SRP: Diskurs i debatten om folkeafstemningen om retsforbeholdet

Studieretningsprojektet 3.g.

STX 3.g

Klasse

2013y

Valgte fag til projektet

Samfundsfag A

Dansk A

Vejledere

STX 3.g

Område: Diskurs og argumentation i debatten om folkeafstemningen om retsforbeholdet

Opgaveformulering:

Der ønskes en kort redegørelse for folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold

samt selvvalgte ja og nej-partiers hovedargumenter i debatten herom.

Desuden ønskes en diskursanalyse af selvvalgt materiale der har indgået i debatten

om retsforbeholdet med henblik på at bestemme hvordan henholdsvis ja- og nej-siden

har ønsket at fremstille valgets betydning for Danmark. I analysen skal retoriske

virkemidler og argumentationsform inddrages

Endelig ønskes en diskussion af, hvilke faktorer der har haft indvirkning på

STX 3.g

vedrørende folkeafstemningen. I din vurdering skal du inddrage relevant

demokratiteori.

Opgavens omfang: 15-20 sider eksklusiv forside, abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag,

figurer, etc.

Opgaven afleveres elektronisk i Lectio senest den 18/12 kl 9.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 0

D I S K U R S O G A R G U M E N T A T I O N

I D E B A T T E N V E D

F O L K E F A S T E M I N G E N O M

R E T S F O R B E H O L D E T

A L E K S A N D E R L Ø V L A N D A N D E R S E N

Vejledere: & Anne-Margrethe PihlSlagelse Gymnasium

SAMFUNDSFAG A | DANSK A

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 1

Abstract.

This project investigates the significance of discourse and argumentation in the referendum,

about the opt-out on Justice and Home affairs. The project will look at the referendum in

general and main arguments from the two sides. Additionally, the project contains an in-depth

discourse and rhetorical analysis, with the purpose of finding out, how the two sides attempt to

present the importance of the referendum for Denmark. The discussion will look at, which

factors that had an impact on the result of the referendum, and furthermore an evaluation of the

quality of the political communication. This evaluation includes an involvement of Jürgen

Habermas and his theories about the deliberative democracy and the ideal speech situation.

The study indicates, that the two sides present the referendum very differently to the electors, by

using discourse and rhetoric. The side which represents a no, presents the option to change the

opt-out on Justice and Home Affairs for an agreement, where the country can pick the

legislation acts, it finds in interest, as an option which contains transference of the country’s

sovereignty. The yes side, presents the referendum, as being key, to Denmark staying in the

European police collaboration, and key to the safety of the citizens. The outcome of the

referendum was a very clear no. The research points to four possible factors: A general mistrust

towards the politicians, fear for a united asylum and fugitive policy, general skepticism against

the European Union, or possibly a protest towards a debate filled with emotive and offensive

messages. The study of the quality of the political communication, based on the ideals set by

Jürgen Habermas, indicate that the quality was poor in the referendum. A referendum with a

high complexity, which made it hard for the common citizen to acquaint oneself with, makes the

quality of the political communication between the citizens and the politicians deficient.

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................................... 1

Redegørelse for folkeafstemningen om det danske retsforbehold ............................................ 2

Selvvalgte hovedargumenter fra ja-partier i debatten ............................................................. 2

Europol .......................................................................................................................................................... 2

Lukrativ tilvalgsordning ................................................................................................................................ 3

Selvvalgte hovedargumenter fra nej-partier i debatten ............................................................ 3

Afgivelse af suverænitet ................................................................................................................................ 3

Mangel på demokrati og demokratisk underskud i EU ................................................................................. 4

Diskurs- og argumentationsanalyse af sidernes fremstilling af valgets betydning ................. 5

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe ............................................................................................................... 5

Norman Fairclough........................................................................................................................................ 5

Analyse af den tekstuelle dimension ............................................................................................................. 6

Det diskursteoretiske begrebsapparat og de retoriske virkemidler ............................................................ 6

Toulmins argumentationsmodel ................................................................................................................ 8

Appelformerne – Logos, etos og patos ...................................................................................................... 9

Den diskursive praksis................................................................................................................................. 11

Produktion ............................................................................................................................................... 11

Stil ...................................................................................................................................................... 12

Diskurs .............................................................................................................................................. 12

Konsumptionen ........................................................................................................................................ 13

Den sociale praksis ...................................................................................................................................... 13

Ideologi.................................................................................................................................................... 13

Diskussion af hvilke faktorer som har fået betydning for resultatet ...................................... 14

Vurdering af kvaliteten af den politiske kommunikation ....................................................... 18

Konklusion .................................................................................................................................................. 20

Litteraturliste ............................................................................................................................................... 21

Bøger ................................................................................................................................................. 21

Artikler og kronikker ......................................................................................................................... 21

Internet ............................................................................................................................................... 23

Bilag ............................................................................................................................................................ 23

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 1

Indledning.

Danmarks historie inden for EU er yderst kompleks og særlig. I 1992, skulle landene i EF

stemme om hvorvidt ønskede dannelsen af en Europæisk Union. De danske borgere stemte nej,

hvilket indledte et stort antal politiske forhandlinger. Året efter, kom det på tale igen i

Edinburgh. Denne gang var det dog med det nationale kompromis

. Under disse forudsætninger,

valgte danskerne at stemme ja, og blev derfor medlem af EU, som vi kender det i dag. Men i

2015 kom beskeden fra EU. Europol skulle gå fra at være et mellemstatsligt samarbejde, til

overstatsligt. Denne besked blev hvad mange opfatter som startskuddet til folkeafstemningen om

retsforbeholdet. Retorik, diskurs og spin er noget man tit støder på, når en politiker taler. Diskurs

og retorik kan have en manipulerende funktion, som både kan være med til at fordreje

sandheden, men også overbevise borgerne. I Folkeafstemningen om retsforbeholdet var diskurs

og retorik centralt i debatten, hvor modsatrettede argumenter mellem ja- og nej-siden forvirrede

vælgerne. Et valg som i forvejen var utrolig komplekst, blev yderligere forvirrende for den

almene borger, efter politikernes uenighed omkring hvordan tingene virkelig hang sammen.

Måden hvorpå siderne formåede at fremstille valgets betydning for danskerne er et interessant

punkt at undersøge. Dette vil den følgende opgave kigge nærmere på, hvor spørgsmålet om

diskurs og retoriks betydning for afstemningen, vil blive diskuteret.

Der vil derfor kort blive redegjort for folkeafstemningen om retsforbeholdet, samt en redegørelse

for hovedargumenterne hos ja- og nej-siden. Dernæst vil der ved hjælp af diskurs- og retorisk

analyse, blive bestemt hvordan de to sider forsøgte at fremstille valgets betydning for Danmark.

Denne analyse vil tage udgangspunkt i to kronikker, ”Et nej ved folkeafstemningen 3.december

vil skabe usikkerhed” af Søren Pind, samt ”Med et nej 3. december bestemmer vi selv” af Morten

Messerschmidt. Analysen vil fungere som et afsæt til en diskussion af hvilke faktorer som fik en

indvirkning på resultatets udfald. Som det sidste led, vil kvaliteten af den politiske

kommunikation i folkeafstemningen blive vurderet, ved inddragelse af Jürgen Habermas og hans

relevante demokrati- og politiske kommunikationsteorier.

De fire forbehold

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 2

Redegørelse for folkeafstemningen om det danske retsforbehold.

Folkeafstemningen om det danske retsforbehold, var en afstemning, hvor borgerne i Danmark

skulle tage stilling til, om de ville forvandle retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

Årsagen til at borgerne pludselig skulle tage stilling til dette, kom af at man i Bruxelles er ved at

forhandle om at gøre det europæiske politisamarbejde til et overstatsligt samarbejde, fremfor et

mellemstatsligt

. Her bliver det danske retsforbehold et problem, da det grundlæggende vil

betyde, at Danmark på et tidspunkt står uden for dette samarbejde. Retsforbeholdet sikrer

nemlig, at Danmark kun er en del af samarbejdet på mellemstatsligt niveau

. Europol blev derfor

muligvis starten på debatten om hvorvidt, retsforbeholdet skulle afskaffes. I debatten, blev der

dannet to sider, hvor begge har hver deres holdning til hvorvidt forbeholdet skal afskaffes eller

ikke. De næste to afsnit vil beskæftige sig med hovedargumenterne fra henholdsvis ja- og nej-

siden.

Selvvalgte hovedargumenter fra ja-partier i debatten.

Europol.

Et helt centralt ord i folkeafstemningen om retsforbeholdet er Europol. Alle partier på ja-siden er

enige om, at sikringen af Europol er af yderste vigtighed. Ja-siden som består af:

Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale, SF og til dels Alternativet. Alternativet

har set sig enig i, at man skal sikre Europol, men har dog også sagt at tilvalgsordningen kan virke

en anelse udemokratisk, hvis man fjerner paragraf 20. Dette argument vil der blive redegjort

yderligere for på nej-siden. Man kan altså sige at Alternativet er enig med ja-siden, og anbefaler

at man stemmer for. De har dog udtalt at de tilsluttes kredsen af ja-partierne

. Europol har fået en

helt central betydning hos ja-siden, da der her et blevet lagt vægt på at det fuldgyldige

medlemskab af Europol, sikrer danskerne tryghed og effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Dette er

noget alle

Albrechsten, Rikke. ” Derfor stemmer vi om retsforbeholdet”. Altinget. 21. August. 2015. Besøgt d. 16

December 2015 http://www.altinget.dk/artikel/derfor-stemmer-vi-om-retsforbeholdet

Hagedorn Hansen, Maja. ” Forstå baggrunden for folkeafstemningen: 7 skarpe om retsforbeholdet”.

Politiko. 21. August 2015. Besøgt d. 16 december 2015. http://www.politiko.dk/fakta/forstaa-

baggrunden-for-folkeafstemningen-7-skarpe-om-retsforbeholdet

Hagedorn Hansen. Politiko. 21. August 2015. Se tidligere link

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 3

partier, nævner i en artikel fra TV2 i politik-sektionen

. Dette hovedargument, er også helt

central i den kronik af Søren Pind, som bliver analyseret i næste hovedafsnit i projektet.

Lukrativ tilvalgsordning.

Som sagt bygger hele folkeafstemningen, på om borgerne vil omdanne retsforbeholdet til

tilvalgsordningen. Ifølge ja-partierne, er tilvalgsordningen en ”luksusmodel”. Lars Løkke

Rasmussen beskrev den faktisk på følgende måde :”Et ja den 3.december vil give Danmark

adgang til en luksusbuffet, hvor vi kan nøjes med at vælge vores livretter

.” Det er altså meget

tydeligt, at det er en ordning ja-partierne er begejstrede for, og bliver et af deres

hovedargumenter under debatten, nemlig at det er for godt et tilbud, at sige nej til. Måden denne

tilvalgsordning fungerer på, kan for sin vis godt siges på måden Løkke Rasmussen fremstiller

den. Der er to måder Danmark, ved denne tilvalgsordning kunne deltage i EU på. Danmark

kunne medvirke i forhandlingerne om nye retsakter, men ville derefter være bundet til at

implementere disse, også selvom de ikke var i dansk interesse. Den anden måde, ville være at

holde sig uden for forhandlingerne, og beslutte sig, når forhandlingerne var slut, og derefter så

selv vælge om man vil tilslutte sig

. Disse to måder, blev af ja-siden fremstillet, og fungerede

som en del af hovedargumentet, om at denne tilvalgsordning var en ”luksus-model” for

Danmark.

Selvvalgte hovedargumenter fra nej-partier i debatten.

Afgivelse af suverænitet.

Nej-siden som består af Enhedslisten, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen

mod EU, er alle enige i at afskaffelsen af retsforbeholdet, vil medføre suverænitetsoverdragelse.

Dette argument bliver helt centralt i debatten fra nej-siden af, og bliver derfor også

hovedargumentet fra nej-partierne i debatten om afskaffelsen af retsforbeholdet

. Denne

suverænitetsoverdragelse som partierne snakker om, kommer af, at en afskaffelse af

retsforbeholdet, vil betyde at paragraf 20 i grundloven, ikke længere vil have nogen funktion.

Rex Selmer, Cecilie. ”Ja eller nej i EU-afstemning? Her er argumenterne”. TV2. 23 november. 2015.

Besøgt d. 16 december 2015. http://politik.tv2.dk/ja-eller-nej-i-eu-afstemning-her-er-

argumenterne

Arnsdorf Haslund, Elisabeth. ”Jeg har ikke hørt et eneste solidt argument mod de 22 retsakter”. Politiko.

11. November 2015. Besøgt d.16 december 2015. http://www.politiko.dk/nyheder/jeg-har-ikke-hoert-

et-eneste-solidt-argument-mod-de-22-retsakter

Rex Selmer. Afsnit med tilvalgsordning. TV2. 23 november 2015. Se tidligere link. Besøgt d. 16

december 2015.

Rex Selmer. TV2. 23. November 2015. Se tidligere link. Besøgt d. 16 december 2015

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 4

Denne paragraf understreger, at der ved suverænitetsafgivelse, skal være enten fem sjettedels

flertal i Folketinget eller en folkeafstemning. Ved afskaffelse af dette forbehold, og dermed

funktionen af paragraf 20, vil det ifølge Liberal Alliances hjemmeside betyde, ”at et simpelt

flertal i Folketinget fremover vil kunne afgive dansk suverænitet på retsområdet i EU.

”

Mangel på demokrati og demokratisk underskud i EU

Et andet argument som specielt fra Enhedslisten kom på banen, var at retspolitikken fremover

ville blive besluttet væk fra borgerne og i et såkaldt ”uigennemsigtigt og udemokratisk

system

.” Enhedslisten mener altså her, lidt i forlængelse af suverænitetsafgivelsen, at borgerne

kommer længerere væk fra beslutningerne. Dette argument spiller på, en tidligere dansk EU-

skepsis, hvor man ikke følte man var nær nok, de beslutninger som blev taget i EU. Her mener

Enhedslisten, altså at et ja, er med til at støtte det demokratiske underskud, og argumenterer også

for, at når man først har besluttet at overlade beslutningerne til EU, fanger bordet. Dette

arguments gennemslagskraft og virkning, vil der blive kigget på i diskussionen.

Liberal Alliance. ” LIBERAL ALLIANCE ANBEFALER NEJ TIL AFSTEMNINGEN OM AT AFSKAFFE

RETSFORBEHOLDET D. 3. DECEMBER”. 2015. https://www.liberalalliance.dk/liberal-alliance-

anbefaler-nej-til-afstemningen-om-at-afskaffe-retsforbeholdet-d-3-december/

Rex Selmer. TV2. 23. November 2015. Se tidligere link. Besøgt d. December 2015.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 5

Diskurs- og argumentationsanalyse af sidernes fremstilling af

valgets betydning.

I dette afsnit, vil to kronikker fra Politiken, skrevet af henholdsvis Søren Pind og Morten

Messerschmidt, blive analyseret retorisk og ved brug af Toulmins argumentationsmodel

Yderligere vil der blive udført en diskursanalyse på de to kronikker, med udgangspunkt i

belgisk-engelske filosof Chantal Mouffe og argentinsk-engelske filosof Ernesto Laclaus

begrebsapparat inden for deres diskursteori, samt Norman Faircloughs tredimensionelle model.

Selve analysen vil have en struktur som følger de tre lag i Faircloughs tredimensionelle model. I

analysen, vil der blive taget udgangspunkt i de virkemidler, som antages mest relevante og

vigtige. Derfor er der altså flere virkemidler, som kunne nævnes, men som ikke bliver det.

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe.

Laclau og Mouffe mener helt grundlæggende at den politiske praksis i høj grad er præget af et

stort sæt virkemidler

. Disse virkemidler har de to teoretikere sat ord på, og skabt deres eget

begrebsapparat. Dette begrebsapparat benyttes i opgaven til udførsel af skematisk analyse, af den

tekstuelle dimension af diskurser.

Norman Fairclough

Norman Fairclough er britisk professor inden for

sprogvidenskab. En af måderne, en grundig og

omfattende diskursanalyse kan udføres på, er ved brug

af Faircloughs tredimensionelle model. En model, som

i 3 lag forsøger at afdække det samspil som foregår

mellem teksten, diskursen og samfundet

http://gymdansk.weebly.com/toulmins-argumentationsmodel.html. Bilag A5. Toulmins

argumentationsmodel

Andersen, Heine og Bo Kaspersen, Lars. ”Klassisk og moderne samfundsteori”. Kapitel 11

”Diskursanalyse” s.178-193. Hans Reitzels forlag. 2007. 4 udgave, 2 oplag.

Græsborg Bornerup, Anne & Jørgensen Møller, Mette. ”Diskursanalyse i Dansk – Sprog, magt og

identitet” s.17. Systime. 2014

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 6

Analyse af den tekstuelle dimension.

De to kronikker er blevet analyseret hver for sig. Det ses her, at flere teknikker går igen, hos de

to kronikører. På baggrund af dette, vil der i afsnittet med analysen af den tekstuelle dimension,

være en sammenligning af de to kronikkers retoriske virkemidler, samt fokus på det

diskursteoretiske begrebsapparat, Toulmins Argumentationsmodel samt appelformerne.

Det diskursteoretiske begrebsapparat & de retoriske virkemidler.

Søren Pind er justitsminister og en del af partiet Venstre. Han argumenterer i kronikken fra

Politiken d. 2 november 2015 under titlen ”Et nej ved folkeafstemningen 3.december vil skabe

usikkerhed” for et ja ved folkeafstemningen, og kommer her ind på adskillige argumenter, som

taler for at borgerne skal stemme ja

. D. 5. november 2015 kommer Morten Messerschmidt,

som er europarlamentariker for Dansk Folkeparti, med et modsvar. Dette modsvar kommer i

form af kronikken ”Med et nej 3.december bestemmer vi selv

”, som ligesom Søren Pind også

kom i Politiken.

Selve nodalpunkterne og det kronikkerne drejer sig om, er argumenterne for henholdsvis ja-siden

og nej-siden. Under nodalpunkterne kan en differenskæde dermed findes, da der i begge

kronikker, er to sider sat op mod hinanden. Her tilslutter Pind og Messerschmidt sig til ja-siden

eller nej-siden, og ved hjælp af ækvivalenskæder giver de nodalpunkterne modsatrettede

betydninger.

Et eksempel på konnotationer fra Pind, som indgår i ækvivalenskæden mod nej-siden ses i

citatet: ”Nejsidens myter om tilvalgsordningen er med til at sløre billedet af, hvad vi skal stemme

om 3. december.”

Pind fremstiller nej-sidens argumenter mod tilvalgsordningen, som værende

myter, altså en form for kritikløs forestilling

. Han formår også på samme tid, at dreje det til, at

nej-siden forsøger at skjule noget, ved at skabe disse myter. Andre karakteristiske eksempler på,

hvordan han ved hjælp af konnotationer belyser nodalpunktet ses i ordene ”B-medlemskab”,

”Usikkert” og ”Fordrejningen af sandheden”. Alle tre ord er med til at skabe en diskurs mod

Bilag A1. Pind, Søren. “Et nej ved folkeafstemningen 3. december vil skabe usikkerhed”. Politiken. 2.

November 2015 – Besøgt 9 december 2015. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2911190/et-nej-ved-

folkeafstemningen-3-december-vil-skabe-usikkerhed/

Bilag A2. Messerschmidt, Morten. ”Med et nej 3. december bestemmer vi selv”. 5. november 2015 –

Besøgt 9 december 2015. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2915330/med-et-nej-3-december-

bestemmer-vi-selv/

Bilag A1

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=myte - Ordet ”myte”. Den danske ordbog

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 7

nej-sidens

argumenter, som dermed fremstår som værende ugyldige, forkerte og usikre. Modsat danner han

en diskurs om ja-sidens argumenter og pointer, som indeholder positivt ladede konnotationer.

Eksempler på disse konnotationer er: ”Fuldgyldigt medlemskab”, ”Smartere udgave” og

”Pragmatisk og fornuftig tilgang til samarbejdet

”. Altså en række ord med positive ladninger,

og som fremstiller ja-argumenterne som værende den sikre og positive vej. Samlingen af disse

ord, bliver derfor den ækvivalenskæde, som belyser nodalpunktet om ja-sidens argumenter.

De ord Messerschmidt omtaler nodalpunkterne med, kan som sagt også sættes op i to

ækvivalenskæder. Eksempler på en af de to ækvivalenskæder i differenskæden og den diskurs

han skaber ved belysningen af nej-sidens argumenter, ses i sætninger som: ”Danmark kan selv

bestemme”, ”Den begrænsede tilvalgsordning eller parallelaftalen er at foretrække, politisk og

demokratisk” osv. Begge sætninger er med til at belyse nej-sidens argumenter positivt og

understøtter dermed hans side. Ligeledes er der modsat eksempler, på konnotationer som kan

sættes op i en ækvivalenskæde mod ja-siden. Disse ord er alle med til at skabe en diskurs mod

ja-sidens argumenter, hvilket naturligvis er med negativt ladede konnotationer. Her benytter han

ord og sætninger som: ”Ufornuftigt, ”Selvmodsigelse”, ”Mest uspiselige af de tre alternativer”

osv. Det er altså tydelige negativt ladede ord og sætninger han benytter sig af, når han belyser ja-

sidens argumenter. Brugen af konnotationer, når de skaber diskurser til at belyse nodalpunkterne,

bliver derfor for både Pind og Messerschmidt et vigtigt og centralt virkemiddel. Det skaber de

helt grundlæggende holdninger over for den anden side, og viser hvilket ståsted, de hver især er

tilhængere af, og forsøger at argumentere for.

Brugen af de flydende betegnere ses også hos begge kronikører. De flydende betegnere er

abstrakte plus-ord, og derfor vil man se ligheder i brugen af disse. ”Suverænitet” er i

Messerschmidt kronik, en klar og central flydende betegner. Et eksempel på brugen af ordet, ses

i citatet:” Altså er den samlede suverænitet overdraget

.” Når Messerschmidt nævner ordet

suverænitet, er det oftest i sammenhæng med overdragelse af denne, faktisk hele otte gange i

kronikken, er det i sammenhæng med overdragelse af suveræniteten. Brugen af ordet i den

sammenhæng, understøtter altså virkelig det, Messerschmidt forsøger at argumentere for.

Modsat opstår ordet nul gange i Pinds kronik, hvilket hænger godt sammen med, at man fra ja-

Bilag A1

Bilag A2

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 8

siden helst vil undgå at snakke for meget om suverænitet, da nej-siden som sagt, spiller meget på

dette. Indenfor teorien

om diskursanalysen siger man, at politikerne ofte kæmper om at erobre disse abstrakte plus-

ord

. Pind benytter derfor naturligvis også de flydende betegnere, og giver disse en anden

betydning, belyst fra ja-siden og den diskurs han fremfører. I Pinds kronik er ord som ”tryghed”

og ”Europol-samarbejdet” helt centrale. Europol-samarbejdet, bliver nævnt hele fem gange.

Umiddelbart kan man argumentere for at ordet ikke helt passer ind i det man normalt betegner

som de flydende betegnere, dog er den i begge kronikker neutral fra start, og får en bestemt

betydning, ved diskursen fra de to kronikører. Dermed kan der også argumenteres for at den har

funktion som en flydende betegner. Brugen af flydende betegnere, bliver et effektivt virkemiddel

for begge kronikører.

Toulmins argumentationsmodel

Når man kigger på det helt grundlæggende for selve argumentationen, kan man med

udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel, finde Pind og Messerschmidts overordnede

påstande. Pinds påstand er at man skal stemme ja til retsforbeholdet, noget som han skriver

meget konkret til sidst i sin kronik: ”Derfor opfordrer jeg alle til at stemme ja 3. December

.”

Belægget for sin påstand, kan man argumentere for, er hele kronikken i sig selv. Dog er der

konkrete eksempler som følgende citat: ”Derfor er et nej helt reelt ensbetydende med en ny og

mere usikker situation. Det mener jeg ikke, Danmark kan være tjent med.” Hele kronikkens

funktion er jo for Pind som sagt, at forklare hvorfor et ja til folkeafstemningen er det korrekte,

frem for et nej. Morten Messerschmidt mener, som titlen også nævner, at et nej er det eneste

rigtige og fornuftige valg ved folkeafstemningen

. På samme tid, påstår han også, at et ja, vil

medføre negative konsekvenser. Som belæg for denne påstand, skriver han at et ja, vil medføre

suverænitetsoverdragelse. I det følgende citat, ses også et stærkt belæg for et nej: ” Uanset

hvordan man vender og drejer det, er EU-partiernes aftale i min optik det mest uspiselige af de

Mazanti Sørensen, Kjeld ”Ideologier og diskurser – Sprog, magt, politik”. S. 131-150. Columbus. 2010.

2 udgave.

Bilag A1

Bilag A2 – Titlen af artiklen

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 9

tre alternativer, hvoraf den begrænsede tilvalgsordning eller parallelaftalen vil være klart at

foretrække. Politisk såvel som demokratisk

.”

For at deres påstande og belæg bliver gyldige, skal der også være en hjemmel. Hjemmelen i

Søren Pinds kronik bliver forklaret i følgende citat: ”Det er således meget klart, hvad man får

hvis man stemmer ja 3. december. Vi sikrer, at dansk politi kan fortsætte som fuldt medlem af

Europol, vi

tilslutter os 22 konkrete retsakter, der gør det sværere at være kriminel, tryggere at være

dansker og nemmere at være dansk virksomhed, og vi får en klar politisk ramme om

tilvalgsordningen

.” Citatet fungerer som en forklaring på, hvad et ja resulterer i, og binder

påstanden om at man skal stemme ja, sammen med belægget som siger at et nej er usikkert.

Dermed bliver hjemmelen, at et ja som medfører medlemskab af EU’s retslige akter og Europol,

sikrer Danmark en tryg fremtid. Hjemmelen mellem påstand og belæg i Messerschmidt kronik

minder om Pinds hjemmel, dog med modsat betydning. Hjemmelen er her, at stemmer man nej

til folkeafstemningen, om forvandlingen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, beholder man

retsforbeholdet, og overdrager ikke noget suverænitet. Som rygdækning skriver han snedigt: ”

Man bør huske på, at de danske forbehold alene er kommet til verden takket være vælgerne

.”

Dette understøtter meget godt, at det danske retsforbehold er kommet fra vælgerne, og dermed

burde stå. Det som gør dette endnu mere snedigt, er at han også benytter appelformen logos her,

da han taler direkte til den danske borgers fornuft, specielt de borgere, som stemte ved

Unionstraktaten i 1992.

Appelformerne – logos, etos og patos.

Hvis vi graver lidt videre i appelformerne, er det også tydeligt at Pind forsøger at appellere til

borgernes følelser, ved hjælp af appelformen patos. Han spiller på følelsesmæssige emner som

danskernes tryghed og kriminalitet. Det er meget svært at være uenig i, at dette er vigtige

punkter, og styrker dermed hans argument. Andre steder i kronikken omtaler han også emner

Bilag A2

Bilag A1

Bilag A2

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 10

som, bekæmpelse af cyberkriminalitet, menneskesmugling og seksuelt misbrug af børn. Det

bliver altså nærmest en absurd patosladet argumentation han benytter sig af her, når han retorisk

spørger hvorfor man ikke skal bekæmpe dette. Et eksempel på brugen af patos ses i citatet: ”For

som justitsminister betyder det selvsagt meget for mig, at Danmark effektivt kan være med til at

bekæmpe cyberkriminalitet, menneskesmugling, seksuelt misbrug af børn osv

.” De retoriske

spørgsmål er spørgsmål som ikke skal besvares, man kan ikke være uenig, og er fra Pinds side en

metode hvorpå han forsøger at opnå en delaccept. Brugen af appelformen patos og de retoriske

spørgsmål, bliver altså et effektivt og vigtigt kneb fra Pinds side af. I samme citat ses også

hvordan han benytter sig af appelformen etos, og for sin vis også det man kalder et

autoritetsargument. De to hænger sammen i den forstand, at de begge peger på at en person

fremstår som en autoritet inden for et område. Med sin position som justitsminister, kan man

nærmest argumentere for, at han ikke kommer mere på hjemmebane, end ved en folkeafstemning

om retsforbeholdet. Som justitsminister er det jo ham, som beskæftiger sig med emner som

politi, retsvæsen osv. Dette giver ham en enorm mængde autoritet, og dermed gyldighed til hans

argumenter. Dette bliver også en af Pinds vigtigste virkemidler. Messerschmidt benytter dog

også samme appelform, og næsten på samme måde. Et eksempel kommer tidligt i kronikken,

hvor han skriver følgende: ”Søren Pind og jeg har det til fælles, at vi begge er jurister. Derfor

vil jeg angribe dette spørgsmål fra juraens verden

.” Ligesom Pind benytter sin ministerpost,

benytter Messerschmidt sin baggrund som jurist, i hans argumentation. En baggrund som jurist,

betyder helt grundlæggende at han har styr på hvad han snakker om, han kender til de helt basale

juridiske faktorer. Dermed giver brugen af etos, ham en vis autoritet, som dermed har en positiv

effekt på gennemslagskraften af Messerschmidts diskurs og troværdighed.

Søren Pind benytter sig også af appelformen logos i sin kronik. Et helt konkret eksempel på

dette, er når han ved brug af det man også kalder et sammenligningsargument, sammenligner

Norge og Danmarks brug af Europols database EIS, og kommer med nogle specifikke tal, altså

fakta. Brugen af logos ses i citatet: ”Det betyder helt konkret, at norsk politi maksimalt

anmodede om søgninger i databasen 2.000 gange i 2014. Til sammenligning har dansk politi

mere end 70.000 årlige søgninger. Af samme grund har Dansk Politiforbund advaret mod, at

Danmark blot tilknyttes Europol igennem en aftale som den norske

.” Når han benytter

konkrete tal, bliver det ren fakta, og appellerer til modtagerens fornuft og intellekt. Når man ser

Bilag A1

Bilag A2

Bilag A1

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 11

på dette citat, kan man vende tilbage til autoritetsargumentet som nævnt tidligere. Helt specifikt

er der her tale om et ekspertargument, hvor han benytter Dansk Politiforbund til at argumentere..

Forbundet må jo anses som værende eksperterne inden for et område, omkring Dansk politis

søgning på en database, og giver dermed validitet til hans argument om at man skal bibeholde

dette samarbejde.

I den første kronik så man, en Søren Pind som benyttede sig af de retoriske spørgsmål, i en

følelsesladet facon. I Messerschmidts kronik, hvor spørgsmålstegnet, med det formål at opstille

et retorisk spørgsmål opstår hele tretten gange, ser vi to måder, de retoriske spørgsmål bliver

benyttet på. Han spørger både retorisk på en måde, som styrker sine egne argumenter, men også

retorisk, på en måde som angriber Pinds argumenter. Eksempler på det første er fx: ”Hvem i EU

skulle egentlig være imod det?

” Her argumenterer han for, at Danmark ved et nej, stadig kan

være garanteret et medlemskab i Europol, og bliver et velfungerende argument, da det virker

urealistisk at noget land ikke ønsker Danmark i Europol.

Et eksempel på den anden brug af det retoriske spørgsmål er fx: ”Det gør ingen af EU-partierne

selv, for hvorfor så bede om at kunne vælge frit?

”Messerschmidt stiller her spørgsmålstegn ved

tilvalgsordningen, som indeholder en mulighed, hvor Folketinget frit kan vælge de akter, de

finder i Danmarks interesse. Når han stiller det op på denne måde, bliver det svært at svare på

spørgsmålet, da det er et ledende spørgsmål, som er stillet op som en fælde. Et vigtigt og

effektivt kneb, som Messerschmidt og Pind begge benytter sig af.

Den diskursive praksis.

Analysen af den diskursive praksis, vil tage udgangspunkt i to punkter: Produktion og

komsumption. Begge punkter, er centrale i analysen af den diskursive praksis.

Produktion.

Bilag A2

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 12

I produktionen af en tekst, findes der to begreber, som er vigtige, hvis man vil analysere

produktionen og de intertekstuelle elementer ved produktionen. Her er der tale om manifest

intertekstualitet samt Interdiskursivitet

Morten Messerschmidts måde at benytte intertekstualitet kan beskrives ved manifest

intertekstualitet

. Strukturen tager udgangspunkt i Pinds kronik, hvor Pind opstiller forklaringer

til de 7 ”myter”, som han selv kalder dem. Messerschmidt gør det samme, dog modargumenterer

han Pinds syv forklaringer. Selve intertekstualiteten, i produktionen af kronikken, bliver derfor

helt central, da den bliver iøjnefaldende, og får en (delvis) ubestridt sandhed. Den får nærmest en

essens som den endelige sandhed. Dette kan forklares ved negation. Negation, betyder at man

forsøger at afvise eller konkurrere påstande eller anklager i andre tekster

. Dette er præcis det

Messerschmidt gør, hvor han afviser Pinds påstande, hvilket gør, at hans argumenter opnår en

vis

validitet, og får mere gennemslagskraft. Man kan dermed argumentere for, at Messerschmidt har

en fordel i at skrive kronikken efter Pind, og at han benytter denne til fulde. Selve negationen,

bliver derfor et helt centralt virkemiddel, fra Messerschmidts side af.

Hvis man så vender mod interdiskursivitet, som er det andet centrale begreb, i den diskursive

praksis, er der i denne opgave to relevante faktorer, at kigge på: stil og diskurs.

Stil.

De to kronikører er retoriske i deres stil, og helt specifikt, argumenterende. Hovedformålet med

kronikken, er jo at argumentere for deres side og ideologiske ståsted, og at overbevise

modtageren, ved hjælp af argumentation. Det at de er argumenterende, bliver tydeligt i analysen

af selve teksten, hvor kronikkerne både kan analyseres ved hjælp af Toulmins

argumentationsmodel, og med retoriske og stilistiske virkemidler.

Diskurs.

Diskursen er også helt central, når man analyserer interdiskursivitet og intertekstuelle elementer i

projekter.aau.dk/projekter/files//FINAL.doc. s.85. Stine Jakobsen. 2007 Besøgt d. 14

december 2015.

Er en form for intertekstualitet, hvor der i en tekst direkte trækkes på andre tekster

projekter.aau.dk/projekter/files//FINAL.doc – side 33.

projekter.aau.dk/projekter/files//FINAL.doc – side 33-34

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 13

skabelsen af tekster

. Når man kigger på de to kronikker, er det tydeligt at de belyser emnet ved

hjælp af hver deres diskurs, hvor Messerschmidt som sagt er negerende overfor den anden

diskurs

. Søren Pind repræsenterer ja-siden og ja-sidens diskurs om folkeafstemningen, hvor

Messerschmidt selvfølgelig modsat, repræsenterer nej-siden, og dens diskurs. De to

antagonistiske diskurser, er altså repræsenteret i begge kronikker, og bliver belyst modsat, men

med samme formål.

Konsumptionen.

Som det allersidste led i den diskursive praksis, kan man kigge på konsumptionen.

Konsumptionen, som er selve sammenhængen og modtagelsen af teksten

. Selve modtagelsen i

dette eksempel, er svær at kigge på, da man ikke har noget konkret på, hvordan læserne har

modtaget disse to kronikker, samt fortolket dem. Dog er der visse faktorer i kronikkerne, specielt

Messerschmidts, som man muligvis kan argumentere for, har haft en stor påvirkning på

modtagerne. Disse faktorer,

vil der blive kigget nærmere på i diskussionen. Men som udgangspunkt er der ikke mulighed for

at analysere konsumptionen her.

Den sociale praksis.

I den sociale praksis, er tekstanalysen for Fairclough ikke nok, til at forklare forholdet mellem

teksterne og de samfundsmæssige forhold. Dog mener han alligevel, at der er en vis

sammenhæng mellem den diskursive praksis og den sociale praksis

. Man kan derfor ifølge

Fairclough analysere den sociale praksis, ved at kigge på to felter: ideologi og

hegemonibegrebet. I denne opgave er ideologien den eneste relevante, i og med der ikke hersker

nogen alment accepteret hegemoni på området, folkeafstemningen beskæftiger sig med. Til sidst

vil en opsummering, ved inddragelse af den tekstuelle dimension, diskursive praksis og sociale

praksis belyse hvordan de to sider forsøger at fremstille valgets betydning for Danmark.

maria.schimkat.dk/Helespeciale.doc – Maria Schimkat. 2004. Besøgt d. 14 december 2015

Schimkat Maria - maria.schimkat.dk/Helespeciale.doc. Side 31 - Negerende

projekter.aau.dk/projekter/files//FINAL.doc – side 32

Koberg Christiansen, Rasmus og Groes, Line m.fl. - http://www.teorier.dk/tekster/norman-

faircloughs-diskursanalyse.php

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 14

Ideologi.

Med udgangspunkt i Søren Pind og Morten Messerschmidts synspunkter, er der tydelige

ideologiske forskelle hos de to. Måden de fremstiller valgets betydning for danskerne, bliver

derfor også påvirket af dette. Selve ideologien bliver derfor central for den sociale praksis, hvor

måden hvorpå man i den diskursive praksis, forsøger at påvirke modtageren, får en gensidig

virkning, et såkaldt dialektisk forhold mellem tekst og kontekst. Med udgangspunkt i

Messerschmidt kan vi sige følgende: Dansk Folkeparti har ikke nogen grundlæggende ideologisk

holdning, og udtaler selv at de ikke ”passer ind i noget højre-venstre skema”

. Messerschmidt

og Dansk Folkeparti, repræsenterer dog ifølge Den Store Danske nogle grundlæggende

mærkesager, heriblandt danskhed, nationalitet samt modstand mod øget politisk integration i

. Alle faktorer, som Messerschmidt argumenterer for. Hvis man så leder tilbage til det

dialektiske forhold, er det dermed tydeligt at Messerschmidts kronik, er et resultat af den diskurs

og kontekst han repræsenterer, men samtidig bliver teksten også medvirkende til at skabe en

diskurs

. Dermed ses en gensidig påvirkning af kontekst og tekst, hvilket som sagt har en stor

betydning for den sociale praksis, og fortolkningen hos modtageren.

Dermed bliver det tydeligt hvordan de to kronikører og sider forsøger at fremstille valgets

betydning ved hjælp af diskurs. Søren Pind og ja-siden lægger vægt på bevarelsen af Europol-

samarbejdet, sikringen af danskernes tryghed og virksomhedernes muligheder. Hvis man

stemmer nej, stemmer man ifølge ja-siden, nej til tryghed, og ja til en usikker og farefuld ny

situation. Modsat mener Messerschmidt og nej-siden, at valget handler om hvorvidt man ønsker

Danmarks suverænitet skal blive bibeholdt, eller om den skal overdrages til politikerne i

Folketinget.

Diskussion af faktorer som muligvis fik indvirkning på

afstemningens udfald.

Folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold endte den d. 3 december med et flertal, på nej-

siden. Grunden til dette udfald, kan der opstilles flere forskellige mulige faktorer til. Efter

Bilag A3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_be

vægelser/Dansk_Folkeparti . Den Store Danske.

Græsborg Bornerup, Anne & Jørgensen Møller, Mette. 2014

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 15

angrebet i Paris d.13 november, påbegyndte en fremskyndelse af Europols ændring fra

mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt samarbejde. Dette betød, at flere troede, det stod til et

ja, da frygten for at stå uden for dette, blev argument nok for et ja

. Dette viste sig dog, ikke at

blive helt korrekt. Nej-partierne var her hurtige til at modargumentere og forebygge denne frygt,

ved at nævne parallelaftalen. Parallelaftalen betød, at flere danskere pludselig blev rolige, da nej-

siden kom med denne mulighed, som en garanti, for at Danmark stadig ville kunne være en del

af det Europæiske politisamarbejde, selvom man takkede nej til tilvalgsordningen. Dermed blev

dette argument ikke ligeså aktuelt og stærkt, som lige efter terrorangrebet i Paris.

Et sted, hvor det er meget muligt at nej-siden formåede at trumfe igennem, og som blev en vigtig

faktor for dem at spille på, var at drage inspiration fra den aktuelle flygtningekrise. Med

udgangspunkt i kronikken fra Morten Messerschmidt fra analyseafsnittet, skrev han således: ”

Hvordan udvikler EU’s fælles asyl- og familiesammenføringspolitik sig som følge af

folkevandringen?

”. I en artikel, 3 måneder tidligere, siger Messerschmidt også: “Hvis man

stemmer ja, overdrager man Folketinget retten til fremadrettet at afgøre, hvilke dele af EU’s

udlændinge-, rets- og strafferetspolitik vi skal være med i.

” Det Morten Messerschmidt her

understreger, er at fjernelsen af retsforbeholdet, både betyder at borgerne ikke længere bliver

spurgt, men at borgerne giver politikerne en blankocheck

mulighed. Dette blev også nævnt

flere gange i debatten, hvor et eksempel er Pernille Skipper som siger følgende i et indlæg på

Enhedslistens hjemmeside: ”Den bevidst manglende rettidige omhu omkring Europol skal ikke

misbruges til at skrive en blankocheck til et EU-begejstret flertal på Christiansborg.” Når nej-

partierne benyttede denne form for skræmmefaktor, forsøgte ja-partierne, at modargumentere

det, ved at sige at der ville være en garanti for, at hvis det kom hen til asyl- og

udlændingeområdet, ville en folkeafstemning komme på tale. Hans budskab var således: ”Det

står helt fast, at det vil kræve endnu en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget på et

Lauritzen, Thomas ”Terrortrussel fremskynder EU’s nye aftale om Europol”. Politiken. 26. November

2015. Besøgt 15 december 2015.

http://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/ECE2949523/terrortrussel-fremskynder-eus-nye-

aftale-om-europol/

Bilag A2

Messerschmidt, Morten. ”Fem gode grunde til EU-nej”. Jyllands posten. 21. August. 2015.

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7950774/Messerschmidt%3A+Fem+gode+grunde+til+EU-nej/

Ord som blev benyttet flere gange under debatten, og har den betydning, at politikerne vil udnytte

tilvalgsordningen til at blive en del af endnu flere akter og direktiver i EU, over flere forskellige områder i

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 16

tidspunkt i fremtiden skulle ønske at melde Danmark ind i EU's asyl- og indvandringspolitik.”

Dette var en garanti, Lars Løkke Rasmussen kom med, som også blev til en opildnet debat

mellem Kristian Thulesen-Dahl, Dansk Folkepartis formand, og Løkke Rasmussen selv. Denne

asylgaranti, som den bliver kaldt, fik ikke den gennemslagskraft som man ønskede fra ja-siden.

Dette ses også i følgende undersøgelse, hvor tilliden til garantien, er fatalt lav. En undersøgelse

lavet for Politiken og TV2, viser at kun 13 procent ikke tror at et ja ved folkeafstemningen, vil

føre til at Danmark går ind i en fælles EU asylpolitik på længere sigt

. Undersøgelsen er

foretaget blandt 1.011 danskere, og giver derfor en begrænset forståelse for, hvor bred i landet

denne forståelse var. Undersøgelsen bliver dog understøttelse, for en af de mulige faktorer, som

resulterer i udfaldet ved folkeafstemningen.

Dette leder videre til en anden faktor, nemlig den generelle mangel på tillid til politikerne i

Folketinget. Kasper Møller Hansen, som er professor i statskundskab, nævner i samme artikel,

som undersøgelsen findes i, at:” Det skal nok ses i lyset af, at tilliden til danske politikere er

lavere end i mange år. Når tilliden er lav, følger man ikke nødvendigvis, hvad chefen siger

.”

Manglen på tillid til politikerne hos borgerne, er derfor muligvis en af årsagerne til, at

asylgarantien ikke fik den ønskede effekt hos skeptikerne, som er i mod afskaffelsen af

retsforbeholdet og skeptiske overfor fælles EU-asyl politik. Det at ja-siden generelt var svækket

af politiker-tilliden, kan også have været medvirkende til, at borgerne holdte sig til det de var

kendt med, nemlig retsforbeholdet. Kasper Møller Hansen er valgforsker, og man må derfor gå

ud fra, at der er en vis gyldighed til denne faktor.

Frygten for fælles EU-asyl politik i den aktuelle flygtningekrise ved afskaffelsen af

retsforbeholdet samt generel mistillid til politikerne, spiller godt sammen med den tredje mulige

faktor, som muligvis ligger til grund for udfaldet af afstemningen. Her er der tale om en generel

EU-skepsis hos danskerne. Danskerne har historisk set, været på kanten med EU. På kanten med

EU, i den forstand at man i 1992 stemte nej til Unionstraktaten, og året efter 1993 fik indført de

fire forbehold. Senere så man også i år 2000, at danskerne ikke var interesserede i en fælles

europæisk mønt. Dette viste sig at blive et smart træk fra danskerne, hvert fald ifølge nogen, da

man nu ser et land som Grækenland, som er en del af euroen, forulempe resten af landene med

samme mønt. EU og dets problemer gennem tiden, har rejst en generel EU-skepsis. Noget andet

som også tit kommer op, når man snakker om EU, er afstanden fra borgerne til EU. Her er der

Heinskou, Nilas.” Vælgere tror ikke på asylgarantien”. Politiken. 25. November 2015.

http://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/ECE2948041/vaelgere-tror-ikke-paa-asylgaranti/

Heinskou:” Vælgere tror ikke på asylgarantien”. Politiken. 25 november 2015.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 17

altså snak om en EU-skepsis, som er kommet af, at borgerne mener der er et såkaldt demokratisk

underskud

i EU, og at de ikke rigtig føler sig inde i det som sker i EU. Der er det man kalder

mangel på demokratisk legitimitet. Der er dog forskellige måder an anskue denne skepsis på, og

der hvor man

i folkeafstemningen om retsforbeholdet vil snakke om EU-skepsis, er den Catharina Sørensen,

som har undersøgt begrebet euroskepsis, kalder suverænitetsbaseret skepsis

. Catharina

Sørensen, nævner også selv her at: “Der kan folk opleve, at EU er et fantastisk økonomisk

givende samarbejde, men de er skeptiske over for, om EU skader den nationale identitet og

suverænitet. Det tror jeg, blandt andet var årsag til, at danskerne stemte nej til euroen i år

2000

.” Sørensen mener altså, at en euroskepsis kan være baseret på frygten for

suverænitetsafgivelsen, hvilket man må sige, på baggrund af den debat Dansk Folkeparti har ført,

er noget de selv er indbegrebet af, og som de også spiller på i debatten. Lars Løkke Rasmussen

udtaler også følgende efter resultatet blev et nej:” - Jeg når den konklusion, at valgets resultat

bunder i en generel EU-skepsis og en utryghed over, hvad der kunne følge med, hvis man

ændrede retsforbeholdet til en tilvalgsordning, sagde han torsdag aften

”. Historisk har det

også vist sig at danskerne er skeptiske over for EU. Både med den historiske EU-skepsis i mente

samt statsministerens udtale, må denne faktor også anses som værende en af de gyldige faktorer,

og har højst sandsynligt haft en indvirkning på resultatets udfald.

En fjerde mulig faktor kommer lidt i forlængelse af det man så i Søren Pinds kronik i analysen af

den tekstuelle dimension. Pind gør her, som mange andre af ja-partiernes politikere brug af en

absurd mængde patos i sin argumentation. I løbet af afstemningen, har vi set hvad Enhedslistens

facebookside kalder en skræmmekampagne fra ja-siden

, som også har haft nogle meget

følelsesladede budskaber. Et eksempel på dette, er et billede med en lille pige, med et sløret

ansigt. Budskabet lyder :”Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk, stem ja

” Til dette

har Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup udtalt: “Det er et skræmmende eksempel på

en skræmmekampagne. Den er så manipulerende og usaglig, som den kan være. Den påstår jo,

Hedegaard Jensen, Ole & Bülow, Morten ”Europa på vej” Tema 4: Demokrati og EU’s fremtid s.113.

Systime. 2011

Nedergaard, Peter:”Hvordan fungerer den Europæiske Union?” Kapitel 2 s.24. Columbus. 2013.

Nedegaard. 2013

Bodil Marsden:” Danskerne stemmer nej til at afskaffe retsforbeholdet”. DR. 4 december 2015. Besøgt

d.16 december 2015. http://www.dr.dk/ligetil/indland/danskerne-stemmer-nej-til-afskaffe-

retsforbeholdet

Bilag A3

Bilag A4

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 18

at hvis ikke man stemmer ja den 3. december, så mener man ikke, at pædofile netværk skal

bekæmpes. Det er for lavt,”. Yderligere udtaler Enhedslistens Pernille Skipper til Berlingske at

kampagnens budskab »er på grænsen til at være »løgnagtigt«

. Det er altså tydeligt på

baggrund af disse to udtalelser, at debatten fra ja-siden har budt på nogle ret markante

budskaber, budskaber som muligvis har ført til, at flere vælgere i irritation har valgt ikke at sætte

deres kryds ved ja-siden. De to politikere er begge fra nej-siden, og deres udtalelser kan derfor

ikke fungere som objektive udtalelser, som kan forklare denne faktor. Dog giver de et billede af,

hvordan man som vælger kan opleve disse kampagner fra ja-siden, og kunne muligvis være en af

de mindre faktorer, som har haft en indvirkning på udfaldet af valget.

Vurdering af kvaliteten af den politiske kommunikation ved

folkeafstemningen.

Den politiske kommunikation under folkeafstemningen om retsforbeholdet, havde mangle

mangler. Kompleksiteten gjorde det uhyre svært, for den almene borger at tage stilling til, hvad

valget egentligt gik ud på. Måden politikerne debatterede det på, gjorde det også endnu sværere

at sætte sig ind i. Der var en vis forvirring i debatten omkring afskaffelsen af retsforbeholdet. Ja-

siden garanterede en asylgaranti, denne mente nej-siden ikke var oprigtig og sandfærdig. Hvis

man stemmer nej, kunne man ikke blive en del af Europol, dette argumenterede nej-siden imod,

og garanterede at man godt kunne. Ud over det helt centrale Europol, var der også toogtyve

andre retsakter at tage stilling til, retsakter den almene dansker ikke kunne tage stilling til, da

disse er lovforslag, altså tekster med et lixtal på over 55+, hvilket er akademisk niveau. Hvis

man belyser det fra Jürgen Habermas’ ideal om det deliberative demokrati, den herredømmefrie

samtale, lever den politiske kommunikation ved folkeafstemningen heller ikke op til dette.

Habermas, er klar over det er et ideal, og ikke er en realitet. Han kalder det en kontrafaktisk

situation, altså noget som aldrig har foregået, og højst sandsynligt aldrig vil komme til det

Under den herredømmefrie dialog er der to helt centrale begreber, når vurderingen af den

politiske kommunikation i folkeafstemningen skal vurderes. Uddannelse og kompetencer. To

Hans Redder. ” Hård kritik af endnu en ja-kampagne: »Manipulerende« og »på grænsen til løgnagtig«.

Jyllands Posten. 6. November 2015. http://jyllands-

posten.dk/politik/ECE8189953/Hård+kritik+af+endnu+en+ja-

kampagne%3A+»Manipulerende«+og+»på+grænsen+til+løgnagtig«/

Hansen, Mogens. ”50 samfundstænkere” Kapitel 40 ”Jürgen Habermas samfundskritik og

kommunikativt demokrati” af Andersen, Heine s. 09, Nordisk Forlag.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 19

faktorer som Habermas mener kan være med til at skabe ulige muligheder for den enkelte borger

i offentlig politisk kommunikation. Dette understøtter meget vel, det som blev vurderet tidligere,

nemlig at kompleksiteten, har medført, at op til flere ikke har forstået hvad det handler om. Dette

leder videre til et andet ideal, og en teori Habermas opstiller. Det deliberative demokrati, som

bygger på at

:”der i vid udstrækning åbner kanaler for inddragelse af offentligheden, det civile

samfundsorganer og borgere i rådslagninger om beslutninger

.” Teorien om dette demokrati,

var heller ikke i nærheden af at blive gyldigt ved folkeafstemningen. Habermas ønsker at der

åbnes op for et offentligt rum, hvor rationelle argumenter kommer i fokus. I folkeafstemningen

om retsforbeholdet, har det været politikerne som har argumenteret for deres sag. De har

argumenteret i et forholdsvis begrænset rum, i den forstand at det var dem med indsigt i hvad

retsforbeholdet gik ud på, som i realiteten var med i debatten. Den kommunikative magt, som

Jürgen Habermas også snakker om, hvor der er snak om en politisk handlekraft som udspringer

fra et fælles mål man vil nå frem til gennem politisk samtale i politisk fællesskab. Dette så man

ikke i selve debatten ved folkeafstemningen. Dette er dog noget man ser efter debatten, hvor man

nu vil forsøge i fællesskab at løse Europol problemet osv. Under selve debatten, kan man dog

ikke sige, at idealet om det deliberative demokrati, den herredømmefrie samtale og fri

offentlighed var helt gældende. Dette er forhåbentligt ikke noget politikerne forsøger at gøre med

vilje, men er muligvis resultatet af, kompleksiteten i politik, og kompleksiteten ved EU generelt.

Kvaliteten af den politiske kommunikation, mellem borgere og politikere, var derfor under

folkeafstemningen om retsforbeholdet ikke god, da vælgerne var forvirrede over manglen på

konkretisering af hvordan tingene hang sammen, og over den komplekse debat generelt.

Mogens, Hansen. 2009

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 20

Konklusion.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet, var som bekendt et valg fyldt med diskurs og retorik.

Valget var komplekst og forvirrende for vælgerne. De to sider havde forskellige

hovedargumenter, som stod i modstrid til hinanden. Ja-siden anså det politiske samarbejde som

et vigtigt element for Danmark, og at man skulle sikre medlemskabet af dette, hvor nej-siden på

trods af at de var enige i dette, stadig anså suveræniteten og borgernes demokratiske ret som

vigtigere. Ved grundig undersøgelse i form af diskurs- og retorisk analyse af de to kronikker, ses

hvordan de to sider henholdsvis ja- og nej-siden forsøger at fremstille valgets betydning for

Danmark. Søren pind og ja-siden som han repræsenterer lægger som sagt meget vægt på at man

sikrer danskernes tryghed gennem et Europol-samarbejde, som også hjælper med en effektiv

kriminalitetsbekæmpelse. Hos Søren Pind og ja-siden formår de at fremstille valgets betydning

på en sådan måde, at hvis en vælger stemmer nej, så stemmer vælgeren nej til tryghed, og ja til

en usikker fremtid. Modsat fremstiller Messerschmidt valgets betydning for Danmark, som et

valg hvor man enten kan beholde sin suverænitet, eller ovedrage denne til EU. Når de fremstiller

valgets betydning for Danmark, gør de dette ved brug af adskillige appelformer, hvor Søren Pind

og ja-siden generelt gør stort brug af patos, og nej-siden bygger meget på danskernes fornuft, og

til dels patos i forhold til nationalitetsfølelse, når de bruger ordet ”suverænitetsoverdragelse” så

hyppigt. Når man kigger på de mulige faktorer som havde en indvirkning på folkeafstemningens

udfald, er der flere forskellige faktorer, som kan have haft en indvirkning. Heriblandt er der

faktorer som frygten for den fælles EU asylpolitik, en herskende generel mistillid til politikerne

og Folketinget, det Catharina Sørensen beskriver som en suverænitetsbaseret EU-skepsis.

Yderligere er der også en sidste mulig faktor, som bygger på ja-sidens ihærdige brug af

følelsesmæssige budskaber, hvor nogle vælgere muligvis har haft en tendens til at stemme nej i

ren protest, mod denne absurde brug af patosladning i fx deres valgplakater. Yderligere må det

kunne konkluderes, at ja-siden og deres forsøg med asylgarantien ikke fik den ønskede effekt,

samt at nej-siden hurtigt var ude til at afværge truslen med Europol-argumentet, efter angrebene i

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 21

Paris. Ved vurderingen af den politiske kommunikation mellem borgerne og politikerne under

folkeafstemningen, vurderes det at den ikke var af særlig god kvalitet. En stor del af vælgerne

forstod ikke hvad afstemningen helt grundlæggende handlede om, for det første fordi det var en

kompleks afstemning, men også pga. de modstridende argumenter hos ja- og nej-siden, hvor der

blev bekræftet og afkræftet i stor stil.

Litteraturliste.

Bøger:

Andersen, Heine og Bo Kaspersen, Lars. ”Klassisk og moderne samfundsteori”. Kapitel 11

”Diskursanalyse” s.178-193. Hans Reitzels forlag. 2007. 4 udgave, 2 oplag.

Andersen, Heine og Bo Kaspersen, Lars. ”Klassisk og moderne samfundsteori”. Kapitel 20

”Jürgen Habermas” s.367.389. Hans Reitzels forlag. 2007. 4. Udgave, 2 oplag.

Græsborg Bornerup, Anne & Jørgensen Møller, Mette. ”Diskursanalyse i Dansk – Sprog, magt

og identitet”. Systime. 2014

Hansen, Mogens. ”50 samfundstænkere” Kapitel 40 ”Jürgen Habermas – samfundskritik og

kommunikativ demokrati” s.561-570. Nordisk Forlag. 2009

Hedegaard Jensen, Ole & Bülow, Morten :”Europa på vej” Tema 4: Demokrati og EU’s fremtid

s.113. Systime. 2011

Mazanti Sørensen, Kjeld ”Ideologier og diskurser – Sprog, magt, politik”. S. 131-150.

Columbus. 2010. 2 udgave.

Artikler og kronikker:

- Albrechsten, Rikke.” Derfor stemmer vi om retsforbeholdet”. Altinget. 21. August. 2015.

Besøgt d. 16 December 2015 http://www.altinget.dk/artikel/derfor-stemmer-vi-om-

retsforbeholdet

- Arnsdorf Haslund, Elisabeth”Jeg har ikke hørt et eneste solidt argument mod de 22

retsakter”. Politiko. 11. November 2015. Besøgt d.16 december 2015.

http://www.politiko.dk/nyheder/jeg-har-ikke-hoert-et-eneste-solidt-argument-mod-de-22-

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 22

retsakter

- Hagedorn Hansen, Maja” Forstå baggrunden for folkeafstemningen: 7 skarpe om

retsforbeholdet”. Politiko. 21. August 2015. Besøgt d. 16 december 2015.

http://www.politiko.dk/fakta/forstaa-baggrunden-for-folkeafstemningen-7-skarpe-om-

retsforbeholdet

- Heinskou. Nilas. ” Vælgere tror ikke på asylgarantien”. Politiken. 25. November 2015.

http://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/ECE2948041/vaelgere-tror-ikke-paa-

asylgaranti/

- Lauritzen, Thomas. ”Terrortrussel fremskynder EU’s nye aftale om Europol”. Politiken.

26. November 2015. Besøgt 15 december 2015.

http://politiken.dk/indland/politik/eu_afstemning/ECE2949523/terrortrussel-

fremskynder-eus-nye-aftale-om-europol/

- Marsden, Bodil. ” Danskerne stemmer nej til at afskaffe retsforbeholdet”. DR. 4

december 2015. Besøgt d.16 december 2015. http://www.dr.dk/ligetil/indland/danskerne-

stemmer-nej-til-afskaffe-retsforbeholdet

- Messerschmidt, Morten”Med et nej 3. December bestemmer vi selv”. Politiken. 5.

November 2015. Besøgt d. 9 december 2015.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2915330/med-et-nej-3-december-bestemmer-vi-

selv/

- Messerschmidt, Morten. 21. August 2015. Besøgt d. 15 december. http://jyllands-

posten.dk/politik/ECE7950774/Messerschmidt-Fem-gode-grunde-til-EU-nej/

- Redder, Hans. ” Hård kritik af endnu en ja-kampagne: »Manipulerende« og »på grænsen

til løgnagtig«. Jyllands Posten. 6. November 2015. http://jyllands-

posten.dk/politik/ECE8189953/Hård+kritik+af+endnu+en+ja-

kampagne%3A+»Manipulerende«+og+»på+grænsen+til+løgnagtig«/ . Besøgt d. 15

december 2015.

- Rex Selmer, Cecilie ”Ja eller nej i EU-afstemning? Her er argumenterne”. TV2. 23

november. 2015. Besøgt d. 16 december 2015. http://politik.tv2.dk/ja-eller-

nej-i-eu-afstemning-her-er-argumenterne

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 23

- Pind, Søren.”Et nej ved folkeastemningen 3.december vil skabe usikkerhed”. Politiken.

2. November 2015. Besøgt d. 9 december.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2911190/et-nej-ved-folkeafstemningen-3-

december-vil-skabe-usikkerhed/

Internet:

- Dansk

Folkeparti.http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_p

olitiske_partier_og_bevægelser/Dansk_Folkeparti Besøgt d. 16 december 2015.

- Jakobsen, Stine. 2007. projekter.aau.dk/projekter/files//FINAL.doc – Besøgt d.

14 december 2015.

Liberal Alliance anbefaler nej til afstemningen om at afskaffe retsforbeholdet d.

3.december

- Dansk Folkeparti. http://www.danskfolkeparti.dk/Ideologi. Besøgt d. 16 december 2015.

- Liberal Alliance. ” Liberal Alliance anbefaler nej til afstemningen om at afskaffe

retsforbeholdet d. 3.december”. 2015. https://www.liberalalliance.dk/liberal-alliance-

anbefaler-nej-til-afstemningen-om-at-afskaffe-retsforbeholdet-d-3-december/ Besøgt d.

16 december 2015

- Schimkat, Maria. 2004 maria.schimkat.dk/Helespeciale.doc –Besøgt d. 14 december

2015

- Koberg Christiansen, Rasmus og Groes, Line m.fl. - http://www.teorier.dk/tekster/norman-

faircloughs-diskursanalyse.php - Besøgt d 13 december. 2015

Bilag.

A1.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 24

Pind, Søren”Et nej ved folkeastemningen 3.december vil skabe usikkerhed”. Politiken. 2.

November 2015. Besøgt d. 9 december http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2911190/et-nej-

ved-folkeafstemningen-3-december-vil-skabe-usikkerhed/

A2.

Messerschmidt, Morten”Med et nej 3. December bestemmer vi selv”. Politiken. 5. November

2015. Besøgt d. 9 december - http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2915330/med-et-nej-3-

december-bestemmer-vi-selv/

A3.

A4.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 25

A5.

2013y – Slagelse Gymnasium Studieretningsprojekt 2015/2016

s. 26

A5.