
[navn fjernet] SRP i latin A og dansk A 19. marts 2026
kan løse med sin opfindsomhed, og forsøget bliver dermed et udtryk for menneskets vilje til at overskride sine
naturlige grænser. Efter beslutningen går Daidalos i gang med at lave vingerne: dixit et ingotas animum dimittit
in artes naturamque novat
13
. Det viser, hvordan Daidalos ikke bare kopierer naturen, men i stedet ændrer den.
Han samler fjer, så han og Ikaros kan efterligne fugle, men ved at gøre det, griber han ind i naturens orden,
som igen peger mod hybris , fordi han tror, at han kan tage kontrol over noget, som ligger i en større magts
hænder. Vingerne symboliserer flyvedrømmen
14
, ved at de lover frihed væk fra livets hårde prøvelser.
Han samler fjer ind til vingerne: nam ponit in ordine pennas a minima coeptas, longam breviore sequenti
15
.
Sætningen viser, at Daidalos arbejder meget præcist og forsigtigt. Han starter med de mindste fjer og lægger
dem op til de større i en fast rækkefølge. Det er et billede på hans ratio: Han tænker logisk og planlægger
hvert trin. Men han bruger sin ratio til at skabe noget, som overskrider det menneskelige: at flyve som fugle.
Hans fornuft, som tidligere havde hjulpet med at bygge en labyrint, bliver nu brugt til at overskride naturens
grænser. Daidalos' kreativitet er en styrke, men her bliver den til noget, der truer den naturlige orden. Derefter
fæster han fjerene: tum lino medias et ceris alligat imas.
16
Han bruger hør til midten og voks til bunden for at
holde det hele sammen, hvilket gør konstruktionen skrøbelig. Daidalos er bevidst om risikoen for, at de nemt
kan falde fra hinanden, men han lader sin længsel efter frihed veje tungere.
Han former så vingerne: atque ita conpositas parvo curvamine flectit, ut veras imitetur aves
17
. Han bøjer dem
så let, at de ligner ægte fuglevinger. Lighederne understreges: veras aves. Daidalos vil ikke bare lave noget,
der flyver, han vil kopiere naturen selv. Han udvisker forskellen mellem menneske og fugl, som om vi kan
overtage deres plads. Det er overmod at tro, at man med kunst kan blive noget, man ikke er skabt til.
Hans kunst bliver et værktøj til at udfordre guderne og verdens orden. Imens står Ikaros ved siden af: puer
Icarus una stabat et, ignarus sua se tractare pericla.
18
Han er helt uvidende om farerne i det, han rører ved.
Ignarus viser Ikaros’ naivitet: Han forstår ikke, hvad der er på spil. Det er en skarp kontrast til farens viden
og planlægning. Ikaros repræsenterer impuls og manglen på ratio, mens Daidalos prøver at holde styr på det
hele. Daidalos fremstår som en meget selvstændig mand, som ikke vil have hjælp fra andre. Han virker ivrig
i at skulle demonstrere sin viden for at fremstå mere magtfuld end kong Minos. I mellemtiden står Ikaros og
leger med materialerne: ore renidenti modo, quas vaga moverat aura, captabat plumas, flavam modo pollice
ceram mollibat lusuque suo mirabile patris impediebat opus.
19
Sætningen er fyldt med bevægelser og sanser,
som gør scenen levende: quas vaga moverat aura beskriver vinden som en ustyrlig flygtig kraft. Dette kan
13
Ibid., vv. 188-189
14
((Benn og Jacobsen, 2005), s. 48)
15
Ibid., vv. 189-190
16
Ibid., v. 193
17
Se bilag 2, vv. 194-195
18
Ibid., vv. 195-196
19
Ibid., vv. 197-200