SRP: Familien i det senmoderne samfund

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 1 af 26

Abstract

This project investigates the influence of the post-modern society on the formation of

identity and how it has had an influence on the nuclear family. By use of sociological

theories developed by Anthony Giddens and Thomas Ziehe an analysis and interpreta-

tion is made upon the novel “I familiens skød” by Christina Hesselholdt. Through this

analysis the side effects, such as divorce, of the post-modern identity formation are dis-

cussed and also what this triggers in relation to children’s education.

The effects, which the post-modern formation of identity have had on the characters in

the novel, is analysed on the basis of their actions and on the mutual relations between

the family members. Furthermore, the consequences of the development of the society

are put in perspective to Amalie, the child of divorce.

On the basis of the new formation of identity, four new types of families have been cre-

ated according to Lars Dencik. In the perspective of the traditional inter-generational

family and the modern nuclear family, the four new types of families (the team family,

the paternal family, the revolving-door family and the sociable aquarium) are discussed

in this assignment whether to be positive or negative. The background of the develop-

ment from the traditional to the post-modern types of families is then discussed in rela-

tion to the sociological theories of Anthony Giddens and Thomas Ziehe.

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 2 af 26

Indholdsfortegnelse

Bilag 1, 2 og 3 er vedlagt bagerst

INDLEDNING....................................................................................................................................................... 3

PROBLEMFORMULERING ................................................................................................................................................. 3

FAMILIEN I DET TRADITIONELLE, MODERNE OG SENMODERNE SAMFUND .............................. 4

DET TRADITIONELLE OG MODERNE SAMFUND ............................................................................................................ 4

DET SENMODERNE SAMFUND ......................................................................................................................................... 5

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND .................................................................... 6

ANTHONY GIDDENS .......................................................................................................................................................... 6

Adskillelse af tid og rum ................................................................................................................................................ 7

Udlejring af de sociale relationer ............................................................................................................................. 7

Øget refleksivitet............................................................................................................................................................... 8

THOMAS ZIEHE ................................................................................................................................................................. 8

Kulturel frisættelse .......................................................................................................................................................... 8

Formbarhed ........................................................................................................................................................................ 9

DELKONKLUSION .............................................................................................................................................................. 9

I FAMILIENS SKØD – ANALYSE OG FORTOLKNING ............................................................................ 10

POSTMODERNISME ......................................................................................................................................................... 10

KOMPOSITION ................................................................................................................................................................. 11

Tiden løber ........................................................................................................................................................................12

Tidens fylde .......................................................................................................................................................................13

INDBYRDES RELATIONER ............................................................................................................................................... 14

INDIVIDERNES IDENTITETSDANNELSE ........................................................................................................................ 16

FAMILIEFORMEN ............................................................................................................................................................. 18

Havet ....................................................................................................................................................................................19

DISKUSSION AF UDFORDRINGERNE VED DET SENMODERNE SAMFUND .................................. 19

SKILSMISSEN SOM SIDEEFFEKT AF INDIVIDUALISERINGEN ..................................................................................... 21

KONKLUSION .................................................................................................................................................. 23

LITTERATURLISTE........................................................................................................................................ 25

BØGER .............................................................................................................................................................................. 25

LINKS ................................................................................................................................................................................ 25

BILAG ................................................................................................................................................................................ 26

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 3 af 26

Indledning

I takt med overgangen fra det traditionelle til det senmoderne samfund har individets

identitetsdannelse ændret sig. De medfødte tilhørsforhold i det traditionelle samfund

eksisterer ikke længere i det senmoderne samfund. Anthony Giddens og Thomas Ziehe

har opstillet nogle sociologiske teorier omkring identitetsdannelse i det senmoderne

samfund, der skal kunne forklare individernes handlen. Samtidig har overgangen fra det

traditionelle til det senmoderne samfund også haft stor betydning for familieformen – vi

er gået fra den traditionelle generationsfamilie til nu ifølge Lars Dencik at have fire for-

skellige former for senmoderne familietyper. Der er kommet større fokus på de enkelte

individers valg i forhold til deres identitetsdannelse, i hvilket der både ligger fordele og

ulemper. Disse fordele og ulemper vil med inddragelse af en analyse af romanen ”I fami-

liens skød” blive fortolket og diskuteret i min opgave.

Problemformulering

 Der ønskes en redegørelse for sociologiske teorier om familieformer og indivi-

dets identitetsdannelse i senmoderniteten.

 Der ønskes en analyse og fortolkning af Christina Hesselholdts roman I familiens

skød, 2007, med særligt henblik på romanens form og individernes relationer

 Med udgangspunkt i analysen af romanen ønskes en diskussion af individets

identitetsdannelse og kernefamiliens udfordringer i det senmoderne samfund.

Inddrag bilag 1 og 2 samt relevant empiri i diskussionen.

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 4 af 26

Familien i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

Den måde, hvorpå samfundet ser ud i dag, er langt fra sådan, som traditionelle samfund

så ud. Arbejdslivet, rollefordelingen og traditionerne er blot nogle af de forhold, der

igennem tiden har udviklet og ændret sig og ført til ændringer i familiestrukturen. Dette

vil jeg i dette afsnit redegøre for.

Det traditionelle og moderne samfund

I det traditionelle samfund før 1850 var identiteten for individerne allerede fastlagt, når

de blev født. Her var det familien og slægten, der var det vigtigste, og fællesskabet var

det primære fokus til forskel for individualiseringen i det senmoderne samfund, hvilket

begrænsede den sociale mobilitet. Det var her den patriarkalske familietype, der trådte

frem, hvor manden var den overordnede, og hvor traditioner og religion vægtedes højt. I

det traditionelle samfund var familietypen kendt som ”generationsfamilien”, fordi både

bedsteforældre, forældre og børn boede på samme gård, under samme tag og derfor gik

under betegnelsen ”familie”.

Ægteskaberne i det traditionelle samfund blev ikke stiftet

ud fra egne personlige behov og lyster, men i stedet ud fra forsikring, tryghed, og hvad

der var rigtigt og praktisk.

I det moderne samfund fra ændredes betydningen af slægten, og det var ikke

længere den, der udgjorde familien. Nu blev det kogt ned til kun at være forældre og de-

res afkom, der var at karakterisere som familie – nu blev den kaldt ”kernefamilien”.

Den

sociale mobilitet forbedredes kraftigt nu, hvor betydningen af slægten var formindsket,

og det skærpede troen på det enkelte individs udvikling. I det moderne samfund var det

for individet vigtigt at kunne leve op til de forventninger, der nu var opstået til det fra de

forskellige nye fællesskaber.

Bilag 3

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus, 2011

(s. 58-59)

Løkke, Anne; Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark – 1550 til år 2000”. Forlaget

Systime, 1999 (S. 26, 35 og 45)

Giddens, Anthony: ”Sociologi”. Hans Reitzels forlag, 1995 (s. 116-117)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 5 af 26

Det senmoderne samfund

Alt er hele tiden under forandring i det samfund, vi har i dag – det senmoderne samfund.

Det senmoderne samfund efter 1950 er så at sige en radikalisering af det moderne sam-

fund, hvilket har gjort, at skellet til det traditionelle samfund er blevet større. Fordi alt

konstant er under forandring i forbindelse med, at individualiseringen er kommet i spot-

lightet, gør det det i det senmoderne samfund yderst svært at kunne overlevere de tradi-

tionelle værdier og normer. Alt der betegnes som traditionelt er altså trådt i baggrunden

i det senmoderne samfund, og der er kommet øget fokus på det enkelte individ som al-

drig før.

Det er individets behov, der kommer i første række, og det resulterer i, at de

sociale relationer er til forhandling.

Et partnerskab, forhold eller ægteskab bliver nu

heller ikke længere indgået af praktiske eller økonomiske årsager, men indgås i stedet

på baggrund af kærlighed, tryghed og intimitet – det senmoderne samfund er blevet et

følelsernes demokrati.

Samtidig er der også sket en ændring i familiedannelsen. Med kvindernes krav om at

komme ud på arbejdsmarkedet ændredes familiestrukturen sig – kernefamilien blev

”lagt på hylden”, og med både far og mor i arbejde blev børnepasningen nu overladt til

daginstitutionerne.

I det senmoderne samfund er vi ifølge Lars Dencik gået over til at

have fire forskellige familietyper. Teamfamilien, som de fleste vil kendetegne som ker-

nefamilien, hvori der er et stærkt og godt fællesskab. Dette er den stærke og senmoderne

familie, hvor der er balance mellem familiemedlemmernes individuelle og fællesskabets

behov. Alle i denne familie er ligestillede, og alle har noget at skulle have sagt i beslut-

ningerne – en demokratisk og kompromissøgende familietype. Den patriarkalske fa-

milie er den stærke og traditionelle familie, hvor der er ét ”overhoved”, der fastsætter

reglerne for familiens medlemmer. Her er fokus flyttet fra det enkelte individ og over på

behovene for fællesskabet i familien – intet er i denne familie til diskussion. De to oven-

nævnte familier er de stærke familier. Derudover er der de to svage, senmoderne famili-

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus, 2011

(s. 62-63)

Thorndal, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”. Forlaget Columbus, 2008 (s. 24)

Thorndal, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”. Forlaget Columbus, 2008 (s. 26)

Brejnrod, Poul Henrik: ”Sociologi”. Nordisk Forlag, 2007 (s. 44)

Brejnrod, Poul Henrik: ”Sociologi”. Nordisk Forlag, 2007 (s. 43)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 6 af 26

er - svingdørsfamilien og det sociale akvarium. I svingdørsfamilien (også kendt som

”aftalefamilien”) møder man mere eller mindre blot hinanden i svingdøren, fordi det er

familiemedlemmernes individuelle behov, der prioriteres højere end fællesskabet. Det

eneste fælles ved denne familie er planlægning af aktiviteter og aftale. Det sociale

akvarium lægger sig lidt op ad svingdørsfamilien med hensyn til fællesskabets mang-

lende rolle. Her flyder familiens medlemmer rundt mellem hinanden i hjemmet uden at

have noget med hinanden at gøre – meget af tiden bruges i hjemmet, dog bare ikke på de

samme aktiviteter. Ved de to sidstnævnte familieformer kan denne manglende følelse af

fællesskab og den manglende indsats for at skabe fællesskabet resultere i, at familien

brydes op – altså i en skilsmisse.

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I takt med overgangen fra det traditionelle til det moderne og det senmoderne samfund

har identitetsdannelsen også ændret sig markant. Hvad disse ændringer skyldes, be-

skæftiger Anthony Giddens og Thomas Ziehe sig med, og de har hver især nogle primære

fokusområder, hvilke jeg vil redegøre for i dette afsnit.

Anthony Giddens

Ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens er alting i det senmoderne samfund til dis-

kussion. Slægtens betydning er blevet væsentligt reduceret, og det er ikke længere en

tradition eller et krav at følge i forældrenes fodspor. Forandringshastigheden stiger og

stiger, der skal hele tiden træffes nye valg, og det er disse valg, der nu former vores iden-

titet. Der er fokus på det enkelte individ frem for det traditionelle, lokale fællesskab, og

det er nu op til en selv at forme livet. Vores identitet er blevet til et livsprojekt, der altid

vil hænge som en opgave over vores hoveder – ingen kan sige sig fri for dette.

For det

senmoderne samfund har Giddens beskrevet 3 kendetegn: adskillelse af tid og rum, øget

refleksivitet og udlejring af de sociale relationer.

Dencik, Lars m.fl.: ”Familie og børn i en opbrudstid”. Hans Reitzels forlag, 2008 (s.

194-199)

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus, 2011

(s. 62-63)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 7 af 26

Adskillelse af tid og rum

I det senmoderne samfund er vi ikke længere afhængige af at skulle være i samme rum

på samme tid for at kunne kommunikere. Vi kan kommunikere med folk på den anden

side af jorden, hvilket er blevet en nødvendighed pga. den forbedrede fysiske mobilitet –

fx når far er på forretningsrejse i Kina og skal kunne kommunikere med mor og børn

hjemme i Danmark. Som en del af dette har den teknologiske udvikling også taget fart,

og ekspertsystemerne er opstået. Biler, fly, hjemmepleje og daginstitutioner er eksem-

pler på nogle af disse ekspertsystemer, som vi i det senmoderne samfund er nødsaget til

at have tillid til. Hvis ikke disse fungerer, fungerer vores hverdag heller ikke. Det er et

samfund, hvor både far og mor er på arbejdsmarkedet, og hvis ikke børnene kan blive

passet, kan far og mor ikke gå på arbejde.

121314

Udlejring af de sociale relationer

I det traditionelle samfund var det familien, der tog vare på børnene og på de ældre – i

det senmoderne samfund er dette nærmest fuldkomment overladt til ekspertsystemer-

ne. Der er dermed sket en udlejring af de primære relationer over i de sekundære relati-

oner. Dette kræver tillid til de abstrakte systemer. Her spiller de symbolske tegn såsom

penge en stor rolle, fordi tilstedeværelsen af disse gør handel i ekspertsystemerne som

fx internettet muligt.

Kravet om tillid til de abstrakte systemer har gjort, at vi ikke læn-

gere prioriterer ansigt-til-ansigtsrelationerne så højt. Det er nu gået over til ansigtsløse

relationer, og det traditionelle, store netværk er blevet erstattet af et lille, personligt

netværk. Vi her hermed mistet de lokale forankringer – det er altså ikke længere famili-

en, der træffer valget og bestemmer identiteten – og de enkelte valg er blevet lagt over

på individet at træffe.

1617

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus,

2011(s. 64)

Brejnrod, Poul Henrik: ”Sociologi”. Nordisk Forlag, 2007 (s. 78-80)

Thorndal, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”. Forlaget Columbus, 2008 (s. 184)

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=197

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus, 2011

(66-69)

Brejnrod, Poul Henrik: ”Sociologi”. Nordisk Forlag, 2007 (s. 79)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 8 af 26

Øget refleksivitet

Nu hvor det ikke længere er lokalsamfundet og familien, der står for at danne ens identi-

tet, men det i stedet er en selv, betyder det også, at skylden for et fejlvalg kun ligger hos

den enkelte. Derfor undersøges og reflekteres der i det senmoderne samfund over alt.

Der reflekteres over de konsekvenser, et valg fører med sig, og det kan i nogle tilfælde

skabe tvivl og angstfølelse hos det enkelte individ for ikke at træffe det rigtige valg – in-

dividet ønsker at skabe et sikkert grundlag for beslutningen for netop at undgå de nega-

tive konsekvenser af et fejlvalg. Den øgede refleksivitet kan ifølge Giddens skabe en on-

tologisk usikkerhed hos individet, og derfor ser Giddens afhængigheden som en kunstig

måde at kunne vende tilbage til traditionerne på. Usikkerheden omkring et eventuelt

fejlvalg kan i nogle tilfælde gøre, at individet vælger at søge tilbage mod det traditionelle

for at føle et tilhørsforhold. Øget refleksivitet har ifølge Giddens altså både positive og

negative konsekvenser for mennesket i det senmoderne samfund.

181920

Thomas Ziehe

I samme stil som Anthony Giddens mener den tyske professor Thomas Ziehe også, at

centraliseringen af individet i det senmoderne samfund både har positive og negative

konsekvenser for den enkelte. Det skaber ifølge Ziehe store krav og forventninger til

individet, og han dykker derfor ned i begreber som kulturel frisættelse, formbarhed,

subjektivisering, ontologisering og potensering med fokus især rettet mod den unge i

det senmoderne samfund.

Kulturel frisættelse

Den kulturelle frisættelse læner sig tæt op ad det, Giddens betegner som ”aftraditionali-

sering”. Vi bliver sat fri fra de gamle normer og traditioner, og vi skal nu forme os selv

uden et fast regelsæt, hvilket åbner mange flere muligheder for det senmoderne menne-

ske. I forbindelse med dette griber Ziehe fat i den usikkerhed, Giddens omtaler ved det

frie valg og mener videre, at det øger kravet til den enkelte, og at det for den enkelte

skaber et stort behov for anerkendelse fra omgivelserne – individet bliver narcissi-

Thorndal, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”. Forlaget Columbus, 2008 (s. 185)

Brejnrod, Poul Henrik: ”Sociologi”. Nordisk Forlag, 2007 (s. 81-83)

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus, 2011

(s. 69-71)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 9 af 26

stisk.

Individet har tendens til at blive narcissistisk pga. de forventninger og krav fra

omgivelserne til det enkelte individ, den kulturelle frisættelse bærer med sig.

Formbarhed

I relation til den kulturelle frisættelse snakker Ziehe om, at fordi der er blevet nogle krav

at skulle leve op til, er formbarheden også blevet central – muligheden for at forme sit

eget liv såvel som ens egen krop. Når man har muligheden for at forme sit eget liv, og når

man ikke længere har en stor gruppe nære relationer, vil man føle et behov for, at andre

skal involveres i ens følelsesliv. Dette beskriver Ziehe som subjektivisering, hvilket ska-

ber en konstant kamp om opmærksomhed, og altså har relation til narcissismen. Den

ontologiske usikkerhed, som Giddens omtaler, beskriver Ziehe også i forhold til, at onto-

logisering er forsøget på at finde meningen med livet. Opstår denne usikkerhed, vil indi-

videt søge hen mod de gamle traditioner af frygt for alt for store og negative forandrin-

ger. Nogle forsøger også at leve sit liv i ekstrem spænding for at kunne mærke livet, og

dette beskriver Ziehe som potensering. Disse tre begreber kan summeres sammen til

nærhed, sikkerhed og intensitet – individets forsøg på at finde ro og stabilitet i livet.

Delkonklusion

Overgangen fra det traditionelle til det moderne til det senmoderne samfund har altså

medført, at vi ikke længere kun har generationsfamilien og kernefamilien at gøre godt

med – nu har vi hele fire forskellige typer familier, hvilke individets identitetsdannelse

afhænger kraftigt af. Teamfamilien, patriarkfamilien, svingdørsfamilien og det sociale

akvarium afspejler alle fire familiemedlemmernes fokus på og prioritering af identitets-

dannelse af de enkelte individer i hverdagen.

Anthony Giddens og Thomas Ziehe er enige i, at reduceringen af traditionernes betyd-

ning har resulteret i et samfund, hvor vi selv står til ansvar for at skabe det liv, vi ønsker

os. Det er et samfund, hvor teknologiens udvikling og opbygningen af velfærdssamfun-

det har en massiv betydning for, hvad vi foretager os, og hvem vi omgiver os med. Tillid

Thorndal, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”. Forlaget Columbus, 2008 (s. 145-146)

Jacobsen, Benny m.fl.: ”Sociologi og modernitet”. Forlaget Columbus, 2008 (s. 85)

Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus, 2011

(s. 74-78)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 10 af 26

til de abstrakte systemer og menneskene omkring os er ifølge Giddens altafgørende for,

at det senmoderne samfund ikke bryder sammen. I det senmoderne samfund er der alt-

så blevet vendt godt op og ned på det hele, og som en konsekvens af dette mener Tho-

mas Ziehe, at der er kommet høje krav og forventninger til de enkelte individer.

I familiens skød – analyse og fortolkning

Ud fra redegørelsen af de sociologiske teorier omkring identitetsdannelse i det senmo-

derne samfund samt udviklingen af familieformerne vil jeg nu analysere og fortolke ro-

manen ”I familiens skød” af Christina Hesselholdt.

Postmodernisme

Mens der med det senmoderne menes, at vi lever i slutningen af det moderne, menes der

med det postmoderne i stedet tiden efter det moderne – altså et brud med det moder-

ne.

Til forskel fra det moderne ser det postmoderne positivt på begreber lignende af-

traditionalisering – det postmoderne anser det for at være med til at skabe identitet i

stedet for at se det som et tab af værdier.

Der er altså med frigørelsen fra det traditio-

nelle samfunds værdier og ”de store fortællinger” (eng.:”grand narratives”) opstået nye

og frie muligheder for det enkelte individ

. Det postmoderne bliver dermed til en kamp

eller et opbrud mod helheden og mod kernen.

Sat i forbindelse med de nye former for familier, hvor det ikke længere er ”kernen”, der

efterspørges, så er der i det postmoderne heller ikke længere en søgen efter noget cen-

tralt eller en helhed. Postmodernismen beskæftiger sig med det fragmenterede i stedet

for det centrale. Der er ikke nogen bestemt destination, og der er heller ikke længere

noget behov for det originale. I forhold til litteratur med postmoderne karakteristika, er

intertekstualitet meget brugt.

I forhold til ”I familiens skød” er romanen en parafrase

Samuelsen, Birthe Vejlgård: ”Familien i dag”. Nordisk forlag, 2005 (s. 14)

http://modernisme-realisme.wikispaces.com/Postmodernisme

Bennett, Andrew; Royle, Nicholas: ”An introduction to literature, critisism and theo-

ry”. Fourth edition, 2009.

Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd: ”Litteraturens veje”. Systime A/S, 2009 (s. 412)

Bennett, Andrew; Royle, Nicholas: ”An introduction to literature, critisism and theo-

ry”. Fourth edition, 2009.

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 11 af 26

af Virginia Woolfs roman ”To the Lighthouse”

2930

, der også indeholder citater og henvis-

ninger til andre tekster. Romanen er altså ikke original, og er dermed et godt eksempel

på en postmoderne tekst.

I romanen følger vi familien Hede bestående af Lars Hede (far), Anne Hede (mor og

stedmor), Sara (deres fælles datter), Amalie (Lars’ datter fra et tidligere ægteskab) og

Fru Hede (Lars’ mor, børnenes farmor). De er taget på ferie i familiens sommerhus på

landet for at få et afbræk fra deres hverdag i lejligheden i København. Sammen med dem

har Lars inviteret forfatteren Julius, for hvem Lars er forlægger. Lidt inde i romanen mø-

der vi også naboen Asta, der med sit venlige sind altid kommer over med de nyeste

grøntsager og frugt, og i anden halvdel af romanen træffer vi flygtningen Naseema og

hendes to børn, der er blevet inviteret med over om aftenen af Anne. Det skal vise sig at

blive noget af en udfordring for den almindelige skilsmissefamilie at nyde hinandens

selskab.

”Familiens skød” er definitionen af det trygge sted at være – i familiens arme. Det er det

trygge sted inden for husets fire vægge, hvor familien kan samles, hvor alle familiemed-

lemmerne føler sig godt tilpas. Det ironiske ved denne titel er blot, at familiens skød me-

re eller mindre er ikke-eksisterende i denne roman. Familiemedlemmerne lever hver sit

liv, og med udskiftningen af familiens medlemmer prøver farmoren Fru Hede stadigvæk

at finde sin sædvanlige plads i familiens skød.

Komposition

Som en del af det postmoderne begyndte mange forfattere at beskæftige sig med skrive-

teknikken ”stream-of-consciousness”. Denne skriveteknik har vendt begrebet ”showing,

not telling” om, hvilket Christina Hesselholdt benytter sig af. Her vælger hun, ved at

dykke ned i hver enkelt person, der optræder i teksten, at fortælle om alle følelser og

tanker – en slags indre monolog – i stedet for at lade handlinger og begivenheder define-

re personerne.

Denne polyfoni, der opstår, når der dykkes ned i alle personerne fra

http://www.information.dk/299406

http://www.litteratursiden.dk/artikler/i-familiens-skoed

http://www.thefreedictionary.com/stream+of+consciousness

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 12 af 26

romanen, gør, at der ikke er én person, der træder frem og tager den ”overordnede

plads”. Dette resulterer i, at teksten ikke har et klimaks, og den traditionelle opbygning

af en roman kan altså ikke findes i ”I familiens skød”. Samtidig gør hendes punktroman

også, at læseren selv skal forbinde historierne og tankerne fra de enkelte personer, fordi

de optræder ind i mellem hinanden – ansvaret bliver lagt fra forfatteren og over på læ-

seren, og alt det, hun udelader i romanen, gør, at der er mere at tolke på for læseren.

Ligesom i mange andre af Christina Hesselholdts værker har hun i sin roman valgt at

starte den ”in medias res”, og lader slutningen af romanen stå uden konklusion eller af-

slutning.

I starten kastes læseren ind i episoden på stranden, hvor Julius, Sara og Anne

er de første personer, man møder. I slutningen følger vi Julius, hvor han løber efter Na-

seema og hendes børn, og hvor Christina Hesselholdt lader slutningen være åben. I den

nærmest socialrealistiske roman kastes læseren her ind i en (på ydersiden) ganske al-

mindelig skilsmissefamilie på ferie. Hele romanens handling foregår over én dag – d. 6.

juli 2006

Sættes romanens opbygning og kronologi i forhold til den samfundsmæssige, historiske

opfattelse, så har man i det senmoderne samfund ikke længere den cykliske tidsopfattel-

se, hvor alle begivenheder og traditioner kørte i ring hvert år. Med aftraditionaliseringen

har det senmoderne samfund fået en lineær tidsopfattelse. Dette afspejler sig i Christina

Hesselholdts roman ved, at tidsforløbet dagen igennem er kronologisk og lineært, men

når de forskellige personer får flashbacks til tidligere oplevelser, får vi en følelse af at

befinde os i det traditionelle samfund. Når Amalie får flashbacks, handler de primært om

hendes tidligere familie – den traditionelle familie med far, mor og barn. Når så vi kastes

tilbage til d. 6. juli 2006, kommer vi ind i den senmoderne skilsmissefamilie igen.

Tiden løber

Ligesom ”To the Lighthouse” har en opdelt handling, har Christina Hesselholdt også

valgt at opbygge sin roman i to dele, hvor den første del ”Tiden løber” fylder 2/3 af ro-

Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd: ”Litteraturens veje”. Systime A/S, 2009 (s. 445-447)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 24 l. 27)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 13 af 26

manen og den sidste del ”Tidens fylde” fylder den sidste 1/3. Her i den første del af ro-

manen møder man Anne, Lars, Fru Hede, Sara, Amalie, og naboen Asta dukker også op.

I denne del af romanen centrerer Christina Hesselholdt handlingen om personernes fø-

lelse af ensomhed og deres manglende forbindelse til hinanden. Tiden løber fra dem alle

sammen, og der er ikke nogen fylde i deres liv – det, der fylder, er følelsen af ensomhed,

især for Julius og Amalie. Amalie føler sig ikke som en del af familien, og Julius har ikke

en familie. Ingen af dem føler, at de har et tilhørssted, og at tiden derfor bare løber der-

udaf, uden at de er låst fast til noget.

I forhold til Anne i den første del af romanen, så har hun det, som om hun ikke ved,

hvordan hun er kommet til der, hvor hun er i dag. Som om tiden er fløjet af sted, uden

hun har kunnet nå at se sig tilbage og reflektere over tingene. Selv beskriver hun det

som”[…]nogle dage var det, som om alt, hvad hun kom i tanke om, var sket for mindst tyve

år siden[…]”

Hendes ungdom, hvori hun har været alene, har været en tid, hvor tingene

kom i forlængelse af hinanden – det ene tog det andet, og tiden løb fra hende. Sådan er

familielivet også for Familien Hede lige nu: de lever hver deres liv, og det ene tager det

andet, hvilket lader tiden løbe.

Tidens fylde

Anden halvdel af romanen går under titlen ”Tidens fylde”. Det er her, hvor karaktererne

får fylde. Her, hvor Naseema træder ind i handlingen og nærmest får vendt op og ned på

familiens liv ved at sætte deres familieliv og problemer i perspektiv. Personerne bliver

her opmærksomme på, at de rent faktisk er en familie – at tiden har værdi og fylde – når

deres familieliv bliver sat i kontrast til Naseemas.

”Naseema var som en utæt beholder, der skulle skovles kærlighed og tillid i, utrætteligt, og

en hel del af det løb straks ud igen. Som at øse en båd, der er ved at synke, bare omvendt:

fylde.”

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 30 l. 18-19)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 125 l. 16-19)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 14 af 26

Ligesom med Naseema må der i en senmoderne familie skovles en masse kærlighed, for

at den kan fungere som det sikre bagland. Kærligheden og tilliden er det, der i det sen-

moderne samfund skaber grundlaget for, at det kan fungere, og det er noget, der kon-

stant skal ”tilføres” og ”opretholdes”, da samfundet og familielivet ellers vil falde sam-

men.

Vendingen ”Tidens fylde” kommer oprindeligt fra biblen, hvori der ligger en opfattelse

af, at hele livet er ”sammensat” ved at ende ud i frelse. Julius nævner i denne del af ro-

manen, at ”Han ville frelse hende. Han ville vie resten af sit liv til at frelse hende”

. Ud

fra dette kan det også tænkes, at romanens sidste del hedder ”Tidens fylde” pga. Julius’

overbevisning om, at Naseema skal have et godt liv, hvilket hun kun får ved hans frelse.

Indbyrdes relationer

Den centrale og stærke kernefamilie er i Christina Hesselholdts roman blevet splittet

eller så at sige fragmenteret. Sara, det seneste skud på stammen, lever som enhver an-

den femårig pige – ser op til Amalie

, leger med sand og dyr og nyder at være i naturen.

Hun har behov for trygheden, og hun nyder det fællesskab, som hun ser i familien på

ferien.

Sara er samtidig det barn, som Anne elsker højest af hende og Amalie. Anne

bryder sig ikke specielt meget om Amalie – hun er jaloux på hende – både fordi hun er

med til at drive en kile ned mellem Lars og Anne

, men også fordi Sara virker til bedre

at kunne lide Amalie end sin egen mor

. Anne opstiller endda 8 grunde til, hvorfor hun

ikke kan klare Amalie, og hun tror, at nu hvor de er blevet skrevet ned, kan det være

med til at løse problemet.

”Derfor var det ikke bare kedeligt eller ærgerligt med sneglene, der åd det meste, det var

sorgfuldt; det var slangerne i Paradis.”

Anne føler samtidig, at børnene er i vejen for

hendes personlige behov. Børnene ødelægger familien, og familien ødelægger Annes

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 147 l. 12-13)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 29 l. 27-30)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 127 l. 27-30)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 126 l. 27-30)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 30 l. 1-3)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 75 l. 25-27)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 94 l. 24-26)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 15 af 26

fremtid, ligesom sneglene ødelægger haven. Hun vil gerne videreuddanne sig, fordi hun

ikke længere er tilfreds med bare at være dansklærer – hun ønsker at opnå noget andet

med sit liv, skabe sin egen identitet, men dette forhindrer familien hende i.

Amalie fremstår i romanen lidt som familiens sorte får. Hende, som alle ved er der, men

som ingen lægger mærke til – hende, der bliver taget for givet og samtidig føler sig be-

skyldt for familiens ”ulykkelige” liv. Hun føler sig ikke som en del af familien

, men blot

en gæst, der kan komme og gå, som det passer hende

, og som er blevet forvist til et af

gæstehusene. Hun er ikke inde i varmen, ikke i familiens skød. Amalie har derfor med-

bragt sin hund på ferien. Den er hendes familie – eller den er det eneste, hun har kontrol

over, og den eneste der stadigvæk elsker hende.

Hun nyder at bruge tid sammen med

Lars alene, fordi hun føler, at Anne ellers altid i hverdagen stjæler ham fra hende.

På mange punkter minder Amalie om Julius: ensom og hører ikke til en familie. Derfor

kommer de så godt overens, som de gør. Han fungerer for Amalie, som Lars burde fun-

gere ved at hjælpe hende, da hun ikke længere ønsker at være i familien, men blot øn-

sker at komme hjem til mor.

Han fungerer som en psykolog for familien, og som den

kraft der forsøger at holde familien sammen, når ikke selve familien er i stand til det.

På en og samme tid ønsker Julius at have og ikke at have en familie. Det manglende

sammenhold i familien Hede og hans karriere gør, at han ikke selv ønsker at stifte fami-

lie, men den følelse af ensomhed livet uden familie har givet Julius, får ham alligevel til at

ønske, at han ikke var alene. Da Naseema træder ind i romanen i anden halvdel, ser Juli-

us en mulighed åbne sig for at kunne stifte familie.

Som nævnt før, så ser han det ikke kun som en mulighed for at få en kone, men også en

mulighed for at ”redde” Naseema fra sin fortid. Naseema har ikke behovet for at få Julius

som mand – hun er decideret uinteresseret i ham, hvilket Julius ikke virker til at kunne

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 127 l. 12-25)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 28 l. 3-5)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 139 l. 14-21)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 93 l. 5-12)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 142-143)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 85 l. 17-25)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 16 af 26

forstå, så det ender med, at han nærmest jagter hende af bare forblindelse. For hende

virker det som en krænkelse af hendes grænser, når han vil tæt på hende, fordi hun

kommer fra et helt andet miljø og samfund, hvor de ting, Julius foretager sig, på ingen

måde er naturlige.

Overfor Julius virker Lars konfliktsky, fordi han har inviteret ham med på ferien for blot

at dulme smerten ved, at Lars skal fortælle ham omkring sløjfningen af katalogforsi-

den.

”>>Kroner og ører<<, lød det velsagtens i Lars Hede, >>kroner og ører<< og >>hvor skal

pengene komme fra?<<, selvfølgelig var han alt for pæn til at sige det højt, men man kunne

se det på ham, og Julius vidste godt, at nogle af hans forslag var urealisable […]”

Samtidig tænker Lars kun på pengene og omsætningen for forlaget. Selve forbindelsen

til Julius er for Lars fin nok, men det er firmaet og pengene, der er de vigtigste, hvilket

irriterer Julius. De går skævt af hinanden, og det ender i slutningen nærmest med, at Ju-

lius overtager familiens faderrolle – Lars’ plads.

Individernes identitetsdannelse

Kigger man på personernes identitetsdannelse i romanen, kan meget af det sættes i reli-

ef til Giddens’ og Ziehe’s teorier omkring identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

I forhold til adskillelse af tid og rum samt de abstrakte systemer, er det noget af det, der

har været med til at give Julius følelsen af ensomhed. Hans karriere foregår ved et skri-

vebord med mange hundrede ansigtsløse relationer, som han får skabt over telefon og

mail. Som Giddens beskriver, kan dette resultere i en form for isolation og lige netop

ensomhed, og dette går alt sammen op for Julius i forbindelse med familieferien med

Lars’ familie. Julius giver også udtryk for, at han ikke ønsker at bruge de abstrakte sy-

stemer til at finde en kone, hvis han besluttede sig for at få en familie

– han ønsker ikke

de ansigtsløse relationer. Den øgede refleksivitet har også gjort, at Julius nu er begyndt

at tænke over, om dette liv, han lever nu, virkelig er det, han ønsker at leve i fremtiden –

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 156 l. 8-30)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 19 l. 16-22)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 18 l. 8-12)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 14 l. 12)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 17 af 26

om ikke han ønsker at opnå noget mere. Han opnår den ontologiske usikkerhed ved re-

flekteringen over konsekvenserne ved et eventuelt fravalg af familielivet. Til forskel fra

Lars føler Julius det ikke som en forventning til sig selv, at han skal gøre noget ved det,

men mere som et personligt behov.

Lars føler virkelig, at han skal leve op til andres forventninger – han bliver vred, når han

må skuffe nogen. Her fremstår Ziehes teori om, at det senmoderne samfund har gjort, at

individet skal leve op til en række krav, tydeligt. De narcissistiske træk skinner her

igennem ved Lars, når han bliver så vred over ikke at kunne leve op til forventningerne –

når ikke han kan dette, opnår han heller ikke anerkendelse fra personerne. Samtidig har

de symbolske tegn såsom fx penge stor betydning for Lars, fordi det er dem, der får hans

og familiens hverdag til at kunne løbe rundt.

Anne beskriver sig selv som en kontrolfreak. Hun bryder sig ikke om, hvis alt foregår

efter laissez fair princippet, og hun føler, at alle de valg og alt det, der skal tages stilling

til pga. aftraditionaliseringen, bliver for uoverskueligt. Der er for hende intet behov for

at engagere sig i familien og de enkelte medlemmer, da hun egentlig blot ønsker at for-

me sin egen identitet uden andres indblanding. Alligevel prioriterer Anne Naseema og

Julius højt, fordi hun derfra kan hente nye bekendtskaber og inddrage dem i sit følelses-

liv. Subjektiviseringen træder altså tydeligt i karakter hos Anne, for selvom hun ikke

føler behov for følelsesmæssigt at engagere sig i familien, har hun stadig en trang til at

dele sit liv med andre. I starten af romanen er det Lars’ mor, hun prøver at få ind under

huden, men jo mere hun gør det, desto længere trækker Lars’ mor sig væk. Lars’ mor

havde ikke orket skilsmissen

– en indikation på, at de valg, vi træffer, påvirker andre

end os selv – og hun ønsker som Amalie også blot at være i familiens skød.

Amalie har behov for at være en del af familien, højest sandsynligt fordi hun allerede har

været udsat for en skilsmisse og nu føler behov for et tilhørssted. Dette tilhørssted er

ikke muligt at hente hos familien, og derfor begynder Amalie at søge tilbage til det tradi-

tionelle – Ziehes beskrivelse af en af konsekvenserne ved det senmoderne samfund. Hun

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 101 l. 1-10)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 18 af 26

søger tilbage mod moren; tilbage mod det sted, hvor der ikke er sket nye forandringer

såsom et nyt familiemønster. Hun forsøger også at søge trøst i hunden ved at behandle

den dårligt – en følelse af magt – og derefter lade den søge trøst hos hende. Derved op-

når hun en form for anerkendelse, som hun har manglet fra familiens side.

Et af Annes nye identitetsdannelsesprojekter er flygtningefamilien – Naseema og hendes

to børn. Naseema kommer fra en helt anden samfundsindretning end den danske og står

i dyb kontrast til Anne. Anne har muligheden for at søge væk fra familien, når hun ikke

længere føler, at hun har brug og behov for den, dette kan Naseema ikke. Hun har brug

for familien Hede i forbindelse med sin nye identitet som flygtning

, og hun har ikke

den luksus at kunne vælge fra og til, som det passer hende. I modsætning til Anne ønsker

hun heller ikke at leve alene. Hun vil gerne have en familie bygget op med tryghed og

kærlighed.

Familieformen

Af de fire nye familieformer, der er opstået i det senmoderne samfund, er familien Hede

at karakterisere som det sociale akvarium. Alle medlemmer af familien er taget det

samme sted hen på ferie, de er under samme tag, men de foretager sig forskellige ting.

Det eneste, der binder dem sammen i familien, er titlen ”familie” – ellers lever personer-

ne hver sit liv; mange af dem i færd med deres egen identitetsdannelse. De lever hver

deres liv, svømmer rundt mellem hinanden uden egentlig at lægge mærke til hinanden,

hvilket for alvor viser sig, da Sara til sidst i romanen har fået feberkramper. Hverken

Anne eller Lars har lagt mærke til, at hun havde feber – eller at hun havde det dårligt.

Selv da hun kastede op, blev hun bare vasket ren.

”Rederne var inddelt i kamre, og det var ikke usædvanligt, at andre fuglearter, for eksem-

pel kærlighedsfugle og finker, og også helt andre arter, rotter og giftslanger, flyttede ind i

ubenyttede kamre. Større fugle som gæs og ugler brugte redens tag som yngleplads. Dette

sammensurium af arter i den samme rede havde virket strækindjagende på ham.”

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 125 l. 5-6)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 136-137)

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 152 l. 27 til s. 153 l. 4)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 19 af 26

Samlingen af netop denne familie – og af dem der med i sommerhuset – virker på Julius

som en værre rodet fuglerede. Det er ganske normalt, at Anne har overtaget Lars’ tidli-

gere kones plads, og at helt andre arter er kommet ind i reden – på Julius virker det bare

skræmmende og giver ham en negativ opfattelse af, hvordan en familie (også for ham

selv) ville blive. Det bliver for uoverskueligt for Julius, og den senmoderne familie – det

sociale akvarium – skræmmer ham væk.

Havet

Annes opfattelse af havet symboliserer hendes mening omkring familien – den er for

stor. Der er for mange fisk i havet (mennesker i familien), som bare svømmer rundt mel-

lem hinanden i det sociale akvarium. Det bliver en uoverskuelig familie for hende. Sam-

tidig kan hendes opfattelse af havet også være et symbol på hendes mening omkring det

senmoderne samfund med henblik på til- og fravalg. Der er alt for meget at råde over,

der er alt for mange muligheder og det virker for hende alt for uoverskueligt – der er et

hav af muligheder.

Diskussion af udfordringerne ved det senmoderne samfund

Så sent som i sommer lavede Codan en reklame, hvori der var alle former for familie-

sammensætninger i det danske samfund. Det blev til 37 forskellige familier – 37 helt nye

former for familiesammensætning

. Dette skyldes det senmoderne samfunds påvirk-

ning på identitetsdannelsen. Som nævnt tidligere formes vores identitet ud fra de valg,

vi foretager – vælger vi at vælge noget til, gør vi det, fordi vi mener, det vil gavne os. Får

vi derimod ikke længere noget ud af det, fravælger vi det igen – altså et nyt valg. Sådan

er det også med ægteskaber. Mener man som individ ikke, at man vil kunne få noget ud

af et ægteskab, vælger man i stedet et liv (eller i hvert fald et stykke af livet) som single;

mener man efter nogle år i ægteskabet ikke længere, at man får det optimale udbytte,

bliver man skilt. Kernefamilien er ikke længere i samme fokus som i det moderne sam-

fund, men det betyder ikke, at familien er blevet glemt. Vi prioriterer anderledes i det

senmoderne samfund, og derfor er der ikke længere én kernefamilie, men derimod 4

forskellige typer og i alt 37 forskellige sammensætninger i det danske samfund.

Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007 (s. 35 l. 10-19)

https://www.youtube.com/watch?v=ZMUlwIy_S40

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 20 af 26

Det er på sin vis positivt, at vi i det senmoderne samfund har fået muligheden for selv at

”designe” vores liv – vi kan pga. blandt andet den øgede refleksivitet og formbarheden

vælge fra og til præcis, som det passer os for at danne vores identitet. Men netop når vi

har frie muligheder, hvad angår dannelsen af vores identitet, har vi også ”[…]muligheden

for at vælge hinanden og fællesskabet.”

Her i 2014 er der over en million singler på

landsplan

, hvoraf 30% af disse er mellem 30 og 49 år

, hvilket blot indikerer, at vi i

det danske samfund langt ind i livet sætter vores personlige behov om at danne en stabil

identitet højere på ranglisten end dét at starte en familie. Måden, hvorpå vi danner fami-

lie, har også ændret sig meget. 38% af danskerne er klar til at bruge netdating for at fin-

de nye partnere

, hvilket blot tyder på, at vi virkelig er begyndt at søge væk fra vigtig-

heden af ansigt-til-ansigtsrelationerne, fordi det passer bedre ind i vores karrierebevid-

ste hverdag, hvis blot det kræver to klik, og så har man fundet en partner – det bliver til

en fluebensforelskelse, som så i nogle tilfælde senere kan udvikle sig til en familie.

Der er dog stadigvæk nogle, der ønsker en stærk – og nogle gange helt traditionel – fami-

lie, og for hvem det også lykkes at skabe denne familie. Problemet opstår dog, når man

ønsker at kombinere det stærke familiefællesskab med friheden til individuelt at be-

stemme. ”Der er tegn på, at mange familier udvikler nye samværsformer for at klare det,

men der er også familier, der ikke magter det. Derfor ser vi nye typer af såkaldte svage fa-

milier.”

Som citatet siger, så er der familier i begge ender af skalaen, og det er ved de

svage familier, at senmoderniteten har gjort et negativt indhug – det er blevet for usik-

kert et samfund pga. de mange uoverskuelige valg, og det kan føre til, at man havner i

kategorien som en svag familie.

”Den gammeldags patriarkalske familie er afløst af en åben, fleksibel, følelsesbaseret og

nærværsorienteret familie, hvor familiens forskellige medlemmer også lever i deres egne

individuelle netværk.”

Bilag 2 (s. 4 l. 24-25)

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR089.pdf

http://www.faktalink.dk/titelliste/netd/netdudbr

Bilag 2 (s. 2 l. 39 til s. 3 l. 1)

Bilag 2 (s. 2 rubrikken)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 21 af 26

Ovenstående citat beskriver helt rigtigt, hvilken udvikling familien har taget i løbet af

det senmoderne samfund. Fokusset på individualiseringen og individets identitetsdan-

nelse har gjort, at ”[…]mennesker bruger familien og hinanden på en anden måde end tid-

ligere.”

Kernefamilien bliver dermed ikke en vigtighed for individet længere, fordi der

skal være handlerum og plads til udvikling for alle familiens medlemmer, dog er det sta-

dig som familie vigtigt, at alle fisk i havet skal føle, at de har et tilhørssted, der skal sta-

digvæk være en kerne”[…] der hviler på og vokser ud af de tætte følelsesmæssige bånd i

familien.”

Familien er stadig vores sikre bagland, vi søger tilbage til i nogle situationer,

men vi er uafhængige af den som aldrig før, fordi individualiseringens tonsvis af dilem-

maer og til- og fravalg tvinger os til at blive selvstændige og stå på egne ben – men det er

jo i virkeligheden også det, mange ønsker.

Skilsmissen som sideeffekt af individualiseringen

Hvor det helt op til midten af 1900-tallet var set som en form for nederlag, hvis et ægte-

skab ikke holdt, ses det i dag som acceptabelt – det er en del af de til- og fravalg, vi fore-

tager os; det er en del af vores identitetsdannelse. I 2012 viste en undersøgelse lavet af

Danmarks Statistik, at 24% af børn under 18 år havde (og har) halvsøskende.

Det er

altså lige under en fjerdedel af alle børn, hvis forældre har truffet valget om at gå fra

hinanden, fordi det ikke længere var et ægteskab, begge parter fik noget ud af.

Selvom ”[…] forældrene forlader hinanden, når de ikke længere føler sig følelsesmæssigt

tilfredsstillet”

så har den øgede refleksivitet i det senmoderne samfund muligvis gjort,

at forældrene tænker over de negative konsekvenser for barnet, hvis to forældre parat

til skilsmisse alligevel bliver sammen, og at de derfor ser, at den bedste løsning er at bli-

ve skilt. Børn er i et langt stykke hen ad vejen uimodtagelige overfor, hvis far og mor

skændes engang imellem, så fra et barns synspunkt ligger en skilsmisse ikke lige til høj-

rebenet, selvom forældrene synes det. Denne uforståenhed overfor beslutningen kan

samtidig også være med til at gøre, at det for barnet bliver endnu sværere at skulle ”[…]

Bilag 2 (s. 3 l. 6-7)

Bilag 2 (s. 4 l. 17-18)

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR215.pdf

Bilag 1 (s. 4 l. 11-12)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 22 af 26

vænne sig til en helt anden hverdag med en række praktiske problemer, som kan gøre det

sværere at passe skolearbejdet.”

I forhold til Amalie fra ”I familiens skød” beskriver hun, at hun sover dårligt om natten,

fordi hun ikke føler noget tilhørsforhold til den nye, sammenbragte familie. Hendes dår-

lige søvnrytmer er højest sandsynligt opstået pga. hele konflikten omkring skilsmissen

mellem far og mor samt farens nye familie. Amalie bliver pålagt et ansvar, hun skal ”rej-

se” mellem mor og far, og i og med hun ikke føler sig som en del af familien, når hun er

ved Lars, er der nok ikke så meget hjælp at hente der. Hun kan være et typisk eksempel

på et af de skilsmissebørn, der ender med ikke at komme helt igennem uddannelsessy-

stemet, fordi hun ikke længere har én samlet, men derimod to splittede familier at søge

hjælp hos. Amalie har måske”[…]massiv opbakning i den ene uge, og ingen opbakning i

den næste uge.”

I og med at børnene allerede bliver inddraget i næsten alle beslutningerne i dag, og at de

står med et større og større ansvar, gør det det højest sandsynligt endnu mere belasten-

de for barnet, når forældrene bliver skilt, og børnene stadig står med ligeså stort et an-

svar – hvis ikke større. Som det bliver nævnt i bilag 1, så er det sådan, ”[…]at de voksne

underkender, hvor belastende det kan være for børnene at huske og holde styr på det hele,

når de bor to steder.”

Ikke nok med at det lige i tidsrummet, hvor forældrene bliver skilt, gør det svært for

barnet at have overskud til de normale hverdagspligter, så”[…]er der statistisk set større

risiko for, at børn med skilte forældre møder flere udfordringer i opvæksten og senere i

livet.”

Når ikke længere der er hjælp at hente fra et solidt bagland fx i forbindelse med

skolearbejde, gøres sandsynligheden for at tabe et barn ud af uddannelsessystemet stør-

re. Statistikker viser, at børn med fraskilte forældre har tendens til ikke at tage anden

Bilag 1 (s. 2 l. 7-9)

Bilag 1 (s. 2 l. 25-26)

Madsen, Annette Due: ”Far, mor og skilsmissen – at være børnene i midten”. Dansk

Psykologisk Forlag A/S, 2012 (s. 126)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 23 af 26

uddannelse end grundskolen, hvorimod det faktisk viser sig, at ”hvis forældrene bliver

sammen, halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse.”

Det”[…]er ubehageligt at se i øjnene, at prisen for den valgfrihed, som voksne har til at

danne og droppe familierelationer, tilsyneladende kan ende med at blive betalt af vores

børn.”

Børnene bliver frataget deres muligheder for til- og fravalgfrihed, når forældre-

ne går hver til sit, og en skilsmisse gør altså et hårdt indhug på et barn i sin mest skrøbe-

lige, tryghedssøgende alder. Det individualiserede, senmoderne samfund videregiver

altså mange negative konsekvenser for den nye generations børn og unge – noget der

ikke kun vil påvirke dem på kort sigt.

Konklusion

Ud fra min redegørelse, analyse, fortolkning og diskussion kan der altså konkluderes, at

de nye værdier og de anderledes prioriteringer i takt med individualiseringen i det sen-

moderne samfund på kort sigt har båret positive muligheder med sig. Muligheder, som i

hverken det traditionelle eller moderne samfund ansås for at være relevante. Alt hvad

individet i det senmoderne samfund foretager sig, er med til at forme identiteten, hvilket

er et livslangt projekt. De forventninger og krav, som dette fører med sig, er på længere

sigt ikke nødvendigvis positive, og derfor giver det for mange i det senmoderne samfund

en følelse af rodløshed samt en konstant kamp om anerkendelse og opmærksomhed.

Anthony Giddens og Thomas Ziehes teorier om identitetsdannelsen i det senmoderne

samfund samt Lars Dencik teori om de fire nye familietyper (teamfamilien, patriarkfami-

lien, svingdørsfamilien og det sociale akvarium) har kunnet forklare situationen for

skilsmissefamilien Hede, deres handlinger og deres tanker. Deres individuelle behov

skinner tydeligt igennem som værende den vigtigste faktor i familien, hvilket resulterer i

en splittelse af familien, samt at tiden løber fra dem. Analysen af Amalies rolle i familien

Bilag 1 (s. 3 l. 19-20)

Madsen, Annette Due: ”Far, mor og skilsmissen – at være børnene i midten”. Dansk

Psykologisk Forlag A/S, 2012 (s. 128)

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/msk_t_fam_senmod_samf.p

df (s. 73, 2. spalte, l. 19-23)

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 24 af 26

samt hendes følelse af ensomhed har endvidere kunnet diskuteres som værende et ty-

pisk eksempel på et skilsmissebarn som konsekvens af voksnes til- og fravalgsmulighe-

der i det senmoderne samfund. Kernefamilien er ikke længere den, de fleste stræber

efter, og dette kan i mange tilfælde gå ud over den næste generation.

Så hvorvidt individualiseringen i takt med overgangen til det senmoderne samfund har

haft positive følger er et spørgsmål om, hvilket individ man har at gøre med. Nogle er i

stand til at ”klare” forventningerne og kravene, mens andre føler det for uoverskueligt.

Samtidig er det også et spørgsmål om – hvis man har stiftet familie – om familien for det

første ønsker det, men også om de er i stand til at prioritere både individuelle behov

samt fællesskabet højt.

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 25 af 26

Litteraturliste

Bøger

 Bennett, Andrew; Royle, Nicholas: ”An introduction to literature, critisism and

theory”. Fourth edition, 2009.

 Brejnrod, Poul Henrik: ”Sociologi”. Nordisk Forlag, 2007

 Brøndum, Peter; Hansen, Thor Banke: “Luk Samfundet Op!”. Forlaget Columbus,

2011

 Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd: ”Litteraturens veje”. Systime A/S, 2009

 Giddens, Anthony: ”Sociologi”. Hans Reitzels forlag, 1995

 Hesselholdt, Christina: ”I familiens skød”, 2007

 Jacobsen, Benny m.fl.: ”Sociologi og modernitet”. Forlaget Columbus, 2008

 Løkke, Anne; Jacobsen, Anette Faye: ”Familieliv i Danmark – 1550 til år 2000”.

Forlaget Systime, 1999

 Madsen, Annette Due: ”Far, mor og skilsmissen – at være børnene i midten”.

Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2012

 Samuelsen, Birthe Vejlgård: ”Familien i dag”. Nordisk forlag, 2005

 Thorndal, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”. Forlaget Columbus, 2008

Links

 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR215.pdf (Besøgt. )

 https://www.youtube.com/watch?v=ZMUlwIy_S40 (Besøgt 28.11.12)

 http://www.faktalink.dk/titelliste/netd/netdudbr (Besøgt )

 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR089.pdf (Besøgt )

 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

(Besøgt )

 http://www.thefreedictionary.com/stream+of+consciousness (Besøgt

)

 http://modernisme-realisme.wikispaces.com/Postmodernisme (Besøgt

)

 http://www.information.dk/299406 (Besøgt )

 http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/msk_t_fam_senmod_s

amf.pdf (Besøgt )

[navn fjernet] SRP 18/12-14

3.y Samfundsfag A og Dansk A Rønde Gymnasium

Side 26 af 26

 http://www.litteratursiden.dk/artikler/i-familiens-skoed (Besøgt )

 http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=197 (Besøg )

Bilag

 Bilag 1: Zahle, Morten: ”Skilsmisser går ud over børnenes uddannelse”. Jyllands

Posten, (Vedlagt bagerst)

 Bilag 2: Dencik, Lars m.fl.: ”Lever familien? – Ja, men det er en ny familie”. Ber-

lingske, (Vedlagt bagerst)

 Bilag 3 – figur nedenfor: Samuelsen, Birthe Vejlgård: ”Familien i dag”. Nordisk

forlag, 2005

 Kilde: Dencik, Lars; Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det post-

moderne samfund”. Hans Reitzel Forlag, 1999