Side 0 af 17
Abstract
This paper deals with the consequences of the attack on Pearl Harbor and the expansion from a
European war to World War II. The first part of this paper is an examination of how it developed
into a world-wide war and how the American population reacted to a possible involvement in the
war. This part is mainly based on factual texts. The second part is an analysis of the concept of the
US enemy. This is done by analyzing the first Captain America comic book, President Franklin D.
Roosevelt’s, Address to Congress Requesting a Declaration of War speech, Step On ‘Em. Work To
Win propaganda poster and the newsreel, December 7
th
Pearl Harbor. Eventually, the functionality
of superheroes and comic books is being discussed which showed that both children and adults
have been affected by this. Adults tend to react differently to the content in comic books than
children. To sum it all up, it is concluded that propaganda is an effective way of depicting a certain
image of a given enemy and the propaganda was very important for the USA to be able to win the
war.
Side 1 af 17
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 0
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Redegørelse ....................................................................................................................................................... 2
Analyse og fortolkning ....................................................................................................................................... 4
Analyse og fortolkning af Captain America tegneserie forside nr. 1 ............................................................. 4
Analyse og fortolkning af Address to Congress Requesting a Declaration of War ........................................ 6
Analyse og fortolkning af Step On ‘Em. Work To Win ................................................................................... 8
Analyse og fortolkning af December 7
th
Pearl Harbor ................................................................................. 10
Diskussion ........................................................................................................................................................ 12
Konklusion ....................................................................................................................................................... 15
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 16
Side 2 af 17
Indledning
I denne opgave vil jeg komme ind på udviklingen af 2. verdenskrig fra en europæisk til en
verdensomspændende krig. Her vil jeg undersøge hvilke konsekvenser Pearl Harbor og
konflikterne imellem USA og Japan havde for udfaldet af en amerikansk involvering i krigen.
Derefter vil jeg analysere og fortolke Captain America og andet engelsksproget materiale, for at få
et overblik over hvordan fjendebillederne og krigsretorikken var under 2. verdenskrig.
Jeg vil også diskutere hvor vigtig en funktion superheltene har været for USA.
2. verdenskrig havde en stor indflydelse ikke kun for USA og den vestlige verden, men også for
aksemagterne, der udover at tabe krigen, mistede kolonier og økonomisk magt. Samtidig førte det
også til, at mange menneskeliv blev dræbt, særligt under de kendte atomsprængninger af
Hiroshima og Nagasaki.
Redegørelse
2. verdenskrig startede ud som en europæisk krig d. 1. september i 1939, da Tyskland invaderede
Polen. 2 dage senere erklærede Storbritannien og Frankrig krig imod Tyskland. Indtil december
1941 forblev krigen en europæisk krig, men i starten af december år 1941 blev USA en del af
krigen, som nu havde udviklet sig til en verdenskrig
1
, grundet Japans angreb på Pearl Harbor d. 7.
december 1941. USA erklærede d. 8. december 1941 krig mod Japan og dernæst erklærede
Tyskland og Italien krig mod USA d. 11. december 1941. Det var ikke længere en europæisk krig,
men en verdensomspændende krig
2
.
Japan ønskede at udnytte Kinas naturlige ressourcer, da de selv havde stor mangel på samme,
men USA ville også have indflydelse i Kina. Dette skabte problemer mellem USA og Japan, som
konkurrerede om at få magten og indflydelsen i Kina
3
. Det hele startede, da Japan erklærede krig
mod Kina og erobrede de kinesiske byer Shanghai og Nanjing i håb om en kort krig, men dette slog
fejl. Mange vestlige lande, men specielt USA gav både moralsk og materiel opbakning til Kina. Der
kom dog ikke nogen militær hjælp grundet den igangværende krig i Europa. I 1940 indtog Japan
Fransk Indokina uden besvær, hvilket resulterede i, at USA fandt Japan truende og derfor måtte
USA gøre noget. Japan og USA havde et kort diplomatisk forløb, men Japan ville ikke gå på
kompromis og USA's præsident, Franklin D. Roosevelt indførte derfor en embargo. Det var forbudt
for de vestlige lande at sælge stål og jern til Japan. Snart blev det også forbudt at sælge dem olie,
hvilket skabte en krise i Japan, der ikke kunne undvære denne olie. Grundet disse embargoer blev
1
Jensen, Ole Helmer. 2. Verdenskrigs hvornår skete det side 7
2
Jensen, Ole Helmer. 2. Verdenskrigs hvornår skete det side 144 og 146
3
Sheehan, Sean. Tyskland og Japan angriber side 8-9
Side 3 af 17
Japan nærmest dømt til en større krig, da oliefelterne tættest på Japan var i Hollandsk Ostindien
og på Filippinerne, som blev beskyttet af USA
4
.
D. 7. december 1941 angreb Japanerne USA's flådebase, Pearl Harbor. Man vidste i Washington, at
sådan et angreb var muligt, men intet blev fortalt til besætningen på Pearl Harbor og det japanske
angreb kom derfor som et chok
5
. Japanernes plan var at neutralisere USA's flådebase, Pearl
Harbor, så de kunne indtage Sydøstasien uden modstand
6
.
Første angrebsbølge bestod af 214 fly – 50 almindelige bombefly, 51 fly med miner og 70 med
torpedoer og koncentrerede sig mest om flådebasens slagskibe. Få slagskibe stod tilbage efter
angrebet og tre krydsere og tre destroyere blev beskadiget. Anden angrebsbølge bestod af 54
bombefly, 80 fly med miner og 36 jagerfly. Denne angrebsbølge startede med at afslutte hvad den
første angrebsbølge havde begyndt og koncentrerede sig bagefter om flådeanlæggene på Ford, de
militære flybaser Wheeler og Hickham og at neutralisere marineflybase på Kaneohe. Japanerne
uskadeligjorde ikke Pearl Harbors olietanke, hvilket ellers ville havde neutraliseret dem i nogle
måneder Der var i alt 231 amerikanske fly Pearl Harbor og det lykkedes japanerne at ødelægge 65
af dem. 1138 amerikanere blev såret og 2403 blev dræbt. Japanerne mistede kun 26 fly og 55
mænd blev dræbt
7
.
Inden angrebet på Pearl Harbor, så havde USA allerede spekuleret om de skulle gå med i krigen.
Det amerikanske folk var opmærksomt på, hvad der skete ved Stillehavet og derfor vidste de, at
det kunne få konsekvenser for dem, så de også ville blive en del af krigen. Selvom USA officielt ikke
var med i krigen de første to år, så hjalp de stadig Stor Britannien og Sovjetunionen med
materialer. Dog startede denne hjælp ud med at være en hemmelighed, men med en stigene form
for åbenhed
8
.
Det amerikanske folk er fuldstændigt ligeglad med hvad de andre europæiske lande fortager sig i
verden under krigen. De er meget patriotiske og det handler kun om dem og deres land. Roosevelt
prøvede at belære det amerikanske folk om, at andre europæiske landes politiske sager også var
vigtige. Han mente endda også at USA var afhængige af de andre europæiske landes politiske
situationer og samfundsmæssige forhold
9
. Det amerikanske folk var i 1939, da krigen begyndte,
ikke interesserede i at deltage. Hele 80 % af befolkningen ønskede, at USA skulle forblive ude af
4
Beck, Rasmus Thirup, Christensen, Else mfl. Kampen om Stillehavet side 19
5
Bauer, Eddy. Anden Verdenskrig side 7
6
Beck, Rasmus Thirup, Christensen, Else mfl. Kampen om Stillehavet side 23
7
Bauer, Eddy. Anden Verdenskrig side 67-71
8
Sparknotes. http://www.sparknotes.com/history/european/ww2/section6.rhtml
9
Bauer, Eddy. Anden Verdenskrig side 31
Side 4 af 17
krigen
10
. Efter at Danmark og Norge blev besat af Tyskland viste en meningsmåling, at halvdelen af
den amerikanske befolkning var imod at støtte de allierede finansielt. Befolkningen indså senere at
jo større aksemagterne blev, jo mere indså den amerikanske befolkning, at de allierede havde
stærkt brug for USA's hjælp. Det kan have været en tendens i den amerikanske befolkning, at de
godt kunne se, at de blev nød til at vælge side, hvis det skulle ende med en involvering i krigen
11
.
Alt dette ændrede sig, da Japanerne angreb Pearl Harbor d. 7. december 1941.
Både USA og Sovjetunionen havde mange våben og soldater, samt meget industri, hvilket gjorde
krigsføringen lettere for de allierede lande med færre ressourcer
12
.
Analyse og fortolkning
Analyse og fortolkning af Captain America tegneserie forside nr. 1
Dette billede på bilag 1 er forsiden til det første tegneseriehæfte af superhelten Captain America
af Jack Kirby
13
, som blev udgivet i marts 1941
14
. På billedet ses Captain America, som lige har slået
Adolf Hitler i ansigtet. Omkring dem er der fire nazister, som alle står og skyder på Captain
America. Det kan ses, at det er Hitler, som Captain America slår, da han har samme overskæg, hår
og brune uniform, som Hitler typisk blev set i. Det kan ses, at de er nazister, da de har et hagekors
på deres arme og de skyder efter Captain America.
I baggrunden ses to nazister. Den ene nazist har givet ordre til den anden nazist om at sprænge
USA's krigsmaterialer i luften. På væggene hænger der nazisternes symbol, hagekorset, hvilket
kunne tyde på, at Captain America befinder sig i en nazi-base. Billedets funktion er at underholde
modtageren og at få dem til at købe tegneseriehæftet.
Som det første på billedet lægges der mærke til overskriften, som siger: ”CAPTAIN AMERICA”
15
.
Dernæst falder boksen lige neden under ovennævnte overskrift i øjnene, hvor der står: ”45
thrilling pages of CAPTAIN AMERICA sentinel of our shores! PLUS OTHER FEATURES!”
16
. Som det
tredje der lægges mærke til er Captain Americas ansigt. Det observeres at han er i gang med en
handling og øjet falder derfor på Hitler, som bliver slået af Captain America. Derefter lægges der
mærke til billedet af Bucky, hvor der står: ”also CAPTAIN AMERICA’S YOUNG ALLY, BUCKY”
17
og de
andre nazister på billedet, som skyder på Captain America. Der lægges til sidst mærke til små
10
Sheehan, Sean. Tyskland og Japan angriber side 48-49
11
Bauer, Eddy. Anden Verdenskrig side 34
12
Sheehan, Sean. Tyskland og Japan angriber side 59
13
Kirby, Jack. http://marvel.com/comics/issue/7849/captain_america_comics_1941_1
14
Dougall, Alastair. Marvel Encyclopedia side 70
15
Kirby, Jack. CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1
16
Kirby, Jack. CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1
17
Kirby, Jack. CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1
Side 5 af 17
detaljer, så som nede i venstre hjørne er der et kort over USA og et stykke papir hvorpå der står:
”SABOTAGE PLANS FOR USA”
18
, nede i højre hjørne står der: ”SMASHING THRU, CAPTAIN
AMERICA CAME FACE TO FACE WITH HITLER…”
19
, oppe i højre hjørne er der ødelagte tremmer for
et vindue, hvor det ligner, at Captain America er kommet ind fra og man lægger også mærke til de
blå, hvide og røde striber og stjernerne bagved overskriften ”CAPTAIN AMERICA”
20
.
Udover disse bemærkninger er stort set al tekst skrevet med blokbogstaver, som tiltrækker mere
opmærksomhed fra modtageren over til tegneserien.
Billedet er tegnet i normalperspektiv, da det viser, at Captain America er en del af det amerikanske
folk og på den måde er det lettere at identificere sig med ham. Captain America er desuden bøjet
ind over Hitler, som også ses oppe fra, altså fugleperspektiv, hvilket viser at Captain America er
hævet over Hitler og derudover fremstilles Hitler som en uanselig trussel, der sagtens kan
besejres, så længe vi har fædrelandskærlighed for USA, ligesom Captain America har. Det, at Hitler
er ses fra fugleperspektiv også fremmer budskabet om, at USA er den uovervindelige supermagt.
Captain America er iklædt USA’s flag ”Stars and Stripes”, som symboliserer hans patriotisme. Hans
skjold, som også er iført ”Stars and Stripes” beskytter Captain America fra et projektil skudt fra en
nazist. Dette betegner at USA forsvarer Captain America. De mest brugte farver på billede er rød,
blå og hvid, som er patriotiske farver for amerikanerne, da det er farverne på ”Stars and Stripes”
flaget. Farven rød kan symbolisere mod, tapperhed og hårdførhed og sammen med farven blå,
som kan symbolisere retfærdighed og den hvide farves uskyld og renhed giver det et samlet
billede af, at USA er overlegene i modsætning til nazisternes grønne uniformer, som kan afbillede
jalousi, lidelse og ulykke.
Der skabes et fjendebillede af nazisterne, og ikke mindst Hitler, ved at der for det første bliver vist
en fædrelandselskende person, som kæmper mod nazister, men de står også og skyder efter den
patriotiske Captain America. Nazisterne prøver at skade ham, hvilket gør at amerikanernes vrede
ildner op, da han er et forbillede for dem. For det andet bliver der vist en bombning af de
amerikanske krigsmaterialer, hvilket selvfølgelig viser nazisterne som de afskyelige fjender. Til slut
bliver Hitler slået af Captain America, hvilket fremstiller ham som den rivaliserende modstander til
USA, som han er.
Det overordnede budskab med denne forside er at få Hitler og nazister generelt til at fremstå, som
USA's ærkefjender og de bliver også afbilledet sådan. Hitler bliver som sagt slået af Captain
18
Kirby, Jack. CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1
19
Kirby, Jack. CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1
20
Kirby, Jack. CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1
Side 6 af 17
America, som går klædt virkelig patriotisk og han bliver endda også skudt på af andre nazister,
hvilket skaber dette fjendebillede af dem.
Perspektiveringsmæssigt skal det nævnes, at bombningen af Pearl Harbor fandt sted blot 9
måneder efter udgivelsen af denne tegneserie med Captain America. Dette er interessant, fordi
allerede før, at de officielt blev en del af krigen viste et fjendebillede mod aksemagterne, og at de
var på samme side som de allierede. Ud fra tegneserien ligner det, at USA er med i krigen, hvilket
de ikke var også er det ret pudsigt, at de så 9 måneder senere kom i krigen på de allieredes side.
Tegneserien tyder på, at amerikanerne godt var klar over, at de ville blive involveret i krigen.
Analyse og fortolkning af Address to Congress Requesting a Declaration of War
Talen er blevet valgt, fordi der bliver skabt et fjendebillede af Japan ligesom i analysen af den
første Captain America tegneserie. Roosevelts tale, som blev holdt en dag efter engrebet på Pearl
Harbor består af tre dele: En introduktion, selve ”kroppen” og til sidst en konklusion. Han starter
fra linje 1-9 med at forklare hvilken situation de står i. Altså at USA og Japan oprindeligt havde
fred, men Japan valgte at bombe den amerikanske ø Oahu. Derefter beretter Franklin D. Roosevelt
i linjerne 10-26 om hvordan Japan har forrådt USA. Han nævner også de andre japanske angreb,
som fandt sted samme dag og dagen efter. Til sidst fra linje 27-36 konkluderer han, at USA skal
erklære krig mod Japan, fordi USA er i stor fare.
Roosevelt gentager denne sætning 3 gange: ”Last night Japanese forces attacked…”
21
, hvilket gør
det lettere for modtageren at huske. Derudover bliver modtageren mere overbevist om hvor
forfærdelige ting Japan gjorde d. 7. december 1941.
Roosevelt starter ud med at kalde Japan for ”Empire of Japan”
22
, hvilket gør, at man ikke får
følelsen af, at han hader Japan. Derimod får det i talen til at virke som om det er hele Japan, der
angriber hele USA. Han holder på denne måde afstand fra selve begivenheden. Dette gør
Roosevelt igennem hele talen og han holder sig generelt meget objektivt til talen, men ud fra hans
formulering kan det ses, at han tydeligvis er vred og utilfreds over Japans overraskelsesangreb: ”…
that the distance of Hawaii from the Japan makes it obvious that the attack was deliberately
planned many days or weeks ago.”
23
, denne formulering viser, at han tydeligvis er skuffet, fordi de
prøvede at løse situationen i Stillehavet på fredelig vis, som USA jo går ind for. Japan ignorerede
denne fredsforhandling og derfor er Roosevelt rasende.
Roosevelt bruger meget stærke ord i hans tale. ”… Premeditated invasion.”: Her bruges ordet
”invasion”, hvilket er lidt en overdrivelse, da de ”kun” angreb Pearl Harbor og ikke hele USA eller
21
Address to Congress
22
Address to Congress
23
Address to Congress
Side 7 af 17
på nogen måde invaderede USA. Hele meningen med at bruge et sådan stærkt ord er at forsikre
kongressen og befolkningen om, at angrebet var en ren katastrofe. Denne reaktion får man ved at
bruge ord så som invasion.
“… onslaught against us.”
24
: Roosevelt bruger ordet ”onslaught”, som er et meget kraftigt ord for
at fremhæve, at det Japan har gjort mod USA er særdeles frygteligt. Han prøver at overtale
kongressen og det amerikanske folk til at erklære krig imod Japan. Han får Japan til at blive et
fjendebillede for USA og dets befolkning: ”A date which will live in infamy”
25
. Han bruger igen et
kraftigt ord, ”infamy”, hvilket indikerer hvor betydningsfuld en dag d. 7. december 1941 var og
hvem der er skyld i denne horrible begivenhed: ”... attacked by the naval and air forces of the
Empire of Japan
26
.”. Roosevelt benytter sig ofte af ordet ”deliberately”, for at gøre modtageren
opmærksom på at Japan med overlæg angreb Pearl Harbor. Det er vigtigt for ham at pointere hvad
Japan har gjort imod USA: ”deliberately attacked… deliberately planned… Deliberately sought to
deceive…”
27
.
”There is no blinking at the fact that our people, our territory, and our interests are in
grave danger.”
28
Her beretter Roosevelt om hvordan det amerikanske folk, deres territorier og interesser er i
alvorlig fare, hvilket gør at både kongressen, men også den amerikanske befolkning bliver
opmærksom på hvor stor fare Japan er for dem, hvis ikke de handler med det samme.
”With the unbounding determination of our people – we will gain the inevitable
triumph…”
29
Roosevelt slutter sin tale af med at sætte mod i befolkningen og kongressen, så når han 2
sekunder senere foreslår at erklære krig mod Japan, så er både befolkningen og kongressen helt
oppe og køre, fordi Roosevelt har med ovenstående sætning bragt heroismen frem i dem.
Derudover bruger han ordene ”unbounding determination” og ”inevitable triumph”, som alle er
meget positive ord, der finder patriotismen frem i den amerikanske befolkning og kongressen. På
grund af dette er det umuligt for dem at modsige Roosevelt og derfor ender det med en
krigserklæring til Japan.
Budskabet med denne tale er at få overbevist kongressen og det amerikanske folk om, at USA skal
erklære krig mod Japan. Roosevelt vil overbevise alle om, at angrebet på Pearl Harbor var en
24
Address to Congress
25
Address to Congress
26
Address to Congress
27
Address to Congress
28
Address to Congress
29
Address to Congress
Side 8 af 17
udspekuleret plan, som Japanerne forsætligt stod bag selvom de ikke havde givet noget udtryk om
sådan et angreb: ”… The Japanese Government has deliberately sought to deceive the United
States by false statements and expressions of hope for continued peace.”
30
. Roosevelt nævner ofte
det amerikanske folk, fordi det appellerer mere til modtageren, da modtageren bl.a. er folket, som
skal overbevises om, at de skal gå i krig ”The people of the United States… The American People…
The people… our people…”
31
. Som det kan ses i citaterne fra Roosevelts tale, så appellerer han til
de amerikanske borgers følelser.
Analyse og fortolkning af Step On ‘Em. Work To Win
Billedet på bilag 2 er blevet valgt, fordi der igen skabes et fjendebillede af aksemagterne, Tyskland,
Japan og Italien
32
. Denne propaganda plakat på bilag 2 er fra omkring 1942 – 1943 af Office for
Emergency Management, War Production Board
33
. Denne plakat er en troværdig kilde, da
udgiveren War Production Board var et bureau, der kontrollerede krigsproduktionen under 2.
verdenskrig
34
og derfor skildre plakaten virkelighedens USA i starten af 1940’erne. Der er en klar
tendens på plakaten, hvor der ses en støvle, som træder på Japans krigsflag også kendt som Rising
Sun Flag
35
, et svastika og symbolet på RSI’s flag, som står for Repubblica Sociale Italiana. Det er en
regering, som er stærkt afhængig af Nazi-Tyskland
36
. Der arbejdes på fabrikken, som er nede i
støvlen. Det kan ses at støvlen skal repræsentere USA’s befolkning, da selve støvlen er farvet med
mønsteret fra deres flag ”Stars and Stripes”, med røde og hvide striber og en stjerne ovenpå det
blå ligesom i Captain America tegneserien, hvor farverne her symboliserer storhed, magt og
retfærdighed. Derudover er fabrikken et symbol på den amerikanske arbejderklasse.
Plakatens funktion er at få det amerikanske folk til at arbejde, så de kan lave materialer til den
amerikanske hær, så de kan slå aksemagterne.
Det første der lægges mærke til er støvlen, som træder på de tre aksemagters symboler, hvilket
fremstiller alle tre lande som USA's ærkefjender. Derefter falder øjet på fabrikken i støvlen, som
tydeligvis er produktiv, da der er lys inde i fabrikken og der kommer os op fra skorstenene. Dette
symboliserer, at folket skal arbejde for at slå aksemagterne, hvilket understøtter det næste, der
lægges mærke til som er teksten: ”STEP ON ’EM. WORK TO WIN”
37
.
30
Address to Congress
31
Address to Congress
32
Jensen, Ole Helmer. 2. Verdenskrigs hvornår skete det side 137
33
Step On ’Em
34
War Production Board. Wikipedia. Set: http://en.wikipedia.org/wiki/War_Production_Board
35
Wikipedia. http://en.wikipedia.org/wiki/Flag_of_Japan
36
Wikipedia. http://da.wikipedia.org/wiki/Salò-
republikken#mediaviewer/File:War_flag_of_the_Italian_Social_Republic.svg
37
Step On ’Em
Side 9 af 17
Sloganet er et typisk propaganda slogan. Det er først og fremmest meget nedladende overfor
aksemagterne. Der er en pointe i, at de skriver ”Step On ’Em” i stedet for f.eks. besejr dem eller
lignende. Det at blive trådt på er noget af det mest ydmygende, og for et land som Japan, der har
meget stolthed, så er den slags propaganda det mest nedværdige som USA kan gøre mod dem.
Sidste halvdel af sloganet ”Work To Win” handler jo om, at arbejderne er kilden til succes, hvilket
bliver uddybet senere i analysen.
Det amerikanske folk bliver altså nødt til at arbejde, hvis deres ærkefjender, Tyskland, Italien og
Japan skal besejres.
Ud fra kompositionen ses det, at støvlen ses fra normalperspektiv, hvilket gør, at modtageren føler
sig på lige fod med det patriotiske på plakaten og derved kan den amerikanske modtager
identificere sig med støvlens symbolik. Derudover er aksemagternes symboler set fra
fugleperspektiv, hvilket afbilleder dem som mindreværdige og får modtageren til at tænke, at
aksemagterne vil slå fejl.
Der dannes et fjendebillede af Tyskland, Japan og Italien, da støvlen træder på deres symboler,
som viser at de er USA's fjender.
Japans krigsflag, hagekorset og RSI symbolet er allerede ved at gå i stykker, hvilket viser at USA er
ved at knække de afskyelige modstandere. Plakaten viser, at Rising Sun Flag, RSI’s flag og
hagekorset er ved at sprække. Aksemagternes symboler er under en fod, hvilket symboliserer, at
de er mindre værd end USA og det som de står for. Symbolikken, at de bliver trampet på,
tydeliggør deres overlegenhed og stærke nationalistiske følelser.
Selvom plakaten viser hvor stærke USA er, så gør den det også tydeligt, at det ikke kunne lade sig
gøre uden arbejderne. Denne plakat er et symbol på virkeligheden i USA på dette tidspunkt, da
plakaten er fra efter angrebet på Pearl Harbor i 1941. Som berettet om i redegørelsen, så skulle
USA bruge mange arbejdere til at fremstille våben og lignende, nu da USA officielt var en del af
krigen.
Selve støvlen kan repræsentere den amerikanske soldat støvle, som blev brugt under 2.
verdenskrig, da den har nogenlunde samme form. Det er væsentligt, fordi det er soldaterne der
kæmper imod disse fjender i den virkelige verden.
Det er også en vigtig detalje, at fabrikken er nede i støvlen, da det beskriver, at for at soldaterne
kan besejre fjenden og vinde krigen, så er det en nødvendighed, at befolkningen arbejder hårdt og
produktivt.
Side 10 af 17
Det overordnede budskab er at skabe et fjendebillede af aksemagterne og fortælle det
amerikanske folk, at de skal arbejde for at sikre en amerikansk sejr, hvilket tydeliggøres i sloganet.
Hvis Tyskland, Japan og Italien skal ”trædes på”, så bliver de nødt til at arbejde og ikke holde
nogen fridage.
Denne plakat appellerer til befolkningens logos. Vi kan derfor udlede af analysen, at det vigtigste i
processen er arbejdernes pligtopfyldenhed. Plakaten prøver at opmuntre den amerikanske
befolkning ved at sige, at det er dem, som er den primære entitet i kampen mod USA's fjende.
Arbejdet har sikkert være dårligt, hårdt og livsfarligt for arbejderne, så derfor har det været vigtigt
for propaganda skaberne at gøre det til et attraktivt arbejde.
Analyse og fortolkning af December 7
th
Pearl Harbor
Denne newsreel er blevet valgt, fordi der endnu engang bliver skabt et fjendebillede mod
japanerne grundet Pearl Harbor. Denne newsreel er fra 1942, som er et år efter angrebet på Pearl
Harbor.
Der bliver skabt et fjendebillede af Japan i starten af denne newsreel, da kommentatoren siger: ”...
We do honor to our beloved dead who fell before the sneak Jap”. Dette er det eneste tidspunkt
hvor kommentatoren nævner japanerne, men resten af denne newsreel bliver det til et selvfølge,
at det er japanernes skyld: ”We remember the graves far away, nurses, children of Pearl Harbor
stabbed in the back.”. Det er indforstået, at det er japanernes skyld, at de blev dolket i ryggen.
Denne newsreel påminder konstant modtageren om den horrible begivenhed, som var angrebet
på Pearl Harbor, hvilket påvirker modtageren til at tænke, at japanerne er de onde fjender.
Kommentatoren gentager i starten ordet ”remember” et hvis antal gange, for at ære dem, der
faldt under Pearl Harbor. Derudover gør han det, for at vække minderne og følelserne hos ikke
blot dem, der mistede en bekendt, men også hos hele den amerikanske befolkning, fordi Pearl
Harbor var en landstragedie. Han påpeger, hvor vigtig en dag det er at huske for alle amerikanere.
”… but remembering is not enough. Hating is not enough.”
38
. Som citatet viser, så ændrer
kommentatoren sig til en mere fjendsk holdning. Det er en selvfølge, at angrebet er japanernes
skyld, så derfor opfordrer han amerikanerne til at tage hævn på japanerne.
“Here at home to do the job of forging the guns of vengeance.”
39
. Før krigen var USA kendt for at
være ”The State of Liberty”, som er beskrevet i redegørelsen, men efter det voldsomme angreb på
deres vigtige flådebase ændrede det deres holdning totalt. Kommentatoren opfordrer
38
Ukendt. Set: http://www.ibiblio.org/hyperwar/Newsreels/
39
Ukendt. Set: http://www.ibiblio.org/hyperwar/Newsreels/
Side 11 af 17
amerikanerne til at være hævngerrige, og generelt er hans propaganda ekstrem aggressiv, hadsk
og fjendtlig, hvilket bekræfter, at amerikanerne har ændret deres synsvinkel.
“Mark in your mind they are bonds of vengeance… Bonds are our weapons”
40
. Denne newsreel
handler egentlig om at sælge War Bonds, som vises i dette citat. Ideen med War Bonds er, at
amerikanerne skal købe disse War Bonds og derved bliver deres penge brugt til at støtte det
amerikanske militær, sådan at de kan opgradere deres våben og artilleri
41
. Derved kan USA blive
den største militærmagt i 2. verdenskrig.
Pearl Harbor bliver i denne propaganda newsreel brugt som et virkemiddel til at få modtageren til
at købe de her War Bonds. Det er en klog beslutning fra deres side at bruge angrebet på Pearl
Harbor, da det vækker alt sorgen, vreden og frustrationen hos befolkningen. Der er en chance for,
at skaberne har tænkt over hvornår denne newsreel skulle udgives, da de har valgt årsdagen for
Pearl Harbor angrebet. På præcis denne dag var det den ideelle mulighed for dem, at appellere til
amerikanernes følelser.
Sammenlignet med de andre tekster i analysen står det klart, at amerikanerne igen bliver
fremstillet som det vigtigste led i kampen mod fjenden. Det er selvfølgelig soldaterne der kæmper
imod fjenden, men det ville ikke være muligt, hvis ikke det var for amerikanernes finanselle støtte
gennem købet af War Bonds.
Det essentielle ved denne newsreel er, at befolkningen kan være der til at støtte militæret.
”What do they ask for us, the heroes we mourn, what do they ask of us, our marching sons across
the seas?”
42
. Kommentatoren gør propagandaen til en fællesfølelse ved at snakke om ”os” og ikke
”jer”. Her i starten er denne newsreel handler det mest om sorg og tabet af Pearl Harbors ”helte”
og det er følelser og minder som alle kan være en del af.
Til gengæld bliver det mere til en salgstale senere i propagandaen: ” Sure you've bought bonds and
stamps but when you buy this week.”
43
. Her begynder han at referere til modtageren som ”du” i
stedet for, fordi nu handler det om, at de skal prøve at sælge et produkt. De bliver nødt til at
snakke mere direkte til modtageren, da det får den enkelte modtager til at føle, at han/hun kan
være med til at stoppe krigen.
Det overordnede budskab med denne newsreel er at få modtageren til at købe disse War Bonds.
Hele denne newsreel er et stort salgstrick fra skabernes side, der ligesom alle de andre
propagandatekster prøver at få amerikanerne til at virke som heltene. Det er vigtigt, at skaberne
40
Ukendt. Set: http://www.ibiblio.org/hyperwar/Newsreels/
41
War Bonds
42
Ukendt. Set: http://www.ibiblio.org/hyperwar/Newsreels/
43
Ukendt. Set: http://www.ibiblio.org/hyperwar/Newsreels/
Side 12 af 17
tilfredsstiller befolkningen og får dem til at virke betydningsfulde for krigens udfald. Hvis ikke de
gjorde dette, så ville der være færre, der ville være villige til at støtte og arbejde for militæret, så
krigens udfald går efter deres hoved.
Det at skaberne bruger Pearl Harbor forstærker også deres budskab, da begivenheden påvirker
alle amerikanere rigtig dybt.
Diskussion
Superheltenes funktion har haft stor betydning for amerikanerne. Folket kunne næsten ikke få nok
af superhelte, da de var på kanten til krig. Alle slags personer, ting og objekter kunne forvandles til
en superhelt, der kunne kæmpe mod ondskab
44
.
”During the years of the Second World War, the superhero concept spread like wildfire”
45
. Det viste
sig, at da 2. Verdenskrig startede spredte superheltekonceptet sig og blev meget populært. Det
som var en af superheltenes største funktion var at blive brugt som propaganda, der er tydeligt i
analysen.
Den måde Captain Americas dragt ser ud på er også en funktion. Den ser ud som deres flag og har
USA's nationalfarver. USA har altid været et frit og retfærdigt land, som deres nationalfarver også
symboliserer og derfor identificerer amerikanerne sig meget med dette. Det at Captain America
benytter sig af nogen af amerikanernes største identifikationsfaktorer gør at han bliver ophøjet og
derved et forbillede og en rollemodel for rigtig mange amerikanere. Dragten har altså en kæmpe
funktion og indflydelse på borgerne.
Superhelte er generelt fremstillet som de her overmennesker, der til en hvis grad er fejlfrie og de
kommer igennem alle de udfordringer, som de møder på deres vej. Derfor virker de meget
overlegene, hvilket er en vigtig faktor, fordi folk kan identificere sig med dem i krigens hårde tider.
Her kan der igen nævnes Captain America, men også Superman og Wonder Woman. Lige præcis
disse superhelte er repræsentative, da de var nogen af de første superhelte, der blev kreeret, da
USA blev del af 2. verdenskrig. På det her tidspunkt var nazisterne USA's største fjende, en
udfordring som de her superhelt kunne overvinde og derfor så amerikanerne op til dem.
De amerikanske superhelte har også den funktion, at de fremmer den nationale stolthed og
patriotismen. Amerikanerne er et stolt folkefærd, der går meget op i deres kulturelle værdier, så
som deres ret til frihed og deres arbejdsmoral. Størstedelen kan på en eller anden måde
44
Morrison, Grant. Supergods side 47-48
45
Morrison, Grant. Supergods side 52
Side 13 af 17
identificere sig med superheltene og hvad de står for. For amerikanerne er der en større
tilknytning til superheltene, fordi de kæmper for USA's sag.
Superheltenes funktion som propaganda var dog ikke kun positivt. Det var en stor udnyttelse af
den amerikanske befolkning. Amerikanerne var både i sorg, vrede og frustration, men samtidig var
de også bange, fordi de var midt i en krig. Det var ikke særligt humant at drage fordel af
amerikanernes sindstilstand, ved at få dem til at købe War Bonds og påvirke dem med satiriske
tegneserier til deres egne økonomiske fordele.
Dr. Wertham påstår, at superhelte kan have en negativ effekt på børn. Der var spekulationer om
hvorvidt tegneserier var passende for børn, da der begyndte at cirkulere rygter om homoseksuelt
indhold i både Batman og Wonder Woman. Efter dette prøvede modstanderne af de upassende
tegneserier at ændre deres funktion til noget mere børnevenligt.
Der blev grundet disse spekulationer lavet nogen begrænsninger kaldet ”The Comics Code”, der
blandt andet gik ud på, at offentlige institutioner, så som politiet, aldrig måtte blive præsenteret
på sådan en måde, at det blev nedgjort. Udover det, så var scener med overnaturlige væsner, så
som vampyrer, vareulve og onde ånder forbudt. Det blev også en generel ting i tegneserier, at der
skulle være respekt overfor forældre og børnene skulle opfostres til at opføre sig ordentligt.
Dog viste det sig, at børn ikke så tegneserierne på den måde. Superhelte har nemlig forskellige
funktioner afhængig af om modtageren er børn eller voksne. Når børn læser tegneserier, så ved
de, at det er fiktion. De har let ved at kende forskel på, hvad der er virkeligt, og hvad der er
opdigtet: ”A child can accept all kinds of weird-looking creatures and bizarre occurrences in a story
because the child understands that stories have different rules”
46
. For et barn er det klart, at
overnaturlige ting kan finde sted, fordi det ikke er virkelighed.
For voksne gælder andre omstændigheder. En voksen person vil godt have, at det de ser og læser
stemmer i overensstemmelse med virkeligheden: ”… (they) demand to know how Superman can
possibly fly”
47
. Altså er voksne mere tilbøjelige til at blive påvirket af propagandaen, da de sætter
tegneseriens indhold i perspektiv til den virkelige verden. Det er derfor, at propagandaen fra
analysen virker så godt.
Det de viser i propagandaen er ægte og begivenhederne har fundet sted, hvilket appellerer til de
voksne. Skaberne af propagandaen bruger fiktionen til at forstærke deres budskab, men det gør
det endnu sværere for de voksne at skelne fiktion fra virkelighed. Som det blev bekræftet i
analysen, så får dette de voksne til at støtte militæret finansielt gennem køb af War Bonds.
46
Morrison, Grant. Supergods side 56
47
Morrison, Grant. Supergods side 56
Side 14 af 17
Superheltene har haft en gennemgående funktion i det amerikanske samfund, men deres funktion
stillede hen efter krigen, hvilket resulterede i tegneseriernes første og eneste ”guld alder”
ophørte.
Side 15 af 17
Konklusion
Ved hjælp af de tre taksonomiske niveauer kan der konkluderes, at propaganda gennem
tegneserier og superhelte har haft en gevaldig indflydelse for den amerikanske befolkning.
Pearl Harbor angrebet har haft stor betydning. Ikke mindst mistede USA store dele af deres flåde,
mange menneskeliv og en vigtigt økonomisk position i Sydøstasien, men det førte også til, at den
europæiske krig endte som en verdenskrig, fordi USA erklærede krig mod Japan.
Ud fra analysen af tegneserien, talen, plakaten og newsreel’en kan det yderligere konkluderes, at
propaganda var en vigtig faktor, for at USA kunne vinde krigen og være den supermagt, som de er i
dag. Generelt ses det, at det handler om fra propaganda skabernes side at appellere til
befolkningens følelser. Dette gjorde de blandt andet ved at minde dem om tragedien, der var
Pearl Harbor. Især i tegneserien og plakaten brugte skaberne en meget komisk fremvisning, for at
opmuntre befolkningen, men samtidig var de stærkt præget af patriotisme og en nationalistisk
følelse, som var med til at give befolkningen håb, men det gjorde dem også hævngerrige.
Ved at undersøge hvilke funktioner superhelte og tegneserier har haft for det krigsramte USA, kan
det konkluderes, at det har påvirket flere generationer, både børn og voksne. Dog blev tegneserier
og superhelte opfattet forskelligt afhængigt af om modtageren var et barn elle en voksen. I
diskussionen blev det tydeliggjort, at voksne havde brug for, at tegneserierne var virkelighedsnære
og de blev meget påvirket af, hvad der stod i dem.
Endeligt viste det sig, at det var det arbejdende folk, som var fundamentet for, at der kunne blive
produceret nok våben og artilleri til, at det kunne lykkedes USA, at besejre aksemagterne.
Side 16 af 17
Litteraturliste
Anden Verdenskrig: Pearl Harbor. Bauer, Eddy. 1991. Det Ny Lademann A/S
Kampen om Stillehavet. Beck, Rasmus Thirup, Christensen, Else mfl. 2013. Bonnier
Publications International AS. 1. Udgave
Marvel Encyclopedia Updated and Expanded. Dougall, Alastair. 2014. Dorling Kindersley
Limited
2. Verdenskrigs hvornår skete det: krigen 1939-45 dag til dag. Jensen, Ole Helmer. 1985.
Politikens forlag A/S. 3. udgave
CAPTAIN AMERICA COMICS (1941) #1. Kirby, Jack. Set:
http://marvel.com/comics/issue/7849/captain_america_comics_1941_12.17.
(Billede). (Bilag 1)
Supergods: Our world in the age of the superhero. Morrison, Grant. 2011. Jonathan Cape
Step On ‘Em. Work To Win. Office for Emergency Management, War Production Board. Set:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Step_On_'Em._Work_To_Win_-_NARA_-
_533995.jpg. 14.55. (Billede). (Bilag 2)
Address to Congress Requesting a Declaration of War (December 8, 1941). Roosevelt, D.
Franklin. Set: http://millercenter.org/president/fdroosevelt/speeches/speech-3324.
0.12
Japan and Pearl Harbor. Sparknotes. Set:
http://www.sparknotes.com/history/european/ww2/section6.rhtml. 7.15
Tyskland og Japan angriber. Sheehan, Sean. 2000. Hodder Wayland
December 7
th
Pearl Harbor. Ukendt. Set: http://www.ibiblio.org/hyperwar/Newsreels/
19.02
War Bonds. Ukendt. Set: http://www.investopedia.com/terms/w/warbonds.asp.
13.59
Flag of Japan. Wikipedia. Set: http://en.wikipedia.org/wiki/Flag_of_Japan.
16.15
Saló-republikken. Wikipedia. Set: http://da.wikipedia.org/wiki/Salò-
republikken#mediaviewer/File:War_flag_of_the_Italian_Social_Republic.svg.
16.26
War Production Board. Wikipedia. Set:
http://en.wikipedia.org/wiki/War_Production_Board. 21.55