1
Indledning
Jeg har valgt at beskæftige mig med emnet renæssancen, herunder renæssancens
menneskeopfattelse og perspektivets udvikling indenfor malerkunst. Perioden ligger måske godt
gemt i Europas historie, men idéerne fra renæssancen er selv i dag med til at bestemme, hvordan vi
tænker og taler, og således må man sige, at perioden virkelig har sat sine spor på eftertiden, hvilket
gør emnet spændende og yderst interessant.
Opgaven starter ud med en redegørelse for renæssancen, specielt mht. udviklingen i
menneskesynet og perspektivets udvikling indenfor malerkunst. Yderligere redegøres der for
matematikken bag perspektiv tegning, herunder anvendelse af vektorregning. Anvendelsen af
vektorregning må ses som værende en moderne matematiske beskrivelse af matematikken bag
perspektiv tegning.
For at anskueliggøre og diskutere menneskesynet i renæssancen laves en historisk
analyse på baggrund af Giorgio Vasaris om overgangen fra byzantinsk stil til renæssancen,
Michelangelos Den hellige familie, Rafaels Skolen i Athen, og Giovanni Pico della Mirandolas tale Om
menneskets værdighed. Dette gøres ligeledes med udgangspunkt i en matematisk analyse af Rafaels
Skolen i Athen. Endvidere diskuteres nogle af de matematiske og praktiske problemer der kan opstå
med perspektivtegning.
Yderligere vurderes hvilke langsigtede betydninger renæssancen havde for de
efterfølgende tider.
2
1. Renæssancen, Menneskesyn &
Perspektivets udvikling
Begrebet renæssance dækker over en historisk periode i Italien fra o. 1330 til midten af
1500-tallet, hvorfra den bredte sig til resten af Europa i løbet af de næste århundreder. Ordet
renæssance kommer af det italienske ord renascimento, som betyder genfødsel. Betydningen af
ordet hænger sammen med, at man ønskede en genfødelse af den menneskeopfattelse og de
idealer man mente gjorde sig gældende i antikken. Ligeledes en genfødelse af den antikke græsk-
romerske kunst med dens livsudfoldelse, skønhed, harmoni og symmetri.
1
Renæssancen var en tid
præget af nytænkning og opfindelser, og denne udvikling kunne bl.a. ses i: en selvstændig kunstrolle,
opdagelsen af centralperspektivet og et nyt verdensbillede. Renæssancen stod i modsætning til
middelalderens verdensbillede, der var funderet i den kristne tro.
2
1.1 Fra middelalder til renæssance
Samfundet i middelalderen byggede mest af alt på jordbesiddelse og landbrug. Dem der
ejede jord og landbrug var både konge, kirke og herremænd, og deres velstand stammede fra
bøndernes arbejde. Men omkring 900-tallet opstår der ændringer i de italienske byer.
3
Købmænd-
ene begyndte at handle med eftertragtede varer som krydderier og silke, der gav stor fortjeneste.
Fortjenesten blev i særdeleshed investeret i luksus og nye forretninger, således at købmændene
kunne udvide deres etablissement. De mest succesfulde italienske byer var Venedig, Pisa, Genova og
Firenze. Firenze var især kendt for deres uld, som var af yderst høj kvalitet. Den udsøgte kvalitet
gjorde det muligt at sælge klædestofferne både i ind- og udlandet. Ligeledes var korstog i 1100- og
1200-tallet med til at få økonomien til at sige, idet at korstogene krævede skibe, forplejning og
våben. Det var især Venedig, Pisa og Genova, der stod for denne handel.
4
Ydermere skabte denne
tiltagende handel et behov for ordnede betalingsforholds, og således blev bankverdenen skabt.
5
1
CLUASEN, mfl.: Skabt til at skabe, side 7
2
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 156-157
3
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 157
4
DANIELSEN, mfl.: Renæssancen, side 14
5
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 158-159
3
1.2 Bykulturen
De italienske byer var præget af store sociale kontraster. På den ene side stod de
fattige bestående af håndværkere og arbejdere, som måtte bære følgerne af utallige krige, oprør og
hungersnød, og på den anden side stod de italienske byers nye magthavere bestående af handelsfolk
og bankfolk. Det var de nye magthavere der stod for byens politiske fremgang. Alt imens begyndte
de italienske bystater
6
i Mellem- og Norditalien at konkurrere om at være bedst og størst inden for
handel, kultur, viden og kunst. Kulturen og kunsten kunne især ses i de nye offentlige bygninger som
rådhuse og markedspladser, der blev bygget af de øverste sociale lag. Overklassen bestod af en
gruppe selvbevidste folk, der troede på deres eget værd, og endvidere indrettede sit liv efter denne
nye tankegang. Hvor man tidligere i høj grad havde underlagt sig religionen, begyndte en
selvstændigstedstrang og individualitet nu at gøre sig gældende. Dette hænger sammen med at det
nu var mennesket der var i centrum, og derfor skulle dets behov opfyldes.
7
Endvidere voksede
stoltheden og nationalismefølelsen for hjembyen i takt med byens og ens egen rigdom. Rige familier
kæmpede ligefrem for at udsmykke deres byer, da det gav prestige, og således politisk indflydelse.
Alle de penge der blev investeret i luksus og nye bygninger, så kirken som værende fuldstændig i
uoverensstemmelse med den kristelige moral. Kirken mente, at det ledte folk i fordærv. Udsagnet
fra kirkens side, førte til en tvetydighed følelse iblandt de bedrestillede. Dette problem løste de
bedrestillede ved at forære store pengebeløb til den katolske kirke og samtidig leve i luksus. Således
havde de et ben i hver lejr, da de både skabte gode relationer til den katolske kirke dvs. Gud, og
samtidig holdt sig politisk indflydelsesrige ved at fortsat udsmykke byen.
8
1.3 Det humanistiske livssyn
Handelen med Mellemøsten førte også til en udveksling af nye ideer og tanker. Mødet med
den arabiske kultur var betydningsfuld, da araberne havde indsamlet antikke græske tekster. Mange
af disse tekster begyndte at strømme til Vesteuropa fra o. 1100. Italienerne hentede også antikke
manuskripter fra det daværende byzantinske rige
9
(500-1453), hvor den romerske kultur havde
overlevet efter romerrigets sammenbrud(o. 500). De antikke tekster medførte gennembruddet for
6
Bystaten Firenze havde med sin forfatning fra 1293 vist, at den var fri og uafhængig. Ligeledes erklærede
andre byer sig også som frie og uafhængige. Nogle bystater fik et republikansk styre med et byråd som
besluttende og magtudøvende organ. Således blev de italienske bystater dannet, med en anerkendt stat, hvis
territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland(DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til
reformationen, side 160)
7
Det nye menneskesyn uddybes i afsnit 1.3 Det humanistiske livssyn
8
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 160-162
9
Nuværende Istanbul.
4
et nyt syn på mennesket, humanismen.
10
Ordet stammer fra det latinske ord humanus, som betyder
menneskelig. Den grundlæggende filosofi i humanismen er at sætte mennesket i centrum. Man
sætter stor respekt for mennesket og dets rettigheder. Mennesket opfattes nu som værende et frit
og skabende væsen. Dette nye synspunkt var i stærk kontrast til den katolske kirkes menneskesyn,
der mente, at det ikke var mennesket der skulle centraliseres, men derimod religionen.
11
I sammenhæng med overstående blev der sat nogle idealer for hvordan et sandt
renæssancemenneske
12
skulle være. Den enkelte person skulle være sikker på sit eget værd, være
talentfuld på mange områder og endvidere i besiddelse af en bred dannelse.
13
1.4 Malerkunsten og perspektivets udvikling
Det nye humanistiske livssyn kunne også ses udfoldelses i kunstens nye udtryksformer.
Kunsten tog udgangspunkt i menneskekroppen, idet at en del af renæssancens kunst er optaget af
den menneskelige krops: anatomi, proportioner og skønhed. I kraft af, at der vokser en ny stand af
rige borgere frem, sættes fokus på mennesket i en anden betydning, idet at kunstneren får den nye
opgave at skildre individet – de såkaldte portrætmalerier. Karakteristisk for renæssancemalerierne
er, at det ikke længere kun er Gud eller kirken der bliver gengivet på malerierne, men i højere grad
er mennesket selv. Med andre ord havde det nye humanistiske livssyn påvirket kunstnere til at tage
udgangspunkt i mennesket, både som individ og som model.
14
I modsætning til middelalderens kunstnere stræbte renæssancekunstneren efter en
naturalistisk gengivelse af virkeligheden. Kravet om naturalisme gjorde, at man udviklede en ny
måde at gengive virkeligheden på, kaldet centralperspektivet.
15
Opfindelsen af lovene for
centralperspektivet, blev første gang beskrevet af den italienske humanist og arkitekt Leon Battista
Alberti(1404-72) i 1435.
16
Centralperspektivet bygger på matematiske love, som den enkelte
kunsterne måtte sætte sig ind i for, at hans maleri skulle forekomme virkeligt. Malerne var kun i få
tilfælde matematikere, men de lærte sig perspektivets regler og anvendte dem i praksis. Herved
kunne kunstneren fremstille ting i deres relative størrelse og skabe rum og dybde i maleriet, hvilket
gjorde fremstillingen mere realistisk. Således gjorde centralperspektivet det muligt at gengive
virkeligheden tredimensionelt på en todimensional flade.
17
10
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 162
11
FIBIGER, mfl.: Litteraturens veje, side 74-75
12
På italiensk kaldet: un uomo universale(DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 158)
13
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 158
14
FIBIGER, mfl.: Litteraturens veje, side 78-79
15
DANIELSEN, mfl.: Renæssancen, side 106
16
ANDERSEN: Geometrien bag perspektivet, side 7
17
DANIELSEN, mfl.: Renæssancen, side 106
5
Når der gik flere tusinde år, før det lykkedes at lave ”rigtige” perspektiver, hænger det bl.a.
sammen med at der ikke var nogen interesse i at gengive virkeligheden som man ser den, før i
renæssancen. Kunsten har ikke primært været brugt til at gengive virkeligheden, men snarere til at
fortolke den. I middelalderens malerkunst anvendte man det såkaldte hierarkiske perspektiv, hvor
personernes størrelse på billedet ikke afgøres af, hvor langt væk de står, men af deres betydning.
Vigtige personer afbildes store, og jo mindre en persons betydning er, des mindre afbildes
vedkommende.
18
18
FRANDSEN: - ind i perspektivet, side 50
6
2. Perspektiv tegning &
Vektorregning
Som tidligere beskrevet blev den matematiske model for centralperspektivet, første gang beskrevet
af den italienske humanist og arkitekt Leon Battista Alberti i 1435. Hans model, er dannet på
baggrund af et par antagelser, der stammer fra antikken.
19
2.1 Vigtige definitioner i perspektivtegning
Følgende er vigtige definitioner for matematikken bag perspektiv tegning:
Definition 1: Fig. 1 viser en vandret plan,
som kaldes grundplanen. Her står tegneren
med øjet placeret i øjepunktet Ø.
Definition 2: Billedplanen er en lodret
plan, som skærer grundplanen i grundlinien.
Definition 3: Afstanden fra Ø til billedplanen
kaldes distancen d.
Definition 4: Ø’s projektion på billedplanen kaldes Fig. 1
20
hovedforsvindingspunktet H.
Definition 5: Den vandrette linje gennem H kaldes horisonten.
Genstanden, kunstneren vil afbilde, befinder sig bag ved billedplanen. Hvert punkt P på genstanden
kan forbindes med øjepunktet med en linje, som kaldes sestrålen. Der hvor sestrålen skærer
billedplanen tegnes billedpunktet P’.
21
Af definitionerne følger, at hovedforsvindingspunktet for en ret linje kun afhænger af linjens retning,
og af denne grund vil enhver anden parallel linje frembringe det samme forsvindingspunkt. Heraf
følger, at:
Sætning 1: Parallelle linier i rummet afbildes i linier, der går gennem det samme
hovedforsvindingspunkt.
22
19
ANDERSEN: Geometrien bag perspektivet, side 7
20
http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf - findes på side 2
21
Alle definitionerne stammer fra: http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf - findes på side 2
22
ANDERSEN: Geometrien bag perspektivet, side 9
7
For at præcicerer andre vigtige
definitoner i perspektivtegningen, vil
vi starte med at se på billedet af en
linje, som ligger i grundplanen, og
som er vinkelret på billedplanen.
Lininen udspænder sammen med
øjepunktet Ø, en plan, kaldet
sestråleplanen. Derfor må billedet af
linien ligge på skæringslinjen mellem
billedplanen og sestråleplanen. Linien
skærer billedplanen i et punkt S, som Fig. 2
23
kaldes sporet af linien. Det er det ene ende-
punkt på billedet.
Det andet endepunkt findes ved at se på den øverste sestråle, som også er parallel med linien. Den
er vandret og skærer billedplanen på horisonten i hovedforsvindingspunktet. Således kan det
konkluderes, at sestråler skærer billedplanen mellem S og H, derfor så starter billedet at linien i S og
slutter i H.
24
Vi har nu vist følgende vigtige sætning, som også kaldes perspektivlærens hovedsætning:
Sætning 2: Billedet af en linje, der ikke er parallel med , er bestemt af punkterne S og H.
25
2.2 Distancepunkter
Nu skal vi se nærmere på en linie, som ligger i grundplanen og som danner en vinkel på med
billedplanen. Alle sestråler til en sådan linie skærer billedplanen, på et linjestykke, som ligger
mellem liniens spor og et punkt D på horisontlinjen. Punktet D er bestemt ved, at linien gennem Ø
og D danner en vinkel på med horisontlinjen. Der er to punkter, som opfylder dette krav, og de
betegnes distancepunkter, henholdsvis og .
Fig. 3
26
Af foregående definitioner og sætninger, kan man sige, at alle vandrette linier, som står vinkelret på
billedplanen, har billeder, der er bestemt af punkterne S og H. Endvidere gælder, at alle vandrette
linier, som ligger i grundplanen og som danner en vinkel på med billedplanen, har billeder der
starter i S, og som ender enten i eller .
27
23
http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf - findes på side 2
24
http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf - findes på side 3
25
ANDERSEN: Geometrien bag perspektivet, side 11
26
http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf - findes på side 3
27
http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf - findes på side 3
8
2.3 Vektorregning
For at kunne beskrive perspektivtegning ud fra anvendelse af vektorregning, er det nødvendigt først
og fremmest at vide noget generelt om vektorregning.
Jeg vælger her at gøre rede for vektorer i planen selvom, at jeg senere beskriver perspektivtegning
ud fra vektorer i rummet. Grunden til at jeg nøjes med dette, er fordi, at vektorer i planen er
fuldstændig identisk med vektorer i rummet – der kommer bare en koordinat mere på.
Noget generelt om vektorer:
En vektor består af både en længde og en retningsangivelse. I et koordinatsystem kan en længde
og en retning angives ved et sæt koordinater .
er vektorens førstekoordinat, og er dens andenkoordinat.
28
Ret linje:
Definition 1: En retningsvektor for en linje I er en vektor , der er parallel med .
Geometrisk set kan en ret linje i et koordinatsystem i planen fastlægges på forskellige måder. Vi
betragter her kun den, der har med retningsvektoren at gøre, da den er relevant for det vi senere
skal bruge:
Fig. 4: En linje , der er fastlagt ved et punkt og en
retningsvektor .
29
En linjes parameterfremstilling:
Sætningen om linjens parameterfremstilling, er også en vigtig forudsætning for, at vi kan beskrive
perspektiv tegning ud fra anvendelse af vektorregning:
Sætning 1: For en ret linje , som er bestemt af et punkt og en retningsvektor
, gælder, at et punkt ligger på , præcis når
.
30
28
CLAUSEN: Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A, side 80
29
CLAUSEN: Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A, side 113
30
CLAUSEN: Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A, side 113-114
9
2.4 Punkt i motivet bag billedplanen
Nu har vi de grundlæggende forudsætninger for at kunne beskrive perspektivtegning ud fra
anvendelse af vektorregning.
Perspektivtegning er som tidligere beskrevet tredimensionelt, og derfor indlægger vi et
koordinatsystem i rummet, som det fremgår af fig. 5. Det lægges med -aksen pegende vinkelret ind
på billedplanen. -aksen anbringes vandret og -aksen lodret, således at koordinatsystemets
begyndelsespunkt origo , svarer til øjepunktet Ø.
Fig. 5: Koordinatsystem indlagt.
31
Afstanden fra øjepunktet til billedplanen betegnes , og billedplanens ligning bliver derfor:
Lad os betragte et punkt i motivet bag billedplanen med koordinaterne . Så kan vi finde
en retningsvektor for linien gennem og , og den får koordinaterne . Da linien går
gennem er parameterfremstillingen:
Denne linie skærer billedplanen for:
Og skæringspunktet koordinater findes:
I billedplanen indlægges et koordinatsystem med begyndelsespunkt der, hvor -aksen skærer
billedplanen, og således at -aksen i billedplanen er parallel med -aksen i rummet, og -aksen i
31
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 118
10
billedplanen er parallel med -aksen i rummet. Vi ser således, at punkterne i billedplanen har samme
- og -koordinater, hvad enten de betrages som punkter i rummet eller som punkter i billedplanen.
Derfor finder vi, at billedet af punktet bliver punktet .
32
2.5 Rette linier i billedplanen
Herefter vil vi se nærme på, hvordan rette linier afbildes i billedplanen. Først vil vi se på en ret linje,
der er parallel med billedplanen, dvs., at den er parallel med -planen. Derfor vil den have en
retningsvektor af formen:
Og parameterfremstillingen bliver:
Billedpunkter bliver så:
Billede af den rette linie bliver altså igen en ret linie, der går gennem billedet af punktet ,
og som har retningsvektoren . Sættes uden for parentes ser retningsvektoren
således ud: . Denne retningsvektor er parallel med den oprindelige linies retningsvektor, og
således må billedlinien også være parallel med den oprindelige linie.
33
2.6 Vektorer der er parallelle m. -planen
Nu vil vi se på en vektor, der er parallel med -planen. Hvis og
udspænder vektoren , og denne vektor er parallel med -planen vil . Billedet af denne
vektor vil være udspændt af og , som har koordinaterne:
32
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 118-119
33
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 119-120
11
Og:
Da , har også koordinaterne:
Den oprindelige vektor har koordinaterne:
Og så må billedvektoren have koordinaterne:
Vektor er parallel med . Samtidig ser vi, at længden af billedvektoren er gange længden
af den oprindelige vektor. Altså bliver linjestykker, der er parallelle med -planen afbildet i
liniestykker med samme retning. Endvidere vil alle liniestykker, der ligger i samme afstand fra
billedplanen, forkortes med samme skalafaktor, nemlig . Denne skalafaktor er endvidere omvendt
proportional med .
34
2.7 Billedet af en linie, der ikke er parallel m. billedplanen
Nu vil se nærmere på billedet af en linie, der ikke er parallel med billedplanen. En sådan linie vil have
en retningsvektor med koordinaterne , hvor . Da linien ikke er parallel med -
planen, vil den skære billedplanen. Der kan vi vælge begyndelsespunktet for linien i billedplanen.
Parameterfremstillingen bliver:
34
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 120-121
12
Billedet af denne linie vil bestå af punkterne:
Dvs. at billedet af denne linie vil bestå af punkterne:
Hvis vi indfører en ny parameter, nemlig , kan ovenstående parameterfremstillingen også
skrives således:
Dette er en ret parameterfremstilling for en ret linje i billedplanen. Vi vil se lidt nærmere på denne
linie. Hvis den oprindelige linie tænkes at gå fra billedplanen og ind i halvrummet bag billedblanden,
så vil der gælde:
Fig. 6: Billedet af linien .
35
35
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 122
13
Parameteren vil derfor gennemløbe intervallet fra til uendelig, og hermed vil parameteren
gennemløbe intervallet fra til . Jo større bliver, desto nærmere vil ligge på . Startpunktet vil
derfor være:
Og når punktet på linien bevæger sig uendeligt langt væk fra billedplanen, vil billedpunktet nærme
sig:
Af ovenstående følger, at en linie, der forsvinder ud i det uendelig bag billedplanen, på billedet vil
være en linie, der nærmer sig et bestemt punkt. Endvidere vil dette punkts beliggenhed kun
afhænge af liniens retningsvektor, og ikke af liniens startpunkt. Dette punkt kaldes
forsvindingspunktet, og alle parallelle linier vil på billedet nærme sig dette punkt. Alle linier, der er
vinkelrette på billedplanen, vil have en retningsvektor af formen og vil derfor nærme sig
punktet i billedplanen. Dette punkt kaldes hovedforsvindpunktet.
Fig. 7: Alle linier der er vinkelrette på billedplanen, vil på billedet ende i , hvilket også kaldes
hovedforsvindingspunktet.
36
Alle vandrette linier, der ikke er parallelle med billedplanen,
vil have en retningsvektor af formen og vil nærme sig
et punkt med koordinaterne , og altså ligge på -aksen
i billedplanen. Derfor kaldes -aksen også horisonten.
En vandret linie, der danner en vinkel på med -aksen, vil
have en retningsvektor , hvor eller .
Alle disse linier vil derfor ende i punktet med koordinaterne
og . Disse to punkter kaldes for
distancepunkter, som tidligere beskrevet.
3738
36
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 123
37
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 121-123
38
JESSEN, mfl.: Vektorregning og integralregning, side 123
Fig. 8: På ovenstående figur, som er også er
billedplanen er horisonten(svarende til -
aksen), hovedforsvindspunktet H og
distancepunkterne og indlagt.
38
14
3. Menneskesynet i
Renæssancen
3.1 Giorgio Vasari om overgangen fra byzantinsk stil
til renæssance
For at dykke ned i renæssancekunstens historie, ser vi nu nærmere på en kilde om overgangen
fra byzantinsk stil til renæssance skrevet af Giorgio Vasari, som levede i perioden 1511 til 1574.
Vasari var italiensk arkitekt, maler og kunsthistoriker, og var endvidere elev af Michelangelo, og blev
således præget af Michelangelos kunst. Kilden er et uddrag af Vasaris kendte bog, som på italiensk
hedder Le Vite de' più eccellenti architetti, pittori e scultori italiani (1550), som oversat betyder De
ypperligste maleres, billedhuggeres og arkitekters liv. Bogen omhandler italienske kunstnere fra
tallet.
39
Kilden er en uvurderlig kilde til oplysninger om de første renæssancekunstnere i
Italien, og dermed et vigtigt supplement til forståelsen af renæssancekunstens historie.
Kilden indledes med den klare holdning; at den oprindelige byzantinske stil ophørte med at
eksistere, og at der rejste sig en ny stil, som Vasari kalder ”Giottos stil” jf. ”Af den byzantinske stil
rejste der sig en ny, som jeg vil kalde Giottos, fordi den indførtes af ham og hans elever, og sidenhen
blev den, der var almindeligt beundret og efterlignet”
40
. Giotto() var italiensk maler og
arkitekt, der brød med middelalderens symbolske flademaleri, og var en af de første, der udviklede
en mere realistisk fremstilling af menneskekroppen
41
, hvilket forklarer, hvorfor Vasari kalder den nye
stil indenfor malerkunst for ”Giottos stil”. Vasari mener ligeledes, at den italienske maler og
mosaikkunster Cimabue()
42
, også havde indflydelse på den nye udvikling, der fandt sted
indenfor malerkunsten. Men det var Giotto, der officielt indvarslede, som Vasari skriver,
renæssancen i malerkunsten. Giottos elever efterabede og korrigerede hans stil, som senere
dannede grundlag for renæssancestilen, som vi bl.a. kender den fra Michelangelo og Rafael. Altså
var ”Giottos stil” begyndelsen på udviklingen af renæssancestilen. Jeg vælger bevidst ikke at sætte
lighedstegn mellem ”Giottos stil” og renæssancestilen, idet at ”Giottos stil” stadig var præget af
39
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Gior
gio_Vasari
40
CLUASEN, mfl.: Skabt til at skabe, side 91(se lærernes vedlagte bilag)
41
Politikkens Store Ordbog
42
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_gotisk/Kunstnere,_italienske/Cim
abue
15
byzantinske træk, som det fx fremgår af Giottos maleri Madonna
43
med Barnet
44
fra 1310. De
byzantinske træk skal ses i forhold til, at Giotto malede kraftige gyldne glorier og fremstillede
Jesusbarnet som den voksne, sejrrige, kongelige Jesus. Ligeledes skriver Vasari, at Giotto ”opdagede
særlig kunsten at forkorte figurerne”
45
. Giotto opdagede måske kunsten at forkorte figurerne, men
anvendte det i hvert fald ikke i praksis, som det fx fremgår af hans maleri Madonna med Barnet.
Maleriet er ikke er udført perspektivisk korrekt, idet Giotto ikke har formået at forkorte figurerne
korrekt. Der er snarere tale om brug af hierarkiske perspektiv, idet Jomfru Maria og Jesusbarnet er
afbildet større end billedets andre personer, uden at der findes belæg for det i deres placering. End-
videre var dette også et typisk byzantinsk træk.
Vasari understreger i slutningen af kilden, at Giottos dømmekraft og kunstegenskaber ikke
var gennemført og helt uden fejl, hvilket måske forklarer, hvorfor ”Giottos stil” var en kombination
af den nye renæssancestil, og den ældre byzantinske stil.
46
Men grunden til at Vasari alligevel mener, at ”Giottos stil” er nyskabende ses udfoldet i
følgende citat:
”Giotto forbedrede især skikkelsernes holdning og begyndte at tilføje hovederne en grad af
liv og draperingen folder, hvilket kom naturen nærmere, end det var set i hans forgængeres arbejder.
(..)Han var endvidere den første, der udtrykte følelser, så at frygt, håb raseri og kærlighed kan
anses”.
47
Ud fra ovenstående citat, ses Vasaris holdning tydeligt. Vasari mener, at Giotto formåede at
give de personer han afbildede et strejf af menneskelighed og følelse. Dette postulat som Vasari
fremfører, må ses som værende rigtigt, idet Giotto virkelig gjorde sit yderste for at bryde det stive og
formelle og gøre skikkelserne mere naturlige. Se engang hvordan Jomfru Marias holdning og fysiske
tilstedeværelse er så livagtigt gengivet. Ser man Jomfru Maria dybt i øjnene, føles det som om, at
hendes blik følger dig. Giotto formår næsten at skabe en symbiose mellem moder og søn – se
engang hvordan Jomfru Maria med den kærlige ømhed, med hvilken hun berører Jesusbarnet fod,
næsten forekommer at være fremkaldt af virkelige hændelser uden for billedet.
43
Ordet madonna kommer af det italienske ord madonna, som betyder: ”min frue, min herskerinde”, og med
dette henviser man til Jomfru Maria(Politikkens Store Ordbog).
44
Se lærernes vedlagte bilag el. se bilag 1 s. 32 m. farve.
45
CLUASEN, mfl.: Skabt til at skabe, side 92(se lærernes vedlagte bilag)
46
Dog kan man mene, at Vasari gør sit bedte for at fremstille de kunstnere han skildrer som de ”bedste
kunstnere i hele verden”, selvom at de i realiteten ikke var det alle sammen.
47
CLUASEN, mfl.: Skabt til at skabe, side 92(se lærernes vedlagte bilag)
16
Vasaris kilde giver et udmærket indblik i den udvikling, der fandt sted indenfor malerkunst i
begyndelsen af renæssancen. Kilden en prangende udfoldelse af den kunstnermyte, der begyndte at
vokse frem i begyndelsen af renæssancen. Og ligeledes afspejler kilden og ikke mindst maleriet en
tid, hvor tingene begynder at ændre sig indenfor malerkunst. Den revolutionerende tankegang med
mennesket i centrum blev også afspejlet i kunsten. Kunsten opfattes anderledes, og man ønskede nu
at gengive virkeligheden som den er. Giotto var den første kunstner, der fornyet malerkunstens
formsprog, som senere udviklede sig til renæssancekunst, som vi kender det i dag. Giotto prøvede at
gøre sit bedste, selvom at han kombinerer både byzantinske- såvel som renæssance træk i maleriet
Madonna med Barnet. Men som kildens overskrift også indikerer, er dette overgangen fra
byzantinsk stil til renæssance, og således kan man ikke forvente, at renæssancestilen fødes med det
samme, men i stedet er en længere proces, der tager tid.
17
3.2 Michelangelos >>Den hellige familie<<
For at iagttage de ændringer der ses i renæssancekunst i forhold til middelalderens
kunst, ser vi nu på et renæssancemaleri Den hellige familie
malet af Michelangelo.
Michelangelo Buonarroti levede i perioden , og
var italiensk billedhugger, maler, arkitekt, tegner og digter,
og har bl.a. udført en Pièta-statue i Peterskirken i Rom.
48
Maleriet viser en familie, som består af et
barn, en mand, og en kvinde med en bog i sit skød. I
baggrunden er der en svagt bøjet mur, der adskiller
landskabet. På muren hviler en række nøgne mænd. Der er
bjerge i baggrunden. I venstre side af maleriet er der en
lille dreng. Moren – som kvinden formentlig er – rækker
baglæns ud efter barnet, som sidder på farens knæ. De
nøgne mænd i maleriets baggrund hviler og snakker på den
buede mur, mens barnet nederst i højre hjørne kigger på familien.
Den hellige familie sidder tæt sammen, hvilket viser et relativt socialt øjeblik. Pga.
dets navn giver maleriet associationer til Jomfru Maria, Josef og Jesusbarnet, hvilket dermed er en
religiøs fremstilling. Drengen i nederst højre hjørne siges at være Johannes Døberen, som stod for
den første dåb af Jesus. Han er meget ofte med på renæssancebilleder pga. hans centrale position i
kristendommen.
Familien i forgrunden har deres opmærksomhed rettet mod hinanden, hvilket giver en
trekantskomposition (Josef ser på barnet, der ser på moderen). Kompositionen er båret af lodrette
og vandrette linjer placeret i en cirkel, hvilket er med til at give ro. Cirklen, som Michelangelo gør
brug af her, kan sammenlignes med en ellipse, hvilket er med til at skabe rum, samhørlighed og
dynamik. I maleriet lægges der vægt på den tredimensionelle modellering af figurerne, så de
fremstår som plastiske - gradueringer i klæderne samt skyggerne, hvilket giver dybde, som ikke
fandtes i middelalderbilledet.
49
Maleriet er malet i normalperspektiv, men idet Jomfru Maria læner sig baglæns,
kommer lidt frøperspektiv på. Beskueren ser derfor op til familien, hvilket er et virkemiddel, som
fremstiller familien for at være af stor betydning.
48
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Mich
elangelo
49
http://cd7.e2bn.net/e2bn/leas/c99/schools/cd7/website/images/michelangelo-holy-family.jpg
Michelangelo >>Den hellige familie<<
49
18
Familien symboliserer en kernefamilie med et stærkt sammenhold. Der er gjort brug
af røde og blå farver, som ses på Marias klæder, og dette symboliserer rigdom og høj status. Hendes
blå klæde har samme farve som himmelen og står dermed i kontrast til Josefs gule klæde.
Kontrasten er brugt til at skabe dynamik i maleriet. På dette billede har Michelangelo malet Jomfru
Maria meget mindre tildækket end hun plejer at være, modsat Giottos Madonna med barnet, og
dette ville aldrig være tilladt under middelalderen.
Maleriet indeholder nogle symboler, som Michelangelo bevidst har gjort brug af. De
unge mænd i baggrunden symboliserer det gode, det smukke og det sande fra den græske oldtid.
Michelangelo genskaber således i sit maleri idealerne fra den græske oldtid. At gengive det nøgne
menneskelegeme i kunst er et udtryk for en fornemmelse af menneskets værdighed, skønhed og ret.
Det symboliserer en ny opfattelse af mennesket: mennesket der trænger sig frem og hævder sin ret.
Mennesket finder ikke længere sin naturlige plads i en helhed, men det stiller sig i centrum og
forlanger, at alt andet skal bestemmes i forhold til det. Ligeledes kan bogen i Marias skød være et
symbol på Biblen, hvilket dermed henviser til noget helligt og religiøst. Symbolerne som
Michelangelo har valgt at gøre brug af fortæller, hvilken samfunds- og menneskeopfattelse man
havde i renæssancen. Det at han placerer Biblen i Marias skød bekræfter teorien om, at
religionen(=kristendommen) stadigvæk havde indflydelse i renæssancesamfundet. Mennesket blev
sat i centrum, og respekten for dets rettigheder samt frihed blev prioriteret højt. Dette var ikke
ensbetydende med, at man frasagde sig kristendommen, men man prøvede snarere at forstå og
definere det humanistiske livssyn ud fra kristendommen.
Alt i alt er maleriet en privatisering af de religiøse motiver, hvilket ikke var til at se på
middelalderlige billede. Fladheden og staticitet er erstattet af rum, dybde og dynamik.
19
3.3 Rafaels >>Skolen i Athen<<
Rafaels Skolen i Athen er et sandt renæssanceværk. Vægmaleriet fortæller en historie om den
udvikling indenfor menneskesyn og malerkunst der fandt sted i den samtid vægmaleriet blev lavet i.
Skolen i Athen er et vægmaleri malet af Rafael() i Stanza della Segnatura(det rum, hvor
paven afgjorde teologiske tvister) i Vatikanet. Rafael var italiensk maler og arkitekt, og han var en af de
største kunstnere i italiensk højrenæssance. Han udførte kartoner til gobeliner til det Sixtinske Kapel,
fresker i tre rum i Vatikanet i Rom, bl.a. hans hovedværk Skolen i Athen, samt en række madonna- og
helgenbilleder. Vægmaleriet Skolen i Athen er malet mellem 1509 og 1510 for pave Julius 2.
50
Rafael
viste her sin fuldstændige beherskelse af de mål, 1400-tallets maleri havde sat sig angående levende
og korrekt naturgengivelse, og han tilføjede sin egen forståelse af den klassiske monumentalitet og
harmoni, kombineret med en fascinerende rumgengivelse.
I et storslået renæssancerum er fremstillet en lang række overvejende antikke filosoffer og lærde
mænd, og hovedskikkelserne, filosofiens fædre Platon
51
og Aristoteles ses i samtale midt i maleriet:
Rafaels >>Skolen i Athen<<
52
50
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_Europa_efter_1850/Hovedv%C3%
A6rker_-_europ%C3%A6isk_billedkunst/Skolen_i_Athen
51
Dog diskuterer man stadigvæk hvem Rafael har valgt at male ved siden af Aristoteles. Nogen teoretikere
mener, at det er Sokrates, mens andre mener, at det er Platon. Dog, vælger jeg i denne opgave at kalde ham
for Platon.
52
http://www.detspringendepunkt.net/Entre/marthamaria - findes øverst på siden til højre
20
På maleriet ses en række af det gamle Grækenlands filosoffer og videnskabsmænd
med de to største, Platon og Aristoteles, i maleriets centrum. Også samtidige personer er med på
maleriet bl.a.: Raphael selv som ses nr. 2 fra højre, Platon bærer Leonardo da Vincis()
53
ansigt, og Heraklit fremtræder i Michelangelos skikkelse. Her forenes således antikken som ideal
med synet på, at renæssancens kunstnere var på linje med antikkens bedste hoveder.
Renæssancekunstnerne var så stærkt inspireret af antikkens filosoffer og lærde mænd, at de kunne
se sig selv afspejlet i dem, deraf har perioden fået sit navn.
Alle personer på maleriet er modelleret frem med lys og skygge. De står eller sidder i
udtryksfulde, forvredne, men alligevel afbalancerede stillinger. Rummet, de optræder i, er inspireret
af antik romersk arkitektur. Det bæres af tre mægtige buer med kassetteloft, og i væggene er der
nicher med antikke statuer, til venstre Apollon og til højre Pallas Athene – som begge er højt
respekterede guder i græsk mytologi. Med andre ord bekræfter maleriet de tendenser, der var i
renæssancen, idet man i renæssancen netop ønskede en genfødelse af den menneskeopfattelse og
de idealer, man mente gjorde sig gældende i antikken. Derfor valgte Rafael at male antikkens mest
respekterede repræsentanter, for at vise hele verden at man i hans samtid så op til disse mennesker,
herunder deres menneskeopfattelse og idealer. Således kan man sige, at maleriet er et visuelt udtryk
for de tanker der fandtes i perioden.
Vægmaleriet er naturalisme i den forstand, at alt er beskrevet klart og præcist, men
Skolen i Athen eksisterer ikke, og de lærde mennesker fra alle tidsaldre har aldrig nogensinde mødt
hinanden. Dette er et symbolsk udtryk, som skal forstås i forhold til, at man i renæssancen ville
”genoplive” hele antikken, og med dette maleriet ”genopliver” Rafael så at sige antikken og dens
fantastiske kultur.
Noget man især kunne undre sig over var, hvad der fik Den katolske pave til at lade
Rafael male et vægmaleri af sådan en verdslig karakter? En af forklaringerne bag dette kan være, at
Den katolske kirke bevidst ville fremstå, med et menneskesyn, der mente; at mennesket ikke bare
får visdom gennem biblens åbenbaringer, men også gennem den menneskelige fornuft, der i sidste
ende også stammer fra Gud, selvom den benyttes af græske videnskabsmænd, der levede flere
århundrede før Kristi fødsel. Således, forsøgte Den katolske kirke med maleriet at vise, at de var i
stand til at forene religiøse og verdslige livsforklaringer.
Fokuserer man nærmere på maleriets midte, kan det ses at Platon, peger opad mod
himlen, mens Aristoteles, hans elev, peger nedad mod jorden. Platon peger symbolsk opad og
henviser dermed til kilden for den højere inspiration, ideernes verden(som Platon også kalder den),
53
italiensk maler, billedhugger, arkitekt, digter, musiker, tænker og opfinder. Talrige manuskriptblade bevaret,
rigt illustreret med pennetegninger inden for anatomi, fysik, kemi, astronomi og mekanik(Politikkens Store
Ordbog)
21
mens Aristoteles peger nedad mod jorden, udgangspunktet for al naturvidenskab. Selvom, at Platon
og Aristoteles repræsenterer hver deres livsanskuelse/verdensbillede, eksisterer der alligevel en
harmoni og ro imellem dem. Og således kan man konkludere, at Skolen i Athen afspejler den
harmoniske sammenhæng mellem naturvidenskab, filosofi og teologi, der endnu fandtes på Rafaels
tid. Rafaels freske står i den almindelige bevidsthed som det ideale udtryk for hele
renæssancekunstens stræben, idet vægmaleriet afspejler syntesen mellem antik humanisme og
kristendom – i dette vægmaleri smelter det gode, det sande og skønne sammen i fuldendt harmoni.
Da renæssancekunstneren Rafael malede sit berømte maleri Skolen i Athen,
benyttede han sig af en centralperspektivisk rumkonstruktion som det primære rumlige og
kompositionelle udtryk. Således giver maleriet anledning til en matematisk analyse. Rafael var ikke
matematiker, men lærte sig perspektivets regler og anvendte dem i praksis. For at afgøre om dette
billede virkelig er malet perspektivisk korrekt, prøver jeg at bestemme hovedforsvindingspunkt,
horisont og distancepunkter:
Fig. 9: Rafael har valgt, at Platon og Aristoteles skal forekomme som vægmaleriets hovedskikkelser,
hvilket forklarer, hvorfor han har valgt at placere hovedforsvindingspunktet her.
Hovedforsvindingspunktet er markeret med et H på ovenstående billede, og den vandrette linje
gennem hovedforsvindingspunktet, altså den blå linje er horisonten. De røde diagonaler i flisegulvet,
mødes i distancepunkterne, henholdsvis og .
Her kan hovedforsvindingspunktet bestemmes ved at betragte fliserne i gulvet: flisekanterne indad i
billedet må være vinkelrette på billedplanen og forlænges disse bagud mødes de derfor i
hovedforsvindingspunktet. Som det fremgår af ovenstående har jeg tegnet parallelle linier i
flisegulvet, og som det kan ses mødes de alle sammen i hovedforsvindingspunktet. Ligeledes er der
tegnet parallelle linier i hvælvingen, som også mødes i hovedforsvindingspunktet.
22
Hvælvingen indeholder tilsyneladende et 6-kantet mønster, der gør det lettere at tegne de
nødvendige parallelle linier.
Vi går ud fra at fliserne i gulvet er kvadratiske, og derfor må linierne, der går gennem flisernes
diagonaler, danne vinkler på 45° med billedplanen. Da der er tale om vandrette linier der ikke er
parallelle med billedplanen, må de have forsvindingspunkter på horisonten. Disse linier kan opdeles i
to sæt parallelle linier, som ender i distancepunkterne D
1
og D
2
.
54
Dermed kan man konkludere, at Rafaels Skolen i Athen er malet i overensstemmelse
med de grundbegreber, der findes i perspektivtegningen. Med det sagt, er der også nogle
matematiske problemer ved dette billede. Som det fremgår af teorien for perspektiv tegning er
hovedforsvindingspunktet øjepunktet Ø’s projektion på billedplanen, og den vandrette horisont
gennem H, følger som tidligere omtalt, at betragternes øjenhøjde er lig med dennes højde. Rafael
har valgt at placere hovedforsvindingspunktet ved Platons venstre hånd, så øjepunktet Ø svarer til
de stående figurer på flisegulvet, og her burde øjepunktet være hvis beskueren stod sammen med
de andre filosofer på flisegulvet. Dette er det ene problem. Det andet problem er, som det fremgår
af bilag 2 s. 33, at vægmaleriet først starter ca. 2 meter over jorden. Resultatet af dette er at
hovedforsvindingspunktet ikke er mindre end ca. 4 meter over jorden, fuldstændig utilgængeligt for
selv den højeste menneskeligbeskuer.
Igennem hele den periode, havde kunstnere legede med placeringen af
hovedforsvindingspunktet, tilsyneladende uvidende om, at hovedforsvindingspunktet skal være
direkte foran beskuernes øje Ø for, at maleriet skal forekomme som et rigtigt perspektivisk billede.
Lærredet tænkes at stå lodret på et gulv, og øjepunktet skal være placeret i forhold til en
gennemsnitlig menneskehøjde. Rafaels Skolen i Athen er et eksempel på et maleri, hvor øjepunktet
Ø ikke er placeret i forhold til den gennemsnitlig beskuers højde, hvilket medfører at projektionen
ville blive fordrejet, og indtrykket af dybden i maleriet vil være nedsat.
55
Et ekstremt tilfælde af
sådan en fordrejet projektion ses i den italienske maler Masaccios()
56
maleri Peters
skyggehelbredelse
57
, hvor hovedforsvindingspunktet er placeret helt uden for lærredet til højre.
Dette medfører at følelsen af rum, dybde og dynamik virkelig er nedsat.
54
Linjerne er tegnet ind vha. Microsoft Office Word
55
Det skal dog bemærkes, at man ikke altid tager højde for disse forholde i praksis.
56
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Mas
accio
57
Se bilag 3 s. 34-35
23
3.4 Giovanni Pico della Mirandolas tale
Om menneskets værdighed
Kunstnerne var ikke alene om at tage det nye mennesket-i-centrum livssyn til sig, eftersom
andre lærde folk også var stærk optaget af at sprede det nye livssyn. Et af dem var den italienske
renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola()
58
, der i Rom i år 1486 offentliggjorde
sine 900 filosofiske teser. Af den anledning ville han have holdt en tale Om menneskets værdighed
59
.
Kilden er et uddrag af indledningen til den tale, som Pico skulle have holdt. Hvis der findes sådan
noget som et "manifest" af den italienske renæssance, så er Giovanni Pico della Mirandola tale Om
menneskets værdighed manifestet.
Pico starter sin tale med at henvise til nogle arabiske skrifter han har læst i. Her udtaler en
araber ved navn Abdala, at mennesket er det mest beundringsværdige på denne jord. Den samme
opfattelse af mennesket ses i de hermetiske skrifter, tilskrevet Hermes Trismegistos, der mener at
mennesket er som lægekunstens gud, Asklepios. Dog mener Pico, at det der gør at mennesket skiller
sig ud, ikke tidligere er formået at blive formuleret af tidligere forfattere og filosoffer. Selv finder
Pico svaret i den del af skabelsesberetningen, hvor Gud bestemmer sig for at skabe et væsen, der vil
beundrer jordens skønhed og storhed, og i denne sammenhæng skaber han Adam og siger til ham:
”Vi har hverken givet dig en bestemt plads, en speciel skikkelse eller en særlig funktion, Adam, for at
du efter dit eget ønske og din egen beslutning kan opnå og besidde den plads, den skikkelse og den
funktion du selv måtte ønske. De øvrige skabningers natur begrænses og defineres af love der er
forskrevet af os. Du holdes ikke tilbage af nogen uovervindelige skranker, men skal selv bestemme
din natur i overensstemmelse med din egen frie vilje i hvis varetægt jeg har overgivet dig…”
60
Overstående citat afspejler i særdeleshed renæssancens humanistiske livssyn. Mennesket
sættes her i centrum, og respekten for dets rettigheder samt frihed prioriteres højt. Friheden
afspejler ikke et resultat af en kamp for at slippe ud af alle bånd, men mere frihed til at kunne forme
sit eget liv, som mennesket vil, som et l’oumo universale, dvs. et universelt menneske.
Med al den frihed, medførte der også et ansvar, ansvaret for sig selv og historien. Med dette
udgangspunkt kunne renæssancemennesket skabe fremtiden, og for at gøre dette måtte mennesket
uddannes og dannes. Ifølge Pico havde Gud skabt verden, men det var også Guds ønske, at
mennesket skulle filosofere over dette store skaberværk.
58
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Ren%C3%A6ssancens_filosofi,_humanisme
_og_ny_viden/Giovanni_Pico_della_Mirandola
59
Den skriftlige kilde er fra: DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 173-174
60
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 174
24
Mennesket skildres ikke blot som et stort under, der bør beundres og æres, men som et
væsen der er i stand til at kende og blive Gud. Gud har givet mennesket den frie vilje, der gør at
mennesket frit kan vælge hvad det vil være, og således definere sig selv på sin egen individuelle og
unikke måde. I modsætning hertil, findes Guds andre skaberværker, som fx dyr og naturen. Disse
skaberværker er ikke ligesom mennesket – de kan ikke filosofere over Guds skaberværk, eller forme
sit eget liv efter eget ønske. De er pålagt regler og normer de skal følge, som det fremgår af
ovenstående citat. Med sin tale afspejler Pico sin samtids humanistiske livssyn; det at mennesket har
en central plads på jorden, er et frit tænkende væsen og kan gøre alt hvad hjertet måtte begære.
Picos tale Om menneskets værdighed er en rosende tale om mennesket og dets
ubegrænsede potentiale. Mennesket kan med sin vilje selv sætte grænserne for sit liv, da det er
autonomt. Pico giver udtryk for et humanistisk livssyn der er repræsentativt for renæssancens
humanistiske livssyn – med andre ord har kilden almengyldighed, for det den skildre. Derfor er
denne kilde meget brugbar, da den tydeligt anskueliggør renæssancens humanistiske livssyn. Picos
tale om menneskets værdighed er ikke blot et vigtigt dokument til forståelse af renæssancens
menneskeopfattelse, men rummer tanker der har en højst relevant betydning for vor egen tid. Talen
giver os en følelse af at ære, respektere og bevare menneskebilledets værdighed, i en tid der mere
end nogen anden er præget af teknisk-videnskabelig holdning og den magt den udøver over
menneske og natur.
25
3.5 Menneskesynet i renæssancen
Med renæssancen opstår tanken om mennesket som ”universets centrum”, der hviler
i sig selv og selv er udgangspunktet for alle virksomheder. Mennesket er sit eget udspring, det er
hjemme hos sig selv, og når det frit udfolder sin tilværelse og sine muligheder, er det sandt og ægte
renæssancemenneske. Det nye syn viser sig først og fremmest i, at man frigør sig fra alle bånd. Man
accepterer ikke længere nogen autoritet, man lader sig ikke noget foreskrive, i stedet kræver man ret
til at tage sit liv i egen hånd og give det den udformning, man selv ønsker. Dette opgør kommer først
og fremmest med kirken. I takt med at mennesket tog afstand fra kirken og dens dominans, så blev
kirken også påvirket af humanismen, idet kirken nu søgte at skabe en kultur på et menneskeligt- såvel
som på et religiøst grundlag. Skolen i Athen var udtryk for Peterskirkens opfattelse af sig selv som
værende omfavnende, retfærdighedssøgende, kulturel og videnskabelig alsidig. Vægmaleriet handlede
om tro og viden, kristendommens gamle og nye historie og den antikke kultur. Med vægmaleriet
formåede Rafael at opfylde pave Julius 2.s ønske, om at forsone religiøse og verdslige livsforklaringer.
Den revolutionerende tankegang med mennesket i centrum blev også afspejlet i
kunsten. Kunsten opfattes anderledes, og man ønskede nu at gengive virkeligheden som den er.
Kravet om naturalisme gjorde, at man udviklede centralperspektivet, som bl.a. Rafael udnyttede for at
skabe dybde og dynamik i sit maleri Skolen i Athen. Ifølge den italienske kunsthistoriker Vasari var
Giotto den første kunstner, der fornyet malerkunstens formsprog, selvom at hans kunst ikke var
fuldendt. Heldigvis efterlignede og videreudviklede Giottos elever hans stil, som senere dannede
grundlag for renæssancestilen, som vi bl.a. kender den fra Michelangelos malerier. Renæssancens
humanistiske menneskesyn blev virkelig tydeliggjort i Michelangelos Den hellige familie. Mennesket
blev gjort til ”universets centrum”, og respekten for dets rettigheder samt frihed blev prioriteret højt.
Dette var ikke ensbetydende med, at man frasagde sig kristendommen, men man prøvede snarere at
forstå og definere det humanistiske livssyn ud fra kristendommen, hvilket forklarer, hvorfor
Michelangelo har valgt at male religiøse symboler sammen med verdslige. Det samme synspunkt ser vi
i Giovanni Pico della Mirandolas tale Om menneskets værdighed, hvor Pico også forsøger på at
definere det nye mennesket-i-centrum livssyn ud fra kristendommen, og især skabelsesberetning.
Den berømte schweiziske kunstner og kulturhistoriker Jacob Burckhardt()
mener, at mennesket i renæssancen blev sin individualitet bevidst og satte sig selv i centrum uden
hensyn til den kristelige moral.
61
Jeg er enig med Burckhardt når han mener, at mennesket får en
central plads i renæssancen, men jeg er ikke enig med ham når han mener, at mennesket ikke længere
tager hensyn til den kristelige moral. Som det kan ses i Picos tale tager han netop udgangspunkt i
skabelsesberetningen(=kristendommen), da Pico mener at grunden til, at mennesket skal centraliseres
61
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 172
26
er fordi at Gud har forudsagt det. Således fremviser Pico et religionsfilosofisk enhedssyn på
mennesket. Ved at tage udgangspunkt i kristendommen påpeger Pico ligeledes, at kristendommen
blot er endnu et forsøg på at lægge lidt struktur på det kaos, der omgiver den menneskelige erfaring.
Michelangelos Den hellige familie fremviser også et religionsfilosofisk enhedssyn på mennesket, idet
Michelangelo på samme måde Pico, forsøger på at forstå den nye menneskeopfattelse ud fra den
kristelige moral. Rafaels Skolen i Athen kan også forstås som et udtryk for det samme, idet pave Julius
2. bevidst stræbte efter at forsone den antikke lærdom, menneskeopfattelse og idealer med
kristendommen, hvilket var grunden til at han fik Rafael til at male et vægmaleri i det rum, hvor han
afgjorde teologiske tvister, som omtalt ovenfor. For at understøtte mit argument yderligere, er der er
enighed blandt historikere, at mennesket ikke frasagde sig kristendommen, ud fra den betragtning at
tidens moralske værdier og sociale normer, stadig spillede en signifikant rolle.
62
Alt i alt kan det det
konkluderes, at man i renæssancen ikke tog afstand fra kristendommen som livsanskuelse, men
forsøgte snarere at forstå og definerer det humanistiske livssyn ud fra den.
Som helhed er renæssancenehumanismen karakteriseret ved sit mere eller mindre
radikalt nye forhold til historien, specielt som den manifesterede sig i antikkens kunst og kultur.
Mennesket opfattes som et helt uafhængigt væsen, der hviler i sig selv og selv er udgangspunktet for
alle aktiviteter.
62
DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 172
27
4. Renæssancen & Eftertiden
Fra Italien bredte de nye kulturelle strømninger sig til resten af Europa.
Videnskabsmænd og kunstnere var i stadig kontakt med hinanden og underviste på forskellige
universiteter, hvilket var med til at sprede tidens tanker og ideer.
63
Denne periode omtales
europæisk høj-renæssance, der dækker perioden mellem Det der var drivkraften for
renæssancens succes var især bogtrykkerkunsten, der sørgede for renæssancens udbredelse. Det er
tyskeren Johan Gutenberg(), der opfinder trykketeknikken i 1444 i Mainz i Tyskland.
Herefter udbredtes trykketeknikken i resten af Europa, og således fandt de humanistiske litterære
genrer vej fra Italien til Europa. Vigtigt er også udbredelsen af den nye menneskeopfattelse,
humanismen, der sætter mennesket i centrum.
64
Danmark bliver også inspireret af renæssancen,
især af renæssancearkitekturen
65
. I Danmark er arkitekturen fra renæssancen kendetegnet ved
specielt svungne gavle og etagedelte spir. I Danmark forbinder man renæssancen med den danske
konge Christian d. 4.(), fordi mange af hans bygninger er opført i renæssancens stil, fx
Rosenborg Slot og Børsen som er kendte renæssancebygninger i Danmark.
66
4.1 Luther og reformationen
Også kristendommen bliver præget af renæssancehumanismen, hvilket medfører at der sker
store brud på kirkens enhed, som man betegner som reformationen. Reformationens
omdrejningspunkt var den tyske teolog og reformator Martin Luther().
I renæssancehumanismen finder man en tillid til mennesket som fornuftsvæsen og en tro
på, at mennesket kunne beherske naturen. Man søgte nu tilbage til kilderne->>ad fontes<<, som det
hed, og forsøgte at tolke kilderne i en ”human ånd”, der ikke strider med fornuften.
Luther var i høj
grad præget af renæssancens dannelsesideal, idet Luther på samme måde som
renæssancehumanisterne var kildekritisk orienteret, og som teolog ønskede han dokumentation for
Den katolske kirkes religiøse praksis.
67
Den 31. oktober 1517 slår Martin Luther sine 95 teser op på
63
APPEL, mfl.: Danmark og renæssancen , side 22
64
FIBIGER, mfl.: Litteraturens veje, side 72-74
65
Det skal dog bemærkes, at renæssancearkitekturen i Danmark, er meget anderledes end arkitekturen fra
den italienske renæssance, da man i Danmark blev inspireret af den nederlandske renæssancestil. Dette skal
ses i relation til at de danske købmand eksporterede stude og korn via nederlandske købmand og importerede
vin, luksusartikler, salt og jern. Derfor faldt det de danske købmænd naturlig at lade sig inspirere af
Nederlandene(DANIELSEN, mfl.: Fra antikken til reformationen, side 167-168)
66
http://www.dac.dk/visKanonSide.asp?artikelID=2756
67
HØIRIS: Renæssancens verden, side 45
28
kirkedøren i Wittenberg
68
, idet Luther var i direkte modstrid med Den katolske kirke i hans samtid.
Kirken solgte aflad, hvilket betød, at man kunne give penge til kirken, som så garanterede, at man
ville blive udsat for mindre pine, når man døde og kom i skærsilden
69
. Luther mente, at disse
forestillinger var uden belæg i Bibelen og, at Den katolske kirke udelukkende havde økonomisk
interesse i dette. Ifølge Luther var det imod den kristne lære at tro, at man kan købe sig til
sagligheden.
70
Befolkningen kunne ikke vide bedre, da bibelen på dette tidspunkt kun fandtes på
latinsk, og det var de færreste blandt befolkning der kunne læse og forstå latinsk. Derfor igangsatte
Luther en oversættelse af Bibelen til tysk, således at den tyske befolkning selv kunne læse og tolke
Bibelen, med det resultat, at befolkningen indså, at Den katolske kirke havde holdt dem for nar.
71
Det afgørende skifte i trosforholdet, som reformationen bringer med sig er, at kirken ikke
længere er et nødvendigt mellemled mellem Gud og menneske. Luther kalder det for det personlige
gudsforhold, hvor et menneske alene frelses i kraft af sin tro, ikke ved at der er plus på etiske
regnskab overfor gode og onde gerninger. Således blev Luthers lære også præget af
renæssancehumanismen, idet Luthers lære gik ind for det personlige og individuelle forhold mellem
Gud og det enkelte menneske, og derved blev troen også privatiseret.
72
Luthers lære dannede
grundlagede for den kristne retning protestantismen, og som omfatter den evangelisk-lutherske og
den reformerte kirke.
73
4.2 Naturvidenskabens udvikling
Med renæssancens humanistiske filosofi, blev det enkelte menneskes værdi som en unik
skabning slået fast. Denne opfattelse kom til at præge alle efterfølgende perioder i Europas historie,
hvilket eksempelvis er tilfældet i den udvikling, der fandt sted indenfor naturvidenskaben.
Fokuseringen på individet og adskillelsen af religion og videnskab var forudsætningen for, at
mennesket begyndte at tænke selvstændigt og udforske verden omkring sig. Dette førte til
ændringer i naturvidenskaben, hvor et nyt verdensbillede udformes af Kopernikus(),
Tycho Brahe(), Kepler() og Galilei(). Det geocentriske verdensbillede,
68
FIBIGER, mfl.: Litteraturens veje, side 76
69
Skærsilden blev i samtiden opfattet som en form for renselse, hvor mennesket blev straffet for sine forkerte
handlinger, inden det fik adgang til paradis(http://www.kristendom.dk/artikel/266884:Troens-hovedpersoner-
-Martin-Luther--?all=1)
70
Samme kilde som fodnote 70
71
HØIRIS: Renæssancens verden, side 45
72
FIBIGER, mfl.: Litteraturens veje, side 76-78
73
Grunden til at reformationen lykkedes skyldes også: politiske, økonomiske og sociale faktorer, som jeg bevist
har valgt at betone i dette afsnit.
29
der har jorden som universets midte, bliver erstattet af Kopernikus’ heliocentrisk verdensbillede, der
har Solen som centrum for vort planetsystem.
74
4.3 Oplysningstid, rationalisme og positivisme
Renæssancens menneskeopfattelse blev også videreudviklet i 1700-tallets oplysningstid. I
denne periode rendyrkes det synspunkt, at fornuften er den afgørende instans i tænkningen. Man
bliver optaget af at indsamle viden og at gennemtænke denne vide vha. fornuften. Med fornuften
som våben bekæmper oplysningstiden enhver form for irrationalisme, der ikke bygger på fornuft og
erfaring, som fx overtro, mystik og mangel på logisk tænkning. Begrebet rationalisme(af latin ratio:
fornuft), der især er knyttet til oplysningstidens idealer, betegner det forhold, at mere og mere bliver
bestemt af fornuftmæssige overvejelser. Flere og flere forklaringer af religiøs karakter må afvises,
når de underkastes videnskaben- og fornuftens kritik.
75
Ligeledes var renæssancens tanker og idéer medvirkende til at udvikle en helt ny
naturvidenskabelig måde at tænke på, kaldet positivismen. Positivisme og rationalisme er to sider af
samme sag, de er begge udtryk for en opfattelse, der bygger på erfaringsmæssige kendsgerninger,
og udelukker derved enhver form for viden, der ligger uden for den fysiske verden. Der tages
udgangspunkt i sansernes iagttagelser samt logiske sandheder, og man forholder sig yderst kritisk
over for alle påstande.
76
4.4 Renæssance selv i dag
Tankerne om det enkelte menneskes umistelige rettigheder var ligeledes det
afgørende grundlag, da den internationale organisation De Forenede Nationer efter Anden
Verdenskrigs grusomheder i 1948 vedtog “FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder”. Heri
formuleres den tanke, at alle mennesker er født frie og lige og derfor har visse umistelige
rettigheder, som det enkelte menneske fødes med, og som på intet tidspunkt kan tages fra det igen.
FN’s menneskerettighedserklæring er blot et eksempel på, hvordan renæssancens idealer er til stede
overalt i den moderne verden.
77
74
FIBIGER, mfl.: Litteraturens veje, side 80-81
75
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/rational
isme
76
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./positivisme
77
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/rena/renahele
30
Vurdering/Konklusion
Ud fra opgaven kan det konkluderes, at renæssancen er ny stilperiode der udspringer
sig i Italien, som videre påvirker resten af Europa forskelligt mht. menneskeopfattelse og arkitektur.
Betydningen af ordet renæssance hænger sammen med at man ønskede en genfødelse af den
menneskeopfattelse, man mente gjorde sig gældende i antikken. Ydermere kendetegner det nye
humanistiske livssyn en centralisering af mennesket, dets frihed og rettigheder. Mennesket får en
central plads i renæssancen, i forhold til middelalderen hvor religionen havde en central plads.
Menneskesynet gennemgår så at sige en ”revolution”, et såkaldt ”paradigmeskift”. I renæssancen
gennemgik malerkunsten også en ”revolution”, da kunstnerne begyndte at male mere
virkelighedstro motiver vha. centralperspektivets regler. Den ændrede malerkunst kan til dels ses
som et resultat af udviklingen i menneskesynet, hvormed det blev relevant at male virkeligheden
som den er. Endvidere kan det konkluderes, at de vigtigste grundbegreber i perspektivtegningen i
dag med fordel kan forstås på baggrund af vektorregning, da det fremmer forståelsen for
begreberne.
Ifølge Vasari var Giotto den første kunstner, der ændrede malerkunstens formsprog.
Giottos elever efterlignede og videreudviklede hans stil, som resulterede i en harmonisk stil, der
dannede grundlag for renæssancestilen, som den manifesterede sig i Michelangelo- og Rafaels
malerier. I Michelangelos >>Den hellige familie<< og Rafaels >>Skolen i Athen< blev det nye
menneskesyn virkelig synliggjort i kunstens nye udtryksformer. Mennesket blev gjort til ”universets
centrum”, og respekten for dets rettigheder samt frihed blev prioriteret højt. Malerierne afspejler
deres samtid, hvor interessen for antikken og dets værdier blev større og større. Ligeledes formåede
især Rafael at skabe dybde og dynamik i sit maleri Skolen i Athen vha. perspektivets regler. Men
tilsyneladende var Rafael og generelt de fleste italienske kunstnere uvidende om, at
hovedforsvindingspunktet skal være placeret direkte foran beskuernes øje Ø for, at maleriet skal
forekomme som et rigtigt perspektivisk billede.
Kunstnerne var ikke alene om at tage det nye humanistiske livssyn til sig, eftersom
andre lærde folk også var stærk optaget af at sprede det nye livssyn. Et af dem var den italienske
renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola der mener, at mennesket er guddommeligt, og
således er sin egen skaber. Pico hævder, at mennesker har frihed til at vælge, hvad det vil blive, og at
det er denne evne til at vælge, som giver mennesket dets værdighed. Ligeledes har det vist sig, at
man i renæssancen ikke tog afstand fra kristendommen som livsanskuelse, men man forsøgte
snarere at forstå og definerer det humanistiske livssyn ud fra kristendommen. Man tænker stadig på
31
mennesket som Guds skabning, men man lægger også vægt på mennesket selv som skabende
væsen.
Fra Italien bredte de nye kulturelle strømninger sig til resten af Europa. Danmark blev
også inspireret af renæssancen især af renæssancearkitekturen, heraf kan nævnes Rosenborg Slot
som er opført i nederlandsk renæssancestil. Det er i denne fase af Europas historie, at individet
genfødes, forstået på den måde, at individet bliver noget i sig selv. Det kan klart konkluderes, at
renæssancen har haft langsigtede betydninger for Europa. Renæssancen førte bl.a. til en religiøs
forandring inden for kirken i 1500-tallet som førte til protestantismens brud med den katolske kirke.
Ligeledes førte renæssancens humanistiske filosofi til et ændret verdensbillede såvel som nye
filosofiske måder at anskue verden på som rationalisme og positivisme. Tankerne fra renæssancen
var ligeledes medvirkende til at FN i 1948 vedtog “FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder”.
I dag er der ikke enighed blandt historikere om at betragte renæssancen som en
særlig periode. Nogle historikere mener, at renæssancen blot er en fortsættelse af middelalderens
store kreativitet, hvorimod andre historikere mener, at renæssancen er en selvstændig og
nyskabende periode. Renæssancen var ikke en revolutionær omvæltning af samfundet fra den ene
dag til den anden, men en proces over et længere tidsrum, dermed sagt bygger renæssancen ikke
udelukkende på antikken, men også på alle andre foregående tidsperioder.
Imens historikerne har deres diskussioner om synspunkter på renæssancen, er der mere enighed
blandt kunsthistorikerne om at betragte renæssancen som en helt speciel periode, hvor
verdenskunst inden for arkitektur, skulptur og billedkunst blev skabt, som har inspireret kunstnere
lige siden.
Alt i alt var renæssancen tiden, der satte det enkelte menneske i centrum i vores
måde at tænke på - og her har det befundet sig lige siden.
35
Fig. 10: Hovedforsvindingspunktet er markeret med et H på ovenstående billede, og den vandrette
linje gennem hovedforsvindingspunktet, altså den grønne linje er horisonten.
Her kan hovedforsvindingspunktet bestemmes ved først og fremmest at notere, at lodrette linjer i
motivet også er tegnet lodrette. Ligeledes ligger de fremstående kanter langs underkanten af
vinduerne i enden af karnappen langs vandrette linjer, på samme måde som de fremstående kanter i
kirkebygningen i baggrunden. Derfor må vandrette linjer i motivet, der er parallelle med billedplanen,
også være tegnet som vandrette linjer. Vi går ud fra, at gaden er vinkelret på billedplanen.
Som det fremgår af ovenstående er under- og overkanten af den hudfarvede bænk tegnet op og
forlænget bagud, ligesom der er trukket linjer langs de fremstående kanter langs underkanten af
vinduerne og tagskæggene. Man ser at disse linjer, der jo må være vinkelrette på billedplanen, alle
forsvinder i det fjerne hovedforsvindingspunktet.
81
81
Linjerne er tegnet ind vha. Microsoft Office Word
36
Litteraturliste
Fremstillinger:
CLAUSEN, FLEMMING, mfl.: Skabt til at skabe – Renæssancens kultur i Europa, Aschehoug Dansk Forlag 1989,
1. udgave, 3. oplag 1997
DANIELSEN, KIM BECK, mfl.: Fra antikken til reformationen, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 2007,
København, 1. udgave, 1. oplag 2007(den skriftlige kilde: Giovanni Pico della Mirandolas tale Om menneskets
værdighed er fra denne bog, side 173-174).
DANIELSEN, KIM BECK, mfl.: Renæssancen, Forlaget Systime, 1. udgave, 1. oplag 2000
FIBIGER, JOHANNAS, mfl.: Litteraturens veje, Gads Forlag 2006,
ANDERSEN, KIRSTI: Geometrien bag perspektivet, Matematiklærerforeningen Kirsti Andersen 1993
FRANDSEN, JESPER: - ind i perspektivet, Forlaget Systime, 1. udgave, 1. oplag
CLAUSEN, FLEMMING, mfl.: Gyldendals Gymnasiematematik Grundbog A, Gyldendalske Boghandel, Nordisk
Forlag, København, 1. udgave, 1. oplag 2007
JESSEN, CLAUS, mfl.: Vektorregning og integralregning, Gyldendalske Boghandel 1994, Nordisk Forlag,
Copenhagen, 1. udgave, 1. oplag
APPEL, CHARLOTTE, mfl.: Danmark og renæssancen , Gads Forlag 2006
HØIRIS, OLE, mfl.: Renæssancens verden, Aarhus Universitetsforlag 2006, 2. oplag 2006
Internettet:
Dato for downloading: 6/12-09
http://www.hanneoestergaard.dk/Pixi_Perspektiv.pdf
Dato for downloading: 8/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Giorgi
o_Vasari
Dato for downloading: 9/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_gotisk/Kunstnere,_italienske/Cimab
ue
Dato for downloading: 10/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Miche
langelo
Billede af Michelangelos >>Den hellige familie <<:
Dato for downloading: 10/12-09
http://cd7.e2bn.net/e2bn/leas/c99/schools/cd7/website/images/michelangelo-holy-family.jpg
Dato for downloading: 7/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_Europa_efter_1850/Hovedv%C3%A
6rker_-_europ%C3%A6isk_billedkunst/Skolen_i_Athen
37
Billede af Rafaels >>Skolen i Athen <<:
Dato for downloading: 10/12-09
http://www.detspringendepunkt.net/Entre/marthamaria
Dato for downloading: 13/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_italiensk_ren%C3%A6ssance/Masac
cio
Dato for downloading: 11/12-09
http://www.dac.dk/visKanonSide.asp?artikelID=2756
Dato for downloading: 12/12-09
http://www.kristendom.dk/artikel/266884:Troens-hovedpersoner--Martin-Luther--?all=1
Dato for downloading: 13/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/rationalis
me
Dato for downloading: 12/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./positivisme
Dato for downloading: 12/12-09
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/rena/renahele
Billede af Giottos >>Madonna med Barnet<<:
Dato for downloading: 9/12-09
http://www.abcgallery.com/G/giotto/giotto27.html
Billede af Rafaels >>Skolen i Athen<<(set fra frøperspektiv):
Dato for downloading: 12/12-09
http://cnsblog.files.wordpress.com/2009/04/schoolofathens1.jpg
Billede af Masaccios >> Peters skyggehelbredelse <<:
Dato for downloading: 13/12-09
http://cudaswiata.files.wordpress.com/2009/07/st-_peter_healing_the_sick_with_his_shadow_00.jpg
Dato for downloading: 16/12-09
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Ren%C3%A6ssancens_filosofi,_humanisme_o
g_ny_viden/Giovanni_Pico_della_Mirandola
Ordbøger:
Politikkens Store Ordbogs-cd-rom – Version 3.1
Programmer:
Microsoft Office Word 2007(Programmet er fra denne pakke: Microsoft Office Enterprise 2007)