[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
1
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
2
Abstract
This study is a combination of the subject social studies and the subject media studies. This paper
investigates the creation of identity in the late modern society. Social interactions are now very
different from before the digital medias were of common usage, and people often switch between
different roles in order to function socially. The purpose of this study is to reach a better
understanding of the matter through an explanation of important theory by Anthony Giddens and
Erving Goffman regarding the creation of identity and self-presentation. This study analyses the
documentary “Catfish”, which shows how identity can be falsified. It is concluded that the
documentary belongs to the participating documentary form with a few techniques from the
investigative documentary form. Through a shot-to-shot analysis, this paper examines the different
cinematic techniques and their effect on the documentary. It is concluded that the Internet and the
online technologies are used as key cinematic technique, which also is reflected in the movie’s
complex of themes. This paper discusses how the increased usage of social medias affects our
identity, and which consequences the use of social medias can have. The usage of social medias in
Denmark has increased sharply the last few years and has affected people’s identity via self-
presentation especially on Facebook. It has caused unattainable ideals of the perfect human, and
identity is now mainly about appearance, and the mind and heart have been forgotten.
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
3
Indholdsfortegnelse
1.0 INDLEDNING 4
2.0 IDENTITETSDANNELSE OG SELVISCENESÆTTELSE 5
2.1 ANTHONY GIDDENS 5
2.2 ERVING GOFFMAN 7
3.0 CATFISH 9
3.1 FORMÅLET MED DOKUMENTAREN 9
3.2 DOKUMENTARFORM & DRAMATURGI 10
3.3 FREMSTILLING AF ANGELA 12
3.4 SHOT-TO-SHOT ANALYSE 13
3.5 CATFISH OG SOCIOLOGISKE TEORIER 16
4. DISKUSSION AF DE SOCIALE MEDIER 18
4.1 DANSKERNES FORBRUG AF DE SOCIALE MEDIER 18
4.2 DE SOCIALE MEDIERS PÅVIRKNING & KONSEKVENSER 19
5.0 KONKLUSION 23
LITTERATURLISTE 24
BILAG 26
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
4
1.0 INDLEDNING
Det senmoderne samfund er præget af en voldsom teknologisk udvikling. Det har medført, at vi i
dag har adgang til en række teknologiske medier, som indebærer frembringelsen af nye former for
socialhandling, nye former for sociale forhold og nye måder at forholde sig til andre og til sig selv
på. Når individer anvender sociale medier, indgår de i interaktionsformer, der på visse måder
afviger fra den traditionelle ansigt-til-ansigt interaktion, som kendetegner de fleste møder i
hverdagen. De bliver i stand til at optræde for andre, der ikke er fysisk til stede, eller reagere på
andre, der befinder sig langt borte. Anvendelsen af sociale medier forandrer altså grundlæggende
det sociale livs rumlige og tidsmæssige organisation og skaber nye former for handlen og
interaktion, der ikke længere er knyttet til dette at befinde sig på samme sted. Men hvilken effekt
har denne udvikling af interaktion mellem mennesker haft i forbindelse med identitetsdannelsen i
det senmoderne samfund? Hvilke faktorer er i dag centrale i forbindelse med identitetsdannelsen?
Hvad er konsekvenserne ved, at vi i stigende grad danner vores identitet gennem de sociale medier?
Jeg vil i denne opgave redegøre for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne
samfund med udgangspunkt i sociologiske teorier – herunder Anthony Giddens og Erving Goffman.
Herefter vil jeg på baggrund af en analyse af dokumentaren ”Catfish” undersøge selviscenesættelse
og ønsket om at være en anden samt identificere hvilken dokumentarform, der er tale om. Herefter
vil jeg lave en shot-to-shot analyse af to udvalgte klip fra dokumentaren med fokus på hvilke
centrale filmiske virkemidler, der bliver brugt, og hvilken effekt de har. Med inddragelse af de
sociologiske teorier og dokumentaren, vil jeg til sidst diskutere, hvordan forbruget af sociale medier
påvirker identitetsdannelsen. Jeg vil diskutere, hvilke konsekvenser det øgede forbrug af de sociale
medier kan have med inddragelse af relevant empiri.
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
5
2.0 IDENTITETSDANNELSE OG SELVISCENESÆTTELSE
Vi har i dag friheden til at vælge og danne vores egen identitet, og vi er ikke i særlig høj grad
bundet til traditioner. At leve i det senmoderne samfund er meget anderledes end at leve i det
traditionelle samfund.
1
Tidligere var man meget bundet til traditioner, som var naturlige og
uforanderlige. Ens liv var i store træk forudbestemt, og det var styret af de handlemuligheder, som
lå i den givne rolle. Var man den ældste søn på gården, skulle man overtage denne. Historien om
den enkeltes liv var blevet fortalt, allerede inden livet var levet.
2
I dag er traditioner noget, som kan
diskuteres, og det er op til den enkelte, om de skal følges eller brydes. Vi er blevet frigjort fra
traditioner, hvilket har givet os mange nye muligheder. I det senmoderne samfund reflekterer man
over ens muligheder, og individerne er mere frisatte. Vi vælger selv, hvem vi er, og hvad vi ønsker
for vores fremtid. Historien om os selv er netop ikke fortalt.
3
Man kan sige, at individernes
”historier” i det traditionelle samfund kunne betegnes som værende cirkulærer og præget af
gentagelser, hvorimod vores ”historier” i det senmoderne samfund er mere lineære og
fremadrettede.
De mange nye muligheder og valg har dog medført et øget behov for anerkendelse og accept i
tilværelsen. Vi har rettet interessen imod os selv, hvilket har betydet selvoptagethed og
selviscenesættelse.
4
Vi iscenesætter os selv gennem de sociale medier, og selviscenesættelse er
blevet et centralt begreb i det senmoderne samfund. Hvis man kigger på Abraham Maslows
behovspyramide
5
, kan man sige, at den i dag er blevet vendt på hovedet. Eftersom de fysiske og
tryghedsskabende behov er opfyldt for de fleste, stræber vi nu mere og mere efter at få opfyldt de
sociale behov. Vi stræber nu efter toppen af pyramiden, som indeholder selvrealisering,
anderkendelse og sociale behov.
2.1 ANTHONY GIDDENS
Anthony Giddens er en engelsk sociolog født i 1938 og en af de største teoretikere i det senmoderne
samfund. Jeg har valgt at fokusere på hans teorier omhandlende centrale vilkår for individets
identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Han mener det senmoderne samfund er kendetegnet
ved tre afgørende faktorer: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget
1
Thorndal, ”Sociologi ABC”, 2008, s. 24
2
Samme, s. 25
3
Samme, s. 25
4
Hanson, ”Selviscenesættelse – hvorfor? hvordan?”, 2003, s. 24
5
http://altomledelse.dk/maslows-behovspyramide-2/#selvrealiseringsbehov
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
6
refleksivitet.
6
Disse forhold er, hvad der gør det senmoderne samfund til et dynamisk samfund, hvor
der hele tiden sker ændringer.
Adskillelse af tid og rum: I takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling, er der samtidig
sket en udvikling af den sociale interaktion. Vi kan via internettet og de sociale medier
kommunikere med hinanden uafhængigt af tid og rum og kan dermed forbinde det lokale og det
globale. Vi kan befinde os i samme rum (internet) men ikke på samme sted.
7
Udlejring af sociale relationer: Vores sociale relationer er ikke længere bundet til kun at tilhøre
vores lokalsamfund, men løsrives gennem nogle udlejringsmekanismer. Giddens skelner mellem to
typer; symbolske tegn og ekspertsystemer.
8
De symbolske tegn er udvekslingsmedier, som passerer
rundt mellem individer og institutioner. Det kan eksempelvis være penge. Ekspertsystemer er en
tillid til folk ”uden ansigt”. Eksempelvis, når man benytter sig af offentligt transport. Man har tillid
til, at busser og tog fungerer, vejene er i ordentlig stand osv. Det er altså systemer, den enkelte ikke
forstår sig på, men alligevel har tiltro til, da der er eksperter, som har styr på disse. Et andet
eksempel kan være internettet og de sociale medier, hvor ekspertsystemerne skaber en tillid mellem
afsender og modtager. Ekspertsystemerne hænger godt sammen med adskillelsen af tid og rum, da
det i høj grad er ekspertsystemerne, der muliggør adskillelsen.
Øget refleksivitet: Giddens definerer refleksivitet som ”den regelmæssige brug af viden, som
institutioner og individer konstant foretager om betingelserne for samfundets organisation og
forandring.”
9
Der er sket en aftraditionalisering, hvilket betyder, at traditionerne ikke længere er
obligatoriske. Dette har tvunget os til at reflektere over, hvad vi vil med vores liv. Der er altså
blevet skabt et refleksivt individ, som konstant undersøger og reflekterer over handlemåder og
ændrer dem på baggrund af ny viden. Dermed konstruerer vi hele tiden vores egen identitet. Både
adskillelsen af tid og rum og udlejringen af sociale relationer bidrager til den øgede refleksivitet, da
de begge skaber helt nye muligheder for individet. Den stigende udlejring af sociale relationer samt
refleksivitet medfører, at mange har svært ved at skabe en fast og varig identitet. Giddens definerer
det, som ”den ontologoske usikkerhed”
10
. Usikkerheden er voksende netop pga. de mange nye
valgmuligheder, som det senmoderne samfund skaber. Giddens påpeger, at hele ens tilværelse er et
6
Kaspersen, ”Anthony Giddens”, 2001, s. 121
7
Brejnrod, ”Sociologi”, 2008, s. 80
8
Kaspersen, ”Anthony Giddens”, 2001, s. 123
9
Kaspersen, ”Anthony Giddens”, 2001, s. 125
10
Brejnrod, ”Sociologi”, 2008, s. 80
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
7
spørgsmål om valg. Identitetsdannelsen er altså blevet et usikkert og refleksivt projekt. Det gælder
om at træffe de rigtige valg, og vi er selv ansvarlige for vores fremtid.
2.2 ERVING GOFFMAN
Erving Goffman var en canadisk sociolog født i 1922. Han var udpræget mikrosociolog, og hans
mission var at grundlægge et nyt område for sociologisk undersøgelse, som han kaldte
”samhandlingsordenen”, hvor ”selvet” var i centrum.
11
Det som interesserede Goffman var,
hvordan individets identitet opretholdes og fungerer i samhandling
12
i det senmoderne samfund.
Hans fokus var lagt på hverdagssituationer, og hvad der er på spil, når vi mødes med andre. De
fleste har den opfattelse, at vi er én person. Vi oplever forskellige ting, bliver ældre og mere erfarne,
men vi er stort set den samme. Goffman mener ikke vores identitet er statisk, den er dynamisk og et
resultat af kommunikation og samspil med andre.
13
Virkeligheden og den sociale interaktion kan ifølge Goffman bedste sammenlignes med et skuespil,
hvor verdenen er én stor scene. Hverdagslivet bliver en skueplads for de forestillinger, vi alle er en
del af. En skuespiller er nødt til at optræde og iscenesætte et bestemt billede af sig selv over for sit
publikum. Man påtager sig altså en bestemt rolle, når man er på scenen med det formål at afgive et
bestemt indtryk til publikummet. Scenen for social interaktion indbefatter også kulisser og
rekvisitter, som f.eks. tøjvalg, arbejde, statussymboler, boligindretning, sproglig udtryksmåde osv.
Det skaber rammen for den del af individets identitet, som er synlig for andre. Målet for
skuespilleren og individet er, at det, som præsenteres, er virkeligt. Er man på scenen, skulle det
gerne virke som om, at der ingen scene er. Goffman mener, at forståelsen af virkeligheden er
baseret på en forforståelse og nogle forventninger til, hvordan det bør være. Vi har nogle
forventninger til, hvordan der bør handles i forskellige sociale roller, f.eks. hvordan læreren, lægen
eller pædagogen agerer i deres sociale roller. Hans pointe er, at vi i forbindelse med de sociale roller
konstant prøver at leve op til forventningerne til, hvordan det bør være.
I sociale interaktioner er man nød til at spille de roller, som der forventes af en, og samtidig styre
det indtryk man vi give andre. Derfor vil der i interaktioner både være en optrædende og et
publikum. Begge parter vil være både optrædende og publikum på samme tid, da det forventes af
publikum, at der gives et indtryk tilbage til den optrædende. Til sin analyse af optræden indfører
11
Jacobsen & Kristiansen, ”Erving Goffman – social samhandling og mikrosociologi”, 2004, s. 7
12
Ansigt-til-ansigt interaktion
13
Thorndal, ”Sociologi ABC”, 2008, s. 52-53
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
8
Goffman begreberne frontstage og backstage.
14
Frontstage er stedet, hvor der optrædes, og man er
genstand for andre menneskers opmærksomhed. Det er altså i sociale interaktioner, hvor der er krav
om at leve op til sin sociale rolle, at individet bruger selviscenesættelse og indtryksstyring. Desuden
forsøger individet ofte at idealisere sin sociale rolle, igennem en idealisering af den optrædendes
status, motiver eller præsentationer og kompetencer.
15
Backstage er, hvor de optrædende kan slappe
af og ikke behøver at optræde og give et bestemt indtryk. Det er med andre ord stedet, hvor vi kan
lade ’maskerne’ falde. Backstage er ikke nødvendigvis et fysisk sted, man kan godt være backstage
et sted, hvor man normalt er frontstage og omvendt. Individet vil derfor sørge for, at der er
kontrolleret adgang til backstage, så publikum ikke får adgang. Hvis publikum får adgang, vil det
medføre, at det indtryk, man forsøger at give, vil blive ændret. Derfor pointerer Goffman også
overgangen mellem frontstage og backstage, som en potentiel risikofyldt oplevelse.
16
Joshua Meyrowitz er en amerikansk medieforsker, og han har arbejdet videre med Goffmans teori
og hans billede på social interaktion som værende et skuespil. Grundet den teknologiske udvikling
og udviklingen af de sociale medier, mener Meyrowitz, at der ikke længere kun findes frontstage og
backstage. Han har derfor skabt et tredje rum og indført begrebet middle-region, hvor individets
adfærd blandes mellem det offentlige og det private.
17
En øget fokusering på det personlige har
gjort, at man ikke længere kan holde den backstage, som Goffman beskriver. Meyrowitz ændrer
derfor Goffmans begreber til deep backstage og forefront. Der er opstået en interesse for det private
og personlige, hvilket har medført, at en del af det private og backstage er blevet offentligt. Hertil
tilkobles deep backstage, som er den del af det private, som stadig ikke bliver ført frem i lyset, altså
det helt private. Samtidig bruges forefront, som en rolle der er mere upersonlig og formel, end de
roller man spiller i middle-region.
18
14
Jacobsen & Kristiansen, ”Erving Goffman”, 2002, s. 97-101
15
Thorndal, ”Sociologi ABC”, 2008, s. 55
16
Jacobsen & Kristiansen, ”Erving Goffman”, 2002, s. 104
17
Gregersen, ”Medier NU – massemedier og meningsdannelse”, 2011, s. 92
18
http://0.61/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/1695A975FE7EB582C125672D005D45CC?Op
enDocument
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
9
3.0 CATFISH
Dokumentaren Catfish
19
fra 2010 fortæller historien om den 24-årige Yaniv Schulman (kaldet Nev)
og det forhold, han opbygger gennem de sociale medier til en række personer, som han aldrig har
mødt før. Yaniv bor i New York og er fotograf, og i 2007 modtager han et maleri af et af hans
billeder, som har været i avisen. Kunstneren er den blot 8-årige pige Abby fra Michigan. De starter
en mailudveksling og Yaniv får øjnene op for Abby’s store talent. Efterhånden får Yaniv gennem
Facebook kontakt med moderen, Angela, halvsøsteren Megan og en række andre personer i denne
familie, som senere viser sig at være konstrueret på Facebook.
Yaniv begynder at opbygge et virtuelt forhold til Megan og deres samtaler på nettet, via SMS og
telefon, bliver mere og mere intime, og det udvikler sig til lidt mere end blot et venskab.
Dokumentaren tager en overraskende og uventet drejning, da Yaniv finder ud af, at der ikke findes
nogen Megan. Af de i alt 15 personer han har mødt over Facebook, er det kun Abby, moderen
Angela og faderen Vince, som er virkelige personer. Angela har stået bag det hele og har oprettet og
styret falske personer på Facebook. Yaniv opsøger familien i Michigan, og da han i slutningen
konfronterer hende, tilstår hun det hele. Jeg vil i denne analyse fokusere på Angela, da hun
illustrerer identitetsdannelsesproblematikker i det senmoderne samfund. Samtidig vil jeg analysere
dokumentarformen og dramaturgien, og diskutere om dokumentaren er fakta eller fiktion. Jeg vil
analysere to udvalgte klip med henblik på at identificere, hvilke virkemidler der bruges til at
fremstille selviscenesættelse og de problemstillinger, der kan opstå i det senmoderne samfund.
3.1 FORMÅLET MED DOKUMENTAREN
Catfish efterlader seeren overrasket og chokeret over, hvor nemt man kan lege med identiteten på
Facebook. Dokumentaren er instrueret af Ariel Schulman (Yanivs bror) og Henry Joost, og formålet
med dokumentaren var først blot at filme Yanivs forhold til Abby og hendes store talent for at male.
Men filmen tog en uventet drejning og endte med at vise ”resultatet” af de sociale mediers enorme
indflydelse på identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Den er tankevækkende og fungerer
også som en øjenåbner for senmodernitetens netværksindivider. I et interview til CNN, møder vi
Yaniv, som udtaler: "For many people the life that they lead on the Internet, which can be exciting,
interesting, and can be filled with hopes and dreams that are perhaps outside of the actual range of
their situation, is a big distraction and keeps them from living their real lives".
20
Yaniv mener, at
19
”Catfish”, 2010
20
http://www.cnn.com/2013/01/16/sport/manti-teo-controversy-catfish/index.html?iref=allsearch
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
10
hensigten er at informere og oplyse de mange brugere af de sociale medier om, at de skal huske at
leve deres virkelige liv. Det liv, man lever på nettet, giver falske forhåbninger om et andet og måske
bedre liv, som gør, at man glemmer at leve det virkelige liv. Man skal derudover også være
opmærksom og forsigtig med brugen af de sociale medier og altid tænker over, hvilke dele af
privatlivet man udgiver til det offentlige. Ordet ”catfish” betyder ifølge urban dictionary: ”someone
who pretends to be someone they're not using Facebook or other social media to create false
identities, particularly to pursue deceptive online romances.”
21
Altså et individ, som udgiver sig for
at være en anden over de sociale medie. Catfish må derfor henvise til Angela i filmen, og det er en
god metafor for, hvad der sker i filmen.
3.2 DOKUMENTARFORM & DRAMATURGI
Dokumentaren er Yaniv, hans bror og Henry Joosts eget projekt, og de er selv instruktørerne af
filmen. Dokumentaren kan derfor identificeres, som den deltagende dokumentarform.
22
Vi ser
instruktørerne optræde som stemmer bag kameraet men også foran kameraet. De deltager altså
aktivt i handlingen og iscenesætter den virkelighed, man ser. De bruger dokumentaren til at tage
seeren med ind i en lukket verden og får dermed fokus på en bestemt begivenhed. Der gøres også
brug af ”dumme Peter” og konfrontations interviews, som giver spænding og overraskelser.
23
Man
ser og oplever Yaniv konfrontere Angela med hendes falske profiler på Facebook, og han forsøger
at finde frem til afklaring og svar på hans spørgsmål. Dette sker spontant og uden en reel aftale om
et møde, hvilke skaber spænding, og får det til at virke mere virkelighedsnært. Der anvendes også
skjult kamera, og der tales ofte direkte til kameraet, hvor Yaniv reflekterer over, hvad han oplever.
Det giver en øget identifikationsmulighed, og seeren får en følelse af selv at være med i afsløringen.
Denne dokumentarform bygger gerne spændingen langsomt op, mens konflikten optrappes og mere
og mere afsløres for seeren, hvilket også passer på Catfish. Der ses dog nogle elementer fra den
dybdegående dokumentarform, som også er den journalistiske form og er beslægtet med den
deltagende. Instruktørerne ses nemlig som detektiver, der har til formål at afsløre en gemt
virkelighed. Der gøres også brug af virkemidler, som underlægningsmusik og montageklip, som
tilhører den dybdeborende dokumentarform. Denne dokumentartype medvirker til at fremme
forståelsen for, hvordan identitetsdannelse kan foregå i det senmoderne samfund.
21
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=catfish
22
Andersen, ”Dokumentaren i Undervisningen”, 2009, s. 61-62
23
Larsen, ”De levende billeders dramaturgi”, 2003, s. 204
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
11
Dramaturgisk passer dokumentaren på berettermodellen,
24
da den har et klart point of no return og
klimaks. Catfish starter med en præsentation af Yaniv og familien, og derefter følger man
udviklingen af forholdet til familien, og især forholdet til Megan. Point of no return sker ved, at
filmholdet beslutter sig for at rejse til Michigan og besøge familien, og der er nu ingen vej tilbage.
Konfliktoptrapningen sker ved, at Yaniv, på vejen til Michigan, oplever flere og flere ting ved
forholdet til familien, som ikke stemmer overens og skaber tvivl. F.eks. Abbys galleri, som viste sig
at være tomt og Megans sange, som ligger på youtube sunget af en anden. Til sidst ses klimakset, da
Yaniv besøger Angela og konfronterer hende med situationen om hendes forfalskninger og løgne.
Dokumentarfilm følger oftest den dramaturgiske bølgemodel,
25
da de skal formidle en del af
virkeligheden og har brug for at skabe troværdighed. Bølgemodellen indeholder ikke kun et klart
klimaks men flere bølger igennem fortællingen. Forløbet vil ofte bestå af en række oplysninger eller
aspekter ved en bestemt sag. En voldsom konfliktoptrapning og et dramatisk klimaks vil i de fleste
tilfælde få en dokumentar til at virke utroværdig og opdigtet. Derfor bruges berettermodellen
normalt i fiktion, hvilket kan lede til diskussion om, hvorvidt Catfish er fakta eller fiktion. Kunne
alt det, som udspillede sig i filmen, virkelig passe? Kunne det virkelig være rigtigt, at den unge
Yaniv var så naiv? Var Catfish blot en iscenesættelse og ren fiktion? Det kan diskuteres, hvorvidt
Catfish hører under genren Mockumentary.
26
Mockumentary er fiktion, som er kamufleret som
fakta. Det kaldes også en fupdokumentar. Disse film efterligner eller ’gør nar af’ dokumentarens
filmiske æstetik og benytter håndholdt kamera, hjemmevideostil og lave opløsninger for at gøre
filmen troværdig og virkelighedsnær. Meget peger på at dokumentaren kan være fiktion; det
dramatiske handlings twist, filmens dramaturgiske form og det faktum, at alle de centrale scener er
filmet. Enten er det ekstremt heldigt eller meget mærkeligt. Formålet og starten på dokumentaren
virker også en smule underlig. Der synes ikke at være nogen reel grund til, hvorfor Ariel og Henry
ville begynde at filme Yaniv døgnet rundt. Dokumentarinstruktøren Morgan Spurlock der har stået
bag dokumentarene ”Super size me”, ”The greates movie ever sold” og mange andre. Da han
havde set Catfish ved en premiere, kom han over til instruktørerne og fortalte dem at: ”det var den
bedste falske dokumentarfilm, han nogensinde havde set”.
27
Instruktørerne bliver dog ved med at
benægte, at dokumentaren skulle være fiktion, og Henry siger i et interview: ”Jeg kan modbevise
24
Olsen, ”Levende billeder – grundbog i mediefag”, 2010, s. 45
25
Samme, s. 47
26
Samme, s. 87
27
http://politiken.dk/kultur/medier/ECE1612123/kontroversiel-film-om-fup-kaerlighed-paa-facebook-fik-
dansk-premiere/
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
12
alt, hvis du tror, at dette er en løgn. Filmen har været vist siden Sundance. Tror du ikke, at der var
nogen, der nu ville have fundet et bevis, hvis den var falsk?”
28
3.3 FREMSTILLING AF ANGELA
40-årige Angela Wesselman er en hjemmegående husmor, som tilbringer størstedelen af hendes tid
på at tage sig af hendes to handicappede stedsønner. Hun bor i Michigan med hendes mand Vince,
hendes datter Abby og hendes to stedsønner. Angela har meget lavt selvværd og ingen selvtillid,
hun har intet job og føler sig fortabt, ensom og uden noget mål for livet. Da hun var ung, havde hun
en drøm om at blive professionel danser eller kendt kunstner og få udgivet hendes malerier på et
galleri. Hun siger: ”I guess I threw it away, really, I threw it away to have a good time”.
29
Hun
ærgrer sig over, at hun ikke fulgte sin drømme og greb chancen, da den var der. Hun lever altså ikke
det liv, som hun havde ønsket sig. Bla. derfor opretter hun falske profiler på Facebook, hvor hun
udlever hendes drømme. Hun lader som om, at hendes 8-årige datter Abby, har malet hendes
malerier, og får derigennem anerkendelse og ros for hendes evner. Hun skaber en halvstoresøster til
Abby, Megan, og udgiver sig for at være hende. Megan er smuk og talentfuld og repræsenterer det
liv, Angela altid har ønsket sig. Hun fortæller selv, at de opdigtede personers personligheder, var
dele af hende selv. Den person, hun engang var, eller ønskede at blive, men aldrig kunne blive. Hun
bruger altså Facebook og de sociale medier til at realisere de drømme og ambitioner, hun aldrig fik
udlevet som ung. Hun siger efterfølgende i et interview med ABC-news; “I didn’t have anything
else in my life, it was just the only thing I had going for me. The more time I spent with Yaniv
online, the less I was focused on real life relationships.”
30
For hende var det at kunne udgive sig for
at være Megan eller Abby en pause fra den virkelig verden og hendes eget liv. Det var et frirum,
hvor hun kunne være, hvem hun ville. Hun er et godt eksempel på, hvad de sociale medier i det
senmoderne samfund kan gøre ved et individs identitet. Dokumentaren skildrer, hvor nemt det er at
udgive sig for at være en anden på de sociale medier.
Filmen fremstiller Angela, som en skrøbelig midaldrende kvinde, som ikke har fået sig det liv, hun
havde drømt om. Da det går op for Yaniv, at Angela har løjet og har udgivet sig for at være en
anden, afslører han hende, men ikke på en hård måde. Yaniv konfronterer hende langsomt med
hendes løgne, og lader hende selv fortælle og forklare, hvorfor hun har gjort, som hun har. De
28
Samme
29
Citat ”Catfish”, 2010, 01:16:54
30
http://abcnews.go.com/2020/catfish-woman-angela-wesselman-twisted-cyber-romance-
abc/story?id=
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
13
fremstiller hende ikke som et dårligt menneske, men viser en sørgelig virkelighed. Der vises klip,
hvor Angela sidder og græder, hvilket skaber sympati hos seeren. Man får som seer til sidst lidt
ondt af hende, da det går op for seeren, hvilket liv hun lever, og hvilke udfordringer hun kæmper
med i hverdagen.
3.4 SHOT-TO-SHOT ANALYSE
Jeg har udvalgt to klip, som jeg mener giver bedst mulighed for at analysere centrale filmiske
virkemidler med henblik på, hvordan de bruges, og hvilken effekt de har. Det første klip er anslaget
af filmen (00:01:36 - 00:05:05), hvor vi bliver præsenteret for filmens centrale hovedpersoner og
formålet. Det andet klip er midt inde i filmen (00:44:25 - 00:46:13), hvor Yaniv, Ariel og Henry
opsøger Angela og hendes familie, og dokumentarformen tydeliggøres.
Dokumentaren starter dramatisk og lige på og hårdt. Man bliver præsenteret for hovedpersonen
Yaniv, hvor han sidder og snakker om dokumentarfilmen og spiser pizza. Det er håndholdt kamera,
kamerabevægelserne er meget rystet, og der zoomes ind og ud mellem halv-nær og nær beskæring
af Yaniv. Klippet er amatørpræget og giver en stemning af en hjemmevideo, hvilket gør det
realistisk og troværdigt. Der er synkron og reallyd, da Yaniv taler direkte til kameraet, og man kan
høre baggrundsstøj af stole, der bliver flyttet. Yaniv snakker til instruktørerne om dokumentarens
formål, og om hvorvidt han skal være hovedpersonen. Der kommer en lydbro af munter
underlægningsmusik, og der indskydes en forklarende mellemtekst, som fortæller os, at
hovedpersonen hedder Yaniv og er fotograf. Herefter ses et montageklip af tre indstillinger af
Yanivs fotografi, som er blevet bragt i avisen. Først en nærindstilling af en kvinde, derefter en ultra-
nær indstilling af Yanivs navn under fotografiet, og til sidst ser man hele fotografiet i en halv-nær
indstilling. Herefter indskydes igen en forklarende tekst, som fortæller, at nogen har malet et maleri
af hans fotografi og sendt det til ham. Der kommer igen et montage klip med de samme tre
indstillinger, dog af maleriet. Det gør det nemt at se, at maleriet er næsten identisk med fotografiet
og er underskrevet ”Abby”. Der starter et klip af en hjemmevideo af pigen Abby, som er optaget af
en computerskærm. Herefter filmes en Youtube video af Abby, hvor hun maler, som igen er optaget
fra en computerskærm. Man ser et skærmbillede af Facebook, hvor der bladres og klikkes på fotos
af Abby. Man bliver altså præsenteret for den 8-årige Abby gennem Facebook billeder og Youtube
videoer. Herefter ses mail beskeder mellem Yaniv og Abby, hvor man bliver præsenteret for deres
online kontakt. Underlægningsmusikken spiller stadig, men bliver understøttet af lydeffekter af klik
fra en mus og et tastatur, hvilket gør det autentisk og levende.
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
14
Der klippes til total beskæring af dansere, hvor man ser Yaniv i en halv-nær beskæring sidde og
fotografere danserne. Herefter ses et skærmbillede af et fotografi, som Yaniv har taget af danserne,
og lyden af klik på en mus gentages. Man ser fotografiet blive vedhæftet og sendt til Abby,
hvorefter man ser Abby’s maleri af fotografiet. Det hele er filmet, som om man kigger på en
computerskærm. Lydeffekterne af musen og tastaturet gør, at seeren føler, at man selv sidder og er
med i samtalen og kigger på computerskærmen. Der kommer et montageklip af Yanivs fotografier
og Abbys efterlignende malerier. Herefter ses flere samtaler mellem Yaniv og Abby, hvor man
f.eks. ser Abby skrive ”I love to draw”.
31
Man får et indblik i deres online forhold, og man bliver
overrasket og overvældet af Abbys fantastiske evner. Underlægningsmusikken stopper, og der
kommer en lydbro med Yanivs stemme, og man ser et ultra-nær skærmbillede af en mail fra Abby.
Der klippes til Yaniv, som læser op fra mailen på computerskærmen, som står i forgrunden af
billedet, og lyden er synkron. Det er håndholdt kamera, og der klippes mellem Yaniv, som snakker
til kameraet og til computerskærmen, hvor man følger med i mailen og ser et billede af Abby med
hendes nye kæledyr. Det skaber nærhed, og vi får en følelse af, at vi står og kigger ham over
skulderen og kan følge med i mailen.
Baggrundsmusikken starter igen, og vi ser et klip af jordkloden i programmet Google Maps, igen
som en computerskærm. Der zoomes ind på satellitbilledet, og man ser den gule tegnestift, som er
sat ved Abbys hus i Michigan. Der zoomes helt ind indtil, man kan se Abbys hus, hvorefter der
klippes til Google Maps Streetview billeder af huset og Abby. Med klik på musen (lydeffekt)
zoomes der ud igen, og jordkloden drejes en smule, og man får øje på en anden gul tegnestift med
Yanivs kontor. På samme måde zoomes der helt ind på bygningen, og der vises igen et Google
Maps Streetview af stedet. Klippene viser den store geografiske afstand, der er imellem Yaniv og
Abby, og de to forskellige verdner de lever i, men at de alligevel kan kommunikere. Der indskydes
en mellem tekst, som fortæller, at Yaniv deler kontor med to filmskabere. Herefter bliver vi
præsenteret for instruktørerne af dokumentarfilmen, Ariel og Henry. De bliver vist igennem
Facebook billeder, og deres navne bliver vist ved, at musen kører hen over deres ansigter på billedet
ligesom på Facebook. Generelt bruges nettet og især Facebook ofte, som virkemidler i filmen. Det
bruges til at illustrere den virkelighed, vi lever i i dag, da meget af vores kommunikation foregår via
de sociale medier. Seeren kan identificere sig og relatere sig til denne brug af de sociale medier, og
31
Citat ”Catfish”, 2010, 03:46
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
15
da hvert 7. menneske på jorden i dag har en Facebook profil,
32
må oplevelsen være forholdsvis
gennemgående iblandt seerne.
I næste klip (00:44:25 - 00:46:13), ser vi Yaniv sidde i hans bil. Der er en form for dyster, mystisk
detektivagtig underlægningsmusik samtidig med synkron og reallyd. Yaniv og filmholdet er på vej
til Abbys hus for at overraske familien, og de nærmer sig huset. Der klippes til Yaniv i en halvnær,
som kører bilen, og der er baggrundsstøj fra vejen og bilens motor. Han filmes i frøperspektiv, der
zoomes ind og ud på ham, samtidig med at kameraet går ud af fokus. Der klippes vha. af
kontinuitetsklipning. Lyset er normalt dagslys, og kamerabevægelserne er rystede og håndholdte,
hvilket gør det virkelighedsnært. De finder huset og holder bilen ind til siden. Hele situationen er
meget spion/detektiv agtigt, da Yaniv skal ind og overraske familien, hvilket skaber spænding og
mystik. Der klippes til en indstilling, hvor kameraet ligger på bagsædet i frøperspektiv og filmer ud
af vinduet. Det giver en effekt af skjult kamera, hvor man samtidig hører bildøren smække i reallyd.
Yaniv og Ariel gør sig klar til at gå ind og banke på døren. De to instruktører bliver filmet sammen
med deres kameraer, og man ser de fumler rundt med deres mikrofoner og udstyr. Det viser, at de er
en del af handlingen og underbygger dokumentarformen, som den deltagende dokumentar. Der er
disharmoni med kælkede linjer og underlige skjulte vinkler, hvilket skaber action og viser en
hektisk og stresset situation. Man ser et klip, hvor kameraet ligger på sædet og filmen op i loftet af
bilen, hvilket gør det realistisk og autentisk, da det er en hektisk situation, hvor de ikke har tid til at
optage og filme flotte og perfekte indstillinger. Der ses indstillinger, hvor der kommer forstyrrende
elementer ind foran kameraet, f.eks. en ledning
33
, som er også er med til at skabe en amatøragtig
effekt, som gør det ægte og nært.
Henry filmer Yaniv og Ariel gå hen til huset fra bilen. De har placeret mikrofoner under deres
skjorter, hvilket gør, at vi er i stand til at høre, hvad de siger på lang afstand. Der er altså stadig
synkron og reallyd, og man kan høre mikrofoner skratter mod tøjet. Der skiftes til et skjult kamera,
som er gemt på Ariel, som skaber spænding. Det gør også, at vi kommer helt tæt på og føler, at vi er
med i handlingen og selve afsløringen. Baggrundsmusikken stopper, da Yaniv banker på døren, og
man kan høre reallyd af fuglekvidre og græshopper. Der klippes mellem kameraet i bilen og det
skjulte kamera, det gør, at vi både kan se det tæt på og udefra, så vi kan følge med og danne os et
32
http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE1772465/facebook-runder-en-milliard-brugere/
33
Citat ”Catfish”, 2010, 00:45:15
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
16
overblik over situationen. Da ingen åbner døren, beslutter Yaniv og Ariel at gå om på den anden
side af huset, hvor de kan se, at nogen er hjemme. Det hele er meget mystisk, detektivagtigt og
action præget, hvilket også bliver understreget af den mystiske og dystre underlægningsmusik.
De centrale filmiske virkemidler i disse udvalgte klip ses også igennem hele filmen. Håndholdt,
skjult og amatøragtige kamerabevægelser præger det meste af filmen. Det skaber nærhed, og gør
det virkelighedsnært. Instruktørerne er også en del af handlingen og optræder både som stemmer
bag kameraet og ansigter foran kameraet. Dette bruges til at understrege den deltagende
dokumentarform og fastsætter dokumentaren, som fakta og ikke fiktion. Derudover bruges også
kælkede og underlige kameravinkler for at skabe mystik og fange seerens opmærksomhed. Der
bruges underlægningsmusik for at understrege handlingen og skabe stemning, dog overdøver den
ikke synkron og reallyden, som er igennem hele filmen. Derudover bruges mange indskudte
forklarende mellemtekster, som bruges til at forklare og fortælle, og, som fungerer som en
erstatning for en voice over. Montageklip er også et centralt virkemiddel, samt mange halv-nære og
nære beskæringer. Filmens tematik som er online kommunikation og netværksindivider, kommer
også til udtryk gennem virkemidlerne. Facebook, internettet og generelt digital teknologi bruges
som virkemidler, hvor igennem virkeligheden vises. Det er med til at understrege det høje forbrug
af sociale medier, der findes i dag, og som i høj grad indgår i vores identitetsdannelse.
3.5 CATFISH OG SOCIOLOGISKE TEORIER
Giddens og Goffmans teorier viser sig tydeligt i Catfish, hvor vi bliver præsenteret for
selviscenesættelse og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Giddens teori om adskillelse af
tid og rum optræder ved, at de gamle afstande er brudt ned, idet Yaniv bor i New York og Angela
bor over 1.000 km væk i Michigan. De er uafhængige af tid og sted. Kontakten starter ved, at
Angela ser Yanivs fotografi, som er blevet bragt i en avis i New York, som hun formentlig har set
på nettet efterfølgende. Herefter maler hun et maleri af fotografiet og sender det til ham. De
opbygger hurtigt sociale relationer gennem Facebook, og de har kontakt uafhængigt af tid og rum.
Det er i dag ikke nødvendigt for en person at have mødt personer ansigt-til-ansigt for at lære
vedkommende at kende, da de sociale relationer nemt kan opbygges gennem de sociale medier pga.
af udlejring af de sociale relationer. Folk stoler på at personen i den anden ende, er hvem han/hun
udgiver sig for. Ulempen er dog, at man aldrig kan være sikker på, at disse personer er, hvem de
udgiver sig for at være. Altså tilliden til ekspertsystemerne.
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
17
Udover adskillelsen af tid og rum ses også Giddens teori om det refleksive individ og
aftradionalisering. Angela har, som alle andre mennesker, en række overleverede normer og værdier
om livet og forestillinger om, hvordan det bør være. Hun bryder ud af disse og skaber i stedet sit
eget drømmeliv og ønske identitet gennem Facebook. Hun reflekterer over hendes liv og
muligheder, og hun ser en chance for at skabe sig en andet liv og en drømmeidentitet gennem
Facebook. Hun bruger altså den nye teknologi til at realisere de drømme, hun aldrig selv har kunne
udleve. Som Giddens pointere har vi i det senmoderne samfund friheden til at foretage valg, og vi er
uafhængige af gamle traditioner. Catfish viser her konsekvenserne for denne frisættelse. Angela
sætter sig selv først, og glemmer de mennesker, det har konsekvenser for.
Erving Goffmans teori om virkeligheden som et teater, hvor vi alle er skuespillere, viser sig også i
Catfish. Angela spiller mange forskellige roller og er et fremragende eksempel på Goffmans pointer
om, at identiteter er dynamiske og har flere forskellige sider. Alt efter om Angela er sammen med
sin familie, sidder på Facebook og skriver med Yaniv, eller er sammen med Yaniv i virkeligheden,
spiller hun forskellige roller. Hun formår at spille efter forventningerne fra de involverede individer
og har succes med det. Angela spiller et stort rollespil, da hun med sine 15 falske Facebook profiler,
formår at danne et offentligt online fællesskab og optræde, som 15 forskellige personligheder. Hun
nyder at lade fantasien få frit spil og have muligheden for at komme væk fra den virkelige verden.
Hun føler sig sikker og rolig, da hun ikke er i direkte ansigt-til-ansigt interaktion med Yaniv, og hun
derfor ikke i samme grad kan ’tabe ansigt’ og blive til grin.
Frontstage, backstage og middle-region (Meyrowitz) er altså anvendt. Angela skifter konstant
mellem forskellige roller, hvilket er meget risikofyldt, da hun nemt kan blive opdaget i den ’forkerte
rolle’. Angela er i frontstage, når hun er på Facebook og udgiver sig for at være en anden. Hun
spiller en bestemt rolle, hvor hun ønsker at give et bestemt indtryk til Yaniv. Middle-region kan
siges at være, når Angela chatter eller snakker i telefon med Yaniv. Hun spiller dog stadig en rolle,
men giver samtidig mere adgang til hendes privatliv. Backstage er, når hun er hjemme og sammen
med hendes familie, hvor hun kan være sig selv. Dog ved hendes mand Vince ikke noget om, hvad
hun laver på Facebook, og hvem hun udgiver sig for at være.
34
Derfor kan man sige, at hun også er i
middle-region, når hun er hjemme, da hun ikke offentliggør alt for hendes mand og børn. Deep
backstage er altså, når hun sidder derhjemme og overvejer, hvordan hun skal håndtere forskellige
situationer med hendes familie og hendes Facebook liv. Da Yaniv og filmholdet kommer og
34
Citat ”Catfish”, 2010, 1:14:16
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
18
besøger hende, kommer hun straks i frontstage eller fore front, og hun spiller skuespil og lader som
om alt er normalt. Da Yaniv langsomt konfronterer hende med sandheden, giver hun ham langsomt
mere og mere adgang til hendes backstage og stopper skuespillet. Man kan dog ikke afgjort sige, at
Angela er i et bestemt stage i de forskellige situationer, men der er mange faktorer som peger i
retning af det.
4. DISKUSSION AF DE SOCIALE MEDIER
Mulighederne for at stille sig selv frem til offentlig beskuelse på internettet er omfattende og
overraskende. Alt fra personlige hjemmesider, blogs til profiler på sociale netværkstjenester mm.
Det er alle steder, hvor et individ kan offentliggøre sine meninger, tanker, interesser, billeder og
følelser. Især udviklingen af de sociale medier på internettet er gået ekstremt stærkt, og de er blevet
en del af vores samfund og hverdag. Danmark har oplevet en hastig udvikling, hvad der angår
brugen af internet. Det er et af de lande i Europa, hvor flest borgere har adgang til internettet.
35
Det
har medført store forandringer i vores sociale liv og kultur, og de sociale medier er gået hen og
blevet en hovedingrediens i vores dagligdag. Det står derfor klart, at mediesocialisering har stor
betydning for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Jeg vil diskutere med inddragelse af
Giddens, Goffman og Catfish, hvordan forbruget af de sociale medier påvirker identitetsdannelse,
og hvilke konsekvenser det øgede forbrug kan have.
4.1 DANSKERNES FORBRUG AF DE SOCIALE MEDIER
I dokumentaren Catfish foregår meget af kommunikationen over de sociale medier, men i hvor høj
grad bruger vi danskere selv disse sociale medier? I en undersøgelse af Danmarks statistik fra 2014,
ses et overblik over, hvordan danskernes internetbrug er steget fra I tabel 1
36
ses, at
andelen af danskere mellem 16 og 74 år, som bruger internettet dagligt eller næsten
dagligt, er steget fra 57% i 2005 til 85% i 2014. Det er altså en forskel på 28 procent
point, og det er i 2014 størsteparten af Danmarks befolkning, som bruger internettet
dagligt.
Brugen af internettet indebærer ikke nødvendigvis, at man bruger de sociale medier, derfor bliver
man nød til at kigge på en supplerende statistik om danskernes forbrug af sociale netværkstjenester.
35
http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/internet/
36
Danmarks statistik, ”It-anvendelse i befolkningen 2014”, s. 9
Tabel 1
Tabel 2
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
19
I tabel 2
37
ses, at 67% af internetbrugerne mellem 16 og 89 år i 2014 er tilknyttet en online social
netværkstjeneste. Dette er utrolig mange, og det svarer til ca. 2,8 mio. danskere.
38
Dog ses det, at
andelen er faldende med alderen, og det primært er de unge, som er på de sociale medier. 84% af
unge mellem 16-24 er aktive brugere af disse medier, hvorimod kun 19% af de 75-89 årige er
brugere. De sociale medier har især stor indflydelse på mange af de unges liv, da det er i
ungdommen, at man danner sin identitet, og det dermed påvirker deres identitet og selvbillede,.
Facebook er den mest populære netværkstjeneste i Danmark.
39
95% af de 16-89 årige brugere af
sociale netværkstjenester har en profil på Facebook, hvilket svarer til knap 2,7 mio. personer.
Derudover har 24% en Instagram profil, og 18% har en Twitter konto. Samlet set er forbruget af
internettet samt de sociale netværkstjenester steget over de seneste år i Danmark. Over halvdelen af
den danske befolkning har nu en profil på Facebook
40
, og især de unge er meget aktive brugere. Det
øgede forbrug har skabt debat om, hvorvidt de sociale medier påvirker identitetsdannelsen, og
hvilke konsekvenser det kan medføre.
4.2 DE SOCIALE MEDIERS PÅVIRKNING & KONSEKVENSER
Som redegjort for i starten, har Giddens en teori om det refleksive individ i det senmoderne
samfund. Aftraditionaliseringen har gjort, at vi som individer er nødt til at tage stilling til, hvem vi
er og gerne vil blive. Der er ikke længere nogen medfødte traditioner og normer, som kan fortælle
os, hvordan vi skal leve vores liv. Det er nu op til det enkelte individ at træffe beslutninger om livet,
hvilket har medført mange nye muligheder og valg, som har gjort os til refleksive individer.
Samtidig er de sociale medier opstået, og vi sætter vores privatliv til offentlig skue, hvilket har
resulteret i et endnu mere refleksivt individ. Men disse nye valgmuligheder giver også friheden til at
afprøve forskellige identiteter, hvilket kan ske på de sociale medier. Individet kan ”lege med sin
identitet” og afprøve forskellige grænser, hvilket kan hjælpe individet med at skabe dets identitet.
Dette kan dog også meget nemt tage overhånd, som det viste sig i Catfish. Angela forsøgte at skabe
sin drømmeidentitet, og endte med at skabe et helt falsk socialt fællesskab på Facebook. Man har på
Facebook helt frie hænder og kan lave så mange profiler man vil, så længe man har en gyldig e-mail
adresse, hvilket er meget farligt og nemt kan misbruges.
37
Samme, s. 19
38
Samme, s. 19
39
Danmarks statistik, ”It-anvendelse i befolkningen 2014”, s. 19
40
http://atcore.dk/blog/danskerne-pa-sociale-medier/
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
20
Vi har med de sociale medier muligheden for at se og følge med i, hvordan andre mennesker lever
deres liv og dagligdag. Facebook er derfor også en nem måde at iscenesætte sig selv og opnå
anerkendelse og accept. Konsekvensen er dog, at der igennem de sociale medier er blevet skabt
idealer om det perfekt liv og den ideelle krop, præsenteret af verdens medieforbrugere. Disse
idealer er overalt i de forskellige medier, og påvirker de unges selvopfattelse og deres billede af det
ideelle menneske og påvirker dermed deres selvtillid. Det ligger et stor socialt pres på unge om, at
de skal leve op til disse krav og idealer.
41
Det er altså ikke de sociale medier i sig selv, som er
problemet. Men det fællesskab, som foregår på de sociale medier, hvor mange følger strømmen.
42
Giddens påpegede også, at der i det senmoderne samfund nu var mulighed for at skabe sociale
relationer og interaktioner på tværs af tid og rum. Dette er en direkte henvisning til de sociale
medier, da det med disse er blevet muligt at kommunikere og socialisere på tværs af fysiske og
tidsmæssige begrænsninger. Man kan danne venskaber og sociale grupper og har mulighed for at
til- og fravælge, hvilke virtuelle fælleskaber man ønsker at være en del af. I Catfish så vi, hvordan
Angela formåede at skabe kontakt til Yaniv uafhængig af deres placering. De sociale medier skaber
altså nye måder at socialisere sig på, som ikke indebærer, at man har fysisk kontakt, men blot kan
sidde bag en computerskærm. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Fordelen er, at det kan
styrke de sociale relationer, som ikke nødvendigvis ligger i lokalområdet og derfor kan være svære
at holde kontakt til. Ulempen er dog, at man ikke blot mister den fysiske kontakt, men også det
sanselige. Vi kan ikke se personen eller se personens kropssprog eller mimik og heller ikke høre,
hvor f.eks. trykket i sætningen ligger. Nærheden forsvinder, hvilket gør det nemt at udgive sig for at
være en anden end man er, som vi ser i Catfish, hvor Angela udgav sig for at være Megan.
Erving Goffmans teorier om, at vi spiller forskellige roller og kan være i front- og backstage, ses
også på de sociale medier. Facebook er det man kalder middle-region, som Joshua Meyrowitz
fremlagde. Individet iscenesætter sig selv sådan, at vedkommende fremstår bedst muligt overfor
sine Facebook venner. Facebook er altså med til at bryde barrieren til folks backstage adfærd, idet
Facebook er et offentlig rum, som indeholder private informationer om individet. Individet er dog
opmærksom på dette og udvælger omhyggeligt bestemt privat indhold til sin profil. Disse
oplysninger ville før de sociale mediers fremkost, formentligt normalt høre til individets backstage
41
http://www.b.dk/nationalt/du-skal-have-den-fede-omgangskreds-og-gaa-til-den-fede-sport
42
http://kropsidealerprojekt.blogspot.dk
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
21
og ville ikke blive offentliggjort. Facebook brugerne åbner op for en del af deres privatliv, som
egentlig kan være irrelevant for deres venner at have kendskab til, men ønsker, at folk skal have et
bestemt billede og indtryk af en, derfor udgiver man også denne del af sig selv.
43
Facebook stemmer også overens med Goffmans teori om, at vi har forskellige roller som skifter alt
efter den sociale arena, vi befinder os i. På Facebook har man iscenesat sin identitet og fremhævet
de positive ting. Alt hvad man foretager sig er gennemtænkt og gjort ud fra et ønske om at opnå
anerkendelse og fremstå bedst muligt. Men alligevel kan man sige, at alle handlingerne stammer fra
et bestemt udgangspunkt, som er ens personlige identitet, kernen. Individer har altså mange
delidentiteter, og éns Facebook profil er blot én af dem. Dvs. jo mere et individ finder ud af, hvem
de er og finder sig selv, jo mindre vil disse delidentiteter afvige fra hinanden.
44
Det øgede forbrug af de sociale medier har altså stor betydning for vores identitetsdannelse, og har
betydet generelle ændringer i vores sociale relationer, og konsekvenserne kan diskuteres. Nogle af
de centrale konsekvenser ses i Catfish, hvor Angela lever et andet liv igennem Facebook og danner
nye identiteter. Det faktum, at hun har muligheden for at skabe disse identiteter og opnå
anerkendelse, er en fordel for hende, da det styrker hendes selvværd og selvtillid. Det kan siges at
være positivt, at man har muligheden for at forme sin identitet, og være med til at bestemme,
hvilket billede man viser udadtil. Ulempen er, at man kan påtage sig en falsk identitet, hvormed
man kan narre og lyve for de folk man komunikere med igennem de sociale medier. Dette ses
eksempelvis tydeligt i Catfish, hvor Angela påtager sig en anden identitet og dermed narrer Yaniv.
Han tror, den pige, han skriver med, er den samme pige, som på hendes profilbilleder, men finder
ud af, at det i virkeligheden er Angela.
Rune Gregersen mener, at identitetsdannelsen er blevet forvrænget og nu handler om:
”iscenesættelse, hvor fremstillingen og ydre udtryk som påklædning, stil og personlighed på
overfladen bliver kvaliteter, der fremhæves.”
45
Identitetens indhold forsvinder og har ikke længere
stor betydning, da det erstattes af fokus på det ydre, som stil og udseende. Andre negative
konsekvenser ved de sociale medier kan være cybermobning, ensomhedsfølelse og misbrug af
personlige oplysninger.
46
De sociale medier har også været med til at skabe en virkelighed, hvor det
handler om at overgå og vinde over andre. Det kan også medføre konsekvenser på lang sigt, hvor
43
Roskilde Universitet, ”Mit online jeg”, s. 56
44
Roskilde Universitet, ”Mit online jeg”, s. 62
45
http://www.faktalink.dk/titelliste/atvaere00/atvaere04
46
Samme
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
22
der måske vil opstå en modreaktion på de sociale mediers overfladiske idealer og
selviscenesættelse. I en artikel fra Berlingske diskuterer Jens Rebensdorff dette, med et interview af
to 17 årige gymnasieelever, Christine og Sebastian.
47
De pointerer begge to den enorme
selviscenesættelse på de sociale medier, som de selv er ofre for. En konsekvens af dette er, at
Christine har valgt at droppe de sociale medier, og Sebastian har valgt at bruge et andet socialt
online-forum, Reddit,
48
hvor folk også deler dårlige ting om deres liv. Så måske vil flere og flere
vælge at droppe de sociale medier, som Facebook, hvor iscenesættelse er i fokus? Og i fremtiden vil
der måske opstå andre sociale medier, hvor det er i orden at være uperfekt, som flere og flere vil
søge over imod, som f.eks. Reddit? De sociale medier vil nok altid bestå og være en del af vores liv,
men måske i en knap så dominerende form?
47
http://www.b.dk/nationalt/du-skal-have-den-fede-omgangskreds-og-gaa-til-den-fede-sport
48
http://www.reddit.com
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
23
5.0 KONKLUSION
De sociale medier fylder rigtig meget i vores hverdag, og de er formentligt kommet for at blive.
Derfor er der heller ikke tvivl om, at de påvirker os, vores samfund og vores identitetsdannelse.
Jeg kan ud fra min redegørelse konkludere, at grundet samfundets overgang til det senmoderne
samfund, har det medført ændringer for identitetsdannelsen. Giddens peger på, at
aftraditionaliseringen har medført frihed og mange nye valgmuligheder, hvilket har skabt et mere
refleksivt individ. Samtidig har internettet og de sociale medier skabt en adskillelse af tid og rum og
udlejring af sociale relationer, som også har en klar indvirkning på individets identitetsdannelse.
Goffman ser samfundet, som et stort teater, hvor vi alle er skuespillere. Vi spiller forskellige roller
afhængigt af, hvilke sociale omgangskredse vi befinder os i. Han indfører begreberne frontstage og
backstage, hvor der skelnes mellem at ”være på” og at slappe af. Dertil indfører Joshua Meyrowitz
middle-region, som er opstået efter udviklingen af de sociale medier, og som er en blanding af
front- og backstage. Dokumentaren ”Catfish” gav et indblik i, hvordan man på de sociale medier
kan udgive sig for at være en anden, og derved snyde andre. Hovedpersonen Angela, søgte efter
nærhed og anerkendelse, hvilket hun endte med at få fra Yaniv ved at udgive sig for at være Megan.
Jeg kan på baggrund af min analyse konkludere, at dokumentaren tilhører den deltagende
dokumentarform med få elementer fra den dybdeborende. Jeg kan samtidig konkludere, at der i
filmen findes mange tegn på, at det er fiktion, både med hensyn til handling og dramaturgi. Ud fra
min shot-to-shot analyse fandt jeg centrale virkemidler, som f.eks. brugen af online teknologi og
internettet som virkemiddel, som afspejler filmens tematikker. Hvorefter jeg så på, hvordan
Giddens og Goffmans teorier tydeligt kan ses i filmen, især igennem Angela. Til sidst diskuterede
jeg, hvordan de sociale medier påvirker identitetsdannelsen og hvilke konsekvenser brugen af disse
kan have. Jeg kan konkludere, at danskernes forbrug af internettet og de sociale medier er steget de
seneste år. Dette har også påvirket vores identitetsdannelse via selviscenesættelse især på Facebook.
Det kan medføre uopnåelige idealer både mht. udseende og social status, som kan lægge et stort
pres på især de unge. Identitet handler nu om det ydre, som kan fremstilles på de sociale medier, og
det indre bliver nu glemt. Vi ser allerede nu en modreaktion, med eksempler på at folk søger væk
fra de sociale medier og over til alternative sociale medier, hvor selviscenesættelse ikke er i fokus.
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
24
LITTERATURLISTE
Bøger:
Andersen, Kirsten & Jan Foght Mikkelsen, Dokumentaren i Undervisningen. L&B Uddannelse,
2009
Brejnrod, Poul, Sociologi, Gyldendal, 2008
Gregersen, Rune Valentin, Medier NU – massemedier & meningsdannelse, Systime, 2011
Hanson, Torben, Selviscenesættelse – hvorfor? hvordan?, Aschehoug, 2003
Jacobsen, Michael Hviid & Søren Kristiansen, Erving Goffman, Hans Reitzels Forlag, 2002
Jacobsen, Michael Hviid & Søren Kristiansen, Erving Goffman – social samhandling og
mikrosociologi, Hans Reitzels Forlag, 2004
Kaspersen, Lars Bo, Anthony Giddens, Hans Reitzels Forlag, 2001
Larsen, Peter Harms, De levende billeders dramaturgi, DR, 2003
Olsen, Mimi & Hans Oluf Schou, Levende billeder – grundbog i mediefag, Systime, 2010
Thorndal, Morten Hansen, Sociologi ABC, Columbus, 2008
Internetmateriale:
Behovspyramiden: http://altomledelse.dk/maslows-behovspyramide-2/#selvrealiseringsbehov
()
Catfish, interview: http://www.cnn.com/2013/01/16/sport/manti-teo-controversy-
catfish/index.html?iref=allsearch ()
Catfish, ordbog: http://www.urbandictionary.com/define.php?term=catfish ()
Catfish, anmeldelse: http://politiken.dk/kultur/medier/ECE1612123/kontroversiel-film-om-
fup-kaerlighed-paa-facebook-fik-dansk-premiere/ ()
Catfish, interview: http://abcnews.go.com/2020/catfish-woman-angela-wesselman-twisted-
cyber-romance-abc/story?id=()
Danmarks statistik, ”It-anvendelse i befolkningen 2014”
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18686/itbef.pdf (2014)
Facebook: http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE1772465/facebook-runder-
en-milliard-brugere/ ()
Internetadgang i EU: http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/internet/ ()
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
25
Joshua Meyrowitz;
http://0.61/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/1695A975FE7EB582C125672D005D
45CC?OpenDocument (sidst rettet: )
De sociale mediers påvirkning: http://kropsidealerprojekt.blogspot.dk ()
Reddit: http://www.reddit.com
Roskilde Universitet, ”Mit online jeg”,
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/9390/1/Mit%20online%20jeg.pdf. (2012)
Sociale medier, DK: http://atcore.dk/blog/danskerne-pa-sociale-medier/ ()
Sociale medier: http://www.b.dk/nationalt/du-skal-have-den-fede-omgangskreds-og-gaa-til-
den-fede-sport (13.12.14)
Film:
Henry Joost & Ariel Schulman, Catfish, 2010
[navn fjernet] GYMNASIUM •
IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •
26
Bilag
Tabel 1:
Tabel 2: