SRP om Dansk folkepartis valgsucces i 2015

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

Abstract

In this interdisciplinary study, which combines the two subjects of social studies and Danish, I have

succeeded in defining the Danish party, The Danish People’s Party electoral success at the election

2015. Since its establishment in 1995, the party has gained an enormous influence on Danish politics.

The party has succeeded in becoming the second largest party in Danish politics in spite of its

considerably different policy agenda. In this paper, I have produced an analysis of the last party leader

round which is focused on the Danish People’s Party use of rhetorical devices in its election campaign

2015. The analysis is also based on an election poster which The Danish People’s Party used for their

election campaign 2015. The paper will at last discuss whether there is a correlation between The

Danish People’s Party use of rhetorical devices in its election campaign, the party’s electoral success

and why other right-winged parties experiences the same kind of success in the Western Europe.

I have come the the conclusion that the party’s use of rhetorical devices is influenced by the party’s

core values and value policy.

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

Indholdsfortegnelse

Abstract………………………………………………………………………………… ………… s .2

Indledning………………………………………………………………………….……………… s. 4

Redegørelse…………………………………...…………………………… ......…..….……… s. 5-12

•! !"#$%&'()%*+",-.$&=.$-(,.$%*&-.;$).#A*BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB?BBBBBBB&$?&6&

•! !"#$%&'()%*+",-.$&.;*()(0.BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB??BBBBB&BB?&$?CDE&

•! !"#$%&'()%*+",-.$&/F)0*,";:F,;&$"G-&/")0,*$1)-"-&3456BBB?B&BB?BBBBBBBBBB??&$?&EDH&

•! I.#*,/"&G(;*)BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB?BBBBBB&BB??BB?BBBBBBB$?&J&

•! !"#$%&'()%*+",-.$&+().-.$%*&%(GG1#.%"-.(#&$"G-&,*-(,.$%*&1;/.%).#0BBBBBBBBB??$?&54D55&

•! K(=#&<?&L=(G+$(#$&-,*&-*(,.*,BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB?$?&55D53&

Analyse af den afsluttende partilederdebat…………………………………………….………s. 13-21

Det retoriske pentagram………………………………………………………………………..….s. 17

Analyse af partilederdebatten indenfor McNairs model over politisk kommunikation……….s. 22-23

Analyse af DF valgplakat ved folketingsvalget 2015…………………………………………s. 24-25

Analyse af Dansk Folkepartis stillingstagen vha. Molins model………………………………s. 26-27

Diskussion……………………………………………………………………….…………….s. 28-30

Konklusion………………………………………………………………………………………..s. 31

Litteraturliste………………………………………………………………………….....…….s. 33-34

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

Indledning

Dansk Folkeparti har på blot 20 år gennemgået en bemærkelsesværdig retorisk udvikling. Fra en

position som et daværende protest parti til i dag at være Danmarks største borgerlige parti, har de

formået at række sine politiske intentioner ud til den danske befolkning. Danskerne har ikke altid

taget imod partiet med kyshånd. En konstant fremadgående vælgertilstrømning ved alle valg siden

stiftelsen af partiet, tronen som landets 2. Største parti samt en kæmpe tillid fra befolkningen er få ud

af mange titler, som Dansk Folkeparti har med sig i baggagen. Man kan dog undre sig over, hvordan

et parti som dette foruden en fast ideologi erstattet med fokusrelaterede værdipolitiske synspunker

har kunnet omsætte succesen til markant indflydelse for blå regeringer siden år 2001. Men hvad

skyldes Dansk Folkepartis succes? Hvordan har partiet formået at udviklet dets retorik siden stiftelsen

i 1995? Ud fra hvilke teorier kan partiets vælgeres adfærd beskrives, og hvilken politisk

kommunikation og retoriske virkemidler gør partiet sig brug af?

Jeg vil i denne opgave belyse disse spørgsmål. Opgaven vil tage udgangspunk i Dansk Folkepartis

valgsucces ved folketingsvalget 2015. Opgaven vil således indeholde en retorisk analyse af den sidste

partilederrunde under folketingsvalget 2015 med henblik på en vurdering af formand for Dansk

Folkeparti, Kristian Thulesen Dahls brug af retoriske virkemidler samt politiske kommunikation.

Afslutningsvis vil opgaven diskutere hvilken begrundelse der kan forklare partiets store valgsucces,

samt hvorvidt andre lignende højreorienterede partier synes at få lignende succes i Vesteuropa.

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

Redegørelse

For tydeligt at kunne præsentere en repræsentativ sammenhængende karakteristisk af Dansk

Folkeparti er denne redegørelse opdelt i 4 kapitler omhandlende den udleverede problemformulering.

Kapitlerne er således:

•! Dansk Folkepartis historiske tidslinje

•! Dansk Folkepartis ideologi

•! Dansk Folkepartis vælgeradfærd samt valgresultat 2015

•! Dansk Folkepartis politiske kommunikation samt retorik

Dansk Folkepartis historiske tidslinje

Onsdag d. 6 november 1995 valgte 4 udbrydere fra det tidligere Fremskridtsparti at stifte det parti, vi

i dag kender som Dansk Folkeparti. Partiet blev stiftet af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl,

Poul Nødgaard og Ole Donner. Som følge af flere års interne stridigheder politiske såvel som

organisatoriske i det tidligere Fremskridtsparti valgte disse frontfigurer at forlade deres tidligere parti.

En vision om at skabe et nyt, stærkt og traditionelt dansk parti skulle derfor afspejles i deres ny skabte

parti. Dette parti fik navnet ’Dansk Folkeparti’. Som følge af dannelsen af Dansk Folkeparti overtog

partiet i løbet af få år Fremskridtspartiets politiske position til højre for de mere traditionelle og

borgerlige partier på den politiske fløj. Dansk folkeparti udkonkurrerede samtidig hurtigt andre

udbryder partier såsom ’Trivselspartiet’ og ’Frihed 2000’

. Partiet blev derfor stiftet med en

afstandstagen til det mere provokerende og traditionelt set mere liberalistiske Fremskridtsparti. Dansk

Folkeparti repræsenterede sig modsat Fremskridtspartiet som en stor tilhænger af den danske

velfærdsstats kernefunktioner samt partiets forkærlighed for nationalismen. DF markerede sig således

ved dets populære illustrationer af Dannebrog repræsenteret i dets partimateriale. I forhold til Dansk

Folkepartis nationalisme, videreførte partiet det stærke kritiske syn på flygtninge- og

indvandrepolitikken fra det tidligere Fremskridtsparti.

&=--+NOO;"#G",%$=.$-(,.*#?;%O)*%$.%(#D(0D%.);*,O/.$OG"-*,.")*O;"#$%D:()%*+",-.O&&P*$Q0-&

H?53?3456&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

Dansk Folkepartis ideologi

For at kunne redegøre for Dansk Folkepartis ideologi er det nødvendigt at se tilbage på, hvilken

ideologi partiet slog sig fast på under stiftelsen i 1995. Jeg har derfor valgt at redegøre for hvilke

tankegange, der ligger bag partiets ideologi fra stiftelsen til det nutidige partiprogram. I min

redegørelse har jeg valgt at inddrage Dansk Folkepartis principprogram samt aktuelle citater fra

partiets partiprogram og hjemmeside.

I starten var partiets politik markeret på enkelte mærkesager såsom en stram indvandringspolitik, en

skepsis over for EU, en opbakning af velfærdsstatens kernefunktioner samt en særlig mærkesag

omhandlende pleje på ældreområdet. Partiet startede derfor op uden en fast ideologi. Set med nutidige

briller, fører partiet derimod en meget konsekvent socialkonservativ politik, indforstået med at Dansk

Folkeparti værner om nationalismen og den danske kulturs blomstring. Konservatismen er udtrykt

tydeligt i form af partiets partiprogram og Dansk Folkepartis forkærlighed for traditioner,

nationalisme og dets vision om at bevare den danske kultur. ’’Vi er forpligtede af vor danske kulturarv

og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vi vi styrke landets ydre og indre sikkerhed. Vi ønsker

et and bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over

sig selv (…)’’

. Ud fra dette citat udvalgt fra partiets principprogram, kan man redegøre for, at Dansk

Folkeparti samtidig indeholder spor af liberalisme og en markant brug af konservatisme. Partiet

ønsker i dette principprogram, at de danske traditioner skal bevares og herefter videreføres sammen

med den danske kultur. Partiet mener, at alle har et ansvar i velfærdssamfundet og dermed over for

hinanden, hvilket afspejler den konservative tankegang. Den konservative tankegang mener netop, at

individet er for svagt et væsen til at kunne indgå individuelt i et samfund. Dog viser Dansk Folkeparti

også andre tankegange såsom den liberalistiske tankegang ud fra det pågældende citat. Liberalismen

er ikke baseret på en fast doktrin, og indenfor denne tankegang indgår individet som et selvstændigt

og frit væsen. ’’Man er sin egen lykkes smed’’, ifølge den liberalistiske tankegang.

I dag beskriver partiets dets ideologi således; ’’Vi har ikke nogen –isme og passer ikke ind i et højre-

venstre skema. Vi fører ikke politik ud fra en overordnet politisk ideologi, en facitliste, men ud fra

vores forståelse af, hvad der er til gavn for Danmark og danskerne og dermed for verden. Der kan

sikkert findes elementer af både konservativ, liberal og socialdemokratisk politik i vores

&R.-"-S&!"#$%&'()%*+",-.$&+,.#2.++,(0,"G&=--+NOO;"#$%:()%*+",-.?;%O9,.#2.++,(0,"G&P*$Q0-&

H?53?3456&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

partiprogram og i den praktiske politik’’.

Partiet slår samtidig fast, at dets ideologi ikke er præget

af en hvis fasthed, men derimod baseret på forskellige samfundsrelaterede holdningsspørgsmål.

Man kan derfor redegøre for, at Dansk Folkeparti er et populistisk parti.

Dansk Folkepartis mærkesager var samtidigt klassiske borgerlige mærkesager. Disse mærkesager var

bundet op på en skærpet retspolitik og beskyttelse af de svage i samfundet i form af flere

sygehuspladser rundt omkring i landet. Samtidig bevæger partiet sig også i retning af at føre

Socialdemokratisk politik ved dets bevarelse af velfærdssystemets grundprincipper samt en udvidelse

af den offentlige sektor. Den socialdemokratiske politik benyttes især inden for Dansk Folkepartis

syn på den offentlige sektor og ældrepleje.

Dansk Folkepartis vælgeradfærd samt valgresultat 2015

For at kunne redegøre for Dansk Folkepartis vælgeradfærd og valgresultat 2015 er det vigtigt at gøre

sig nogle metodiske og grundige overvejelser om, hvem disse vælgere egentlig er. Jeg har i denne

forbindelse valgt at benytte mig af Minerva modellen samt valgprognoser for dermed at kunne skabe

et bedre overblik over hvilken slags vælger partiet tiltrækker.

Ved folketingsvalget 2015 satte mere end hver femte dansker deres kryds ud for Dansk Folkeparti.

Ud fra valgresultatet d. 17 juni 2015 gik partiet 8,8%

frem i forhold til ved sidste folketingsvalg.

Partiet fik 741.746 stemmer i alt. Dette betød, at Dansk Folkeparti blev tildelt 37 mandater i

Folketinget.

Man må derfor sige, at Dansk Folkeparti var en af de helt store vindere ved dette valg.

Partiet gik ikke blot markant frem, men blev samtidig landets 2. Største parti. Samtidig kan det

observeres ud fra det vedlagte statistiske materiale, at DF henter de fleste af sine vælgere fra

provinsen. Denne vælger kan observeres ud fra Minerva modellen. Vælgeren er betegnet som det

violette segment;

&R.-"-S&!"#$%&'()%*+",-.$&.;*()(0.&=--+NOOTTT?;"#$%:()%*+",-.?;%OU;*()(0.&P*$Q0-&H?53?3456&

&VG$%,*/*-&2.-"-&1;+)1%&=--+NOOTTT?;"#$%:()%*+",-.?;%OU;*()(0.&P*$Q0-&H?53?3456&

&7-"-.$-.$%&G"-*,.")*S&=--+NOO+().-.%*#?;%O.#;)"#;O+().-.%O:()%*-.#0$/")03456OWRW3E3MHJEO$"";"#D

$*,D;"#$%D:()%*+",-.D/"*)0*,*#D1;O&&

&7-"-.$-.%S&=--+NOOTTT?;,?;%O#X=*;*,O+().-.%O/")03456O,*$1)-"-&P*$Q0-&56?53?56&

&7-"-.$-.%S&=--+NOO+().-.%?-/3?;%O/")03456O3456D4CD5JD0,":.%D$"";"#DP)*/D;:D;*-D#"*$-$-(*,$-*D

+",-.D.D;"#G",%&P*$Q0-&56?53?56&&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

Dansk Folkepartis vælgersegment bliver oftest kendetegnet ved; mænd, ældre personer, beboer i

provinsen, personer med en lidt lavere indtægt samt kortuddannede mennesker.

Denne person

betegner man som det violette segment i Minerva modellen. Dette segment tager nemlig

udgangspunkt i følgende punkter, som passer ind på Dansk Folkepartis vælgeradfærd; nationalisme,

frit erhvervsliv, lav uddannelse, middel prestige, mennesker knyttet til de primære erhverv og

håndværk. Især nationalismen kendetegner Dansk Folkeparti og partiets traditionelle vælger.

&!'$&/F)0*,";:F,;&=--+NOO+().-.%*#?;%O.#;)"#;O+().-.%O:()%*-.#0$/")03456OWRW3E3MHJEO$"";"#D

$*,D;"#$%D:()%*+",-.D/"*)0*,*#D1;O&P*$Q0-&56?53?56&

&R.-"-&:,"&G.#*,/"&G(;*))*#S&

=--+$NOOTTT?0((0)*?;%O$*",2=YZ[G.#*,/"\G(;*))*#]P.T[5MM4]P.=[EMH]$(1,2*[)#G$]-PG[.$2

=]$"[^]$Z.[3]/*;[4"=_@WTA`6a^'4D!K`=b@'.T@cd@e<JJdf`_U<.0<g.G0,2[ZL_^hiG!9D

/+9Ij>`&P*$Q0-&56?53?56&

&I.#*,/"&G(;*))*#S&

=--+$NOOTTT?0((0)*?;%O$*",2=YZ[G.#*,/"\G(;*))*#]P.T[5MM4]P.=[EMH]$(1,2*[)#G$]-PG[.$2

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

=]$"[^]$Z.[3]/*;[4"=_@WTA`6a^'4D!K`=b@'.T@cd@e<JJdf`_U<.0<g.G0,2[ZL_^hiG!9D

/+9Ij>`&P*$Q0-&56?53?56&

&k")0,*$1)-"-S&'()%*-.#0$/")0*-&3456 http://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/resultat

besøgt 9.12.15&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

54&

Dansk Folkepartis politiske kommunikation og retoriske udvikling

Siden stiftelsen af Dansk Folkeparti i 1995 er partiet efterfølgende gået frem ved hvert valg. Partiet

står i dag til at vinde hver femte vælger

og er i dag Danmarks største borgerlige parti. Ved Europa

parlamentets valget stemte hver fjerde dansker på Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis Morten

Messerschmidt blev valgets helt store personlige stemmesluger. DF blev ikke blot Europa parlaments

valgets store vinder, men partiet blev samtidig også den helt store vinder ved Folketingsvalget i 2015.

Partiet startede retorisk og politisk set ud som et protest-parti med stærkt provokerende partimateriale

og skarpe retoriske virkemidler. Årsagerne til denne konstante fremgang kan skyldes mange ting.

Man ville mene, at partiets fremgang skyldtes dets populistiske mærkesager samt partiets retoriske

virkemidler i dets partimateriale og taler. Partiet skiller sig ud fra mængden. DF skiller sig ikke blot

ud på den politiske front, men samtidig også på den retoriske. Dansk Folkeparti benytter sig typisk

af en patos appellerende kommunikation. Forhenværende partiformand, Pia Kjærsgaard samt

nuværende partiformand Kristian Thulesen Dahl leger en strategisk leg med deres sprog og symbolik,

hvilket skyder en mental genvej til den danske vælgers hjerte.

Som tidligere nævnt ligger partiets værdier i nationalisme og traditioner. Partiet vægter dets fokus i

disse to værdier, hvilket dets valg- og partimateriale også signalerer. Dansk folkepartis

nationalromantiske konservatisme kommer til udtryk i partiets kommunikation. Dette vil jeg give

eksempler på i min analyse i opgaven. Jeg vil dog redegøre for, at Dansk Folkeparti videreførte

Fremskridtspartiets nationalisme i form af dets partilogo. Dansk Folkepartis partilogo består som

illustreret af partiets navn omfavnet af to Dannebrogs flag. Dette partilogo symboliserer nationalisme

i form af det danske flag og selve partiets navn; ’’Dansk Folkeparti’’. Ordet ’’Folkeparti’’ betyder et

parti for folket. Dette parti er et parti for folket af Danmark.

For at kunne formulere en repræsentativ redegørelse for Dansk Folkepartis politiske kommunikation,

har jeg valgt at starte med at tage udgangspunkt i John B Thompsons tre grundlæggende

&R.-"-S&K(#&@*.))P*,0&=--+NOO%(GG1#.%"-.(#*#?;%O9*,$+*%-./*,O7";"#D$-A")*,D!'$D%(GG1#.%"-.(#D

/")0*,#*$D=A*,-*,O&P*$Q0-&54?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

55&

kommunikationsteorier; ’’Ansigt-til-ansigt’’, ’’Medieret kommunikation’’ og til sidst

’’Massemedieret kommunikation’’.

John B Thompsons tre teorier

’’Ansigt-til-ansigt’’ er den første kommunikationsteori beskrevet af John B Thompson. Denne teori

er en tovejs kommunikation, og indebærer at kommunikationen foregår ansigt til ansigt med

vælgeren. Denne kommunikationsform sker som f.eks. ved lokale vælgermøder eller på gaden til

politiske arrangementer. Denne form indebærer ikke en mediekommunikation, men gennemgår

derimod ingen kanaler, da formen indebærer at partiet eller politikeren møder vælgeren ansigt-til-

ansigt. Man har altså en direkte tovejs kommunikation. Derfor spiller faktorer såsom væremåde,

kropssprog, opførsel og sprog en stor rolle, da man fanger vælgeren direkte. Denne

kommunikationsform benytter Dansk Folkeparti sig i stor grad af, da partiet ønsker at fange dets

vælgere ’’ansigt-til-ansigt’’. Som tidligere beskrevet i redegørelsen er partiet præget af traditioner.

Disse traditioner er gældende, da de politiske partier fangede sine vælgere på gaden i gamle dage.

Samtidig benytter partiet sig af ’’ansigt-til-ansigt’’ kommunikation, når DF deltager i forskellige

debatter. Denne kommunikationsform når ud til de seere der sidder i rummet hvor debatten foregår.

Dernæst mener John B Thompson, at den ’’medierede kommunikation’’ kan beskrives ud fra

individets private medier som det politiske parti har adgang til i forhold til medlemskab i et politisk

parti. Inden for denne kommunikationsteori, foregår denne kommunikation gennem medier såsom

sms, e-mail og til sidst via. Individets telefon. Det bør nævnes, at denne kommunikationsteori ikke

indebærer og omfatter diverse tv udsendelser, debatter og sociale medier. Inden for denne

kommunikationsteori er der tale om en tovejs kommunikation direkte til vælgeren, i modsætning til

den kommende kommunikationsteori som omhandler en særlig ’’envejs kommunikation’’. Dansk

Folkeparti benytter sig af denne kommunikationsform direkte til partiets medlemmer. Partiet

udsender dets partimateriale via. E-mail samt særlige sms’er omkring sociale arrangementer

foregående i foreningen. Denne kommunikation strækker sig derfor ikke ud til partiets kommende

vælgere, men derimod til partiets eksisterende vælgere og medlemmer.

Til sidst mener John B Thompson at der findes en sidste kommunikationsform kaldet den

’’massemedierede kommunikation’’. Denne teori består af alt kommunikation foregående på tv,

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

53&

aviser, i radioen, sociale medier osv. Kommunikationsformen adskiller sig fra de to overnævnte

teorier, da denne form foregår som en envejs kommunikation. Inden for denne slags kommunikation

form kan en bestemt målgruppe ikke defineres præcist, som den ville kunne i de to overnævnte

kommunikationsformer. Det er netop denne kommunikationsform, vi kender til i dag, som påvirker

vælgeren mest muligt.

I forbindelse med denne kommunikationsform benytter Dansk Folkeparti sig

af de muligheder der kommer indenfor diverse Tv-debatter, debatter på de sociale medier(klummer,

artikler osv.), radioudsendelser samt blogindlæg. Partiets tidligere formand, Pia Kjærsgaard benytter

sin mulighed på de sociale medier og ytrer ofte sine holdninger og synspunkter på sin Facebook

side

. Selvom Dansk Folkeparti er et parti præget af traditioner, benytter partiet sig såvel som andre

partier meget af de sociale medier. Det er netop denne kanal der påvirker vælgeren mest muligt i det

senmoderne samfund.

&I*;.*,#*&(0&G(;*,#.-*-*#S&L=(G+$(#&<&K(=#&$?&55D3>&&

&=--+$NOOTTT?:"2*P((%?2(GO9."D@AjR>j`C,$0"",;D>>65435M>J>O-.G*).#*&P*$Q0-&54?54?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

5>&

Analyse af den afsluttende partilederdebat

For at kunne analysere Dansk Folkepartis valgmateriale under Folketingsvalget 2015, må man gøre

sig nogle metodiske og præcise overvejelser omkring partiets valgmateriale. Man bør derfor spørge

sig selv; Hvilke partilederrunder, debatter og hvilket valgmateriale er relevant at medbringe og

derefter analysere, og hvordan kan dette materiale forsvares både retorisk og samfundsfagligt?

Jeg har valgt at præcisere mit materiale, ved at fokusere på Dansk Folkepartis politiske leder Kristian

Thulesen Dahls retorik ved Folketingsvalget 2015. Kristian Thulesen er samtidig en vigtig brik i den

stridige kamp om at vinde vælgernes tillid og stemmer. Denne tillid fra vælgerne kommer fra en

måling lavet af Søndagsavisen, udgivet fredag d. 23 oktober 2015. Avisens facit af undersøgelsen lød

således, at valgets helt store vinder med mest tillid fra sit bagland samt vælgere var partiformand for

Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Denne begrundelse ses forneden, hvor Kristian Thulesen

Dahl vandt en suveræn 1. Plads i forhold til troværdighed fra partilederens bagland samt vælgere. Det

bør i denne sammenhængen nævnes, at Kristian Thulesen Dahl fik i alt 57371 personlige stemmer

ved dette Folketingsvalg.

Denne tillid fra partiets vælgere kommer sig netop af, at partiet ikke indgik

i en regering. Denne beslutning godkendte vælgerne. Partiets strategi opfyldte derfor partiets vælgeres

ønske. ’’Kristian Thulesen Dahl ikke er gået i regering og mener, det er rigtigt, at han bedre kan

markere sig frit uden for regeringen’’.

Jeg vil i løbet af min analyse sætte partilederrunden ind i

det retoriske pentagram for at inddrage danskfaget. Til sidst i min analyse vil jeg inddrage den

samfundsfaglige del, ved at analysere Dansk Folkepartis politiske kommunikation ved hjælp af Brian

McNairs model over politisk kommunikation.

Kristian Thulesen Dahl repræsenterede Dansk Folkeparti ved den afsluttende partilederdebat på DR1

d. 15. juni 36 timer før Folketingsvalget. Jeg vil ud fra denne 1 time og 30 minutter lange

partilederdebat inddrage udvalgte citater, som jeg finder yderst relevante for herefter at analysere

&7-"-.$-.%S&=--+NOOTTT?;"#$%*+().-.%*,*?;%O/")0O:()%*-.#0$/")0*-D3456&P*$Q0-&5M?53?56&

&R.-"-S&K(1,#").$-S&7"##*&'"=#Q*&=--+NOO$(#;"0$"/.$*#?;%O+()D(0D$"G:1#;O3456D54D3>D

/"*)0*,#*$D;(GD(/*,D+",-.)*;*,#*D%)",D-(+$2(,*,D(0D/();$(GG*DP1#;$%,"P*,*O&P*$Q0-&5M?5356&

&I"-*,.")*S&+,(2*#-$"-$S&=--+NOO$(#;"0$"/.$*#?;%O+()D(0D$"G:1#;O3456D54D3>D/"*)0*,#*$D;(GD

(/*,D+",-.)*;*,#*D%)",D-(+$2(,*,D(0D/();$(GG*DP1#;$%,"P*,*O&P*$Q0-&5M?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

5M&

samt karakterisere Dansk Folkepartis anvendte retorik og idegrundlag ved Folketingsvalget 2015.

Ved debatten var Kristian Thulesen Dahl yderst ydmyg og saglig. Modsat partiets tidligere formand,

Pia Kjærsgaard benyttede Kristian Thulesen Dahl sig af en mindre aggressiv retorik og væremåde.

Dette beviste han igen ved den afsluttende partilederdebat. Partiformandens stod somme tider alene

i den blå blok i et forfærdeligt politisk stormvejr, men formanden formåede at udføre sin

argumentationsform til punkt og prikke.

Det første citat er fra debattens 1. runde hvor DR journalist, Kim Bildsø Larsen tilspørger Kristian

Thulesen Dahl kort og godt, om netop hvorfor lige han peger på venstremanden, Lars Løkke

Rasmussen som kommende statsminister. ’’Jo, det er meget enkelt. Hvis vi skal have omlagt

asylpolitikken og sikret at vi har flere penge til vores ældre omsorg og flere penge til vores sygehuse,

eksempelvis ved at bekæmpe overbelægningen på vores sygehusgange, jamen så skal vi have en ny

regering. Og vi skal have en ny regering der er afhængigt af Dansk Folkepartis mandater. Meget kan

man jo sige om Helle Thorning Schmidt, men det meget tætte samarbejde med Dansk Folkeparti er

ikke blevet præsenteret endnu fra hendes side så min overbevisning det er, at vi skal have en ny

regering som er afhængig af Dansk Folkepartis mandater for at vi kan komme mest muligt igennem

med vores politik.’’

(2:28 – 4:02)

Det ovenstående citat fra indledningen til partilederrunden udtalt af Kristian Thulesen Dahl, er netop

centralt på grund af hans tone, kropssprog og sprogbrug ved sin argumentation for, at pege på Lars

Løkke som Danmarks kommende statsminister. Kristian Thulesen Dahls tone er i dette citat bestemt,

men samtidig også præget af en vis saglighed og ro, idet han snakker langsomt men tydeligt. Hans

sprogbrug er præget af hverdagssprog samt forsimplinger såsom ’’Jamen’’, ’’Jo’’, ’’Det er meget

enkelt’’ og ’’Meget kan man jo sige om…’’. Disse forsimplinger i hans sprogbrug gør det let for

vælgeren at kunne forstå. Dette er præcist hvad Dansk Folkeparti ønsker at udtrykke igennem dets

retorik. Samtidig opstiller Kristian Thulesen to tydlige modsætninger i forhold til den tidligere

statsminister Helle Thorning Schmidt og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Idet han

udtaler ’’ (…) Hvis vi skal have omlagt asylpolitikken og sikret at vi har flere penge til vores ældre

omsorg og flere penge til vores sygehuse, eksempelvis ved at bekæmpe overbelægningen på vores

sygehusgange, jamen så skal vi have en ny regering. (…) Meget kan man jo sige om Helle Thorning

&R.-"-S&@,.$-."#&L=1)*$*#&!"=)&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

5M?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

56&

Schmidt, men det meget tætte samarbejde med Dansk Folkeparti er ikke blevet præsenteret endnu fra

hendes side (…)’’ (2:28-3:56). Det er derfor vigtigt at pointere, at Dansk Folkeparti typisk opstiller

tydelige modsætninger i dets partimateriale og retorik. Disse simple sproglige virkemidler sætter de

forskellige perspektiver op imod hinanden, og Kristian Thulesen Dahl konkluderer således ved disse

to modsætninger, at Helle Thorning aldrig er kommet med et muligt udspil til en rød regering med

DF som støtte- eller regeringsparti. Samtidig slår formanden for Dansk Folkeparti fast, hvilke

værdipolitiske områder partiet ønsker at fuldføre som regerings- eller støtteparti for den kommende

regering. Disse værdipolitiske områder er selvfølgelig kendetegnet ved asylpolitikken, flere penge til

de ældre samt en bekæmpelse af overbelægninger på de danske sygehuse. Disse krav er hvad Kristian

Thulesen stiller Lars Løkke Rasmussen, hvis han skal pege på ham som statsminister d. 17 juni 2015.

Kristian Thulesen Dahl mener samtidig, at DF vil få gennemført sin politik mest muligt med en blå

regering. Han ser derfor hellere Lars Løkke Rasmussen i spidsen, frem for en rød regering med Helle

Thorning Schmidt som statsminister. I forhold til de tre appelformer, benytter Kristian Thulesen Dahl

sig en smule af appelformen Logos i dette citat. Ved at benytte sig af appelformen logos, forsøger

afsenderen, Kristian Thulesen Dahl at overbevise modtageren, altså vælgerne om sit politiske

standpunkt ved at appellere til den pågældende modtagers fornuft. Dette gør han ved, at forsimple sin

argumentation og samtidig gøre den logisk. Han anvender samtidig logiske argumenter, såsom

modsætninger med hensyn til hvorfor han netop peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister

frem for Helle Thorning Schmidt. Samtidig gør han også sin argumentation logisk, ved at appellere

til logos og pointere, at DF kan realisere sin politik mest muligt med en blå statsminister. Til sidst i

dette citat vil jeg anskue, at Kristian Thulesen Dahl gør sig brug af en smule metonymi, ved at udtale

sig ’’ (…) Så min overbevisning det er, at vi skal have en ny regering… ‘’ (3:40). Ud fra denne del af

citatet erstatter formanden for Dansk Folkeparti et bestemt udtryk med et andet udtryk fra det generelt

samme betydningsområde. Ved den nye regering mener Kristian Thulesen Dahl, at Danmark skal

have en ny blå regering.

Ved debattens 2 runde diskuteres spørgsmålet ’’Mangel på læger samt sygehuse i yderområderne’’.

Denne runde indledes med statistisk materiale omkring lægemangel rundt omkring i landet hvor DR

journalist, Ask Rostrop udtaler ’’ (…) der mangler hele 24 praktiserende læger i region Hovedstaden,

12 i region Sjælland, der mangler 23 i region Syddanmark, 27 i region Midtjylland og 30 i region

Nordjylland. I alt mangler der 116 praktiserende læger. Og en af de byger der har mistet den lokale

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

5C&

læge, det er Haderup i Midtjylland ’’.

(5:10 – 5:40). Vi får samtidig fortalt historien om 89 årige

Werner, der kører 25 km i bus hver gang han skal besøge lægen, da Haderup i Midtjylland ikke har

haft en lokal praktiserende læge de sidste 7 år.

’’Altså jeg vil bare tilbyde Morten Østergaard, at vi tager i fællesskab rundt omkring i landet og så

skal jeg vise dig områder hvor man synes at væksten ikke kører som i taler om. Altså jeg vil bare sige,

at hvis man kommer til landbrugserhvervet så er der ganske mange steder hvor man synes, at man

hænger med næbet fordi tingene ikke kører som man vil. Og så vil jeg bare lige sige, at der var en

enkelt ting som du var inde på før. At man så i det vi kalder Yderområderne eller produktions

Danmark eller hvad man nu kalder det, betaler det samme i kommune skat som man jo gør i de store

byer så man kan jo derved forvente den samme service. Sagen er jo, at i en del situationer der betaler

man jo i væsentligt mere skat. Altså hvis vi gerne vil have folk flytter fra Odense til Langeland, så

skal folk jo betale omkring 4% mere i skat. Så vi har jo også indbygget i vores struktur, desværre, at

dem der flytter ud også skal betale mere i skat og få en ringere service. Så skal vi have ændret på det

her, så skal vi også have fat i nogle fundamentale ting i hvordan vi laver omfordeling i dette land, så

vi sikrer at man netop i de kommuner, hvor vi gerne vil have folk flytter til, kan levere den høje grad

af service både hos ældreplejen, i form af vores skoler og børnepasning og så videre og så videre og

så videre’’

(21:20 – 21:40)

På dette tidspunkt i partilederrunden udemærker Kristian Thulesen Dahl sin retorik. Han løfter sine

retoriske virkemidler fra et stadie til det næste, og får drejet vinklingen således, at hans

argumentationsform er den stærkeste blandt ham og Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Han benytter sig samtidig af metaforen ’’ (…) man hænger med næbet fordi tingene ikke kører som

man vil.’’

(21:23) Brugen af denne løse metafor resultere i, at Kristian Thulesen Dahl sammenligner

folk i landbrugserhvervet med et karakteristikum hvor fuglene hænger med næbet. Ved brug af denne

&R.-"-S&!8&A(1,#").$-S&`$%&8($-,1+&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

5M?53?56&

&R.-"-S&@,.$-."#&L=1)*$*#&!"=)S&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

5M?53?56&

&R.-"-S&@,.$-."#&L=1)*$*#&!"=)S&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

5M?53?56&&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

5E&

metafor, danner han sig automatisk et sprogligt billede af det hårde landbrugserhverv som mange

mennesker har svært ved at omsætte til profit.

Herefter appellerer han endnu en gang til logos apellen ved sin brug af statisk materiale ’’ (…) Altså

hvis vi gerne vil have folk flytter fra Odense til Langeland, så skal folk jo betale omkring 4% mere i

skat’’. Igennem denne udtalelse taler og appellere Kristian Thulesen Dahl til vælgerne i

yderområderne. Det bør derfor nævnes, at Kristian Thulesen Dahl var den helt store stemmesluger i

yderområderne ved dette valg. Denne partilederrunde bestod netop af, at Kristian Thulesen Dahl talte

til danskerne i yderområderne og kæmpede deres sag.

Jeg vil i forbindelse med denne partilederrunde, sætte Kristian Thulesen Dahls retorik ind i det

retoriske pentagram, for at skabe et realistisk samt tydeligere billede af hvilken retorik Dansk

Folkeparti benyttede sig af ved Folketingsvalget 2015.

3>3>

&!*-&,*-(,.$%*&+*#-"0,"G&=--+NOOTTT?0,*/*D0XG?;%O!*:"1)-?"$+mYU![5C>>&P*$Q0-&5M?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

5J&

Emnet er i dette tilfælde Dansk Folkepartis mærkesager under valgkampen; omlæggelse samt

stramning af asyl- og integrationspolitikken, flere penge på ældreområdet, samt bekæmpelse af

overbelægning på sygehusgangene.

Modtagerne ved denne partilederdebat var to forskellige slags modtagere. Vi har først og fremmest

de modtagere, som sidder i koncerthuset og ser partilederdebatten. Disse modtagere er udsat for en

’’Ansigt-til-ansigt’’ kommunikation, da disse mennesker er en del af begivenheden. Den anden

modtager vi har med at gøre i denne situation, er resten af den danske befolkning som ser programmet

i fjernsynet. Disse mennesker bliver udsat for en massekommunikation. Denne kommunikation er en

’’envejskommunikation’’. Denne form for kommunikation når kun ud til befolkningen uden et vis

modsvar.

Omstændighederne følger sig således, at alle 10 partiformænd befinder sig i Danmarks Radios

koncerthus. Udsendelsen sendes live ud til befolkningen. Partilederdebattens omstændigheder

kommer sig af det pågældende Folketingsvalg i år 2015. Derfor er de forskellige partiformænd samlet

til denne debat, for at gøre et sidste indtryk på vælgerne inden krydset skal sættes ud. Kim Bildsø

Lassen indleder således debatten ved at sige; ’’Om 36 timer så åbner valgstederne i Danmark. Vi skal

i stemmeboksene og træffe en meget vigtig beslutning. På torsdag vælger vi et folketing, 179

medlemmer der skal beslutte om skatten skal op- eller ned i Danmark. De vil have holdninger til, om

der skal være flere- eller færre sygeplejesker på vores hospitaler og hvilke krav vi skal stille til

flygtninge som ønsker at komme til Danmark. Og meget meget mere.’’

(1:32 – 1:57)

Sproget er tydeligt præget af hverdagssprog, idet Kristian Thulesen Dahl siger; ’’Altså’’, ’’Og så vil

jeg bare lige sige’’, ’’eller hvad man nu kalder det’’, ’’og så videre og så videre og så videre’’. Dette

appellere som tidligere nævnt, til den ikke akademiske vælger. Altså er han på niveau med den

almindelige dansker. Han benytter sig ikke af et formelt sprog, men benytter sig derimod af

hverdagssprog for at kunne fange så mange vælgere som muligt. Samtidig er hans tone præget af lidt

ironi samt latter. Af og til smiler og ryster han på hovedet når han argumentere. Dette gør hans sprog

livligt og han danner sig automatisk en bedre kontakt med modtageren.

Afsenderen er i dette tilfælde partiformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Han har

valgt, at lade sig iføre en lyseblå skjorte, samt lyseblåt stribet slips og et næsten mørkeblåt jakkesæt.

Dette tøjvalg er meget neutralt, men samtidig symboliserer det, at han står på højrefløjen af de

&R.-"-S&@.G&<.);$Q&l"$$*#&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

5H&

politiske partier. Kristian Thulesen Dahls troværdighedsfaktor er samtidig meget høj, da han

forholder sig rolig under hele partilederrunden. Dette gør, at modtageren opfatter ham som værende

en rolig mand med orden i sine sager. Han slår koldt vand i blodet hvilket tiltrækker mange vælgere.

Han fremlægger meget statistisk materiale og forholder sin argumentationsform rolig under hele

debatten. Dette kan mange danskere også godt lide. Som tidligere nævnt smiler han af og til og

benytter sig af en vis ironi, hvilket gør ham varm og livlig.

Intentionen og hensigten for Kristian Thulesen Dahl, er at overbevise den danske befolkning om at

de skal stemme på ham og Dansk Folkeparti. Hans intention er at fremføre Dansk Folkepartis

mærkesager bedst muligt.

I forhold til Kristian Thulesen Dahls retorik, er det samtidig vigtigt at pointere hvilken påstand, belæg

og hjemmel han udføre ved denne debat. Disse 3 faktorer er sat i forbindelse med valg af en blå

regering:

Påstand – Danmark skal have en blå regering efter Folketingsvalget 2015.

Belæg – Fordi vi skal have omlagt asylpolitikken, sikre flere penge til de ældre samt bekæmpe

overbelægning på sygehusene.

Hjemmel -

Dette er nødvendigt for at sikre Danmark et stabilt socialt såvel som økonomisk

samfund.

Ved den 3 runde i partilederrunden bliver emnet ’’Kontanthjælp’’ diskuteret. DR har endnu en gang

udarbejdet en lille film bestående af to hovedpersoner. I denne film er hovedpersonerne et par med 5

børn som lever på hinandens kontanthjælp samt børnebidrag i form af børnecheck mm. Kristian

Thulesen Dahl udtaler, ’’Når vi ser det her eksempel, det er jo et lille klip vi får lov til at se om denne

her families vilkår. Så synes jeg jo, at det skinner i øjnene; på den ene side bliver det jo sagt at de er

såkaldt jobparate. Og på den anden side så siger de selv, at når vi er i stand til at arbejde. Altså de

giver selv et indtryk af, at de ikke føler sig klar parat til at komme ud på en arbejdsplads. Og jeg tror,

&9n$-"#;S&P*)F0&(0&=A*GG*)&=--+NOO0XG;"#$%?T**P)X?2(GO-(1)G.#$D",01G*#-"-.(#$G(;*)?=-G)&

P*$Q0-&56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

34&

at det der er nøglen, til i virkeligheden at hjælpe de her mennesker, det er at vi bliver langt bedre til

at finde ud af hvordan vi sluser folk der har været lang tid væk fra arbejdsmarkedet ind i job igen.

For jeg tror grundlæggende rigtig gerne de vil, men jeg tror også at folk der har været lang tid væk

fra arbejdsmarkedet, de er nervøse for hvad for et tempo man har inde på arbejdsmarkedet og måske

af den grund egentligholder sig tilbage. Så hvis man kunne lave noget der sikrede at man havde nogle

måneder, altså at jobcentrene var bedre til at sikre og hjælpe folk ud i en aftale med virksomheden

der gjorde at man ikke behøvede at løbe så stærkt starten. Så tror jeg faktisk at de ville finde ud af,

hvor dejligt det var og med arbejdskollegaer og så videre. Og så ville de komme til at værdsætte det

mere, altså kunne noget mere og blive gladere mennesker. Og så ville vi jo have løst meget af det her

i stedet for at vi skal diskutere hvor meget de skal have på kontanthjælp, så ville de jo være kommet

i job i stedet for’’’

(38:38 – 39:44)

I den tredje runde viser Kristian Thulesen Dahl stabilitet. Han sætter sig i sine medmenneskers sted,

og ser det fra andre synsvinkler end blot sin egen. Dette er en meget vigtig egenskab for en politiker.

Denne egenskab skaber en kæmpe troværdighed over for vælgeren, hvilket typisk resulterer i

fremgang. I denne udtalelse benytter partiformanden sig af endnu en metafor; ’’Og jeg tror, at det

der er nøglen, til virkeligheden er at hjælpe de her mennesker (…)’’

(39:03) Ved brug af denne

metafor dygtiggøre Kristian Thulesen Dahl ikke blot. Han appellere samtidig til vælgerens følelser.

Han benytter sig i denne sammenhæng af patos apellen ved at udtale; ’’For jeg tror grundlæggende

rigtig gerne de vil, men jeg tror også at folk der har været lang tid væk fra arbejdsmarkedet, de er

nervøse for hvad for et tempo man har inde på arbejdsmarkedet og måske af den grund egentligholder

sig tilbage. Så hvis man kunne lave noget der sikrede at man havde nogle måneder, altså at

jobcentrene var bedre til at sikre og hjælpe folk ud i en aftale med virksomheden der gjorde at man

ikke behøvede at løbe så stærkt starten. Så tror jeg faktisk at de ville finde ud af, hvor dejligt det var

og med arbejdskollegaer og så videre. Og så ville de komme til at værdsætte det mere, altså kunne

noget mere og blive gladere mennesker’’

(39:13 – 39:39). Her appellerer Kristian Thulesen Dahl

&R.-"-S&@,.$-."#&L=1)*$*#&!"=)&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

56?53?56&&

&R.-"-S&@,.$-."#&L=1)*$*#&!"=)&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

56?53?56&

&R.-"-S&%,.$-."#&L=1)*$*#&!"=)&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&

56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

35&

på højdetryk til vælgernes følelser ved at benytte sig at patos appellen. Partiformanden ser denne

historie om parret fra den menneskelige synsvinkel, hvori han samtidig kommer frem til et budskab

og et løsningsforslag om at lave aftaler med virksomheder og jobcentre for at få disse mennesker i

arbejde. Kristian Thulesen Dahl går altså i front ved denne udtalelse.

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

33&

Analyse af partilederdebatten indenfor McNairs model

over politisk kommunikation

I forbindelse med Dansk Folkepartis retoriske virkemidler og politiske kommunikation under denne

partilederrunde, ville det være interessant at forbinde partiet med Brian McNaris model over politisk

kommunikation. Modellen illustrerer 3 faktorer; Politiske aktører, medier og borgere. Disse 3 faktorer

bliver påvirket af forskellige mekanismer såsom; Appeller, valgkampagner, annoncer, public

relations, reportager, ledere, kommentarer, analyser, læserbreve og vælgeranalyser. Denne

modelanalyse er netop relevant pga. McNairs samfundsfaglige teori omhandlet den politiske

kommunikation, vi oplever i det senmoderne samfund.

De politiske aktører er de politiske partier eller blot den enkelte politiker. I dette tilfælde er det

formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Den politiske aktør ønsker at formidle et

budskab ud til borgerne, men da en ansigt-til-ansigt kommunikation er problematisk i det senmoderne

samfund, er denne aktør nødsaget til at sende sit budskab ud ved hjælp af medierne. Den politiske

aktør benytter sig således af en massemedieret kommunikation, for at sende sit budskab ud så bredt

som overhovedet muligt ud til hele befolkningen. Dette budskab er præget af særlige appelformer,

valgkampagner annoncer samt public relations.

Medierne er dem, som til- eller fravælger de politiske aktørers synspunkter. I denne model er den

generelle forståelse, at medierne er en kanal, der lader de politiske aktørers budskab komme ud til

borgerne med en særlig vinkling. Man kan derfor sige, at medierne kan vinkle en politisk aktørs

budskab. Medierne kan samtidig ud fra denne model formidle et vis budskab ud til befolkningen.

Mediet er i partilederrunden Danmarks Radio samt de to journalister, Kim Bildsø Lassen og Ask

Rostrup. Hvis ikke mediet var til stede under denne partilederrunde, ville der blot være få modtagere

af denne debat. Disse modtagere ville være tilhørende som sad i koncerthuset. Men pga. mediernes

udsendelse af partilederrunden, når denne debat ud til hele Danmarks befolkning. Dette kan gives

som eksempel hvor Kim Bilsø Lassen tilspørger Kristian Thulesen Dahl om hvorfor han ønsker en

blå regering efter folketingsvalget 2015; ’’Men der er 10 der har en helt særlig rolle. Det er jer,

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

3>&

partilederne der står heroppe på scenen. I vil blive præsenteret for en række dilemmaer som i så skal

diskutere samt debattere med hinanden og jeg ser frem til at høre om jeres visioner og drømme for

Danmark i fremtiden. Vi vil præsentere jer og seerne derhjemme og i øvrigt også lytterne på P1, som

også er med os, for en række helt konkrete historier som vi så tager udgangspunkt i, og det bliver så

der udgangspunktet bliver for debatten. Jeg vil gerne tillade mig i aften, for der har været meget

naturligt fokus på de to statsminister kandidater, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt.

Men jeg vil gerne begynde et andet sted. Jeg vil gerne begynde hos dig, Kristian Thulesen Dahl. Kan

du ikke fortælle mig, hvad er den ene ting der har gjort, at du de seneste uger, døgnet rundt har

kæmpet for at manden ved siden af dig, han skal være Danmarks næste statsminister?''

(2:30 –

3:24)

Borgerne er de mennesker, som det politiske budskab bliver formidlet ud til. Disse borgere er i dette

tilfælde vælgerne ved folketingsvalget 2015. Borgerne er derfor dem, som bestemmer hvor krydset

skal sættes og hvem der skal stemmes ind i folketinget. Dette er ikke blot en

’’envejskommunikation’’, da alle disse 3 faktorer påvirker hinanden. Alle disse 3 faktorer påvirker

hinanden, da borgerne kan diskutere de politiske aktørers budskab via. Læserbreve samt

vælgeranalyser. Borgerne kan samtidig være med til at sætte den politiske dagsorden, ved at bringe

et debatrelateret emne på dagsordenen. Borgerne påvirker derfor også de politiske aktører, da disse

aktører lader sig påvirke af borgernes læserbreve samt vælgeranalysere igennem mediernes

kommunikation.

&R.-"-S&@.G&<.);$Q&l"$$*#&=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&56?53?56&

&<,."#&I2a".,$&G(;*)S&=--+NOO:(,)"0*-2()1GP1$?;%OP(*0*,OG*##*$%*D(0D

$"G:1#;OG"$$*G*;.*,D(0D+().-.$%D%(G1#.%"-.(#D3D1;0"/*O:.01,*,D(0D-"P*))*,O&P*$Q0-&56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

3M&

Analyse af DF valgplakat ved folketingsvalget 2015

Valgplakater er altid blevet brugt som et kommunikationsmiddel ved diverse valgkampagner. Disse

plakater benytter sig af billedsprog, hvilket begrænser menneskets fantasi. Grunden til dette er, at

plakatens primære formål er at bestyrke et ophavsmandens budskab eller mærkesager. I denne analyse

&!'&/")0+)"%"-S&

=--+$NOOTTT?0((0)*?;%O$*",2=YZ[;"#$%\:()%*+",-.\/")0+)"%"-\3456]P.T[5MM4]P.=[E5M]-PG[.$

2=].G0.)[;K*hXck'<ED

:+Ij36>`j36></M"U=m#."_Ki(Ij36><=--+j3636>`j36363'j36363'TTT?;"#$%:()%*+",-.?;%

j36363'`##(#2*,]$(1,2*[.1]+:[G]:.,[;K*hXck'<ED

:+Ij36>`j363R/M"U=m#."_Ki(Ij363Rf]1$0[ffh62,f+4;k2.4Ab++J9-co5%1_8hj>!]/*;[4"

=_@WT.k1eAGJ-EK`=_=+#U@ck"m<V(dXA2UId]*.[oe'Tk-b*cCcIX09bM+ld!0g.G0,2[;K*hXck

'<ED:+Ij>`]1$0[ffh62,f+4;k2.4Ab++J9-co5%1_8hj>!&P*$Q0-&56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

36&

vil jeg analysere Dansk Folkepartis valgplakat der blev brugt som valgkampagne under

folketingsvalget 2015.

På valgplakaten ses Kristian Thulesen Dahl og en ældre dame med et barn i sit skød. Plakatens

primære budskab er placeret i form af en overskrift nederst på plakaten. Plakatens primære budskab

lyder således; ’’Dansk Folkeparti tager danskerne alvorligt – hele livet. TRYGHED OG TILLID det

er muligt’’. Nederst i højre hjørnet oplyses valgplakatens ophavsmænd. Nederst i højre hjørne kan vi

se plakatens afsender, Dansk Folkeparti. Plakatens ophavsmænd er Dansk Folkeparti samt Kristian

Thulesen Dahl. Valgplakaten er blikfangende på grund af dens brug af farver. Baggrunden for

Kristian Thulesen Dahl er hvid, hvor han er iført et mørkt jakkesæt med tilhørende hvid skjorte og

rødt slips. Det mørke blå jakesæt samt slips symboliserer intelligens

. Den øvre del af valgplakaten

er derimod præget af en baggrund formodentlig i et traditionelt dansk hjem. Den ældre dame er iført

lilla. Den lilla farve symboliserer respekt, og magt. Den lilla farve associeres typisk med det royale.

Man kan i denne sammenhængen formode, at dette farvevalg ikke har været helt tilfældigt. Valget af

lilla som typisk associeres med det royale sporer tilbage til Dansk Folkepartis mærkesager om at

fastholde kongehuset i Danmark. Det bør også nævnes, at den ældre dame symboliser den ældre

danske generation. Dette kan også begrundes ved Dansk Folkepartis mærkesager om, at værne om de

ældre og give flere penge til ældreområdet samt sygehusene i Danmark. Den ældre kvinde er derfor

et symbol på den ældre generation i Danmark, hvor barnet derimod er et symbol på Danmarks nye

generation som skal værne om de ældre. Teksten ’’Dansk Folkeparti tager danskerne alvorligt –

hele livet’’ illustreres derfor ved disse to menneskelige modsætninger. Man har derfor to

modsætninger, gammel og ung. Dansk Folkeparti vil samtidig pointere ved denne tekst, at partiet går

ind for at værne om danskerne igennem hele livet. De pointerer derfor, at partiet værner om danskerne

og opfylder deres behov gennem hele livet. Det bør dog også nævnes, at der ikke står ’’Dansk

Folkeparti tager dig alvorligt – hele livet’’. Grunden til, at der står ’’danskerne’’ og ikke ’’dig’’ er

pga. Partiets forkærlighed for danskheden og traditionerne. Samtidig mener partiet, at danskerne skal

værne om hinanden. Partiet mener, at befolkningen ikke skal værne om de mennesker der ikke vil

lade sig integrere i samfundet. Valgplakaten er samtidig opbygget af udråb, altså blog bogstaver der

appellerer til følelserne. Blogbogstaverne på plakaten ’’TRYGHED OG TILLID’’ markeres tydeligt,

og vælgeren er ikke i tvivl om Dansk Folkepartis budskab.

&7XGP().%S&=--+NOOTTT?:",/*,#*$P*-X;#.#0?;%O:",/*#DP)"O&P*$Q0-&5C?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

3C&

Analyse af Dansk Folkepartis stillingstagen vha. Molins model

Ud fra redegørelsen af Dansk Folkepartis politiske kommunikation kan man herefter analysere

partiets handlings- og stillingstagen under valgkampen 2015 ved hjælp af Molins model. Modellen

blev lavet af den svenske medieforsker, Bjørn Molin i 1965. Molins model anvendes i

samfundsrelateret forståelse for det politiske miljø, hvori den samtidig bruges til at kunne forklare

eller forudsige politiske partiers handlinger og stillingstagen under valgkampe. Den oprindelige

Molins model indeholder tre følgende faktorer;

1.! Interessefaktoren

2.! Opinionsfaktoren

3.! Den parlamentariske faktor

Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige Molins model. For at kunne præsentere Dansk Folkepartis

politiske kommunikation vha. denne model. Modellen tager udgangspunkt i Dansk Folkepartis

integrationspolitik som den ydre faktor:

&I().#$&G(;*)S&&=--+$NOO$"G:D.D2D%)"$$*#?T.%.$+"2*$?2(GOI().#$\G(;*)&P*$Q0-&;?&54?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

3E&

Ydre faktor: Dansk Folkepartis integrationspolitik, skepsis over for flygtninge- og asylstrømmen til

Danmark.

Interesse samt interessefaktor: At stramme asylreglerne. At få indvandrere samt asylansøgere

omdannet til integrerede borgere i det danske samfund. Interessefaktoren for DF er samtidig, at

indvandrere ikke skal leve på velfærdssystemets goder og ind stramme reglerne for indvandrere i

form af velfærdssamfundet. Samtidig ønsker DF som almen interesse, at Danmark skal stramme

reglerne for asylansøgere samt flygtninge.

Strategi:

•! Opinionsfaktor: Dansk Folkepartis kerne vælgere ser indvandringspolitikken som højest

nødvendig og meget vigtig. Partiets kernevælgere lægger derfor deres hovedsaglige vægt på

dette område omhandlet integration.

•! Popularitet: At integrere indvandrere. Partiet ønsker at lære indvandrere om den danske

kulturs værdier, traditioner samt at uddanne disse personer mest muligt og opnå en højest

mulig integration.

•! Kontinuitet: Større og bedre integration i samfundet samt strammere regler for indvandring

og asyl.

Parlamentarisk faktor: Dansk Folkeparti er på nuværende tidspunkt støtteparti for den siddende

regering, Venstre.

Troværdighed, symbol som politisk parti samt person faktor: Kristian Thulesen Dahl benytter

sig af sin høje troværdighed, ved at udnytte hans personfaktor som værende nede på jorden, jysk og

så har han et godt overblik. Kristian Thulesen Dahls troværdighed er rigtig høj, da han modsat Pia

Kjærsgaard er mindre aggressiv og handledygtig i sin retorik.

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

3J&

Diskussion

Den danske befolkning skilte vandene ad ved Folketingsvalget 2015. Ved dette valg havde adskillige

valgforskere forudset et godt valg for protest-partiet, Dansk Folkeparti. Men ingen havde nogen sinde

haft i sinde, at det ville gå partiet sig så godt som det gjorde. Hver femte dansker satte sit kryds ved

Dansk Folkeparti. Dette svarer til en procentdel på 21,1% af de danske vælgeres stemmer.

Det kan imidlertid være svært, at drage generelle konklusioner om Dansk Folkepartis valgsucces i

2015. Så hvilke faktorer kan begrunde partiets fremgang ved dette valg? Hvordan har partiformanden,

Kristian Thulesen Dahl udmærket sin retorik ved denne valgkamp? Man kan anskue Dansk

Folkepartis fremgang som et tegn på en protest fra danskernes side. På den ene side har man gjort op

med de såkaldte ’’Catch-all-partier’’ såsom Venstre og Socialdemokratiet, og bevæget sig i en retning

hen mod de såkaldte protest partier som Enhedslisten og Dansk Folkeparti. En anden synsvinkel for

Dansk Folkepartis fremgang, kan være det generelt negative syn på indvandre vi ser blandt

befolkningen. Denne faktor kan være altafgørende for Dansk Folkepartis fremgang i 2015. En anden

grund til Dansk Folkepartis fremgang kan skyldes partiets værdipolitiske mærkesager allerede siden

dets eksistens. Partiet har adskilt sig fra mange partier, ved at føre en stram asyl- og

indvandringspolitik siden dets stiftelse.

Denne politik blev konkretiseret ved brug af en meget stærk

retorik. Retorikken dengang er ikke hvad den er i dag. Dansk Folkepartis nationalisme samt ønske

om pleje af de ældre skinner i høj grad i øjnene hos danskerne. Af den grund, som beskrevet i

opgavens redegørelse, var den enkelte vælger hos Dansk Folkeparti placeret ved det violette segment

i Minerva modellen. Individet var typisk en ældre herre med en kort uddannelse og en lavere

indkomst. Samtidig var vælgeren kendetegnet ud fra dets nationalisme, traditioner, bosat i provinsen

og typisk faglært i det praktiske erhverv.

En sidste grund kan være, at partiet ikke er præget af en bestemt ideologi, men derimod opbygget af

populisme. Denne populisme fanger specielt den danske vælger, da partiet vælger at debattere de

&=--+NOOTTT?/")0D3456?;%O/")0,*$1)-"-D/")0D3456O&P*$Q0-&56?53?56&

&!"#$%&'()%*+",-.$&+,.#2.++,(0,"GS&=--+NOOTTT?;"#$%:()%*+",-.?;%O9",-.+,(0,"G&P*$Q0-&

56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

3H&

vigtigste emner i samfundet. Disse emner kan være ønsket fra borgere ved læserbreve, som blev

beskrevet i analysen ved hjælp af McNairs model over politisk kommunikation.

Partiets formand, Kristian Thulesen Dahl har har en maksimal troværdighedsfaktor blandt de danske

vælgere. Partiformanden sikrerede sig hele 57371

personlige stemmer ved dette valg.

Men hvordan kan en partiformand som Kristian Thulesen Dahl sikre sig så mange personlige

stemmer, hvis man ser på hans datidige deltagelse i protest politiske kampagner mod muslimer og

indvandre i Danmark? Man kan anskue, at Kristian Thulesen Dahls markante troværdighedsfaktor

blandt vælgerne skyldes hans brug af retorik. Hans kommunikation ud via. Medierne, er præget af en

vis saglighed og gode argumentationsteknikker. Hans flittige brug af de tre appelformer, etos, patos

og logos bliver fremført på en troværdig og argumenterende måde, hvilket appellerer til vælgernes

følelser og tankegang. Man kan sige, at Dansk Folkeparti sætter den generelle samfundsorienterede

debat i gang ved partiets kritiske retorik og mærkesager. Dansk Folkeparti er et parti, der sætter gang

i den offentlige debat pga. dets helt udsædvanlige føring af politik. Partiets integrationspolitik har fx

dannet en helt ny debat i Danmark ved at skubbe til befolkningens grænser mht. indvandring. Disse

grænser kan støde nogle, imens de tiltrækker andre. Selvfølgelig udemærkede Fremskridtspartiet sig

på dette område, men det var stiftelsen af Dansk Folkeparti der kom til at have den hovedsaglige rolle

i dansk integrationspolitik det kommende årti. På den anden side, fører partiet en politik der taler til

folket i provinserne. Partiet ønsker, som så mange andre partier at skabe flere jobs i yderområderne.

Men Dansk Folkeparti adskiller sig igen fra de andre politiske partier i denne debat. Vi ved, at mange

ældre er placeret uden for hovedstadsområdet. Disse mennesker bor typisk i provinsen. Dansk

Folkeparti rækker ud til de ældre, hvilket har en stor effekt på partiets fremgang i provinserne.

Vi ser en tendens i Vesteuropa, der viser en fremgang hos lignende højreorienterede partier som

Dansk Folkeparti. Formanden for det hollandske Frihedsparti, Gert Wilders har oplevet den samme

modvind som Dansk Folkeparti gjorde i starten. Men Frihedspartiet går ligesom Dansk Folkeparti

frem ved alle valg siden dets indførelse af en strammere indvandringspolitik. Partiet er ligesom

&7-"-.$-.%S&=--+NOOTTT?;"#$%*+().-.%*,*?;%O/")0O:()%*-.#0$/")0*-D3456&P*$Q0-&56?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

>4&

Dansk Folkeparti præget af en protest lignende politisk retorik og synsvinkel. Eksempelvis lægger

partiet ikke skjul på, at en af deres målsætninger er at nedbringe antallet af muslimer i Holland.

Som i Danmark, tiltrækker denne holdning ikke alle mennesker. Men jeg vil mene, at man generelt

rundt omkring i Europa ser en tendens til, at Europæerne får et mere kritisk syn på indvandring pga.

politikernes brug af retorik ved fremførelse af deres argumentation. Disse højreorienterede politikere

med nationalistiske værdier formår at fremføre deres politik på en meget patos appellerende facon,

der appellerer til et generelt spørgsmål om hvad der skal ske med landet i sidste ende, hvis man

fortsætter den enorme indvandring? Det blev bekrevet i redegørelsen, at Dansk Folkeparti startede ud

med en hård indvandrepolitik allerede for 25 år siden. Men i dag ser vi netop, at denne skepsis vækkes

rundt omkring i hele Europa. Denne skepsis kan være forårsaget af de massive flygtningestrømme vi

har set fra lande som Syrien. Europa har været splittet det sidste stykke tid. Lande som Ungarn har

set sig nødsaget til at lukke deres grænser netop for at stoppe denne flygtninge strøm. Lande som

Sverige og Norge har bebudet at lukke deres grænser inde for den kommende tid.

Denne

overordnede skepsis kan være en begrundelse for, at højreorienterede partier som Dansk Folkeparti

oplever fremgang rundt omkring i Vesteuropa.

Disse lukkede grænser kan samtidig være en indikation på, at Europa er nødt til at tage

flygtningespørgsmålet seriøst. Dette spørgsmål er en krydret blanding af etik og morale der sættes op

mod økonomi og nationalisme.

&R.-"-S&=--+NOO+().-.%*#?;%O1;)"#;OWRWHH53J5OT.);*,$DA1P)*,D(/*,DG"$$./D:,*G0"#0O&P*$Q0-&

5C?53?56&

&=--+NOO+().-.%*#?;%O1;)"#;O:(%1$f.#-O')X0-#.#0*$-,(*GOWRW3H3EEE4O#(,0*D/.)D)1%%*D0,"*#$*#D

G(;D,1$)"#;D:(,D"$X)"#$(*0*,*O&P*$Q0-&5C?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

>5&

Konklusion

I det senmoderne samfund er individet påvirket af mediernes magt. Disse medier er i en konstant

interaktion med samfundets politikere og vælgere. Vi kan i det senmoderne samfund se, at der er

skabt et naturligt afhængighedsforhold mellem medier, politikere og borgerne. Politikerne er i denne

sammenhæng afhængig af medierne for at skabe profilering, hvor medierne afhænger af politikerne

som kilder. Ud fra opgavens omfang kan det konkluderes, at Dansk Folkepartis valgsucces skyldes

partiets brug af retorik ved dets valgkampagne i 2015. En vigtig faktor for denne succes er formanden

for partiet, Kristian Thulesen Dahls høje personfaktor set fra borgernes perspektiv. Det kan

konkluderes, at Dansk Folkepartis sammenspil med de pågældende medier i Danmark har resulteret

i en høj troværdighed hos befolkningen. Dansk Folkeparti har ved dette valg udmærket sig ved at

erstatte aggressiv retorik med en saglig, troværdig og appellerende retorik baseret på solid

argumentation. Dette har resulteret i partiets største fremgang siden dets stiftelse i 1995. Ud fra

opgavens inddragelse af modeller, kan det konkluderes at den enkelte DF vælger befinder sig i

provinsen. Denne vælger er kendetegnet ved det violette segment ud fra Minerva modellen. Det kan

samtidig konkluderes, at Dansk Folkepartis retorik er blevet formidlet vha. af medierne. Dette kan

begrundes ud fra McNairs model over politisk kommunikation. Til sidst kan det konkluderes, at

Dansk Folkeparti retorisk set er gået fra positionen som et tidligere protest-parti, til i dag at være

Danmarks 2. Største parti. Dette skyldes partiets bevægelse hen mod en mere appellerende samt

saglig retorik.

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

>3&

Litteraturliste

Bøger:

•! L=(G+$(#S&K(=#&<N&I*;.*,#*&(0&G(;*,#.-*-*#?&7.;*?&55D3>?&5?&_;0?&pc"#$&8*.-o*)$&:(,)"0S&

3445q&&

•! L=(,#;")S&I(,-*#&c"#$*#N&7(2.()(0.&`<R&D&%*,#*$-(:&:,"&R&-.)&`D#./*"1?&7.;*&5>ED5CE?&5?&1;0?&

R()1GP1$S&344J?&p<(0q&pL=(,#;")S&344Jq

Billeder:

•! '(,$.;*S& @,.$-."#& L=1)*$*#& !"=)& =--+NOOTTT?;,?;%O#X=*;*,O+().-.%O/")03456O/")0*-$D$-(,*D

/.#;*,D/(,*$D$122*$D$%")DP*$-*G-D(G;"##*$D-.)D.#;:)X;*)$*&P*$Q0-&5E?53?56&

•! I.#*,/"& G(;*))*#S&

=--+$NOOTTT?0((0)*?;%O$*",2=YZ[G.#*,/"\G(;*))*#]P.T[5MM4]P.=[EMH]$(1,2*[)#G$]

-PG[.$2=]$"[^]$Z.[3]/*;[4"=_@WTA`6a^'4D

!K`=b@'.T@cd@e<JJdf`_U<.0<g.G0,2[ZL_^hiG!9D/+9Ij>`&P*$Q0-&56?53?56&

•! 7-"-.$-.%& (/*,& /")0,*$1)-"-& 3456S& !""#$%%&&&'()'(*%+,!-(-)%#./0"0*%12/34567%)-89/"2":

P*$Q0-&H?53?56&

•! !*-&,*-(,.$%*&+*#-"0,"GS&=--+NOOTTT?0,*/*D0XG?;%O!*:"1)-?"$+mYU![5C>>&P*$Q0-&5M?53?56&

•! <,."#& I2a".,$& G(;*)& (/*,& +().-.$%& %(GG1#.%"-.(#&

=--+NOO:(,)"0*-2()1GP1$?;%OP(*0*,OG*##*$%*D(0D$"G:1#;OG"$$*G*;.*,D(0D+().-.$%D

%(G1#.%"-.(#D3D1;0"/*O:.01,*,D(0D-"P*))*,O&P*$Q0-&56?53?56&

•! !'& /")0++)"%"-S&

=--+$NOOTTT?0((0)*?;%O$*",2=YZ[;"#$%\:()%*+",-.\/")0+)"%"-\3456]P.T[5MM4]P.=[E5M

]-PG[.$2=].G0.)[;K*hXck'<ED

:+Ij36>`j36></M"U=m#."_Ki(Ij36><=--+j3636>`j36363'j36363'TTT?;"#$%:()%*

+",-.?;%j36363'`##(#2*,]$(1,2*[.1]+:[G]:.,[;K*hXck'<ED

:+Ij36>`j363R/M"U=m#."_Ki(Ij363Rf]1$0[ffh62,f+4;k2.4Ab++J9-co5%1_8hj>!]

/*;[4"=_@WT.k1eAGJ-EK`=_=+#U@ck"m<V(dXA2UId]*.[oe'Tk-b*cCcIX09bM+ld!0g.

G0,2[;K*hXck'<ED:+Ij>`]1$0[ffh62,f+4;k2.4Ab++J9-co5%1_8hj>!&P*$Q0-&56?53?56&

•! I().#$&G(;*)S&=--+$NOO$"G:D.D2D%)"$$*#?T.%.$+"2*$?2(GOI().#$\G(;*)&P*$Q0-&54?53?56&

!"#$%&'()%*+",-.$&/")0$122*$&3456&& 789& 7.0#*&7*##*:*);*,&<1,2=,;&>?@&

>>&

Video:

•! ;./*-"0+3812/3-"8: 80(8"-: #2)"0/-(-))9+(-<: =><:

=--+$NOOTTT?X(1-1P*?2(GOT"-2=Y/[i"+dT,G_lJ%&P*$Q0-&5M?53?56:

Artikler:

•! ?0-//@-)3<: A.+$: BBCD(2+: 8"EF/-): =;B8: *.GG9+0*2"0.+: 1F/3-)+-8: !E-)"-)BB<:

*.GG9+0*2"0.+-+'(*: !""#$%%*.GG9+0*2"0.+-+'(*%H-)8#-*"01-)%C2(2+I8"E2/-)I=;8I

*.GG9+0*2"0.+I12/3-)+-8I!E-)"-)%:@-8J3":65'64'67:

•! `$-,1+S& 7Q,*#& $n;"#& $*,& ;"#$%& :()%*+",-.& /F)0*,*#& 1;rrS& 9().-.%*#& 1;0./*-& ;?& 5H?C?3456&

=--+NOO+().-.%*#?;%O.#;)"#;O+().-.%O:()%*-.#0$/")03456OWRW3E3MHJEO$"";"#D$*,D;"#$%D

:()%*+",-.D/"*)0*,*#D1;O:

•! ;2!+J-<: C2++-: BBKF/3-)+-8: (.G: .1-): #2)"0/-(-)+-$: ?/2): ".#8L.)-): .3: 1./(8.GG-:

@9+(8*)2@-)-BB<: CJ+(2382108-+: 9(301-": (': 4M'65'4567: =--+NOO$(#;"0$"/.$*#?;%O+()D(0D

$"G:1#;O3456D54D3>D/"*)0*,#*$D;(GD(/*,D+",-.)*;*,#*D%)",D-(+$2(,*,D(0D/();$(GG*D

P1#;$%,"P*,*O&P*$Q0-&5M?53?56&: