SRP: Bruce Springsteen & The American Dream

Abstract:

This assignment attempts to address what The American Dream is, as well as how Bruce

Springsteen is relevant to the The American Dream, by looking at his background and at his career.

STX 3.g

lyrical aspects assist each other in bringing the emotions and themes across as one unit, in order to

bring the admiration and critique of The American Dream to the forefront. After the analysis of the

songs, it is shown through a discussion that Springsteen's view on The American Dream has

changed a lot from the youthful hope and idealism of ”Born to Run”, to the wise old man critizising

American society in ”We take care of our own”. In the discussion, an article containing

Springsteen’s opinions explicitly, will also be included, for the sake of establishing the connection

between his songs and his opinions, and wether the opinions in the article are reflected in his music,

which they are. The assignment will then end with a conclusion.

Indholdsfortegnelse:

Indledning – side 4

Springsteen & The American Dream – side 4

Analyse af ”Born to Run” – side 6

Analyse af ”The Ghost of Tom Joad” – side 12

Analyse af ”We take care of our own” – side 18

Fra ungdom og idealisme til erfaring og realisme – side 23

Konklusion – side 25

Litteraturliste – side 26

Indledning:

I dette studieretningsprojekt er der redegjort for udtrykket The American Dream, samt den relevans

som Bruce Springsteen besidder for det udtryk. For at etablere relevansen mellem de to, redegøres

der for Springsteen’s baggrund og hans karriere. Dernæst vil der foretages lyrisk - og musisk

analyse af tre sange: ”Born To Run” (udgivet 1975), ”The Ghost of Tom Joad” (udgivet 1995) og

”We Take Care of Our Own” (udgivet 2012), hvor det vil blive klargjort hvilke holdninger og

følelser Bruce Springsteen har og har haft omkring The American Dream. Den komparative andel af

analyseopgaven vil udelukkes, da den tjener et formål identisk til diskussionen, der beskæftiger sig

med at sammenligne de tre sange. Derudover, vil der også, i diskussionen, indrages en artikel

publiceret af ”the guardian” kaldet ”Bruce Springsteen: ”What was done to my country was un-

american””. Både sammenligningen af sangene såvel som inkluderingen af artiklen er med henblik

på at vise hvordan Springsteen’s syn på The American Dream har ændret sig efterhånden som han er

blevet ældre, og hvordan det udtryk vises gennem musikken, samt hans udtalelser i artiklen, og

hvorvidt holdningerne udtrykt gennem musik og hans udtalelser i artiklen stemmer overens.

Dernæst vil der forekomme en konklusion på opgaven.

Springsteen & The American Dream:

Når vi kigger på et udtryk som The American Dream, i forhold til Bruce Springsteen, er det

utroligt vigtigt at vi får en forståelse for udtrykkets oprindelige betydning, dets nutidige betydning,

samt Springsteen's personlige oplevelse(r) med The American Dream.

Originalt er The American Dream et udtryk for mystikken i livet på den anden side af grænsen

, og

derved, menneskets evige tro på at græsset er grønnere på den anden side. Men, i moderne

sammenhænge vil udtrykket resonere en del anderledes. Efter at have læst forskellige definitioner

fra div. ordbøger, er jeg nået frem til at der er mange forskellige bud på hvad The American Dream

egentligt er. I henhold til nogle, er The American Dream at kunne tjene en masse penge, rigdom og

berømmelse

. For andre (Martin Luther King Jr. Og borgerrettighedsbevægelsen) var The American

Dream racelighed, og lige muligheder for mennesker, uanset om de er sorte eller hvide

. Noget der

var til fælles for alle forklaringer og definitioner var, at der var tale om, en garanteret lykke, hvoraf

http://en.wikipedia.org/wiki/American_Dream#History

http://www.ego4u.com/en/read-on/countries/usa/american-dream

http://en.wikipedia.org/wiki/American_Dream#20th_century

proportionerne af den lykke er dikteret af din indsats som individ. Din success vil desuden

udelukkende være bestemt af din indsats, og ikke bestemt ud fra dine fødselsforhold (eks. hvilken

social klasse man er født ind i) eller holdning. Det er denne definition (stykket markeret med

skråskrift) som der vil refereres til når The American Dream, The Dream, den amerikanske drøm,

amerikanske drøm og drømmen refereres til fremover.

Når de fleste tænker Springsteen, ser de en rig rockmusiker, der gennem de sidste 40 år har fortalt

sine historier og sunget sine sange, og som har fået masser af berømmelse og rigdom derved.

Men han har ikke altid været I besiddelse af rigdom og berømmelse. Han voksede nemlig op I et

arbejderklassehjem, i Freehold, New Jersey

, hvor de sjældent havde mange penge at flytte rundt

med

. Men grundet at han havde en mor som var meget dedikeret til at arbejde hårdt for pengene,

og derved, blev en inspiration og et forbillede for ham

, samt den faktor at han ikke klarede sig godt

i skolen

, fik Springsteen en motivation til at arbejde hårdt med sin musik, da det var det der

interesserede ham mest, og det eneste han følte at han var god til.

Den motivation endte med at bære frugt for ham (og hans E Street Band), da han efter mange

måneders intens arbejde med hans tredje album, “Born to Run” (1975) fik national berømmelse I

USA, samt, at han efter udgivelsen af albummet formåede som den

første rockmusiker, at komme på forsiden af både “Time Magazine”

og “Newsweek” i samme uge

, hvilket gav klare indikationer på at

vi her havde at gøre med et nyt upcoming navn, som der skulle holdes

øje med I fremtiden.

Han tjente dog ikke just mange penge på ”Born To Run”,

grundet detaljerne af hans kontrakt med Columbia records,

resulterede i at de fik størstedelen af indtjeningerne.

Men, den nye opmærksomhed gjorde at han fik langt flere spillejobs,

hvilket han heldigvis selv fik indtjeningerne på. -Springsteen på forsiden af Time

http://www.rollingstone.com/music/artists/bruce-springsteen/biography - Andet afsnit

Thom Zimny, Wings for Wheels: The Making of 'Born to Run', (Thrill Hill Productions, 2005), ved 22:34

http://www.uncut.co.uk/bruce-springsteen/bruce-springsteen-i-think-i-just-wanted-to-be-great-part-3-feature

- Niende afsnit

David Shenk: The Genius in All of Us: New Insights into Genetics, Talent, and IQ, side 123, linje 5 – 10.

http://ultimateclassicrock.com/bruce-springsteen-time-newsweek/

Her opnåede han sin amerikanske drøm, i og med at han gik fra intet til alt, grundet hans motivation

og dedikation til musikken.

De efterfølgende år udgav han div. albums, som alle blev rost af anmeldere, men som ikke

formåede at etablere ham på det internationale marked, og de var desuden heller ikke den store

kommercielle succes, som ”Born to Run” var. Sådan stod det til indtil han I 1984 udgav albummet

“Born In The USA”, som blev en kæmpe international success, og endte med at gå platinium

indenfor sin første salgsmåned, og 10 år senere, 15x platinium, I USA

Bruce Springsteen har siden da været et kendt, veletableret navn I musikindustrien.

Så med masser af dedikation, et talent for sangskrivning, og en smule held, formåede Springsteen at

rykke fra de laveste trin på rangstigen, til toppen. Det at han har brugt så meget af sin energi og tid

på at opnå drømmen, gør det derved interessant for os som lyttere og læsere at studere ham nøjere

for at se hvilke tanker og følelser han har, og har haft, omkring den amerikanske drøm, gennem

hans musik, såvel som igennem hans egne udtalelser.

Analyse – Born To Run:

Born to Run er et nummer udgivet på albummet af

samme navn

, tilbage i 1975, hvor Bruce besad

en alder af blot 24 år. Sangen er skrevet i den

udvidede popform (rockformen), er i 4/4, strækker

sig over 113 takter, og består af flg. Formled med

flg. taktantal:

Formled: Taktantal:

Intro 8

A 8

Bridge 14

Mellemspil 8

A' 8 - Born to Run, albumcover, front.

http://content.time.com/time/covers/0,16641,,00.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Born_in_the_U.S.A.#Promotion_and_blockbuster_success – 5. afsnit, linje 1-2

http://en.wikipedia.org/wiki/Born_to_Run#Track_listing

Bridge 14

Mellemspil 8

Solo over A 12

C-stykke 16

D-stykke 17

A'' 8

Bridge' 22

Mellemspil' 17

Sangens tekst er en kærlighedshistorie, der omhandler fortælleren, og en kvindelig karakter ved

lettere sagt end gjort. Fortælleren ønsker at give sig selv og Wendy et bedre liv end de lever nu,

”Together we could break this trap...”

, ”... baby, we’ll never go back”

. Deres forhold beskrives

med romantisk sprogbrug, ”I’ll love you with all the madness in my soul”

, men samtidigt også

som et forhold hvor de støtter og beskytter hinanden fra verdenen forude, ”I want to guard your

dreams and visions”

, ”Strap your hands across my engines”

, fortælleren agter at gøre sin andel

for at Wendy får opfyldt drømmen. Når der siges ”my engines” beder han hende om at holde om

ham, hvilket kan forståes som både noget fysisk, men også noget emotionelt, nemlig at hun skal

beskytte ham, og støtte ham, ligeså.

Sangen starter ud med et trommefill, hvorfra vi går lige på sangens tema, som her spilles på en

elektrisk guitar (med en mild overdrive) samt på et glockenspiel, der spiller temaet en oktav over

guitaren, med en klar og ren klang, der skaber et nydeligt kontrast med guitaren. Ved den kontrast

får vi serveret både den rå, håbefulde, ungdommelige ånd (guitaren), men også de romantiske

følelser mellem vores hovedkarakterer (glockenspielet). Ret ukonventionelt spilles der ikke et

alment trommebeat under introen, men 8 dels markering på kick trommen de første 4 takter af

introen, hvorefter der inkluderes et backbeat på lilletrommen de resterende 4 takter af introen. De

bemærkelsesværdige 8-dele på stortrommen er desuden også et musikalsk billede på behovet for at

løbe væk fra hvor man kommer fra, hvor backbeatet bliver et billede på at man ikke kan klare det

http://brucespringsteen.net/albums/born-to-run#lyrics

alene, ligesåvel som at trommerytmen vil lyde ukomplet hvis ikke lilletrommen og stortrommen

kombineres.

Verset er minimalistisk, kun akkompagneret af trommer (der spiller et standard rock beat), bas samt

guitar der pumper grundtonen i ottendedele (der forekommer dog også lidt hammond orgel i sidste

halvdel af andet vers), kreerende et meget råt lydbillede. Bridgen skaber stor kontrast dertil, med et

hammond orgel der laver flydeakkorder, og det klare glockenspiel der sammen med klaveret spiller

en arpeggiofigur, mens trommerne trækker nummeret lidt tilbage (mht. Fremdrift), med lilletromme

markering på ”og3” og 4, med en stortromme på 1, 2 og ”og4” slaget. Alle disse elementer skaber

et meget romantisk lydbillede, givende en fin kontrast til råheden af verset, inden vi returnerer til

riffet/temaet fra introen, i et mellemspil, hvor det romantiske og råheden atter mødes.

I første vers beretter vores fortæller os om at han kører gaderæs ”...we sweat it out on the streets of

a runaway American dream”

, ”... ride through mansions of glory in suicide machines”

. Her får vi

redegjort for vores fortællers job/hobby, samtidigt med at vi også informeres om at fortælleren ser

The American Dream som noget der ligger langt borte, nærmest uopnåeligt, da de ”sveder” (racer) i

gaderne, som af en vildfaren amerikansk drøm, altså de racer som gale, som om at alt er ligemeget,

som om der ikke er nogen drøm at hente. Når der siges ”suicide machines”, berettes det, at livet

med gaderæs, er et liv på kanten, altså, at det er farligt. Det adresseres i øvrigt også meget godt

musisk, da det forekommer i verset (som er etableret som værende råt)

Når vi når til c-stykket kommer der en clean elguitar på der spiller med en wah/phaser effekt. i dette

stykke har vi desuden skiftet toneart til D-dur, hvor der i enden af c-stykket spilles en C akkord,

ledende os over D-stykket, som er i F dur, og har et ret kaotisk, men dog, struktureret lydbillede,

med en saxofon der spiller tonerne, Bb, A, F, mens guitaren spiller noget solo i det dybere register,

meget sløset i 8-dele, hvor der moduleres op til F# dur, inden vi går over i en kromatisk nedgang (på

saxofonen) fra tonen h, til tonen h, oktaven under. Den kromatiske nedgang er også ekstremt

kaotisk, da der ikke er en fast rytmik der i, krævende et godt sammenspil mellem musikerne, men

også dedikation, diciplin. Nedgangen kan derved ses som en musikalsk anerkendelse på, at få at nå

drømmen, skal man arbejde for den.

http://brucespringsteen.net/albums/born-to-run#lyrics

”highway’s jammed with broken heroes On a last chance power drive”

, ”Together, Wendy, we can

live with the sadness...”

, Fortælleren og Wendy befinder sig nu på ”the highway”, med de andre

tabere (broken heroes) som ligesom fortælleren og Wendy ønsker at nå enden af ”the highway” hvor

succes befinder sig, grundet at det er der de ”broken heroes” er på deres ”last chance power drive”,

altså, deres sidste chance for at opnå The American Dream. Fortælleren forsikrer hende at de nok

skal nå drømmen, men samtidigt anerkendes det også at drømmen er svær at opnå ”Someday girl, I

don’t know when, we’re gonna get to that place where we really wanna go”

, hvor der kort derefter

siges ”But till then tramps like us baby we were born to run.”

, så de skal bare løbe, og jage

drømmen til de eventuelt når den, hvilket normalt ville lyde hårdt og uoverskueligt, men serveret

med den ungdommelige råhed af guitaren, det fremdriftsdrevende og håbefulde trommespil,

glockenspielets idylliske romantik og bassens bund (givende os det lille snert af

realitetsfornemmelse), lyder udfordringerne forude som bagateler.

Nummeret er (for det meste) utroligt funktionsharmonisk da Introen, A-stykket, samt B-stykker alle

cykler rundt i den samme SDT (A-sus, B-sus, E-dur) kadence, som giver os følelsen af at være lidt

ude, helt ude, og så hjemme igen. Man kan derved sige, at i og med at vi cykler så meget rundt i

SDT kadencen, giver det os et musikalsk billede på den kamp fortælleren har i teksten. En kamp for

at opnå drømmen, finde sit hjem. Det kan også ses på det faktum at der sniger sig SDT kadencer

ind, selv steder hvor akkorden ikke kreere den, dvs. Bassen skaber den ved at spille andre toner

henover akkorderne som spilles af guitaren, klaveret. Her er den fulde harmoniske analyse, lavet ud

fra akkorderne, angivet på nodebilaget:

Toneart: E-dur

intro/mellemspil:

E, Asus2, Hsus4

T Ssus2, Dsus4.

Vers:,

http://brucespringsteen.net/albums/born-to-run#lyrics

E, Asus2, Hsus4,

T Ssus2, Dsus4

E, Asus4,

T, Ssus4

Bridge:

A, C#m/g#, F#m, C#m/g#,

S TP

SP TP

E, D/E

T (D)/T ->

A, C#m/G#, F#m, C#m/G#,

S TP5 SP TP5

E, C#m7, E/A, Hsus4.

T TP7, Smaj9 Dsus4

Sax Solo Sektion:

E, Asus2, Hsus4 x 2

T Ssus2 Dsus4 x 2

C#m9, H, E,

TP9 D T

Skift af toneart til D-dur:

Hm7

TP7

C-stykke (følgende rundgang gennemspilles 2 gange):

Dsus4, D, Dsus4, D,

Tsus4 T Tsus4 T

Gsus4, G, Gsus4, G,

Ssus4 S Ssus4 S

Asus4, A, Asus4, A,

Dsus4 D Dsus4 D

Csus, C, Csus4, C.

(Dsus4)-> (D) -> (Dsus4) -> (D) ->

Skift af toneart til F-dur:

Interlude/D-stykke:

Fsus4, F, Fsus4, F

Tsus4 T, Tsus4, T

Fsus4, F, Csus4, C

Tsus4, T, Dsus4, D

Csus4, C, Fsus4, F

Dsus4, D, Tsus4, T

Skift af toneart til F#dur

F#sus4, F#, F#sus4, F#

Tsus4, T, Tsus4, T

F#sus4, F#, Kromatisk nedgang fra H til H.

Tsus4, T, Ingen harmonik, men det skal noteres at H er dominantisk til E-dur, og derved leder os

tilbage til sidste vers

- Uddrag af ”01 Born to Run.pdf” (bilag), visende de første fire takter.

Herover ses et nodeeksempel på et sted hvor der forekommer en kadence, ligesåvel som det også

viser os det ene af sangens to hook, nemlig guitar-riffet som der forekommer i introen, B-stykket,

sidste A’, samt outroen. Riffet er meget genkendeligt og utroligt ”syng med”-bart, da der ved takt to

er en trinvis nedgang, og i takt fire en trinvis opgang. Det andet hook er vocal linjen, ”tramps like us

baby we were born to run.”

, det er ligeud og explicit, og essensen af fortællerens dilemma i

teksten. Han skal løbe, han skal væk, han har ikke noget konkret mål, udover håbet på at Wendy og

ham nok skal indhente drømmen.

Vi kan nu konkludere at Springsteens følelser omkring drømmen i dette nummer er meget

idealistisk og romantisk, men dog med en form for anerkendelse af, at drømmen ikke kommer

serveret på et sølvfad, men kræver dedikation og hårdt arbejde, hvilket afspejles i både lyrikken og i

musikken.

Analyse – The Ghost of Tom Joad:

The Ghost of Tom Joad blev udgivet i 1995, på albummet

af samme navn

. Titlen bærer en reference til den klassiske

John Steinbeck fortælling ”The Grapes of Wrath”, hvor i en

af hovedkaraktererne er Tom Joad, som i sangen får en

symbolsk værdi (hvilket jeg kommer ind på senere).

Nummeret er skrevet i 4/4, og alterer til tider til 2/4, i

popformen (med indskudt solosekvens), med følgende

takter fordelt på flg. formled :

Intro - 9 takter

A – 16

B – 16

A – 16 - The Ghost of Tom Joad, albumcover, front.

A – 16

B – 16

http://brucespringsteen.net/albums/born-to-run#lyrics

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Ghost_of_Tom_Joad#Track_listing

Solo over B' – 13

A – 16

B – 16

Mundharpe Solo over B – 32

I nummeret har vi en vokal, mundharpe, akustisk guitar, slide guitar, bas, synth-strenge og trommer.

Den akustiske guitar er utrolig ambient, og er placeret mere i baggrunden af lydbilledet (med

undtagelse af første vers, hvor det er det eneste instrument bortset fra vokal), samt at guitaren har

fået boostet de dybere basfrekvenser. Bassen har fået et lille boost af diskant, nok for at udfylde det

soniske lydrum (og fungere som modvægt til de dybe guitarfrekvenser), synth-strengene har en

hjemsøgende lyd, og det føles lidt som om at de sniger sig op på lytteren. (lyt til første omkvæd,

hvor man lige knap kan ane deres tilstedeværelse). Der er ikke nogle effekter på vokalen udover en

lille smule rumklang. Slideguitaren ligger bagerst i lydbilledet, og titter i ny og næ frem og spiller

nogle små licks. Mundharpen er det instrument der ligger klarest i lydbilledet, meget centreret, og

uden nogle tydelige effekter. Trommespillet består af et par whiskers der spiller mildt på en

lilletromme, en ambient stortromme, samt en hi-hat.

Først vil vi tage et kig på sangens to første vers. ”goin’ some place, and there’s no goin’ back”

”Highway patroL choppers comin’ up over...”

, ”... in the Southwest,”

, alle sammen citater der

beskriver livet af en person der forsøger at krydse den amerikanske grænse. Første citat siger

utroligt meget om mentaliteten på dem der forsøger at flygte fra Mexico (eller Latinamerika

generalt), da der er tale om mennesker der vil ind i USA, ind og udleve drømmen, selv hvis de skal

give totalt afkald på alt familie og venner de havde derfør. ”PatroL choppers” er nogle helicoptere

der flyver rundt ved nær grænsen mellem Mexico og USA, hvis formål er at spotte illegale

invandrere, og inklusionen af det tekststykke viser os som lyttere at de personer som forsøger at

krydse løber en stor risiko. Det sidste af de tre citater taler om det sydvestlige USA, som er der hvor

Sydamerikanere som regel prøver at krydse grænsen, grundet at de kan gemme sig i en flod der

Takt 14-16 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Takt 17-19 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Side 5, 2. Vers, 3 linje i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

løber mellem Texas og Mexico, kaldet Rio Grande, som er den flod der traditionelt er blevet brugt

siden 80-90’erne til at snige sig ind i USA

Alle disse billeder af - samt referencer til virkeligheden som Springsteen planter i lyrikken, samt

hans måde at synge dem på, nærmest hviskende, giver sangen et utroligt autentisk udtryk, da hans

måde at synge på får det til at lyde mere som en beretning, fremfor en sang, hvilket også får os til at

lytte ekstra godt efter, hvad han fortæller os.

En indikation på at det er teksten og ikke musikken som Springsteen ønsker os at ligge hovedfokus

på kan ses på instrumentationen. Springsteen vælger bevidst at starte nummeret ud, kun ham, hans

mundharpe, og guitaren, hvilket giver os et mentalt billede af den ensomme rejsende med sit

instrument. Kun ham selv, hvilket er et utroligt effektivt billede, når vi har at gøre med ulovlige

immigranter, som uden tvivl, i den grad rejser. Når vi når andet vers sættes orgelet og trommerne

på, efterfulgt a teksten

”He pulls a prayer book out of his sleeping bag.

Preacher lights up a butt and takes a drag,

Waitin’ for when the last shall be first and the first shall be last

In a cardboard box ’neath the underpass.”

Lyrikken skaber her, en religiøs stemning. Præsten tænder en smøg, tager et hiv, mens ”he”, som

lever i en papkasse (er hjemløs) finder sin bibel frem. Det at præsten tænder en smøg giver os en

indikation på at han ikke er en person der har medfølelse for den hjemløse. Der kunne have været

blevet nævnt at præsten udviste en form for empati, men det nævnes ikke, ergo kan vi konkludere at

det ikke er tilfældet. Og trods for at den hjemløse er til stede mens præsten står og ryger (ikke

udviser empati), vil han fortsætte med at vente på at ”... the last shall be first and first shall be last”,

som er et gammelt udtryk fra biblen, der hævder at dem der har levet i fattigdom vil efter døden

leve i rigdom (i spirituel forstand), og omvendt. Den hjemløse holder fast i sin religion, da det er det

eneste der giver ham håb på at hans situation bliver bedre, i den ellers håbløse situation han er

http://www.azcentral.com/longform/news/politics/immigration/2014/07/14/border-kids-rio-grande-valley-

crossing// - 2 spalte under afsnittet ” Pipeline of Children: Follow the map”

Side 5, 3. Vers i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

placeret i. Orgelet og trommerne overdrager følelserne og håbet fra lyrikken over i musikken, ved at

ganske simpelt, at spille lange, melankolske flydeakkorder, der derved adresserer den hjemløse’s

håbløse situation, samtidigt med at trommerytmen skaber et kontrast, ikke kun til orgelets

flydeakkorder, men også til håbløsheden, da den med sin fremdrift er et musikalskt billede på at

manden ser fremad, og derved, stadig besidder håb på at hans situation bliver bedre. Det musikalske

kontrast afspejler her det lyriske indhold.

Dynamisk bevæger sangen sig ikke voldsomt meget. Der er stigninger i intensitet såvel som fald,

men vi når aldrig et klimaks. Første vers starter ud med en vokal og akustisk guitar, og efterhånden

som vi bevæger os ind i første omkvæd bygges der svagt på, med noget flyde-synthstrings der titter

frem kort, inden vi når til andet vers hvor der kommer stor- og lilletromme, bas og hvor

synthstringsne bevæger sig mere i front, derudover kommer slide guitaren også på fra denne

sektion. Dernæst kommer et omkvæd hvor dynamikken stiger, da stringsne spiller højere, samt at

der også bliver markeret på første anslag i hver fjerde takt på hi-hatten. Derefter kommer første solo

sekvens, som får en gradvis stigning i dynamik, hovedsageligt fordi at mundharpen er placeret højt i

lydbilledet, men også fordi hi-hatten begynder at markere backbeatet (undtaget ved 2/4 løftet).

Derefter kommer vi over i sidste vers, hvor dynamikken går ned igen, vi fjerner backbeatet fra hi-

hatten, inden vi går over i sidste B-stykke, hvor vi returnere til dynamikken fra første solosektion,

indtil vi bevæger os over i outroen, hvor vi får den anden solo, hvor dynamikken desuden når op på

sit højeste, da bassen begynder at spille variantioner, og trommerne laver nogle små fills.

Som nævnt før er teksten meget dyster, og beskæftiger sig med samfundets tabere, samt deres hårde

vilkår, nemlig de illegale immigranter der ønsker at tage til USA, samt USA’s hjemløse, hvor begge

selvfølgelig ønsker at opnå den amerikanske drøm. Sangens (første) omkvæd lyder:

”Well, the highway is alive tonight,

but nobody’s kiddin’ nobody about where it goes.

I’m sittin’ down here in the campfire light,

searching for the ghost of Tom Joad.”

Landevejen er her et symbol på de håb og drømme som de hjemløse og immigranterne besidder,

Takt 26-41 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

”Nobody’s kidding...” kan fortolkes som at alle de pårørende er indforstået med at drømmen findes

for enden af ”the highway”, men trods for at de kan se alle drømmene jager de dem ikke, men

sidder istedet ved et bål sammen med Tom Joad. Men hvem er Tom Joad?

Tom Joad er en karakter fra novellen ”The Grapes of Wrath” af John Steinbeck, som gennem

fortællingen transformerer sig fra at være en bonde der følger sine økonomiske’s interesser

, til at

ikke længere kunne få sig selv til at arbejde for de interesser, velvidende om at resultatet deraf

bliver at nogle andetsteds ikke kommer til at have nok føde

. Tom Joad’s modstand kan ses som et

opgør med Den Amerikanske Drøm, da, trods for at ideen med den Amerikanske Drøm er at sørge

for at alle der er villige til at arbejde, opnår en hvis form for lykke, sker det ikke altid.

Tom Joad bliver derved til en karakter der symboliserer empati, medfølelse, den hjælpende hånd

som mange immigranter og hjemløse har brug for. Så når Springsteen synger ”Searchin’ on the

ghost of Tom Joad”, menes der søgen efter håb, hjælp, og medmenneskelighed. Men når alt kommer

til alt, er Tom Joad blot et spøgelse, en figment fra fortiden. Med det ordvalg hævder Springsteen

også at det amerikanske samfund har mistet sin empati for dem der er i nød, da empatien kun

eksisterer i spirituel forstand.

Hele sidste vers referer og tager inspiration fra den ”The Grapes of Wrath”, da den slutter af med

Tom der sidder og taler til sin mor (I filmadaptionen)

. Som nævnt før er Tom Joad et symbol på

håb, hvilket gør hans udtalelser om at ”I’ll be there

” og ”You’ll see me

” interessant. Hvad der

menes mellem linjerne her, er selvfølgelig at hvor end der er nogle der har behov for en hjælpende

hånd

, kæmper for at opnå noget bedre eller som bliver uretfærdigt behandlet af det samfund (”a

cop beatin’ a guy”

) som de opholder sig i, vil Tom (håbet) være der, og derved vil der være

motivation for at opnå det bedre liv. Opnå sin amerikanske drøm, om man vil.

http://www.sparknotes.com/lit/grapesofwrath/canalysis.html – Første afsnit, linje et.

http://www.sparknotes.com/lit/grapesofwrath/canalysis.html – Andet afsnit, linje 6-8

https://www.youtube.com/watch?v=i2JR3FmvVAw – Klip fra: John Ford, ”The Grapes of Wrath”, Twentieth

Century Fox Film Corporation.

Side 5, Vers 5, linje 4 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Side 5, Vers 6, linje 4 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Side 5, Vers 6, linje 1 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Side 5, Vers 5, linje 1 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Dette vers opfølges med endnu et omkvæd, hvor fortælleren nu har fundet Tom Joad’s spøgelse

(”With the ghost of old Tom Joad

”), hvilket kan ses som et billede på at fortælleren har fundet

motivation og vilje til at jage sin drøm. Hvorvidt fortælleren opnår drømmen, bliver lagt hen i det

uvisse, og det eneste hint vi får er lyden af mundharpen der holder en masse lange toner, givende en

følelse af håbløshed. Hvad der dog finder sted fra dette punkt, ved vi ikke.

Mht. til harmonik er nummeret i Hm, samt modalharmonisk, da der eksisterer ingen til minimal

spænding mellem akkorderne, samt at der forekommer en F#-mol akkord, som er en mol-variant af

dominanten, i A-stykket som i funktionsharmonik skulle være F#-dur, hvilket bekræfter at vi har at

gøre med modalharmonik.

Vers/A-stykke:

Hm, D, A

T TP DP

Hm, F#m/A, Hm

T DV

Der er ingen SDT kadencer, og der er heller ikke nogen bluestræk. Akkordrundangen flirter derimod

meget ovre i parallelerne, hvilket giver det hele en meget stillestående og statisk følelse, ligesom

personernes situation i teksten også står meget stille. Det eneste tidspunkt hvor der forekommer

noget der føles funktionsharmonisk er B-stykket, men det skydes hurtigt ned eftersom vi returnere

til akkordskiftet mellem Hm og A, symbolsk for at trods vi har at gøre med de her mennesker som

ikke længere har noget (eller i al fald, ikke særlig meget) tilbage, har de stadigvæk et lille, vaklende,

forkrøllet håb som de prøver at holde fast i. Fuld harmonisk analyse er vedlagt som bilag.

Sangens hook vil jeg argumentere for, findes i omkvædet. De to hooks jeg har fundet er I B-stykket,

og er følgende vokalstykker: "the highway is alive tonight", og "the ghost of Tom Joad". Grunden til

at "highway" er fængende er, at det er det eneste tidspunkt hvor vokalen bevæger sig op I tonen H,

oktaven over hvor Bruce normalt synger i nummeret, hvorefter der synges en trinvis nedgang,

visende os at ”highway” (drømmene) er hvad der håbes på, efterfulgt af en masse opgivenhed. ”the

ghost of Tom Joad” er et hook, da det er det afsluttende, genkendeligt, og samtidigt også essensen af

Side 5, Omkvæd 3, linje 4 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

teksten såvel som musikken skåret ned til en sætning, nemlig håbet (teksten), og manglen derpå

(den dystre vokal).

- Uddrag fra nodebilag

, visende den før omtalte trinvise nedgang.

Vi kan udfra vores analyse, konkludere at The Ghost of Tom Joad er en sang der omhandler

hjemløse og ulovlige immigranters liv, i det amerikanske samfund, hvor karakterene lever i en

hverdag præget af håbløshed, og derfor klinger sig ekstra meget til det lille håb de har. Musikken

laver dertil en fin musikalsk illustration af håbet, og manglen derpå, ved at opstille kontraster

mellem instrumenterne. Vi får ikke nogen afslutning på karakterenes forløb, og får ikke at vide om

de nogensinde når enden af ”highway”’en og opnår deres drømme, men udfra den opgivende lyd fra

mundharpen i outroen, er man tilbøjelig til at tro at det nok ikke lykkes for dem. De opnår derved

ikke den amerikanske drøm.

Analyse – We Take Care of our

Own:

We Take Care of our Own kommer fra Springsteen’s næst seneste

udspil, Wrecking Ball. Albummet i sin helhed inspireret meget af

den nuværende finanskrise. På givende album peges der fingre

og fortælles historier om den lille mand der bliver presset ud i

destruktive situationer, grundet at han mister sit job etc

Nummeret går i 4/4 og er i F-dur. Formen er som følger:

Intro – 16 takter

A - 8 - Wrecking Ball, albumcover, front.

Bridge – 4

Takt 26-29 i ”03 The Ghost of Tom Joad.pdf” (bilag)

Thom Zimny, Wrecking Ball: A Conversation with Bruce Springsteen, (Thrill Hill Productions, 2012), ved

4:30 – 6:01

B – 8

A – 8

Bridge – 4

B – 8

Mellemspil over Bridge – 4

Mellemspil over B – 4

C-stykke – 20

B – 16

Mellemspil over B - 8

Mellemspil over Bridge – 4

Mellemspil over B – 4

Outro over Bridge – repeat and fade

- Uddrag fra nodebilag

, visende guitarens introfigur, på tab, samt noder.

Nummeret starter ud med et standard rock beat, med backbeat på lilletrommen, og

stortrommemarkering på 1 og ”og-slaget” mellem 2 og 3, samt på 3 slaget. Dertil er der en (som det

fremgår i nodeeksemplet på bunden af forrige side) distortion guitar der spiller tonen F i en takt,

hvorefter den spiller samme tone en oktav under i næste takt, hvorefter mønsteret gentages gennem

introen. Fra femte takt kommer der en rytme guitar på, som spiller temaet inkorporeret i et

akkordmønster i 4 takter, inden vi får glockenspiel (som også spiller temaet) og bas på. I første vers

sænkes instrumentation ned til trommer, guitar og klaver. Trommerne spiller 16-dele på hihatten, og

markere på alle fire taktslag på stortrommen, mens guitaren spiller akkorderne, muted. Klaverets

rolle bliver at diskret at flette sangens tema ind i verset, hvilket også fungerer fint, da verset, introen

og omkvædet alle bruger den samme akkordrundgang. Verset og første bridge består bla. af linjerne

”I been knocking on the door that holds the throne.

”,”The road of good intentions has gone dry as

Takt 1-4 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

Takt 9-10 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

a bone.

”. Det første af de to citater er en reference til da Springsteen spillede for Obama i

forbindelse med Obama’s inaugration tilbage i 2009

, da Obama som præsident er ”kongen”, der

sidder i sin trone. Udtrykket ”throne” kunne godt føles præget af noget kynisme da det leder

tankerne hen på royalisme, hvor man ikke er folkevalgt, men født ind i rigdom, gående imod

definitionen af den amerikanske drøm. Det andet citat kan ses som at fortælleren har opgivet

”kongen” samt de ”... good hearts turned to stone.

” da de gode intentioner der var der, ikke er der

mere. Derudover for vi også en fornemmelse af at fortælleren ikke længere kan genkende hvor det

er han kommer fra, da at han leder efter et kort der kan lede ham hjem ”I been looking for the map

that leads me home.

”, trods at han efter denne vers og bridge sektion opfølger med ”We take care

of our own. Wherever this flag is flown.

”, og derved mellem linjerne anerkender, at han faktisk er

hjemme, da ”... this flag...”, selvfølgelig referer til det amerikanske flag.

I sangens bridge, finder vi ud af at nummeret er bluesharmonisk, da der spilles C, efterfuldt af Bb,

hvilket er henholdsvis dominanten og subdominanten i dette nummer, givende os en blueskadence

(DST, eller V-IV-I). Her er angivet en fuld harmonisk analyse:

Intro/A/B/C:

F, Bbsus2, F, Bbsus2

I IVsus2 I IVsus2

Bridge:

C9, Bb

V9 IV

I bridgen spiller el-guitaren flydeakkorder, mens klaveret spiller en melodi der følger

vokalmelodien, anslagsmessigt. Derefter kommer omkvædet spillet dæmpet med bas, strygere og

trommerytmen fra verset, inden vi kicker ind i andet vers:

Takt 19-20 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

http://en.wikipedia.org/wiki/We_Are_One:_The_Obama_Inaugural_Celebration_at_the_Lincoln_Memorial

– Anden underoverskrift, nr. 4 fra toppen under listen af ”performers”.

Takt 17-18 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

Takt 13-14 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

Takt 23-25 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

”From Chigago to New Orleans, from the muscle to the bone.

”, her sammenlignes byerne Chicago

og New Orleans, til henholdsvis, en muskel og en knogle. New Orleans værende en knogle er en

åbenlys reference til konsekvenserne af Hurricane Katrina, der oversvømmede store dele af New

Orleans, resulterende i død så vel som hjemløshed

. Årsagerne til at Hurricane Katrina foretog så

voldsom destruktiv effekt på New Orleans har siden hen vist sig at være bundet ud i at staten

godkendte et sløset dæmningsarbejde for at spare penge. Dæmningen viste sig at være dårligt

bygget. ”There ain’t no help, the cavalry stayed home.

”, the cavalry er selvfølgelig den

amerikanske regering der ikke hjalp til da New Orleans havnede i givende situation. Dernæst

opfølges det hele så af følgende:

”We take care of our own.

We take care of our own.

Wherever this flag is flown.

We take care of our own.”

Omkvædet ender med at stå i bitter kontrast til realiteterne der fremvises i versene, da som det

fremgår af verset her før, tager ”We” (USA) sig ikke af sine egne. Kontrasten bliver yderligere bitter

når man tager lydbilledet med i beregningerne.

(NB! Da der ligger utroligt mange instrumenter på indspilningen har jeg vælgt at basere

grooveskemaet udfra hvilke instrumenter jeg har anset som værende det essentielle i de angivne

Takt 29-30 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

http://www.livescience.com/22522-hurricane-katrina-facts.html - Første afsnit, linje 1-5

Takt 37-38 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

Takt 41-48 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

takter. Desuden er jeg også klar over at jeg har skrevet et nummer i F-dur, ind, uden at smide et b-

fortegn på, men kan beklageligvis ikke nå at redigere det, grundet tidspres)

Her ses et grooveskema som jeg har kreeret over omkvædet, via auditiv analyse, hvor vi tydeligt

kan se at musikken er langt mere positiv end lyrikken er. Vi har trommerne, der markerer med

stortrommen på alle 4 taktanslag, backbeat på lilletrommen, og fjerdedelsmarkering på hi-hatten,

samt en tamburin der markeres i 8-dele, som skaber fremdrift i nummeret. Når den fremdrift

kombineres med strygerene, føles musikken meget idyllisk og optimistisk, modsat det lyriske

indhold der forekommer i resten af sangen. Den eneste indikation på en musikalsk anerkendelse af

tekstens problematikker, findes i den småforvrængte guitar, der med sin akkordmarkering giver os

rastløshed, et hint af utilfredshed. Det dør dog hurtigt ud da guitaren begynder at følge

strygerfiguren efter markeringen.

Det eneste tidpunkt hvor man kan sige at musikken viger sig bort fra det idylliske, romantiske

lydbillede (for en stund), er når vi når til c-stykket, hvor nummeret strippes ned til en stortromme,

strygere og klaver, samtidigt mens der i lyrikken stilles en masse spørgsmål ”Where’s the work

that’ll set my hands, my soul free?”

. Da spørgsmålene ikke besvares i sangen tekst, anses de lidt

som værende retoriske spørgsmål, da der grundet bla. finanskrisen er mindre arbejde. ”Where’s the

promise from sea to shining sea?”

er en intertekstuel reference til en sang kaldet ”America The

Beautiful”

, som er en hyldestsang til USA. Så med det spørgsmål, spørger fortælleren ind til

hvorvidt USA stadig er ”the beautiful”, som samfund. Det at der ikke gives svar på spørgsmålene,

gør at vi vil antage at svarene der på ikke er positive, hvilket også støttes op af det faktum at vi

returnere til omkvædet, i al sin musiske idyl og lyriske bitterhed.

Efter at have analyseret nummeret kan vi konkludere at Bruce Springsteen i dette nummer ikke

længere kan genkende sit land, og derved, heller ikke kan ane skyggen af den amerikanske drøm.

Måden som musikken og teksten supplerer hinanden med at adressere Springsteen’s holdninger, er

at de skaber store kontraster til hinanden. Teksten er bitter og fyldt med utilfredshed, mens at

musikken er idyllisk og romantisk, hvilket resulterer i en bitter kontrast, hvor teksten er hvad USA

er, og lydbilledet er håbet på hvad USA kunne være.

Takt 63-64 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

Takt 67-68 i ”05 We Take Care of Our Own – Bruce Springsteen.pdf” (bilag)

http://www.scoutsongs.com/lyrics/americathebeautiful.html - Første afsnit, linje 8.

Fra ungdom og idealisme til erfaring og realisme:

Gennem analyse af de tre sange har vi fundet mange konflikterende følelser og meninger om den

amerikanske drøm. I ”Born To Run” var der en hvis realitetsfornemmelse, en anerkendelse af at

drømmen er svær at opnå, men den var flettet ind i en masse håb og ungdommelig idealisme, og

formåede stadigvæk at blive glorificeret i form af E Street Band’s cinematiske, til tider romantiske

lydbillede. ”The Ghost of Tom Joad” er i stikmodsatte grøft. Musikken er minimalistisk, og tjener

mere formålet at akkompagnere fortællingen (teksten), fremfor at være hovedfokus. En tekst som

beskæftiger sig med levevilkårene for ulovlige immigranter og USA’s hjemløse, og deres kamp for

drømmen, som de ikke opnår. I dette nummer smuldrer den drøm som Springsteen troede på i sine

unge år (”Born to Run”), fuldstændigt. Man kan sige at han har mistet sin idealisme, sin uskyld. I

”We Take Care of Our Own”, har vi nogle følelser af ikke at kunne genkende hvor man kommer fra,

Springsteen kan ikke længere se det USA, som han så i sin ungdom. Teksten i ”We Take Care of

Our Own” er dog ikke nær så specifik som de andre sange, da vi i de andre sange bliver smidt ind i

et scenarie, og følger nogle karakterer, modsat i ”We Take Care of Our Own”, hvor det ikke er

tilfældet. Nummeret besidder et lydbillede i stil med ”Born to Run”, gørende at sangens vrede tekst

og muntre musik kommer til at stå i kontrast med hinanden.

Et definitivt bevis på at Springsteen har mistet sin idealisme kan ses i måden han genanvender sine

egne klassiske symbolikker, men genføder dem, så de får ny betydning, . Et eksempel derpå kan ses

på symbolikken i the highway samt symbolikken i køretøjer. I ”Born To Run” har vi the highway

som anses som værende et symbol for drømmen der venter for fortælleren og Wendy forude, og

køretøjet er remediet for at indhente drømmen. I ”The Ghost of Tom Joad” har vi ganske vist the

highway, vi kan se drømmen stirre os ind ansigtet ude i horisonten, men vi har ikke remedierne

(køretøjet) til at nå den. I ”We Take Care of Our Own” er både ”the highway” såvel som køretøjet

langt borte, symbolsk for at Bruce har givet fuldstændig afkald på hans ungdomsidealer i lyrikken.

Der er derved i Springsteen’s musik en tydelig udvikling fra et positivt billede af The American

Dream, til et negativt.

Artiklen ”Bruce Springsteen: ”What was done to my country was un-American””, viser os en

Springsteen der udtrykker sine holdninger explicit, fremfor gennem sangteksterne, givende en

mulighed for at kunne sammenligne om de følelser og holdninger i hans nyere musik (”The Ghost

of Tom Joad” og ”We Take Care of Our Own”) også stemmer overens med de holdninger som der

gives udtryk for, i artiklen.

"A big promise has been broken. You can't have a United States if you are telling some folks that

they can't get on the train. There is a cracking point where a society collapses. You can't have a

civilisation where something is factionalised like this."

I dette citat kan vi se en hvis empati i hans udtalelse, samt at det også viser os hans politiske ståsted.

Springsteen giver her også udtryk for nogle af de holdninger der findes i ”The Ghost of Tom Joad”,

da han taler de hjemløses og immigranternes sag, dem som ikke må komme med ombord på toget,

som han selv udtrykker det. Derved reflekteres hans politiske overbevisninger i hans musik, og

omvendt.

Der findes også ytringer i artiklen som reflekterer de holdninger som der forekommer i ”We Take

Care of Our Own”, blandt andet da Springsteen taler om Occupy-bevægelsen. "Previous to Occupy

Wall Street, there was no push back at all saying this was outrageous...”

. Her ses en utilfredshed i

stil med den som vi finder i ”We Take Care of Our Own”. Folk kan ikke længere genkende det land

de er fra, og føler ikke at den politiske situation reflekterer de værdier som de selv besidder og står

inde for, og derved tager ”We” (USA) sig ikke af sine egne, og er misrepræsentativt for de

holdninger som befolkningen har.

Noget der dog virker til at være til kontrast i henhold til analysen af ”We Take Care of Our Own”, er

hans holdninger til Obama’s præsidens, da Obama i sangen bliver antagoniseret, ved at han

refereres til som en konge, hvilket (som etableret tidligere) giver Obama’s karakter en kold,

monarch lignende rolle, hvor han i artiklen virker lidt mere positivt ladet overfor Obama’s

præsidens, da han blandt andet nævner at han har afsluttet krigen I Irak, dræbt Osama Bin Laden,

samt han har fået indført sundhedssystemet, trods for at de ikke var i stil med det offentlige

sundhedssystem som Springsteen havde håbet på

Side 2, afsnit 5 i ”07 Bruce Springsteen_ ’What was done to my country was un-Amer.pdf”

Side 3, afsnit 4 i ”07 Bruce Springsteen_ ’What was done to my country was un-Amer.pdf”

Side 3, afsnit 7 i ”07 Bruce Springsteen_ ”What was done to my country was un-Amer.pdf”

Her ses en Springsteen på kompromis, hvilket ikke kommer til udtryk i sangene, da han anerkender

nogle positiver som har været resultatet af Obama’s præsidens, men også nævner sin uenighed mht.

Sundhedssystemet, samt at han ærger sig over at Guantanamo-fængslet ikke er blevet lukket, mens

han dog er optimistisk, og tror på at krigen I Afghanistan snart sluttes

. Med den observation er

hans ytringer indenfor politik væsentligt anderledes end i hans musik, da han i sin musik har en

enten rendyrket lyrisk optimisme, eller lyrisk pessimisme, hvor han, når han udtaler sig politisk,

virker mere afbalanceret, velovervejet, optimistisk og ikke nær så vred som han er i sin musik, som

dog altid, uanset hvor dyster situationen ser ud, emmer af håb, og troen på at det kan blive bedre, at

drømmen kan blive genfødt og opnåes.

Konklusion:

Ved at slå op div. steder blev det etableret at The American Dream er at kunne gå fra ingenting til

alt, såfremt man arbejdede for det. Springsteen’s relevans hertil blev linket ved at foretage et

baggrundstjek, hvor resultatet viste sig at være at han havde vokset op i et arbejderklassehjem I

New Jersey, inden at han fik alt den succes, som gør at han i dag er et internationalt anerkendt navn

i musikindustrien. Derudover blev tre forskellige sange, fra 3 forskellige tidspunkter i Springsteen’s

liv analyseret efter musikalske og lyriske parametre. De tre sange var ”Born To Run” fra 1975, ”The

Ghost of Tom Joad” fra 1995, samt ”We Take Care of Our Own” fra 2012. Og udfra de tre sange fik

vi et indblik i Springsteen’s følelser og holdninger til The American Dream. Under diskussionen

blev det derefter etableret at følelserne og de musikalske udtryk var meget konflikterende, numrene

imellem, og der blev nået frem til at Springsteen, efterhånden som han blev ældre, fik et mere

kritisk syn på The American Dream, hvilket kom til udtryk i både lyrik som i musik. Derudover

blev der også anvendt en artikel, hvor Springsteen ytrede sine holdninger explicit, med henblik på

se hvor vidt de holdninger resonerede med de holdninger/følelser der blev udtrykt gennem

musikken, hvor resultatet viste sig at være varieret, da der forekom både pointer som han havde

adresseret i sine sange, men samtidigt var der også en kritik af Obama som var mindre

tilstedeværende i artiklen, i forhold til ”We Take Care of Our Own”. Men når alt kommer til alt er

det vigtige optimismen, og håbet på at situationen bliver bedre. Et håb og en optimisme som er

tilstedeværende uanset hvor dystert Springsteen’s musik er. Der er altid et håb og en tro på at det

Side 3, afsnit 7 i ”07 Bruce Springsteen_ ”What was done to my country was un-Amer.pdf”

bliver bedre, og når man hører Springsteen’s sange tror man på det. Hvorfor? Fordi at man ved,

gennem hans holdninger udtrykt i hans musik, samt hans udtalelser, at han tror på det.

Litteraturliste:

Film:

John Ford, The Grapes of Wrath, (Twentieth Century Fox Film Corporation, 1940)

Thom Zimny, Wings for Wheels: The Making of 'Born to Run', (Thrill Hill Productions, 2005)

Thom Zimny, Wrecking Ball: A Conversation with Bruce Springsteen, (Thrill Hill Productions,

2012)

Websider (i rækkefølge, af anvendelse):

American Dream. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/American_Dream#History - Besøgt d.

The American dream. Udgivet af Lingo4you GbR. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://www.ego4u.com/en/read-on/countries/usa1/american-dream – Besøgt d.

9.12.2014

Bruce Springsteen - Biography. Udgivet af Rolling Stone.

Internetadresse:www.rollingstone.com/music/artists/bruce-springsteen/biography - Besøgt d.

Bruce Springsteen: "I think I just wanted to be great" – Part 3. Udgivet af Time Inc. (UK) Ltd

Entertainment Network.

Internetadresse: http://www.uncut.co.uk/bruce-springsteen/bruce-springsteen-i-think-i-just-wanted-

to-be-great-part-3-feature - Besøgt d. 8.12.2014

39 Years Ago: Bruce Springsteen Appears on Covers of Time’ and ‘Newsweek’. Udgivet af

Ultimateclassicrock.

Internetadresse: http://ultimateclassicrock.com/bruce-springsteen-time-newsweek/ - Besøgt d.

Bruce Springsteen | Oct. 27, 1975. Udgivet af Time Inc..

Internetadresse:http://content.time.com/time/covers/0,16641,,00.html - Besøgt d.

Born to Run. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Born_to_Run -

Besøgt d.

Born in the U.S.A. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Born_in_the_U.S.A. - Besøgt d.

Born to Run. Udgivet af SONY MUSIC ENTERTAINMENT.

Internetadresse: http://brucespringsteen.net/albums/born-to-run#lyrics - Besøgt d. 2.12.2014

The Ghost of Tom Joad. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/The_Ghost_of_Tom_Joad - Besøgt d.

Border kids: Crossing the river of hope, despair. Udgivet af azcentral.

Internetadresse:http://www.azcentral.com/longform/news/politics/immigration/2014/07/14/border-

kids-rio-grande-valley-crossing// - Besøgt d.

The Grapes of Wrath - Analysis of Major Characters. Udgivet af SparkNotes.

Internetadresse:http://www.sparknotes.com/lit/grapesofwrath/canalysis.html - Besøgt d.

We Are One: The Obama Inaugural Celebration at the Lincoln Memorial. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/We_Are_One:_The_Obama_Inaugural_Celebration_at

_the_Lincoln_Memorial - Besøgt d.

Hurricane Katrina: Facts, Damage & Aftermath. Udgivet af Purch.

Internetadresse:http://www.livescience.com/22522-hurricane-katrina-facts.html - Besøgt d.

America the Beautiful. Udgivet af Chakra Sites.

Internetadresse:http://www.scoutsongs.com/lyrics/americathebeautiful.html - Besøgt d.

Bøger:

Christopher Philips, Louis P. Masur, Talk about a dream : the essential interviews of Bruce

Springsteen, (Bloomsbury Press, 2013)

David Shenk, The Genius in All of Us: New Insights into Genetics, Talent, and IQ, (Knopf

Doubleday Publishing Group, 2010)

Øvrige sider fra dette punkt er bilag

The Ghost of Tom Joad – Harmonisk analyse - bilag:

Intro:

Hm, A, Hm

T DP T

Vers/A:

Hm, D, A

T TP DP

Hm, F#m/A, Hm

T Dv/DP T

Omkvæd/B/Outro-solo:

A, D, A/C#, Hm

DP TP DP

A, Hm, F#m/A, Hm

DP T Dv/DP T

Mundharpe Solosekvens 1:

G, D, A/C#, Hm

SP TP DP

A, Hm,

DP TP