til fremtiden. Det kan godt være
de blev ramt økonomisk et par gange, men de fik tidligt en forståelse for, at olien ikke altid vil være
der. Som nævnt tidligere har mange lande, fokuseret på forskning af alternativ energi, blandt andet
efter deres klimaforhold. Spanien er langt fremme indenfor solenergi, mens Danmark er gode
indenfor vindmølle branchen. Alt i alt har de to oliekriser gjort, at verden nu har udviklet sig meget
teknologisk, men OPEC har fortsat en stærk magt, da olien stadig er det vigtigste råstof.
Analyse af oliemarkedet
Ligesom på andre markeder, er det udbud og efterspørgslen der bestemmer den endelig oliepris.
Oliemarkedet er et marked med ufuldkommen konkurrence, og har en struktur som er domineret af
udbyders magt. Der findes mange sælgere og købere på oliemarkedet, men leverandører er der ikke
så mange af, og nogle af disse har en så stor magt, at de kan påvirke prisen, ved at justere på
udbuddet af olien. Oliemarkedet er altså et oligopolmarked.
De store olieleverandører er ofte regeringer, som tænker på en anden måde, end hvis det var
firmaer. Regeringerne tænker mere langsigtet, og har ofte andre interesser end firmaer har.
Regeringerne skal være meget omhyggelige, og skal tænke sig om en ekstra gang, da de jo tager en
beslutning som påvirker hele deres befolkning i sidste ende, og deres beslutninger kan derfor have
fatale konsekvenser, hvis de ikke tænker langt frem. Forskning i alternativ energi, som de vestlige
lande gjorde under oliekriserne, viser at de tænker anderledes end virksomheder, som nok vil tænke
på deres økonomi.
OPEC er et godt eksempel på, hvor stor en indflydelse olien kan have. OPEC landene har ofte
møder, hvor de drøfter priser og fremtiden. Det er både det økonomiske, men også det politiske der
er på spil, når det gælder olieprisen Den regionale politik i Mellemøsten spiller, derfor en stor rolle.
Lande som Iran, Irak, Kuwait og Saudi Arabien, har en utrolig stor magt, da de på egen hånd kan
kontrollere udbuddet, og derfor styre prisen som de vil. På den måde kan de konkurrere med
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
10
hinanden
17
. Denne magt, er stort set kun gældende hos OPEC landene fra Mellemøsten, bortset fra
Venezuela, som har den samme magt. Denne magt gør netop, at oliemarkedet er meget risikofyldt,
da disse lande alene, for et stykke tid, kan styre prisen mens de andre må følge med, det så man
under oliekriserne. Politisk set kan OPEC landene skade hinandens stabilitet, eftersom de fleste af
disse lande er afhængige af olieindkomsten, og stigende vækst i befolkningen gør det kun værre.
Forholdet mellem de ledende olieeksporterende lande er meget kompliceret, og er mere farlig end
forholdet mellem firmaer der har dannet et kartelsamarbejde. Oliemarkedet skiller sig derfor ud i
forhold til andre markeder, da det er meget skrøbeligt for politisk indflydelse.
Oliemarkedets stabilitet har i rigtig mange år været afhængig af den varierende import fra USA, og
Saudi Arabiens salg af olie. Men nu har markedet ændret sig, og der er kommet flere spillere på
markedet. Først of fremmest er OPEC landene ikke så afhængige af USA’s økonomiske situation.
De fire BRIK lande har nu meget at sige. Især Indien og Kina, har en stigende efterspørgsel på olie,
som er godt for OPEC. Rusland har selv meget olie, og er nogenlunde selvforsyndende.
Udbud/Efterspørgsels model
Der er en del forhold på oliemarkedet, som påvirker olieprisen. Figuren giver et overblik over
hvilke faktorer der er på udbud og efterspørgsels siden. Der er begreber som er både på udbud såvel
som efterspørgsels siden, disse begreber gælder for begge.
17
Crude Power – s.11
OLIEPRIS
Optimal tilpasning
- Diskonteringsfaktor
- Fremtidig oliepris
- Substitutter
- Energibesparelser
- Økonomisk vækst
-
Optimalformueforvaltning
- Diskonteringsfaktor
- Fremtidig oliepris
Olieforekomster
Bagstoppere
Øvrige olieproducenter
EFTERSPØRGSEL
UDBUD
Politiske forhold
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
11
Faktorerne på oliemarkedet
Olien der ligger nede i undergrunden har også en værdi, som bliver forrentet. Når olien ligger i
undergrunden, består denne forrentning i, at nettoprisen stiger, hvis olieprisen stiger, eller hvis
indvindingsomkostningerne falder.
Diskonteringsfaktoren repræsenterer den forrentning, som oliekapitalen kan opnå over jorden
18
.
For eksempel, hvis man siger, at diskonteringsfaktoren er på 10 %, så har en olieindtægt på 1 mio.
kr. i dag, en værdi på 1,1 mio. kr. efter et år. Hvis forrentningen på olie er størst under jorden, vil
man så vælge at nedsætte udbuddet af olie. Jo højere diskonteringsfaktoren er, desto mere skal
olieprisen stige, for at placeringen af olie under jorden skal være en fordel. Altså jo højere
diskonteringsfaktor er, jo større fordel er det, at anvende olieformuen nu. De fattige lande har ikke
de store lånemuligheder, og har et stort behov for kapital, til investeringer og for at sætte forbruget
op. Disse lande tænker mere på deres nutid, end fremtiden. Derfor gør de fattige lande brug af større
diskonteringsfaktor, end rige lande. Det betyder så også, at udtømningen i olieformuen fremmes i
de fattige olielande. Diskonteringsfaktoren har derfor en stor rolle når det gælder olieprisen, og
denne faktor er meget forskellig fra sted til sted.
Den fremtidige oliepris er også en del af faktorerne. Det spiller en rolle på både udbuds og
efterspørgselssiden. Den fremtidige oliepris er ukendt, og derfor er udbuddet baseret på de
forventninger der er til den fremtidige olieprisudvikling. Hvis der sker ændringer i oliepris
forventningerne, vil der også ske en ændring i den aktuelle pris.
En stigning i fremtidig pris, vil gøre det mere fordelagtigt at bevare olien i undergrunden, da det
nutidige udbud mindskes. Hvis man på den anden side regner med, at prisen i fremtiden vil falde,
så er det mere fordelagtigt at øge olieproduktionen nu, eftersom man ved, at prisen vil falde.
Efterspørgslen påvirkes også, hvis man ved, at prisen falder i fremtiden, så bliver forbrugerne
passive, og så falder prisen også i nutiden, det samme gælder hvis prisen stiger. Måden der kunne
komme en evt. oliekrise, ville være hvis ændringen i den fremtidige oliepris, vil være så stor, at den
nutidige oliepris ændres i så høj grad, at man får en oliekrise.
For eksempelvis OPEC er det klart en fordel, hvis de vælger at skrue prisen op meget forsigtigt,
uden den store opmærksomhed. Hvis pludselige prisstigninger får meget opmærksomhed, vil det i
18
Oliekriser – Hans Linderoth s.7
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
12
sidste ende gå hårdt ud over OPEC. Markante prisstigninger vil først og fremmest få en rigtig stor
opmærksomhed i medierne. Forbrugerne bliver mere bevidste om det, og tænker på andre
muligheder. Et andet problem som er endnu større, er politikerne. Energipolitikken kommer dermed
i fokus, og man intensiverer i forskning i alternativ energi, og derudover vil man også sætte et
spørgsmålstegn ved verdens oliereserver, som man gjorde under begge oliekriser.
Olieforekomster har en indflydelse på oliens pris
19
. Jo større olieressourcer man har, jo mindre en
oliepris har man. Hvis et land har enorme oliereserver, som fx Saudi Arabien, har de råd til at have
en lav oliepris, da de ved de har en relativ stor olieforekomst. Saudi Arabien har i mange år haft
olie, og har et stor kendskab til det. De har nogle stordriftsfordele
20
, da de har stor fokus på
indvindingsprocesserne, og har der nogle relativt billige indvindingsomkostninger. Det gør også, at
de har en lav oliepris. Nye oliefund gør, at man er mere usikker på udbuddet af olien, og derfor er
prisen høj og meget svingende. Olieforekomster påvirker prisen, hvis man nu fx. opdager endnu
større oliefund i Saudi Arabien, det vil gøre, at den forventede fremtidige oliepris vil sænkes, og
derfor vil den nuværende pris falde.
En substitution for olie er tidskrævende og kapitalkrævende. Men substitution vil også have en stor
indflydelse på olieprisen. Ligesom på andre markeder, er der en sammenhæng mellem hvor mange
konkurrenter der er, og hvor stor en magt man har, det samme gælder på oliemarkedet.
Kommer der en substitution som tager over for olien, vil det klart påvirke olieprisen i den negative
retning. Olien er et råstof, som er utroligt nemt at transportere, og så er det også forholdsvis billigt.
Vi har tidligere set på, hvordan de europæiske lande, investerede i forskning i alternative
energiteknologier. Substitutionsmuligheder som vindmøller, atomkræftværker osv. har gjort at
mange lande, nu er mindre afhængige end for 30-40 år siden, og det påvirker olieprisen, at
afhængigheden er formindsket fra OECD landende. De eneste der vil have råd til stor fokus på
substitution, er de lande med en forholdsvis stærk økonomi.
Konjunktur forholdende påvirker også olieprisen. Hvis der er højkonjunktur, som det for eksempel
var inden finanskrisen, var der på det tidspunkt en stor efterspørgsel på olie fra hele verden. I
højkonjunktur perioden bruger industrierne en masse olie, I-landende har et enormt forbrug af olie,
USA har store biler med stort olieforbrug. Også de andre vestlige lande, har et enormt olieforbrug
pr. indbygger. De olieeksporterende lande, kan også påvirkes af deres egen økonomiske situation.
19
Oliekriser – Hans Linderoth s.12
20
Stordriftsfordele vil sige, at en stor virksomhed har det nemmere end de små, fordi de har et større kapital til
forskning og produktudvikling.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
13
Fx har Saudi Arabien haft en stigende velstand og et større forbrug. De vil derfor også selv bruge
mere olie. Hvis der derimod der er en krise i den globale økonomi, så vil man spare. . Hvis folk
sparer på deres forbrug, vil produktivitet i virksomhederne falde, da de derefter reducere deres
omkostninger for at opnå samme eller nogenlunde samme resultat, som de tidligere har gjort. Det
betyder typisk, at unødvendig arbejdskraft bliver skåret væk, hvorved arbejdsløshed stiger. Den
økonomiske situation vil derfor naturligvis også påvirke olieprisen i en bestemt retning.
Priselasticitet
Priselasticitet er et vigtigt begreb, når man snakker økonomi og udbud/efterspørgsel. En vare kan
enten være priselastisk eller pris u elastisk. En vare er priselastisk, når den ikke er en
afhængighedsvarer, og forbrugeren reagerer kraftigt på en prisændring. En pris uelastisk vare, er en
varer, som er en afhængighedsvare, også kaldet en prisufølsom vare. Mælk kan godt siges at være
uelastisk vare, da forbrugerne køber det selvom prisen er høj. Selve begrebet priselasticitet er, hvor
meget den efterspurgte mængde af en vare ændrer sig, efter en prisændring.
21
Priselasticitet: Ep =
Jo højere prisen på råolien er, desto større indflydelse har råolie prisændringer på prisen på ydelser,
som varme og elektricitet. Priselasticiteten stiger, når prisen på olie stiger.
Der er forskel på priselasticiteten, ved en høj og lav oliepris. Priselasticiteten er meget større ved
den høje oliepris, end ved den lave oliepris. Man kan sige, at priselasticiteten for olie også svinger
for hvilket delmarked det er.
Priselasticiteten er også større på lang sigt, end på kort sigt. På kort sigt er olieprisen uelastisk, olien
bliver købt, selvom prisen er høj. På langt sigt kan man sige, at jo højere olieprisen er, jo flere
midler vil der blive brugt på energiforskning. Der vil blive gjort brug af andre former for alternativ
energi, på den anden side hvis olieprisen falder, vil man ikke forsøge at fremme olieforbruget. En
alt for høj pris, kan derfor ikke betale sig for sælgerne, fordi det vil forringe de fremtidige
afsætningsmuligheder i for høj grad.
Priselasticiteten på oliemarkedet er derfor meget vanskeligt. Der er forskel på priselasticiteten på
lang og kort sigt, derudover er der forskel på priselasticiteten ved en prisstigning og et prisfald.
21
International økonomi – Kureer & Lundgren – s. 64
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
14
Politiske forhold
Man skulle umiddelbart tro, at de olieproducerende lande, primært lader deres oliepolitik styre af
økonomiske hensyn, og at politiske hensyn ikke vil ændre deres oliepolitik. Virkeligheden er den, at
politiske forhold spiller en betydelig rolle for udviklingen på oliemarkedet.
Da Saudi Arabien er den største olieeksportør i verden
22
, har jeg valgt dem som fokuspunkt. Det
politiske system i Saudi Arabien er meget specielt. Der er tale om et absolut monarki, der kører på
et familiedynasti, som ledes af sønner af Saudi Arabiens grundlægger. Det kan derfor ikke undre, at
et overordnet mål på det politiske system er at, bevare kongehuset. For disse ledere gælder det
derfor, først og fremmest sikre sig selv og derefter alt andet. Derfor skiller de sig meget ud, i
forehold til andre lande.
Islam har sine rødder i de to hellige byer Mekka og Medina, der er beliggende i Saudi Arabien.
Saudi Arabien er et land, som i mange år, har været presset. På den ene side, er Saudi Arabien
muslimsk, og skal ”støtte” sine muslimske naboer. På den anden side, bliver USA betragtet som en
forbundsfælle, USA garanterer jo kongehusets sikkerhed. Saudi Arabiens kongehus står derfor tit i
en meget ubehagelig situation, fordi de på den ene siden skal have et godt forehold til de andre
OPEC-lande, men også have et godt forhold til USA, som godt nok har en god relation til Israel,
men de garanterer som sagt kongehuset sikkerhed. Saudierne har derfor vurderet det ud fra
situationen, og set på hvilken måde man kan minerer presset på bedst muligmåde.
Formindskelse af afhængighed
Hvis man ser på de ændringer der er sket i Europa, har en politisk faktor også været indblandet.
Disse lande har gennemført mange investeringer, som på ingen måde har været økonomisk optimale
for dem, men det har de politiske. De har fået nedsat afhængigheden af Mellemøstens olieeksport.
Det vil helt klart være uacceptabelt for de vestlige lande, at have en alt for stor afhængighed af olien
fra Mellemøsten. Man så det under den 1.oliekrise, og den har man lært meget af siden.
Investeringerne i forskning af alternativ energi, var på det tidspunkt ikke økonomisk hensynsfuldt,
da det var dyrt, og risikabelt. Udover det, ville det også tage rigtig mange år, før man fik noget ud af
investeringen. Europa står helt klart meget stærkere nu, efter at have gennemført disse investeringer.
22
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/Saudi-
Arabien_%28%C3%98konomi%29
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
15
Danmark er jo på ingen måde afhængige af olien i Mellemøsten, de står derfor stærkt overfor dem.
Vi er specialister indenfor vindmøller, og så har vi vores olie i Nordsøen.
En anden ting der er værd at bemærke, er forskellen på USA og Europas forhold til de
Mellemøstlige olielande. USA er en stormagt, og det kan ses. De er meget mindre afhængige af
olieimport end andre lande i Europa, og de støtter Israel i Mellemøsten. Derudover har USA et godt
tag på Saudi Arabien, der står for majoriteten for olieleverancer til hele verden
23
. Det har de, pga. de
garanterer kongehusets fortsættelse. De europæiske lande, forsøger at have et bedre forhold til de
Mellemøstlige lande, da de er mere afhængige af olien. Et godt eksempel er Frankrig.
Frankrigs støtte til palæstinenserne og arrangementer med de Saudi Arabiske lande. Generelt har
europæerne forsøgt at have et så problemfrit forhold til de arabiske olielande som muligt, på trods
af at man ikke har det bedste billede af disse lande, som står i kontrast til den vestlige verden. I
Mellemøsten, er der ikke i mange af olielandene demokrati, og Saudi Arabien siges at støtte
terrorister. Alligevel vælger man at have et godt forhold til dem, og man kan derfor også de
forskelle på Europa og USA, som har hver deres måde at ”håndtere” olielandene i Mellemøsten på.
Delkonklusion
Der er rigtig mange faktorer der spiller ind på oliens pris, og derfor er det ikke lige til.
Diskonteringsfaktor er et vigtigt begreb, når man snakker fastsættelse af olieprisen. Dette er et
begreb som man til dagligt ikke hører om så meget, derudover kan den fremtidige oliepris, den
økonomiske situation og selvfølgelig politiske forhold, også være vigtigt. Lige netop politik er
meget vigtigt på oliemarkedet, da det er med til at styre olieprisen.
Vurdering af oliens fremtidige rolle som energikilde
Som nævnt tidligere har olien til dags dato stadig megen magt. Bilbranchen, flybranchen og
industrilandende er kun nogle af de få, der er afhængige af olien. Uden olien, vil vores verden, om
23
Oliekriser – s. 26
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
16
ikke stoppe, så i hvert fald gå meget langsom. Men hvor længe er der olie? og hvordan vil udbuddet
og efterspørgslen se ud i fremtiden? Det vil der blive set nærmere på.
Stormagternes politik
Der har de sidste par år, været en utrolig stor opmærksomhed på verdens klima og C0
2-
udslippet
verden over. Stort set alle lande og virksomheder har en mening om det store energiforbrug, og
hvordan de vil imødekomme det i fremtiden.
USA er verdens absolutte nummer et, når det gælder olieforbrug med deres 18,771,000 tønder olie pr.
dag
24
. USA er et stort land, med en stor befolkning. Amerikanerne elsker store biler, og der er ikke
den store cykelkultur i USA, som der er i Danmark. Der er også en stor industri i USA, som
selvfølgelig bruger meget olie. Under Bushs regeringsperiode, var der ikke stor fokus på miljøet,
men den er kommet efter Obama er kommet til. En anden grund er, at under Bushs
regeringsperiode, var verden i en højkonjunkturs periode, og der var økonomisk opsving verden
over. Der er nu meget mere fokus på problemet, efter bl.a. at finanskrisen er kommet til. USA
ønsker at reducere sit olieforbrug, og formindske afhængigheden af olieimport, eftersom de mener
det kan skade landets sikkerhed, hvis landet er for afhængige af nogle bestemte lande, her tænkes
nok på OPEC
25
. Man har derfor valgt at investere i forskning af alternativ energi ressourcer.
Obama har blandt andet gjort det klart, at de nye traktorer i USA, skal være langt mere effektive, og
miljøvenlige. Derudover er der lagt meget vægt på el-biler, som man ser som femtiden. USA har
derfor sendt et klart signal til omverden om, at olieforbruget skal reduceres, og at man ønsker at
være ledende indenfor alternativ energi.
EU har også en plan klar for fremtiden. De ønsker blandt andet at reducere energiforbruget med 20
% til 2020, derudover har de sat som mål, at øge alternative energikilders forbrug med 20 % frem til
2020.
26
Man kan så stille spørgsmålstegn ved, om de gør det for klimaets skyld, eller for deres egen.
Denne handlingsplan vil gøre, at man får begrænset afhængigheden af import af bl.a. olie. Men det
vil også forbedre konkurrence evnen for EU’s industri, da det vil skabe flere eksportmuligheder af
ny teknologi på lang sigt. Det vil også hjælpe på beskæftigelsen hos medlemslandende.
BRIK-landene
BRIK-landende står i forskellige situationer, men alligevel har de et andet syn på fremtiden.
24
http://www.eia.doe.gov/energyexplained/index.cfm?page=oil_home#tab2
25
http://www.whitehouse.gov/issues/energy-and-environment
26
http://www.eu-oplysningen.dk/emner/energiklima/
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
17
Brasilien har utrolig meget ethanol, og 80 % af alle biler i Brasilien, kører enten på rent ethanol,
benzin eller en blanding af disse.
27
Det må siges at være en udfordring til olien i fremtiden. Med en
forbedret teknologi, kan Brasilien fordoble udbyttet af ethanol pr. hektar. Derudover er Brasilien det
mest klimavenlige land i verden
28
.
Rusland har også et stort olieforbrug, men de producerer også meget olie selv, selvom det er
naturgas som er deres hovedproduktion. Russerne har et meget afslappet syn på klimaændringerne,
og ønsker økonomisk vækst, det er det de prioriterer højst.
Kina er verdens mest voksende økonomi, og har derfor også et stort behov for olie, da de ikke selv
har olie. Kinas oliepolitik er, de vil ikke bekæmpe CO
2
forurening, som blandt andet USA vil have
det
29
. Kina mener at, det vil ødelægger de nye vækstlandes muligheder, ved at sætte en begrænsning
for deres energiforbrug. De mener at det er de nuværende i-landes skyld, at man står i den situation i
dag, med global opvarmning. Indien er enig med Kina, og ønsker heller ikke at, tage ansvar for
klimaet som de andre lande ville have dem på klimatopmødet i København. Indien er også en
hurtigt voksende økonomi, som har et stort olieforbrug. Dette olieforbrug, vil som Kinas nok vare
lang tid ud i fremtiden. Men Kina og Indien er begge to også i gang med at forske i alternativ
energi. Generelt er BRIK-landendes efterspørgsel på olie stigende, og vil være det mange år frem.
Især Indien og Kina som har store industrier, der er i konstant udvikling, vil være afhængige af
olien mange år frem.
Hvorfor skifter man ikke over?
Stor set hele verden er enig om, at på et eller andet tidspunkt vil oliereserverne være tømte, og der
vil ikke være mere olie. Derudover er CO
2
-udslip et stort problem, men alligevel sker der ikke
noget som sådan. På trods af, at det kan koste os meget dyrt i fremtiden, sker der ikke nogen
drastiske ændringer. Mange lande og virksomheder har fx sat et mål frem til 2020, nogle mål helt
frem til 2050. Men der er ikke så mange, der virkelig har taget fat i problemet, og gjort noget ved
det, udover fx klimatopmødet i København, hvor man ikke blev enige. Der foregår også et
klimatopmøde i Mexico lige nu.
Som nævnt tidligere kan man også stille spørgsmålstegn, ved landenes og virksomhedernes
bagtanke for at skifte over til andet energiforbrug. Bliver der virkelig tænkt på klimaet som sådan,
eller bliver der tænkt på sig selv. Først og fremmest er det store omkostninger der er tale om. Det er
27
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2006/12/22/Brasilien+vil++forsyne+hele+verden+med+ethanol.ht
m
28
http://politiken.dk/klima/klimakloden/ECE859280/brasilien-er-verdens-stoerste-klimaduks/
29
http://www.aph.gov.au/LIBRARY/pubs/bn/2008-09/ClimateChange.htm
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
18
meget omkostningsfuldt, og det gør produktionen af energi væsentligt dyrere, i forhold til olien.
At transportere en ny form for energi, er også dyrt. Det vil blive meget dyrere for forbrugerne og
virksomhederne især i de industrialiserede lande. Ved at skifte over til alternativ energi, vil man
ikke få en så hurtig økonomisk fremgang, det går især ud over de nye udviklingslande, som Kina og
Indien, eftersom transport og energi er en meget vigtig faktor for udviklingen. Det vil også forvride
konkurrencen, da de virksomheder, som skal reducere deres energiforbrug, skal bruge flere penge
på deres produktion af varer, og vil have endnu sværere ved at konkurrere med virksomheder fra
udviklingslande. Muligheder er der mange af, men man kan spørge sig selv, om hvor meget
landende og virksomhederne egentlig ønsker, at ændre på deres forbrug. For en stor virksomhed,
som har enorme maskinanlæg, vil det være ekstremt kapitalkrævende at afskaffe en maskine som
kører på olie. At ændre på forbruget af olie, er derfor ikke så nemt, som man kunne tro. Det kræver
først og fremmest viljen til det. Det virker for mig, som om der ikke er mange virksomheder som
ønsker at lave om på forbruget af olie med det samme, da det som nævnt tidligere er et utroligt
billigt råstof, og nemt at have gøre med. Derudover har virksomhederne, et rigtig godt kendskab til
de nuværende maskiner og oliens brug. Bliver der lavet om på det, så skal man til at bruge mange
penge på ny forskning og innovation af noget, som kan erstatte olien, uden man får for store
omkostninger.
Flybranchen
Stortset alle de store virksomheder i Danmark, har en holdning til miljø. Et godt eksempel er
flyselskabet SAS. De har på deres hjemmeside angivet at de virkelig ønsker at gøre noget ved
global opvarmning og det C0
2
-udslip, der er fra flyene. SAS er også meget åbne for den nye
kvoteordning der kommer til i 2012. Fra 2012 skal udledninger fra alle fly i EU, været omfattet af
systemet med handel med kvoter. Det er en ny lov som er vedtaget fra EU- kommissionen.
”SAS hilser kvotesystemet velkommet. Det giver de samme retningslinier for alle flyselskaber
indenfor EU. Men SAS håber også, at EU vil sikre, at lande uden for EU bliver inkluderet i systemet
- både af hensyn til en retfærdig konkurrence på området, men også for at inspirere flyselskaber i
andre lande til at reducere deres CO2-udslip. SAS lægger også stor vægt på, at kvotesystemet ikke
bliver strammet yderligere.
30
”Citat fra SAS’ hjemmeside. Dette giver et meget godt billede på den
situation, mange virksomheder står i. SAS er åben for forslaget, men de kan også godt se, at det
forværrer de europæiske flyselskabers omsætning. Denne kvoteordning rammer helt klart de
30
http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Miljo/Det-gor-branchen/
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
19
europæiske flyselskaber hårdest. Generelt er flybranchen også i gang med at sikre sig i fremtiden.
Association of European Airlines, er et samarbejde mellem mange flyselskaber. Deres mål er blandt
andet, at man i 2020, vil have 50 % lavere udslip af CO
2
31
.
Udover det, arbejder AEA på alternative
energikilder, og forsker bl.a. i solenergi. AEA ønsker også, at gøre de nye fly mere energi effektive,
så de kan flyve længere på literen.
Bilbranchen
Transport markedet er en vigtig faktor for olien. Men det er ikke kun flybranchen som forsøger, at
finde andre alternativer, bilbranchen er også i gang. Vi ser i dag, at der kommer flere og flere el-
biler til. Flere steder blandt andet i Københavnsområdet, er der specifikke parkeringsplader, hvor
man kan oplade sin bil, mens den står parkeret
32
. Det er også gratis at parkere disse elbiler, i forhold
til almindelige biler, hvor man skal købe parkeringsbillet. Der sendes altså et klart signal til
borgerne, at elbiler er bedre og billigere. En af ulemperne ved elbilerne, er at de ikke kan kører så
langt, før de har brug for at blive opladt igen, men med tiden forbedres de selvfølgelig, og disse
biler bliver i fremtiden en stor udfordring til benzin. Selv den store tyske bilproducent BMW er nu
med på bølgen, og lancerer luksus elbiler i fremtiden, som fx en af bilerne som vil kunne kører 50
km på strøm, og derefter på diesel 26 km/l
33
. Brintbiler kommer der også til, de store bilproducenter
er fuld i gang med, at lave både el-biler og brintbiler. Selvom det vil tage tid, ligner det også en
seriøs udfordre til benzinbilen. Men fordi der bliver produceret elbiler og brintbiler, er det ikke
ensbetydende med at forbrugerne vil kunne lide dem. Disse biler kører på en helt anderledes måde,
og er utrolig dyrere at producere. Det er nogle dyre biler, og der vil stadig gå rigtig lang tid, før de
er seriøse udfordrer til almindelige biler, hvis det skal være til en rimelig pris og et design, som
tiltrækker kunder. Bilproducenterne er selvfølgelig klar over, at olien ikke er der for altid, og gør
derfor efterhånden klar til alternativer, så man er forberedt. Derudover ønsker de at gøre noget mod
klimaforandringerne.
Olieselskabernes syn på fremtiden
A.P. Møller-Mærsk er den største virksomhed i Danmark. Virksomheden er kendt for dens shipping
verden over, men også udvinding af olie og gas. Hvis olie reserverne udtømmes, kan man kun gisne
om hvilke konsekvenser det vil have for Mærsk, men også for Danmark. Mærsks kæmpe skibe,
31
http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Miljo/Det-gor-branchen/
32
http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/PRegler/specielle_forhold/El-biler.aspx
33
http://www.fdm.dk/nyheder/bmw-grundlaegger-nyt-miljoemaerke
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
20
sejler alle på olie, og så har virksomheden utrolige mange arbejdsplader i Danmark. Det er for mig
meget svært at se, hvad Mærsk vil gøre, hvis der ikke er mere olie tilbage. På sin hjemmeside, har
Mærsk skrevet, at de tænker på miljøet, og forsøger gøre olie udvindingen så miljørigtig som
muligt. Virksomheden har indtil videre ikke valgt at fokuserer på andre former for energi, og holder
dermed fast i det de har. Mærsk har derfor den holdning, at der er masser af olie, og derfor skal der
ikke koncentreres om udbuddet i fremtiden.
Andre store olievirksomheder har valgt at ændrer på deres virksomhedsstrategi, og har allerede nu
valgt at sætte fokus på energi som sol energi. Shell brugte 1 billion dollar på udvikling af sol energi
mellem 1998 og 2006
34
. Den store engelske olievirksomhed BP, ændrede dens branding, fra at
være et olieselskab, til at være et energiselskab. Det afspejler igen, den situation de forskellige
virksomheder står i, og hvilken mening de har til fremtidens udbud/efterspørgsel på energi
ressourcer. Fremtiden for olien er meget usikker, og virksomhederne har hver deres mening om det.
De fleste lande og virksomheder, har dog valgt at fokusere på andre energi former, og har udtrykt at
de gør det for miljøets skyld. De vestlige lande har især valgt, at få et større fokus på alternativ
energi, og forsøger nu, at gøre Kina og Indien som de store syndere.
For mig at se, handler det meget om, hvilken økonomisk situation landene står i. USA og de
europæiske lande, har stadig en god økonomi. De vil forsøge at fastholde deres førerposition i
verden, og derfor begynder de allerede nu den store fokus på alternativ energi. De vestlige lande har
råd til at investere i alternativ energi, og ved det vil gavne dem i fremtiden. Man kan selv vurdere
om de vestlige lande gør disse investeringer for deres egen skyld, eller om de gør det for miljøets.
Udviklingslandene Kina og Indien, har fortsat en stor efterspørgsel på olien. Begge lande har en
voksende industri, og derfor vil begge lande gøre brug af olien. Udviklingslandene føler, at det vil
ødelægger deres økonomisk vækst, hvis de skulle reducere på deres energiforbrug. Indien og Kina
har ikke råd til at investere store summer i alternativ energi, da de fortsat er udviklingslande, og de
er nok glade for, at den vestlige verden reducere deres olieforbrug, sådan så Kina og Indien får mere
olie for dem selv.
Udbuddet af olie, er meget uforudsigeligt. Der er mange forskellige prognoser om, hvornår der ikke
er mere olie tilbage. Som nævnt tidligere har de vestlige lande og USA, sat et mål til 2020 om at
reducere deres energiforbrug fra bl.a. olie, med 20 %. Det betyder de resterende 80 % stadig
34
Oil ” Politics,poverty & the planet” – s.156
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
21
kommer til at være olie og gas. 75 % stigende efterspørgsel på olie, fra asiatiske lande, derudover de
resterende 80 % af efterspørgslen fra resten af verden. OPEC landene har derfor ikke grund til
bekymring i den nærmeste fremtid mht. til efterspørgsel. Lande som Saudi Arabien, Qatar er fuld i
gang med at øge deres velstandsniveau, der bliver bygget store bygninger og generelt ligner det et
rigtig godt feriested. De fleste af OPEC landende har olie som deres hovedindtægt, og de har også
lagt en plan for deres fremtid, når olien en dag ikke findes mere. Undervisning og skolebøger er
gratis i Saudi Arabien
35
, og dermed viser det, at Saudi Arabien fokuserer på, at gøre landet til et
videnssamfund i fremtiden. Ud fra Saudi Arabiens udvikling, kan man se, at de også selv, er klar
over, at olien ikke er der for altid. Udover gratis undervisning, forsøger Saudi Arabien, også at gøre
landet til en seværdig turist attraktion, så de i fremtiden kan have turisme som en del af deres
indtægtskilde.
R/P- raten er vigtig når vi snakker om olie reserverne, som står for ”proved reservers” på engelsk.
R/P raten, viser det antal år som R kan række til, hvis reserverne ikke suppleres, og produktionen
fortsættes på samme måde. Dette er dog meget urealistiske antagelser. R/P-raten et en målestok for
størrelsen af et lands reserver
36
. Hvis R/P raten er lille, betyder det, at produktionen formentlig
inden længe må nedsættes. En stor R/P-rate, viser at produktionen kan øges i en længere årrække.
Her har jeg kunne se, at Saudi Arabien i slutningen af 2009 havde en R/P- rate på 74,6 og 264,6
milliarder tønder.
37
Libyen havde også i 2009 en R/P-rate på 73,4, men 44,3 milliarder tønde olie.
Set ud fra prognoser, er der stadig meget råolie. I følge rapporten fra BP, så har Irak, Kuwait og de
forenede arabiske emirater olie, for mere end 100 års produktion, hvis R/P-raten fortsætter sådan.
Saudi Arabien har stadig rigtig meget olie, og det samme har lande som Iran, Venezuela og Qatar.
Generelt er OPEC landene stadig stærke på oliemarkedet. Dog med tiden vil det altså ikke være
efterspørgslen fra OECD-landene
38
, men derimod efterspørgslen fra udviklingslandende der vil
stige. Ifølge OPEC rapporten ”World Oil Outlook vil 75 % af efterspørgslen fra perioden 2009-
2030 komme fra udviklingslande. Så stigende efterspørgsel, og mindre udbud vil være det, som
kommer til at blive kendetegnet for olie i fremtiden.
Personligt har jeg den mening, at efterspørgslen vil være stigende i mange år i nu. Der vil gå meget
lang tid før alternativ energi kilder vil blive brugt, og overtage oliens position. Det er ikke nok med
35
http://www.middleeast.dk/side/91
36
Oliekriser- Hans Linderoth – s.121
37
http://www.bp.com – Statistical review of world energy
38
http://da.wikipedia.org/wiki/OECD
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
22
at politikerne er opmærksomme på de alternative muligheder der er, der sker først en ændring i
forbruget, når hele befolkninger indser, at man må forsøge sig med andre energikilder. Hvis
bilindustrien og flybranchen ikke skal køre på olie mere, så skal de til at omlægge hele deres
produktion, det bliver rigtig dyrt, og så vil de heller ikke kunne opnå stordriftsfordele som de har nu
– det vil derfor tage tid og penge. Det kan godt være, at der bliver reduceret på olien i fremtiden i
den vestlige lande, men i Asien vil forbruget fortsat stige. Der er stadig en vis passivitet, og der er
ingen der ønsker at ændre på noget 100 %. Det skyldes også, at prognoserne for fremtiden er meget
usikre, ingen kan vide sig sikker, og derfor gør landene sig klar for en sikkerheds skyld. Som i de to
oliekriser i 1970’erne, ønsker vesten at reducere sin afhængighed fra Mellemøsten. Der er stadig et
politisk aspekt i det, ved at reducere i olieforbrug, forstærker landene sin politiske position
yderligere, da man ikke er afhængige af nogle. Vesten behøver ikke at være påpasselige med deres
forhold til fx Saudi Arabien, og det styrker deres position.
Konklusion
De to første oliekriser i 1970’erne havde store konsekvenser for de ramte lande, som på langt sigt
blev styrket. Den første oliekrise startede, da de olierige lande, ikke ønskede at, deres olieressourcer
skulle styres af store selskaber fra vesten, som i sidste ende fik udbyttet af deres råstof. Derfor gik
disse lande sammen, og med tilslutningen af Venezuela, som også er et olierigt land, fik de skabt
OPEC. OPEC har sidenhen været den altoverskyggende på oliemarkedet. 2. Oliekrise kom lidt efter
den først, og også denne gang skyldtes krisen, politiske forhold, da flere tusinde oliearbejdere i Iran
valgt at strejke, udover det var der også Iran/Irak krigen, som forværrede situation.
De olieimporterende lande blev kloge på oliens dominans, og valgte at fokusere på alternative
energikilder. Det gjorde at mange af de europæiske lande i dag, ikke har en ligeså stor afhængighed,
som tidligere. Men på trods af de to oliekriser, er olien fortsat den største energikilde verden over,
og har en masse faktorer som spiller ind, når oliens pris skal fastsættes. Politiske forhold er en
vigtig del af oliemarkedet, og da Mellemøstens lande ofte er politisk ustabile, ønsker de
olieimporterende lande fra vesten, ikke at være for afhængige af olien, hvis pris også er meget
ustabil. Diskonteringsfaktoren spiller også en vigtig rolle, da den kan afgøre, hvor stor en indtjening
man får på olien. Landenes olieforekomster, og den fremtidige oliepris er også vigtige, da prisen
også fastsættes på olieforekomsternes udbud af olie, derudover påvirker den fremtidige oliepris, den
aktuelle oliepris, de drastisk ændring på fremtidens pris, vil fremprovokere en drastisk reaktion fra
både udbyder og efterspørgere på markedet.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
23
Landenes og virksomhedernes holdninger til klimaproblemerne og forringelse af olieudbuddet, er
meget forskellige, og afhænger af deres økonomiske situation. Det kan diskuteres hvor vidt der
egentlig bliver tænkt på miljøet, men der bliver taget hensyn for den økonomiske situation, de
pågældende står i, det kan man se, hvis man sammenligner OECD landene med BRIK landene.
Fremtiden ser ikke så anderledes ud, som man skulle tro. Olien vil fortsat være verdens hovedenergi
kilde på de 70-80 % i den vestlige verden, mens udviklingslandende i Asien vil have en stigende
efterspørgsel på olien. Der er stadig meget olie verden over, men det vil med tiden løbe op. I takt
med stigende efterspørgsel på olie, vil udbuddet blive formindset, og andre former for energi vil
blive anvendt. Olien har derfor stadig meget at sige på verdensplan, og vil gøre det mange år frem.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
24
Kildehenvisninger
Litteratur
Crude Power” Politics and the oil market” – Øystein Noreng, I.B. Tauris, New York, 2006
International økonomi A-niveau - Kureeer & Lundgren, Bind 1,Systime, 2008
Oliekriser – Hans Linderoth, Systime, 1992
Danmark og olien ”Gennem 25 år” – Oliebranchens fællesrepræsentation, 1993, Forlag ikke
angivet, ISBN: 0-1
Økonomiske og politiske konsekvenser af oliekrisen – Rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Instituts
seminar 25.-26.august 1975, Samfundsvidenskabeligt forlag
Oliemarkedet og Saudi Arabien oliepolitik – Hans Linderoth, 1991, Bind 2, Institut for erhvervs- og
samfundsbeskrivelse
Olie i Mellemøsten – John King, Flachs, 2006,
Fra oliekrise til energipolitik – Oluf Danielsen, Mellemfolkeligt Samvirkes ressourcehefter, 1977
En rå verden – Peter Maas, Gyldendal, 2009
Internetkilder
http://www1998142.thinkquest.dk/politik.htm - 2.december
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Sediment%C3
%A6re_r%C3%A5stoffer/olie/olie_%28Historie%29 – 2.december
http://www.opec.org/opec_web/static_files_project/media/downloads/publications/WOO_2010.pdf
- 3.december
http://www.worldenergyoutlook.org/docs/weo2010/weo2010_poverty.pdf - 3.december
http://www.climateminds.dk/index.php?id=273 – 3. december
http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=1148&lng=1 – 5. december
http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/globalbp/globalbp_uk_english/reports_and_publications/
statistical_energy_review_2008/STAGING/local_assets/2010_downloads/statistical_review_of_wo
rld_energy_full_report_2010.pdf - 7.december
http://www.fyens.dk/article/1324095:Bil--baad--camping--Fremtidens-bil-k-rer-paa-el –
7.december
http://www.business.dk/business-break/den-lydefri-fremtid - 8.december
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
25
http://www.dongenergy.dk/privat/energiforum/raastofogforskning/Pages/bliverdetmorktnaaroliener
vaek.aspx 7.december
Bilag
Figuren er fra OPEC rapporten ” World oil outlook”, og viser den stigende efterspørgsmål på olie
mellem tidsperioden
Denne figur er også fra OPEC rapporten ”World oil outlook”, og viser de primære energi
ressourcers fordeling fra
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
26
Denne tabel stammer fra BP’s hjemmeside, og viser oliereservernes mulige olie i R/P-rate.
[navn fjernet] Niels Brock JTP 10/12-2010
Studieretningsprojekt
27
Klip
http://agent.dril.dk/agent/style/kroeniken_tresserne/?play45957,45897,45898,45949,45959,45953,4
6366,45955,45956,45954,46244
- Dette klip, viser hvordan Danmarks situation var under 1. oliekrise, herunder de bilfri søndage.
http://www.iea.org/about/media/IEA_2005.wmv - Klip om IEA’s historie