[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
1
Abstract
This study is about personality disorder in which social science and psychology is used. The
task formulation is as follows:
1. Explain the typical characteristic of personality disorder and propagation of this
suffering.
2. Study the psychological and social factors and relations, which could be the reason why
some people develop psychopathic personal characteristic.
3. Discuss if personality disorder is more or less frequent common in the late modern
society and how far this is culture related.
Short told people with personal disorder characteristics miss the ability to feel sympathy,
lack compassion for others, are untouched by others' emotions, have a low threshold of
aggression and use charm and manipulation to control other people and to highlight them self.
Studies have found that the early stages of childhood are crucial to identity formation. The
parents' upbringing and contact with the child has enormous significance. Furthermore our
individualized communities can be an important factor to promote psychopathic
characteristics among more people.
My conclusion on this task is that it is not certain, that the late modern society results
in more psychopaths. However, we can say that certain framework conditions in our modern
society promote the growing of psychopathic characteristics in predisposed individuals.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ...................................................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse .................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................... 3
Typiske træk ved psykopati og udbredelsen heraf ..................................................................... 5
Definition ................................................................................................................................ 5
Psykopaten .............................................................................................................................. 5
Karakteristik af psykopaten .................................................................................................... 6
En psykopat ............................................................................................................................ 7
Udbredelse .............................................................................................................................. 7
Case: Stein Bagger.................................................................................................................. 8
Kvinden som psykopat ........................................................................................................... 9
Opsamling ............................................................................................................................... 9
Psykologiske og sociale faktorer og forhold der ligger eller kan ligge til grund for, at nogle
mennesker udvikler psykopatiske personlighedstræk .............................................................. 11
Biologiske forhold ................................................................................................................ 11
Psykologiske forhold ............................................................................................................ 12
Sociale forhold ...................................................................................................................... 14
Identitet før og nu ................................................................................................................. 16
Det individualiserede samfund ............................................................................................. 16
Opsamling ............................................................................................................................. 18
Er psykopati blevet mere eller mindre hyppigt forekommende i det senmoderne samfund,
herunder om der er tale om noget kulturbestemt? .................................................................... 19
Er der kommet flere psykopater? .......................................................................................... 19
Er psykopati kulturbestemt? ................................................................................................. 19
Er de dårlige sociale forhold og det individualiserede samfund en dårlig cocktail? ............ 20
Det moderne menneskes fællesskaber .................................................................................. 21
Børn i det senmoderne samfund ........................................................................................... 22
Opsamling ............................................................................................................................. 23
Konklusion ............................................................................................................................... 25
Kilder og litteratur .................................................................................................................... 26
Bøger .................................................................................................................................... 26
Artikler.................................................................................................................................. 26
Internetsider .......................................................................................................................... 26
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
3
Indledning
Jeg har valgt at arbejde med fagene samfundsfag og psykologi i min opgave. Det faldt
mig meget naturligt, at jeg skulle have psykologi med, og at det skulle vægtes højt. Jeg kan
godt lide at lære om menneskets psyke, fordi det tit er noget man kan bruge i hverdagen til at
forstå sig selv og sine medmennesker bedre. I og med at jeg så valgte emnet psykopati, var
det meget nærliggende at sætte en samfundsfaglig vinkel på emnet og dermed kigge på
nutidens samfund i forhold til udviklingen af menneskets psyke.
Min opgaveformulering ser således ud:
1. Redegør for typiske træk ved psykopati og udbredelsen heraf.
2. Undersøg hvilke psykologiske og sociale faktorer og forhold der ligger eller kan ligge
til grund for at nogle mennesker udvikler psykopatiske personlighedstræk.
3. Diskuter om psykopati er blevet mere eller mindre hyppigt forekommende i det
senmoderne samfund, herunder om der er tale om noget kulturbestemt.
Jeg vil igennem min opgave benytte mig af forskellige metoder og teorier.
I det redegørende niveau vil jeg først bruge den kvalitative metode til at beskrive typiske
træk ved psykopati. Dette afsnit kommer til at handle om hvilke fejl og mangler der
kendetegner psykopaters personlighed. Jeg vil dog ikke komme ind på sexlysten hos
psykopater, da dette vil blive alt for omfattende i forhold til resten af min opgave. Dernæst vil
jeg dels bruge den kvantitative metode, men også den kvalitative metode til at redegøre for
udbredelsen af psykopati. Kombinationen af disse to metoder vil komme til udtryk i og med,
at jeg bruger en masse tal til give et nogenlunde udsagn om, hvor mange psykopater der
findes. Disse tal kommer fra mange forskellige undersøgelser og kilder. Det vil altså sige, at
jeg giver et bredere billede af hvor mange psykopater der skønnes at der findes, i forhold til
hvis jeg kun forholdte mig til én specifik undersøgelse. Herefter vil jeg give en case fra
virkelighedens verden. Til sidst slutter jeg af med et lille afsnit om kvinden som psykopat.
I det undersøgende niveau vil jeg bruge kvalitative metoder. Jeg går ikke dybere ind i
at forklare, de biologiske forhold og faktorer der kan spille ind i dannelsen af psykopati, men
jeg vil blot kort nævnte det. Havde jeg gjort dette, ville jeg sikkert også få brug for de
kvantitative metoder. Derimod vil jeg benytte Daniel N. Sterns teori om kerneselv til at
beskrive, hvilke psykologiske forhold der kan spille ind. Her vil jeg forklare, hvor stor
betydning det første stykke tid af barndommen har for menneskets personlighed, herunder
samspillet mellem mor og barn. Derefter vil jeg beskrive de sociale forhold der kan spille ind
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
4
i udviklingen af psykopati. Under dette afsnit vil jeg dels se på miljøet, men jeg vil også kigge
en del på forældrenes opdragelse. Her kommer jeg også kort ind på socialisering. Et andet
socialt forhold jeg vil undersøge er, hvordan samfundet har ændret sig. Det vil altså sige, at
jeg vil komme ind på, at der er sket den forandring i samfundet, at der før i tiden var meget
vægt på de kollektive værdier, til at der nu er mere vægt på det enkelte individ. Jeg vil derfor
undersøge betydningen af dette. Til at undersøge den øgede individualisering, vil jeg kort
benytte mig af Emilé Durkheims teori om individualisering og Axel Honnets teori om
anerkendelse.
I det diskuterende afsnit vil jeg diskutere og fortolke på det senmoderne samfunds
virkning på individet ved hjælp af kvalitative metoder. Jeg vil altså kigge på, om der er nogle
træk i det senmoderne samfund der gør, at vi får flere psykopater. Jeg vil kigge på
familiemønsteret i det senmoderne samfund, og se om der er nogle ting der gør, at individet
bliver overladt mere til sig selv, og om individualiseringen af vores samfund har gjort det
enkelte individ mere alene. Jeg vil stille spørgsmålet, om individualiseringen i vores samfund
gør, at der kommer flere psykopater. Jeg vil sammenligne og diskutere dette, sammen med en
undersøgelse fra Taiwan, der viser hyppigheden af psykopater i Taiwan.
Jeg vil slutte hvert enkelt afsnit af med at lave en lille opsamling på, hvad jeg er
kommet frem til i løbet af afsnittet. De tre opsamlinger fra hvert afsnit vil til allersidst
sammenfattes i min konklusion, hvor jeg giver mit endelige svar på min opgave.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
5
Typiske træk ved psykopati og udbredelsen heraf
Definition
Det er først og fremmest rigtig vigtigt at afdække hvad begrebet psykopati står for.
Ordet psykopat er nemlig gået hen og blevet et ord, der er hyppigt misbrugt i vores samfund.
Det har fået en forkert tone og bliver brugt i sammenhænge, hvor ordet får en forkert
betydning. Præcis ligesom dranker og idiot. Når man er ophidset eller synes en person er for
meget, dum eller gør upassende ting, kommer man nogle gange til at bruge ordet psykopat
som skældsord. Det er derfor vigtigt at slå fast, at det at være psykopat er en lægelig diagnose.
På grund af disse misfortolkninger af ordets betydning, er der blevet formuleret et nyt
udtryk, nemlig den dyssociale personlighedsstruktur. Dog er der mange der stadig vælger at
bruge ordet psykopat, da det er et udtryk man har brugt i over 200 år til at beskrive denne
form for personlighedsstruktur, og det er en af de psykiatriske sygdomme, der er bedst
beskrevet
1
.
Endvidere er det vigtigt at afdække at en psykopat ikke er sindssyg
2
. Er man sindssyg,
har man en manglende eller svigtende opfattelse af virkeligheden. Det har man, hvis man
f.eks. oplever forskellige vrangforestillinger eller hallucinationer.
Et eksempel på vrangforestillinger kan være, hvis man mener at alle kvinder er
djævlens døtre og er udsendt for at slå alle mænd ihjel. Eller hvis man er overbevist om, at
CIA overvåger ens lejlighed, og har sat overvågningskameraer og små mikrofoner op over det
hele.
Hallucinationer kan være, at hører stemmer inde i hovedet, der opfordrer en til at slå
andre ihjel og kommenterer alt man gør. Eller hvis man ser ting, der ikke er der. For den
sindssyge person er disse ting virkelighed. Døgnet rundt, hvert minut.
En person med psykopati har modsat den sindssyge ikke en manglende
virkelighedsforestilling.
Psykopaten
Psykopaten lider af en manglende respekt for samfundets normer, og er ofte styret af
egne impulser og behov
3
.
1
Skadhede, Pia, s. 89.
2
Poulsen, Henrik Day, s. 15.
3
Poulsen, Henrik Day, s. 19, nederst og frem til s.20.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
6
En psykopat er derfor enormt god til at lyve, eller i det mindste omgås sandheden
lemfældigt. Han bruger manipulation og løgn til at få andre mennesker over på hans side.
Hvis det offentlige eller pressen sætter fokus på hans kriminelle aktiviteter, kan han lyve og
manipulerer, så han betragter sig selv som offer. Uden at rødme, stamme, føle sig ilde til
mode og tale usammenhængende, kan han lyve på åben skærm. For ham er det egen
overlevelse der tæller, og alle knep gælder.
Karakteristik af psykopaten
4
Bruger charme, manipulation, forførelse og vold til at kontrollere andre og derved
tilfredsstille egne behov.
Mangler samvittighed og medfølelse for andre. Derfor misbruger psykopaten andre
mennesker uden at vise skyld eller medfølelse.
Psykopaten fremstår pågående, intolerant, upålidelig og aggressiv.
Psykopaten lægger al skyld over på andre, føler sig urørlig, er arrogant, bedrevidende og
selvforherligende.
Psykopaten opretholder sin indre svage balance, sårbare selvtillid og selvforherligelse ved
at afsky og nedgøre andre.
Vis det behager psykopaten kan personen svinge fra at være behagelig til at være
aggressiv og sur.
En vigtig faktor hos psykopaten er begreberne moral og skyld. Det er fuldstændig
uundgåeligt at komme ind på moral og skyld, når man snakker om psykopati.
Moral handler om forholdet mellem mennesker i et samfund. Det handler om den
forpligtigelse og det ansvar, vi føler overfor andre mennesker. Moral er noget vi lærer gennem
sociale kontrakter, så snart vi har et sprog vi kan bruge. Selvfølgelig er det spæde barn
undtaget i denne verden af skyld og moral.
Hvis vi bliver svigtet af et andet menneske, et af vores medmennesker bryder en aftale
eller lignende, bliver vi kede af det, sårede, sure eller vrede. Vi forventer dermed at finde tegn
på skyld hos det andet menneske. Hvis vi finder disse spor af skyld, kan vi tilgive. Det andet
menneske er skyldigt og har handlet umoralsk, men er dog menneskelig.
Noget af det der kendetegner psykopaten er, at han er en afgørende svigter i et du-og-
jeg-forhold, hvor han opfører sig umoralsk og uden skyldfornemmelse. Psykopatbegrebet
4
Skadhede, Pia, s. 90.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
7
handler i bund og grund om manglende moral og skyld
5
. Der er mange personer i vort
samfund, der afviger fra den normale adfærd i samfundet, men dermed behøver personen ikke
at være psykopat. F.eks. hvis en person politisk er dybt uenig med den etablerede
samfundsstruktur.
En psykopat
6
Er uberørt af andres følelser
Er uansvarlig og ligeglad med sociale normer, regler og forpligtelser
Er ude af stand til at forblive i varige forhold
Har lav frustrations- og aggressions tærskel
Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer
Har udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre
Med disse ord er det dermed ikke sagt at en psykopat også er uintelligent. Ofte er
psykopater enormt kloge på de faglige områder, men ikke på de sociale som det ses ovenfor.
Udbredelse
Det er ufattelig svært at give et præcist tal på, hvor stor en del af befolkningen der er
psykopater. Langt de fleste psykopater kommer nemlig ikke i behandling. ”Langt de fleste
psykopater går faktisk bare rundt imellem os og lever deres liv, som udefra set kan se ret
almindeligt ud
7
,” udtaler Sanne Udsen, forfatter til bogen Psykopater i jakkesæt. Langt de
fleste psykopater når aldrig til den erkendelse, at de er syge og har brug for hjælp. Det er
deres ego simpelthen for stort til. Der findes derfor et stort mørketal, indenfor udbredelsen af
psykopati.
Selv på psykiatrifondens hjemmeside, er de forsigtige med at give et konkret tal på
hvor mange der findes. De nøjedes med at skrive, at det skønnes at et par procent af
befolkningen er psykopater.
8
Mange har dog alligevel prøvet, at give et mere præcist tal på hvor mange psykopater
der findes. ”Der er langt flere mænd end kvinder, der har en dyssocial
5
Jensen, Ole Nygaard, s.18.
6
Skadhede, Pia, s. 91.
7
Citat fra http://politiken.dk/erhverv/article168380.ece
8
http://www.psykiatrifonden.dk/ - under psykiske sygdomme.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
8
personlighedsforstyrrelse. I alt skønnes det at ca. tre procent af mændene og en procent af
kvinderne har denne personlighedsforstyrrelse
9
,” skriver de på netpsykiater.dk.
I Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati, af
Pia Skadhede, står der noget lidt andet, nemlig at psykopati forekommer hos 1-2 % af
befolkningen i de vestlige lande
10
(se diskussionsafsnittet om de kulturelle forskelle).
Det er altså rigtig svært at give et præcist tal for, hvor mange psykopater der reelt findes. Der
er dog en ting som de fleste kan blive enige om, nemlig at hyppigheden af psykopater i
ledende stillinger, er langt større end i resten af befolkningen. Mange arbejdspsykologer
mener, at hver syvende chef er psykopat, og engelske undersøgelser har på landsbasis afsløret
psykopatiske træk hos 12-16 % af befolkningen i ledende stillinger
11
.
Den 23. april 2006 bragte politikken desuden en artikel som hed: Arbejdspladsens
psykopater kan koste dyrt. I denne artikel udtaler Sanne Udsen sig, der er forfatter til bogen
Psykopater i jakkesæt. Hvor stor en del af cheferne, der er psykopater, vil Sanne Udsen ikke
vurdere. Tallet 10 procent har tidligere været nævnt i andre sammenhænge, men Sanne Udsen
har ikke kunnet finde det tal ordentligt dokumenteret.
Case: Stein Bagger
IT-factorys direktør, Stein Bagger, forsvandt torsdag 27/11/08 under en rejse i Dubai.
Han var på kombineret ferie og forretningsrejse, da han en dag tager sit pas fra konens taske,
og møder ikke op til aftalte tid på en restaurant. Hans kone venter et døgn med at melde ham
forsvundet til politiet.
IT-factory er nu gået konkurs. Man har fundet ud, af at Stein Bagger har begået
systematisk bedrageri for over 500 millioner kroner. Man har fundet hans hemmelige kontor
tæt ved IT-Factorys eget hovedsæde i Værløse, og han har desuden haft den 42-årige HA-
rocker, Brian Sandberg, ansat som sikkerhedskonsulent.
Det mest mærkelige er hertil, at ingen anede noget om Stein Baggers svindel og det
hemmelige kontor. Ikke engang hans familie eller bestyrelsesformanden Asger Jensby.
Lørdag d.6 december, sent om aftenen, bliver Stein Bagger anholdt i Californien. Han meldte
sig selv.
9
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm
10
Skadhede, Pia, s. 93.
11
http://www.knut.com/eksempler_og_bekreftelser/psykopatene_styrer_-_barna_lider.html
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
9
- Spørgsmålet lyder nu: Er Stein Bagger psykopat?
"Meget tyder på, at han har psykopatiske træk.
Han opfører sig meget modstridende - på den ene
side meget smilende og imødekommende, og på
den anden side har han længe gemt på
hemmeligheden om hans firmas økonomiske
krise
12
", siger psykolog Renate Sommerstad. Der
er dog ingen der endnu tør sige noget fast, før Stein Bagger er blevet undersøgt, og har været
i behandling.
Dette er et meget godt eksempel på, hvis Stein Bagger er psykopat eller har
psykopatisk træk, hvordan det er muligt for psykopater at manipulere med omverdenen.
Kvinden som psykopat
Når man snakker om psykopater, tænker man som oftest på psykopaten som værende
en mand. Det er ikke helt forkert at have den association.
Ole Nygaard Jensen, skriver i sin bog Psykopati – karakterafvigelse, et afsnit om
kvinden som psykopat
13
. Der findes mindst ligeså mange kvinder som er karakterafvigende
og asociale, som mænd. Mange kvinder har psykopatiske træk, og der findes også kvinder
som har fået psykopatbetegnelsen, men antallet er meget lille. Ifølge Ole Nygaard Jensen er
det fordi, at kvinder har en anden rolle i samfundet end mændene. Kvindernes rolle i
myteverdenen er et sexualobjekt og barnemoder. Hvis kvinden var psykopat, ville det passe
dårligt ind i psykopatimytens mandsverden. Den mandlige psykopat ser på kvinden som et
objekt, der bør fornedres. En virkelighedens kvinde findes faktisk ikke i psykopaternes
verden, ifølge Ole Nygaard Jensen.
Man kan ikke udelukke fuldstændig at kvindelige psykopater findes, men de fleste
kan blive enige om, at antallet er få. Det viser de fleste undersøgelser også, selvom at der som
tidligere nævnt, findes store mørketal i de fleste undersøgelser angående psykopater.
Opsamling
Psykopati er altså en lægelig diagnose. Dermed kan man godt kalde det for en
12
Citat fra http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=
13
Jensen, Ole Nygaard, s.95.
Foto: IT-Factorys hjemmeside
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
10
sygdom, men de fleste vælger at kalde det for en afvigende personlighedsstruktur
14
.
På grund af psykopaternes personlighed og væremåde mener de fleste psykopater ikke
selv at de har et problem. Mange af dem går rundt i blandt os, uden at de nogensinde finder ud
af, at de er psykopater. De mener ikke selv, at de er til fare eller besvær for andre, og hvis der
opstår problemer er det aldrig deres skyld ifølge dem selv. Derfor er det mere et problem for
omverdenen, at der findes psykopater. Det er de pårørende til psykopaterne, der er dem der
lider. Det er ikke nemt at være i familie, i et forhold eller arbejde sammen med en psykopat.
Rigtig mange kvinder, der har været eller er i et forhold med psykopater, bliver enormt
påvirkede af psykopaten, og ender tit med selv at få psykiske lidelser
15
.
Psykopater kan også være til skade for samfundet, hvis de begår kriminelle
handlinger, som de tit gør, på grund af deres lave frustrations og aggressions tærskel. Værre
bliver det, da de hertil ikke kan føle skyld. Det er derfor også svært at straffe psykopaterne, da
de ikke kan lære af deres fejl. Et ordsprog der tit benyttes om psykopate, lyder således: He
knows the words, but not the music. En psykopat kender godt ordene, men kender ikke
ordenes betydning.
14
Jensen, Ole Nygaard, s.13.
15
Skadhede, Pia, s. 155.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
11
Psykologiske og sociale faktorer og forhold der ligger eller
kan ligge til grund for, at nogle mennesker udvikler
psykopatiske personlighedstræk
Der findes mange måder at beskrive årsager til psykopati på. Biologiske, sociale,
kulturelle og psykologiske faktorer kan spille ind i dannelsen af psykopati. Det skal derfor
siges, at der ikke findes en specifik grund til at man får psykopati, og hvis der i så fald findes
det, er denne årsag enten ikke fundet endnu, eller også er den ikke endegyldigt bevist endnu.
Jeg vil nu prøve at gennemgå de forskellige forhold, der spiller eller kan spille ind. Dog vil
jeg kun meget kort gå ind i det biologiske, og derefter lave en mere dybdegående
undersøgelse af de psykologiske og sociale forhold.
Biologiske forhold
Man kan ikke afvise at der spiller arvelige faktorer ind i fremkomsten af psykopati,
men man har på den anden side heller aldrig kunnet påvise sikker arvelighed inden for
udviklingen af psykopati. Man har fundet frem til, at der i psykopaters slægtninge findes et
større antal psykopatiske personer, ligegyldigt miljøet
16
.
Flere undersøgelser af psykopater hjerner viser også, at de adskiller sig fra andre hjerner:
1. Hjernens evne til at kommunikere med hjernens forreste pandelap (det er her man
mener at følecentret sidder), er dårligere hos psykopater end hos alle andre
17
.
2. Registrering af hjernens elektriske aktivitet, det man kalder for EEG-undersøgelser,
har vist, at psykopater har et abnormt EEG.
18
3. Man regner med at forstyrrelser i hjernens neurotransmitter spiller en rolle
19
.
Disse fejl behøver ikke nødvendigvis at være noget, barnet har arvet fra forældrene.
Man kan altså sige, at der muligvis gør sig arvelige og biologiske faktorer gældende i
udviklingen af psykopati, men mere præcist kan man ikke sige det.
16
Jensen, Ole Nygaard, s. 37
17
Poulsen, Henrik Day, s. 39
18
Jensen, Ole Nygaard, s.37
19
Skadhede, Pia, s.92.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
12
Psykologiske forhold
For at beskrive de psykologiske forhold i dannelsen af psykopati, er det meget
nærliggende at se lidt på en af vor tids nyere forskere, nemlig Daniel N. Stern.
Daniel N. Stern
Daniel N. Stern (f.1934) er forsker i spædbarnets udvikling,
og har lavet teorien om barnets interpersonelle univers. Han er
psykiater og uddannet som psykoanalytiker i USA
20
.
Stern har vendt op og ned på de forestillinger man før havde
om spædbarnets udvikling, og en af hans konklusioner er, at
spædbarnets oplevelser er langt mere nuanceret og faktisk kan
opleve mere end hidtil antaget.
Da Stern var barn, lå han meget på hospitalet, hvilket han selv
mener har udviklet hans evne til at betragte og observere
andre og det ikke-sproglige.
Man har haft svært ved at analysere de spæde børn, i og med at man havde rigtig
mange spørgsmål, men ikke kunne få svar på dem, da barnet ikke havde noget sprog at bruge.
Det som man i stedet fandt frem til i spædbørnsforskningen, der havde fundet sted i 20 år
21
,
var at man skulle vende opmærksomheden imod barnet og undersøge, hvad der i barnets
adfærd kunne være svar på ens spørgsmål. Man kunne f.eks. få svar på spørgsmålet om, om
en baby kan genkende lugten af sin mors mælk. Man lagde barnet ned på ryggen, og på den
ene side lagde man en bh fugtet med moderens mælk, og på den anden side lagde man en bh
fugtet med en anden kvindes mælk. På denne måde fandt man ud af, at babyen med stor
sikkerhed vendte hovedet mod sin egen mors bh med mælk, uanset hvor den lå.
Ved hjælp af empiriske undersøgelser af denne art, lykkedes det Stern og hans
medarbejdere at kaste nyt lys over barnets selvopfattelse og relation til andre mennesker i den
allertidligste udvikling. Forskningen viser, at spædbarnet er enormt social, udadvendt og
engageret allerede fra fødslen.
Stern har delt barnets udvikling op i fem forskellige udviklingsfaser:
- Det grynede selv. 0-2 mdr.:
- Kerneselv. 2-6 mdr.
- Det intersubjektive selv. 7-15 mdr.
20
Red. af Hauge, Lene og Brørup, Mogens, s. 62.
21
Red. af Hauge, Lene og Brørup, Mogens, s. 63.
Google billeder; Daniel N. Stern
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
13
- Det verbale selv. 15-30 mdr.
- Historiernes verden. Fra 3-4 år.
Ud af disse fem stadier, er det udviklingen af kerneselvet, der er interessant i forhold til
udviklingen af psykiske sygdomme.
Det er i denne periode, at barnets evne til socialt samspil begynder at blomstre
22
. Det
sociale smil viser sig i denne periode for første gang, barnet kan nu pludre og have
øjenkontakt længere tid af gangen. Barnet får en integreret oplevelse af sig selv og andre. Det
begynder at kunne se sammenhængen mellem handlinger og konsekvenser.
Barnet står nu overfor en stor opgave, nemlig at lære at udtrykke det ikke-sproglige i et
socialt samspil. Denne indlæring sker f.eks. via ansigtsduetter mellem barn og mor, eller
andre nære personer. Efter ca. tre måneder ved barnet, hvad det kan forvente af sin mor i en
ansigt-til-ansigt-kontakt. Det er derfor, at barnet bliver uroligt, hvis moren laver meget
drastiske ansigtsskift eller er for fraværende. Altså hvis hun afviger fra det sædvanlige. Stern
har bl.a. levet eksperimenter med dette, ved at moren under en ansigtsduet med barnet bliver
bedt om at gøre sit ansigt udtryksløst og tomt, og blive helt stille. Det viste sig at
spædbørnene reagerer meget kraftigt på det; de rynker på panden, kigger rundt og forsøger så
at vække liv i moren. Hvis dette ikke lykkedes for barnet, vender de sig om og ser ulykkelige
eller forvirrede ud.
Der er også det modsatte eksperiment, hvor moren laver overdramatiske ansigter,
hendes udtryk bliver for voldsomme, intense og barnet reagerer også her ved at vende ansigt
væk. De fleste mødre opfatter disse signaler fra barnet, og tilpasser sig igen sin adfærd
overfor barnet: Mor og barn kommunikerer.
Det er her det vigtige i Stern teori i forhold til psykopati opstår. I disse ansigtsduetter
lærer begge parter hinandens grænser at kende ved skiftevis at overtræde dem og tilpasse
dem. Under disse samspil lærer begge parter empati – indlevelse i den anden, netop det som
psykopater ikke kan finde ud af. Stern påpeger til og med, at det er vigtigt at moren er til stede
her og nu, sammen med barnet og ikke psykisk er et andet sted, fordi at barnet identificerer
sig med en forælder. Af denne grund kan der opstå komplikationer, idet mange psykiske
problemer kan anses for at stamme fra, at barnet har identificeret sig med en forælder som er
psykisk syg. Man kan altså bruge Sterns teori om kerneselvet, til at forklare årsager til
udvikling af psykopati. Nemlig, for at samle op og give et eksempel på teoriens mønster; hvis
22
Red. af Hauge, Lene og Brørup, Mogens, s. 64. (hele afsnittet om kerneselv)
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
14
et barns mor er meget skiftende i sine ansigtsudtryk, bliver barnet først og fremmest usikker
og nervøs overfor de sociale samspil, og det lærer hertil heller ikke om empati, fordi at det
ikke kan forstå sin mors eller fars følelser og reaktioner. Dernæst identificere barnet sig med
moren eller faren, og hvis denne person er meget voldelig, deprimeret, psykotisk eller
psykopatisk, bliver barnet det ofte også selv.
Sociale forhold
Vi har nu set på de psykologiske faktorer, og bevæger os så videre til de sociale
faktorer. Vi vil starte med at kigge på familiemiljøet, og se hvilken indvirkning det har på
børnene.
Undersøgelser fra USA har tydeligt vist, at forældre med lav uddannelse og indtægt, et
arbejde med lav status og dårlige boligforhold forøger forekomsten af antisocial adfærd hos
barnet
23
. Man skal her huske på, at skellene i klasserne i USA er langt større end de er i
Skandinavien. I disse undersøgelser har det vist sig, at forældre fra middelklassen i højere
grad end forældre fra de lavere sociale klasser, bruger fornuftige og psykologiske principper i
sin opdragelse.
Forældrene fra de lavere klasser har større hang til at bruge fysisk disciplinering og
autoritet i deres opdragelse. De har en mere kontrollerende adfærd overfor barnet, og giver
sjældent positiv feedback på noget og generelt mindre opmuntring end middelklassens
forældre.
Belastninger i familien såsom vold, arbejdsløshed, skænderier, skilsmisse og
alkoholmisbrug påvirker børn og unge meget. Det er tit med til at gøre at de får sociale
problemer eller asocial opførsel
24
. Selv om at virkningerne af disse belastninger kan ses
direkte, mener man at den primære virkning sker gennem opdragelsen.
Det er også derfor, at man siger, at forældre skal have det man kalder for
voksenkompetence for at kunne opdrage deres børn.
25
Voksenkompetence omfatter følgende:
- Sociale færdigheder. Man skal kunne skaffe penge, mad og bolig. Man skal også kunne
starte, udvikle og opretholde venskaber og det kræver at man er i stand til at
kommunikere
23
Dahl og Dalsegg, s.148
24
Dahl og Dalsegg, s.148
25
Dahl og Dalsegg, s.151
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
15
- Kunne styre følelseslivet. Hvis forældrene er deprimerede, har angst eller andre psykiske
lidelser, påvirker det ofte eller altid barnet i en negativ retning. Forældre med psykiske
lidelser er heller ikke gode til at opdrage deres børn.
- Kunne kontrollere stres og familieskift. Hvis man skifter job, bolig, bliver skilt eller
lignende, skal man kunne vise overskud overfor barnet på trods af omstændighederne, og
frem for alt lade være med at lade den stressede situation gå ud over barnet.
- Kunne fremskaffe og bruge vokseninformation. Det handler om at vide noget om
børnenes behov og udvikling, og dertil også hvordan barnet skal stimuleres for at
udvikles.
Forældre som ikke har denne voksenkompetence, kan volde mange problemer i barnets
opdragelse, og som tidligere nævnt bliver børn enormt påvirkede af sine forældre. Hvis barnet
oven i købet er et vanskeligt barn, stilles der altså større krav til forældrenes kompetencer.
Det har vist sig, at forældrenes måde at opdrage på er en af de helt store risikofaktorer for
udviklingen af psykopati. Vold, skiftende disciplin, dårlig opførsel, mangel på opmuntring og
anerkendelse
26
er faktorer som tit findes i familier med antisociale børn og unge.
Den antisociale adfærd hos børn viser sig at have to virkninger: Børnene bliver afvist af
sine jævnaldrene, og klarer sig dårligt i skolen
27
. Her er der mange, især hvis familien ikke
reagerer på at børnene bliver afvist og klarer sig dårligt, der marginalisere
28
sig grupper af
kriminelle eller stofmisbrugere, dog ikke sagt at man er psykopat af den grund.
Dette fører os videre til næste punkt, nemlig socialisering. I bogen Charmør og tyran
defineres socialisering således: Et menneskes etablering af væremåder der stemmer overens
med regler og forventninger i det samfund vedkommende vokser op i.
29
Derudover, består socialiseringer af tre punkter ifølge Charmør og tyran:
Samvittighedsfuldhed – hvad der er rigtigt og forkert, frygt for at blive straffet, skyld,
skam og afvise muligheder for at begå kriminalitet.
Prosocial indstilling – positiv indstilling til andre, troen på sociale værdier og viljen til
at indgå i positive sociale samspil.
26
På side 17 vil der stå lidt mere om anerkendelse
27
Dahl og Dalsegg, s.149
28
Marginalisering: Lukket ude fra et socialt fællesskab. Det fællesskab der tænkes på er ofte
“normalsamfundet” eller “normalkulturen”. Danner sine egne grupper i udkanten af
fællesskabet, så at sige.
29
Dahl og Dalsegg, s.150.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
16
Vilje til at tage ansvar
Forældre der selv er dårligt socialiserede er ofte også dårlige til at hjælpe deres børn med
at blive bedre socialiserede end de selv var/er. Det vil altså sigt at, sommetider er disse børn
udsat for dobbelt belastning, i og med at de ikke blot selv er dårlige til at socialisere sig, men
deres forældre er også uvillige eller ude af stand til at socialisere dem. Antisociale børn eller
børn med psykopatiske træk er mere eller mindre umulige at socialisere.
Med dette afsnit skal det dog ikke være totalt fastslået, at alle psykopater er vokset op i
familier med lav social status og at alle psykopater har været udsat for psykiske eller fysiske
overgreb eller lignende i deres barndom. Dertil må det absolut heller ikke slås fast, at de
videreføre deres eget liv i underklassen. Dette var blot et udsagn om, hvordan det ofte ser ud,
når børn og unge udvikler antisocial adfærd.
Identitet før og nu
Identiteten og rollen var i tidligere tider særligt betinget af køn, alder, race,
slægtsmæssige tilhørsforhold eller tilsvarende medfødte omstændigheder. Allerede fra fødslen
var det mere eller mindre fastlagt, i hvilken retning dit liv skulle føres hen af. Personligheden
var mere fastlagt før i tiden; hvis din far var håndværker, blev du det også ofte selv
30
. I dag er
det ikke lige så fastlagt på forhold, men vi har tilsyneladende stadig et ideal om hvad vi skal
kunne rumme og at vi skal være noget bestemt.
De væsentlige identitets givere var i tidligere tider familie, etnicitet, nationen,
lokalegnen, politiske tilhørsforhold, kirken og arbejdet.
I bogen Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund, menes
der generelt, at individet er blevet mere usikkert på grund af de mange valg og muligheder.
Det individualiserede samfund
Lad os på baggrund af dette, kigge på den franske sociolog Émile Durkheim (1858-
1917)
31
. Durkheim mener, at det moderne samfund var ensbetydende med en stærkt stigende
individualisme forstået som en stigende respekt for individet, dets integritet og dets
rettigheder. Baggrunden for dette skal søges i den moderne arbejdsdeling, som gør
individerne mere og mere specialiserede og dermed mere individualiserede.
30
Jensen, Lars Lunsmann, s.116.
31
Jacobsen, Benny. Juul, Søren. Laursen, Erik. Rasborg, Klaus, s. 36.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
17
Med Durkheims teori om det mere individualiserede samfund, skulle man umiddelbart
ikke tro, at individet er blevet mere usikkert, når der er blevet sat mere fokus på det enkelte
individet. Det der gør, at individet er blevet mere usikkert, er netop de mange valg og
muligheder, man konstant skal tage stilling til. Individet har sin egen frie vilje til at vælge og
vrage.
Bo Møhl, ledende psykolog på Rigshospitalet, mener at mange af de
personlighedstræk, der kendetegner flere personlighedsforstyrrelser, netop anses for at være
attraktive og værende træk, som man kan komme langt med i vores individualistiske
samfund
32
. Der er netop også mange der mener, at vores individualistiske samfund bæger
præg af, ”hver er sin egen lykkes smed”. Det gælder om at føre sig frem, og her er det jo at
psykopaterne er rigtig gode til at manipulere og bruge charme til at føre sig selv frem.
Konkurrenceprincippet dominerer kraftigt over samarbejds- og samværsprincippet, og denne
konkurrence skaber egoisme og mangel på solidaritet. Almen kamp mellem individer skaber
generel usikkerhed i samfundet.
33
Hertil mener filosof Mogens Stiller Kjærgaard, at vi lever i en tid af grådighed og
griskhed hvor det gælder om at få alt for meget af alting. Det udvikler en type, som er
hæmningsløs. Han mener at den ego centrerede adfærd, mere eller mindre bliver belønnet i
vores samfund. Et samfund hvor individer har den højeste prioritet, er et samfund, hvor
psykopater har optimale vilkår
34
.
Der er mange der mener, at der er sket et skred i værdierne fra familien og over til
arbejdet eller vennerne. Axel Honnet (f.1949) har lavet en teori om anerkendelse. Jeg vil ikke
gå dybere ind i hans teori, men blot nævne hvordan han har delt anerkendelsesbegrebet op i
tre forskellige sfære
35
, nemlig:
Privatsfæren
Den retslige sfære
Den solidariske sfære
Dette skred der er sket i værdierne, fra familien og vennerne over til arbejdet, kan vi med
andre ord betegne som, at den anerkendelse man før fik gennem familien og vennerne
(privatsfæren), nu er blevet flyttet over til arbejdet (den solidariske sfære)
36
. Det vil altså sige
at der er mange der søger anerkendelse i arbejdet og i karrieren, i stedet for i familien. Igen
32
Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.
33
Jensen, Ole Nygaard, s.69.
34
Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.
35
Jensen, Lars Lundmann, s. 47
36
Jensen, Lars Lundmann, s. 123, note 97.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
18
ser vi, at individet ikke længere tænker på det kollektive i familien, men på det individuelle,
nemlig ens egen karriere.
Henrik Day Poulsen mener at den meget kraftige fokusering på at have succes og være
kendt, hvilket afspejler sig i blandt andet reality-TV, skyldes at der er narcissistiske
37
selvoptagede træk i vores samfund. Et samfund hvor selvoptagede træk er i fokus, ville være
godt for psykopater, der har en stor gennemslagkraft. Bl.a. kendte mennesker er gode til at
manipulerer med andre, de er charmerende og ser godt ud.
38
Opsamling
Vi kan stadig ikke sige præcist, at det er af de ovenstående grunde at folk udvikler
psykopati, men videnskaben bliver konstant bedre, så vi bliver hele tiden klogere på emnet.
Se nu bare på Sterns teori om kerneselvet. Denne teori kan måske virke indlysende nu, men vi
skal ikke så langt tilbage i tiden før, at det var en meget banebrydende teori.
Vi har altså igennem det sidste afsnit fundet ud af, hvis vi ser bort fra de biologiske
faktorer, at forældrene spiller en stor rolle i forhold til udvikling af antisocial adfærd og
psykopati. I følge Sterns teori er det i de helt tidlige stadier af barnets liv, at det lærer empati
og at være social. Det er også i disse måneder, at barnet identificerer sig med sine forældre.
I afsnittet om de sociale faktorer kom vi frem til, at forældrenes opdragelse har stor
betydning, og at belastninger i familien påvirker barnet enormt.
Af denne grund kan vi nemt sige at de psykologiske og sociale årsager til dannelsen
af psykopati ligger meget op af hinanden. Eller i så fald spiller de to forhold sammen.
Dernæst må vi være opmærksomme på, at individet har fået en anden rolle i
samfundet. Samfundet er blevet mere individualiseret, og det er der mange der mener, kan
give anledning til, at flere og flere udvikler psykopatiske træk.
Man kan uden tvivl sige, at forældrenes rolle i forhold til barnets identitetsudvikling,
er stor. Derudover kommer de biologiske og samfundsmæssige forhold så. Vi kan altså
konkludere, at der kan være mange forskellige forhold og faktorer der spiller ind i dannelsen
af psykopati.
37
Narcissisme er en anden form for personlighedsforstyrrelse, MEGET kort forklaret:
Enten/eller forhold: man er enten uovervindelig eller helt nede I kulkælderen. Man er
egocentreret, selvforherligende og søger konstant anerkendelse og bekræftelse.
38
Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
19
Er psykopati blevet mere eller mindre hyppigt
forekommende i det senmoderne samfund, herunder om
der er tale om noget kulturbestemt?
Er der kommet flere psykopater?
Efter at have snakket om, om det individualistiske samfund kan fremme hyppigheden
af psykopater, er det nu tid til at vende blikket. I vores samfund er der bedre mulighed for som
psykopat, at få hjælp og blive helbredt. Vi lever i et velfærdsamfund, hvor man kan få gratis,
offentlig behandling når man er syg. Derudover har vi også mere viden om sygdommen end
nogensinde før. Derfor er der også bedre muligheder for, at de pårørende til psykopater kan få
hjælp.
Der er kommet flere klienter end tidligere, der søger hjælp til at komme videre efter at
have levet sammen med en psykopat. De kan enten have arbejdet sammen med psykopaten,
eller været gift med psykopaten, faktum er den, at der kommer flere klienter, der søger hjælp
til at komme videre. ”Om det er udtryk for bedre muligheder for at gøre det, eller at der er
kommet flere psykopater, ved jeg ikke. Det er nok en kombination,”
39
siger Henrik Day
Poulsen, der er ph.d. i psykiatri og ansat på rigshospitalets psykiatriske klinik.
Man kan også vende det om og sige, at der måske ikke er kommet flere psykopater,
men der bare er kommet flere kvinder, og mænd for den sags skyld, der ikke vil finde sig i at
blive tyranniseret og ødelagt af en psykopat på arbejdspladsen eller i et ægteskab. Hvis dette
er rigtigt, kan det tænkes, at dette også kunne have noget med vores individualiserede
samfund at gøre. Det enkelte individ er blevet mere opmærksom på dets rettigheder, og vil
derfor ikke finde sig i at blive krænket af for eksempel en psykopat.
At der er flere der søger hjælp efter at have levet sammen med en psykopat, behøver
altså ikke nødvendigvis at betyde, at der er kommet flere psykopater. Det kan lige så vel bare
være fordi, at der er større opmærksomhed på et problem der altid har været der.
Er psykopati kulturbestemt?
Vi kan altså ikke umiddelbart konkludere noget om antallet af psykopater i Danmark,
men vi kan måske få et indtryk af problemets størrelse ved at kigge på en meget
forskelligartet kultur fra den danske.
39
Remar, Dorthe. 1.side, 4.spalte.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
20
Undersøgelser tyder på at forekomsten af psykopater er højere i de højt
industrialiserede lande
40
. En undersøgelse har vist påfaldende lav forekomst af psykopati i
Taiwan. Dette kan være fordi, at familiemønsteret og samfundsnormen i de asiatiske lande er
baseret mere på de kollektive værdier end de individualistiske, som det er i vesten. I de
asiatiske lande, er familien stadig i langt større fokus. Kultur, normer og traditioner bliver
dertil også vægtet højere end det gør i vores samfund. I afsnittet om det individualiserede
samfund undersøgte vi, om det individualiserede samfund kunne være med til at udvikle
psykopater. Både Henrik Day Poulsen og Bo Møhl mente, at det kunne det bestemt.
På den anden side må man endelig ikke glemme, at det også kan have noget at gøre
med de genetiske forskelle på taiwanesere og folk fra den vestlige verden. Som vi var inde på
tidligere, kan man netop ikke bare se væk fra de biologiske faktorer, og derfor kunne det også
være en idé at undersøge om der var en genetisk forskel på dette punkt.
Er de dårlige sociale forhold og det individualiserede samfund en dårlig cocktail?
I undersøgelsesafsnittet snakkede vi om, hvordan de dårlige sociale vilkår i familien
kunne have betydning for udviklingen af antisocial eller psykopatisk adfærd. Vi kom frem til,
at forældrenes opdragelsesmetoder i underklassens USA var mere disciplinerede og autoritære
end hos middelklassens forældre. Arbejdsløshed, skænderier og vold fandt vi også ud af var
ting, der havde betydning for barnets adfærd og personlighed.
Hertil kan man så spørge: Hvis dette er tilfældet, ville der så ikke være flere
psykopater før i tiden, hvor langt flere mennesker levede under dårlige, sociale forhold end
der er nu? Det skulle man mene.
På den anden side kan man sige, at de dårlige sociale forhold og den øgede
individualisering er en dårlig cocktail, der netop gør, at der kommer flere personer med
psykopatiske personlighedstræk. Det skal forstår på den måde, at hvis børn før i tiden voksede
op i familier fra lavere sociale lag, var de med garanti ikke de eneste i deres omgangskreds.
Før i tiden var eksempelvis arbejderklassen meget tydeligere, og man var ligesom ”en del af
arbejderklassen, sammen med alle de andre”. I dag findes der ikke længere en rigtig
arbejderklasse. Før i tiden var der mere eller mindre kun tre samfundsgrupper; underklassen,
middelklassen og overklassen. I dag er der rigtig mange; de offentligt ansatte, de studerende,
pensionisterne, forældrene, husejerne, de autonome osv. Dette er også en del af
individualiseringen. På grund af denne opdeling, er det måske svære for børn, og forældre for
40
Skadhede, Pia, s.93
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
21
den sags skyld, fra de lavere sociale klasser at finde nogle at holde sammen med, om man så
må sige. Man er på en helt anden måde overladt til sig selv i dag, da man ikke bare kan melde
sig ind i arbejderklassens fagforening, og derved føle en form for fællesskab.
Nogle af de samme træk kan måske også gøre sig gældende i højere, sociale lag.
Forældre der bruger dårlige opdragelsesprincipper og fraværende forældre, findes også hos
overklassen. Blandt overklasseforældrene skyldes det manglende forældresamvær ikke
dårlige sociale forhold, men måske stik det modsatte: Der er størst fokus på karriere og at
pleje de ”rette” sociale netværk. Det kan lægge beslag på al forældrenes opmærksomhed, så
børnene også her bliver ladt lidt i stikken.
Dette udsagn passer også godt sammen med udsagnet om, hvorfor der er færre
psykopater i Taiwan end i den vestlige verden – netop på grund af den kollektive følelse og
fællesskab i samfundet, som altså er langt større i asien.
Det moderne menneskes fællesskaber
Durkheims teori bevidner om, at den moderne arbejdsdeling, hvor alle er mere
specialiserede, øger individualiseringen. Udover at alle specialisere sig i hver deres område
eller fag, bliver arbejdet også mere betydningsfuldt i forhold til værdier og anerkendelse.
Igennem arbejdet får individet den anerkendelse man har brug for, i stedet for at få den fra
familien. Måske er det også derfor, at vi ser flere og flere psykopater i ledende stillinger. Her
kan psykopaten få anerkendelse, hvilket han ikke kan på samme måde derhjemme, da han
som tidligere nævnt ikke er i stand til fungere i et du-og-jeg-forhold, og han kan heller ikke
elske og føle empati for andre mennesker.
Med Durkheims teori om arbejdsdelingens øgede individualisering, kan man altså
sige, at man mister fællesskab. I ovenstående afsnit, om de dårlige sociale forhold og det
individualiserede samfund som en dårlig cocktail, blev det beskrevet, hvordan der er sket en
opsplittelse af de tidligere samfundsklasser. Disse samfundsklasser er nu blevet til mange. Det
kan altså godt være, at vores samfund er blevet mere individualisered på arbejdspladsen, og at
man ikke længere hører under en stor samfundsklasse. Til gengæld kan det tænkes, at der
findes flere små fællesskaber rundt omkring. De mange subkulturer der er vokset frem med
moderniteten, kan træde i stedet for klasseinddelingsforholdet rent socialt. I stedet for at være
en del af arbejderklassefællesskabet, kan individet i det senmoderne samfund mere eller
mindre selv vælge sig ind i den kultur eller gruppe det ønsker at være i. Dette viser sig især
hos de unge, hvor man kan være hip-hopper, autonom, hippie, hestepige, fodbolddreng eller
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
22
meget andet. Derfor kan du altså føle en anden form for fællesskab ved at være en del af alle
de her kulturer og subkulturer.
Børn i det senmoderne samfund
I Sterns teori om kerneselvet, blev det beskrevet hvor vigtig det første stykke tid (2-6
mdr.) af barnets liv var, for dets senere udvikling. Det skal hertil siges, at de første to år af et
menneskes liv betragtes som de vigtigste i et menneskes identitetsudvikling. Generelt, hvilket
også fremgår tydeligt af Sterns teori, er forældrekontakt med barnet enormt vigtigt. Barnet
skal lære tillid, omsorg, empati og kærlighed.
Det senmoderne samfund, eller velfærdssamfundet, er også blevet kritiseret meget for,
at forældrene ikke længere har tid til deres børn. Barnet er knap nok blevet født, før det bliver
smidt i dagplejeinstitutioner. På denne måde kunne man mene, at barnet ikke lærer at knytte
sig til et menneske, og derved ikke lærer nogle af de grundlæggende sociale følelser, eks.
empati under ansigtsduetter med moren. Lynhurtigt bliver barnet nemlig kastet ud i
samfundet, og skal lære at tackle mange mennesker på en gang, i stedet for kun sin egen mor
og far. Dette har også en hel del at gøre med den øgede individualisering og skredet af
værdierne, familierne har nu sig selv og deres karriere mere i fokus end familiens
fællesskab
41
.
På den anden side, er der også faktorer der trækker i den anden retning. F.eks. er
nutidens børn blevet kaldt ”curling-børn”. Der er nemlig blevet rejst en kritik af, at forældrene
så at sige ”fejer foran børnene”. Forældrene er med i alt hvad børnene laver, og sætter al sin
tid og fokus på børnene. Der findes tidsskrifter kun for gravide kvinder, og mange tidsskrifter
for forældre med småbørn. Folk går enormt meget op i at være den gode forælder. Så kan det
godt være, at børnene først bliver hentet klokken tre fra børnehaven, men til gengæld er der
fuld fokus på dem, når de så er sammen med deres forældre. Der kunne man mene, at
forældrene bygger deres identitet op om børnene, hvilket jo også er en rolle i samfundet.
Disse to udsagn taler altså mod hinanden, og det er svært og sige hvad der er rigtigt
og frkert. Man kunne måske mene, at ingen af dem overhoved er sunde for barnet. Det ene
kan gøre, at barnet ikke lærer at knytte sig, det andet kan gøre, at barnet bliver alt for
egocentreret, hvis det kun handler om dem selv når de er i familiens skød. Ingen af delene er
særlig sunde, og begge dele er træk man finder hos psykopaten.
41
Jensen, Lars Lundmann, s.120
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
23
Opsamling
Vi kan ikke komme udenom, at den tidlige barndom spiller en rigtig stor rolle for
barnets identitetsudvikling. Her er der forhold i alle sociale lag i det senmoderne samfund,
som gør at nogle børn ikke får den omsorg og intimitet med forældrene som det burde.
Herved lærer barnet ikke empati og socialt samspil, og har derfor større sandsynlighed for at
udvikle psykopati. På den anden side trækker det øgede fokus på forældrerollen i den anden
retning, når disse ting skal vejes op mod hinanden. Vi kan dog blive enige om, at begge
forhold er en del af at finde sin identitet i det senmoderne samfund. Er jeg karriere-kvinde
eller ”the good enough mother”?
Man kan blive enige om, at det senmoderne, individualiserede samfund giver gode
rammer for, at individer kan udvikle psykopati. De fællesskaber, der har erstattet tidligere
tiders, er ikke nær så forpligtende og normsættende som før. Før i tiden var der nogle
rettesnore i samfundet der gjorde, at alle kendte sin plads, og man vidste hvad der var rigtigt
og forkert. I dag er vi meget mere frisindede. Det er ligeså godt at være budist som det er at
være kristen, og det er okay at være homoseksuel og så videre. Det er jo efter de flestes
mening en god ting, men denne individualisering er ikke god for alle især ikke de svage.
Mogens Stiller Kjærgaard mener, at et samfund hvor individer har den højeste prioritet, er et
samfund, hvor psykopater har optimale vilkår
42
.
Der er nok ingen tvivl om, at der er kommet større fokus på problemer som dels
psykopati, men også narcissisme de seneste par år. Det i sig selv kan godt se ud som om, at
der er kommet flere psykopater end tidligere.
Det kan være vanskeligt i det senmoderne samfund at gå upåagtet gennem tilværelsen
med afvigende karaktertræk. Dette er fordi, at der stilles meget større krav til personlighed og
karakter i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i de nære relationer fx parforholdet.
Der stilles krav til, at man selv skaber sig som individ, og at man er engageret over det hele:
Hjemme, på arbejdet og hos vennerne. Derfor er der nogle, der vil mene, at folk med
afvigende karakter nemmere vil blive ”opdaget”, og da de måske nemmere vil falde igennem i
forhold til det noget stressede og krævende samfund vi lever i.
På den anden side kan man mene, at netop psykopater har deres totale mulighed i dette
samfund for at blive til noget stort. Psykopater er charmerende, manipulerende og gode til at
tale sin sag. Som vi var inde på tidligere, er der mange der mener, at den slags mennesker
kommer højt til tops, fordi disse karaktertræk er træk der anses for attraktive i vores samfund.
42
Remar, Dorte. 1.side, 7.spalte.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
24
Det er altså rigtig, rigtig svært at give et konkret svar på, om der er kommet flere
psykopater til i det senmoderne samfund, og ikke mindst om det er nogen kulturbestemt. Man
kan ikke give et konkret svar på det, da man ikke har lavet nogle kvantitative undersøgelser
på dette punkt endnu, og som jeg var inde på i redegørelsen, er det rigtig svært at lave
undersøgelser indenfor psykopati i og med, at der er et stort mørketal.
Der er dog rigtig mange forhold og faktorer i vores samfund, der kunne tyde på at vi
har de optimale rammer for psykopater. ”Hvis vi ikke ser alvoren i det, opfostrer vi endnu
flere psykopater. Der findes i forvejen mange egoister blandt unge i dag, som er ødelagt af en
opvækst uden omsorg og grænser. Om ti år kan vi stå med et endnu større problem, hvis der
ikke gøres noget for at hjælpe psykopaternes ofre, og for at standse udviklingen
43
,” siger
Susann Zacho, der er stifter af Foreningen mod psykisk vold. Ligefrem at sige at vi opfostrer
psykopater, er måske lige lovlig meget . Hvis man inddrager det biologiske, kan man måske
sige det således, at mange af de børn der bliver født med hjerneskader eller på anden måde har
arvet psykopatiske træk fra deres forældre, i vores samfund har bedre mulighed for at udvikle
disse træk og blive til ”rigtige” psykopater, end de måske havde i tidligere tider eller i
Taiwan. Men igen: Det er rigtig svært at sige med sikkerhed.
43
Citat fra Remar, Dorthe. 2.side, 6.spalte.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
25
Konklusion
Jeg har nu redegjort for, undersøgt og diskuteret psykopati og det senmoderne
samfund.
Vi lever i en tid, hvor individualisering præger samfundet. Spørgsmålet lød derfor, om
der var kommet flere psykopater i det individualiserede, senmoderne samfund end i tidligere
tider.
Vi fandt ud af i redegørelsen, at psykopater frem for alt mangler sympati og
medfølelse for andre, er uberørt af andres følelser, har lav aggressionstærskel og bruger
charme og manipulation til at kontrollere andre mennesker og til at fremhæve sig selv.
Ud over biologiske faktorer ved vi også, at forældrenes rolle i forhold til barnets
udvikling er af enorm stor betydning for identitetsdannelsen. Forældrenes opdragelse og
intimitet med barnet er mere eller mindre altafgørende i følge Stern og andre forskere.
Derudover er der mange, der mener at individualiseringen i samfundet også er en
væsentlig social faktor, man bliver nødt til at tage med i sine overvejelser. Der er mange
faktorer der taler for og imod, om den øgede individualisering er god eller dårlig for
samfundet, men man kan ikke komme udenom at det har en betydning for identitetsdannelsen.
Mange mener at man i et samfund, hvor individet kommer i første række frem for
fællesskabet, øger forekomsten af personer med psykopatiske træk. Flere har endda sagt at
disse ovenstående træk hos psykopater, er træk man i vores samfund kan komme langt med,
fordi de anses for værende attraktive. Det er måske også derfor, at vi ser så mange psykopater
i chefstillinger og ledende stillinger.
Som det blev gjort klart i redegørelsen, skal det dog pointeres at man ikke ved præcis
hvor mange psykopater der findes i ledende stillinger eller i hele samfundet for den sags
skyld. Det er nemlig enormt svært at forske i psykopati, da der findes meget store mørketal på
dette område.
Hvis man skal få en endnu større viden indenfor psykopati, og dermed kunne sige om
det reelt har noget med det senmoderne samfund at gøre, bliver man nød til at forske meget
mere i det. Man bliver nød til både at lave flere medicinske undersøgelser, sociologiske
undersøgelser og psykologiske undersøgelser.
[navn fjernet] SRP 18.12.08
Psykopati og modernitet
26
Kilder og litteratur
Bøger
Bertelsen, Axel. Jørgensen, Ole Sylvester. Psykiatrisk ordbog. Hans Reitzels Forlag 2000.
Cullberg, Johan. Dynamisk Psykiatri. Hans Reitzels Forlag 1999.
Dahl, Alv A. og Dalsegg, Aud. Charmør og tyran – et indblik i psykopaternes og ofrenes
verden. Oversat af Knud Mikkelsen. Munksgaard Danmark, København 1999.
Jacobsen, Benny. Juul, Søren. Laursen, Erik. Rasborg, Klaus. Sociologi og modernitet.
Columbus 1998.
Jensen, Lars Lundmann. Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne
samfund. Frydenlund og forfatteren, 2006.
Jensen, Ole Nygaard. Psykopati – karakterafvigelse. Munksgaard, København 1977.
Krebs, Katrine og Poulsen, Henrik Day. Kvinder der lever livet farligt. Forlaget
Dokumentas 2008.
Kringlen, Inar. Psykiatriens samtidshistorie. Hans Reitzels Forlag 2001.
Poulsen, Henrik Day. Psykopater ; Fanatikere. Forlaget Dokumentas 2005.
Skadhede, Pia. Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med borderline eller
psykopati. Psykopatifondens forlag 2008.
Redegeret af Hauge, Lene og Brørup, Mogens. Gyldendals Psykologi Håndbog. Nordisk
Forlag 2005.
Redigeret af Simonsen, Erik. Personlighedsforstyrrelser. Psykiatrifonden 2008.
Artikler
Arbejdspladsens psykopater kan koster dyrt, politikken, 23 april 2006.
Renar, Dorte. En moralsk defekt. Kristeligt Dagblad, 23.april 2004.
Internetsider
http://www.knut.com/eksempler_og_bekreftelser/psykopatene_styrer_-_barna_lider.html
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm
http://politiken.dk/erhverv/article168380.ece
http://www.psykiatrifonden.dk/