Abstract
This paper examines the Italian fascism during the leadership of Benito Mussolini.
I wanted to figure out the reason for Benito Mussolini’s accession to the power of the Italian state
and in connection to the significance of the media, which various factors there was of crucial
importance for his position of power in the years Furthermore I wanted to find out
the differences/similarities in the use of media by Mussolini and Silvio Berlusconi and whether a
resemblance exist between the crisis in Greece and the support of the party named Golden Dawn,
and the reason for Mussolini’s accession to power.
With the knowledge about the basis of the success of the fascism, and based on historical sources
and related to social science theories about the media and political communication, I have
analyzed the central factors of Mussolini’s position of power and by that been able to valuate the
similarities between the use of media by Mussolini and Berlusconi.
The results show that a non-powerful government and economic instability might prepare the
ground for radical organizations such as the fascism party and the Golden Dawn. Furthermore,
the study has indicated that the ability to use the media to increase the people’s support of the
regime was, and still is in todays Italy, a significant part of Mussolini’s position of power, but it
did not stand alone, as the propaganda had not been impressive without other elements.
2
Indledning
Ofte associereres 2. Verdenskrig og starten af det 20. Århundrede med det nazistiske Tyskland og
Hitler, men en tid før Hitler og nazisternes forsøg på overtagelse af verdensherredømmet,
voksede en bevægelse frem i syd, der med en karismatisk og fremtrædende lederskikkelse,
formåede at sætte sit præg på historien i en sådan grad at tolkninger og fremstillinger af tiden
dengang, stadig vinder frem den dag i dag. Bevægelsen var fascismen, lederen Benito Mussolini
og landet støvlelandet- Italien.
Spørgsmålet er, hvilke faktorer der havde indflydelse på Mussolini og fascismens dannelse,
fremmarch og styre? En tid betegnet Den Fascistiske Era, hvor ”den stærke mand” stod i centrum
og hvor kontrol af medierne blev brugt til at fremme egen position- forhold der i nutidens Italien
stadig opleves.
For at forstå fascismen i Italien og hvad der gjorde sig gældende for at Mussolini formåede at
overtage magten og omvende staten til fascistisk, vil jeg i det følgende redegøre for baggrunden
for hans magtovertagelse, med henblik på hvilke samfundsforhold samt egenskaber der
karakteriserede Mussolini og Italien på daværende tidspunkt. Herefter vil jeg analysere hvilke
faktorer der gjorde sig gældende for Mussolinis position som landets leder i ,
understøttet af relevante historiske kilder og samfundsfaglig teori om medier og politisk
kommunikation. Endelig vil jeg vurdere mulige forskelle og ligheder i medieanvendelsen af
henholdsvis Mussolini og nutidens mediebaron Silvio Berlusconi samt afslutningsvis
sammenligne, med redegørelsen som primært udgangspunkt, situationen i Grækenland og
opbakningen til partiet Gyldent Daggry med baggrunden for Mussolinis magtovertagelse.
3
1. Redegørelse for baggrunden for Benito Mussolinis magtovertagelse.
1.1 Benito Mussolini
Benito Mussolini blev født d. 29. Juli 1883 og voksede op i den lille landsby Dovia i Norditalien.
Allerede fra barns ben viste det sig at Mussolini i høj grad var intelligent og havde taleevnerne,
retorikken og talentet for at fange publikum i orden. Som 18-årig forsøgte han sig en kort tid i
lærergerningen. Titlen som lærer var, foruden journalist, det eneste borgerlige erhverv Mussolini
besad i sit liv, men ikke desto mindre prægede det i høj grad hans karakter senere hen. Igennem
sit arbejde som lærer fik han opøvet den retoriske dygtighed, kunsten at føre en form for dialog
med masserne, samt det at være i stand til at modtage publikums tilråb, i en grad, så det senere
blev nogle af hans stærkeste kendetegn. Kendetegn der adskilte ham fra den senere ”kollega”
Hitler og hans udelukkende iscenesatte evner.
1
Mussolinis var i sine unge dage glødende socialist og hans karriere indenfor journalistikken tog
hurtigt fart i hans unge år op til fascismens grundlæggelse. Han fik bl.a. job på avisen Il Popolo og
det prestigefyldte socialistiske blad Avanti! og slog hurtigt sit navn fast i flere kredse, grundet sin
karisma og, for nogle, meget yderliggående socialistiske holdninger.
2
Med dette udgangspunkt er det nødvendigt at afsøge den politiske situation i Italien på
daværende tidspunkt for at forstå hvordan en mand som Mussolini gik fra at være glødende
socialistisk journalist til at blive en af de mest magtfulde skikkelser i den italienske nations
historie.
1.2 Det liberale magtmonopol
Fra omtrent 1870 til 1919, hvor den almene stemmeret blev indført, var liberalismen den
dominerende politiske ideologi i Italien. For at opnå et parlamentarisk grundlag måtte de, der
dannede regering, søge støtte fra alle sider, hvilket førte til ekstremt ustabile regeringer samt
gjorde det svært at udarbejde et politisk program. Samtidig havde de liberale i høj grad monopol
på magten, da man gik ind for opretholdelse af den allerede eksisterende regering, mens der af
politiske ideer samtidig var meget få. De liberale regeringer forsøgte igennem adskillige tiltag at
1
Hägg, Göran: ”Mussolini: Et studie i magt” 2008, s. 30-31
2
Hägg, Göran: s. 34-54
4
genvinde prestige og opbakning, men især pga. italienske landarbejderes demonstrationer mod
elendige livsvilkår, og de generelle urolige omstændigheder der fandt sted i landet omkring
1912-14, forblev holdningen til regeringen i høj grad kritisk.
3
1.3 Første verdenskrig
Den 1. august 1914 erklærede de europæiske stormagter hinanden krig. Kejserdømmerne Østrig-
Ungarn og Tyskland, kaldet Tripelalliancen, stod overfor Tripelententen bestående af England,
Frankrig og Rusland. Italien var som nation en del af Tripelalliancen, men pga. modstand mod
deltagelse i krigen hos oppositionen, erklærede regeringen d. 2 august 1914 landet for neutralt.
Størstedelen af den italienske befolkning var lettet over neutraliteten, de ønskede ikke krig og
slet ikke på den gamle arvefjende Tysklands side. Men efter mørklagte forhandlinger mellem
regeringen og Entente-magterne, skrev Italien under på London-traktaten. Her blev Italien bl.a.
lovet følgende udvidelser: Trentino og Sydtyrol mm. Til gengæld erklærede Italien krig mod
Østrig-Ungarn.
4
Interessant er her Mussolinis holdningsændring: Fra at have talt pacifisternes sag om neutralitet,
som revolutionær socialist, holdt han nu store brændende taler for at gå i krig. Dette var for
socialisterne indædt forræderi, Mussolini blev smidt ud af partiet, og startede kort tid efter sin
egen avis ”Il popolo d'Italia”.
5
Krigen var barsk for soldaterne. Udrustningen var mangelfuld og der manglede ammunition. Kort
sagt: Hæren var i høj grad uforberedt og kampmoralen var på nulpunktet. Da krigsproduktionen
startede, blev faglærte håndværkere fra Norditalien uundværlige og der opstod en splittelse
mellem norditalienerne og befolkningen i syd, der mente, at dem nordpå snød sig så vidt muligt
fra tjeneste, og nød livet på fabrikkerne i stedet for at kæmpe ved fronten.
Krigen tog samtidig hårdt på Italiens ressourcer derhjemme. Der var stor mangel på fødevarer og
arbejdskraft. Statens overvågning blev strammet betydeligt, aviser blev censureret og
krigsdomstole oprettet- også for civile. Uroen voksede samtidig i arbejderklassen grundet
3
Hägg, Göran: s. 44-52
4
Lundberg, Sven: ”Kampen om Italien” s. 160
5
Lundberg, Sven: s. 161-162
5
inflationen, undertrykkelse på fabrikker og mangel på boliger. Det skabte oprør; krigsmoralen
var lige lav derhjemme, som ved fronten.
6
På trods af en sejr ved krigens afslutning i 1918 til Tripelententen, dermed også Italien, havde
den italienske krigsindsats været dårligt organiseret. Mussolini gav hurtigt regeringen og
forretningsverdenen skylden. Efter krigen fik soldaterne ikke den jord de var blevet lovet,
krigspensionen til de dødes familier var langt fra tilstrækkelig, og englænderne og
franskmændene gav ikke, hvad de havde forsikret med hensyn til kolonier. Følelsen af at være
blevet snydt samt at mange hundredetusinde mennesker havde mistet livet for knap ingenting,
spredte sig i befolkningen.
7
Efter krigen, i marts 1919, stiftede Mussolini bevægelsen ”Fasci de de Combattimento”. Dette
regnes for tidspunktet hvor fascismen blev grundlagt, da det her blev muligt at kalde sig fascist.
Ordet fasci betyder ”et knippe” og refererer i italiensk historie til det risknippe, med en økse i
midten, romerske betjente bar i Romerriget for at udvise autoritet. Risknippet blev desuden
fascismens logo og et af de første paralleller til det antikke Rom.
8
Fascisternes program bar i vidt
omfang præg af at være en fædrelandssindet massebevægelse - de ønskede at nå ud til
medlemmer med vidt forskellig baggrund, lige fra syndikalister og futurister til socialister og
nationalister.
9
1.5 Squadristerne
Squadrisme-bevægelsen var en gruppe af frustrerede krigsveteraner der blev dannet i 1920. De
var medlem af fascisme-organisationen, ønskede ”lov og orden” og var udelukkende
voldsorienterede grupper, hvis formål var at udrydde fjender af fascismen igennem overfald. Den
liberale regering udså sig muligheden for at få bugt med socialisterne, og vendte derfor det blinde
øje til de uroligheder der fandt sted, forårsaget af fascisterne.
10
I 1921 havde fascisterne organiseret sig som et egentligt parti, og ved valget samme år fik de 35
6
Lundberg, Sven: s. 164-167
7
Downing, David: ”Benito Mussolini”, s. 14
8
Downing, David: s. 15
9
Lundberg, Sven: s. 184
10
Lundberg, Sven: s. 184-185
6
pladser i parlamentet og var, ved hjælp af den liberale regering der ville stå stærkt imod
socialisterne, valgt demokratisk ind.
Det følgende år sad tre kortvarige og svage liberale regeringer på magten i Italien. Det egentlige
fascistiske parti ”Det Nationale Fascistiske Parti” blev dannet i november 1921
11
og det sidste af
den socialisme Mussolini havde prædiket forsvandt fra hans politik. Han tog ikke længere afstand
fra de velhavende, da de støttede fascismen økonomisk.
12
Alle holdningsændringer var båret af
taktiske hensyn og fascisterne havde taget en betydelig drejning mod højre på den politiske akse.
I løbet af 1922 blev den fascistiske vold forøget og Mussolinis partikammerater fortsatte uroen.
Den svage regering greb af flere grunde ikke ind: Mange frygtede for deres egen karriere, mens
andre liberale var forblændet af den charme, som Il Duce
13
, et navn, der var synonymt med
Mussolini, besad. Da socialisterne i 1922 erklærede generalstrejke, viste fascisterne, fremfor
regeringen, at de var de eneste i landet, der var i stand til at opretholde ”ro og orden”. Fascisterne
havde efterhånden status af at være den mest magtfulde gruppe i landet, og derfor blev målet om
at erobre magten
14
startskuddet for Mussolinis planer om at marchere mod Rom og overtage
herredømmet.
1.6 Marchen mod Rom
Statens magt var i opløsning i løbet af oktober 1922. Politiet udøvede ingen autoritet, og den
nytilkomne liberale premierminister Luigi Facta havde allerede givet op, grundet et stort pres på
regeringen med hensyn til squadristernes mål om magtovertagelsen.
15
Marchen mod Rom var
blevet organiseret, men en egentlig invasion blev aldrig nødvendig. D. 29. oktober 1922 modtog
Mussolini et telegram fra Italiens kong Vittorio Emanuele, hvorpå han var udpeget til at danne
regering og overtage statsministerposten.
D. 30. oktober 1922 dannede Mussolini sin første regering. En ny tidsregning begyndte, Era
Fascista, hvis år regnedes fra 28. oktober 1922, og det skulle nu vise sig, at Mussolini hverken
11
Lundberg, Sven: s. 184-187
12
Downing, David s. 17
13
Oversat: Lederen
14
Lundberg, Sven: s. 189-191
15
Lundberg, Sven: s. 192
7
overlod eller mistede magten fra denne skelsættende dag og over 20 år frem.
16
2. Analyse af, hvilke faktorer, der var afgørende for Benito Mussolinis position som
landets leder i Italien i perioden
Mussolinis mulighed for at overtage magten i 1922 var i høj grad præget af de svage liberale
regeringer, der havde mistet befolkningens tillid igennem årene, hvor de havde haft monopol på
magten. Samtidig skabte 1.verdenskrig, den økonomiske krise og de sociale spændinger i landet
grobund for Mussolini og fascismens fremmarch. Ved at spille på sine friske unge kræfter, til
fordel for de gamle liberale politikere, og på hvorledes den tidligere politik havde ført nationen til
nederlag, udså Mussolini sit snit til at indføre en enerådig fascistisk stat med ham selv, Il Duce, i
centrum.
2.1 Den totalitære stat
Efter magtovertagelsen i oktober 1922 fortsatte den voldelige og brutale adfærd fascisterne
havde været præget af fra start. Mussolini etablerede en egentlig hær, kaldet Milizia, der skulle
opretholde ”ro og orden” i landet. Partiets voldelige kontrol af befolkningen endte dog med at
kulminere d. 10. juni 1924, da antifascisten Giocomo Metteotti blev kidnappet og dræbt af
fascister. Mordet skabte stor uro i landet og fascistpartiet kom i dyb krise, men da Mussolini blev
beskyldt for selv at have beordret mordet, greb han drastisk til handling. En handling, der
resulterede i ændringen af Italien fra demokratisk stat til diktaturstat.
17
Starten på overgangen til en ny stat, anført af Mussolini, ses tydeligt i en berømt tale holdt i
parlamentet d. 3. januar 1925, der fastsatte et skelsættende øjeblik i Italiens historie
18
. I talen
henvender Mussolini sig til et bredt publikum: En del af buskabet er især rettet mod
parlamentsmedlemmerne, en trussel om muligt, mens budskabet om bedre tider for Italien med
ham selv i spidsen, henvender sig til befolkningen, der skal støtte og ære ham.
Det essentielle i talen er hans benyttelse af det retoriske begreb ”concessio”
19
. Han understreger
16
Hägg, Göran: s. 130-132
17
Lundberg, Sven: s. 199-203
18
Jf. Bilag 1
19
Oversat: indrømmelse
8
netop i talen, at han påtager sig al ansvar for det der er hændt - både det politiske, moralske og
historiske ansvar; ”Hvis al den anvendte vold blot er resultatet af et bestemt historisk, politisk og
moralsk klima, vel, så er ansvaret mit, eftersom det er mig, der har skabt dette historiske, politiske
og moralske klima med den propaganda, som jeg har gennemført fra krigsinterventionen til i dag.”
20
Talen afsluttes med en understregning af, at fascisterne vil sørge for at landet får den fred og
stabilitet de ønsker, hvorefter han annoncerer at 48 timer efter talen vil situationen være
afklaret. Et løfte han fik indfriet.
Talen er et vigtigt led i forståelsen af, hvordan Mussolini formåede at bruge retoriske
virkemidler når han talte til en større forsamling, samtidig med at den viser den skelsættende
overgang nationen skulle til at opleve. Mussolinis talent for at formidle og manipulere er evner,
der allerede i en tidlig alder karakteriserede ham som person, men også de to tidligere
borgerlige erhverv som journalist og lærer kan have påvirket hans udstråling og appel i forhold
til publikum. Det skal understreges, at denne kilde er et uddrag af den tale Mussolini holdt i
parlamentet i 1925, hvorpå andet fra talen er udeladt. Dog får man indblik i det essentielle af
hans synspunkter, den nye kurs, og kilden fungerer derfor i høj grad som en brugbar, samtidig
førstehåndskilde, der netop giver et realistisk indblik i Mussolini som taler, samt den historiske
udvikling.
Reaktionen udefra på denne epokegørende tale fra parlamentet, var netop en samling af målløse
modstandere, der var ude af stand til at fremføre et modangreb. De sidste liberale ministre
trådte kort tid efter tilbage, hvorefter kongen godkendte den nye enerådende fascistiske
regering.
21
Få dage efter talen i parlamentet vedtog Mussolini et forbud mod anti-fascistiske organisationer.
Han gjorde det umuligt for andre at føre oppositionspolitik og havde da udelukket enhver fjende
fra den politiske scene.
22
2.2 Mussolinis medieanvendelse
20
Jf. S. 3 Linje 40-46 i talen- Bilag 1
21
Lundberg, Sven: s. 205
22
Downing, David: s. 22
9
Som anført i forbindelse med Mussolinis tale i parlamentet, blev hans fremtoning og evne til at
kommunikere til masserne en vigtig og afgørende del af hans lederfigur. Og kommunikation er
netop nøgleordet, da et af de vigtigste instanser for en politiker med hensyn til at formidle et
budskab samt vedligeholde en befolknings tro, gejst og opbakning til lederskabet, er igennem
kommunikation via medier. Dertil kommer det knap som en overraskelse, at nogle af de første
justeringer Mussolini foretog, indenfor det nye totalitære regime, var at fjerne pressefriheden
med henblik på at styre og kontrollere massemedierne, der på daværende tidspunkt omhandlede
især aviser, blade og radio.
I løbet af de første år under det fascistiske styre, blev de almindelige dagblade underlagt
overvågning og kontrol og enhver fjendtlig regeringsomtale blev bandlyst. Derudover
beslaglagde Mussolini landets største avis, for senere at udskifte redaktørerne med mere
”samarbejdsvillige” folk, hvormed de nye redaktører formentlige var villige til udelukkende at
rapportere positivt om Mussolini og hans færden.
Det blev samtidig obligatorisk for alle journalister at være medlem af fascistpartiet og censur
blev indført. Nyhederne måtte under ingen omstændigheder skrive katastrofale og deprimerende
beretninger, da dette kunne sætte spørgsmålstegn ved regeringens kunnen. Problemer med
ungdommen måtte ikke trykkes, da ungdomsdyrkelsen var helt central for styret, og intet fra før
fascismen måtte stå i avisen, hvilket understregede hvordan en ny tidsregning var påbegyndt i
1922.
23
Disse tiltag har i høj grad haft indflydelse på Mussolinis position som leder i de årtier han
regerede. Men for at kunne forstå nøjagtig, hvor meget medieanvendelsen har betydet for en
leder som Mussolini og en stat som den italienske, er det nødvendigt at undersøge mediers
egentlige påvirkning af individers meningsdannelse.
2.3 Mediernes indflydelse på meningsdannelse
Vores holdninger påvirkes for det første af grundlæggende værdier. Værdier vi har opnået
23
Lundberg, Sven: s. 213-214
10
igennem en socialiseringsproces.
24
Vi foretager handlinger ud fra vores holdninger, og medier og
dens informationer kan i høj grad påvirke hvilke holdninger vi besidder.
Massemedierne, der formidler deres budskab til mange modtagere, vandt frem i starten af 1900
tallet. På denne tid formodede man, at medierne i høj grad var indflydelsesrige, da man mente at
de havde magten til at påvirke adfærden og holdningerne hos enkelt personer. Teorien hertil
kaldes injektionsteorien/kanyleteorien. Betegnelsen opstod, da medier ifølge teorien kan
indsprøjte budskaber i modtagere, der er forsvarsløse og langt fra kritiske. Medierne vil dermed
kunne ændre befolkningens adfærd og holdninger, da de direkte påvirkes af det budskab
medierne udsender.
25
På trods af, at denne teori ikke byggede på forskning og senere er blevet stærkt kritiseret, da den
ikke tager stilling til socialiseringsprocessen, så kan den bidrage til at forklare, hvordan det
lykkedes Mussolini at sidde så stærkt på magten, da han netop havde den nødvendige kontrol
over den instans der, ifølge injektionsteorien, havde monopol på befolkningens adfærd og
holdninger; nemlig medierne.
En teori der senere blev udviklet, og som tog afstand til den direkte ”indsprøjtning” af budskab i
modtageren, er opinionsteorien. Her menes der, at budskab og påvirkning når til modtager
igennem en opinionsleder i en primærgruppe.
26
Denne leder, hvad enten han er chef, formand
e.l., opfanger først budskabet, for derefter at videreformidle det med den vinkling han mener
budskabet skal forstås. Hertil understreges det i teorien, at hvis propaganda skal fungere, er disse
oftest karismatiske ledere og nøglepersoner derfor nødvendige for at der sker en formidling.
27
Begge teorier kan i høj grad forklare hvordan Mussolini formåede at påvirke befolkningens
adfærd, samt skabe en grundlæggende anerkendende holdning til ham. Med massemediernes
fremgang har Mussolini haft mulighed for at spille på flere ”instrumenter”. Hans budskaber til
24
Proces hvor der udvikles normer og egenskaber, der er karakteristiske for det samfund man
tilhører
25
iBog ”Sociologisk SET”: http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=98, kapitel 11 (dato:
11/12 2013)
26
En gruppe hvor stærk interaktion forekommer
27
Friisberg, Gregers: ”Politik ABC”, Undervisningsmateriale, s. 160
11
befolkningen om ham som Il Duce, lederen ”der altid har ret”, har grundet teknologiens udvikling,
kunnet udspille sig fra aviser og propagandablade, til især radioudsendelser, hvor budskabet
”indsprøjtes” nemt. Befolkningen var ikke kritiske overfor medierne og deres nyhedsstof, og bl.a.
fascistiske overhoveder, som folket havde tillid til, kunne sørge for at viderebringe de ”rette”
fascistiske budskaber til fx en lokalbefolkning i en landsby.
Den mest karismatiske nøgleperson af alle var alligevel Mussolini selv. Fortalte Mussolini
masserne at således skulle mediernes budskab forstås, havde han allerede opbygget en så stor
tiltro til ham selv som autoritet, at de fleste lod sig rive med og tro.
Dog kan mediernes indflydelse på det italienske individ, ikke have været gældende alene, da der
som førnævnt opnås holdninger ud fra bl.a. hvilken socialiseringsproces man har gennemgået.
Det er derfor nødvendigt at se på, hvilke andre faktorer der kan have gjort sig gældende i
Mussolinis forsøg på at opretholde sin position som leder.
2.3 Lateran-traktaten
Den katolske kirke havde siden nationens samling i 1861 haft stor indflydelse på den italienske
befolkning og disses dagligdag. Mussolinis holdning om ”alt inden for staten, intet uden for
staten” resulterede derfor også i, at han så sig nødsaget til at indgå forlig med den stærke
kirkemagt. Regimet ønskede ikke, at en konkurrerende magt, som denne, var til besvær eller
unødig fare for den fascistiske stat. Derfor underskrev Mussolini og pavens repræsentanter
Lateran-traktaten d. 11. februar 1929. Samarbejdet byggede på pavens anerkendelse af Italien
som stat, mens regimet bekræftede paven som overhoved for den selvstændige stat Vatikan
Staten.
28
Dette kompromis samt samarbejdet mellem to tidligere fjerne instanser, fik stor
betydning for Mussolinis position som leder.
29
Mussolini udså sig en mulighed for at øge støtten
til regimet igennem de brede masser, mens han samtidig eliminerede en mulig fjende på sigt.
Tiltag som disse var klart karakteristiske og fordelagtige for hans politiske færden- en evne de
tidligere liberale regeringer ikke havde besiddet.
Gert Sørensen, lektor ved KU understreger i den sammenhæng, at ”alle (mange blev fængslet eller
28
Lundberg, Sven: s. 221-222
29
Jvf interview med lektor Gert Sørensen, foretaget over mail i perioden 10-12. december 2013
12
forlod Italien eller forholdt sig tavse), støttede det fascistiske regime i alle dets aspekter, inklusiv de
berygtede racelove fra 1938, pga. Mussolinis karismatiske karakter, hans 'overbevisende' retorik om
Italiens nationale selvværd”.
30
Dette nationale selvværd, som Mussolini forsøgte at skabe hos den
italienske befolkning, ses bl.a. i hans storheds-fantasier om nationens ekspansionsmuligheder
samt hans bestræbelse efter det komplette fascistiske menneske.
2.4 Facisttizzazione (det fascistiske menneske)
For at Mussolini kunne skabe den nationale sammenhængskraft han ønskede, var den fascistiske
ånd nødt til at ”gennemsyre” alle aldre, områder og lag i det italienske samfund samt i
befolkningen. Mussolinis mål var at skabe et imperium og til det var skabelsen af et nyt folk
nødvendigt. Facisttizzazione skulle minde om Mussolini selv, i den forstand at det skulle være
loyal, heroisk og adlyde.
31
Skabelsen af dette menneske skulle desuden tage afsæt i en ungdoms-
dyrkelse, traditionelle kønsroller og inspiration fra det antikke Rom – en storhedstid i Italiensk
historie
2.4.1 Indoktrinering og ungdoms-dyrkelse
Et led i Mussolinis forsøg på at forme den italienske befolkning og bevare folket på sin side, var i
høj grad indoktrinering.
Der blev storsatset på især ungdommen, da de var nationens fremtid. Ungdommen skulle ”tro,
adlyde, kæmpe” og især i grund- og mellemskolen blev der sørget for at Mussolinis ufejlbarhed
samt fascismens ånd og lærer blev slået fast. Skolebøgerne blev desuden flere steder skrevet om,
så Mussolini nærmest fremstod som overmenneskelig, hvor sætninger som ”Il Duces øjne hviler
på jer alle sammen” ofte optrådte.
Igennem en såkaldt Balilla-organisation, hvor drengene, helt ned til seksårsalderen, blev oplært,
og Piccole Italiane, hvor pigerne opdragedes, blev italienerne fra barnsben en del af de fascistiske
organisationer. Som teenagere lærte de italienske drenge for alvor hvad det betød at være fascist
og hvad disciplin og lydighed var. De modtog våbentræning, for senere at kunne blive en del af
30
Jvf interview med lektor Gert Sørensen
31
Lundberg, Sven: s. 228
13
Mussolinis hær.
32
Børnene blev opdraget til at passe ind i de kønsroller Mussolini anså for værende ideelle;
drengene skulle være krigere, pigerne skulle agere støtte og blev opdraget til at forstå kvindens
plads i hjemmet, som mor til mange børn. Mussolini tøvede i den forbindelse sjældent med at vise
sin egen kernefamilie frem, der fungerede som brugbart eksempel for den eksemplariske
familie.
33
Med indoktrinering appelleres der ikke til selvstændig tænkning, som netop for Mussolini var
vigtig at holde afstand til for at opretholde sin magt over befolkningen. Han ønskede intet oprør
blandt folket og derfor blev det italienske folk fra barns ben født som ”et produkt på en fabrik”.
De skulle alle være sunde, stærke og tro mod nationen, og med manglen på oplysning opnåede
Mussolini den befolkning han ønskede - en befolkning der var let at manipulere. Resultatet af den
tidligere indoktrinering og opvækst i de fascistiske ungdomsorganisationer, viste sig stærkest
ved regimets fald, hvor unge fascister kæmpede betydeligt for de sidste rester af den fascistiske
stat.
34
2.4.2 Romerrigets genrejsning
Alle nye magthavere er nødt til at skaffe sig legitimitet for det samfundssystem, de ønsker at
opbygge.
35
Det samme gjorde sig gældende for fascisterne, der derfor bestræbte sig på at skabe
Det Tredje Rom, for at vise at på samme måde som den romerske kejser Augustus havde skabt
sammenhæng i staten tilbage i antikken
36
, ligeså havde Mussolini og fascisterne reddet Italien fra
de liberale svage regeringer for at kunne skabe den ægte italienske nationalitet.
Fascisterne havde brug for et egnet forbillede, der kunne give befolkningen håb og tro på at
fascismen var vejen mod en genskabelse af et system der havde fungeret i en tidligere
storhedstid- og hertil kom parallellen til antikkens Romerrige.
Efter magtovertagelsen blev Romanita derfor omdrejningspunkt i den fascistiske propaganda, da
32
Downing, David: s. 27
33
Downing, David: s. 29-31
34
Lundberg, Sven: s. 235
35
De Swaan, Abram: ”Mennesker og samfund”, 2001, Kapitel 11.2
36
Lundberg, Sven: s. 226
14
begrebet står for romersk magt, ånd og kultur. Der blev bygget storslåede antikke momenter
rundt omkring i Rom og sproget latin blev styrket både i skolen og offentligheden.
37
Med forsøget på at genskabe en storhedstid formåede Mussolini at samle staten og det italienske
folk. Enhedstankegangen gjorde sig her gældende, da opbygningen af et nyt og storslået
imperium skulle være det, der bandt italienerne sammen. I denne henseende forsøgte Mussolini
at skabe en samlet og stærk nationalitet, noget der ikke var lykkedes siden Italien blev et samlet
nation og som derfor, sammen med Giovenizza
38
fik en afgørende positiv indflydelse på
Mussolinis popularitet.
2.5 Propaganda
Som led i indoktrineringen var Mussolinis brug af propaganda og manipulation igennem
medierne i en klasse for sig. Ingen havde før ham formået at benytte de nye medier, især radioen,
i så høj grad, og han var samtidig langt mere eksperimenterende end sine samtidige ”kolleger”
Hitler og Stalin.
39
I følge Harold Lasswell, teoretiker indenfor kommunikation, defineres begrebet ”propaganda”
således: ”Propaganda in the broadest sense is the technique of influencing human action by the
manipulation of representations.”
40
I og med at Mussolini sørgede for altid at se magtfuld ud på fotografier, sørgede for at aviserne
skrev hvor hårdt han arbejdede og sågar lod lyset være tændt i sit kontor om natten, så folket
skulle tro, at han stadig arbejdede,
41
må det konkluderes, at Il Duce mestrede begrebet
propaganda. Han formåede at påvirke befolkningens adfærd, netop igennem den måde, hvorpå
han præsenterede sig selv i adskillige situationer.
Et eksempel på Mussolinis brug af propaganda kunne ses i forbindelse med ”Slaget om hveden”.
Et økonomisk projekt, der skulle nedsætte importen af hveden og samtidig skabe arbejdspladser,
37
Larsen, Flemming: ”Fascismens Italien”, 2010, s. 42-44
38
Oversat: Ungdomsdyrkelse
39
Hägg, Göran: s. 154-156
40
Anonym: http://thepropagandaproject.wordpress.com/defining-propaganda/ (dato: 18/12
2013)
41
Downing, David: s. 24
15
hvilket lykkedes og dermed bidrog til positiv omtale af regimet
42
. På billedet hvor Mussolini
poserer i bar overkrop
43
, er det tydeligt at Mussolini ønsker at vise, at han er del af nationen - han
arbejder side om side med landmændene. Samtidig var netop hveden et simpelt symbol at
benytte, da alle kendte den livsnødvendige kornsort. Med ”Slaget om hveden” viste regeringen
effektivitet og at den kunne skabe en mere selvstændig nation, uden for stor afhængighed af
import.
Billedet (Illustration 1) af Mussolini foreviger denne sejr, samtidig med at han promoverer sig
selv: Il Duce hjælper folket og skaber vækst. Billedet giver langt fra et ærligt indtryk af hvem
Mussolini i virkeligheden var, men i høj grad et indtryk af de propagandakampagner,
befolkningen konstant var udsat for.
Eftersom Mussolini havde været journalist i sine unge år, sås det med hans mediebrug og
propaganda, at han var vant til rollen som afsender, der skulle formidle et budskab til modtager.
Som journalist var han vidende om journalistens filterfunktion, og dermed forskellen mellem
indkodning og afkodning; en viden der i høj grad kan have medvirket til at han kunne opretholde
befolkningens opbakning.
2.6 Indkodning og afkodning
Ved en medieeffektanalyse kan man bl.a. fokusere på forskellen mellem afsender og modtager,
hvilket gør sig gældende i Harold Lasswells 6H model
44
, men det er væsentligt også at begribe
hvordan budskabet ”pakkes” så det forstås på en bestemt måde, og hertil er det relevant at
inddrage udvalgte elementer af sociologen Stuart Halls teori ”Encoding and decoding in
Television Discourse”. Dette på trods af at analysen primært bygger på tv’et, som ikke var en del
af Mussolinis medier. Stuart Hall lægger i sin analyse af massekommunikationsmedierne vægt på
at læserne eller tv-seerne, hvilket i denne sammenhæng er irrelevant, ikke bare passivt
accepterer en tekst e.l., men at der foregår en form for ”forhandling” af tekstens budskab. Den
42
Lundberg, Sven: s. 239-240
43
Se ovenstående illustration
44
Friisberg, Gregers: ”Politik ABC”, Undervisningsmateriale, s. 158
16
betydning, læseren får ud af teksten, afhænger af sin kulturelle samt uddannelsesmæssige
baggrund. Indkodningen betyder, at afsenderen ønsker at indholdet forstås i en bestemt kontekst
- den kontekst afsenderen finder ”rigtig”. Den sørger for, at modtageren forstår
indholdet/historien i en diskurs, der har mening, og derfor har mulighed for at modtage den,
hvorpå afkodningen derfor er den måde budskabet forstås.
4546
De forhold Stuart Hall påpeger gør sig gældende for afkodningen, har Mussolini formået at have
indflydelse på igennem adskillige af de ovenstående faktorer. Bl.a. indoktrinering samt skabelsen
af et samfund, med kontrolleret organisationer mm., kan have resulteret i at befolkningens
afkodning af et budskab i medierne muligvis har ligget tættere op af den kodning afsenderen har
lavet, end det har gjort sig gældende i andre samfund. Dvs. der nærmer sig altså en
overensstemmelse i Mussolinis samfund mellem de faktorer afkodningen bestemmes af og den
diskurs kontekst afsenderen har skabt. Med Mussolinis baggrund som journalist og glødende
socialist, der ønskede at fremme et bestemt budskab, har han netop erfaringer med, hvordan
kodningen skal være, i hvilken kontekst, for at der appelleres til bestemte grupper i samfundet.
Han sørger for at lave en kontekst, hvor budskabet giver mening. Samtidig formåede han at
bringe sit budskab i medier der ramte forskellige målgrupper- fx ved brug af radioen, hvor også
analfabeter kunne modtage budskabet.
2.7 Den fascistiske Eras afslutning
På trods af 21 år på magten varede Mussolinis og fascismens opbakning ikke ved, og d. 25. juli
1943 blev Mussolini afsat som regeringschef, hvormed afslutningen på Den fascistiske Era
indtraf.
Grundlaget for beslutningen om at afsætte Mussolini fremgår i et uddrag af et indlæg af Dino
Grandi, fascistisk politiker, ved et møde i Det Fascistiske Storråd d. 24. juli 1943.
47
I indlægget
understreger Dino Grandi overfor de andre medlemmer af Rådet, hvordan alliancen med Hitler
45
Clark, Richard L. W. http://www.rlwclarke.net/courses/LITS3304/2007-
2008/02CHallEncodingDecoding.pdf (dato 14/12 2013)
46
Fog, Bithe m.fl. : ”Kommunikation/itA”
http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310, (dato 14/12 2013)
47
Se vedlagt bilag 2
17
har forpurret den italienske fascisme, og hvorledes Mussolini har tabt sig selv i forsøget på at
udvide imperiet i samarbejde med Nazi-Tyskland. Grandis iagttagelser og holdninger om
Mussolinis skadelige bedrifter skal dog ses i den historiske kontekst, at De Allierede havde
indtaget Syditalien og krigen så ud til at være afgjort. På trods af dette stemmer hovedtrækkene i
indlægget overens med befolkningens negative holdning til Mussolini på dette tidspunkt. Krigen
og Mussolini som krigsherre var intet andet end en fiasko - han havde ført en uforberedt nation
ud i en krig, de ikke ønskede.
48
Hele Mussolinis fejlagtige bedømmelse af, hvad han kunne opnå igennem alliancen med Hitler, er
i høj grad ironisk, taget i betragtning at fascismen opstod netop på grundlag af en krig, der havde
skabt afstand til regeringen. Det er samtidig interessant at understrege at med mødet, efterfulgt
af en afstemning i Det Fascistiske Storråd, der ledte til kongens underskrift på hans afskedigelse,
blev Mussolinis skæbne afgjort igennem en demokratisk proces - en styreform han hele sin
fascistiske tid havde kæmpet aktivt imod.
2.8 Delkonklusion
Mussolinis brug af de massemedier han havde til rådighed i perioden , var ud over at
være forud for tiden, en vigtig og afgørende faktor for hans position som leder. Forholdet mellem
modtager og afsender i hans mediebrug, heriblandt hans propaganda kampagner, gjorde sig i høj
grad gældende, da han herigennem kunne skabe en tilbedelse hos befolkningen af ham selv som
lederen Il Duce. Dog var der faktorer, så som indoktrineringen og skabelsen af en national
sammenhængskraft, der havde en nødvendig indflydelse på, at hans propaganda var nyttig, da
hans budskaber ellers formentlig ikke var blevet modtaget på den måde, som han forsøgte og
ønskede.
3. Vurdering af forskellene og lighederne i henholdsvis Benito Mussolini og Silvio
Berlusconis anvendelse af medierne.
For at vurdere hvilke forskelle og ligheder der gør sig gældende i Mussolinis og Berlusconis
medieanvendelse, er det nødvendigt at forstå hvilken teknologisk udvikling samfundet har
48
Downing, David: s. 42
18
undergået fra Mussolinis regeringstid til i dag, hvor en mand som Silvio Berlusconi har opnået
regeringsposten i Italien hele tre gange.
Definitionen af medier er i dag blevet langt bredere grundet den teknologiske udvikling.
Dagbladenes betydning gjorde sig i høj grad gældende i 1800 tallet, og toppede som massemedie
i midten af 1900 tallet. Tv’et fik stor betydning fra midten af 1900 tallet, sammen med radioen,
mens internettet bredte sig med stor fart fra midten af 1990'erne.
49
De massemedier Mussolini i sin tid, i det moderne samfund, havde til rådighed, og benyttede i
stor stil, var i høj grad aviser, fotografier og plakater med propaganda udtryk. Men også radioen
gjorde sig gældende, da læsefærdigheder o.l., ikke var nødvendig for modtagelse af et budskab
igennem radioen.
I det senmoderne samfund, vi lever i i dag, er flere og flere medier blevet privatejet. Dette skaber
overvejelser om, hvor stor indflydelse ejeren har på indholdet af mediet, da man i et normalt
ejerforhold har ret til at have indflydelse på sin ejendom.
50
Disse overvejelser har i høj grad gjort
sig gældende i Berlusconis politiske karriere, da han som stifter af koncernen Finivest ejer tre
store Tv-selskaber i Italien, aviser, blade samt et reklamebureau,
51
og dermed har stor mulighed
for, igennem medierne, at fremme sin politiske position.
Med Berlusconis udgangspunkt som iværksætter, efterfulgt af rollen som den første i landet til at
opbygge et kommercielt TV imperium, for til sidst at indtræde i politik,
52
hvor kontrollen over en
stor del af nationens medier har betydning for hans politiske indflydelse, er der flere ligheder der
gør sig gældende mellem ham og Mussolini.
Berlusconi startede sin mediekarriere med kommercielt TV, der på daværende tidspunkt, i
1980'erne, endnu ikke var udbredt
53
. Han var dermed forud for sin tid med hensyn til brug af den
nye teknologi, på samme måde som Mussolini, der formåede at udnytte de muligheder han havde
49
Friisberg, Gregers: ”Politik ABC”, Undervisningsmateriale, s. 156-157
50
Hansen, Morten Thorndal: ”Sociologi ABC”, Undervisningsmateriale, s.140
51
Den store danske: ”Silvio Berlusconi”
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_efter_1922/Silvio
_Berlusconi (dato: 16/12 2013)
52
Ginsborg, Paul: ”Silvio Berlusconi- manden der ville eje Italien”, 2005, kapitel 2
53
Ginsborg, Paul: s. 36
19
indenfor de dagældende massemedier.
Begge har de før deres indtræden i politik, beskæftiget sig med hvordan budskaber afsendes og
modtages: Mussolini i sit erhverv som journalist, og til dels lærer, Berlusconi som ejer af
Mediaset, hvor kanalerne formåede at skabe kontakt til hver sit publikum.
54
I Mussolinis samfund
var der som før nævnt ikke langt fra hvordan budskabet blev formet, altså indkodningen, til
modtagerens afkodning, jf. Stuart Halls teori ”Encoding/decoding in Television Discourse”.
55
Mussolini havde greb om de faktorer der gør sig gældende for modtagerens afkodning, samt
viden om appel til en bestemt befolkningsgruppe. Samme forståelse og forskel på indkodning og
afkodning ses i Berlusconis medieanvendelse og befolkningens modtagelighed. Berlusconis appel
til et konkret publikum ses bl.a. i valgkampagner hvor han tydeligt tager afstand til
kommunismen, idet han ved, at de befolkningsstemmer han skal have fat i, selv frygter
kommunismen, og han formår derfor at indkode budskabet i den rette kontekst. Til forskel fra
Mussolini har Berlusconi dog i takt med udviklingen mulighed for at anvende de nyere sociale
medier til at nå en bestemt målgruppe - en mulighed Mussolini ikke havde.
Da Berlusconi i 1994 officielt trådte ind i politik, blev det vist med symbolsk gestus igennem et 9
min. langt videobånd. I båndet udtalte han bl.a. følgende: ”…Italien har aldrig haft så stor brug
som nu for folk med et godt hoved, som kan give landet en hjælpende hånd og få staten til at
fungere”.
56
Præcis som Mussolini erklærede en overgang fra usikre liberale regeringer, igennem
taler, der på hans tid var nødt til at finde sted ved fysisk tilstedeværelse, og indtog ”helterollen”
som den der skulle redde den italienske nation, på samme måde bruger Berlusconi sit medie, Tv-
mediet, til at udvise samme ”heltegerning” og til at vise, at der nu kommer et ”friskt pust” i den
gamle politik.
Et essentielt træk ved Mussolini var hvordan han sørgede for at få taget fotografier i de rigtige
situationer samt den magtfulde positur han indtog i alle andre tænkelige sammenhænge. En
positur, der skulle afspejle det stærke og loyale fascistiske menneske, han ønskede at skabe, samt
54
Ginsborg, Paul: s. 44
55
Fog, Bithe m.fl. : ”kommunikation/itA” http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310
(dato 14/12 2013)
56
Ginsborg, Paul: s. 61-62
20
det samfund han havde opbygget. Samtidig understregede flere, heriblandt Winston Churchill,
efter møde med Mussolini, at han i særdeleshed var et charmerende og afbalanceret menneske.
57
På samme måde afspejler Berlusconis fremtræden og selvpromovering det senmoderne samfund
vi lever i i dag. Det er i dag vigtigt at formå at ”brande” sig selv som politiker, hvortil karisma er
en af nøglefaktorerne
58
. Berlusconi har med sin hårtransplantation og afblegede tænder tilpasset
sig nutidens samfund, hvor selviscenesættelse er afgørende. Dog kan det påpeges, at Mussolini i
højere grad end Berlusconi, der med hjælp af bl.a. spindoktorer i årevis har arbejdet på sin
fremtoning, passer bedre til den klassiske sociolog Max Webers beskrivelse af en karismatisk
ægte person, der ”anses for at være begavet med overnaturlige eller overmenneskelige eller i det
mindste specifikt ekstraordinære kræfter eller egenskaber”.
59
Med både Mussolini og Berlusconi er dog det væsentligt at de begge tilnærmelsesvis
umenneskeliggør sig selv. Det sås i Mussolinis måde at skabe en dyrkelse af sig selv; i
skolebøgerne fik han skrevet ”Il Duces øjne hviler på jer” og folket skulle ligne og agere som ham.
Den samme dyrkelse af sig selv har Berlusconi formået at skabe. Hans valgkampagnefilm fra
2008 indeholdte udelukkende smukke kvinder, der synger omkvædet ”Menomale che Silvio
c`é”
60
. Dette er en klar manipulation af de virkemidler han har til rådighed, da han understreger
kvinders tilbedelse af ham, for evt. især at appellere til de mandlige vælgere. Det er tydeligt, at
det hos Berlusconi ikke er hans parti, Forza Italia eller ideologi der ligger i forgrunden, ligesom
det heller ikke hos Mussolini var den fascistiske ideologi der dominerede, men i langt højere grad
dem selv - lederen. Der sker altså hos begge klart en personificering/persondyrkelse.
Denne personificering ses ydermere i det at både Mussolini og Berlusconi i høj grad er populister.
I stedet for at lægge vægt på gennemarbejdet partipolitik hos henholdsvis fascisterne og Forza
Italia, så fremhæver de enkelte mærkesager og i højeste grad sig selv. Disse enkelte mærkesager
57
Lundberg, Sven: s. 244
58
Has, Linea m.fl. ”personificering i dansk politik”:
http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/6542/4/Personificering%20i%20dansk%20politik.pdf,
(dato: 15/12 2013)
59
Ginsborg, Paul: s. 113
60
Gandini, Erik: Film ”Videocracy”
http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?id=62 (dato: 2/12 2013)
21
kan desuden mistænkes for udelukkende at eksistere for endnu større fremhævelse af dem selv.
Et eksempel på dette er Berlusconis enkle tiltag om skat
61
.
Kønsrollerne er desuden central i både Berlusconi og Mussolinis mediebrug, dog med forskellig
tilgangsvinkel. I takt med samfundets udvikling, har kønsrollerne forandret sig. Mussolini
forsøgte i sin tid at opretholde de traditionelle kønsroller, hvor kvinden hørte til i hjemmet, mens
manden definitivt var familiens overhoved. Han brugte som propaganda sin egen familie som det
rette eksempel. I Berlusconis medieverden ses det, hvordan kvinden har fået en anden rolle. Et
kendt fænomen i Italien er den såkaldte ”Velina-kvinde”, som ofte er en smuk, letpåklædt unge
kvinde, der fungerer som ”dekoration” i italienske Tv-programmer.
62
Disse Tv-programmer
fungerer som underholdning, og er netop sådanne shows Berlusconi fremhæver i sit
medieunivers.
Til forskel fra Mussolini så har Berlusconi ikke kontrol over alle de italienske medier, hvilket vil
sige at medierne stadig har mulighed for at oplyse folket. Hertil ses der en stor forskel mellem
Mussolini og Berlusconis medieanvendelse, da medierne i det demokratiske samfund også kan
sætte den politiske dagsorden, da der i dag både er bindeled mellem politikere, medier og
befolkning
63
, i forhold til under Mussolinis styre hvor der udelukkende forekom politiske
budskaber igennem medierne til modtageren.
Afslutningsvis skal der dog påpeges en betydelig forskel mellem de to ledere og deres
medieanvendelse, idet Berlusconi påvirker og kontrollerer medierne i et demokratisk system.
Han benytter derfor sine muligheder indenfor medierne til, som det sås i 2001, at opnå
regeringsposten, hvormed hans kontrol med medierne i landet i høj grad hjælper ham. Mussolini
havde skabt et totalitært styre, hvor hans kontrol med medierne blev brugt i den henseende at
fortsætte befolkningens opbakning til ham som leder, og samtidig forme det system og det
fascistiske menneske han ønskede. Berlusconis mediekontrol kan måske ses som en trussel for
61
(find kilde)
62
Christensen, Louise Graa. ”Oprør mod brugen af kvinder som dekoratør i tv”:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427734:Udland--Oproer-mod-brugen-af-kvinder-som-
dekoration-i-tv, (dato: 15/12 2013)
63
Se bilag, figur 1
22
demokratiet, mens Mussolinis kontrol var et vigtigt led i et totalitært system.
4. Sammenligning af situationen i Grækenland og opbakningen til Gyldent Daggry med
baggrunden for Mussolinis magtovertagelse.
Som nævnt i afsnit 1 var baggrunden for Mussolinis magtovertagelse i høj grad præget af de
svage liberale regeringer landet havde oplevet siden nationens samling i 1861. Samtidig havde
deltagelsen i 1. verdenskrig resulteret i så store økonomiske og sociale spændinger i landet at
den mentale grobund for at støtte Mussolinis fascisme blev skabt.
Flere af disse ovenstående faktorer gør sig i dag gældende i det krise- og gældsramte
Grækenland. Fra omkring 2009 har Grækenland i udpræget grad oplevet krisen, der tog sin
begyndelse med kreditkrisen i USA, på egen krop,
64
hvilket bl.a. har resulteret i at det stærkt
højreorienteret parti Gyldent Daggry er vundet frem, som nu det tredje største parti i landet. En
længerevarende underminering af landets institutioner samt udbredt tvivl om hvorvidt
regeringen er i stand til at løse den økonomiske gældskrise, har resulteret i at Gyldent Daggry har
fået en reel rolle i græsk politik på samme måde, som de svage regeringer, der havde præget
Italien før Mussolini, resulterede i et skrøbeligt fundament, der gav mulighed for fascismens
indtog.
Gyldent Daggry, der kalder sig selv et ”folkets nationalistbevægelse”, kæmper for det
nationalistiske og ligesom fascisterne lægger Gyldent Daggry stor afstand til de
venstreorienterede, fordi de forpurrer nationalismen. Vold og overfald på modstandere, hvor
flere politistyrker o.l., grundet egen interesse, vender det blinde øje til, er desuden en stor og
betydelig del af deres dagsorden
65
- noget der også i høj grad havde indflydelse på fascismens
opbakning samt gjorde sig gældende hos de liberale, der grundet ønsket om at få bugt med
socialisterne, ignorerede fascisternes voldsgerninger.
Med en udvikling fra 8,4% i 2007 til 17,9% i 2009 i arbejdsløshed
66
og en voksende fattigdom, er
Gyldent Daggry nået ud til de vælgere, der i særlig grad mærker krisen. De fattige får mad og tøj
64
Henriksen, Per: ”Økonomiske kriser – fra finanskrise til gældskrise”, undervisningsmateriale
65
Tafdrup, Pia: ”Der kommer intet lys fra gyldent daggry”
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2097453/der-kommer-intet-lys-fra-gyldent-daggry/,
(dato: 16/12 2013)
66
Henriksen, Per: Undervisningsmateriale, Tabel 3.1, se bilag
23
af partimedlemmer
67
, og Gyldent Daggry appellerer derfor til den befolkningsgruppe der er
svagest og føler sig mest ramt af situationen. Dette er en stærk parallel til fascismen, der i starten
opnåede opbakning fra de, der i særlig grad følte sig ramt af krigen og følte sig snydt - soldaterne
og de der havde mærket krigens konsekvenser derhjemme.
Det kan samtidig påpeges, at da den græske antifascistiske musiker, Pavlos Fissas, d. 17.
september 2013 blev dræbt, og mordet kunne føres tilbage til Gyldent Daggrys øverste ledelse
68
,
er det en mulighed at samme situation vil opstå som i 1924, da den antifascistiske Matteotti blev
kidnappet og dræbt af fascister, og sporet førte tilbage til Mussolini- den øverstkommanderende
selv. Flere steder i Grækenland menes det, at mordet vil få fatale konsekvenser for Gyldent
Daggrys opbakning, men eftersom flere af de faktorer, der gjorde sig gældende i det italienske
samfund, da Mussolini ”reddede” fascismen i 1924, også er at finde i det græske samfund, så kan
det ikke udelukkes at mordet, i stedet for tilbagegang for partiet, kan resultere i en eventuel
større opbakning end før, da flere kan sympatisere med hvordan partiets ledelse er blevet
behandlet i forbindelse med mordet, og hvordan mordet har udløst dobbeltmoralsk vold fra den
venstreorienterede side. Dog skal det pointeres at Mussolinis karakter som leder, havde stor
betydning for fascismen og dermed historiens gang, mens Gyldent Daggry i højere grad bygger på
partiet og dens ideologi som helhed – og ikke i samme grad lederen Nikos Michaloliakos.
5. Konklusion
De svage liberale regeringer Italien led under efter nationens samling i 1861 og 1. Verdenskrigs
konsekvenser for landets økonomi og befolkningens levevilkår, skabte muligheden for at en leder
som Mussolini kom til magten for senere at indføre det første fascistiske totalitære regime.
Benito Mussolini formåede at gennemføre tiltrængte politiske løsninger, han havde visioner og
planer for det italienske folk og landets fremtidige muligheder i verden, han led af
storhedsvanvid der ved 2. Verdenskrigs udbrud fik fatale konsekvenser, men vigtigst af alt
67
Tamas, Gellert: ”Græsk Gyldent Daggry marcherer” http://www.information.dk/462948 (dato:
16/12 2013)
68
Tafdrup, Pia: ”Der kommer intet lys fra gyldent daggry”
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2097453/der-kommer-intet-lys-fra-gyldent-daggry/
(dato: 16/12 2013)
24
formåede han, med hjælp af ovenstående faktorer, at mestre politisk kommunikation igennem de
medier han havde til rådighed. Propaganda var en vigtig del af hans dagsorden, hvormed en
parallel til nutidens Italien med mediemogulen Berlusconi er særlig nærliggende. Begge mænd
har sat lighedstegn mellem medier og magt, og brugt anvendelse af medier til at fremme deres
egen position. Dog ses der forskelle i anvendelsen, grundet samfundet og teknologiens udvikling,
samt systemet hvori medierne er en del af deres magt. Berlusconi truer muligvis demokratiet
med sin medieanvendelse til at opnå regeringsmagten, mens Mussolini udelukkende forsøgte
igennem medierne at opretholde sin totalitære stat, med den fascistiske stat og ham som Il Duce
på en piedestal. Samtidig har situationen i Grækenland i dag udviklet og øget partiet Gyldent
Daggrys indflydelse på landet, grundet faktorer der også gjorde sig gældende for Mussolinis
magtovertagelse. En økonomisk krise, svage institutioner og et parti som tager sig af og
appellerer til de hårdest ramte i landet, er aspekter der både var til at se i Italien inden 1922 og i
dag i Grækenland.
25
6. Litteraturliste
Bøger
De Swaan, Abram. Mennesker og samfund. Oversat af Søren Peter Iversen og Arnout
Boersma.1.udgave, Forlaget samfundslitteratur 2005
Downing,David. Benito Mussolini. Oversat af Grit Hellemann. 1.udgave, Forlaget Flachs 2002
Ginsborg, Paul. Silvio Berlusconi- Manden der ville eje Italien. 1.udgave, Informations Forlag
2005
Hägg, Gøran. Mussolini- Et studie i magt. Oversat af Werner Svendsen.1.udgave, Thaning og
Appel 2008
Larsen,Flemming. Fascismens Italien, 1.udgave. Forlaget Frydenlund 2010
Lundberg, Svend. Kampen om Italien 1. udgave, Forlaget Broen 2011
Sørensen, Gert. Berlusconi og den moderne fyrste. Oversat af Thomas Harder.1.udgave,
Museum Tuscalanums Forlag 2008
Internetmateriale
Anonym studerende: http://thepropagandaproject.wordpress.com/defining-propaganda/,
(dato: 18/12 2013)
Clarke, Richard L. W.: http://www.rlwclarke.net/courses/LITS3304/2007-
2008/02CHallEncodingDecoding.pdf, (dato: 14/12 2013)
Den store danske: ”Silvio Berlusconi”
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_efter_1922/Sil
vio_Berlusconi (dato: 16/12 2013)
Fog, Birthe m.fl.: ”Kommunikation/itA”
http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=310, (dato: 14/12 2013)
iBog fra nettet ”Sociologisk SET”, Systime, kapitel 11: Politisk sociologi- massemedier og
meningsdannelser. http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=98 ; (dato: 11/12 2013)
http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/6542/4/Personificering%20i%20dansk%20politik.pd
f, jf. interview med Mark Ørsten, (dato: 15/12 2013)
Graa Christensen, Louise: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/427734:Udland--Oproer-
mod-brugen-af-kvinder-som-dekoration-i-tv, Kristeligt Dagblad , 6. August 2011, (dato:
15/12 2013)
Gandini, Erik: Film ”Videocracy”
http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?id=62
Tafdrup, Pia: ” http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2097453/der-kommer-intet-lys-fra-
gyldent-daggry/”, Politiken, 8. Okt. 2013, (dato: 16/12 2013)
Tamas, Gellert: ”http://www.information.dk/462948”, Information, 7. Juni 2013, (16/12
2013)
Undervisningsmateriale
26
Friisberg, Gregers. Politik ABC. 1.udgave, Forlaget Columbus 2009
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, 2.udgave, Forlaget Columbus 2011
Interview
Algreen-Petersen, Caroline: ”Interview med lektor Gert Sørensen om fascismen i Italien”.
Foretaget over mail i perioden 10-12. december 2013. Gert Sørensen er lektor ved KU og
har primære forskningsområder indenfor fascismen og de totalitære regimer, medier og
politik, samt interesseområde indenfor italiensk historie.
Bilag
Bilag 1:
”Tekst 5 Mussolinis tale i parlamentet 3. januar 1925”
Fra hjemmesiden His2re.dk,
”http://www.his2rie.dk/index.php?id=kildetekster_fascismensitalien”
Bilag 2:
”Tekst 20 Dino Grandi om 25. juli 1943”
Fra hjemmesiden His2rie.dk
http://www.his2rie.dk/index.php?id=kildetekster_fascismensitalien
Billede 1:
Illustration fra Politiken.dk og artiklen ”Brasilien: arbejdsmarkedet synes at være inspireret af
Mussolinis Italien”, (dato: 12/12 2013)
http://politiken.dk/oekonomi/ft/ECE2118976/brasilien-arbejdsmarkedet-synes-at-vaere-
inspireret-af-mussolinis-italien/
Figur 1
”Politik ABC”
http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/politik_abc/
I dag er det ikke kun et spørgsmål om hvordan medierne påvirker befolkningen, men hvorvidt
27
medierne kan sætte dagsordenen. Massemedierne kan i dag fungere kanal til befolkningen om
politikerne, fremfor udelukkende at være politikernes talerør.
Tabel 1:
Fra ”Økonomiske kriser- fra finanskrise til gældskrise” tabel 3.1, Per Henriksen,
undervisningsmateriale