SRP om Forebyggelse af Terrorisme i Samf A og Historie A

Abstract

This study examines the different aspects and the definition of terrorism. By describing several acts

of terrorism during the first two centuries, it shows that religion has been the prime motivation that

terrorist fringe had/used to terrorize the population. Later, after the French Revolution, the

motivation for terrorism changed. Different organizations had different goals, for instance wanted

some ethnic groups independence and their own state, and other groups wanted to make a change

towards a democratic government. One main cause of conflict today that leads to terrorism is that

Muslims want to rule the world and implement the Islamic law. To prevent that scenario from

happening is difficult, but by knowledge and insight it may be possible at least to reduce the risk of

the influence of Islam. A more effective way to keep peace in the world could be to make it

possible for every man to achieve a good and prosperous future.

Problemformulering

1. Redegør for terrorbegrebet samt for centrale aspekter af terrorismens historie.

2. Undersøg årsager til terrorisme.

3. Diskutér hvordan man forebygger og/eller bekæmper terrorisme.

Indholdsfortegnelse

Indledning 3

Fremstilling

1. Redegør for terrorbegrebet smat for centrale aspekter af terrorismens historie 3

Definition af terrorbegrebet 3

Terroraktioner 5

Typer af terrorisme 9

Delkonklusion 11

2. Undersøg årsager til terrorisme 12

Delkonklusion 16

3. Diskutér hvordan man forebygger og/eller bekæmper terrorisme 17

Den hårde og bløde magt 17

Idealisme/realisme 17

Synspunkter for bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme 18

Terrorlovgivning 21

Fremtidens terror 21

Delkonklusion 22

Konklusion 23

Litteraturliste 24

Bilag 25

Indledning

Selve terrorbegrebet giver anledning til endeløse diskussioner, og der er endnu ikke fundet en en-

tydig definition af begrebet, men definitioner fra store stater og organisationer bliver gennemgået.

Terrorismen har sat store aftryk på historien helt fra begyndelsen af vor tidsregning til i dag. Der

beskrives flere terrorhandlinger op gennem tiderne, blandt andre myrderierne under Den Franske

Revolution og drabet på det østrig-ungarske tronfølgerpar samt flere spektakulære angreb. Årsagen

til terrorisme har primært været af religiøs art, men også andre motiver beskrives. Terror har altid

været en del af menneskets historie og vil sandsynligvis altid være det. Afslutningsvis gennemgås

og diskuteres forskellige metoder til forebyggelse og/eller bekæmpelse af terrorisme.

Fremstilling

1. Redegør for terrorbegrebet samt for centrale aspekter af terrorismens historie

Definition af terrorbegrebet

Ordet terror stammer fra det latinske ord terrere, der betyder at sprede rædsel og/eller skræk. Selve

ordet terrorisme blev første gang anvendt på fransk (regime de la terreur) i forbindelse med Den

Franske Revolution (1789-99). I dag tales der meget om terrorisme, og der er skrevet tusindvis af

bøger og artikler om emnet, men der er store problemer med at definere selve begrebet terrorisme.

Et af problemerne er, at terrorbegrebet ikke er værdineutralt – den enes terrorist er den andens

frihedskæmper. Der er også meget få grupper, organisationer eller stater, der har lyst til at få

betegnelsen terrorist hæftet på sig – terroristgruppe, terroristorganisation, terroriststat, og

beskyldninger og modanklager svinger frem og tilbage mellem attentatmænd og ofre. Aviser og tv-

kanaler er også med til at forplumre begrebet med deres uklare brug af termen terrorisme. Ved et

EU-ministerrådsmøde i 2002 blev medlemslandene enige om en definition af ”terrorisme”, se

bilag 1. FN’s medlemsstater har ikke kunnet nå til enighed om en generel definition af terrorisme,

men har stadfæstet internationale og multinationale konventioner, som forbyder forskellige former

for terroradfærd, for eksempel kidnapning og flykapring.

Én endelig definition af begrebet terrorisme er endnu ikke kommet på plads. Tværtimod er der flere

hundrede forskellige definitioner af terrorbegrebet. De fleste lande har udarbejdet en definition af

begrebet terrorisme, og der er en masse fællestræk, men alligevel skiller nogen sig mere ud end

andre. Det gælder blandt andet USA’s, EU’s og CIA’s definition af terrorisme.

USA’s definition: ”Forsætlig politisk motiveret vold, udøvet af subnationale grupper eller skjulte

agenter imod fredelige mål, som regel med det formål at påvirke et publikum.”

EU’s definition: Se bilag 1

CIA's definition: ”Terrorisme er overlagt, politisk motiveret vold begået mod ikke-militære mål af

subnationale grupper eller hemmelige agenter, almindeligvis med det formål at påvirke et

publikum”

Både USA, EU og CIA definerer terrorisme som vold eller en trussel om vold, der har til formål at

opnå en form for fysisk eller psykisk effekt. Definitionerne lægger vægt på ’et publikum’ eller

’offentligheden’, da terror har som formål at påvirke befolkningens tanker (psykisk) eller deres

handlinger (fysisk) for at opnå deres mål. I USA’s og CIA’s definition kan agenter udøve en form

for terrorisme, som EU ikke definerer som terrorisme. Dog betragtes eksempelvis et raserianfald

med den konsekvens, at flere dræbtes, ikke som terrorisme, da det ville kunne forklares ved, at det

var en impulsiv handling. I praksis er det ekstremt svært at placere de enkelte handlinger, da

eksempelvis begreberne ’ikke-militære mål’, ’civile’ og ’uskyldige’ er svære at finde en entydig

forklaring på/definition af. Nedenstående to eksempler illustrerer vanskeligheden.

”Den, der er trofast mod en retfærdig sag, kan umuligt kaldes en terrorist”, Yassir Arafat, leder af

PLO.

”Når grusomhed rettes mod uskyldige, bringer det en hvilken som helst sag i miskredit”, Ronald

Reagan, USA’s præsident fra år 1981-89.

Leonard Weinberg: Global terrorisme, side 14

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/tero/terohele

Problemet kan yderligere illustreres med danskernes situation under den tyske besættelse af

Danmark (1940-45), hvor en dansker vil regne de danskere, der afsporede tyske jernbane-

transporter, for frihedskæmpere. Med Yassir Arafats ord vil danskernes frihedskamp i 1940’rne

umuligt kunne betegnes som terrorisme. Men tyskerne ville sikkert kalde det for terrorisme.

Samtidig kunne Tysklands okkupation af Danmark med Ronald Reagans ord omtales som

terrorisme. Tyskland har ’rettet grusomhed mod uskyldige’ ved at besætte Danmark, og derfor kan

tyskerne benævnes som terrorister.

På samme måde bliver palæstinenserne benævnt forskelligt, alt afhængig af hvilken synsvinklen

eller politisk optik, man har. Organisationer som IRA og ETA m.fl., er også svære at placere, hvad

angår, om deres gerninger hører ind under ’frihedskamp’ eller ’terrorisme’, da beskuerens over-

bevisning er særdeles afgørende.

Terroraktioner i historisk perspektiv

Historisk set stammer betegnelsen terrorregime fra Robespierres og jakobinernes rædsels-

herredømme i Frankrig i perioden , hvorunder tusindvis af franske borgere fik hugget

hovedet af i guillotinen, fordi de modsatte sig de dramatiske ændringer i det franske samfund.

Terrorismens historie i slutningen af det 18. århundrede viser, at det især var regeringer, der

gennemførte kampagner for at styrke kontrollen med landene. I dag forbinder vi terrorisme mere

med private grupper og organisationer (al-Qaeda m.fl.) end med regeringer.

Selv om ordet terrorisme første gang blev anvendt under Den Franske Revolution, er det dog ikke

ensbetydende med, at der ikke fandtes terrorisme før den tid. Historiske optegnelser af volds-

handlinger strækker sig knap 2000 år tilbage, og det ses, at voldelig taktik har været anvendt ud fra

politiske og/eller religiøse motiver for at opnå forskellige mål, eksempelvis større retfærdighed,

frihedsrettigheder eller national selvstændighed. Historiske optegnelser af voldelige episoder kan

dateres helt tilbage til antikkens tid. Målet var på den tid ofte, at man ved brug af vold kunne rense

verden for korruption og på den måde fremskynde Messias’ komme og menneskehistoriens ende-

ligt.

Den første gruppe, som passer på denne beskrivelse, var Zelots-Sicarrierne. Det var en militant

jødisk gruppe, der i år 66 så sig nødsaget til et væbnet oprør mod det romerske styre i Det Hellige

Land for at nå deres mål: Messias’ komme. For Zelots-Sicarrierne var resultatet katastrofalt. De

mistede Jerusalem. Det jødiske Tempel blev brændt ned, undtagen den del vi i dag kender som

”grædemuren”.

Middelalderen var heller ikke undtaget for terrorisme. En terrorgruppe under navnet Assasins var en

gruppe bestående af shiamuslimer, som stammede fra Persien. Gruppen var særdeles aktiv i

Mellemøsten i tiden fra det 11. til det 13. århundrede, og den troede på nødvendigheden af at rense

islam, fordi religionen var blevet besmittet af sunnimuslimer. Assasins var altså drevet af en religiøs

motivation. Gruppens medlemmer lærte under terrortræningen, at deres gerninger ville blive be-

lønnet i Paradis, og derved blev det lettere at få de menige medlemmer til at sætte livet på spil.

Assasins håbede på, at attentater rettet mod uretfærdige embedsmænd, guvernører og kaliffer ville

bane vejen for deres mål. Assasins er endnu et historisk eksempel på religiøst motiveret terror, hvor

terroren havde til formål at fremskynde Mahdiens ’Den Helliges’ ankomst og dommedag.

Frem til Den Franske Revolution blev terrorhandlinger retfærdiggjort ud fra religiøse motiver, som i

høj grad lignede Zelot-Sicarriernes og Assasins-gruppens motivation. Den Franske Revolution var

et kæmpeomdrejningspunkt for terrorisme, fordi der kom et nyt perspektiv ind som baggrund for

terrorhandlinger. Det var ikke længere den religiøse motivation, men den politiske, der

retfærdiggjorde terrorhandlingerne. Hvis en regering ikke styrede efter folkets vilje, blev

konsekvensen for regeringen, at den blev regnet for illegitim. Den Franske Revolution havde en

betydelig indflydelse på, hvordan hemmelige grupper i Europa planlagde nye revolutioner i de

efterfølgende årtier af det 19. århundrede.

Den nationale terrorisme var fremtrædende overalt, især i Rusland. I 1879 opstod der en gruppe i

Rusland, som kaldte sig for Folkets Vilje. Folkets Vilje ønskede at vælte zaren og erstatte hans styre

med et liberalt forfatningsregime, som skulle bane vejen for socialisme. Taktikken, som skulle

opfylde deres ambitioner, var en række attentatforsøg rettet mod zaren. Folkets Viljes mest iøjne-

faldende aktion var mordet på zar Alexander II i 1881. Det havde dog efterfølgende enorme konse-

kvenser for Folkets Vilje, da hele dens hovedbestyrelse blev henrettet. Det lykkedes alligevel

Folkets Vilje at fortsætte deres terroraktioner ind i 1890’erne.

Startskuddet til Første Verdenskrig fandt sted i Sarajevo, da en serbisk nationalist dræbte det østrig-

ungarske tronfølgerpar i juni 1914. Krigen varede fra og førtes kort fortalt mellem:

Frankrig, Rusland og Storbritannien samt Japan og USA og: Tyskland og Østrig-Ungarn. Krigens

afslutning førte til en demokratisering af staterne og nye grænser blev trukket ud fra befolkningens

etniske sammensætning. Derudover blev arbejderbevægelsen i flere lande inddraget i det politiske

system, hvilket banede vejen for velfærdsstater. En anden følge var, at mange accepterede brugen af

vold som politisk middel, og der dannedes flere højreorienterede bevægelser som fascisme og

nationalsocialisme.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig kom en hel bølge af national terrorisme. De tidligere

kolonier, som ønskede selvstændigheden tilbage fra kolonimagterne, tog kampen om national

selvstændighed op. I protektoratet Aden, den nuværende hovedstad i Yemen, og i Cypern blev

terrorisme en betydelig faktor i kampen for Storbritannien tilbagetrækning.

I Europa var der nationalistiske og separatistiske kampe i 1960’erne og1970’erne. Især i Spanien

med terrorgruppen ETA (det baskiske hjemland og frihed) og i England med terrorgruppen IRA

(Den Irske Republikanske Hær).

ETA er en separatistisk terrorgruppe bestående af studerende, som foretager en række terror-

handlinger imod den spanske regering. Formålet er at skabe en separat stat for landets baskiske

befolkning. ETA’s mest iøjnefaldende aktion var attentatet på Francos tronfølger, admiral Carrero

Blanco, i 1972.

IRA er den irske oprørsbevægelse, som kæmpede mod England for løsrivelse af provinsen Nord-

irland. Deres midler var en lang række terrorhandlinger rettet mod Englands overherredømme. Den

28. juli 2005 erklærede IRA’s ledelse afslutningen på den væbnede kamp, og organisationens

medlemmer fik påbud om udelukkende at forsøge at nå politiske mål med fredelige midler.

Den nationale terrorismes periode kendetegnes især ved, at terrorgruppernes mest attraktive mål var

at skabe en revolution i lighed med Den Franske Revolution.

I 1960’erne og 1970’erne opstod der ikke kun terrorgrupper, fordi de ville have oprettet selv-

stændige stater eller sammenlægges med en anden. De ville også indføre andre styreformer.

En venstreekstremistisk terrorgruppe som De Røde Brigader kæmpede for politiske mål. De Røde

Brigader blev grundlagt i 1969 med det hovedformål at indføre et socialistisk styre og skille Italien

ud fra den vestlige alliance. Hovedparten af medlemmerne var unge universitetsstuderende, der var

i midten af 20’erne. De Røde Brigader var skuffede over det italienske kommunistiske parti og

fandt det nødvendigt at udføre terrorhandlinger for at vise deres utilfredshed over, at partiet ikke

viste tilstrækkelig stor interesse for arbejdernes vilkår.

PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesfront) blev dannet i 1964 og trådte, som den første, i karakter

med international terrorisme 1960’erne og 1970’erne. International terrorisme karakteriseres

eksempelvis ved, at der til et angreb er rekrutteret terrorister fra forskellige stater, eller at flere stater

er med til at planlægge og udføre terrorangrebet. PLO fungerede i en periode som centrum

(paraplyorganisation) for et internationalt terrornetværk fra sin base i Jordan. PLO som

paraplyorganisation var ansvarlig for den første internationale aktion i 1969, hvor de kaprede fire

charterfly i luftrummet over Europa, dog var dette ikke PLO’s mest berømte operation. PLO havde

et endnu mere opsigtsvækkende angreb på hånden. Det var medlemmer af Sorte September-

gruppen, der foretog terrorhandlingen i 1972 mod israelske deltagere ved De Olympiske Lege i

München. Det satte for alvor gang i medierne over hele verden omkring den palæstinensiske sag.

I modsætning til tidligere former for terrorisme har det 21. århundredes terrorisme global karakter.

Al-Qaeda er den første ikke-geografisk begrænsede terrororganisation. Al-Qaeda opstod i 1989,

efter at Sovjet havde trukket sig ud af Afghanistan. Organisationen har global rækkevidde og leder

organisationer, opbygget på tværs af staterne. Al-Qaeda har hidtil udført angreb i 14 lande på 4

kontinenter, hvoraf den allermest spektakulære operation var den 11. september 2001 på World

Trade Center i New York og Pentagon i Washington. World Trade Center kollapsede i bogstavelig-

ste forstand og satte en kæmpeaftryk i historien. Efterfølgende blev der officielt erklæret ”krig mod

terror” af den amerikanske præsident George W. Bush. Organisationens formål er ikke specifikke

nationalpolitiske mål, som kan opfyldes inden for rækkevidderne af bestemte stater. Men rettere et

verdensomspændende formål eller budskab. Eksempelvis havde angrebet mod USA i 2001 ingen

specifikke krav, men handlede om abstrakte politiske og religiøse målsætninger. Al-Qaedas formål

med angrebet i 2001 var, at de gennem global Jihad mod vantro kunne genskabe Guds herredømme

på jorden.

Typer af terrorisme

Terrorisme kan opdeles i tre forskellige typer, religiøs terrorisme, etnisk-nationalistisk terrorisme og

politisk terrorisme. Den politiske terrorisme er et vidt begreb og kan opdeles i flere underkategorier:

venstreorienteret, højreorienteret og anarkistisk terrorisme samt statsterrorisme.

Religiøs terrorisme er oftest svær at forstå for de fleste mennesker. Det er ofte abstrakte mål, der

bliver fremhævet. Religiøse terrororganisationers angreb er hyppigt meget blodige, fordi de er

drevet af religiøs fanatisme frem for politiske ideologier. Det kan især skyldes, at visse religiøse

terrororganisationer opfatter massedrab af vantro som hellig krig (Jihad), og at medlemmerne

belønnes for drab af vantro med et liv i Paradis. Deres handlinger kan forklares ud fra Guds vilje og

deres tro, fordi det vigtigste er at opfylde og følge Guds krav. Derfor behøver der ikke at være

enighed blandt religionstilhængerne, så længe det er Guds krav. Eksempelvis Zelots-Sicarrierne og

Assasins, som var nogle af de første terrorgrupper i historien drevet af deres religion, og de delte

troen på, at deres belønning for terror var et liv i Paradis. Religiøse terrorgruppe findes i høj grad

stadig i vores tid, såsom Army of God (Guds hær), der kæmper for at få fjernet abortlovgivningen.

Army of God’s hovedmål er begrundet i Bibelen, da en abort er mord og forbudt ifølge Bibelen.

Etnisk-nationalistisk terrorisme har til formål at danne en selvstændig stat for et nationalt mindretal

eller en etnisk gruppe. Her forsøger terrorgrupperne at fremhæve den undertrykkelse, de bliver

udsat for. Grupperne understreger deres undertrykkelse gennem terroraktioner for at vise

omverdenen deres oversete situation. Både ETA og IRA, som tidligere beskrevet, var to

nationalistiske terrorgrupper, der var utilfredse med deres situation. Begge terrorgrupper udførte

adskillige aktioner for at fremhæve deres situation internationalt. IRA fik ikke løsrevet provinsen

Nordirland fra England, og det lykkedes heller ikke ETA at få dannet en selvstændig stat for

baskerne i Spanien. Organisationerne eksisterer stadig, så måske vil det en dag lykkes for dem at nå

deres mål. Det etnisk tamilske mindretal i Sri Lanka har udøvet terror i flere årtier for at kunne

oprette et selvstændigt land i det nordøstlige Sri Lanka. Oprøret blev slået ned i 2009 og det

srilankanske militær meddelte, at borgerkrigen var slut.

Venstreorienterede terrorgrupper har som mål at danne et kommunistisk eller socialistisk styre.

Deres terrorhandlinger er i høj grad rettet mod kapitalismen. Den venstreorienteret terror er næsten

udryddet i vor tid, hvilket skyldes, at den politiske situation i verden har ændret sig gennem den

sidste halvdel af 1900-tallet. Venstreorienterede havde dog sin storhedstid fra slutningen af

1960’erne til starten af 1980’erne og endte i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning.

Højreorienterede terrorgrupper er et forholdsvis nyt fænomen, der opstod i 1980’erne i Vesteuropa.

De består hovedsagelig af nynazistiske grupper. I USA findes der også en del højreorienterede

terrorgrupper, som hyppigst har en fundamentalistisk kristen tankegang. Deres ideologi er anti-

semitisk og racistisk, og de anser den hvide race for langt overlegen andre racer. Terrorgrupperne er

ikke særlig velorganiserede. Gruppernes markante kendetegn er, at deres angreb er rettet mod ind-

vandrere, jøder og abortklinikker. Med hensyn til deres politiske mål er hovedformålet mere

forskelligartet i forhold til de venstreorienterede terrorgruppers. Nogle af terrorgruppernes

demokratiske overbevisning går ud på, at de mener, at en liberaldemokratisk regering ikke er i stand

til at beskytte sine borgere. De vil have en stærk leder, som for eksempel Adolf Hitler til at regere,

og som beskytter. Visse højreorienterede terrorgrupper opfatter enhver form for statsmagt som

illegitim.

Anarkistiske terrorgrupper var inspireret af den russiske anarkist Mikhali Bakunin ().

Mikhali Bakunin udtalte: ”Alt, hvad der er falsk, må ødelægges, uden undtagelse og uden

medlidenhed, så sandheden kan triumfere”

, og disse ord blev grundlaget for de anarkistiske

terrorgrupper. Deres ideologiske holdning var klar, og de mente, at samfundet fungerede bedst uden

en statsmagt, men med et samarbejde på det lokale niveau. Derudover mente de, at staten var skyld

i al fattigdom og elendighed.

Statsterrorisme er kendetegnet ved, at det er en stat, et regime eller et styre, der selv udfører eller

sørger for, at terrorhandlinger bliver udført. Statens terrorhandlinger kan være rettet mod andre

stater eller egne borgere. Det kan eksempelvis være som den franske regerings overgreb på civil-

befolkningen i Frankrig i , hvor staten holdt sig ved magten ved at udøve vold, herunder

henrettelser, samt ved anvendelse af trusler om vold.

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/tero/terohele

Forannævnte opdelinger er dog ikke ensbetydende med, at en terrorgruppe kun kan placeres under

en enkelt gruppe. En terrororganisation som for eksempel PLO, der har kæmpet for en selvstændig

palæstinensisk stat, kan siges at være en både nationalistisk og en venstreorienteret terrorgruppe.

Delkonklusion

Frem til Den Franske Revolution var terrorisme hovedsagelig baseret på religiøse doktriner. Den

nationale terrorisme var fremherskende indtil starten af 1980’erne. Den havde rødder helt tilbage til

Den Franske Revolution og fik en ny opblomstring efter Anden Verdenskrig, koloniernes kamp

mod kolonimagterne. Efter Anden Verdenskrig var der to fremtrædende årsager til terrorisme. Den

ene var nationalterrorisme, som grundes ønsker om løsrivelser og selvstændighed, der førte til

terroristiske bevægelser som ETA og IRA. Den anden var af en politisk ideologisk karakter, hvor

grupper opstod for at bekæmpe deres egne staters ideologiske grundlag, såsom De Røde Brigader.

Det er svært at skelne mellem frihedskamp og terrorisme, fordi den pågældende handling altid vil

opfattes forskelligt, alt efter hvilken overbevisning iagttageren har. Terrorismen i dag er blevet et

stort sikkerhedsproblem for samtlige lande. Det skyldes, at der ikke længere er tale om national

terrorisme, men derimod om international terrorisme. International terrorisme er kendetegnet ved at

flere stater er involveret i et angreb, i rekruttering af terrorister eller i planlægning af udførelsen af

terrorhandlingen. PLO var den første terrorgruppe, der havde international karakter, da PLO i en

periode var centrum for et netværk, der opbyggedes rundt omkring i verden. Al-Qaeda er i dag den

bedst kendte terrororganisation med verdensomspændende aktioner. Den moderne form af

terrororganisationer har ukonventionelle våben til rådighed med det formål at dræbe så mange som

muligt. De er også særdeles velorganiseret og anvender globale, ikke-sporbare kommunikations-

midler. Terrorisme kan opdeles i flere forskellige typer, og religiøs motiveret terrorisme har haft

langt de fleste terrorgrupper og udøvet langt den største terror, hvad antallet af dræbte angår, når der

ses på terrorgrupper helt tilbage til Kristi fødsel. Etnisk-nationalistisk terrorisme var meget fremme

i 1900-tallet, hvor den politiske terrorisme har kunnet ses efter Den Franske Revolution.

Terrorgrupper kan sagtens være kategoriseret under mere end én terrortype, for eksempel opererer

PLO både venstreorienteret og nationalseparatistisk.

2. Undersøg årsager til terrorisme

Årsagerne til terrorisme er vanskelige at forklare, for hvad får mennesker til i en sags tjeneste at

dræbe uskyldige civile?

Mange tror, at hovedårsagen til terrorisme er undertrykkelse og fattigdom, men sådan er det ikke

helt præcist. Efter Anden Verdenskrig kunne terrorisme sagtens forklares med undertrykkelse og

fattigdom under kolonimagternes herredømme, hvilket fik terrorgrupper til at opstå. Men efter

angrebene på USA den 11. september 2001 har mange forskere konkluderet, at terrorhandlinger

oftere begås af enkeltpersoner, der har påtaget sig at kæmpe på vegne af grupper, der opfatter sig

som undertrykte. Det vil sige, at terroristen ikke er motiveret af personlig fattigdom, men at

fattigdom er en medvirkende faktor til terrorisme.

Thabet Mardawi er en palæstinensisk terrorist, der er blevet interviewet til Politiken

. Han kæmpede

for palæstinensernes frihed. Thabet Mardawi er idømt 21 gange livsvarigt fængsel for som medlem

af Islamisk Jihad at have udvalgt, instrueret og sendt elve selvmordsterrorister af sted fra Jenin i den

nordlige del af Vestbredden til Israel. De sprængte hver især sig selv i luften på markeder og i

busser. Thabet Mardawi havde ikke svært ved at være den, der sendte et ungt menneske af sted på

en selvmordsaktion. Han udtaler, at han aldrig før har set nogen så lykkelige som dem han sendte

ud for at udføre selvmordsaktioner. Han har endda oplevet, at to unge mænd kom op at skændes

om, hvem der skulle fuldføre aktionen, da der ikke var et sprængstofbælte til begge. Igen ser vi, at

Thabet Mardawi ikke mener, der er tale om terror, men om frihedskamp. Efter hans mening er

selvmordsbombninger ikke værre end Israels brug af kampfly, helikoptere og soldater. Desuden står

unge palæstinensere nærmest i kø for at sprænge sig selv i luften for som martyrer at komme i

Paradis. Årsagen til selvmordsterrorismen var, at de unge ikke længere kunne holde ud at se på den

palæstinensiske tragedie. De ønskede en selvstændig palæstinensisk stat og ønskede, at verden blev

gjort opmærksom på deres sag.

Her ser vi igen, at terrorismen er bundet til et religiøst motiv samtidig med undertrykkelse. I denne

artikel ser vi også, at årsagen til terrorismen er forbundet med undertrykkelse, og at unge mennesker

er meget villige til at hjælpe på vegne af hele den palæstinensiske befolkning. Artiklen viser en

http://www.trane.dk/undervisnavi/terror-samlet-skaerm.pdf (side 8-9)

meget klar religiøs tendens, og det fremgår tydeligt, at det er Jihad, der anvendes som middel til at

nå målet, nemlig et selvstændigt Palæstina.

Økonomien er ikke undtaget for, at folk begå terrorisme. I de olierige muslimske stater er det kun

en brøkdel af befolkningen, der har del i velstanden. Mange oplever håbløshed i forhold til deres

fremtid i uretfærdige diktaturstater. Borgernes vrede rettes mod den vestlige verden, fordi der ikke

er mulighed for politisk opposition i deres eget land. USA sammen med resten af den vestlige

verden eksporterede deres ideologier til den islamiske verden. De islamiske borgere oplevede dog,

at det ikke gav nogen udvikling eksempelvis i form af indkomstudjævning. De islamistiske borgere

følte sig berøvet og deres politiske protest blev dybest set pakket ind i den islamistiske tankegang

og retorik.

Der er også psykologiske frustrationer over tab af position og samtidig opleves et prestigetab i

forhold til den vestlige verden. Vreden fra Mellemøsten rettes atter mod Vesten, og mange mener,

at Vestens økonomiske interesser har været med til at ødelægge det gode gamle muslimske

samfund. Undersøgelser viser dog, at det er et paradoks, da en stor procentdel af unge i mange

muslimske lande drømmer om en bedre tilværelse i Europa eller USA. De muslimske indvandrere

oplever, at de er i mindretal, og de har svært ved at integrere sig. Ofte diskrimineres de, og samtidig

er de tit blandt de dårligst stillede i samfundet samt dem med de dårligst betale job. Disse

integrationsmæssige forhold er med til at skabe grobund for terror.

Troen på en ligesindet persons/gruppes sag er et lokkemiddel, som terrorgrupper benytter til at

tiltrække medlemmer. Det er ikke ens betydende med, at alle med en ligesindet tro bliver med-

lemmer. Der er langt flere mennesker, som tror på et givent mål, end der er mennesker, som

tilslutter sig den terrororganisation, der kæmper for at opnå det givne mål. Modsat er der også dem,

som længes efter en mulighed for at handle, fordi de simpelthen har mistet tålmodigheden med de

eksisterende forhold. Det er mennesker, som er trætte af hverdagen og føler en vis tomhed i deres

liv. Terrororganisationer tilbyder dem, der ønsker at omsætte deres ord til handling, en mulighed for

det ved at blive medlem.

Status ses også som et hyppigt motiv til, at en person tilslutter sig en terrororganisation. Medlem-

skabet af en terrororganisation kan højne ens status, selvom det ikke virker sådan på overfladen,

men det at være medlem af en terrororganisation giver vedkommende et tilhørsforhold og forhøjer

derved vedkommendes status. For en ung mand signalerer det status, at han går med et gevær over

skuldrene gennem gaderne. Det, at man ser barsk ud og er til fare for andre, kan være med til at øge

ens status blandt jævnaldrende. De meget religiøse terrororganisationers medlemmer har den

opfattelse, at hvis de gør en god gerning i henhold til deres religion og dør martyrdøden, så kommer

de i Paradis. Det er eksempelvis selvmordbombere og andre martyrer, der opnår berømmelse på

jorden efter deres død. Dette er med til at forhøje afdødes families status i samfundet på grund af

familiemedlemmets villighed til at ofre sit liv for sagen.

Religionen er nok den faktor, der – efter manges mening – er den generelle årsag til international

terrorisme, som vi ser den i dag. Den har sit udspring i Mellemøsten og er samtidig knyttet til de

muslimske kredse. Det var de fundamentalistiske muslimer, som udførte angrebene, eksempelvis

mod Madrids jernbanenet og World Trade Center. Grunden til, at de udøver terror, er begrundet i

Koranens ord om at føre ved hellig krig (Jihad) mod de vantro. Som fundamentalistiske muslimer

kæmper de for deres religions syn på, hvordan verden politisk, både nationalt og internationalt, skal

opbygges.

I denne model vises et bud på, hvad en af hovedårsagerne til terrorismens opståen er. Modellen kan

forklares ud fra en moderniseringsproces. Under processen går man fra et autoritært styre til et

demokratisk styre. Under denne moderniseringsproces vil der i overgangsfasen hyppigere være en

tendens til, at terrorgrupper opstår. Det skyldes, at kontrollen i et overgangssamfund er svækket, så

Hans Branner (2006): Global politik, side 63

længe demokratiet endnu kun delvis er implementeret. Kort sagt, når et samfund er på vej mod

demokrati, er der større sandsynlighed for, at samfundet vil blive udsat for terror. Derimod hvis

styret var stabilt, og der stadig var et autoritært styre, ville der være mulighed for ved at skærpe

kontrollen med befolkningen, og dermed holde terrorismen i skak. Et fuldt demokratisk styre vil

også være stabilt, da utilfredsheden vil stabiliseres sig gennem fredelige baner. De meget

fundamentalistiske muslimer vil derfor have bedre mulighed for at danne terrorgrupper, når

kontrollen er svækket, og derved få mulighed for at nå deres mål. Konsekvenserne for

befolkningen, når kontrollen svækkes, vil som regel være, at der sker et opbrud i gamle værdier og

normer, samtidig med at deres livsmønstre falder fra hinanden. Dette kan give brutale udslag og

grobund for, at terrorgrupper kan dannes, fordi befolkningen føler en hvis form for meningsløshed

og ønsker sig tilbage til det gamle styre.

Dette fører så frem til næste figur, som viser eksempler på fire forskellige stater:

Modellen viser to forskellige faktorer, fysisk styrke udadtil og indre sammenhængskraft. Hvis blot

én af faktorerne er til stede, vil en nation have mulighed for at kunne afværge terror i eget land.

USA er både en stærk stat og har en stor magt, hvor lande som Danmark og Rusland kun har en af

delene. Det er dog nok til i vid udstrækning at forhindre terrororganisationer i at etablere sig i

landet, hvorimod et land med både et svagt styre og en begrænset magt, som for eksempel

Afghanistan, giver grobund for terrororganisationer. Mange tidligere kolonier er også svage stater

med begrænset magt, hvilket medfører en masse voldsudøvelse. Det er især interne konflikter, som

staterne er plaget af. Det skyldes hyppigt, at statsmagten ikke besidder det monopol på

Hans Branner (2006): Global politik, side 65

voldsudøvelse, som skal til for at holde ro og orden. I vores del af verden kan statsmagten

opretholde orden og sikkerhed, fordi den har kontrollen over politi og militær og har mulighed for

at straffe de borgere, der ikke overholder landets love. I svage stater ses det oftest, at der optræder

flere forskellige konkurrerende voldsudøvere/terrorgrupper.

Delkonklusion

Undertrykkelse, fattigdom, mangel på menneskerettigheder, lav status og hadet til USA er blandt

årsagerne til terrorisme. Thabit Mardawi giver et levende eksempel på, hvad der får unge til at blive

terrorister. I Thabit Mardawis interview forklarer han kort, at undertrykkelse plager borgerne hårdt,

og at den islamiske religion kræver handling (Jihad). Hovedårsagen til, at terrorisme overhovedet

har mulighed for at opstå, er, at en svag stat med svag magt yder et perfekt miljø for en terror-

organisation at etablere sig i (Afghanistan). Derudover er det især i overgangfasen fra et autoritært

styre til et demokratisk styre, at muligheden for at etablere terrororganisationer er til stede.

3. Diskutér hvordan man forebygger og/eller bekæmper terrorisme

Den hårde og bløde magt

Som det fremgår af foranstående afsnit, giver svage stater god grobund for dannelse af terror-

organisationer. Det vil være et godt udgangspunkt at hjælpe de svage stater med at skabe ro og

orden i landet, blandt andet ved at sørge for uddannelse og udvidelse af politistyrken. Dette vil gøre

det sværere for nye terrororganisationer at etablere sig i landet. Det næste bliver så, hvilket middel

man vil bruge for at bekæmpe de eksisterende terrororganisationer. Man kunne anvende enten den

hårde magt eller den bløde magt. Den hårde magt er meget ens i den form for bekæmpelse af

terrorisme, som USA og hele FN brugte under Bush-regeringen. Den hårde magt, også kendt som

den offensive magt, fokuserer på tre forskellige magtfaktorer: militær, økonomi og teknologi. Den

hårde magt er dog mest baserede på udøvelse af militær magt. Det vil sige, at man som USA vælger

militæret og kører en offensiv strategi ved at gå ind i fjendens land og bekæmpe fjenden med

slagkraft. Ved anvendelse af den bløde magt bruger man ikke tvangsmidler eller belønninger til at

fremme adfærdsændringer. Den bløde magt er baseret på fire forskellige faktorer: demokrati

(vestlige værdier og vestlig ideologi), kultur, viden og institutioner. Den bløde magt bygger på at få

befolkningen til frivilligt at ændre adfærd, naturligvis i positiv retning. Det kan lykkes, ved at

samfundet lader borgerne få mulighed for at varetage egne interesser og skabe sig nogle fornuftige

levevilkår. Et eksempel på blød magt, som man eventuelt kunne anvende i Mellemøsten, kunne

være opførelse af nye skoler og bygning af kraftværker, vandanlæg og hospitaler, og dermed gøre

landet til et rart sted at bo. Dette kunne være med til at sætte en stopper for oprettelsen af nye

terrororganisationer. Det kunne måske også få folk til at ønske et mere vestligt orienteret samfund

med vestlige værdier og derefter selv ønske at udøve blød magt.

Idealisme/realisme

Det fører os videre til begreberne idealisme og realisme. Idealisme har grundelementer fra

liberalismen, som har et meget positivt og optimistisk livssyn på verden. Idealismens metode for at

opnå verdensfred er baseret på blød magt gennem international ret og internationale organisationer.

Idealismens teori har tre hovedopfattelser: demokrati, menneskelig fornuft og fremskridt. Hvad

fremskridtet angår, tænkes der på teknologien, som kan gøre gamle umulige opgaver mulige. Den

menneskelige fornuft vil gøre det muligt at udnytte de teknologiske fremskridt til gavn for alle.

Desuden er idealismen meget fokuseret på de globale og internationale organisationer, som går ind

for kollektiv sikkerhed samt en fælles verdensorden baseret på demokrati. Idealisterne vil mene, at

via den bløde magt vil det være muligt at opretholde verdensfreden, samtidig skal der oprettes

internationale organisationer, der skal have til formål at sikre fred i verden.

Realismen er fuldstændigt modsat. Realismens hovedproblem er krig og sikkerhed, og mener

bestemt, at problemer løses ved at udøve den hårde magts metoder. Realisterne søger en magt-

balance og er meget pessimistiske og mener, at selvom en stat afgiver suverænitet er det kun med

den hensigt at få mere magt i aftalen. Den amerikanske regering under George W. Bush’s styre var

baseret på realismens tankgang. Det kom især til udtrykt, da USA angreb Mellemøsten med henblik

på at sætte en stopper for terrorismen. Udgangspunktet var at opretholde en magtbalance gennem

militær magt (hård magt).

Synspunkter for bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme

Bogen ’Verden i nyeste tid’ har et bud på, hvordan man bekæmper terror, og et bud på, hvordan

man forebygger terror.

Terrorforebyggelse: ” Hvis man skal forsøge at hindre yderligere grobund for terrorisme, må der

skabes en større lighed mellem rige og den fattige del af verden, og mellem rige og fattige i de

muslimske lande. Samtidig må de europæiske regeringer søge at mindske utilfredsheden i de

muslimske miljøer i Europa, så det bliver vanskeligere at overbevise unge indvandrere om, at islam

er under angreb.”

Terrorbekæmpelse: ”Det er derfor et åbent spørgsmål, hvor langt man kan komme med terror-

bekæmpelse alene med militære midler. Da man ikke rigtig kan se fjenden, men bare ved, at han vil

slå til igen og igen, er det eneste forsvar, som de åbne og sårbare vestlige samfund har: kontrol og

atter kontrol.”

I artiklen ”Hvordan bekæmper vi terror” skrevet af Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister,

kommer han ind på Europas holdning til, hvordan man kan forhindre terrorisme. Europas løsning til

problemet terrorisme ud fra artiklen er, at Europa skal benytte den forebyggende og til dels en

langsigtet metode. Per Stig Møller siger på vegne af Europas holdning til terrorisme, at Europa skal

ind og fjerne grobunden for terrorismen ved at fremme magtforhold, økonomi og livsbetingelser, og

Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt (): Verden i Nyeste Tid, side 121.

Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt (): Verden i Nyeste Tid, side 124.

at udviklingsbistanden er et helt nødvendig redskab i bekæmpelsen af terror. Trods det, at planen er

meget langsigtet, er det dog et godt bud på, hvordan man kan anvende den bløde magt og gøre de

vestlige værdier meget mere interessante. En person ved navn Vagn Bertelsen har også skrevet en

artikel med næsten samme overskrift ”Hvordan bekæmper vi terrorisme” i Kristelig Dagblad. Vagn

Bertelsen tager udgangspunkt i nogle forskeres undersøgelse, der i princippet understreger Europas

metode til at være den bedste. Hans påstand er baseret på resultaterne fra en række forskere, som

har undersøgt de sidste 40 års terrorbekæmpelse. Forskerne fik afklaret, at militær magt stort set

ikke begrænser terrorisme. Militær magt hjælper kun for 7 procents vedkommende og har den stik

modsatte effekt af, hvad angår rekruttering af terrorister til terrororganisationerne. ”Den voldsomme

militære magt virker som dynamo for rekruttering af terrorister”

, sådan lyder det fra forskerne.

I artiklen ’20. September 2001 – Bush erklærer krig imod terror’ ser vi en metode, som USA har

været stor tilhænger af, nemlig militær magt, som en måde til ’terrorbekæmpelse’. USA mener, at

den rigtige måde er at bekæmpe terror med slagkraft, hvilket førte til besættelsen af Irak i 2003. I

hele Bush’s regeringstid har USA udøvet et hård militær offensiv, men man ser mindre ændringer i

USA’s strategi mod terror, efter at den nye præsident Barack Obama kom til magten.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/294643:Debat--Hvordan-bekaemper-vi-terrorisme

Hans Branner (2006): Global politik, side 59

Den hårde magt, USA udførte, havde ellers gode resultater, som kan konkluderes ud fra

foranstående figur. Det kan udledes, at siden 2001 er terroraktionerne faldet drastisk, i forhold til

før USA gik i krig mod terror. Hvis man skal være kildekritisk, er der mange faktorer, som denne

figur ikke giver oplysninger om. Grafen viser eksempelvis ikke noget om omfanget af

ødelæggelserne eller antallet af døde, derimod kun antal terroraktioner det pågældende år. Det vil

sige, at eksempelvis en stor terroraktion, som den 9/11 2001 mod World Trade Center kun

medtages med én, selvom konsekvenserne var ekstremt store. World Trade Centerets kollaps bliver

således vægtet på lige fod med et attentat på en tilfældig politiker. Når det er sagt, er

terroraktionernes antal dog faldet betydeligt siden 2001. Men her ses det igen, at der hele tiden er

noget, der modsiger hinanden. Vi hører jo forskerne, der mener, at det var et ekstremt dumt træk af

USA at bevæge sig ind i Mellemøsten og bekæmpe terrorisme ’face to face’. Hvor vi ud fra denne

figur kan udlede alt andet lige, at USA’s offensive angreb må havet haft en eller anden form for ind-

flydelse, da terroraktionerne er fladet ud siden 2001.

Diskussionen tyder på, at der er tvivl om, hvilken af de to metoder, den forebyggende og den

bekæmpende) til at forhindre terror på, der er den rigtige? Eller er der tale om, at en balance mellem

de to metoder er den rigtige?

Hvad den rigtige form for strategi mod terror er, er der delte meninger om. På den ene side har vi

det forebyggende aspekt, hvor Europa mener, at udviklingsbistand vil hjælpe med at forhindre

terror. På den anden side har vi unipolariteten USA, som mener, at militær magt nok skal udslette al

terrorisme. Men på en hel tredje side er det dog opsigtsvækkende, at nogle forskere har fundet frem

til, at den offensive bekæmpelsesstrategi rent faktisk ikke har haft den effekt, som den oprindelig

var tiltænkt, groft sagt: en fiasko. Det vil sige, at USA måske har taget fejl hele vejen igennem

processen, og at Europa derimod har haft ret. USA vil på sin side argumentere for, at Europas

løsning kun er en langsigtet løsning, og derfor ville terrorismen have holdt sig på et højere niveau

på det pågældende tidspunkt, hvis ikke USA havde grebet ind med militæret. Ud fra grafen kan

USA dokumentere, at deres militære indsats har haft en effektiv virkning på antallet af

terroraktioner. Og igen ser man paradokset mellem de forskellige holdninger. Diskussionen lyder

endeløst, og er der overhovedet tale om strategi, der vil virke. Barack Obama, USA’s præsident fra

2009, prøver at bane vejen for en god og velgennemtænkt strategi til at bekæmpe/forebygge terror.

Artiklen ’U.S. Terror Strategy: Hard and Soft Power’ beskriver den nye strategi, som præsident

Obama vil benytte for at bekæmpe terrorisme. Den går således ud på, at militæret nedkæmper

oprørerne, samtidig med at USA forpligter sig til at yde bistand til økonomisk udvikling, demokrati

og uddannelse til lande, som anses for sikre tilflugtssteder for militante grupper. Derudover skal

USA benytte sin økonomiske og militære magt til at opretholde det pågældende lands sikkerhed og

afholde dets borgerne fra at anvende vold, indtil landet selv har kapacitet til det. Sådan lyder planen

fra langt de fleste rådgivere i Det Hvide Hus. Om denne strategi vil være svaret på enden af

terrorisme, vil tiden vise.

Terrorlovgivning

Terrorlovgivning er en vigtig led i terrorbekæmpelsen, da det er den, som sætter rammerne op for,

hvordan bekæmpelsen skal gribes an. I den vestlige del af verden bestemmer terrorlovgivningen, at

terrorismen skal holdes væk ved en skarp overvågning af befolkningen døgnet rundt. Øget kontrol i

lufthavne, telefonaflytning og videoovervågning er over hele befolkningen. Det leder til spørgs-

målet: Hvad så med ytringsfrihed og demokratisk frihed?

I år 2008 startede der endnu en debat af terrorloven, da flertallet i folketinget mente, at

antiterrorlovgivningen skulle strammes. I artiklen ’Terrorlovgivning: Eksperter: Intet behov for

flere stramninger af antiterrorlov’ forklarer den tidligere operative chef for politiets

efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen, at terrortruslen ikke er større nu end tidligere.

Derfor ser han ingen grund til, at overvågningen skal øges og vores borgerlige frihedsrettigheder

indskrænkes yderligere. Terrorismen har fået os til at indskrænke det, som vi kæmper for i det

vestlige samfund, altså frihed, så derfor må der siges, at terrorismen fører.

Fremtidens terror

Efterhånden som internettet bliver mere udbredt på alle områder, og edb-systemer forsat bliver

tildelt mere ansvar, vokser muligheden for at udøve cyberterrorisme. IT-forskere forudser, at

fremtidens terrorisme kommer til at bestå af internettets midler, hvor trusler og/eller angreb sker.

Stater som USA har allerede begyndt at gå i beredskab, og har afsat et millionbeløb til at sikre deres

IT-systemer yderligere. Hvad fremtidens terror bliver er stadig i forskernes overvejelser, men indtil

videre er der stor enige om, at det bliver cyberterrorisme.

Delkonklusion

Diskussion går på mange forskellige faktorer, om hvordan man skal gribe en sag som terrorisme an.

Den ideelle løsning er endnu ikke fundet, men adskillige er kommet med et forslag, som de mener,

er den rigtige. De to store magthavere USA og EU er kommet med deres bud på en løsning, men

står langt fra hinanden, i forhold til hvordan det skal gribes an. Bekæmpelse og forebyggende,

hvilken form, der er den rigtige, kommer an på, hvem du spørger. Derfor har mange forskere

undersøgt sagen og er fremkommet med deres udsagn. I en artikel læser vi, at den offensive

militære magt, USA udøver, ikke har haft den virkning, som den skulle, hvilket grafen modsiger.

En ny måde at løse problemet med terror er nærmest blevet et kompromis, hvor man tager nogle af

de gode faktorer fra den bløde magt og ligeledes nogle faktorer fra den hårde magt. Om det giver

bedre resultater, må fremtiden vise. Terrorlovgivning er vigtigt i forhold til, hvordan man skal

bekæmpe terrorismen, især inden for vore egne grænser. Politikerne mener, at der skal ske en

stramning af terrorlovgivningen, mens forskere samt PET mener det modsatte, fordi man har bevist,

at den nuværende terrorlov virker efter hensigten. Debatten omkring terrorlovgivning har været

kompleks, da den selvfølgelig skal beskytte os mod terror, men samtidig skal man være varsom

med at give afkald på demokratiske værdier.

Konklusion

Ordet terror dukkede for første gang op i forbindelse med Den Franske Revolution. Det må siges, at

terrorbegrebet er ekstremt svært at definere. Selv CIA, som er USA’s efterretningstjeneste, har en

anderledes definition af terrorbegrebet end USA. Terror har trods alt udløst store konflikter gennem

verdenshistorien, såsom attentatet på den østrig-ungarske tronfølgerpar i juni 1914, der førte til

Første Verdenskrig, samt terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon 9/11 2001. Tiden

har vist forskellige typer af terrorisme: Den religiøs terrorisme, etnisk-nationalistisk terrorisme og

politisk terrorisme herunder: venstreorienteret, højreorienteret og anarkistisk terrorisme samt

statsterrorisme. Årsagerne til terrorisme afhænger af den situation terrorgrupperne er underlagt.

Religion, undertrykkelse og økonomi er væsentlige faktorer, ligeledes er forhøjet status og

ligesindedes tro tilstrækkelig til, at terrorisme opstår. En af de grundlæggende elementer til, at

terrorisme opstår, er svage stater. I nutiden ser vi, at terrororganisationerne har base i svage stater.

Dette skyldes, at staten har en svag regering og svag magt, der gør det lettere for terror-

organisationerne at etablere sig. De to forskellige måder man kan gribe terror an på er: den

forebyggende eller den bekæmpende metode. USA under Bush-regeringen har kørt realismens

hårde magts metode, hvorimod EU er tilhængere af idealismens bløde magts metode. Der har været

stor diskussion om, hvilken strategi der er den bedste, men med dokumenter, der taler for såvel

USA’s som EU’s metode, og med stærke fortalere for begge metoder, er der basis for en evig

diskussion. For nylig er en kompromisløsning kommet på tale. Den indebærer nogle aspekter fra

både den bløde og den hårde magt, men om den løsning vil resultere i terrorismens ophør, må tiden

vise. Bekæmpelsen af terrorisme har haft konsekvenser for den vestlige verdens værdier. Den

personlige frihed er blevet indskrænket ved terrorlovgivningen, men er betingelsen for at kunne

holde terrorismen væk.

Litteraturliste

http://www.arbejderen.dk/artikel//20-september-2001-bush-erkl-rer-krig-mod-terror

http://www.cbsnews.com/stories/2009/08/06/national/main5221000.shtml

https://www.cia.gov/news-information/cia-the-war-on-terrorism/terrorism-faqs.html

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/294643:Debat--Hvordan-bekaemper-vi-terrorisme

http://www.trane.dk/undervisnavi/terror-samlet-skaerm.pdf

http://www.steptoe.com/publications/231a.pdf 10/12-2010

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Udenrigsministeren/TidligereUdenrigsministerPerStigMoeller/A

rtikler/Arkiv2004/HvordanBekæmperViTerror.htm?printmode=True

Hans Branner (2007): Global politik – Grundbog til International Politik. Columbus, 200 sider.

Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt (): Verden i nyeste tid – fra kold krig til krigen

mod terror. Systime, 202 sider.

Leonard Weinberg (2008): Global terrorisme – En introduktion. Gyldendal, 230 sider.

Bilag

EU’s Terrordefinition

"[...] forsætlige handlinger, således som de er defineret som lovovertrædelser i national lovgivning,

der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land eller en

international organisation alvorlig skade, betragtes som terrorhandlinger, når de begås med det

formål:

– alvorligt at intimidere en befolkning, eller

– uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage

eller til at undlade at foretage en handling, eller

– alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations

grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer:

a) legemsangreb, der kan have døden til følge

b) alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet

c) bortførsel eller gidseltagning

d) massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en

infrastruktur, herundet et edb-system, en fast platform på kontinalsoklen, et offentligt sted eller en

privat ejendom, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab

e) kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler

f) fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben,

sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben samt, for så vidt angår biologiske og

kemiske våben, forskning og udvikling

g) spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af oversvømmelser eller eksplosioner

med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare

h) forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyningen eller forsyningen med andre

grundlæggende naturressourcer med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare

i) fremsættelse af trusler om at ville begå en af de i litra a) til h) nævnte handlinger."