«Hilsen»
STX 3.g
December 2008
1
Studieretningsprojekt
Hvordan kan Jack Kerouacs ’On the Road’ siges at
repræsentere et oprør i efterkrigstidens USA?
Engelsk og Historie
Hovedvejleder: Morten Nielsen, Engelsk
Vejleder: Mikkel Risbjerg Nielsen, Historie
«Hilsen»
December 2008
2
Abstract
This paper is a study of the novel ’On the Road’ and how it can be considered rebellious
in post-war America. It examines the economic development in the late 40’s and 50’s and
describes the expansion of the suburbs as a mass phenomenon and conformity as factor
in the American mindscape of the period. The main characters development in the novel
is analysed and elements of rebellion are thereby exposed. Furthermore it is discussed in
what way the novel represents a break with existing values, and differences between
later generation’s rebellion against society, and the novel’s form of rebellion is
discovered. It is concluded that, due to the historical context, ‘On the Road can very well
be considered rebellious because of its description of a lifestyle which was very different
from the mainstream values and ideas of ‘the good life’ at the time.
«Hilsen»
December 2008
3
Indholdsfortegnelse
Indledning s. 4
Metode s. 4
Redegørelse for samfundsudviklingen i 1940’ernes og 1950’ernes
USA med særligt henblik på middelklassens forhold. s. 5
Jack Kerouac, ’On the Road’ og Beatgenerationen. s. 7
Analyse af ’On the road’ med fokus på hovedpersonens udvikling. s. 8
- Frihedens bacille s. 10
- Rollerne byttes s. 12
- ’Is this IT?’ s. 14
- I sandhed ’beat’ s. 15
- Opsamling på analysen s. 16
Diskussion af hvordan ’On the Road’ kan siges at afspejle et oprør. s. 17
Konklusion s. 19
Videre studie s. 19
Litteraturliste s. 20
«Hilsen»
December 2008
4
Indledning
Selvom det er 50 år siden, Jack Kerouacs ’On the Road’ første gang blev udgivet, har
romanen stadig relevans i dag, og har op igennem årtierne været inspirationskilde for nye
generationer af unge, der har skullet finde deres egen form for selvrealisation og oprør
mod det etablerede. Men hvad var det der gjorde ’On the Road’ til et oprør, og hvad var
det et oprør imod? Hvordan så det etablerede samfund ud i perioden, og hvordan kom
modstanden af det til udtryk i romanen?...
Opgaven er stillet således: Hvordan kan Jack Kerouacs ’On the Road siges at
repræsentere et oprør i efterkrigstidens USA?
- Der ønskes en kort redegørelse for samfundsudviklingen i 1940’ernes og 1950’ernes
USA med særligt henblik på middelklassens forhold.
- Der ønskes en analyse af Jack Kerouacs ’On the Road’ med særligt fokus på
hovedpersonens udvikling.
- Der ønskes en fagligt underbygget diskussion af hvordan og på hvilken måde ’On the
Road’ kan siges at afspejle et oprør.
Metode
Der er blevet lagt størst vægt på den engelskfaglige analyse af romanen, da det blev
vurderet, at analysen ville være det mest gavnlige redskab til at afdække, hvordan ’On
the Road’ kan siges at repræsentere et oprør i sin samtid. I analysen er der anvendt
fortolkning ud fra den kvalitative, hermeneutiske metode til at opnå forståelse af
hovedpersonens udvikling. Dernæst kommer redegørelsen for samfundsudviklingen, da
det er vigtig at forstå for at kunne sætte romanen ind i den rette historiske kontekst. Her
er der bl.a. anvendt kvantitative statistiske kurver for at opnå forståelse af periodens
økonomiske udvikling, som er tæt knyttet sammen med den kulturelle status. Den
hermeneutiske metode er også anvendt i fortolkningen af den historiske empiri og de
udsagn, der indgår i kildematerialet. De to første afsnit, redegørelsen og analysen, er
skrevet som selvstændige dele, men der er tilstræbt en enhed i tilgangen til stoffet og
fremstillingen. Det hele bliver til sidst sammenfattet i diskussionspunktet og konklusionen.
Konklusionen slutter efter det induktive princip, hvor den hermeneutisk fortolkede og
«Hilsen»
December 2008
5
kvalitative empiri ligger til grund for verificeringen af oprørs-hypotesen i
opgaveformuleringen. Fortolkningen af kildematerialet ligger til grund for svaret på selve
problemformuleringen. Tilgangen til empirien har for så vidt mulig været metodisk kilde-
kritisk og den vurderedes troværdig til trods for, at ikke alle ophavsforhold er undersøgt.
Redegørelse for samfundsudviklingen i 1940’ernes og 1950’ernes USA med særligt
henblik på middelklassens forhold.
1
Middelklassens forhold i USA ændrede sig radikalt efter anden verdenskrig. Den
økonomiske udvikling var på fremmarch efter den store økonomiske depression i
1930’erne. Denne udvikling startede allerede med produktion knyttet til krigen inden for
landets grænser i 1939-45. Faktisk var arbejdsløsheden i denne periode den laveste den
ville komme til at være de næste 20 år med en arbejdsløshed på lidt under 2% i 1944,
grundet de mange arbejdspladser, der blev skabt med tilknytning til krigsproduktionen.
2
Den kraftige økonomiske vækst i efterkrigstiden skyldtes en lang række
omstændigheder: stor efterspørgsel på forbrugsgoder efter krigen, samtidig med stor
grad af købedygtighed hos forbrugerne grundet opsparing under krigstiden, nye
blomstrende industrier, der beskæftigede sig med f.eks. plastik og elektronik, øget
produktivitet hos den enkelte, befolkningstilvækst og udvidelse af de større byer. Disse
faktorer var altså med til at forbedre levestandarten for en kæmpe befolkningsgruppe, og
flere og flere så sig selv som værende en del af middelklassen. Antallet af arbejdspladser
faldt altså ikke markant efter krigens afslutning. Efterspørgslen på især biler steg og steg,
og i 1956 var der 75 millioner biler i USA, og hver syvende arbejder havde et job med
tilknytning til bilindustrien.
3
Faktisk var efterspørgslen på forbrugsgoder så stor, at der i
slutningen af 40’erne og starten af 50’erne var høj inflation, da produktiviteten ikke kunne
følge med den store efterspørgsel. Dette blev dog stabiliseret tidligt i 50’erne, hvor
gennemsnits vækstraten var på 4,7% indtil 1958. Det stigende forbrug gjorde det altså
muligt at forsætte den udvikling, der var blevet sat i gang af offentlige investeringer under
krigen, frem for at tage et dyk, som man ellers kunne forvente. Det gjorde USA til
1
Afsnittet er skrevet ud fra kapitel 6 og 7 i ’The Proud Decades’ af John Patrick Diggins, 1989, og varierende kapitler
i ’Recasting America’ af Lary May, 1989. Se henvisninger for specifikke tal og informationer.
2
’The Proud Decades’, s. 179
3
’The Proud Decades’, s. 184
«Hilsen»
December 2008
6
verdens rigeste land i perioden. Flere end nogensinde før fik også en uddannelse som
følge af den såkaldte G1 Bill of Rights, som gav et statsligt tilskud til tidligere soldater,
der ville på universitetet og derfor kunne ansættes i højere betalte stillinger. Som følge af
den økonomiske vækst var synet på fremtiden overvejende optimistisk, og dette viste sig
meget tydeligt i det såkaldte baby boom. Befolkningen voksede i perioden 1940 til midt i
halvtredserne fra 130 millioner til 165 millioner med lidt hjælp fra immigrationen.
4
Ud over
befolkningstilvækst og immigration, foregik der i høj grad også en migration inden for
landets grænser. De større byer voksede sig ud af i de nye forstæder, som var tilpasset
middelklassens nye behov. Masseproduktionen af præfabrikerede huse blev en kæmpe
industri, og gjorde det samtidig billigt ved at bygge store kvarterer med identiske huse.
De lave priser muliggjorde huskøb for den nye, voksende middelklasse, for hvem det var
en drøm at komme ud af små lejligheder i byerne og ind i et familievenligt hus med
masser af værelser og både for- og baghave. I slutningen af 1950’erne boede således en
fjerdedel af befolkningen i forstadsområder og nød godt af materielle goder så som TV,
køleskabe, vaskemaskiner, biler, aircondition, støvsugere og i nogle tilfælde også
luksusvarer så som dyrt designertøj og vine. Man ville eje, hvad naboen ejede, og der var
ikke megen plads til variationer af livsstilen. Da man havde anlagt kvartererne, havde
man ikke sørget for offentlige transportmuligheder, og de nye, store, indendørs
shoppingcentrer i lokalområdet gjorde det muligt ikke at skulle bevæge sig langt for at få
opfyldt sine indkøbsbehov. Dette gjorde forstæderne til områder, hvor man næsten kun
så mennesker, der var bosat i ens eget kvarter eller nabokvarter. Fænomenet
konformisme herskede i forstædernes USA. Selvom de fleste kun så de positive aspekter
ved forstadslivet, var der kritikere. der så en anden side af ensretningen. Lewis Mumford,
forfatter og kritiker, observerede forstæderne som værende uniformerede, beboet af
mennesker i den samme klasse, med den samme indkomst, i den samme aldersgruppe,
som så de samme Tv-programmer og spiste den samme færdiglavede frysemad fra de
samme frysere, ’conforming in every outward and inward respect to a common mold.’
5
Den økonomiske udvikling på samfundsmæssigt plan var med til at skabe
massefænomenet på det kulturelle plan, og klassiske amerikanske værdier blev lagt i
glemmebogen til fordel for standardisering, samarbejde og konformitet. Bagsiderne gik
imidlertid ikke op for folk før senere, og indtil da skulle det være de få, intellektuelle, som
4
’The Proud Decades’ s. 181
5
’The Proud Decades’ s. 185
«Hilsen»
December 2008
7
forfattere og professorer, der tog afstand til livsstilen og værdierne knyttet til
massefænomenet forstæderne.
Jack Kerouac, ’On the Road’ og Beatgenerationen.
Jack Kerouacs ’On the Road’, der blev publiceret i 1957, er et af de vigtigste værker af
efterkrigstidens amerikanske beatgeneration. Sammen med Allen Ginsbergs ’Howl and
other Poems’ satte den for alvor denne lille gruppe af forfattere, der udgjorde kernen af
beatgenerationen, på det mentale amerikanske verdenskort. Beatgenerationen, som ud
over Jack Kerouac bestod af bl.a. Allen Ginsberg og William S. Burroughs, blev gennem
disse to værker i særdeleshed et talerør for en hel generation af fremmedgjorte unge, der
var uvillige til at tilpasse sig efterkrigstidens forstadsideal og selvtilstrækkelighed og
dermed fortabe sig i forbrug og materialisme.
Disse tre stærke personligheder mødte hinanden på Columbia University i New York,
hvor de indgik i en større klike, der var optaget af de lange intellektuelle samtaler, jazz,
litteratur og at eksperimentere med bevidsthedsudvidende stoffer, som de mente kunne
forbedre deres evner som forfattere.
6
En helt central inspirationskilde for det værdisæt
denne klike senere skulle definere, var Neal Cassady. Han tryllebandt først og fremmest
Allen Ginsberg, der forelskede sig hovedkuls i ham, og Jack Kerouac, som ikke
forelskede sig, men blev dybt fascineret af ham, og skrev ’On the Road’ nærmest
selvbiografisk over sine ture frem og tilbage over Amerika i selskab med den energiske
og småvanvittige Neal Cassady
7
.
Ordet ’beat’ henviser ikke alene til det at være ’slået ud’ men også til ordet ’beatific’, som
står for lyksalighed og hellighed.
8
Disse to begreber kommer begge tydeligt til udtryk i ’On
the Road’, hvis altoverskyggende hovedtema er jagten på denne udefinerbare følelse
eller ’IT’, som det flere gange bliver omtalt i bogen.
6
Introduction to ’On the Road’ af Ann Charters i Peguin books udgivelse af ’On the Road’
7
’Beat’ af Lars Movin, 2008 kapitel 3, s. 65-71
8
’Jack Kerouac: Vejene’ artikel af Vibeke Bryld, 2001 - http://www.litteratursiden.dk/sw2758.asp
«Hilsen»
December 2008
8
Analyse af ’On the road’
9
med fokus på hovedpersonens udvikling.
’On the Road’ handler altså i helt korte træk om hovedperson og fortæller, Sal Paradise’s
(Jack Kerouac) søgen efter identitet eller ståsted i livet. Dette kommer til udtryk gennem
hans rastløse færden øst- og vestover USA uden at kunne nå frem til det, han søger
efter, da han har svært ved at definere dette helt konkret. Han længes efter et simpelt liv i
et kærligt ægteskab, men er ikke i stand til at slå sig ned, fordi hans sind er fyldt af en
masse store forventninger til, hvad livet vil kunne byde på, hvis han bare tør lade det.
I første del er Dean Moriarty (Neal Cassady) således introduceret som igangsætter for
Sals skridt ud i livet på landevejene, da han dukker op i New York efter
brevkorrespondance med vennen Chad King, som efterfølgende introducerer ham for
Sal. I Dean ser Sal den handlekraftige og livslystne gnist, som han selv drømmer om at
besidde. De etablerer et venskab, da Dean vi lære at skrive og være intellektuel af den
unge forfatterspire, Sal. Men læringsprocessen er i høj grad gensidig, da Sal inspireres af
Deans overvældende livslyst og vesterlandske entusiasme. "I began to learn from him as
much as he probably learned from me." (del 1, kap. 1, s. 6). Selvom Sal er klar over, at
Dean udnytter ham og alle andre omkring sig uden at gøre nogen stor indsats for at
skjule det, er han hurtig til at bære over med det. Han er fascineret af Deans væsen, og
ser ham måske som den, der baner vejen til et svar på hans egen søgen efter mening.
Sal introducerer sine venner for ham, og ved Deans møde med vennen Carlo Marx (Allen
Ginsberg)
10
, hvor de begge bliver opslugt af hinandens delirium, udskiftes Sal, og får
rollen som betragter og efterfølger i stedet for pladsen som Deans tætteste fortrolige. Sal
ser ikke meget til sin nyerhvervede ven de følgende uger, men da Dean beslutter sig for
at tage tilbage vestpå, er Sal allerede blevet bidt af frihedens bacille. Han beslutter sig for
at følge efter samme vej, når sommeren (1947) kommer. Sal gør sin første krydsning af
kontinentet alene. Hans rute går til San Francisco via Denver, hvor en stor del af hans
vennegruppe, og Dean Moriarty, ikke at forglemme, har planer om at samles. Det er bl.a.
dette faktum, der fungerer som drivkraften på Sals, i første omgang, mislykkede blaffetur.
Efter en mindre omvej og en dyr busbillet til Chicago begynder turen dog at minde mere
9
’On the Road’ af Jack Kerouac, 1957 (skrevet i 1951)
10
Introduction to ’On the Road’ af Ann Charters i Peguin books udgivelse af ’On the Road’ (genugivelse fra
2000)
«Hilsen»
December 2008
9
og mere om den romantiske forestilling, Sal har gjort sig om sin første store ’roadtrip’. I
de betragtninger Sal gør sig om mange af sine oplevelser på og langs landevejene, kan
man se spor af hans fascination og længsel efter det simple liv på landet, men også de
vilde, impulsive og tilsyneladende ubekymrede mænd, han møder på det, han kalder ”the
greatest ride of my life” begejstrer ham. Der ud over spiller det amerikanske landskab
også en stor rolle, og fungerer som en slags garant for alt det fantastiske, der ligger bag
horisonten.
”I wasn’t scared; I was just somebody else, some stranger and my whole life was a
haunted life, the life of a ghost. I was halfway across America, at the dividing line
between the East of my youth and the West of my future... (...)” (del 1, kap. 2, s.15-16 ).
Det er som om at Sal forlader sin gamle identitet på sin vej mod vest, men har svært ved
at finde et ståsted for sit nye omskabte selv. Vejene er således en nøglefigur i hans
selvrealisation, og på dette tidspunkt i Sals udvikling er hans forventninger til målet for
hans rejse stadig intakte samtidig med, at han ved, han forlader noget gammelt og er
midt i selve skridtet på vej til noget nyt.
Da han så når frem til Denver, er det tid til at se, om virkeligheden kan leve op til hans
forventninger, og selvom de 10 dage, han tilbringer der, bliver beskrevet som værende
’fraught with eminent peril’ – and mad’, er Sal igen reduceret til betragteren af Carlo og
Deans filosofiske selvsving og Deans vilde dobbelte hotel-sex affære uden nogensinde
rigtig at have mulighed for at deltage. Her står han første gang over for dét faktum, at
forventningerne til målet, sjældent udarter sig, som han håber.
Ikke desto mindre fortsætter han og tager bussen med retning mod San Francisco og sin
ven Remi Boncœur, som har forsikret ham om, at han kan få hyre på skib, der sejler
verden rundt. Da han når frem, er dette imidlertid ikke, hvad der sker, og Sal ender i et
job, han bryder sig lidet om, sammen med Remi. Sammen stjæler og småsvindler de sig
igennem de næste mange uger. Sal rammes af en tom følelse, da han er endt for enden
af kontinentet uden at kunne indfri nogle af sine forventninger og uden at have mange
andre muligheder end at rejse samme vej tilbage.
Han beslutter sig dog for at rejse til Los Angeles efter et ærgerligt og uhensigtsmæssigt
brud med Remi. Her møder han mexicaneren Terry, som han indleder et kort og intenst
forhold til. Efter en lille periode med driven rundt og øldrikkeri bliver Sal ansat som
bomuldsplukker, og bor så sammen med Terry og hendes barn i en teltlejr for
landarbejdere. Han overvejer at blive sammen med hende og redde dem væk fra hendes
«Hilsen»
December 2008
10
voldelige mand. Sals længsel efter kernefamilieidyl og det simple liv skinner her tydeligt
igennem. Det er ikke desto mindre en for vanskelig affære, og Sal tager fra det
Californiske efterår tilbage mod New York.
Til allersidst i første del, da Sal endelig kommer hjem, får vi at vide at Dean har ventet på
ham hjemme hos Sals tante i flere dage, og at han kun lige akkurat er taget hjem til San
Francisco da Sal er nået frem. Dette er i høj grad uventet, da Dean har opført sig med en
større og større grad af ligegyldighed over for Sal igennem bogens første del. Her
afdækkes Deans interesse for Sal, og varsler derved starten på et mere ægte venskab
mellem de to.
Frihedens bacille
Starten på det venskab lader vente på sig, og der skal gå et helt år, før de mødes igen i
anden del. Da Dean så pludselig dukker op ved juletid, sammen med vennen Ed Dunkel
og hans første kone Marylou, hopper Sal øjeblikkeligt på vognen på trods af hans vage
planer om at slå sig ned med en sød pige. Her er det igen Sals to modstridende sider,
der er i fokus. Deans nu helt ukontrollerede vanvid, der ses både i bevægelser og tale,
har en helt klar tryllebindende effekt på Sal, som kasserer al forstand, og glemmer sin
anden side i håb om at finde det ’IT’, som Dean konstant fabler om. Dette ’IT’ er det
udefinerlige svar på Dean og Sals parallelle søgen efter mening og ses i sin mest
håndgribelige form som en faktisk fysisk bevægelse mod vest og senere mod øst og syd.
Men inden de tager ud på vejene endnu en gang, bliver det til nogle vilde dage og nætter i
New York med jazz, druk og ekstase. Da Sal under galskaben møder og introducerer sin
nye kæreste, Lucille, for Dean, Ed og Marylou fornemmer hun øjeblikkeligt ændringen i
Sals personlighed i deres nærvær og bryder sig bestemt ikke om det. Man kan måske
tolke hendes opfattelse som værende en anelse snerpet, men selvom det virker, som om
hun blot forkaster festlighederne på en ’kæreste-kedelig’ facon, har hun alligevel
gennemskuet det tragiske ved formen på denne endeløse jagt efter mening. "... Lucille
would never understand me because I like too many things and get all confused and hung-
up running from one falling star to another till I drop. This is the night, what it does to you. I
had nothing to offer anybody except my own confusion."(del 2, kap. 4, s. 113) Dette citat
afdækker Sal Paradise som værende på det livsstadie, der defineres som Æstetikeren i
Søren Kirkegaards ekistensfilosofi.(find kilde) At jagte den sanselige nydelse (omtalt som
kicks i ’On the Road’), men at gøre det for at flygte fra sig selv og en grundlægende angst.
«Hilsen»
December 2008
11
Denne sanselige nydelse besidder ikke nogen virkelig mening i sig selv, og det er derfor,
det bliver tragisk. Dette indser Sal længere fremme i sin udvikling, men på dette tidspunkt
er han så opslugt af selve jagten, at han sætter ud på vejene og brænder broerne bag sig.
Resten af anden del er en beskrivelse af deres vilde tur vestover landet. Det er som om
Sal har det ambivalent med livet på vejene, turen igennem. På den ene side er
oplevelserne så meget stærkere, når Dean er i nærheden som en slags anstifter til
euforien, men på den anden side ligger Stillehavet hele tiden ude i horisonten og
bevidstheden om, at der dér ikke vil være mere landevej og dermed eufori. De gør et stop
hos den excentriske junkie Old Bull Lee (William Burroughs)
11
i New Orleans. Old Bull Lee
betror sine betragtninger af Dean til Sal, og opfordrer ham til at blive hos sig I New Orleans
for at slippe for Deans vanvid. Men selv ikke ham, som Sal ser som en lærer og mentor
kan ændre hans syn på Dean, som Sal ser både som en engel og en ’Long lost brother’
(del 1, kap.1, s. 9) på trods af hans manglende moral og ofte svigt og dårlige opførsel over
for menneskerne omkring ham.
Så de fortsætter deres krydsning af USA og opnår deres kicks, frihedsfølelse og glimt af
det ’IT’, der ikke lader sig definere på vejen, men da de når frem til San Francisco, er
Dean hurtig til at lade Sal og Marylou i stikken, da han tager hjem til sin anden kone
Camille, og efterlader dem uden penge og uden tanke på, hvad de skal stille op. Da
Marylou også efterlader Sal, står han alene over for dyb skuffelse, og da han vandrer
rundt i gaderne, reflekterer han over sit liv og døden. En lang tankestrøm om tomhed og
at flyde ud i de tidløse skygger, der minder meget om en buddhistisk livsfilosofi, går
igennem hans hoved. Sal har forsøgt at identificere sig selv igennem forskellige måder at
leve på, og da han atter en gang står på kanten af Amerika uden at have fundet mening
eller svar i nogen levevis, tyer han til tankerne om ’den fulde erkendelse’, at miste sig
selv og at eksistere på tværs af tid og rum.
"And for just a moment I had reached the point of ecstasy I had always wanted to reach,
which was the complete step across chronological time into timeless shadows, and
wonderment in the bleakness of the mortal realm, and the sensation of death kicking at
my heels to move one, with a phantom dogging its own heels, and myself hurrying to a
plank where all the angels dove off and flew into the holy void of uncreated emptiness,
11
Introduction to ’On the Road’ af Ann Charters i Peguin books udgivelse af ’On the Road’, 2000
«Hilsen»
December 2008
12
the potent and inconceivable radiances shining in bright Mind Essence, innumerable
lotus-lands falling open in the magic mothswarm of heaven." (del 2, kap. 10, s. 156)
Til sidst i anden del skilles Dean og Sal igen efter endnu et kort møde, hvor Dean
alligevel har opsøgt Sal, og selvom Sal igen tilgiver ham hans svigefuldhed, går de hver
til sit uden at tro, at de nogensinde vil ses igen, og Sal tager den uundgåelige vej tilbage
mod øst.
Rollerne byttes
I foråret 1949 er Sal igen i Denver, denne gang for at slå sig ned der. Tredje del starter
således igen ud med et forsøg på at finde grobund for en mere fast tilværelse og en
anden mindre flakkende søgen efter identitet for Sal Paradise. Men trods bestræbelserne
er han ikke tilfreds. Ingen fra gruppen er i Denver, og det er, som om der er et hul, der
ikke bliver udfyldt. Det er det ’IT’, der mangler. Dean er blevet fikspunkt for Sals søgen
efter sig selv, så Sal vender igen blikket mod vest og San Francisco, hvor han opsøger
Dean. Det er første gang, Sal kommer til Dean, og på den måde er rollerne også byttet
om på andre punkter. Dean, som skranter og ikke er tilfreds med sin tilværelse som
ægtemand og far, tager imod Sal med åbne arme, og da Sal foreslår, at de tager ud på
vejene atter engang, blive Dean forlegen, men også beæret. Han har slået hånden af Sal
op til flere gange, men trods det vender han tilbage uden at bære nag. Der er også sket
en ændring i Sals opførsel over for Dean og dermed også hans egen selvopfattelse. Han
er klar over, at det ikke længere er ham, der er under tøflen, og at han har større kontrol
over sit liv end den nu tilsyneladende forfaldende Dean. Sals forhold til ham står tydeligt i
kontrast til resten af vennegruppens syn på ham. Da de samles, inden Sal og Dean tager
ud på vejene igen, bliver Dean angrebet fra alle sider og konfronteret med vennernes
foragt for ham grundet alt, hvad han har gjort i fortiden. De er ikke fascinerede af ham
længere, da han har vist sig at være en trist skæbne, der ikke værner om sine
menneskelige relationer, men kun handler ud fra egne egocentriske interesser og er
derfor alene. Dette er Dean også selv klar over, men han lukker af for vennernes kritik af
ham, selv da vennerne ønsker ham død. Sal har ondt af ham, og vennernes kritik får
ham måske til at stå endnu stærkere i rollen som en slags bror og nu eneste ven for
Dean. Der dannes på dette tidspunkt et bånd imellem dem. De er begge blevet
afhængige af den anden, på den ene eller anden måde, og med det sætter de igen af
sted, denne gang mod øst.
«Hilsen»
December 2008
13
De får et lift igennem et rejsebureau, og starten på turen går glat. De får snakket om alt
imellem himmel og jord og opildner igen begejstringen i hinanden. Sal taler på denne tur
meget mere, end han plejer, og dermed skinner ændringen i hans personlighed og i
forholdet til Dean igen igennem. De når frem til Denver og stopper for at spise på et
cafeteria. Da Dean på dette tidspunkt gør grin med Sals alder (Sal Paradise er fem år
ældre end Dean Moriarty), er Sals reaktion meget uventet. Han bliver helt overdrevet
vred over den lille bagatel. Deans reaktion er mindst lige så overraskende. Han forlader
restauranten, men kommer dog tilbage et øjeblik senere og tilstår, at han har grædt over
hændelsen. Sal bider ham af, men indser så sin dårlige opførsel og undskylder. Det er
som om han i det korte øjeblik nyder sin nye position over for Dean og vil markere sig i
den, men er samtidig uvant i rollen og for godhjertet til at bringe sin gode ven i ave. Hele
episoden afslører en ny orden i venskabet, som følge af henholdsvis udvikling og på sin
vis desperation i de to hovedpersoners personlighed.
Under deres ophold i Denver bor de hos Sals tidligere nabo, en enlig mor til fire, og
bevæger sig, så snart de får chancen, på ny ud i natten for at opsøge de famøse kicks.
Deans forfald og mere og mere desperate jagt efter kicks viser sig, da han i den
Denver’ske nat drikker sig fra sans og samling og begynder helt ukontrolleret og
formålsløst at stjæle biler, hvorefter han til sidst kollapser af sin overdrevne druk. Derefter
har de travlt med at komme ud af Denver. De får igennem rejsebureauet en limousine,
der skal køres til Chicago og tager af sted med det samme.
På denne strækning, der involverer så høj fart, at speedometeret bukker under, en tur i
grøften og på politistationen, er det som om formålet med den hektiske jagt bliver endnu
mere udvisket end tidligere. Der er hverken noget egentligt mål og heller intet at vende
tilbage til. Der er kun vejene. Vejene, der ikke kan levere den samme spænding eller
begejstring, når det er bevægelsen alene, der dyrkes. Og således når de til Chicago og
tager derfra en bus i retning mod New York. Sal adresserer en simpel landpige af den
slags, der førhen har begejstret ham og hans romantiske idé om Amerika, men får intet
ud af at tale med hende. Den anden del af hans personlighed, der besad forestillingerne
om glæden ved det simple og ligefremme, er blevet slukket i den febrilske jagt og det
skrigende behov for frihed og mening. Da de endelig nærmer sig New York beskriver Sal
selv, at han føler, han har krydset nationen som en rejsende sælger, hvilket står i stærk
kontrast til den følelse, han har haft ønske om at opnå. Dean forelsker sig i endnu en
«Hilsen»
December 2008
14
pige, Inez, og beslutter sig for at blive i New York, og tredje del slutter med den velkendte
følelse af skuffelse, der som altid er dominerende, når de endelig når frem.
’Is this IT?’
Efter at Sal i en periode mellem tredje og fjerde del har forsøgt at leve et fysisk
stillestående liv, begiver han sig atter en gang ud på vejene alene. Hans søgen efter
mening er ikke længere synonym med Dean Moriarty, og han forsøger at finde sin egen
plads i verden uden sin nu mere og mere hensygnende ven. Han har dog stadig en diffus
drøm om at slå sig ned i familielivet med Dean ved sin side. "All I hope, Dean, is
someday we'll be able to live on the same street with our families and get to be a couple
of oldtimers together." (del 4, kap. 1, s. 231) Men denne tanke er på dette tidspunkt fjern,
for Sal er på sin vis ikke i stand til at leve et så kaldt almindeligt liv. Hans enorme behov
for at få udfyldt et meningstomt hul med spænding og forventninger til, hvad verden har
at byde på, har vokset sig så stort, at han er blevet afhængig af vejenes løfter om ’noget
andet’ uanset den gentagne skuffelse. Så Sal tager atter en gang bussen mod vest, men
der går ikke lang tid, før Dean er i hælende på ham. Dean har igen smidt al fornuft over
bord, forladt sin tredje forlovede, som endda er gravid med hans barn, og sat efter Sal i
en bil han har købt for sine sidste penge. Rollerne er byttet for alvor, og det er nu Sal, der
for Dean blevet synonym med jagten på ’svaret’ frem for omvendt. Dean er så småt
blevet afhængig af ham, i takt med at Sal er blevet mere selvstændig og uafhængig af
Deans galskab. Men båndet er der stadig, og sammen med en tredje rejsekammerat,
Stan Shepherd, forsøger de at genskabe vejenes løfter om frihed og svar ved at rejse
sydpå i stedet for øst-vest. Målet er Mexico City, og midlet er Deans allerede nedslidte
’37 Ford. Noget af den ungdommelige begejstring er tilbage, da der igen er skabt nogle
uspolerede forventninger til noget helt nyt og anderledes. ”I couldn't imagine this trip. It
was the most fabulous of all. It was no longer east-west, but magic south."(del 4, kap. 3,
s. 241). Og som Dean udtrykker det: ”Man, this will finally take us to IT!”(del 4, kap. 3, s.
242). Da de når over grænsen, er det også som om alt ses i et nyt og håbefuldt lys, men
da Stan bliver stukket i armen af et eksotisk insekt, så den hæver til dobbelt størrelse, er
det som om glansen af alt det nye går af. Denne episode fungerer som et slags reality-
check, der får luften til at sive lige så langsomt ud af illusionens ballon. Da de når frem til
landsbyen Sabinas Hidalgo, stopper de for at finde piger og hash. En ung Mexicaner,
Victor, tager dem med til sin familie, hvor de alle ryger sig skæve. Påvirkede af stoffet
«Hilsen»
December 2008
15
tager de videre til et bordel, hvor ligegyldigheden over for alt andet end den individuelle
og egoistiske jagt efter ’IT’ tydeliggøres. Sal er havnet i lavpunktet for hans moralske
forfald, og selvom han selv er klar over det, forhindrer det ham ikke i at benytte sig af de
kødelige tilbud aftenen igennem. Han har dog ikke samvittigheden til at handle på sin
påståede forelskelse i en af de meget unge prostituerede, hvis mor er til stede i rummet.
Dette viser, at Sals hengivenhed over for andre mennesker stadig er mere eller mindre
intakt, i modsætning til Dean, som ikke ser skyggen af moralske kvaler ved
tilsyneladende noget som helst. Dette faktum indser Sal for alvor, da de et par dage
senere endelig er i Mexico City. Sal bliver uheldigvis syg af dysenteri og får voldsom
feber. Dean har imidlertid besluttet sig for at tage tilbage til New York og efterlader sin
syge ven og Stan alene i Mexico uden nogen bil. Dean viser med den opførsel sin
ligegyldighed over for selv båndet mellem ham og Sal, der ved denne hensynsløse
handling tyndslider det og måske beviser, at der aldrig har været et ægte venskab
mellem de to, men at de har tæret på hinanden som igler i stedet for at pleje hinanden
som venner. Da Sal indser, hvad Dean har gjort, er det kun en uengageret tilgivelse, der
er i hans hjerte. ”When I got better I realized what a rat he was, but then I had to
understand the impossible complexity of his life, how he had to leave me there, sick, to
get on with his wives and woes.’Okay, old Dean, I’ll say nothing.” (del 4, kap. 6, s. 276).
I sandhed ’beat’
I femte og sidste del begiver Sal sig, efter et stykke tid i Mexico, tilbage mod New York.
Dean er blevet gift med Inez, men er straks efter brylluppet gået tilbage til sin anden
kone, Camille, og deres to børn, og bor igen i San Francisco med hende. Sal er vendt
tilbage til sine familie- og forstadsdrømme og har mødt og forelsket sig i en pige, han har
besluttet sig for at slå sig ned med. Han har endeligt indset det frugtesløse ved den evige
jagt efter det udefinerbare ’IT’ og er derfor gået tilbage til tanken om ’det simple liv’. Dette
betyder dog ikke, at han har fundet svaret eller meningen, men snarere at han har
affundet sig med, at det element altid vil mangle. Sal og hans nye kærlighed har planer
om at migrere til San Francisco, og da Dean modtager Sals brev om det, skriver han et
langt brev tilbage, som ud over at omhandle hans barndom fortæller, at han vil komme
seks uger senere og hjælpe med flytningen, men da han dukker op, er han mange uger
for tidligt på den, og Sal har ikke sparet nok sammen til at kunne gennemføre planen.
Deres møde er derfor en anelse slukøret, og Dean selv kan ikke engang se meningen
«Hilsen»
December 2008
16
med hans tilstedeværelse. Han har en vag plan om at få sin tredje kone, Inez, og hendes
barn med til San Francisco, men er alt i alt forvirret, og selvom han venskabeligt får
erklæret sin hengivenhed for Sal, får de aldrig snakket om, hvad der skete i Mexico.
Dean er blevet reduceret til et trist tilfælde, som primært vækker medlidenheden i Sal
frem for den fascination, han en gang spredte over alt omkring sig. Da de for sidste gang
ser hinanden er det gennem ruden på Remi Boncœurs bil. Fortabt og alene skal Dean
begive sig de 5000 kilometer hjem uden rigtig at vide, hvorfor han kom, og da bilen drejer
om hjørnet er det det sidste, Sal ser til Dean Moriarty, hans ven og helt, men i bund og
grund også en fremmed.
Opsamling på analysen.
Kernen i ’On the Road’, hvis man vælger at fokusere på hovedpersonens udvikling, er
altså en søgen efter mening med tilværelsen. ’On the Road’ repræsenterer en afgrænset
periode i hovedpersonens liv, en periode han selv navngiver ’my life on the road’, hvor
denne søgen udarter sig på en bestemt måde. Bogens afslutning er hermed ikke
ensbetydende med et svar på denne søgen. Sal Paradise starter ud med et uspoleret
sind fuld af forventning til sin forestående selvrealisation, og ender med at slå sig til tåls
med det nære, og for ham måske meningsløse, da han indser det umulige i projektet.
Han skal igennem en lang udvikling for at komme fra den første til den sidste fase i
bogen. Denne udvikling materialiserer sig som de endeløse veje, der strækker sig ud
over det amerikanske landskab som et asfalteret floddelta, komplet med blindgyder og
rivende strømme. Dette komplekse system farer Sal Paradise på sin vis vild i, men
undervejs oplever han små, spektakulære glimt af den mening, han søger. Det er de
glimt, der gentagne gange driver ham ud på vejene og ud i moralsk lavkonjunktur. For
ham, som for så mange andre, gælder Søren Kirkegaard citatet ’Livet forstås baglæns,
men må leves forlæns’.
12
Og det er i høj grad det, der praktiseres i ’On the Road’.
Selvrealisationen foregår uden megen tanke på konsekvenserne, og samtidig er sproget
tilbageskuende og reflekterende som i en erindring. Det ses i mange beskrivelser, hvor
fortælleren er hævet over begivenheder og omgivelser i et slags metasprog, som var han
iagttager placeret oven over hændelserne i stedet for deltager…
12
’The Proud Decades’ af John Patrick Diggins, 1989, side 1.
«Hilsen»
December 2008
17
Diskussion af hvordan ’On the Road’ kan siges at afspejle et oprør.
Jack Kerouacs ’On the Road’ udkom i en periode, hvor samfundet dyrkede
selvtilstrækkeligheden og forbrugsglæden. En periode, hvor der skete et skift i den
amerikanske nationalkarakter fra den ’indadrettede’ personlighed, der fandt sine værdier i
sig selv, til den ’udadrettede’ personlighed, der vendte blikket mod den offentlige mening
og tog den på sig.
13
Det generelle fokus var de umiddelbarre glæder, materialismen og
den forhøjede levestandard kunne tilbyde. 50’erne var mulighedernes årti for de mange,
men allerede inden den økonomiske opblomstring var på sit højeste, var der folk, der
afskrev livsstilen og søgte alternative græsgange. Jack Kerouac var en del af en
bevægelse, beatgenerationen, der søgte et sådant alternativ, og ’On the Road’ blev
nærmest til denne bevægelses manifest. ’On the Road’ beskriver således et helt andet
livssyn end det, der herskede i almenheden. Forkastelsen af det materielle, accepten af
seksuelle afvigelser, kærligheden til det sorte Amerika, stofferne, festerne og det rodløse
liv på vejene. Alle disse ting stod i stærk kontrast til værdierne og holdningerne i det
etablerede USA, og på den måde kan man helt klart betragte ’On the Road’ som
værende et udtryk for oprør. Man kan også se sporene fra beatgenerationen op til
hippierne i 60’erne, som gjorde kraftigt oprør, både politisk og kulturelt. Her var et andet
markant medlem af beatgenerationen, Allen Ginsberg, fortsat aktiv i sin skrivning og blev
tilmed antikrigs-aktivist samt forbillede inden for psykedeliske stoffer og tantrisk yoga.
Jack Kerouac tog selv afstand fra hippie-bevægelsen og så ikke sig selv som værende
en del af den, på trods af sin indflydelse på selv samme med ’On the Road’. Som litterær
strømning eller livsstil var beatgenerationen heller ikke politisk orienteret på nogen måde,
selvom de dog tog afstand fra koldkrigsretorikken og politikken under Eisenhower.
14
Dette kan man dog ikke se nogen spor af i ’On the Road’, som derfor ikke kan betragtes
som noget politisk oprør. Hvis man perspektiverer ’On the Road’ til andre ungdomsoprør i
senere årtier, er der også mange forskelle, der kunne pege på ’On the Road’ som
værende et oprørsplagiat, der ikke har noget med virkelig modstand mod det etablerede
13
’Amerikansk Kultur efter 1945’ af Øystein Hjort, Jakob Levinsen, Paul Levine og Peter Schepelern, 1992
– om ’The Lonely Crowd’ af David Riesman, 195
14
’The Proud Decades’ af John Patrick Diggins, 1989, s. 271
«Hilsen»
December 2008
18
at gøre. Hippierne havde, som beskrevet før, et politisk aspekt i deres oprør og nogle helt
klare idéer om, hvordan man kunne skabe en bedre verden. 80’ernes ’no future’
generation havde et klart element af provokation og forældreoprør. ’On the Road’
beskæftiger sig ikke med nogle af disse former for oprør. Tvært imod i nogle tilfælde.
Hovedpersonen, Sal Paradise, bor i perioder hos sin værge og tante og sender hende
penge, når han har tjent nogen, og er i det hele tager meget respektfuld over for
forældregenerationen. Han afskriver heller ikke at slå sig ned og leve et almindeligt liv på
samme måde, som senere generationers oprørere ville gøre det. I bogen dyrkes også
det amerikanske som noget ophøjet og alt, der har med traditionelle amerikanske
værdier at gøre, ligefrem romantiseres i nogle tilfælde. På dette tidspunkt var dyrkelsen
af det amerikanske en generel tendens både i kunsten og samfundet
15
, og denne bølge
rider ’On the Road’ også med på, så romanen afspejler ikke et oprør mod lige netop den
strømning. Så er ’On the Road’ i bund og grund kun en roman om selvrealisation uden at
afspejle et oprør? Nej. Selvom romanen ikke gør sig gældende på alle de områder, der
senere bliver karakteristiske for oprør, skal man være opmærksom på at se den i sin
historiske kontekst. Bogens beskrivelse af den vilde jagt efter ’IT’ og måden, den udføres
på, var alt andet end ’mainstream’ i sin samtid og stik modsat forstadsidealet og den
’udadrettede’ personlighed. Der udover er den skrevet i det såkaldte ’spontaneous
prose’, som var Jack Kerouacs egen videreudvikling af stilen ’stream of consciousness’.
Dette kan ses som værende et oprør mod den etablerede opfattelse af litteraturen, og det
er med til at gøre ’On the Road’ til et værk, der afspejler et oprør. Selvom Jack Kerouac i
sit sidste interview, inden han døde, udtalte: ”I wasn’t trying to create any kind of new
consciousness or anything like that. We didn’t have a whole lot of heavy abstract thought.
We were just a bunch of guys who were out trying to get laid,”
16
så beskæftiger ’On the
Road’ sig med grundtanker, der afveg fra normen på dens tid. Så måske var intentionen
ikke at skabe et værk, der repræsenterede oprør, og man kan selvfølgelig diskutere, om
et oprør overhovedet er et oprør, hvis det ikke er intentionen, men både indholdet og
formen er så modsat almenhedens værdier, at de, uanset hvad, afspejler en modvilje
mod at tilpasse sig det etablerede samfund, og det kan man godt kalde oprør.
15
’Amerikansk Kultur efter 1945’ af Øystein Hjort, Jakob Levinsen, Paul Levine og Peter Schepelern, 1992
16
’The Proud Decades’ af John Patrick Diggins, 1989, s. 270
«Hilsen»
December 2008
19
Konklusion
Når man betragter ’On the Road’ i sin samtids kontekst, kan man konkludere, at oprøret
ligger i forkastelsen af de materielle værdier og beskrivelsen af en livsstil langt fra
forstadsidealer og forbrugsglæde. Også bogens tempo og sprog viser et opgør med,
hvad der er hæmmende for den individuelle frihed, som blev kvalt i konformisme i
efterkrigstidens USA. ’On the Road’ er repræsentativ for en generel strømning af unge
og intellektuelle, der udtrykte modstand mod periodens generelle, nationale mentalitet.
Ved at se romanen som en historisk kilde, finder man således en lang række
personligheder, der på den ene eller den anden måde udtrykker denne modstand. Det er
derfor ikke blot forfatterens egen litterære idé om et oprør, der kan læses i ’On the Road’,
men også et repræsentativt eksempel på oprør, da den tager udgangspunkt i virkelige
mennesker og begivenheder. Forkastelsen af det materielle, beskrivelsen af
rodløsheden, festerne og stofferne, formen, sproget og modstanden mod at tilpasse sig,
er alle vigtige elementer, når man ser på ’On the Road’ i sin samtid, og det konkluderes
derfor, at flere faktorer peger på, at romanen kan siges at repræsentere et oprør i
efterkrigstidens USA.
Videre studie
Hvis man ønskede dybere indsigt i beatlitteraturen som oprør, kunne man dykke ned i
værker af de andre markante beatforfattere og f.eks. læse Allen Ginsbergs digt ’Howl’
eller William S. Burroughs’ ’Naked Lunch’, som begge er værker, der kunne
repræsentere en afstandtagen til det etablerede samfunds konformisme. En mulighed
kunne også være at sætte fokus på konformisme som fænomen i efterkrigstidens USA,
og dermed læse David Riesman’s ’The Lonely Crowd’ fra 1950 og Irving Howe’s ’This
Age of Conformity’ fra 1954. Man kunne perspektivere ’On the Road’ til senere årtiers
oprør og sætte f.eks. 68-generationens værdier op mod beatgenerationens. Man kunne
eventuelt finde sporene fra beatgenerationen og sætte spørgsmål ved, om der
overhovedet findes en reel sammenhæng.
«Hilsen»
December 2008
20
Litteraturliste
Primær litteratur:
’On the Road’ af Jack Kerouac, 1957, inklusiv introduktion af Ann Charters i Penguin
books genudgivelse fra 2000
’Beat – på sporet af den amerikanske beatgeneration’ af Lars Movin, 2008
’The Proud Decades – America in War and Peace, ’ af John Patrick Diggins,
1989
’Recasting America – Culture and Politics in the Age of Cold War’ af Lary May, 1989
’Jack Kerouac: Vejene’ artikel af Vibeke Bryld, 2001 -
http://www.litteratursiden.dk/sw2758.asp
’American Cultural History’ - http://kclibrary.lonestar.edu - link fra infoguide.emu.dk
’Amerikansk Kultur efter 1945 – Tendenser, stilretninger, kunstnere og værker i
efterkrigstiden frem til i dag’ af Øystein Hjort, Jakob Levinsen, Paul Levine og Peter
Schepelern, 1992
Sekundær litteratur:
’Amerikansk Kultur efter 1945 – Tendenser, stilretninger, kunstnere og værker i
efterkrigstiden frem til i dag’ af Øystein Hjort, Jakob Levinsen, Paul Levine og Peter
Schepelern, 1992
’On the road’ leksikonartikel fra Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/On_the_Road
’An Outline of American History – The Postwar Economy: ’ fra siden
http://www.let.rug.nl/usa/H/2005/ch12_p9.htm - link fra infoguide.emu.dk