Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, International Økonomi B, SOP …
Udarbejdet af: [navn fjernet]
08
Efterår
Danske Bank & finanskrisen
Studieretninsprojekt
Vejleder VØ: Vejleder IØ:
Fag: Virksomhedsøkonomi A
Fag: International økonomi B
Svendborg Erhvervsskole – H3D
15. februar 2013
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
2
Abstract
This paper examines the rise of the subprime crisis in the U.S. and the concurrent financial crisis in
Denmark, with special focus on the financial sector. It shows how the development of the CDO’s
and subprime loans led not only the U.S. but the whole world into the biggest financial crisis since
”The Great Depression”. Through an analysis of Danske Bank’s risk management and share price
development, it shows that Danske Bank’s economic situation has been greatly affected by the
financial crisis, and that the government’s bank packages have boosted Danske Bank’s economic
situation during the financial crisis. Based on the analysis of risk management and share price
development, this paper documents the recovery of Danske Bank and assesses the bank’s current
economic situation to be satisfactory, with good prospects for the future as well. The paper
concludes that Danske Bank must maintain a high capital adequacy ratio and core capital ratio by
focusing on long-term value rather than short-term gains, in order to be able to resist future
financial crises.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
3
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 3
2. AFGRÆNSNING OG METODE ............................................................................................................................... 4
3. FINANSKRISEN INTERNATIONALT OG NATIONALT .............................................................................................. 6
3.1 PERIODEN OP TIL SUBPRIMEKRISENS BEGYNDELSE I USA .............................................................................................. 6
3.2 VÆSENTLIGE FAKTORER I SUBPRIMEKRISEN ..................................................................................................................... 7
3.2.1 Supbrime-lån ........................................................................................................................................................................ 8
3.2.2 Værdipapirhandel - CDO’er ............................................................................................................................................ 9
3.3 DANMARK RAMMES AF FINANSKRISEN – MED SÆRLIG FOKUS PÅ DEN FINANSIELLE SEKTOR ............................... 10
4. ANALYSE AF ØKONOMI OG AKTIEKURSUDVIKLING I DANSKE BANK ............................................... 11
4.1 RISIKOSTYRING – MED SÆRLIG FOKUS PÅ SOLVENS....................................................................................................... 11
4.1.1 Basiskapital ........................................................................................................................................................................ 12
4.1.2 Risikovægtede poster ..................................................................................................................................................... 13
4.2 RISIKOSTYRING FOR DANSKE BANK A/S I PERIODEN 13
4.3 ANALYSE AF DANSKE BANKS AKTIEKURSUDVIKLING 16
4.4 BANKPAKKERNES PÅVIRKNING PÅ DANSKE BANKS ØKONOMISKE SITUATION ......................................................... 19
4.4.1 BANKPAKKE 1 .................................................................................................................................................................. 21
4.4.2 BANKPAKKE 2 .................................................................................................................................................................. 22
4.4.3 BANKPAKKE 3 .................................................................................................................................................................. 22
4.4.4 BANKPAKKE 4 .................................................................................................................................................................. 22
5. VURDERING AF DANSKE BANKS NUVÆRENDE ØKONOMISKE SITUATION, SAMT
FREMTIDSMULIGHEDER ........................................................................................................................................ 23
5.1 VURDERING AF DANSKE BANKS NUVÆRENDE ØKONOMISKE SITUATION .................................................................. 23
5.2 VURDERING AF DANSKE BANKS FREMTIDSMULIGHEDER ............................................................................................. 24
5.3 HVORDAN SKAL DANSKE BANK RUSTE SIG MOD FREMTIDIGE FINANSKRISER? ........................................................ 25
6. KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 26
7. LITTERATUR- OG KILDEFORTEGNELSE ....................................................................................................... 27
BILAG 1 ......................................................................................................................................................................... 31
BILAG 2 ......................................................................................................................................................................... 31
BILAG 3 ......................................................................................................................................................................... 32
1. Indledning
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
4
Den amerikanske økonomi blev hårdt ramt i forbindelse med IT-krisen i begyndelsen af det 21.
århundrede - som satte tydelige spor. De efterfølgende år var præget af økonomisk fremgang, lige
indtil boligboblen bristede og skabte grobund for subrimeprisen, der hurtigt bredte sig verden
over som følge af den stigende globalisering.
Denne opgave fokuserer på subprimekrisens opståen i USA og finanskrisen i Danmark med særligt
fokus på den finansielle sektor og Danske Bank, samt hvilke konsekvenser finanskrisen har haft på
Danske Banks økonomiske situation. Der vil blive foretaget en analyse af Danske Banks
risikostyring og aktiekursudvikling i perioden , for at dokumentere Danske Banks
økonomiske udvikling før, under og efter finanskrisen.
Med udgangspunkt i analysen af Danske Banks risikostyring og aktiekursudvikling, vurderer
opgaven Danske Banks nuværende økonomiske situation samt bankens fremtidsmuligheder og
hvordan banken skal ruste sig mod en fremtidig finanskrise.
2. Afgrænsning og metode
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
5
I denne opgave vil der i redegørelsen blive lagt fokus på subprimekrisens opståen i USA og
finanskrisen i Danmark, herunder specielt påvirkningen på den finansielle sektor. Der vil blive
foretaget en analyse af Danske Banks økonomiske situation, og hvilke konsekvenser finanskrisen
har medført Danske Bank. Det vil blive gjort med udgangspunkt i en analyse af Danske Banks
risikostyring og aktiekursudvikling. Opgaveformuleringen lægger meget op til, at det er
international økonomi som er det bærende fag i redegørelsen, og virksomhedsøkonomi som er
det bærende fag i den analyserende og vurderende del af opgaven. Eftersom
virksomhedsøkonomi, er det bærende fag i både analysen og vurderingen, vil det være det være
det mest bærende fag i opgaven.
I regnskabsanalysen af Danske Bank, vil der blive anvendt risikostyring til analysen af Danske Banks
økonomiske situation. Dette skyldes at, man ikke kan anvende en traditionel rentabilitetsanalyse
eller analyse af indtjeningsevne, idet man fx ikke kan anvende afkastningsgrad.
”Afkastningsgrad beskriver en ikke-finansiel virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. Beregnes som
virksomhedens resultat før renter (primært resultat) i forhold til aktiverne.”
1
. Ligeledes skyldes det også, at
nøgletal såsom solvensprocent og kernekapitalprocent er mere væsentlig end dem vi er bekendt
med fra virksomhedsøkonomi, da bankens soliditet er en vigtigere at analysere end ved en ikke-
finansiel virksomhed, blandt andet pga. lovgivninger, som stiller krav til bankens soliditet, jf. Lov
om finansiel virksomhed § 124, stk. 2.
Tallene i tabel 1 (risikostyring) og 2 (aktiekursudvikling), vil ikke være ens. Det skyldes at, tabel 1
viser tallene for Danske Bank A/S, og tallene i tabel 2, viser tallene for Danske Bank-koncernen,
idet aktiekursen afspejler hele Danske Bank-koncernen. Jeg har valgt at, afgrænse analyse af
risikostyring til Danske Bank A/S, da en analyse af Danske Bank-koncernens risikostyring, ville have
gjort opgaven og besvarelsen mere uoverskuelig.
For at opgaven bliver mest mulig pålidelig, er opgaven bygget på årsrapporter, videnskabelige
artikler, internethjemmesider og artikler, hvor afsender ikke har haft motiv til at påvirke
budskabet med subjektive holdninger. Jeg har løbende frasorteret artikler til min opgave, fordi der
kunne stilles spørgsmålstegn ved afsenderens motiv for at påvirke budskabet og dermed
1
Ordliste over finansielle begreber. Udgivet af Nationalbanken.
Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2006/$file/kap09.htm - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
6
troværdigheden af kilden. Fx har jeg frasorteret artiklen ”Frank Aaen: Bankpakker koster staten
milliarder”
2
, da afsender: Frank Aaen er fra det venstreorienterede parti Enhedslisten, og idet
partiet ikke har været fortaler for Bankpakkerne, ønsker Frank Aaen at kritisere Bankpakkerne så
meget som muligt. Ligeledes forsøger Frank Aaen at kritisere VK-regering i artiklen indirekte, i og
med at, det var den tidligere VK-regering som indgik aftalerne med Bankpakkerne. Jeg har derfor
valgt at frasortere blandt andet denne kilde, da man kan stille spørgsmålstegn ved
troværdigheden.
3. Finanskrisen internationalt og nationalt
3.1 Perioden op til subprimekrisens begyndelse i USA
Verdensøkonomien er i konstant bevægelse, og der vil altid være perioder med lav konjunktur og
perioder med høj konjunktur, det viser historiske data. Før finanskrisen var der høj udlånsvækst,
2
http://www.business.dk/finans/frank-aaen-bankpakker-koster-staten-milliarder
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
7
især i form af boliglån, hvilket resulterede i stigende huspriser
3
. Bankerne tænkte på de hurtige
gevinster fremfor de langsigtede værdier
4
. De hurtige gevinster i den finansielle sektor, har været
en af hovedårsagernerne til den værste finansielle krise siden ”Den Store Depression” i 1930’erne.
I september 2008 udløste konkursen af den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers og
sammenbruddet af verdens største forsikringsselskab AIG den globale finanskrise
5
.
Den lave rente i årene fra 2003
6
og frem til finanskrisen, skabte en økonomisk
vækst(højkonjunktur), idet den lave rente øgede forbruget og resulterede i en øget efterspørgsel,
specielt efter huse, som fik huspriserne til at stige med hidtil usete højder
7
. Økonomien var i
vækst, og bankerne lånte ud til virksomheder og folk med dårlig kreditværdighed
8
, blandt andet på
grund af økonomiens vækst, samt andre årsager, som vil blive gennengået i afsnit 3.3. Da Bush-
regeringen kom til magten i USA, fjernede han boligskatten og gav skattelettelser til de 1%
rigeste
9
. Middelklassen var for første gang i historien dårligere uddannet og mindre velstående
end deres forældre
10
. Det resulterede i, at amerikanske familier begyndte at, arbejde mere og øge
deres gæld, til finansiering af hus, bil, børnenes uddannelse og sundhedsforsikring
11
.
Amerikanerne optog lån med dårlig kreditværdighed fik et såkaldt ”subprime-lån”, som vil blive
gennemgået i afsnit 3.2.1.
3.2 Væsentlige faktorer i subprimekrisen
Subprime-lånene har været en væsentlig faktor til den globale finanskrise, som det også ses i og
med, at krisen er kaldt subprimekrisen. Jeg har valgt at inddrage subprime-lånene i min
redegørelse for at give læseren en bedre forståelse for krisens opståen i USA og hvordan det
kunne gå så galt. Ligeledes har jeg valgt at inddrage collateralized debt obligation, herefter kaldet
CDO, da de ligesom subprime-lånene har spillet en væsentlig faktor i finanskrisen. CDO’erne har
været en af de store årsager til den enorme stigning af subprime-lånene
12
. Så hvis læseren på
nuværende tidspunkt, ikke er klar over hvorfor, at stigningen var så stor i de mest risikable lån
13
,
og at långiverne lånte de allermest risikable lån ud (subprime-lån), vil man efter at have læst
3
Se bilag 1
4
http://www.skivefolkeblad.dk/article//AVISENMENER/8
5
Film: Inside Job - tid 10:48-10:53
6
Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 32. (Afsnit i bog)
7
Se bilag 1
8
Sørensen, Peter Birch: FINANSKRISEN OG DEN ØKONOMISKE VIDENSKAB. I: Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 28.4.2011, s. 1-18.
Internetadresse: http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf Besøgt d.
11.2.2013 (Videnskabelig Artikel)
9
Se bilag 3
10
Film: Inside Job – tid 1:37:28 – 1:37:32
11
Film – Inside job
12
Film – Inside job
13
Se bilag 2, for stigning i subprime-lånene.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
8
nedenstående to afsnit, få et bedre overblik over, hvorfor långiverne havde så meget aktivitet i
risikable lån.
3.2.1 Supbrime-lån
I USA har man tre slags lån: prime, near prime og subprime, hvor prime lån er gode, near prime er
mindre gode og subprime-lånene er de dårligste, da de er de lån som er forbundet med størst
usikkerhed
14
. Et subprime-lån er et lån, som bliver udstedt til borgere med dårlig
kreditværdighed. Et subprime-lån er oftest afdragsfrit og i nogle tilfælde med meget lave rente de
første år af lånets løbetid, fordi låntagerne ikke har råd til at afdrage på lånet og betale de normale
renter. Årsagen til at subprime-lånene har lave renter i starten af låneperioden, var fordi
långiverne håbede på, at låntagerne ville få styr på deres økonomi efter et par år, og dermed
kunne betale de normale renter. Dette skete dog ikke – i stedet optog låntagerne nye billige lån til
at finansiere de gamle lån, når de var nået den periode hvor de skulle betale de normale renter,
dermed havde låntagerne et nyt lån med lave renter
15
. Låntagerne var derfor ekstremt afhængige
af, at kunne optage nye billige lån for at kunne tilbagebetale det gamle lån, fordi låntagerne jo ikke
havde råd til at betale lånets normale renter
16
. Dette system fungerede også fint i takt med, at
huspriserne steg. Problemet opstod, da den amerikanske centralbank satte renten op i 2007 for at
ligge en dæmper på udstedelsen af subprime-lånene
17
. Dermed blev det mindre attraktivt for folk
at låne, og efterspørgslen efter især huse faldt, hvilket resulterede i faldende huspriser. I 2007 og
2008 begyndte det for alvor at tage til
18
. De drastiske fald i huspriserne satte en stopper for
optagelse af nye tilbagebetalingslån til finansiering af de gamle lån, idet huspriserne faldt, og
dermed forsvandt sikkerheden i form af friværdi. Det gjorde kun situationen endnu værre, idet
udbuddet blev større fordi, subprime låntagerne ikke kunne betale de høje renter, og var derfor
nødt til at sælge deres hus. Det havde indtil nu ikke været noget problem – tværtimod så endte
oftest med fortjeneste til disse subprime låntagere. Men på grund af afdæmpningen fra den
amerikanske centralbank, som blev iværksat i form af højere renter, manglede efterspørgslen til
det øgede udbud. Manglende efterspørgsel og øget udbud gjorde, at den oppustede boligbobbel
bristede, og den værste finansielle krise siden ”Den Store Depresson” i 1930’erne var en realitet.
14
Guide til subprime-krisen. Udgivet af DR Nyheder. Sidst opdateret: 26.2.2008.
Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/27/100319.htm - Besøgt d. 11.2.2013 (Artikel)
15
Film – Inside job
16
Sørensen, Peter Birch: FINANSKRISEN OG DEN ØKONOMISKE VIDENSKAB. I: Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 28.4.2011.
Internetadresse: http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf Besøgt d.
11.2.2013 (Videnskabelig Artikel)
17
Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 20. (Afsnit i bog)
18
Se bilag 1
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
9
3.2.2 Værdipapirhandel - CDO’er
Hvis man ville have et ejendomslån tilbage i 80’erne, lånte man pengene ved en långiver, som
naturligvis ville have deres penge igen plus renter, og da et lån tog 20-30 år at tilbagebetale, var
långiverne forsigtige med at låne ud. Sådan fungerer det også stadig, bortset fra, at ved det nye
system har långiveren ikke længere samme risiko ved at låne penge ud, og var dermed mere villig
til at låne dårlig lån ud, som fx subprime-lånene. I det nye system solgte långiverne nemlig deres
ejendomslån til investeringsbankerne, hvor investeringsbankerne samlede tusindvis af lån i små
puljer, kaldet ”collateralized debt obligation” forkortes CDO, hvor der både indgik studielån, billån,
ejendomslån mv. Investeringsbankerne solgte derefter CDO’erne til investorer verden over, og
risikoen ved manglende tilbagebetaling af blandt andet ejendomslån lå nu i hænderne på
investorerne frem for hos långiveren som de gjorde før hen. Ligeledes lå noget af profitten også
ved investorerne, når låntagerne betalte deres lån tilbage. Investeringsbankerne betalte
kreditvurderingsbureauerne for at kreditvurdere CDO’erne, hvor mange af CDO’erne fik AAA-
kreditvurderingssats som er den højest kreditvurderingssats, og dermed den mest sikre og mindst
risikable på niveau med statsobligationer. Kreditvurderingsbureauerne havde intet ansvar, i
tilfælde af at de havde vurderet forkert. AAA-kreditvurderingssatsen gjorde CDO’erne populære
som pensionsopsparing, fordi pensionselskaber kun måtte investere i højt vurderet værdipapirer,
og investeringsbankerne tjente dermed flere penge, i og med at der blev solgt flere CDO’er. Men
systemet var en bobel, som var tæt på at springe. Långiverne blev mere og mere ligeglade med,
om låntagerne kunne tilbagebetale lånet, da de havde solgt lånene til investeringsbankerne,
derfor blev långiverne også mere villige til at låne de risikable subprime-lån ud, idet risikoen nu lå
hos investeringsbankerne. Investeringsbankerne var også ldit ligeglade med sikkerheden for
CDO’erne, da de solgte CDO’erne videre til investorer. Der var en enorm stigning i de meget
risikable subprime-lån, som i i årene udgjorde 20% af nyudstedte lån
19
. Denne stigning i
subprime-lånene, gjorde at investeringsbankerne samlede tusindvis af subprime-lånene i CDO’er
og stadig fik en AAA-kreditvurderingssats af kreditvurderingsbureauerne. Investeringsbankerne
foretrak subprime-lånene, idet de gav de højeste renter, og dermed større overskud til
investeringsbankerne. Men for at kunne afsætte mange CDO’er, skulle de have en AAA vurdering,
19
Se bilag 2 – graf over hvor stor en andel supbrime-lånene udgjorde af alle udstedte lån det pågældende år.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
10
idet pensionsselskaberne kun må købe højt vurderede værdipapirer
20
. Der har været stor
spekulation verden over, om hvor vidt der har været interne aftaler mellem investeringsbankerne
og kreditvurderingsselskaberne, idet kreditvurderingsselskaberne intet ansvar havde, hvis de
lavede en fejl vurdering, og investeringsbankerne tjente flere penge hvis CDO’erne fik en høj
kreditvurdering.
3.3 Danmark rammes af finanskrisen – med særlig fokus på den finansielle sektor
Globaliseringen af verdensøkonomien har taget fart siden slut 80’erne
21
, blandt andet på grund af
den teknologiske udvikling i form af TV og internettet. Ligeledes har liberaliseringen af de frie
kapitalbevægelser i 80’erne, gjort det nemmere at handle valuta og andre værdipapirer på
kapitalmarkederne mellem landende
22
. Globaliseringen af verdensøkonomien har været godt på
mange områder, det har blandt andet effektiviseret verdensøkonomien, da virksomheder kan
producere der hvor det er billigst for dem, og investorer kan investere der hvor afkastet er størst
pga. de frie kapitalbevægelser
23
. Globaliseringen er verdensøkonomien har negative, såvel som
positive sider. De negative sider fik vi for alvor, både set og mærket, da subprime-krisen i USA, gik
fra at være en national krise, til en af de værste international finansielle kriser. Danmark blev
ligesom mange andre lande, ramt af den internationale finansielle krise, som en effekt fra
Subprime-krisen i USA. Som nævnt i ovenstående er, de globale kapitalmarkeder enormt
afhængige af hinanden, pga. de frie kapitalbevægelser. Så når aktiekurserne begynder at rasle ned
i USA pga. mistillid til markedet, sætter det sine spor i de danske aktiekurser. Hele
Interbankmarkedet frøs til is, som følge af Lehman Brothers krakket i USA. Det skabte en enorm
mistillid mellem bankerne. Ingen bankerne turde låne ud til hinanden. Det førte til en midlertidig
likviditetskrise, idet banker verden over stod og manglede likviditet, fordi bankerne ikke kunne
låne af hinanden, af frygt for at modparten ville gå konkurs. For at afhjælpe dette, tilførte
centralbankerne store pengemængder til banksystemet
24
. Man havde i perioden før finanskrisen i
Danmark en meget høj udlånsvækst
25
, specielt til boligspekulation, var der historisk set stort
indlåndsunderskud i hele banksektoren på 500 milliarder, da den blev opgjort i september 2008 af
20
Film – Inside job
21
Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 351. (Afsnit i bog)
22
Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 351. (Afsnit i bog)
23
Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 354. (Afsnit i bog)
24
Kureer, Henrik: I: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. side 228. (Afsnit i bog)
25
I tabel 1, ses Danske Banks høje udlånsvækst i perioden
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
11
finanstilsynet som svarede til knapt 20% af hele banksektorens balance
26
. Finanskrisens påvirkning
på den finansielle sektor i Danmark, resulterede i mange bankkrak siden finanskrisen. Det startede
med Roskilde Bank, der krakkede den 24. august 2008. Siden hen er EBH Bank, Fionia Bank,
Amagerbanken samt mange andre sparekasser og banker, senest var det Tønder Bank som gik
konkurs i november 2012
27
. Som det ses har mange banker krakket på grund af finanskrisen, og
banksektoren har generelt set været hårdt ramt, som følge af krisen.
4. Analyse af økonomi og aktiekursudvikling i Danske Bank
En regnskabsanalyse for et pengeinstitut er meget anderledes sammenlignet med den
traditionelle regnskabsanalyse af virksomheder, som vi er bekendt med fra faget
Virksomhedsøkonomi. F.eks. bruger man ikke afkastningsgrad til at analysere en finansvirksomhed
”Afkastningsgrad beskriver en ikke-finansiel virksomheds evne til at forrente den investerede kapital. Beregnes som
virksomhedens resultat før renter (primært resultat) i forhold til aktiverne.”
28
. Derfor vil der i regnskabsanalysen
af Danske Bank blive beregnet og analyseret på nogle andre nøgletal, end dem vi er bekendt med
fra virksomhedsøkonomi, såsom solvensprocenten, kernekapitalprocenten mv.
4.1 Risikostyring – med særlig fokus på solvens
Jeg har valgt at inddrage risikostyring i min analyse af Danske Bank’s økonomiske situation, i form
af solvensprocent, kernekapitalprocent mv. Netop solvensprocenten er et af de vigtigste nøgletal i
branchen. Solvensprocenten er et hyppigt anvendt mål for finansiel risiko. Solvensprocenten er et
udtryk for, hvor sund en bank er, og solvensen har derfor også været meget omtalt under
finanskrisen, blandt andet fordi mange banker krakkede. Som en ”tommelfingerregel” kan man
sige, jo højere solvensprocent, des sundere og mere robust er banken til at modstå fremtidige
kriser og uventede tab. Staten har sat et solvenskrav til minimum 8% jf. Lov om finansiel
virksomhed § 124 stk. 2.1
29
. Solvenskravet kan dog også være højere hos den individuelle bank
30
.
Det er vigtigt for banken at opretholde en fornuftig solvensprocent, både af lovgivningsmæssige
årsager men også for bankens egen skyld i tilfælde af en økonomisk krise. Solvensprocenten
26
Raaballe, Johannes og Ken L. Bechmann: Danske banker og finanskrisen. I: Aarhus universitet, Internetadresse:
https://pure.au.dk/portal/files//wp08_04.pdf Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
27
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:se-alle-de-krakkede-danske-banker.html
28
Ordliste over finansielle begreber. Udgivet af Nationalbanken.
Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2006/$file/kap09.htm - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
29
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=99211
30
Individuelt solvensbehov – som er opgjort af banken selv, og som tjekkes efter af finanstilsynet jævnligt.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
12
udregnes ved at dividere bankens basiskapital med de risikovægtede poster. For at give læseren
en bedre forståelse af solvensprocenten, vil jeg i nedenstående give en kort beskrivelse af
basiskapital og de risikovægtede poster, som danner grundlag for opgørelsen af solvensprocenten
i henholdsvis afsnit 4.1.1 og 4.1.2.
4.1.1 Basiskapital
Basiskapital er et pengeinstituts ansvarlige kapital, der fungerer som en pengereserve for banken.
Den kan banken bruge til at sikre indlånernes penge i tilfælde af et uventet tab eller en økonomisk
krise som fx finanskrisen. Basiskapitalen består af henholdsvis en kernekapital, en hybrid kapital og
en supplerende kapital.
Kernekapitalen er fundamentet for basiskapitalen og skal udgøre minimum 50% af
basiskapitalen
31
. Kernekapitalen er den mest sikre kapital af de tre kapitaler i basiskapitalen.
Kernekapitalen er ikke helt det samme som en egenkapital, da der i kernekapitalen både indgår
egenkapital og hybrid kapital. Kernekapitalen indeholder følgende
32
:
- Overkurs ved aktieemission
33
- Overført under- eller overskud
- Indbetalt aktie-, garant- eller andelskapital
- Hybrid kernekapital
Hybrid kernekapital er ligesom kernekapitalen en kapital i basiskapitalen. Hybrid kernekapital er et
lån som er givet til banken på nogle særlige vilkår. Det er et lån som løber uendeligt, og kan
dermed ikke opsiges af långiveren. Dog kan det opsiges af banken. Der vil derfor ikke være risiko
for, at långiveren kommer og vil have pengene igen, og det er derfor næsten ligeså godt som
bankens egenkapital
34
.
31
Nøgletal for bankernes stabilitet. Udgivet af Finansrådet. Internetadresse:http://medlemsnettet.finansraadet.dk/NR/rdonlyres/F12BC960-B55E-
4CDF-9D76-A3E0/0/side28.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
32
Dideriksen, Stefan : n analyse af Danske Andelskassers Bank A/. I: Aarhus universitet, 29.4.2011, s. . Internetadresse:
http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_HD_FR_Stefan_Dideriksen.pdf Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
33
Aktieemission vil blive belyst senere i analysen, da netop Danske Bank har benyttet sig af aktieemission for at øge kernekapitalen.
34
FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Udgivet af Business. Sidst opdateret: 19.1.2009.
Internetadresse: http://www.business.dk/finans/fakta-egenkapital-hybrid-kernekapital-og-supplerende-kapital - Besøgt d. 13.2.2013 (Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
13
Supplerende kapital er et lån ligesom den hybride kernekapital, dog ikke med de samme særlige
vilkår, som hybrid kernekapital har. Supplerende kapital har en fast udløbsdato i modsætning til
hybrid kapital, som løber uendeligt. Derfor er den ikke ligeså værdifuld som hybrid kernekapital.
4.1.2 Risikovægtede poster
De risikovægtede poster siger noget om bankens aktivers samlede risiko. De risikovægtede poster
består af garantier i form af fx pant i et hus og andre risikovægtede aktiviteter. Det er
finanstilsynet, som bestemmer hvordan de risikovægtede poster skal opgøres. Der skal tages
højde for markedsrisiko, kreditrisiko og operationel risiko, når de risikovægtede poster skal
opgøres. Der er stor forskel på om banken giver et lån til staten som er kreditvurderet AAA eller
giver et lån til en privatperson. Hvis banken giver et lån til staten, skal det ikke medregnes i de
risikovægtede poster, da der ikke er nogen risiko forbundet med lånet. Men hvis banken derimod
låner ud til en privatperson, som fx ønsker at købe et hus, skal det tages med i de risikovægtede
poster, da der er en risiko forbundet lånet. Da personen kan gå konkurs, kan banken ikke vide med
100% sikkerhed, om personen betaler lånet tilbage. Hvis banken ikke har pant i huset, skal banken
medregne mere i de risikovægtede poster, end hvis banken havde pant i huset
35
, idet pantet i
huset giver en vis sikkerhed for banken.
4.2 Risikostyring for Danske Bank A/S i perioden
Risikostyringen for Danske Bank er beregnet i nedenstående tabel, og analyseret i nedenstående
tekst (kommentar til tabel 1).
Tabel 1 – Risikostyring for Danske Bank A/S
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
4.632
1.324
4.361
1.001
-448
14.996
13.960
59,2
16,1
52,9
12,1
-5,4
181,9
169,4
35
Kruse, Pernille Wiberg: Sydbank opkøb af Østjydsk Bank. I: Aarhus universitet, x.x.2011, s. . Internetadresse:
http://projekter.aau.dk/projekter/files//Pernille_kruse_HDFR2011.pdf Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
14
172.240
157.952
145.465
144.335
122.379
122.774
126.446
211,1
193,6
178,3
176,9
150,0
150,5
155,0
616.415
684.852
664.802
676.443
799.724
1.032.004
781.067
113,3
125,9
122,2
124,4
147,0
189,7
143,6
11,4%
10,8%
11,4%
10,0%
-
-
-
27,9%
23,1%
21,9%
21,3%
15,3%
11,9%
16,2%
19,3%
15,6%
12,8%
11,8%
9,7%
7,3%
10,7%
2,6%
-0,1%
1,8%
-10,1%
1,7%
36,9%
27,6%
2005
2004
2003
2002
12.346
9.049
9.286
8.242
149,8
109,8
112,7
100
96.525
83.190
84.277
81.603
118,3
101,9
103,3
100
-
568.533
534.258
543.911
-
104,5
98,2
100
15,2%
14,6%
15,8%
15,0%
10,7%
11,1%
11,1%
10,9%
26,0%
14,1%
9,4%
-1,7%
Kilde: Egen tilvirkning. Data indsamlet fra Danske Bank’s Årsrapporter og Risikorapport.
År 2002 er indekseret til 100.
Som det ses i ovenstående tabel, har Danske Bank i perioden , haft en stabil
solvensprocent på omkring 15-16%. I 2007 falder solvensprocenten 4,3%, hvilket primært skyldes
stigningen i de risikovægtede poster, og denne stigning skyldes igen konsolidering af den finske
Sampo Bank-koncern, som Danske Bank købte for 30,1 mia. kr. tilbage i 2006
37
. Fra 2008 og frem
til 2012 har Danske Bank haft en stabil og voksende solvensprocent, især i 2012 har banken en
36
Det er ikke muligt at finde Danske Bank’s individuelle solvensbehov fra før år 2009, da loven om offentliggørelse af individuelt
solvensbehov først trådte i kraft fra 2009 af - http://www.finanstilsynet.dk/da/nyhedscenter/sektornyt/2009/nye-regler-individuelle-
solvensbehov.aspx
37
Danske Bank-koncernen køber finsk bank. Udgivet af Danske Bank. Sidst opdateret: 9.11.2006. Internetadresse:http://www.danskebank.com/da-
dk/Presse/nyheder/Pages/smaspx - Besøgt d. 12.2.2013 (Pressemeddelelse)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
15
yderst tilfredsstillende solvensprocent, hvor Danske Bank har en solvensoverdækning
38
på 16,5
pct. point, idet deres solvensprocent er 27,9% og individuelle solvensbehov er 11,4%. Til
sammenligning har Nordea en solvensoverdækning
39
på 2,5%
40
i 2012
41
. Kernekapitalsprocenten
er ligeledes steget fra 2008 til 2012. Fra 2008 til 2009, er den ikke steget i samme omfang som
solvensprocenten, og dette skyldes bankpakke 2. De 24. mia. kr.
42
fra bankpakke 2 blev tilført i
form af hybrid kernekapital i 2009 og medregnes derfor ikke i kernekapitalprocenten men i selve
basiskapitalen, og derfor er solvensprocenten vokset det mere end kernekapitalprocenten fra
2008 til 2009. Som det blev beskrevet i afsnit 4.1.1 om basiskapital, er kernekapitalen bankens
fundament. Danske Bank har formået at øge sin kernekapitalsprocent hvert år, siden finanskrisens
indtræden i 2008, og det viser, at bankens fundament er blevet styrket. De risikovægtede poster
har haft en stigning fra 2002 og frem til 2007. Stigningen fra 2004 til 2007 skyldes den høje
udlånsvækst til blandt andet boliger, da der i perioden var byggeboom
43
, men den
stigende udlåningsvækst skyldes også udlånene til National Irish Bank, som næsten blev firedoblet
fra 22 mia. kr. til 79 mia. kr. i perioden Udlåning til boliger og National Irish Bank var
med til øge Danske Bank’s risikovægtede poster markant. Årets resultat forbedres også som følge
af den høje udlånsvækst, idet Danske Bank tjener penge på at låne penge ud. Selvom banken
tjente mange penge i perioden , havde udlånene en negativ effekt på Danske Banks
soliditet, som vi ser i form af nøgletallet solvensprocent. Solvensprocenten faldt helt ned til 11,9%
i 2007. Basiskapitalen steg nogenlunde det samme som de risikovægtede poster fra perioden
, og solvensprocenten ligger derfor også nogenlunde på samme niveau omkring de 15-
16%. Der sker dog et stort fald i solvensprocenten med 4,3 pct. point fra 2006 til 2007, som
skyldes et lille fald i basiskapitalen, men primært den store stigning i de risikovægtede poster pga.
konsolideringen af den finske Sampo Bank-koncern fra 2006 til 2007. De risikovægtede poster
faldet er hvert år fra 2007 og frem til 2012, med undtagelse fra en lille stigning i 2011. Faldet i de
risikovægtede poster hænger sammen med, at Danske Bank har haft større fokus på sikkerheden i
38
Definition Solvensoverdækning: Solvensprocenten minus med det individuellesolvensbehov, eller det lovmæssige solvenskrav på 8%.
39
Beregning: Solvensprocent: 12,7% -(minus) individuelt solvensbehov 10,5% = solvensoverdækning på 2,5%.
40
Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen for 30/12/2012. Udgivet af Nordea Bank. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/www.nordea.com%20-
%20uk/investorrelations/IndividualSolvencyNeedNBDGroup2012Q3_DK.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
41
http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/eu/interim/Q4_2012_DK.pdf - Nordea Bank - Årsrapport 2012 - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
42
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2009/Q4/Aarsrapport-2009.pdf Danske Bank - Årsrapport 2009 - Besøgt d.
12.2.2013 (Internet)
43
Byggeboom trækker boligdanmark skævere. Udgivet af Børsen. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/1611582/artikel.html - Besøgt d. 12.2.2012 (Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
16
deres udlån og dermed ikke har udlånt lige så risikovillige lån som under byggeboomet
44
, og det
har dermed en mindre påvirkning på Danske Bank’s risikovægtede poster. Jo ”sundere” de kunder
banken låner ud til er, des mindre skal Danske Bank tilføre risiko i form af risikovægtede poster.
Der ses et kraftigt fald i Danske Banks årsresultat, fra 2007 til 2008 hvor indekstallet for årets
resultat falder med 187,3. Dette kraftige fald skyldes finanskrisen, som blandt andet også har
medført store fald i aktiekursen, der vil blive uddybet i næste afsnit. I ovenstående tabel fremgår
det i nøgletallene, at der sket markante ændringer i specielt solvensprocenten, det ser derfor ud til
at Danske Bank har ændret strategi. Dette vil blive uddybet i vurderingen.
4.3 Analyse af Danske Banks aktiekursudvikling
Tabel 2 – Aktiekursudvikling for Danske Bank-koncernen fra 2002 til 2012
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
4.749
1.723
3.664
1.713
1.036
14.813
13.545
138.234
125.855
104.742
100.659
98.247
104.355
95.172
6,5%
3,6%
6,3%
3,0%
0,5%
17,1%
20,0%
18,9
34,4
27,3
47,5
34,3
9,2
11,6
0,69
0,54
0,95
0,81
0,37
1,31
1,80
95,7
73,0
132,3
109,2
48,1
199,8
250,0
81,5
62,2
112,69
93,0
41,0
170,2
212,9
2005
2004
2003
2002
12.346
9.049
9.286
8.242
74.510
66.706
60.451
60.319
21,8%
16,5%
21,6%
19,0%
11,7
12,8
10,8
10,4
1,88
1,67
1,63
1,43
221,2
167,5
138,8
117,4
188,4
142,7
118,2
100
44
Historiens største byggeboom fortsætter i 2006. Udgivet af NPInvestor. Sidst opdateret: 15.2.2006.
Internetadresse: http://npinvestor.dk/nyheder/historiens-stoerste-byggeboom-fortsaetter-i-40.aspx - Besøgt d. 12.2.2012 (Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
17
År 2002 er indekseret til 100
Kilde: Egen tilvirkning. Data indsamlet fra Årsrapporter.
BEMÆRK: Årets resultat vil ikke stemme overens med Tabel 1. Det skyldes at tabel 1, viser risikostyring for Danske
Bank A/S. Danske Bank aktiekursen, afspejler Danske Bank-koncernen. Der er stor lighed mellem Danske Bank A/S og
Danske Bank-koncernens nøgletal, ligeledes er der stor lighed mellem aktiekursudviklingen i perioden og
Danske Bank A/S’ økonomiske situation. Det vil derfor ikke have nogen betydelig indflydelse på det samlede overblik
eller konklusion.
De gode konjunkturudsigter begynder så småt at vise sig i 2003
46
, hvilket også afspejles i Danske
Bank’s aktiekurs, der steg med 18,2% fra 2002 til 2003. Både Price/Earning, herefter kaldet P/E, og
Kurs/indre værdi
47
, herefter kaldet K/I-værdi, steg fra 2002 til 2003. Både P/E og K/I fortæller os
noget om investorenes forventninger til fremtiden. P/E fortæller os noget om forventningerne til
fremtidig indtjening. P/E er det man betaler for 1. kr. overskud. I 2003 betalte aktionærerne 10,6
kr. for at få del i 1 kr. af Danske Bank’s overskud. K/I-værdi fortæller os noget om forventningerne
til egenkapitalens forretning. En høj K/I-værdi er oftest et udtryk for forventninger til en høj
forrentning af egenkapitalen. Aktien steg fra udgangen af 2003 til udgangen af 2004 med 20,7%,
på trods af fald i årets resultat. Aktiekursens stigning må skyldes forventninger til fremtidig
indtjening, idet P/E steg med 2,0. Det skyldtes også aktietilbagekøbet for 5,0 mia. og en reducering
af udestående aktier på 5,1%
48
, som dermed øgede aktiekursen, da udbuddet af Danske Bank
aktier blev reduceret med 5,1% pga. tilbagekøbet. Tilbagekøbet af aktierne kunne også have været
med til at sende et positivt signal til investorerne
49
om, at banken klarerede sig godt, og dermed
en øget efterspørgsel efter Danske Bank aktien, som ville presse aktiekursen endnu højere op. Fra
udgangen af 2004 til udgangen af 2005 steg Danske Bank aktien med 32,1%, og havde i 2005 den
højeste K/I-værdi i perioden som nævnt afspejler K/I-værdien en forventet høj
egenkapitalforretning, og i 2005 var egenkapitalforrentningen den højeste i perioden ,
hvilket betød, at aktionærerne fik 21,8 øre for hver investeret krone. Dog er det ikke hele
overskuddet, der blev udbetalt som udbytte til aktionærerne, og derfor fik aktionærerne ikke 21,8
øre for hver investeret krone udbetalt. Denne høje egenkapitalforrentning i 2005, skyldes
stigningen i årets resultat med 36,4%. Årsagen til kursstigningen i 2005 for Danske Bank aktien,
skyldtes stigningen i årets resultat og positive forventninger til fremtiden. Fra udgangen af 2005 til
46
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport2003dk.pdf - Danske Bank årsrapport 2003 - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
47
Definition: kurs/Indre værdi sammenligner en akties kursværdi med den indreværdi. Det er markedsværdien(det man betaler for
virksomheden) divideret med egenkapitalen(Det som virksomheden er værd, hvis man solgte alle dens aktiver).
48
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport2004dk.pdf - Side 22- Danske Bank årsrapport 2003 - Besøgt d.
12.2.2013 (Internet)
49
Der er IKKE tale om insiderhandel, da insiderhandel er forbudt. Men Danske Bank må godt tilbagekøbe aktier, så længe banken overholder
reglerne om insiderhandel.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
18
udgangen af 2006 er der en stigning på 13,0%, hvor aktiekursen endte i 250,0 ultimo år 2006,
hvilket er den højeste ultimo aktiekurs i den ti-årig periode. I november 2006 foretog Danske Bank
en aktieemission af nye aktier i forbindelse med finansiering til købet af finske Sampo
Bank til en tegningskurs på 242,50 kr. Aktieemission på de nye aktier, udgjorde 9,48%
af den oprindelige aktiekapital
50
. Udbuddet af aktieemissionen fik ikke aktiekursen til at falde,
dette skyldtes blandt andet, at årets resultat steg med 9,7%, egenkapitalens forrentning faldt med
1,8 pct. point pga. ovenstående aktieemission i november 2006, hvilket gjorde at egenkapitalen
steg med 27,7% ultimo 2005 til ultimo 2006. Danske Bank aktien falder med 20,1% fra ultimo 2006
til ultimo 2007 på trods af rekord overskud og højeste egenkapital i den 10-årige periode 2002-
2012. Både P/E og K/I-værdi faldt fra 2006 til 2007, og det skyldtes dårlige forventninger til
fremtiden. Folk begyndte at trække sig ud af aktiemarkedet på grund af at subprime-industrien
begyndte at kollapse i 2007
51
. I 2008 faldt årets resultat med 93,0% fra 2007, hvilket skyldtes
finanskrisen. Danske Bank aktien styrtdykkede i 2008 med hele 75,9% fra ultimo 2007 til ultimo
2008 med 75,9%, som af det kraftige fald i årets resultat og finanskrisen i form af voldsom
turbulens på kapitalmarkederne, fastfrosne pengemarkeder og lavkonjunktur
52
. Det kan aflæses i
bilag 6, at det primært er i 4. kvartal, Danske Banks aktiekurs styrtdykker, da det også er der, den
internationale finanskrise for alvor sætter sit præg i Danmark. Den 6. marts 2009 var Danske Bank-
aktien på sit laveste med 33,50 kr
53
. Ultimo 2009 ender aktiekursen i 109,2 kr. - 225% højere end
den var i marts 2009, og 127% højere end hvad aktiekursen var ultimo 2008. Det skyldes blandt
andet bankpakkernes påvirkning på Danske Banks økonomiske situation, og som vi så i Tabel 1,
havde bankpakke 2 en stor indflydelse på Danske Banks solvensprocent, som afspejler hvor sund
banken er. Især under finanskrisen har det været en væsentlig faktor for investorerne at vide, om
den bank de investerede i var sund. Mange investorer har nemlig mistet deres penge på grund af
bankkrak, da især den finansielle sektor har været hårdt ramt under finanskrisen. Årets resultat er
steget med 65,3% fra 2008 til 2009, som også afspejles i den stigende aktiekurs.
50
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport06.pdf - Side 17 - Danske Bank årsrapport 2006 - Besøgt d.
12.2.2013 (Internet)
51
Subprime - lånene, der væltede finansmarkedet. Udgivet af Aktieinfo. Sidst opdateret: 6.10.2008.
Internetadresse:http://www.aktieinfo.net/nyhed11/ - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
52
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2008/Q4/Aarsrapport08.pdf - Side 5 - Danske Bank årsrapport 2008 - Besøgt d.
12.2.2013 (Internet)
53
Danske Bank bedste bankaktie siden bunden. Udgivet af Business. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://m.business.dk/?article=7356557-Danske-Bank-bedste-bankaktie-siden-bunden - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
19
Fra ultimo 2009 til ultimo 2010 faldt P/E med 42,5% på trods af, at aktiekursen steg med 21,2%. En
stigning i årets resultat med 113,9% er både årsagen til faldet i P/E og stigningen i aktiekursen. K/I-
værdi er steget med 17,3%, som til dels skyldes en stigning i egenkapitals forrentningen på 3,3 pct.
point. Danske Bank-aktien faldt med hele 44,8% fra ultimo 2010 til ultimo 2011. Først og fremmest
skyldes det et fald i aktiemarkedet generelt set, det ses i og med at OMXC20-indekset faldt med
15%, og MSCI Europe Banks indekset faldt med 14%
54
. Men faldet på 44,8% skyldes også
aktieemissionen i foråret 2011, hvor nettoprovenuet
55
blev knap 20 mia. kr. Formålet med
aktieemission var at tilbagebetale det hybridlån, som Danske Bank lånte af staten via. bankpakke
2
56
, jf. afsnit 4.1.3 - analyse af risikostyring.
Fra ultimo 2011 til ultimo 2012, steg aktiekursen med 31,1%. Årets resultat steg med 175,6%,
egenkapitalforrentnings steg med 2,9 pct. point grundet stigningen i årets resultat. P/E faldt med
45,1%, idet at årets resultat steg 175,6% og aktiekursen deraf ”kun” steg 31,1%. Aktiekursen faldt
ca. 7 kurspoint i slutningen af oktober, på grund af at Dansk Bank udstedte nye aktier for 7,1 mia.
kr. for at fremskynde koncernens kapitalmål og for hurtigere at kunne opnå en forbedring af
bankens ratings
57
, som ville resultere i lavere fundingomkostninger
58
for Danske Bank.
Udstedelsen af de nye aktier, var ligeledes med til at øge egenkapitalen fra 2011 til 2012, som
havde en stigning på 9,3%.
4.4 Bankpakkernes påvirkning på Danske Banks økonomiske situation
Bankpakkerne har været meget omtalt i medierne, især bankpakke 2 har været meget omtalt, idet
mange mennesker har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor at skatteyderne skulle betale, når det
gik dårligt for Danske Bank, og de jo ikke fik del af overskuddet, da Danske Bank tjente mange
penge. I oktober 2009 optog Danske Bank-koncernen et lån på 26 mia. kr. af staten igennem
bankpakke 2
59
med tilførsel af hybrid kernekapital jf. afsnit 4.2. Lånet har en rente på 10%
60
.
54
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - Side 46 - Danske Bank årsrapport 2011 - Besøgt d.
12.2.2013 (Internet)
55
Nettoprovenuet er det beløb som tilføres Danske Banks egenkapital ved en aktieemission.
56
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - Side 4 - Danske Bank årsrapport 2011 - Besøgt d.
12.2.2013 (Internet)
57
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-2012.pdf - Side 6.
58
Definition fundingomkostninger: Som det ses i årsrapporterne for Danske Bank, er udlånet højere end indlånet. For at finansiere
differencen mellem udlån og indlån, skal Danske Bank ud og låne penge på de internationale kapitalmarkeder, nationalbanken etc.
Omkostninger det medfører banken at låne penge, kaldes fundingomkostninger.
59
Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af Information. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/318233 - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
60
Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:
http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
20
Bankpakkerne har kostet Danske Bank 15,5 mia. kr. - 6,5 mia. kr. i renter for hybrid kernekapital,
og 9,1 mia. kr. via indskydergarantien til nødlidende banker. Staten og dermed skatteyderne har
ikke ”betalt” til Danske Bank - de har lånt penge ud til banken og dermed naturligvis tjent penge
på lånene. Debatten om hvorvidt Danske Bank skulle have lånt de 26. mia. kr. igennem den
såkaldte ”upsidemodel”, som havde resulteret i, at staten som betaling ville få del i Danske Banks
fremtidige kursgevinst, det skete ikke, og staten er derfor ”gået glip” af 24 mia. kr.
61
ifølge tv-
dokumentaren ’Sikke en fest’
62
. Danske Bank har udtalt, at de ikke ville låne penge af staten, hvis
staten skulle have pengene igennem upsidemodellen. For det første fordi Danske Bank mente, at
ratingbureauerne ville reagere negativt
63
på upside-modellen og derfor nedjustere dem, hvilket i
sidste ende ville resultere i øget fundingomkostninger for banken. Danske Bank påpeger også, at
hvis de skulle optage lånet igennem upsidemodellen, kunne de ligeså godt skaffe kapital igennem
en aktieemission
64
. Det egentlige spørgsmål er så, hvor vidt Danske Bank havde råd til at lade være
med at optage et lån. For det første ville en aktieemission koste Danske Bank dyrt, da aktiekursen
ramte historisk bundniveau i 2009
65
, samme år som Danske Bank medvirkede i Bankpakke 2
66
. I
Dokumentaren ’Sikke en fest’ er der påstand om, at Danske Bank var tæt på konkurs i 2008, og
dermed var nødt til at optage et lån for at undgå konkurs
67
. Danske Bank afviser dog at, de var ved
at gå konkurs i 2008 og siger, at de havde nok kapital igennem krisen
68
. De udtaler at, at de optog
lånet på grund af usikkerheden i markedet, for ingen vidste, om krisen ville blive endnu værre
69
.
Bankpakkerne har haft en påvirkning på Danske Banks økonomiske situation, og især Bankpakke 2,
som det også fremgår i analysen af risikostyring. Hvor vidt Bankpakkerne, har haft en afgørende
faktor for Dansk Banks overlevelse er uvist, idet dokumentaren påstår, at Bankpakkerne har haft
61
Beregningen har fået stor kritik, og anses for at være ikke-troværdig. Den er alligevel med i opgaven for at skabe et overordnede overblik over
bankpakkerne. Den har ingen form for påvirkning på vurdering eller konklusion af Bankpakker, eller andre dele af opgaven.
62
Glerup, Marie Rask: Bank-milliarder er et skud i tågen. I: DR, 4.12.2012, s. . Internetadresse:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/12/htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
63
Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
64
Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af Information. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/318233 - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
65
Danske Bank bedste bankaktie siden bunden. Udgivet af Business. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://m.business.dk/?article=7356557-Danske-Bank-bedste-bankaktie-siden-bunden - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
66
Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:
http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
67
Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af TV2 Finans. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:danske-bank-sl%C3%A5r-igen-i-bankpakkeballade.html - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
68
Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
69
Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
21
en afgørende faktor i forbindelse med Danske Banks overlevelse, mens Danske Bank afviser denne
påstand, da de påstår at de havde kapital nok hele vejen igennem krisen. Det er svært at vide
hvilken påstand er korrekt. Danske Banks motiv er at forsøge at skabe et godt image, og ikke lade
folk sætte spørgsmålstegn ved bankens soliditet, som ville resultere i en mistillid til banken.
For at forstå Bankpakke 1, 2, 3 og 4 har jeg i nedenstående afsnit givet en meget kort redegørelse
af dem. Jeg har valgt ikke at inddrage bankpakke 5, da den ikke har en direkte påvirkning på
Danske Banks økonomiske situation, idet den primært er rettet mod landmænd og små og
mellemstore virksomheder
70
. Den kan dog godt have en påvirkning på Danske Banks økonomi i
fremtiden, da landmænd og små og mellemstore virksomheder får nemmere ved at låne penge.
4.4.1 Bankpakke 1
Som beskrevet i redegørelsen under afsnit 3.4 var der store likviditetsproblemer i den finansielle
sektor, efter finanskrisen kom. Interbankmarkedet frøs, og det gjorde at bankerne ikke kunne låne
af hinanden. For at redde bankerne ud af deres likviditetsproblemer og forhindre et eventuelt
”bank run”
71
, lavede staten den såkaldte ”Bankpakke 1”. Bankpakken havde blandt andet til
formål at tø interbankmarkedet op, så bankerne igen ville låne ud til hinanden, ved at forsikre alle
indskydere og simple kreditorer mod tab
72
, hvis en bank gik konkurs. Det forhindrede ”bank run”,
da kunderne jo ikke længere skulle være nervøse for deres penge, da de ville få alle deres penge
igen, i tilfælde af et bankkrak, og ikke kun de 300.000, som indskydergarantien normalt dækker
73
.
Danske Bank afregnede i 2011 deltagelsen i Bank pakke 1 på 3,3 mia. kr. Det resulterede i, at de
konstaterede tab udgjorde 2,3 mia. kr. mere end i 2010, som også ses i et faldende årsresultat fra
2010 til 2011 i analysen.
70
Sørensen, Laura Marie : Forstå bankpakke 5 på fem minutter. I: DR, 2.3.2012, s. . Internetadresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/02/084924.htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
71
Bankens kunder valfarter til banken for at trække deres penge ud. Det vil resulterer i likviditetsmangel, idet banken har større udlån end
indlån.
72
Pihl-Andersen, Jon og Anne Gottfredsen: Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation. I: Handelshøjskolen i Århus,
bachelorafhandling, 1.5.2009, s. 42. Internetadresse: http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/5745/BACHELOREN_TIL_UDSKRIVNING.pdf Besøgt
d. 12.2.2013 (Artikel)
73
Pihl-Andersen, Jon og Anne Gottfredsen: Finanskrisens betydning for de danske bankers fundingsituation. I: Handelshøjskolen i Århus,
bachelorafhandling, 1.5.2009, s. 42. Internetadresse: http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/5745/BACHELOREN_TIL_UDSKRIVNING.pdf Besøgt
d. 12.2.2013 (Artikel)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
22
4.4.2 Bankpakke 2
Danske Bank-koncernen deltog ligeledes i Bankpakke 2. Bankpakke 2 gik ud på, at bankerne kunne
låne hybrid kernekapital af staten, hvis de levede op til solvenskravet. Den økonomiske påvirkning
af Bankpakke 2 på Danske Banks økonomiske situation ses i analyse af risikostyring.
4.4.3 Bankpakke 3
Folketinget vedtog i oktober 2010 Bankpakke 3. Den tidligere indskydergaranti i Bankpakke 1, som
dækkede 100% blev afløst af en indskydergaranti på 750.000 kr. Nødlidende banker kunne lukkes i
løbet af en weekend. Tabet af et krak skal banksektoren selv dække
74
. Danske Bank fik to
ratingnedjusteringer som følge af Bankpakke 3
75
. Danske Bank og andre sunde banker skulle
betale, når de nødlidende banker krakkede. Denne ratingnedjustering øgede Danske Banks
fundingomkostninger, og det blev dermed dyrere, når Danske Bank skulle ud og låne penge på de
internationale kapitalmarkeder.
4.4.4 Bankpakke 4
Bankpakke 4 blev vedtaget af folketinget i august 2011
76
. Bankpakken skulle gøre det mere
attraktivt for de sunde banker at overtage de nødlidende banker. Bankerne skulle betale en
medgiftsordning, der gjorde at de sunde banker fik støtte af staten, når de overtog nødlidende
banker, og det blev dermed mere attraktivt for de sunde banker at overtage de nødlidende
banker. Den negative økonomiske påvirkning på Danske Bank i form af Bankpakke 3, blev gradvist
udjævnet i form af Bankpakke 4. Bankpakke 4 har altså haft en god påvirkning på Danske Banks
økonomiske situation
77
.
74
Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:
http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
75
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - side 42 - Danske Bank - Årsrapport 2011 -
Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
76
Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. . Internetadresse:
http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
77
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-2011.pdf - side 42 - Danske Bank - Årsrapport 2011 -
Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
23
5. Vurdering af Danske Banks nuværende økonomiske situation, samt
fremtidsmuligheder
5.1 Vurdering af Danske Banks nuværende økonomiske situation
Jeg vil vurdere Danske Banks nuværende økonomiske situation baseret på de to analyser,
henholdsvis risikostyring og aktiekursudvikling. Jeg vil lægge vægt på nedenstående til vurdering af
Danske Banks økonomiske situation:
- Solvensprocent og solvensoverdækning
- Egenkapital
- Egenkapitalens forrentning.
- Årets resultat
- Fundingomkostninger
Fra 2008 og frem til 2012 har Danske Bank ifølge analysen haft stabil og voksende solvensprocent,
især i 2012 havde banken en yderst tilfredsstillende solvensprocent med en solvensoverdækning
78
på 16,5 pct. point. Egenkapitalen er på sit højeste i den 10-årige periode, men
egenkapitalforrentningen er slet ikke på samme niveau som før krisen, og det skyldes at årets
resultat heller ikke er på samme niveau som før krisen. Egenkapitalen på 138.234 mia. kr.
genererede 4.749 mia. kr. i 2012, og dermed en egenkapitalforrentning på 6,3%. Til
sammenligning genererede egenkapitalen på 74.510 mia. kr. i 2005, 12.346 mia. kr. og er
periodens højeste egenkapitalforrentning med 21,8%. Så på trods af den højeste solvensprocent i
2012 i den 10-årige periode, formår Danske Bank slet ikke at få det samme ud af deres egenkapital
som de gjorde i fx 2005 og årene op til krisen. Dette skyldes blandt andet, at stigningen i
egenkapitalen primært skyldes aktieemissioner siden krisen og ikke overført overskud til
egenkapitalen fra årets resultat det forgangne år. Det skyldes også, at Danske Bank har strammet
deres udlånspolitik efter finanskrisen for at opretholde en fornuftig solvensprocent til eventuelle
fremtidig økonomiske kriser, men i høj grad også for at øge bankens rating vha. en høj
solvensprocent og dermed lavere fundingomkostninger, som til sidst afspejles i Danske Banks
overskud. Den lavere egenkapitalforrentning skyldes også Danske Bank-koncernens
bankaktiviteter i Nordirland. I 2012 nedskrev Danske Bank bankaktiviteterne i Nordirland med 4,7
78
Definition Solvensoverdækning: Solvensprocenten minus det individuellesolvensbehov, eller det lovmæssige solvenskrav på 8%.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
24
mia. kr. Danske Bank havde i 2012 et overskud på 8,6 mia. kr. før skat, og 4,7 mia. kr. efter skat.
Danske Bank ville have haft et overskud på 13,3 mia. kr. før skat, hvis det ikke var for
nedskrivningerne i Nordirland. Disse nedskrivninger i Nordirland er i høj grad en af årsagerne til, at
egenkapitalens forrentning ikke er ligeså høj som i Samlet set ser Danske Banks
nuværende økonomiske situation fornuftig ud. For selvom banken stadig ikke tjener ligeså mange
penge, som før krisen og har samme høje forrentning af egenkapitalen, så har Danske Bank i 2012
den højeste solvensprocent i den 10-årige periode, og må dermed siges at være på sit sundeste
niveau i de seneste 10 år.
5.2 Vurdering af Danske Banks fremtidsmuligheder
Der vil i den kommende årrække være begrænset vækst og lave renter, hvilket skyldes usikkerhed
om eurosamarbejdet og enkelte europæiske landes evne til at kunne tilbagebetale deres gæld
79
.
S&P og Moody’s nedgraderede Danske Bank’s rating i maj 2012, og det har medført, at Danske
Bank fik højere fundingomkostninger end konkurrenterne og ligeledes begrænset adgangen til
mindre fundingkilder. Danske Bank skal forsøge at opnå en høj rating, som vil medføre mindre
fundingomkostninger for banken og større adgang til enkelte fundingkilder. Jo, højere rating en
bank har, jo mere stabil og sund er banken generelt. Det ses dog i redegørelsen under subprime-
krisen, at det ikke altid er tilfældet. Vurderingsbureauerne stiller nogle krav til at opnå en højere
rating, som fx solvensprocent, som er beskrevet i den analyserende del. Som det beskrives i
analysen, udstedte Danske Bank nye aktier for 7,1 mia. kr. for at forbedre bankens rating, og
dermed reducere deres fundingomkostninger, som var steget pga. nedjustering. S&P ændrede
efter udstedelse af Danske Banks nye aktier, til ratingen positiv
80
, som betød lavere
fundingomkostninger for Danske Bank. Lavere fundingomkostninger betyder, at Danske Bank
bliver mere konkurrencedygtige, da de kan låne penge til lavere renter. Tabel 1 i analysen viser, at
Danske Bank i perioden har haft en markant stigende solvensprocent hvert år. Årets
resultat er ligeledes det højeste siden finanskrisen. Så med udgangspunkt i tabel 1, ser Danske
Banks fremtidsmuligheder gode ud, da de har forbedret deres økonomiske situation hvert år, med
2012 som det bedste år siden krisen. Danske Bank forventer nye rekord højder i 2013 siden
finanskrisen, med et årsresultat på 7,5-10 mia. kr. Som det ses i afsnit 5.1 har Danske Bank stadig
79
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-2012.pdf - Side 6 - Danske Bank - Årsrapport 2012 -
Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
80
http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-2012.pdf - Side 6 - Danske Bank - Årsrapport 2012 -
Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
25
nedskrivninger på bankens aktiviteter i Nordirland, der reducerede Danske Bank-koncernens
årsresultat i 2012 med 4,7 mia. kr. før skat jf. afsnit 5.1.
5.3 Hvordan skal Danske Bank ruste sig mod fremtidige finanskriser?
Jeg har med udgangspunkt i min analyse af Danske Banks risikostyring vurderet, hvad Danske Bank
bør gøre, for at ruste sig mod fremtidige finanskriser. Danske Bank bør først og fremmest:
- Opretholde høj kernekapital- og solvensprocent, som vi ser banken har i 2012.
- Holde fokus på de langsigtede værdier, frem for kortsigtede gevinster jf. solvens.
Ud fra nøgletallene i risikostyring tyder det på, at Danske Bank primært har haft fokus på at få en
høj solvensprocent og dermed gøre banken sund, før den begynder at tjene mange penge igen.
Det gør, at Danske Bank vil stå stærkere ved en fremtidig finanskrise. For hvad hjælper det at tjene
mange penge lige før en krise, hvis man mister mange af dem, når krisen kommer, fordi man ikke
har opretholdt en fornuftig solvensprocent. Ifølge nøgletallene i analysen af risikostyring, ser det
ud til at Danske Bank har ændret strategi, jf. den høje solvensprocent. Det vurderes ud fra
nøgletallene i tabel 1, at Danske Bank ønsker at være en sund bank, før den begynder at tjene
mange penge igen. Banken søger tydeligvis at undgå samme fejl som i 2007, hvor årets resultat var
højt, men solvensprocenten lav, hvilket gjorde at banken ikke stod så stærkt igennem finanskrisen,
som den kunne have gjort, hvis den havde haft samme solvensprocent som i 2012.
Banken bør ligeledes holde fokus på de langsigtede værdier frem for de hurtige gevinster, som
man så under finanskrisen i 2007, hvor Danske Bank havde stor stigning i de risikovægtede poster,
som skyldes høj udlånsvækst, jf. tabel 1.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
26
6. Konklusion
Lave renter, risikable lån, høj udlånsvækst og uigennemskuelige pakker i form af CDO’erne har
været væsentlige faktorer til den internationale finansielle krise. Globaliseringen og de frie
kapitalbevægelser gør, at den finansielle sektor er blandt de brancher, som både rammes først og
hårdest. Den finansielle sektor i Danmark har været ramt hårdt, det ses i Danmarks største bank;
Danske Banks nøgletal.
På baggrund af artikler og analysen af risikostyring, kan jeg konstatere, at bankpakkerne haft en
påvirkning på Danske Banks økonomiske situation. Især Bankpakke 2, har haft indflydelse på
Danske Banks soliditet og påvirkning Danske Banks økonomiske situation. Hvor vidt bankpakkerne
har haft en afgørende faktor for Dansk Banks overlevelse er uvis. Ud fra min analyse af Danske
Banks risikostyring og aktiekursudvikling samt en vurdering af Danske Banks fremtidsmuligheder
og nuværende økonomiske situation kan jeg konkludere, at Danske Bank har haft positiv fremgang
siden finanskrisen. Banken havde i 2012 det største overskud siden finanskrisen, og bankens
soliditet er i 2012 på sit sundeste niveau i den analyserede 10-årige periode. Jeg har med
udgangspunkt i analysen af risikostyring vurderet hvad Danske Bank bør gøre for at ruste sig mod
fremtidige finanskriser og nået frem til følgende: Opretholde samme høje kernekapital- og
solvensprocent, som banken har i 2012. Holde fokus på de langsigtede værdier, frem for
kortsigtede gevinster, selvom det kan være fristende at tage de hurtige gevinster.
Den finansielle krise har haft store konsekvenser for såvel bankerne, hele den finansielle sektor
samt det danske og internationale samfund i bred forstand. Opgaven viser tydeligt, at Danske
Bank har lært af krisen og nu tænker mere langsigtet og agerer mere ansvarligt. På samme måde
må vi håbe, at krisen også er en lærestreg for hele den finansielle sektor, politikerne og samfundet
i øvrigt. For at undgå finansielle kriser i fremtiden, er det nødvendigt at sikre større økonomisk
ansvarlighed hele vejen rundt – fra den lille private bankkunde til de store internationale banker
og regulerende myndigheder.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
27
7. Litteratur- og kildefortegnelse
Film
Dokumentar: Inside Job(2010).
Årsrapporter
- 2002 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/events/documents/aarsrapport2002dk.pdf
- 2003 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/events/documents/aarsrapport2003dk.pdf
- 2004 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/events/documents/aarsrapport2004dk.pdf
- 2005 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/Financial-
reports/aarsrapport2005del4dk.pdf
- 2006 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/events/documents/aarsrapport06.pdf
- 2007 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/Documents/2007/Q4/aarsrapport07.pdf
- 2008 http://www.danskebank.com/da-
dk/ir/Documents/2008/Q4/Aarsrapport08.pdf
- 2009 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2009/Q4/Aarsrapport-
2009.pdf
- 2010 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2010/Q4/Aarsrapport-
2010.pdf
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
28
- 2011 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2011/Q4/Aarsrapport-
2011.pdf
- 2012 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2012/Q4/Aarsrapport-
2012.pdf
Bøger
- Hynson, Colyn: Finanskrisen. 1. udg. Flachs, 2009. (Bog)
- Kureer, Henrik: International Økonomi B-niveau. 2. udg. Systime, 2010. (Bog)
Internetsider
- FAKTA: Egenkapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Udgivet af Business. Sidst
opdateret: 19.1.2009. Internetadresse: http://www.business.dk/finans/fakta-egenkapital-hybrid-
kernekapital-og-supplerende-kapital - Besøgt d. 13.2.2013 (Internet)
- Sørensen, Peter Birch: FINANSKRISEN OG DEN ØKONOMISKE VIDENSKAB. I: Økonomisk Institut,
Københavns Universite, 28.4.2011, s. 1-18. Internetadresse:
http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20We
b%20udgave.pdf Besøgt d. 11.2.2013 (Videnskabelg artikel)
- Guide til subprime-krisen. Udgivet af DR Nyheder. Sidst opdateret: 26.2.2008.
Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/02/27/100319.htm - Besøgt d. 11.2.2013
(Internet)
- Bechmann, Ken L. : Danske banker og finanskrisen. I: Aarhus universitet,
Internetadresse: https://pure.au.dk/portal/files//wp08_04.pdf Besøgt d. 12.2.2013
(Videnskabelig rtikel)
- Ordliste over finansielle begreber. Udgivet af Nationalbanken.
Internetadresse:http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_20
06/$file/kap09.htm - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Nøgletal for bankernes stabilitet. Udgivet af Finansrådet.
Internetadresse:http://medlemsnettet.finansraadet.dk/NR/rdonlyres/F12BC960-B55E-4CDF-9D76-
A3E0/0/side28.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Speciale i HD Finansiel Rådgivning. Udgivet af Stefan Dideriksen, Aarhus Universitet. Sidst
opdateret: 29.4.2011.
Internetadresse: http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_HD_FR_Stefan_Dideri
ksen.pdf - Besøgt d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
29
- Dideriksen, Stefan : En analyse af Danske Andelskassers Bank A/. I: Aarhus universitet, 29.4.2011,
s. . Internetadresse:
http://projekter.aau.dk/projekter/files//Speciale_HD_FR_Stefan_Dideriksen.pdf Besøgt
d. 12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
- Kruse, Pernille Wiberg: Sydbank opkøb af Østjydsk Bank. I: Aarhus universitet. Internetadresse:
http://projekter.aau.dk/projekter/files//Pernille_kruse_HDFR2011.pdf Besøgt d.
12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
- Danske Bank-koncernen køber finsk bank. Udgivet af Danske Bank. Sidst opdateret: 9.11.2006.
Internetadresse:http://www.danskebank.com/da-dk/Presse/nyheder/Pages/smaspx -
Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen for 30/12/2012. Udgivet af Nordea
Bank. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/www.nordea.com%20-
%20uk/investorrelations/IndividualSolvencyNeedNBDGroup2012Q3_DK.pdf - Besøgt d. 12.2.2013
(Internet)
- Byggeboom trækker boligdanmark skævere. Udgivet af Børsen. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/1611582/artikel.html - Besøgt d.
12.2.2012 (Internet)
- Historiens største byggeboom fortsætter i 2006. Udgivet af NPInvestor. Sidst opdateret:
15.2.2006. Internetadresse: http://npinvestor.dk/nyheder/historiens-stoerste-byggeboom-
fortsaetter-i-40.aspx - Besøgt d. 12.2.2012 (Internet)
Subprime - lånene, der væltede finansmarkedet. Udgivet af Aktieinfo. Sidst opdateret: 6.10.2008.
Internetadresse:http://www.aktieinfo.net/nyhed11/ - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Danske Bank bedste bankaktie siden bunden. Udgivet af Business. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://m.business.dk/?article=7356557-Danske-Bank-bedste-bankaktie-siden-
bunden - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af Information. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/318233 - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Beim, Jakob Hvide: Fakta: Få overblik over bankpakkerne. I: Politikken, , s. .
Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/faktaerhverv/ECE1417675/fakta-faa-overblik-over-
bankpakkerne/ Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
- Glerup, Marie Rask: Bank-milliarder er et skud i tågen. I: DR, 4.12.2012, s. . Internetadresse:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/12/htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
- Danske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade. Udgivet af Politikken. Sidst opdateret:
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
30
Internetadresse: http://politiken.dk/erhverv/ECE1824865/danske-bank-svarer-igen-
efter-voldsom-bankpakke-ballade/ - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Danske Bank slår igen i bankpakke-ballade. Udgivet af TV2 Finans. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:danske-bank-sl%C3%A5r-igen-i-
bankpakkeballade.html - Besøgt d. 12.2.2013 (Internet)
- Sørensen, Laura Marie : Forstå bankpakke 5 på fem minutter. I: DR, 2.3.2012, s. . Internetadresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/02/084924.htm Besøgt d. 12.2.2013 (Artikel)
- Pihl-Andersen, Jon og Anne Gottfredsen: Finanskrisens betydning for de danske bankers
fundingsituation. I: Handelshøjskolen i Århus, bachelorafhandling, 1.5.2009, s. 42. Internetadresse:
http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/5745/BACHELOREN_TIL_UDSKRIVNING.pdf Besøgt d.
12.2.2013 (Videnskabelig artikel)
OBS: Besøgsdatoen er et fiktivt angivet tal, og stemmer ikke overens med den korrekte
besøgelse dato.
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
31
Bilag 1
Bilag 2
Kilde: Film – Inside Job
[navn fjernet] – H3D Fag: Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi B 15. februar 2013
210494 – xxxx Vejledere: Henrik Nissen(VØ) og Christina Fisch-Thomsen(IØ)
Svendborg Erhvervsskole – HHX
32
Bilag 3
Kilde: Film – Inside job