
8
terne verden over. Hjernescanningens formål var at påvise associationerne mellem
McDonald’s logoet og den duft, som var blevet udviklet til formålet. Med et positivt
resultat valgte burgerkæden at påføre denne duft i deres rengøringsmidler, således
at forbrugeren ikke opfangede ’formålet’; det er nemlig videnskabeligt bevist, at en
duft, der tilfører forbrugerne positive associationer, øger salget. Men hvis den er for
markant og åbenlys, vil rationaliteten gennemskue dette, hvilket gør duften ineffek-
tiv.
22
Også Ariel, producent af rengøringsmidler, har udnyttet duftmarkedsføringens
resultater. Ved at tilføre lågene i rengøringsmidlerne en specifik duft, blev salget
øget med 70%.
23
Når frygten spiller ind
Neuromarketing kan som nævnt også forekomme i reklamer og andre former for
promotion. Mange virksomheder spiller her på følelserne, og gerne den stærkeste
af dem alle; frygten. Selvom det ikke er noget nyt, at markedsførere benytter sig af
skræmmebilleder til at sælge os alt fra antidepressive midler til tandtråd
24
, har den
reelle påvirkning på forbrugeren hidtil været mere eller mindre uklar. Når reklame-
firmaer udnytter den skræk, vi har for vores eget værste jeg, aktiveres intuitivt en
usikkerhedsfølelse i vores hjerner.
25
Virksomheder formår at indkredse problemer,
som forbrugerne om muligt ikke havde før. Derefter bruger de reklamen til at for-
stærke nervøsiteten omkring problemet, for til sidst at tilbyde os løsningen.
26
Især
medicinalfirmaer udnytter vores frygt for alderdom og sygdom – faktisk i så stor
grad, at denne industri bruger dobbelt så mange penge på reklamer, som på forsk-
ning og udvikling.
27
Det er heller ikke nok, at de spiller på den frygt, som vi i forve-
jen er bevidste omkring – fx alderdom. Medicinalindustrien forsøger ligeså høj grad
at kreere en frygt, som vi slet ikke vidste, at vi burde have.
28
Et eksempel på en konkret virksomhed, der udnytter en anden frygt end medicinal-
industrien, er Broadway Security. Deres reklamer spiller på den åbenlyse frygt i en
overdreven grad – men takket være dette steg salget af tyverialarmer med 10% på
bare et år.
29
Forsikringsselskaber laver samme nummer. Men det er ikke kun virk-
somheder, der benytter sig af denne form for neuromarketing. Politikere, herunder
George W. Bush, har ligeledes benyttet sig af hjerneforskning, for at forudse reak-
22
http://www.dr.dk/tv/se/neuromarketing/neuromarketing/,
23
http://www.dr.dk/tv/se/neuromarketing/neuromarketing/,
24
Lindstrøm, Martin, 2011, Brandwashed, s. 34
25
Lindstrøm, Martin, 2011, Brandwashed, s. 34-35
26
Lindstrøm, Martin, 2011, Brandwashed, s. 35-36
27
Lindstrøm, Martin, 2011, Brandwashed, s. 44
28
Lindstrøm, Martin, 2011, Brandwashed, s. 43
29
Lindstrøm, Martin, 2011, Brandwashed, s. 36