SRP

Etniske minoriteter i Danmark,

integration og Yahya Hassan

SRP

Gymnasium

Abstract

A lot of refugees mainly from Syria are fleeing to Denmark. This puts the debate on integration

high on the agenda and a lot of new voices have been heard. This paper examines which of the the-

ories of integration mostly are seen used in Denmark, and what the politician’s opinion on the sub-

ject is. Also there is a specific focus on the Danish writer Yahya Hassan, who has had a lot of critics

especially from Muslims, because of his portray of Islam, the Muslims, but he is also one of the

greatest voices in the debate today. He had a violent father and was a criminal, which has leaded

SRP

Gymnasium

1. Indledning…………………………………………………………………………………....…s. 4

2. Etniske minoriteters integration i Danmark…………………………………………………s. 5

2.1 Integrationsbegrebet…………………………………………………………………………...s. 5

2.2 Integrationsteorierne…………………………………………………………………………...s. 5

2.3 Medborgerskabsbegrebet………………………………………………………………………s. 7

3. Yahya Hassan…………………………………………………………………………………..s. 9

3.2 Analyse af LANGDIGT………………………………………………………………………s. 11

3.3 Respons på Yahya Hassan……………………………………………………………………s. 14

4 Aktuelle integrationsudfordringer i Danmark………………………………………………s. 16

4.1 Økonomisk byrde?....................................................................................................................s. 16

4.2 Kriminalitet og ghettoer………………………………………………………………………s. 20

Konklusion……………………………………………………………………………………….s. 24

Litteraturliste……………………………………………………………………………………s. 26

SRP

Gymnasium

kogepunkt. Men hvad vil de forskellige partier gøre, og hvad er den mest oplagte integrationsteori?

Dette vil blive diskuteret i denne opgave, hvor jeg i første afsnit vil redegøre for selve

integrationsbegrebet samt integrationen i Danmark med udgangspunkt i de fire mest omtale teorier

om integration. I projektets andet kapitel vil jeg analysere Yahya Hassans digtsamling Yahya

Hassan, især med fokus på en analyse af samlingens sidste digt LANGDIGT. Her vil jeg især

fokusere på skildringen af integration samt etniske minoriteter og digtenes særlige sprogtræk. Dertil

vil jeg analysere Yahya Hassan som ny stemme i integrationsdebatten. Der er taget udgangspunkt i

forskellige holdninger for at skabe et mere nuanceret billede af, hvordan værket er blevet modtaget

samt lagt et fokus på, at værket også er autofiktivt.

I projektets tredje afsnit vil jeg diskutere de aktuelle integrationsudfordringer i Danmark, hvoraf

Redegør for etniske minoriteters integration i Danmark med udgangspunkt i teorier om integration.

Analyser udvalgte digte fra Yahya Hassans debutsamling med fokus på digtenes sproglige særtræk,

og hvordan skildringen af etniske minoriteter og integration kommer til udtryk. Forhold dig til

digtsamlingen som et autofiktivt værk og til genrens betydning for modtagelsen af værket.

Med udgangspunkt i teorierne om integration ønskes en diskussion af de aktuelle

integrationsudfordringer i Danmark. Inddrag både selvvalgt kvalitativ og kvantitativ empiri.

SRP

Gymnasium

forklare dette indførte han to nøglebegreber; mekanisk solidaritet, som er baseret på lighed og altså

den mest fremherskende solidaritetsform i det før-moderne samfund og organisk solidaritet, som er

et resultat af det moderne samfunds stigende arbejdsdeling. Der beskrives en overgang fra lighed til

afhængighed, hvilket er, hvad der skaber den sociale integration.

Hvilket betyder, at flere dele

forbindes til en helhed. I dag anvendes begrebet integration i flere forskellige sammenhænge og ofte

uden præcision. Som tidligere nævnt kan man snakke om den sociale integration, som henviser til et

individs sociale netværk og gruppetilhørsforhold. Man kan også tale om pædagogisk integration

som beskæftiger sig med elever med indlæringsvanskeligheder. Denne form for integration

Integrationsteorierne

Når man taler om indvandrere og efterkommeres relation til Danmark, støder man ofte på begreber

som; integration, segregation, assimilation osv. Der er her tale om forskellige integrationsteorier.

Disse integrationsteorier er primært et politisk og sociologisk fænomen, og der findes mange

forskellige af disse. Fælles for alle disse integrationsteorier er, at de alle fokuserer på, hvordan

immigranter bør behandles og indgå i et samfund. De valgte strategier kommer til udtryk både

politisk, igennem lovgivninger på indvandreområdet, men også personligt igennem personlige

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/integration

SRP

Gymnasium

tiltag. For at forklare disse vil jeg tage udgangspunkt i de fire mest omdiskuterede og velkendte

integrationsstrategier: Integration, segregation, pluralistisk integration og assimilation.

Som tidligere beskrevet handler integration om at gøre hel. Det vil altså sige, at det er samfundets

opgave at sørge for, at kulturer mødes. Bhikhu Parekh, som er en politisk filosof og samtidig

multikulturalist definerer under kapitlet: ”Britiske forpligtelser” begrebet således: ”Medmindre et

samfund som helhed er parat til at overveje at ændre sin nuværende praksis, kan det blive svært for

indvandrere at integrere sig.”

Det vil sige, at det både kræver at indvandrere og samfundet som

andre ord bør immigranter leve som borgerne i majoritetssamfundet. Samfundet skal modvirke

ghettodannelser, og samtidig er det ikke samfundets ansvar at skabe rammerne for, at minoriteterne

kan dyrke den kultur, som de havde med sig. Det er altså en strategi, der skal tvinge immigranterne

til at lære sproget og dyrke den nye kultur, som man er blevet en del af. Altså kan man nærmere

sige, at indvandreren skal ville tilegne sig de værdier og normer, der er i det land, som

vedkommende har bosat sig i. Assimilation kan bl.a. ske ved afskaffelse af

Modsat assimilation er segregation. Segregering går ud på, som navnet også antyder, at

immigranterne skal adskilles fra majoritetssamfundet. Det betyder, at immigranterne indkvarteres

på samme område, og at der ikke gøres noget for at lærer disse immigranter om det samfund, som

”Europa – et uafsluttet projekt”, s. 197

SRP

Gymnasium

Den sidste teori, som jeg vil redegøre for er den pluralistiske. Her er der en accept af et flerkulturelt

samfund. Man kan snakke om, at der her er tale om idealet, hvor man bevare dele af sin oprigtige

kultur, men samtidig tilegner sig dele fra majoritetssamfundets kultur, hvor der altså skabes en ny

fælleskultur. I denne teori er alle grupper ligestillede, og det er samtidig i høj grad op til den enkelte

gruppe at indrette sig.

Medborgerskabsbegrebet

At have medborgerskab betyder, at man er et ligeværdigt medlem af det samfund, som man lever i.

borgere i det pågældende samfund og inddrages i det. Det er et begreb, der er udviklet både med

hensyn til de civile og politiske rettigheder, men i særdeleshed også de sociale rettigheder, hvilket

altså vil sige, at man har ret til at leve et liv, som alle andre borgere i samfundet.

Denne tanke gør sig især bemærket i Danmark, hvor begrebet kan siges at være afspejlet i den

nuværende regerings integrationspolitik.

Integration i det danske samfund

For at forstå integrationen af etniske minoriteter i det danske samfund, er det væsentligt at tage fat i

den nuværende regerings integrationspolitik. På Socialdemokratiets hjemmeside under

integrationspolitik, kan man læse følgende citat:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=blockpage.view&id=716878

SRP

Gymnasium

Altså kan man tale om, at regeringen ønsker et land, der er åbent over for immigranter.

Immigranterne skal tage aktivt del i samfundet, lære det danske sprog og accepteres af vores

majoritetssamfund, såvel som vi skal acceptere dem. Denne udmelding stemmer godt overens med

integrationsbegrebet, som tidligere er forklaret. Dog står der ikke direkte beskrevet, om disse

immigranter må føle sig nødsaget til at opgive noget af deres egen kultur; det står blot, at alle skal

bo side om side.

Især under VK-regeringen blev der talt om en assimilation. Det var dengang, at Søren Pind var

Danmarks integrationsminister, hvor han bl.a. udtalte følgende: Når folk kommer til Danmark for at

For at vende tilbage til regeringens integrationspolitik, kan man som sagt argumentere for, at det

stemmer meget godt overens med begrebet om integration. Men flere tal og statistikker peger på, at

på trods af den store opmærksomhed, som integration har fået igennem mange år, så går det faktisk

rigtig skidt med integrationen. Dette er på baggrund af, at for få indvandrere kommer i arbejde mm.

Samtidig kan man se spor på de såkaldte parallelsamfund, eller som politikerne kalder det; udsatte

boligområder. Selvfølgelig kan disse også defineres som de såkaldte ’ghettoer’.

Som det fremgår af denne statistik fra Danmarks Statistik, er det tydeligt, at langt flere med en

anden etnisk baggrund end dansk står uden for arbejdsmarkedet. Nedenunder grafen ses en

de mest relevante og nye stemmer er den unge digter Yahya Hassan.

Danmarks statistik – Indvandrer i Danmark 2013

SRP

Gymnasium

Yahya Hassans første digtsamling blev udgivet i 2013. På bogens forside kan man læse med

versaler: YAHYA HASSAN. Om dette er bogens titel vides ikke. Inden for billedkunsten var dette

bl.a. meget normalt, da det så havde til formål ikke at styre læserens fortolkning af værket i en

bestemt retning.

Dog vil jeg tolke dette som værende samlingens titel, da digtene handler om

Yahya Hassan, hans barndom og hans oplevelser.

bliver der fortalt om, hvordan det lyriske jeg nu har fået udgivet sin bog igennem Gyldendal. Man

kan altså argumentere for, at bogen er bygget kronologisk op. Den har en overordnet handling, som

har en start og en åben afslutning. Bogen indeholder et utal af forskellige digte, som alle deler nogle

Hele digtsamlingen bliver skrevet med versaler, hvilket giver læseren der indtryk, at det bliver råbt.

Disse versaler er altså et virkemiddel, der

bliver benyttet og samtidig en styrke til produktet i sig selv. Bortset fra et par undtagelser, som jeg

vil vende tilbage til i min analyse af digtet ”LANGDIGT”, er det overordnet et meget solidt og

sammensat sprog, som bliver benyttet i digtene. Der bliver ikke gjort brug af meget slang eller

såkaldt ’perkerdansk.’

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2169134/da-yahya-hassan-blev-digter/

SRP

Gymnasium

grundlag for sine digte, hvilket især er en faktor, der vækker denne massive kritik fra disse

muslimer. Men den største kritik går på, at Yahya Hassan fremstiller et forkert billede af sin familie

og af islam.

Yahya Hassans digte og især overfaldet på Hovedbanegården biddraget til integrationsdebatten og

frygten for dannelsen af disse parallelsamfund. Det er netop dette sammenbrud, der sker i

ghettoerne, som Yahya Hassan kan tillade sig at skildre i og med, at han selv er vokset op og været

en del af et sådan samfund. Denne position er som nævnt også grundlaget for den enorme kritik fra

Yahya Hassans ”brødre og søstre”, og gør hans digte langt mere omdiskuterede, end havde det

Integrationsdebatten fylder meget i dagens Danmark. Aktuelt kan man bare se på asyldebatten, som

har fyldt de danske nyhedsmedier. I øjeblikket er Syrien klart det land, hvorfra flest asylansøgere

kommer til Danmark, som netop er flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Her bliver en af de største

en nødvendighed, at indvandrere og efterkommere deltager aktivt på det danske arbejdsmarked. På

den måde kan man få vendt den økonomiske byrde til en økonomisk fordel for det danske samfund.

Nedenfor ses en graf over arbejdsløsheden blandt 16-64 årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-

vestlige lande, samt personer med dansk oprindelse:

s. 93

SRP

Gymnasium

Af denne graf fremgår der et fald i arbejdsløse indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette tyder på en

langt højere tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det skal dog sættes i perspektiv til

arbejdsløsheden blandt indvandrere fra vestlige lande, som ligger ca. 2 % lavere end indvandrere fra

ikke-vestlige lande. Igen kan det sammenlignes med etniske danskere, som ligger godt på niveau

med indvandrere fra de vestlige lande.

Det største fokus skal selvfølgelig lægges på den store udvikling hos indvandrere fra ikke-vestlige

lande, der bevæger sig fra en arbejdsløshed på 14,3 % til 4,8% i perioden 2001 – 2009. Dette kan

selvfølgelig ses som en positiv udvikling, hvis det bestræbes, at det skal minde om etniske

Tidligere integrationsminister Søren Pind, MF for Venstre udtalte:

”Når vi nu kan se, at det ikke er lige gyldigt, hvem der kommer til landet, har jeg ingen skrupler

med at lukke yderligere af for dem, som man kan mistænke for at ville ligge Danmark til last.

Omvendt lukker jeg gerne nogle flere af dem ind, som tydeligvis kan og vil bidrage til at forbedre

dansk økonomi.”

Altså siger Søren Pind, at Danmark har brug for indvandrere, der kan bidrage positivt til Danmarks

økonomiske udvikling. Men han lukker af for de, der kan mistænkes for at ligge Danmark til last.

Her kan det altså være disse mennesker fra udviklingslandene, som ville komme til Danmark med

Der kan herske en generel fordom om, at indvandrere i højere grad er samfundsnassere, der altså

nærmere er forbrugere af den danske velfærdsstat, end de egentlig selv bidrager til den.

”Perkerdansker - pæredansker”, s. 117

SRP

Gymnasium

Nedenstående viser et spørgeskema og drejer sig om holdningen til arbejde blandt danskere og

etniske minoriteter i procent:

”Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre”, s. 23

SRP

Gymnasium

fremgang blandt andet igennem deltagelse på arbejdsmarkedet. Magrethe Vestager har derimod

langt større fokus på den pluralistiske integrationsstrategi i sin tale ved Radikale Venstres

Landsmøde 11. September 2010: ”Det muslimske mindretal har selvfølgelig plads, også med de

En anden integrationsudfordring, som Yahya Hassan også beskriver i sin digtsamling, omhandler

kriminaliteten blandt især unge indvandrere. Yahya Hassan kritiserer som sagt især denne store

og leve i et parallelsamfund.

Politisk set bliver dette problem også diskuteret fra to forskellige fløje. Dansk Folkeparti har det

med at skyde skylden på den muslimske kultur. Dette kommer bl.a. til udtryk i en udtalelse som Pia

Kjærsgaard havde til Politiken: ”Vi har en religion i Danmark i det 1000-årige rige, som Danmark

er, og det skal vi holde fat i. Og derfor er det væsentligt, at Islam ikke vinder frem i Danmark.”

Dertil påpeger den radikale venstrefløj, at det handler om et socialt problem.

Det kan diskuteres

familiemønstre. Men der kan også være tale om en ’ghetto subkultur’, hvor de unge finder deres

identitet i disse destruktive fællesskaber.

”Perkerdansker - pæredansker”, s. 60

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/08/14/053726.htm

SRP

Gymnasium

Det er tydeligt, at segregation ikke er en særlig populær strategi, men den ville heller ikke være

holdbar. En segregation skaber ikke ét samfund, det skaber en masse parallelsamfund, hvilket ikke

kan fungere ordentligt. Segregation kan derimod diskuteres mht. de syriske flygtninge, som blev

nævnt tidligere i opgaven. Her tales der igen om en integration, hvor ghettoer skal nedbrydes og

kulturer skal smeltes sammen. Men her kan man også godt diskutere, om hvorvidt integration eller

assimilation ville være mest konstruktivt, hvilket også er en delt mening blandt politikerne.

For at illustrere dette:

Enhedslisten snakker mere om en tro på udviklingen af det multikulturelle samfund, hvor fokus

ligger på lighed og respekt for hinandens kulturer. Derimod taler de borgerlige partier, herunder

Konservative og Dansk Folkeparti, om en større assimilering, hvor det altså handler om, at disse

etniske minoriteter skal gøres ’danske’. Dette skal ske igennem en indoptagen af de danske normer,

værdier og kulturtræk. For at understøtte dette sagde Pia Kjærsgaard i en artikel til Ekstra Bladet i

Ligheden imellem disse to fløje er, at de begge er enige i, at parallelsamfundene skal bekæmpes.

Men forskellen ligger i, hvilken integrationsstrategi, der er bedst at benytte.

Hvad er vellykket integration?

”Udlændinges integration i det danske samfund”, s. 112

SRP

Gymnasium

Sammenfattede er det altså både kulturelle og sociale forhold, som har betydning for integration i

det danske samfund. Det bliver dertil også nævnt, at det er tænketankens opfattelse, at disse tre

sociale forhold er afgørende for en vellykket integration: Uddannelse, beskæftigelse og

selvforsørgelse.

Der er i tabellen opstiller tre af de fire integrationsstrategier, som der er fokus i denne opgave.

Dermed bliver resultatet også klart. Som tidligere nævnt er der bred enighed blandt danske

politikere, at segregation ikke er en mulighed. Der er en bred enighed om, at parallelsamfund skal

beskæftigelse, tilegne sig danskkundskaber, kunne forsørge sig selv og deltage i det politiske liv.

Samtidig skal der være en kontakt imellem etniske danskere samt indvandrerne, hvilket selvfølgelig

ikke opnås under segregering. Tænketanken opstiller et 7. princip: Grundlæggende værdier og

normer.

Dette princip kan forstås på forskellige måder. Som vi tidligere så, er især Dansk Folkeparti og

konservative for en assimilation, og specielt Dansk Folkeparti argumenterer for, at indvandreren

Derimod menes der primært, at indvandreren skal have respekt for folkestyret og borgerenes

frihedsrettigheder.

medmenneskelighed og kunne være overbærende for bl.a. flygtninge. Det er ekstremt vigtigt at få

indvandrerne ud på arbejdsmarkedet; både for det danske samfund, men i særdeleshed også for, at

”Udlændinges integration i det danske samfund”, s. 13

SRP

Gymnasium

den enkelte indvandrer kan føle sig inkluderet og som en del af samfundet. Det er også vigtigt at

huske på, at langt de fleste indvandre gerne vil være en del af det danske samfund; men derfor kan

det stadig virke urealistisk at forvente, at vedkommende kan opgive hele sin kulturelle baggrund for

til gengæld af blive en del af en ny.

Dette er et andet begreb, der mangler præcision i den danske integrationsdebat: danskhed. Hvornår

er man dansk, og hvem har egentlig monopol på at definere danskhed? Det er vigtigt, at vi alle

indordner os grundloven og det danske demokrati, men man bliver vel ikke mindre dansk af at fejre

sammen.

Det overordnede mål med disse krav for vellykket integration er som sagt for at undgå disse

parallelsamfund. Vi er måske i Danmark mere og mere udviklet til et multikulturelt samfund?

SRP

Gymnasium

eller en pluralistisk.

Yahya Hassan er en 19-årig dansk digter, der har fået meget medieomtale. I sit værk: Yahya Hassan

skildrer han sit eget liv med sorg, en voldelig far og kriminalitet. Der ligger en stor samfundskritik i

hans digte, og især forholdet mellem etniske danskere og muslimer er en problematik, der bliver

skildret i disse digte. Derudover er især kritikken af de danske muslimer vigtig. Han beskriver dem

drikker alkohol. Især i digtet LANGDIGT bliver det tydeliggjort, at Yahya Hassan mener, at vi skal

kunne indtage positioner, som ikke er fastlåste. Disse positioner kan ligge til grundlag for den

vellykkede integration.

politikerne på Christiansborg. Man kan tale om især to store udfordringer; flere indvandrere på

arbejdsmarked og ghettodannelser. Det er tydeligt, at det er en bred mening, at de såkaldte ghettoer

bør nedkæmpes, og altså bør der undgås en segregering. Derimod er der uenighed om hvorvidt, at

immigranterne skal kaste deres eget kulturgrundlag bortfor at blive en del af det danske

(assimilation), eller om vi bør mødes på midten og dermed lære af hinandens kulturer og

forskelligheder (pluralistisk).

SRP

Gymnasium

Vi kan se, at flere og flere indvandrere kommer på arbejdsmarkedet, hvilket er en fremgang i

integrationen. Til gengæld er der stadig disse ghettoer eller parallelsamfund, som altså svækker

integrationen i Danmark.

SRP

Gymnasium

Bøger

Bornerup Græsborg, Anne & Mette Møller Jørgensen 2014, Diskursanalyse i dansk, 1. udgave 1.

Oplag, Dansklærerforeningens forlag & systime a/s, Danmark

Bruun Bundgård, Maria; Evald Bundgård Iversen & Thomas Secher Lund 2010, Sociologisk set, E-

bog, Forfatterne og Systime A/S.

Hansen Thorndal, Morten 2011, Ærkedansker – perkerdansker 1. Udgave, 1. oplag, Columbus,

Danmark

Hassan, Yahya 2013, Yahya Hassan 1. udgave, 10. oplag, Gyldendal, Danmark

udgave, 12. Oplag 2006. Columbus, Danmark.

Madsen, Peter mf. 2009, Europa – et uafsluttet projekt, 1. udgave 1. oplag, Tidernes Skrifter

Tænketanken August 2001, Udlændinges integration i det danske samfund, Indenrigsministeriet,

Danmark.