
«Hilsen»
December 2008
pige, Inez, og beslutter sig for at blive i New York, og tredje del slutter med den velkendte
følelse af skuffelse, der som altid er dominerende, når de endelig når frem.
’Is this IT?’
Efter at Sal i en periode mellem tredje og fjerde del har forsøgt at leve et fysisk
stillestående liv, begiver han sig atter en gang ud på vejene alene. Hans søgen efter
mening er ikke længere synonym med Dean Moriarty, og han forsøger at finde sin egen
plads i verden uden sin nu mere og mere hensygnende ven. Han har dog stadig en diffus
drøm om at slå sig ned i familielivet med Dean ved sin side. "All I hope, Dean, is
someday we'll be able to live on the same street with our families and get to be a couple
of oldtimers together." (del 4, kap. 1, s. 231) Men denne tanke er på dette tidspunkt fjern,
for Sal er på sin vis ikke i stand til at leve et så kaldt almindeligt liv. Hans enorme behov
for at få udfyldt et meningstomt hul med spænding og forventninger til, hvad verden har
at byde på, har vokset sig så stort, at han er blevet afhængig af vejenes løfter om ’noget
andet’ uanset den gentagne skuffelse. Så Sal tager atter en gang bussen mod vest, men
der går ikke lang tid, før Dean er i hælende på ham. Dean har igen smidt al fornuft over
bord, forladt sin tredje forlovede, som endda er gravid med hans barn, og sat efter Sal i
en bil han har købt for sine sidste penge. Rollerne er byttet for alvor, og det er nu Sal, der
for Dean blevet synonym med jagten på ’svaret’ frem for omvendt. Dean er så småt
blevet afhængig af ham, i takt med at Sal er blevet mere selvstændig og uafhængig af
Deans galskab. Men båndet er der stadig, og sammen med en tredje rejsekammerat,
Stan Shepherd, forsøger de at genskabe vejenes løfter om frihed og svar ved at rejse
sydpå i stedet for øst-vest. Målet er Mexico City, og midlet er Deans allerede nedslidte
’37 Ford. Noget af den ungdommelige begejstring er tilbage, da der igen er skabt nogle
uspolerede forventninger til noget helt nyt og anderledes. ”I couldn't imagine this trip. It
was the most fabulous of all. It was no longer east-west, but magic south."(del 4, kap. 3,
s. 241). Og som Dean udtrykker det: ”Man, this will finally take us to IT!”(del 4, kap. 3, s.
242). Da de når over grænsen, er det også som om alt ses i et nyt og håbefuldt lys, men
da Stan bliver stukket i armen af et eksotisk insekt, så den hæver til dobbelt størrelse, er
det som om glansen af alt det nye går af. Denne episode fungerer som et slags reality-
check, der får luften til at sive lige så langsomt ud af illusionens ballon. Da de når frem til
landsbyen Sabinas Hidalgo, stopper de for at finde piger og hash. En ung Mexicaner,
Victor, tager dem med til sin familie, hvor de alle ryger sig skæve. Påvirkede af stoffet