U n d e r s k r i f t :
[navn fjernet], HH3B
HHX 3. år
18-12-15
_________________________ _________
Flygtninge og det danske arbejdsmarked
International Økonomi A og Dansk A
Vejledere: Tine Sonne Brøting og Aase Lorasch Seimann
STUDIERETNINGSPROJEKT 2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 2 af 47
Saxogade, HH3B
Indholdsfortegnelse
1. ABSTRACT ............................................................................................................................................. 4
2. INDLEDNING ......................................................................................................................................... 5
2.1 PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................... 5
2.2 METODE ............................................................................................................................................. 6
3. FLYGTNINGE OG IMMIGRANTER? HVAD ER DET? ..................................................................... 7
4. STIGNING I ANTALLET AF INDVANDRERE ................................................................................... 8
4.1 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERES BESKÆFTIGELSE DALER .................................................................. 9
4.1.1 Højtuddannede indvandrere er ikke nok for det danske arbejdsmarked ..................................... 9
4.2 FLEXICURITYMODELLEN PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ........................................................... 10
5. DANSKERNES HOLDNINGER TIL FLYGTNINGE OG INDVANDRERE .................................... 11
6. DOKUMENTARPROGRAMMET: DE UDVALGTE ......................................................................... 12
7. NÅR SVERIGE SIGER STOP .............................................................................................................. 21
7.1 DEN DANSKE STATSKASSES PENGEPUNG MÅ FREM ......................................................................... 22
7.2 BLIVER INTEGRATIONSYDELSEN FOR LAV? ..................................................................................... 22
7.2.1 Integrationsydelsen rammer også danskerne ............................................................................ 23
8. DE FÆRRESTE FLYGTNINGE ENDER I JOB .................................................................................. 24
8.1 FLYGTNINGES UDDANNELSE ER IKKE OPTIMAL FOR DET DANSKE ARBEJDSMARKED ...................... 24
8.2 VIRKSOMHEDER KAN UDNYTTE FLYGTNINGESTRØMMEN ............................................................... 25
8.2.1 Ubalance på det danske arbejdsmarked .................................................................................... 25
8.3 FLYGTNINGES IQ-SCORE ER GENERELT LAVERE END DANSKERNES ................................................ 26
8.4 IKKE ALLE FLYGTNINGE ER I DEN ERHVERVSDYGTIGE ALDER ........................................................ 27
9. KONKLUSION ...................................................................................................................................... 28
10. LITTERATURLISTE .......................................................................................................................... 29
10.1 ARTIKLER ....................................................................................................................................... 29
10.2 BØGER ............................................................................................................................................ 30
10.3 E-BØGER ......................................................................................................................................... 30
10.4 INTERNETKILDER ............................................................................................................................ 30
10.5 PDF-FILER ...................................................................................................................................... 30
10.6 UDSENDELSER ................................................................................................................................ 31
10.7 ANDET ............................................................................................................................................ 31
11. BILAG .................................................................................................................................................. 32
BILAG 1 – DANMARKS STATISTIK, ANTALLET AF INDVANDRERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE TIL DK . 32
BILAG 2 – DANMARKS STATISTIK, ANTALLET AF INDVANDRERE FRA SYRIEN TIL DANMARK, 10-15 ... 32
BILAG 3 – DANMARKS STATISTIK, BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR 16-64-ÅRIGE, 32
BILAG 4 – ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED, NUTIDSVÆRDI AF DET GNS. NETTOBIDRAG ..... 33
BILAG 5 – EKSEMPLER PÅ ARBEJDSMARKEDSPOLITIK I FORSKELLIGE EU-LANDE ............................... 34
BILAG 6 – AALBORG UNIVERSITET, SURVEY BANKEN, UDSAGN .......................................................... 35
BILAG 7 – AALBORG UNIVERSITET, SURVEY BANKEN, UDSAGN .......................................................... 35
BILAG 8 – AALBORG UNIVERSITET, SURVEY BANKEN, UDSAGN .......................................................... 36
BILAG 9 – AALBORG UNIVERSITET, SURVEY BANKEN, UDSAGN .......................................................... 36
BILAG 10 – TRE-AKTER-MODELLEN....................................................................................................... 37
BILAG 11 – DANMARK ER TRANSITLAND .............................................................................................. 37
BILAG 12 – ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKENS ROLLE ............................................................................. 38
BILAG 13 – ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE INSTRUMENTER.................................................................... 38
BILAG 14 – UBALANCE PÅ ARBEJDSMARKEDET .................................................................................... 39
12. KOPI AF INTERNETKILDER – DOKUMENTATION .................................................................... 40
KOPI 1 – AALBORG UNIVERSITET, SURVEY BANKEN ............................................................................ 40
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 3 af 47
Saxogade, HH3B
KOPI 2 – AMNESTY ................................................................................................................................. 40
KOPI 3 – DANMARKS STATISTIK ............................................................................................................ 40
KOPI 4 – DEN DANSKE ORDBOG ............................................................................................................ 41
KOPI 5 – ENHEDSLISTEN ........................................................................................................................ 42
KOPI 6 – FILMCENTRALEN ..................................................................................................................... 42
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 4 af 47
Saxogade, HH3B
Abstract
The flood of refugees has increased during the past few years and because of that, Denmark
experiences a huge multitude of problems these days. The purpose of this paper is therefore to
define the level of immigration and to look at the challenge this leads to. A refugee has often
been through some rough things and many of them are therefore traumatized. This influences the
refugees’ new life here in Denmark. Their working skills and their ability to enter the labour
market is therefore often affected in a bad way. Furthermore this study examines the misjudging
of refugees. They often have a high education but it is seldom they get to make use of their high
education. This affects the Danish labour market in a bad way as we do not use their education to
the full.
Through an analysis of a documentary it is shown that the refugees come from a bad
environment. They often have a long journey to Europe where they are at risk of getting in very
dangerous situations. The analysis shows that the refugees are often being treated poorly and that
they are being powerlessness by the choice whether or not they are getting residence permit or
not.
In the end of this paper there is a discussion about advantages and disadvantages about the
increasing immigration. This study shows that the increasing immigration is really expensive for
the Danish government and a lot of the refugees do not end up with a job. The study also shows
that the refugees are not as productive as the Danish people. The refugees create a certain
unbalance in the Danish labour market by changing supply and demand of working capacity but
they are also helping the Danish labour market with overcoming the challenge of the increasing
burden of senior citizens.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 5 af 47
Saxogade, HH3B
Studieretningsprojekt 2015
Flygtninge og det danske arbejdsmarked
Indledning
Flygtninge og indvandrere strømmer i massevis over Danmarks grænser. Disse flygtninge
kommer til Danmark i håb om at få et bedre liv, men det er ikke altid så lige til som det end
lyder. Mange af disse har traumatiske oplevelser med i bagagen, som gør det svært for dem at
integrere sig i Danmark. Den massive tilstrømning af flygtninge fra blandt andet Syrien har
medført, at vi, i Danmark, har været nødt til at se hele flygtningesituationen i et andet perspektiv.
Flygtningene skal integreres – og ifølge politikkere og forskere kan dette kun gå for langsomt.
Politikkerne er uenige om hvilke metoder, vi skal bruge for at håndtere denne tilstrømning, men
noget kan de dog være enige om; der må gøres noget. Hvilket leder mig frem til følgende
problemformulering:
Problemformulering
1. Redegør for niveauet af indvandring fra ikke-vestlige lande de seneste år og kom i denne
forbindelse ind på begreber som uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.
2. Herefter ønskes en analyse af dokumentarprogrammet De udvalgte. Vurder efterfølgende
hvilken holdning og hensigt, der kan ligge bag programmet.
3. Diskutér, i relation til det danske arbejdsmarked, fordele og ulemper ved den øgede
indvandring fra ikke-vestlige lande til Danmark.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 6 af 47
Saxogade, HH3B
Metode
Jeg har i forbindelse med udarbejdelsen af dette studieretningsprojekt primært tænkt mig at
anvende velovervejende, veldokumenterede og troværdige kilder, som har en vis relevans til mit
område og i særdeleshed til besvarelsen af den udleverede problemformulering. Heraf vil jeg
både anvende bøger, artikler, metoder fra de to valgte fag og aktørers holdninger og synspunkter
for at skabe noget dybde i opgavebesvarelsen. Eftersom, at mit område er oppe til debat disse
dage, og der derfor kommer nye kilder dagligt, vil jeg sørge for at skelne mellem nyttige og
overflødige kilder. Jeg vil først redegøre for niveauet af indvandring de seneste år i Danmark for
at danne et grundlag for mit studieretningsprojekt med fokus på holdninger, uddannelse og
arbejdsmarkedstilknytning. Dernæst vil jeg foretage en komplet og danskfaglig analyse af
dokumentarprogrammet ”De udvalgte” ved hjælp af analysemodeller til dokumentarfilm.
Afslutningsvis vil jeg diskutere fordele og ulemper vedrørende den øgede indvandring i
Danmark med fokus på bl.a. arbejdsmarkedspolitikker og aktørers holdninger. Igennem
udarbejdelsen vil jeg fokusere på at tilpasse mit studieretningsprojekt til min disposition således,
at jeg får alle relevante informationer med og deraf får skabt en rød tråd igennem hele projektet.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 7 af 47
Saxogade, HH3B
Flygtninge og immigranter? Hvad er det?
Danmark og Europa har i mange år været præget af indvandring fra både vestlige- og ikke-
vestlige lande, men særligt de seneste år har tilstrømningen fra de ikke-vestlige lande til Europa
taget en kraftig stigning i vejret. Mange af disse flygtninge ender i Danmark, hvor de håber på at
få et nyt liv væk fra krige, ødelæggelser og konflikter. Dog er det ikke alle indvandrere, der
kommer til Danmark grundet krige i deres hjemland. Mange indvandrere kommer også til
Danmark grundet familiesammenføringer og arbejdskraftsindvandringer
1
. Den økonomiske
vækst tilbage i slutning af 1960’erne medførte et stigende behov for arbejdskraft, som vi, i
Danmark, ikke selv kunne dække
2
. Deraf fik de arbejdssøgende migranter rige muligheder for
indtrængning i landet, og dette ønske, efter arbejde, ses stadig den dag i dag
3
.
Deraf, for at understrege de forskellige former for indvandringsgrunde, vil jeg definere, hvad en
flygtning er. Ifølge Den Danske Ordbog lyder definitionen på en flygtning således:
”Person der er tvunget til at forlade sin hjemegn eller sit hjemland pga. krig eller fx politisk
eller religiøs forfølgelse”
4
Dernæst beskæftiger man sig også meget med begrebet immigrant, når man snakker om
indvandrere. Ifølge Den Danske Ordbog lyder definitionen sålunde:
”Person der tager eller har taget varigt ophold i et land efter at have forladt sit hjemland”
5
Disse betegnelser er vigtige at kende til, når man snakker flygtninge; til dels for forståelsen, men
dels også for at få et kendskab til indvandringsgrunden til Danmark. Det er især immigranter, der
har fokus på at søge arbejde i et land som Danmark, hvorimod flygtninge i større omfang søger
til Danmark for at få asyl og beskyttelse. Dermed ikke sagt, at flygtninge ikke kan og vil arbejde
på det danske arbejdsmarked, men at beskyttelse kommer ofte i første række for dem.
1
Rasmussen, Christine L., Integrationspolitik, socialt medborgerskab og den danske velfærdsmodel, KU, 2006, s.
48
2
Rasmussen, Christine L., Integrationspolitik, socialt medborgerskab og den danske velfærdsmodel, KU, 2006, s.
48
3
Tranæs, Torben, ”Indvandring til Danmark: arbejdsmarkedets centrale rolle for indvandringspolitikken”,
SAMFUNDSØKONOMEN Nr. 04, December 2014
4
Den Danske Ordbog, Flygtning - besøgt mandag den 07. december 2015 kl. 10.30
5
Den Danske Ordbog, Immigrant - besøgt mandag den 07. december 2015 kl. 10.30
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 8 af 47
Saxogade, HH3B
Stigning i antallet af indvandrere
Der er de seneste fem år sket en stigning i antallet af indvandringer til Danmark. Dette ses i bilag
1, fra Danmarks statistik
6
, som viser, hvor mange indvandrere der befandt sig i fjerde kvartal i
Danmark, i henholdsvis år 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015. Her kan man se en stigning
gennem hele perioden, men med særligt fokus på år 2014 og 2015 kan man se, at ændringen her
faktisk er noget højere end nogle af de andre år. Fra år 2010 til år 2015 er antallet af indvandrere
steget med 52.091 personer, hvoraf 21.863 af dem indvandrede i år 2015. Dette viser en gevaldig
tilgang til ophold i Danmark fra de ikke-vestlige lande – især i dette år. Dette skyldes primært
borgerkrigen i Syrien, hvor størstedel af flygtningene fra de ikke-vestlige lande kommer fra.
Som man kan se i bilag 2
7
er tilstrømningen fra Syrien kraftigt stigende. På blot fem år er
indvandringen fra Syrien steget med 17.969 flygtninge.
Den danske velfærdsmodel er kendt for, at alle hjælper hinanden, at både svage og stærke har det
godt, og at der er offentlige ydelser til rådighed for alle. Danmark er bygget op omkring
menneskelige og socialistiske værdier, og vi føler, at alle – både flygtninge og migranter – er
mennesker ligesom os selv. Med andre ord ser vi, i Danmark, alle som lige individer med samme
rettigheder. Derfor søger størstedelen af flygtningene til Norden for at få hjælp. Her ved de, at vi,
mere eller mindre, står med åbne arme; klar til at tage imod dem. Tilstrømningen fra Syrien ser
ikke ud til at have nogen ende, og det er ifølge analytiker af EU-politik og tidligere direktør i
Centre for European Studies, Peter Ludlow, derfor et stort problem, at flygtninge generelt selv
må bestemme, hvor de vil opholde sig i EU-landene
8
. De kan som sådan tage det første og det
bedste i EU, som vil være Italien og Grækenland, eller bevæge sig længere op i Europa til
Danmark og Sverige. Dette gør størstedelen af flygtningene, da vi har arbejde, tryghed og
flygtningene ofte har et netværk og familie her
9
, hvilket i sidste ende kan blive et problem, da vi
ikke kan give ly til et ubegrænset antal af flygtninge
10
.
6
Danmarks statistik, Statistikbanken, Indvandrere og efterkommere – besøgt mandag den 07. december 2015 kl.
10.00
7
Danmarks statistik, Statistikbanken, Indvandrere og efterkommere, Syrien – besøgt mandag den 07. december
2015 kl. 10.00
8
”Ambassadøren der blev Europas håndværker”, Mandag morgen den 02. november 2015
9
Ritzau, ”Danmark er højt på ønskelisten for syriske flygtninge”, Berlingske den 11. december 2015
10
”Spørgsmål og svar om flygtninge i Europa”, Enhedslisten besøgt tirsdag den 08. December 2015 kl. 15.15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 9 af 47
Saxogade, HH3B
Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse daler
Når mange flygtninge kommer til Danmark, har de ikke nok sproglige eller kulturelle
færdigheder for at være på det danske arbejdsmarked. Det er generelt sværere for indvandrere fra
ikke-vestlige lande at tilpasse sig på det danske arbejdsmarked i forhold til indvandrere fra
vestlige lande. Som man kan se i bilag 3, fra Danmarks statistik
11
, så er indvandrere fra ikke-
vestlige landes beskæftigelse faldet mere end personer med dansk oprindelses- og indvandrere
fra vestlige landes beskæftigelse. Dette er vigtigt at pointere, nu når antallet af flygtninge fra
ikke-vestlige lande er markant stigende over de seneste par år. Som man kan se i bilag 4
12
, så
viser dette nutidsværdien af det gennemsnitlige nettobidrag per personår for generation 2013 –
altså hvor dyrt det er for det offentlige at have disse grupper i landet. Her kan man tydeligt se,
hvor dyrt det generelt er for Danmark at have disse ikke-vestlige indvandrere i landet. Her ses en
udgift på kroner 16.690, hvilket er noget højere end i de andre grupper. Dette skyldes altså, at
mange indvandrere fra de ikke-vestlige lande ikke har nær så store muligheder for skolegang i
deres hjemland, som vi har her i Danmark, hvilket gør, at de får en dårligere
arbejdsmarkedstilknytning her i landet. Man kan altså generelt sige, at de har sværere ved at
forholde sig til det danske arbejdsmarked end indvandrere fra vestlige lande har, og at
indvandrere fra ikke-vestlige landes arbejdsmarkedstilknytning til dels er svagere. Som man kan
se i afsnit 8, er dette scenarie vendt, hvor der tilmed også er sat større fokus på indvandres
baggrund, som angiveligt skulle gøre det sværere at tilpasse sig det danske arbejdsmarked som
en helhed.
Højtuddannede indvandrere er ikke nok for det danske arbejdsmarked
Når man snakker arbejdsmarkedstilknytning er det også vigtigt at komme ind på et begreb som
uddannelse. Uddannelse, som begreb, er kendt for at skabe grundlaget for vækst og fremgang i et
land. Mange flygtninge og indvandrere flygter, grundet fattigdom og for at få bedre sociale
forhold, til lande som Danmark, hvor de ved, at alt det som de kender til, såsom fattigdom og
usle forhold, ikke eksisterer. Dog ses det ofte at indvandrerne ikke har tilstrækkeligt med midler
for at blive anset som værende veluddannet og dermed accepteret på det danske arbejdsmarkeds
højere niveau og med vores krav til kvalitet og kvantitet. Det er dog reelt således, at de fleste
indvandrere generelt har en høj uddannelse, men at der er langt op til det niveau, som vi kender
11
”Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet”, Danmarks statistik – besøgt mandag den 07. december 2015
kl. 11.45
12
Indvandrere og danskernes nettobidrag til de offentlige finanser, Rockwool Fondens Forskningsenhed, s.12 –
besøgt tirsdag den 08. december 2015 kl. 16.15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 10 af 47
Saxogade, HH3B
og arbejder med i Danmark
13
. Et højt uddannelsesniveau i de ikke-vestlige lande ligger altså
langt fra hvad, vi betegner som et højt uddannelsesniveau her i Danmark. Vi er kendt for et højt
uddannelsesniveau med gode vækstrater og gode resultater
14
. Dette kan være svært for indvandre
at leve op til, og det kan være svært for dem at bidrage med de samme resultater, som vi har
formået igennem tiden i Danmark. I afsnit 8.1 er dette scenarie vendt med fokus på uddannelse.
Flexicuritymodellen på det danske arbejdsmarked
Den danske flexicuritymodel er kendt over hele Verden. Den består af to nøgleord:
”Fleksibilitet” og ”Tryghed”. Disse nøgleord har været med til at gøre modellen verdenskendt –
både for modellens gode syn på fleksibilitet, men også for den tryghed i form af
indkomstsikkerhed, som den sikrer de danske borgere
15
. Modellen er generelt en afbalanceret
model, hvor det hele hænger sammen. Her er der fokus på et fleksibelt arbejdsmarked og
gunstige dagpengeregler. Hvis man nu skulle ende med at blive fyret, da vi har et fleksibelt
arbejdsmarked, hvor dette sker ofte i f.eks. industribranchen, så har vi dagpenge til dem, der står
uden job. Som man kan se i bilag 5
16
, så er der en stor forskel på arbejdsmarkedspolitikken i de
forskellige EU-lande. I Danmark, Sverige og Holland har vi f.eks. en høj kompensationsgrad,
stramme rådighedskrav, aktiv arbejdsmarkedspolitik og en lav jobbeskyttelse. Disse forhold er
noget, som lokker indvandrerne til. De sætter pris på den høje kompensationsgrad på
arbejdsmarkedet og tilmed den lave jobbeskyttelse, men også hvordan arbejdsmarkedet og
Danmark generelt er bygget op.
Alt i alt så oplever vi danskere en stigning i antallet af indvandrere og flygtninge i landet. Disse
kommer primært fra Syrien, hvor de flygter fra borgerkrig og fattigdom. Vi tager her i Danmark
og i resten af Norden imod dem for at hjælpe så mange som muligt, men alle lande har dog deres
bristepunkter. Det er tilmed et problem, at mange af disse flygtninge ikke har tilstrækkelige med
færdigheder for at gøre sig til gavn på det danske arbejdsmarked. Primært fordi vores niveau er
noget højt, men også fordi vi sætter mange krav til kvalitet og kvantitet. Dernæst ser
beskæftigelsen blandt ikke-vestlige lande ud til at falde, hvilket er en nedgang, som man ikke
13
Haagerup, Johanne & Nissen, Louise Stigsgaard, ”Eksperter efter ny undersøgelse: Syriske flygtninge er
veluddannede”, BERLINGSKE den 06. november 2015
14
Finansredegørelse 2014, Finansministeriet kap. 6.1 - besøgt tirsdag den 08. december 2015 kl. 12.15
15
Ibsen, Flemming, Fleksibilitet – betaler det sig?, Aalborg Universitetsforlag, 2010 s. 5
16
Kureer, Henrik: International Økonomi A1, Systime A/S, 2015 kap. 15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 11 af 47
Saxogade, HH3B
havde håbet på. Indvandrerne er tilmed særdeles glade for opbygningen og strukturen af det
danske arbejdsmarked. Den høje kompensationsgrad samt den lave jobbeskyttelse er noget, som
de sætter pris på.
Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere
Det er relevant at skildre for borgernes holdninger omkring denne markante tilstrømning af
flygtninge og indvandrere. Det er nemlig Danmarks borgere, der skal være omkring disse
flygtninge og til dels samarbejde med dem på arbejdspladser, i institutioner og fritidsordninger
for at få det hele til at løbe rundt. Igen, så er vi i Danmark et socialistisk land, der prøver at
værne om alle, så derfor skal der sættes fokus på, hvad borgerne egentlig mener om denne
tilstrømning af indvandrere. Som man kan se i bilag 6
17
, udarbejdet af Aalborg Universitet fra
2003
18
, så er der stillet et udsagn til 1.322 personer af Danmarks borgere, hvoraf 16 ikke svarede,
om hvorvidt de mener, at indvandrere bidrager til at øge kriminaliteten i Danmark. Her svarede
henholdsvis 35,7 pct. og 35,3 pct. af besvarelsen Helt enig og Delvis enig.
Dernæst blev der stillet et udsagn, der lyder: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Indvandrere tager arbejdet fra personer, der er født i Danmark”. Her svarede størstedelen af de
adspurgte 1.322 personer, at de var uenige i udsagnet, hvilket kan ses i bilag 7
19
. Henholdsvis
38,7 pct. og 25,5 pct. var Helt uenig og Delvis uenig.
De 1.322 borgere blev tilmed adspurgt om hvorvidt, de mente, at regeringen bruger for mange
penge på at hjælpe indvandrere. Som man kan se i bilag 8
20
, så er der lidt delte meninger. Her
mener 23,7 pct. at de er helt enige, 21,7 pct. mener, at de er delvis enige, 19,6 pct. mener, at de er
hverken er enige eller uenige, 15,8 pct. mener, at de er delvis uenige og 14,3 pct. er helt uenige.
Dog er flertallet enige i, at regeringen bruger en tand for mange penge på disse flygtninge.
Afslutningsvis kan man se i bilag 9
21
, at størstedelen af de adspurgte mener, at antallet af
indvandrere i Danmark ikke skal forøges. Henholdsvis 21,8 pct. og 26,0 pct. mener, at antallet af
indvandrere skal reduceres lidt og reduceres meget. Dog mener flertallet på 31,1 pct. at antallet
skal forblive på det nuværende niveau. Disse klare holdninger fra danskerne betyder altså, at det
er sværere for indvandrerne af blive integreret – herunder også på det danske arbejdsmarked.
Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan heraf blive forværret.
17
Aalborg Universitet, Survey Banken – besøgt tirsdag den 08. December 2015 kl. 13.00
18
Denne undersøgelse er 12 år gammel, men da det er taget ud fra danskernes holdninger, så holder resultatet
nogenlunde stik. Man skal dog anse det med skepsis grundet årstallet.
19
Aalborg Universitet, Survey Banken – besøgt tirsdag den 08. December 2015 kl. 13.10
20
Aalborg Universitet, Survey Banken – besøgt tirsdag den 08. December 2015 kl. 13.15
21
Aalborg Universitet, Survey Banken – besøgt tirsdag den 08. December 2015 kl. 13.15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 12 af 47
Saxogade, HH3B
Man ser altså diverse holdninger fra borgerne selv. Borgerne føler også, at de har noget at skulle
have sagt, og her er det blandt andet, at de føler, at den øgede indvandring bidrager til øget
kriminalitet. De mener tilmed også, at antallet af indvandrere burde reduceres, da de oplever en
stigning i antallet. Dog er der delte meninger om hvorvidt, der bliver brugt for mange penge på
at hjælpe disse indvandrere, men generelt størstedelen mener, at regeringen bruger for mange
penge på at hjælpe. Flertallet af de adspurgte var af de holdninger, at indvandrerne ikke tog
danskernes job. Borgerne synes altså, at indvandrerne er for dyre for samfundet, og at der er for
mange af dem i lille Danmark.
Dokumentarprogrammet: De udvalgte
Som flygtning har man ikke noget nemt liv. Mange bliver udsat for diverse katastrofer,
mishandlinger og efterfølgende traumer. Mange bliver nødt til at flygte fra dette, hvor de ender
op med at være nødsaget til at forlade deres kære som ofte ikke har samme mulighed for at
flygte. Flygtningene håber på et bedre liv i Danmark, hvor flygtningenes integrationspotentiale
bliver sat i første række under bedømmelsen med fokus på, om der skal gives opholdstilladelse
til flygtningene i Danmark eller ikke. Dette dilemma tager Katrine Philp op i sin
dokumentarfilm: ”De udvalgte”. Her sætter hun fokus på flygtninges hårde og svære vej væk fra
krig og ødelæggelser til et stadig uvist, men bedre, liv i Danmark.
Dokumentarfilmen: ”De udvalgte” blev vist på DR2 den 5. november 2013 klokken 20.30 og har
en varighed af 56 minutter og 27 sekunder. Filmen er instrueret af Katrine Philp. I
dokumentarfilmen følger man en gruppe burmesiske flygtninge, der er flygtet fra Myanmar,
Burma, og som nu opholder sig illegalt i Kuala Lumpur, Malaysia, hvor de heller ikke er
velkomne. Deres eneste håb er et nyt liv i Europa, hvor de håber på at blive taget godt imod af
det danske folk. Før dette overhovedet er muligt, skal flygtningene igennem ukendte og
altafgørende interviews, og i sidste ende ligger deres skæbne i Udlændingestyrelsens hænder.
Denne film er dannet som en oplysende dokumentarfilm og med en fakta genre
22
, idet den
oplyser seerne og giver disse fakta om hvordan forholdene for disse flygtninge er, og hvordan
håndteringen af flygtningene på vej ind i Danmark reelt står til. Man får et stort indblik i den
virkelige verden. Dermed sagt, så er denne dokumentarfilm ikke til for at underholde eller skabe
22
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 13 af 47
Saxogade, HH3B
glæde på nogen måde. Den er mere til for at overbevise og informere os seere om, at der er noget
helt galt ved måden, disse flygtninge bliver håndteret på, og at der burde gøres noget ved det.
Man kan se, at filmen er optaget over en etårig-lang periode. Ved (20:37) ser man, at
Udlændingestyrelsen foretager deres interviews i en periode i efteråret 2012. Hvis man sætter
dette op mod udgivelsesåret ultimo 2013, svarer det cirka til, at optagelsesperioden har varet lidt
under et år. Dette er karakteristisk ved dokumentarprogrammer. Her ses der ofte en lang
research- og produktionsperiode
23
. Miljøet i filmen er meget negativt. Man ser virkelig, hvor
hårdt de har det, og hvordan de lever illegalt i Malaysia. Dette bringer tilmed nogle følelser frem
hos seeren, da dårlige boligforhold ikke er noget, som man ønsker for nogle. Man hører hvordan,
de hver eneste dag frygter at blive fanget af Udlændingepolitiet, RELA, i Malaysia.
Det er tilmed også vigtigt at kende til forskellen på blot ren fiktion og en rigtig dokumentar. En
fiktionsfilm er ofte opdigtet og fantasifuld. Den bliver betegnet som værende kunstig og
utroværdig, hvorimod en dokumentar er mere genkendelig og virkelig. En dokumentarfilm er
ofte med til at skabe debat omkring et bestemt emne; i dette tilfælde flygtninge
24
.
Filmen ser udadtil meget professionel ud, da den er optaget på et muligt stativ og nogle gange
håndholdt. Dette gør, at man ser dokumentaren med mindre skepsis og mere troværdighed end
man ville have gjort, hvis det lignede en hjemmelavet film. Filmen er struktureret på en sådan
måde, at seeren ikke ser den som værende utroværdig af nogen art.
Man kan sige, at flygtningene på visse punkter er filmens protagonist og Udlændingestyrelsen er
filmens antagonist
25
. Dette kan man betegne dem som, da de to parter er hinandens modstandere,
og at man har størst fokus på familierne og dermed ikke Udlændingestyrelsen. Man kan tilmed
sige, at der er et stort magt/afmagt-forhold mellem Udlændingestyrelsen og flygtningene. Som
Dansk Flygtningehjælp selv nævner, så vil flygtningene gøre alt for Udlændingestyrelsen -
endda hoppe på tunge, hvis det var det, der skulle til for at blive udvalgt(14:30). Dette viser, at
flygtningene er udsat for stort pres fra alle aspekter i deres liv. De skal til møder, som allerede er
kunstigt opstillede, og som de på mange punkter slet ikke er trygge ved, da de godt ved, at det
handler om alt eller intet. Man får hurtigt et negativt syn på Udlændingestyrelsen, idet de vælger
og vrager, som det passer dem i forhold til hvad, de kan bruge. De fremstår meget højerestående
23
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
24
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
25
Filmcentralen, Protagonist og antagonist – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 12.30
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 14 af 47
Saxogade, HH3B
og mere magtfulde, hvilket man på visse punkter også kan sige, at de er. Grunden til at man føler
dette er, at man først danner sympati for flygtningene for dernæst, at se Udlændingestyrelsen
komme ind i billedet og fortælle, hvad de vil vælge flygtningene ud fra. Udlændingestyrelsen og
Dansk Flygtningehjælp sidder desuden i pæne, renlige og nydelige boliger som er en stor
kontrast og modsætning til hvad flygtningene lever i. De to parters boligforhold er to store
modsætninger. Dette gør kun, at man får et endnu mere negativt synspunkt på
Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.
Man starter med at få vist de personer, som man følger igennem hele filmen. Her er det som om,
at man er på lige fod med disse flygtninge, da man som seer kan se direkte ind i deres øjne og
derfor er i øjenhøjde med dem. Baggrund bag dem er hvid, hvilket gør, at man ubevidst danner
sig indtryk af, at de er uskyldige, renlige og fornuftige
26
. Dette har Philp brugt til at skabe en
form for sympati allerede ved første øjekast, og det er med til at give seeren nogle holdninger og
meninger allerede i starten af filmen. Disse personer virker meget sårbare og bedrøvede. Det er
som om, at man nærmest kan se, at de har nogle tunge ting med i bagagen som er en slags byrde
for dem. Man kan allerede her se, at dokumentarfilmen appellerer til følelserne via patos
27
.
Flygtningene fremstår meget åbne. De er ikke dækket ind på nogle punkter – herunder forstået
med meget tøj, makeup eller andre materialistiske ting. De er helt neutrale, men alligevel får man
et bestemt syn på dem, da baggrundsmusikken er med til at skabe en lidt trist, trykket og dyster
stemning. Man kan se, at de har en drøm og et ønske om noget bedre ved blot at kigge ind i deres
øjne. Og det er lige, hvad Philp gerne vil have frem. Det gør noget ved seeren, at man kommer
på fornavn med dem. Man hører om en familie, der består af en far, mor og tre børn. Disse er
man alle på fornavn med ligeså vel, som man er med alle de andre flygtninge i filmen. Det gør,
at man som seer får endnu mere sympati for dem. Man begynder at se dem som lige individer
som en selv og ikke blot som flygtninge. Dernæst vises der nogle klips fra krige og dårlige
forhold (1:36). Disse ser jeg ikke som flashbacks, men mere som en understregelse af de dårlige
forhold som flygtningene kommer fra
28
. På denne måde har Philp formået at skabe et grundlag
for hele dokumentarfilmen. Det samme sker ved (10:09) og frem, hvor man ser
Udlændingepolitiet, RELA, i Malaysia foretage razzia. Her ser jeg det heller ikke som
flashbacks, men igen en måde at understrege de dårlige forhold på.
Flygtningene bliver spurgt af deres kære, hvad de savner ved Myanmar (2:38) og (3:15) . De
26
Filmcentralen, Farvesymbolik – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 12.45
27
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
28
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 15 af 47
Saxogade, HH3B
svarer så, at det ikke nytter noget at savne det, da de alligevel aldrig kan vende tilbage, at de ikke
kan stille noget op og at forholdene som illegal flygtning i Malaysia, næsten er det samme som i
Myanmar, Burma. Flygtningene har altså ikke for store håb for fremtiden i starten af
dokumentarfilmen. Deres eneste håb om en lys fremtid er en fremtid i Danmark.
Der kommer tilmed også en voice-over, som på mange måder kan blive betegnet som en slags
autoritet
29
. Denne autoritativ fremlægger på visse punkter sandheden for os seere. Her er
billederne af flygtningene med til at underbygge den autoritatives påstande. Man kan betegne
den autoritære som en form for ”Guds stemme”, da man hverken ser eller opfanger personen.
Man lægger kun øre til hans stemme, og derfor kan voice-overen tilmed også beskrives som
”Fluen på væggen”.
I filmen er der anvendt erfaringskilder – her er det flygtningene selv - som gør hele historien
mere troværdig for seerne
30
. Hvis vi kun hørte historien fra en tredjepart, så ville det ikke trænge
nær så langt ind, som denne dokumentarfilm givet vis har gjort. Der er tilmed anvendt en form
for ekspertkilder – her Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp – som er med til at
underbygge og tillægge emnet en særlig viden
31
. Foruden dem ville det bare være en masse
flygtninges historie og derved, på længere sigt, svært at skabe en debat omkring emnet.
Der bliver anvendt en registrerende fortæller som opfanger alt, hvad der foregår
32
. Fortælleren
ved ikke hvad folk føler og hvordan de har det andet, end hvad de selv siger og giver udtryk for,
men fortælleren er med til at skabe, som allerede nævnt før, en hvis form for autoritet i filmen.
Hvis man kigger på fremstillingsformer og indholdselementer, så består store dele af
dokumentarfilmen af interviews
33
. Dette gør, at man som seer føler, at man får sandhederne på
bordet, og man føler, at man har et tættere forhold til dem, der bliver interviewet.
Dokumentarfilmen er opbygget kronologisk
34
og opdelt i tre faser: Udvælgelsen(16:20),
Afgørelsen(32:50), Afrejsen(38:00). Dette gør, at man får et indtryk af, at flygtninges liv er
meget bestemt af autoriteter og iscenesat samt bestemt på forhånd; de er med andre ord ikke er
herre over deres eget liv.
29
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
30
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
31
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
32
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
33
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
34
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 16 af 47
Saxogade, HH3B
Igennem hele filmen kommer der en kortvarig tekst på skærmen for at informere seeren. I starten
af filmen er det for at informere om de dårlige forhold som flygtninge kommer fra, i midten af
filmen er det igen til for at informere os om fakta, så man lettere forstår handlingen i filmen. Ved
hjælp af teksterne får man f.eks. at vide hvorfor familierne må leve illegalt i Malaysia. Malaysia
tager simpelthen officielt ikke flygtninge til landet(9.45). Til sidst anvendes teksten til at
informere seeren om, hvordan fordelingen af disse flygtninge i Danmark kommer til at foregå.
I filmen er der sat stor fokus på børn af alle aldre. Dette er der, da Philp vil prøve at påvirke
seernes holdninger endnu mere. Man hører ofte, at folk har stor sympati for dyr, børn og ældre.
Dette er givet vis meget korrekt, og derved prøver Philp at udnytte dette til endnu større
påvirkning. Man får, som seer, det helt dårligt af, at børn skal udsættes for det, som disse
flygtninge har været igennem. Man hører om de to drenge Thawng Tha og Biak Biak (7:34), som
ikke kunne flygte med deres forældre, men blev efterladt ved deres bedstemor. Her skulle de to
drenge på henholdsvis 12 og 10 år selv flygte fra ved hjælp af en menneskesmugler hen til deres
forældre. De blev beordret til at være stille under rejsen, og de blev fragtet i en bil fuld af
mennesker, hvor det var svært at trække vejret. Børnene fortæller, at de var bange for at dø eller
blive taget af politiet. Sådanne forhold ønsker man ikke for nogle, og Philp prøver altså at få
seeren til at danne sympati for disse flygtninge ved hjælp af børn.
Ved (34:48) ser man, at en af kvinderne bliver så følelsesmæssigt utilpas, da hun får at vide, at
hun er blevet godkendt til at komme ind i Danmark, at hun begynder at få det fysisk dårligt.
Dette viser blot, at det betyder alverdens for disse flygtninge at komme væk fra deres usle
forhold, som de befinder sig i nu og så til et bedre liv i Danmark, hvilket er vigtigt for Philp at
vise, da det understreger, at de har det hårdt, og at de virkelig gerne vil væk derfra, hvor de
oprindeligt kommer fra.
Under filmens dramaturgi bliver der anvendt suspence i form af uvisheden omkring afslaget eller
godkendelsen til Danmark
35
. Filmen følger desuden tre-akter-modellen, da man har nogle
betydningsfulde momenter, som kan afgøre skæbnen i sidste ende
36
. Her menes der de tre faser,
som nævnt tidligere, hvor hver fase er en ny prøve eller noget ukendt, som man skal igennem. I
første akt, se bilag 10
37
, får man en præsentation af flygtningens dårlige omstændigheder –
35
Filmcentralen, Suspense og surprise – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 13.00
36
Filmcentralen, Tre-akter-modellen – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 13.00
37
Filmcentralen, Tre-akter-modellen – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 13.00
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 17 af 47
Saxogade, HH3B
nærmere betegnet en introduktion. I slutningen af denne akt ses første vendepunkt. I ”De
udvalgte” er det her, at vi får at vide, at familien opholder sig illegalt i Malaysia, og at de
allerede er flygtet en gang, og at de nu vil prøve at komme til Danmark. I anden akt opstår der en
konfrontation med Udlændingestyrelsen, hvor der foregår interviews og spørgsmål. Her skal
flygtningene overvinde disse forhindringer for at komme væk fra deres nuværende situation. Her
opstår tilmed også filmens point of no return. De er flygtet, og de kan nu ikke vende tilbage til
Burma. Deres eneste håb er afrejse til Danmark, og dette gør, at de må handle nu og her, hvis de
vil have en opholdstilladelse i Danmark. Her opstår der endnu et vendepunkt, hvor familierne
skal tjekkes for sygdomme og have en sygdomsundersøgelse. Hvis dette slår fejl, så kan de ikke
få et liv i Danmark. Til sidst opstår filmens tredje akt hvor familien får at vide, at de enten bliver
afvist eller godkendt. Dramaet er hele tiden på sit højeste, da man anvender suspence til at finde
ud af om flygtningene bliver afvist eller godkendt. Til sidst er dramaet dog på sit højeste.
”De udvalgte” gør meget brug af ultranær billedbeskæring for
at gøre seeren helt tæt på en bestemt person
38
. Som man kan se
i billedet ved siden af(54:19), så viser dette en ultranær
billedbeskæring. Dette gør Philp meget brug af igennem hele
filmen for at vi som seere kommer tættere på flygtningene rent
visuelt.
I starten af filmen anvender Philp også halvnær
billedbeskæring for, at vi kan danne os et indtryk af
personerne
39
. Ved siden af ser man et eksempel på denne
billedbeskæring(0:37). Her bliver der dannet nogle følelser til
personerne, som også ofte typisk sker ved halvnær beskæring.
Og det er også dette, Philp prøver at opnå.
Ved (11:05) anvender Philp en ændring i farverne, en
colorgrading, hvilket gør, at det hele bliver mere trist
40
. De
mørke og kolde farver gør, at man føler sig mere fjern fra
familien, hvilket er passende til situationen, da der som tekst
38
Filmcentralen, Billedbeskæring – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 13.25
39
Filmcentralen, Billedbeskæring – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 13.25
40
Filmcentralen, Colorgrading – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 13.45
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 18 af 47
Saxogade, HH3B
bliver forklaret om familiens dårlige og negative forhold samt at de ikke har set deres børn i 4 år.
Dette kan også være med til at udtrykke ensomhed, hvilket de to forældre føler sig uden deres
børn.
Ved (33:01) er der anvendt lille dybdeskarphed
41
. Dette gør, at
man får et større fokus på barnet forrest i billedet, som gerne
skulle være med til at skabe sympati.
Filmen anvender ofte normalperspektiv
42
, da formålet er at få
os seere til at danne os et nært indtryk af flygtningene og til at
se neutralt på dem. Vi kan på denne måde nemmere
identificere os med dem. Dog bliver der også anvendt
fugleperspektiv, som på billedet til højre
43
, da flygtningene på
nogle punkter skal fremstå som de svage, så vi får endnu mere
medfølelse for dem(33:07).
I filmen bliver der anvendt parallelklipning mellem de forskellige flygtningefamilier. Dette er
med til, at Philp har kunne danne flere små historie i en dokumentarfilm. De har hver deres
historie og hver deres skæbne
44
. Dermed kan filmen også betegnes som en multiplotfilm, da der
er en tematisk sammenhæng mellem historierne
45
. Man ser også små klips fra den danske natur,
som er med til at understrege at Danmark er et rart og trygt land.
Der bliver anvendt både synkron lyd og asynkron lyd
46
. Her kan nævnes henholdsvis dialog
mellem familierne(13:17), regnvejret(40:20), en telefon der ringer(33:22) og voice-over(0:28),
underlægningsmusik(0:21) og effektlyd(39:19).
Nogle steder i filmen ser man, at flygtningene ikke kan læse, at de ikke har nogen uddannelse og
at de er meget uintelligente og uvidende. Her kan blandt andet nævnes Salimah på 10 år, hvor
41
Filmcentralen, Dybdeskarphed – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 14.00
42
Se evt. billedet af pigen i halvnær billedbeskæring på side 17
43
Filmcentralen, Kameravinkler – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 14.00
44
Filmcentralen, Krydsklipning og parallelklipning – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 14.15
45
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
46
Filmcentralen, Lyd – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl. 14.45
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 19 af 47
Saxogade, HH3B
hun spørger om en flyvemaskine er på jorden eller i luften. Hun spørger tilmed også hvad en
mikrobølgeovn er. Dette er dog helt forståeligt, da hun aldrig har oplevet noget lignende.
Grunden til at Philp har valgt, at tage dette med er for at understrege, at de nu kommer til nogle
bedre forhold her i Danmark, som skal gøre livet nemmere for dem. En af børnene er desuden
bange for at skulle til disse interviews. Han får at vide af sin mor, at det er nogenlunde det
samme som en eksamen, hvilket på mange måder ikke er rart at høre(15:21). Når vi danskere går
op til en eksamen, så har en eventuel dumpning ikke nær så store konsekvenser, som
flygtningene kan have til disse udtagelsesprøver.
Det er helt rørende at se hvordan flygtningene bliver glade til sidst i dokumentarfilmen over
deres nye forhold. De viser i høj grad, at de sætter stor pris på deres nye muligheder, og det er
med til at gøre seerne glade. De nævner blandt andet, at de nu skal bo som de rige. Ikke fordi de
gør dette, men denne følelse af rigdom er helt opsigtsvækkende. De føler, at de har fået et nyt liv
og en ny chance foræret. Man ser også, at en af kvinderne, efter at være ankommet til Danmark,
bliver gravid. Her får hun hjælp fra det offentlige med hensyn til scanninger m.m. Dette viser
også, at de bliver taget godt imod, og at de her kan få noget mere hjælp end hvad de kunne i
Myanmar.
Titlen på dokumentarfilmen: ”De udvalgte” stemmer godt overens med instruktørens holdninger.
Hun mener, at det er absurd at Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen har mulighed for
at vælge flygtninge til og fra alt efter om de mener, at der er nok integrationspotentiale at finde
hos flygtningene. De flygtninge, som de kommer til at udvælge, er allerede forinden blevet valgt
af FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR. Det hele går op i udvælgelser og kriterier, hvilket er
noget, som Philp kritiserer. Det er nemlig kun nogle bestemte udvalgte personer, der får lov til at
få opholdstilladelse i Danmark. Hvis ikke de opfylder kriterierne, så bliver de afvist. For
Udlændingestyrelsen og UNHCR handler det kun om én ting; at få de stærkeste flygtninge.
Philp har formået at tage et fattigt diskuteret emne op til debat ved hjælp af denne
dokumentarfilm. Hun har formået at være med til at ændre synet på denne befolkningsgruppe af
flygtninge ved at give et sådan indblik i deres liv. Ved hjælp af dokumentarfilmen kritiserer
Philp måden Udlændingestyrelsen og FN behandler flygtninge på ved hjælp af en lov fra år
2005, hvor flygtninges integrationspotentiale fylder mere for Danmark end selve beskyttelsen af
flygtningene. Denne lov betyder, at flygtninge først og fremmest vælges efter
integrationspotentiale. Dette betyder altså, at enlige, analfabeter, traumatiserede, psykiske- og
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 20 af 47
Saxogade, HH3B
fysisk svage og deres familier kan vælges fra. Denne lov blev vedtaget af Folketinget tilbage i
2005 med stemmer fra Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti, som altså gør at den danske delegation må vælge ud fra potentiale og ikke længere
beskyttelse
47
. Philp kritiserer, at disse ikke får lov til at komme ind i Danmark bare fordi, de ikke
har det potentiale, der skal til. Man ser dette i analysedelen, hvor der i særdeleshed er stor fokus
på forskellen mellem Udlændingestyrelsen og flygtningene. Udlændingestyrelsen udviser en stor
form for magt, hvor flygtningene udviser nedværdighed og afmagt. Det eneste flygtningene
gerne vil have er tryghed, hvorimod Danmark kun tænker på integrationspotentiale. Katrine
Philp udtrykker selv, at hun er flov og hun mener, at det er pinligt, at vi ikke tænker på
flygtningenes behov før os selv. Hun mener ikke, at der ellers skulle være en grund til at hjælpe
dem. Vi hjælper jo ikke flygtninge for at få bedre arbejdskraft i Danmark – det burde i hvert fald
ikke være meningen
48
. Philp mener tilmed også, at det konkret er svært at svare på, hvornår en
flygtning er motiveret nok. Det skal flygtningene nemlig være for at få opholdstilladelse. Hun
mener, at det burde være motivation nok at prøve at komme væk fra deres hjemland
49
.
Filmen underbygger instruktørens holdninger, og den er derved godt udformet. Man skal huske
at have i baghovedet, at instruktørens holdninger er meget subjektive og derved påvirker dette
udformningen af filmen. Man skal ikke tage alt for gode varer, men jeg mener dog, at Katrine
Philp har formået at frembringe sandheden på en så vidt mulig måde, så den ikke afviger for
meget fra virkeligheden – taget instruktørens holdninger i betragtning.
Katrine Philp er alt i alt meget utilfreds med måden flygtningebehandlingen foregår.
Flygtningene kommer fra usle forhold og mange af dem søger kun beskyttelse. Vi, derimod,
tænker mere på hvad, der er bedst for vores land, og ikke på at hjælpe flygtninge til større
sikkerhed. Dette går på nogle punkter imod vores socialistiske ånd som gerne vil hjælpe flest
mulige. Katrine Philp vil gerne have denne ordning ændret hurtigst muligt, da hun ikke mener, at
det er hele pointen med at hjælpe flygtninge.
47
Lentz, Marianne, ”Håndplukkede flygtninge”, FILMupdate den 05. november 2013
48
Lentz, Marianne, ”Håndplukkede flygtninge”, FILMupdate den 05. november 2013
49
Lentz, Marianne, ”Håndplukkede flygtninge”, FILMupdate den 05. november 2013
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 21 af 47
Saxogade, HH3B
Når Sverige siger stop
Sverige har i disse dage udmeldt, at de stærkt overvejer paskontrol ved Øresund
50
. Den øgede
indvandring har medført, at det er blevet sværere at håndtere den massive tilstrømning af
flygtninge, og det tyder kun på at blive et endnu større problem. Ikke kun i Danmark, men også i
Sverige. Først meddelte den svenske regering, at de ville lukke Øresundsbroen, men nu ser det
ud til, at de blot vil indføre id-kontrol ved grænsen
51
. Dette kan have store konsekvenser for os
her i Danmark. Det er sådan, at der hver uge vandrer omtrent 6.000 til 7.000 indvandrere ind
over den danske grænse. Som man kan se i bilag 11, så kan man betegne Danmark for et
transitland, da flertallet af flygtningene strømmer til Sverige og kun opholder sig kortvarigt i
Danmark. Hvis disse flygtninge efterfølgende bliver nægtet adgang i Sverige, så ender de i
Danmark. Her starter hele problematikken så. De forskellige partier har diverse metoder til at
holde flygtningene væk, men det store spørgsmål er hvad, der er mest effektivt. Blandt andet vil
Dansk Folkeparti holde flygtninge ude med hegn
52
, Venstre vil sørge for at tage godt imod
flygtningene, uanset om de skal videre til Sverige eller om de vil blive i Danmark for at søge
asyl
53
og Socialdemokraterne vil stande flygtningestrømmen ved at investere i nærområderne.
De vil tage en del af ansvaret og stå til rådighed for flygtningene
54
. Især Dansk Folkeparti har
nogle klare holdninger som generelt er hårde, og man ser her flere stramninger end ved de andre
partier. Dette er der både fordele og ulemper ved. Hvis man spærrer flygtningene ude med hegn,
så står man ikke ved sit ansvar. Selvom Sverige modtager en større del af flygtninge end de
havde regnet med, så behøver vi ikke gøre os selv til skurke
55
. Ifølge formand for Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget, Martin Henriksen(DF), så har han intet imod at ty til hårde
midler. Som man har set i Ungarn, har de valgt at anvende tåregas og hegn for at holde
flygtningene ude af landet
56
og dette har Henriksen intet imod, at vi også anvender i Danmark.
Ulempen ved dette er, at vi på den måde fralægger os alt ansvaret. Flygtningene vil derefter
skulle ud på endnu sværere og mere farlige rejser end de hidtil har været
57
.
50
Ritzau, ”Løkke: Flygtningepresset er Sveriges eget problem”, Politiko onsdag den 09. december 2015
51
Ritzau, ”Sverige indfører id-kontrol på tog, busser og færger”, Berlingske den 09. december 2015
52
Reiermann, Jens, ”Når Sverige lukker grænsen”, Mandag morgen den 02. november 2015
53
Gormsen, Cecilie & Kaasgaard, Kasper, ”Sådan vil partierne løse flygtninge-situationen”, Altinget den 12.
september 2015
54
Gormsen, Cecilie & Kaasgaard, Kasper, ”Sådan vil partierne løse flygtninge-situationen”, Altinget den 12.
september 2015
55
Reiermann, Jens, ”Når Sverige lukker grænsen”, Mandag morgen den 02. november 2015
56
Reiermann, Jens, ”Når Sverige lukker grænsen”, Mandag morgen den 02. november 2015
57
”Hegn tvinger flygtninge ud på endnu farligere rejser”, Amnesty – besøgt onsdag den 09. december 2015 kl.
20.15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 22 af 47
Saxogade, HH3B
Dernæst har den øgede grænsekontrol og id-kontrol i Sverige store konsekvenser for Danmark.
For det første vil det, som sagt, medføre, at vi får en stigende folkevandring af indvandrere til
Danmark. For det andet så kan dette tiltag medføre en begrænset vækst og sætte arbejdspladser
over styr, da det bliver sværere for virksomheder og private at komme over grænsen til
Sverige
58
.
Den danske statskasses pengepung må frem
Den øgede indvandring over den danske grænse kan tilmed koste dyrt for den danske statskasse.
Det er ikke just billigt, at det danske arbejdsmarked får et større antal indvandrere, som ikke alle
hjælper til på arbejdsmarkedet. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det de færreste
flygtninge, der ender i job
59
. Som man så i afsnit 6, så fokuserer Udlændingestyrelsen mere på, at
flygtningene har kompetencer til det danske arbejdsmarked, end styrelsen har for deres
beskyttelse. Selvfølgelig skal vi i Danmark have fokus på, at hvis flygtningene har planer om at
bosætte sig langvarigt i Danmark, så har de nogle pligter, som de skal opfylde. Hvis ikke, bliver
de intet andet end store omkostninger for os. Flygtningene skal selv være med til at bidrage med
det, de nu engang kan, men sådan er det dog ikke altid. Som der blev redegjort for i afsnit 5, så
er danskerne af delte holdninger vedrørende det udsagn, om regeringen bruger for mange penge
på disse flygtninge, men generelt er tendensen, at regeringen bruger for mange penge på at
hjælpe flygtningene. Grunden til dette er, at danskerne mener, at disse penge kunne have været
brugt andetsteds. Det er på ingen måde en fordel, at flygtningene kun bliver set som en ekstra
omkostningsbyrde af danskerne. Flygtninge må være selvforsørgende, hvis det ikke skal hobe sig
op til et stort problem for den danske statskasse.
Bliver integrationsydelsen for lav?
Man kan herunder diskutere om integrationsydelsen er for lav for asylansøgere. Mange er af den
holdning, at regeringen hjælper flygtninge og asylansøgere for meget, og dette har medført, at
regeringen har nedsat asylansøgeres integrationsydelse gevaldigt. Dette er der både fordele og
ulemper ved. På den ene side kan man sige, at hvis flygtningene ikke har de helt store midler at
gøre godt med, så er de mere tilbøjelige til selv at opsøge det danske arbejdsmarked, og derved
komme hurtigere i job. Vi sparer dermed også en masse penge i statskassen, som den danske
regering ser positivt på. På den anden side er det ikke altid disse jobs står til rådighed, og hvis
58
Ritzau, ”Løkke: Flygtningepresset er Sveriges eget problem”, Politiko onsdag den 09. december 2015
59
Reiermann, Jens, ”Når Sverige lukker grænsen”, Mandag morgen den 02. november 2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 23 af 47
Saxogade, HH3B
disse jobs ikke står til rådighed, så skal man være sikker på, at flygtningene stadig kan overleve
på den smule integrationsydelse, som de får til rådighed. Ifølge Udlændinge-, integrations- og
boligminister, Inger Støjberg(V), så er den lave integrationsydelse til at for at: ”sætte skub i
integrationen”
60
. Spørgsmålet er bare om det er en for drastisk nedsættelse. Støjberg mener, at
hele integrationsydelsen ikke engang burde være nødvendig. Hvis flygtningene har været i
Danmark i nogle år, så er det på tide, at de kommer ud på arbejdsmarkedet
61
.
Integrationsydelsen rammer også danskerne
Fra den 1. september 2015 trådte det i kraft, at integrationsydelsen skulle nedsættes, således at
flere flygtninge fra dags dato ville få nedsat deres ydelse med omtrent 50 pct.
Integrationsydelsen for en enlig er nu nede på kroner 5.945 om måneden før skat, hvilket gælder
for flygtninge og danskere, der har været i Danmark mindre end syv år. Dette er en halvering i
forhold til kontanthjælpens nedsættelse
62
. Men dette giver problemer. På den ene side er det
ingen fordel at dette tiltag rammer danskerne. Det mindsker deres mobilitet og effektivitet, at de
nu har et mindre rådighedsbeløb, når de er i Danmark. Mange af de danskere, der tager til
udlandet for f.eks. at studere, kommer hjem med gode ting i bagagen, som kan være med til at
udvikle Danmark på længere sigt. Dette burde de ikke straffes for. På den anden side så skal
Danmark følge en bestemt flygtningekonvention, der siger, at flygtninge skal have de samme
rettigheder, som dets lands borgere, som de bliver en del af
63
. Dog er det en fordel at
indvandrerne kan modtage yderligere kr. 1.500 om måneden, hvis de består en prøve i deres
danskkundskaber
64
. Dette er med til at drive indvandrerne hurtigere i gang med integrationen.
Alt i alt har den øgede indvandring til Sverige fået Sverige til at sige fra. Hvis det bliver værre
risikerer vi her i Danmark at modtage endnu flere flygtninge end hidtil, og dette ønsker vi ikke.
Det er både dyrt og svært for os at ophobe alle disse ekstra mennesker, hvilket til tider heller
ikke er helt muligt for os. Der er tilmed blevet skåret i integrationsydelsen til flygtninge, som på
nogle punkter også kommer til at ramme udenlandsk danskere, som primært opholder sig mere i
udlandet end i Danmark. Der er store diskussioner vedrørende om integrationsydelsen er for lav,
60
Jensen, Henrik & Stigsgaard Nissen, Louise, ”Integrationsydelse rammer 1.700 danskere”, Politiko den 28.
september 2015
61
Kielgast, Nis, ”V-borgmestre: Støjbergs lave integrationsydelse giver problemer”, DR den 27. oktober 2015
62
Kielgast, Nis, ”V-borgmestre: Støjbergs lave integrationsydelse giver problemer”, DR den 27. oktober 2015
63
Jensen, Henrik & Stigsgaard Nissen, Louise, ”Integrationsydelse rammer 1.700 danskere”, Politiko den 28.
september 2015
64
Ritzau, ”Se de nye regler: Det kan flygtninge fremover få i ydelse”, TV2 den 17. august 2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 24 af 47
Saxogade, HH3B
men ifølge Inger Støjberg, så er den lave ydelse, som sagt, til for at få flygtningene hurtigst
muligt ud på arbejdsmarkedet.
De færreste flygtninge ender i job
Flygtninge har generelt en dårlig statistisk, når man ser på hvor mange flygtninge, der er i
arbejde efter 10 år i Danmark. Ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening er der kun tale
om en ud af fire flygtninge
65
. Dette skyldes primært flygtningenes dårlige medbragte bagage.
Som man så i dokumentarfilmen ”De udvalgte”, så har mange flygtninge ingen uddannelse, og
dette spænder ben for dem i et land som Danmark. Derudover er flygtningenes produktivitet
også en ulempe for Danmark. Den er ikke nær så høj, som vi i Danmark gerne så den var.
Det er en stor ulempe, at uanset hvordan man ser det, så er det umuligt at få alle flygtninge i
arbejde. Mange af disse flygtninge har ingen uddannelse, og dem der har, er ofte ikke uddannet
nok til det niveau, som der er på det danske arbejdsmarked. Problematikken er generelt, at
flygtninge ikke hurtigt nok blive sluset ud på arbejdsmarkedet, og dette gør, at de i sidste ende
får svært ved at finde et arbejde og komme i gang
66
. Det er en ulempe, at mange indvandrere
bliver bedømt fejlagtigt vedrørende, om de er klar til at komme ud på det danske arbejdsmarked.
Mange af disse bliver nemlig valgt fra, hvis de ikke har gode nok danskkundskaber
67
. Dette er en
stor fejl. Disse flygtninge kan sagtens hjælpe til på det danske arbejdsmarked og deraf ikke
længere være en byrde for den offentlige økonomi. Det er faktisk sådan, at flygtninge ofte vil
tage alle de jobs, som de kan komme til, da de kommer fra meget værre forhold, end vi danskere
kender til. Derfor er de til stor gavn ude på arbejdsmarkedet, da de vil og har motivationen til at
lære noget og dermed udføre effektivt arbejde, som vi danskere helst vil være fri for
68
.
Flygtninges uddannelse er ikke optimal for det danske arbejdsmarked
Der sker ofte det, at de flygtninge der kommer til Danmark med en høj uddannelse, ofte ikke
ender på et nogenlunde samme niveau rent arbejdsmæssigt i Danmark, som det land de kom fra.
Dette er der nogle store problematikker ved. Man udnytter på denne måde ikke flygtninges
kompetencer fuldt ud, og det kan man ligeså godt gøre, når regeringen alligevel mener, at de skal
hjælpe til på arbejdsmarkedet. Det er på ingen måde en fordel, at man ikke tager sig tid til at
65
Lundby Hansen, Mads, ”Integration kalder på nye løsninger”, Berlingske den 25. september 2015
66
Ulveman, Magnus m.fl., ”Ekspert: Flygtninge skal hurtigere ud i virksomheder”, Berlingske den 23. september
2015
67
Erhverv, ”Kun få indvandrere er klar til job”, Jyllands-Posten den 05. september 2015
68
Reiermann, Jens & K. Andersen, Torben, ”Flygtninge tager job, når danskerne ikke gider”, Mandag morgen den
12. november 2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 25 af 47
Saxogade, HH3B
undersøge, hvad disse flygtninge egentlig har af kompetencer, så vi i Danmark kan få brug af
disse i stedet for at smide deres medbragte uddannelse på gulvet.
Virksomheder kan udnytte flygtningestrømmen
Den massive flygtningestrøm kan komme virksomhederne til gode. De kan på mange punkter få
gavn af dette. For det første kan store virksomheder i Danmark med handel i hele verden få gavn
af tilstrømningen. De kan ansætte disse flygtninge til at kommunikere med en eventuel
handelspartner. Flygtningene og indvandrerne har forståelse for deres hjemlands kulturelle og
etniske værdier, og de har tilmed sproglige færdigheder i andre sprog, selvom de nu ikke har det
i dansk. Dette er en stor fordel, som virksomhederne ikke burde lade slippe væk. Dog er det ikke
muligt at se alle landene, som flygtningene kommer fra, som handelspartnere, men nogle
indvandrere har denne mulighed for at hjælpe. Det er også en god ting, at virksomhederne ved
hjælp af arbejdsmarkedspolitikken kan få et løntilskud pr. flygtning eller indvandrere, som de
tager ind i deres virksomhed. Dette har dog en ulempe for nogle virksomheder. Mange vil ikke
tage flygtningene ind under disse principper, da disse løntilskud er skattefinansierede, og det er
med til at reducere arbejdsudbuddet
69
. Som man kan se i bilag 12, så har
arbejdsmarkedspolitikken den rolle at få udbud og efterspørgsel af arbejdskraft til at passe
sammen. Den massive tilstrømning af flygtninge gør, at der kommer en stigning i antallet af
ufaglærte til Danmark. Ulempen ved dette er, at Danmark er karakteriseret som et godt sted for
faglærte, og den stigende mængde ufaglærte gør, at det kan være svært at finde arbejde til alle.
Som bilag 13 viser, så er det en stor fordel for virksomhederne, at de ved hjælp af
arbejdsmarkedspolitikken kan få løntilskud til at tage indvandrere ind i virksomheden. Dette
hjælper samfundet, indvandrerne og virksomhederne.
Ubalance på det danske arbejdsmarked
Som man kan se i bilag 14, så efterspørger virksomheder oftere og oftere høje kvalifikationer i
form af, at de skal skabe vækst og skabe nye afsætningsmuligheder, som tilpasser sig den
teknologiske udvikling og det er ofte kvalifikationer, som arbejdsstyrken ikke besidder
70
. Den
øgede indvandring gør ikke dette flaskehalsproblem mindre. Det er med til at skabe en vis
ubalance på arbejdsmarkedet, som er svær at undgå. Mange ufaglærte går arbejdsløse og der er
stor efterspørgsel efter bestemte kvalifikationer. Man kan her diskutere, hvad man kan gøre ved
denne ubalance. På den ene side kan man anvende en lønspredningsstrategi til at sænke
69
Lundby Hansen, Mads, ”Integration kalder på nye løsninger”, Berlingske den 25. september 2015
70
Kureer, Henrik: International Økonomi A1, Systime A/S, 2015 kap. 15
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 26 af 47
Saxogade, HH3B
mindstelønnen, så flere ufaglærte kan komme i arbejde
71
. Dette er der dog også en ulempe ved.
Ved at sænke mindstelønnen vil de ufaglærte have minimale midler at gøre godt med. Det er
tænkeligt, at mange ikke ville kunne få økonomien til at løbe rundt, og det er heller ikke et
scenarie, som man ønsker. Dog skal man huske på at flygtninge ikke arbejder nær så produktivt,
som en dansker ville gøre, og det taler for at nedsætte lønnen en smule, så disse flygtninge kan
hjælpe til på et niveau, der passer dem med en tilsvarende løn. På den anden side kan man
anvende en opkvalificeringsstrategi, som simpelthen skal uddanne arbejdsstyrken således, at
efterspørgslen kan blive mødt af en udbudsside
72
. Denne strategi er mere langsigtet, og den er til
større gavn for det danske arbejdsmarked på længere sigt. Hvis man uddanner disse indvandrere,
vil deres integration tilmed også blive bedre, hvilket er en stor fordel på det danske
arbejdsmarked og generelt integrationsmæssigt set.
Der er tilmed også tale om et færre antal personer i den erhvervsdygtige alder, som skal forsørge
et stigende antal ældre i Danmark, hvilket gør, at vi får at gøre med en ældrebyrde
73
. Her kan
flygtningene komme til fordel på det danske arbejdsmarked. Hvis de går ind og øger udbuddet af
arbejdskraft, så vil der være flere til at forsørge de ældre, som så i sidste ende gerne skulle
formindske ældrebyrden og øge velfærdet her i Danmark
74
.
Flygtninges IQ-score er generelt lavere end danskernes
Generelt er det sådan, at de lande som flygtningene kommer fra, generelt scorer færre point i en
IQ-test end os danskere. Dette gør, at alle disse flygtninge, som strømmer ind i landet, i sidste
ende kommer til at tage en smule overhånd og kan dermed i værste fald påvirke vores
intelligensniveau. Tidl. Professor i udviklingspsykologi, Helmuth Nyborg, mener, at Danmarks
IQ-score på sigt vil falde, hvis flere indvandrere kommer til landet
75
. Dette er ikke just en positiv
ting, og kan ses som en ulempe, jo flere indvandrere, som der kommer til Danmark. Vi skulle
nødig blive en nation med dårligere IQ-score grundet flygtninge, da dette kan påvirke vores
arbejdsmarked i en dårlig retning.
71
Kureer, Henrik: International Økonomi A1, Systime A/S, 2015 kap. 15
72
Kureer, Henrik: International Økonomi A1, Systime A/S, 2015 kap. 15
73
Kureer, Henrik: International Økonomi A1, Systime A/S, 2015 kap. 8
74
Abildtrup, Ulla, ”Der bliver konkurrence om indvandrere” DR den 20. januar 2014
75
Vestergaard, Morten, ”Bliver vi ved med at være rigtigt kloge i dette land?”, Jyllands-Posten den 21. august 2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 27 af 47
Saxogade, HH3B
Ikke alle flygtninge er i den erhvervsdygtige alder
Blandt flygtningestrømmen til Europa og Danmark er der ikke blot flygtninge i den
erhvervsdygtige alder at finde. Hele 44 pct. af alle flygtninge til Danmark udgør nemlig børn
76
.
Dette er der både fordele og ulemper ved. Det kan betegnes som en fordel, at man i højere grad
har mulighed for at give dem et bedre liv. Flygtningebørnene vil få længere tid i Danmark end
deres forældre vil, så derved kan de komme til at lære mere dansk og blive bedre integreret. Det
er dog en ulempe, at de i første omgang bliver en omkostning for den danske statskasse. Disse
børn har tilmed haft traumatiserede liv fra begyndelsen, hvilket kan gøre det svært og endda
dyrere at få dem integreret på en god og ordentlig måde. Disse børn kan tilmed ikke komme på
arbejdsmarkedet med det samme, hvilket igen kan koste dyrt for de enkelte kommuner og
statskassen.
Alt i alt så er det reelt sådan, at flertallet af flygtningene ikke ender i noget job, når de ankommer
til Danmark. Dette er en stor økonomisk byrde for Danmark, da de flygtninge, der ikke er på
arbejdsmarkedet, ikke bidrager til samfundet. Derudover er der også sådan, at flygtninge generelt
ikke har en høj nok uddannelse med i bagagen for at opnå de samme fordele i Danmark som i
deres hjemland. Virksomhederne kan tilmed opnå nogle fordele ved denne massive tilstrømning
af flygtninge, da de har nogle anderledes kompetencer, som kan være til gavn for blandt andet
store virksomheder. Man skal dog passe på. Ifølge professor, Helmuth Nyborg, så kan den øgede
indvandring påvirke vores samlede IQ-score. Flere og flere af flygtningene er børn og dette skal
man have med, når man skal sørge for at integrere disse flygtninge. Børnene har haft mange
traumer, som de skal have ryddet af vejen for at opnå en god og ordentlig integration.
76
”Flere og flere flygtningebørn kommer til Danmark”, Momentum 7. Årgang, 19. Udgave, KL den 10. november
2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 28 af 47
Saxogade, HH3B
Konklusion
Danmark er et lille, trygt og socialistisk land. Her har vi arbejde, velfærd, velstand og gode
fremtidsudsigter. Disse faktorer tilsammen gør, at flygtningene søger mod Norden i håb om et
bedre liv. Krige verden over samt lysten til en bedre tilværelse har medført en stigning af
indvandrere til Europa. Tilstrømningen til Europa, herunder Danmark, fra ikke-vestlige lande har
været kraftigt stigende de seneste 5 år og specielt i disse dage er tallene nærmest gået i vejret.
Hver eneste uge vandrer der omtrent 6.000 til 7.000 indvandrere over den danske grænse, som er
et scenarie, som man slet ikke kunne have forestillet sig nogle få år tilbage. Der er dog
problematikker vedrørende tilstrømningen af indvandrere. Mange har ikke de rigtige uddannelser
med i bagagen, og dette gør, at de har svært ved at tilpasse sig det danske arbejdsmarked med
deres kompetencer. Deres arbejdsmarkedstilknytning kommer som oftest bagerst i køen, og dette
er med til at mindske indvandrernes integration.
Dokumentarprogrammet ”De Udvalgte” er blevet udarbejdet for at belyse instruktørens, Katrine
Philps, subjektive holdninger vedrørende flygtninges måde at blive behandlet på inden, at de
ankommer til Danmark. Philp er utilfreds med fremgangsmetoden dette bliver gjort på i form af
udvælgelser. Alt efter om man har det rigtige integrationspotentiale, kan man blive valgt til eller
fra. Udlændingestyrelsen er her de magtfulde som sætter flygtninge i bås og derved bestemmer
sig for, om flygtningene har det, der skal til for at sætte sine fødder på dansk jord.
Det er ikke just kun fordelagtige scenarier, som Danmark kommer til at opnå af den øgede
indvandring. Der er problematikker vedrørende tilstrømningen – nogle af dem er Danmark slet
ikke er i stand til at håndtere. Den øgede indvandring kan være med til at påvirke Danmark i
forskellige retninger. Vi kan få gavn af det ekstra udbud på arbejdsmarkedet, da flygtninge kan
hjælpe til i større virksomheder og derved bidrage til samfundet. Dog ender flertallet af
flygtninge ikke i noget job, når de ankommer til Danmark. Dette er en økonomisk byrde for
Danmark, som vi skal have i baghovedet, når vi lukker flere og flere ind over den danske grænse.
Man skal også tænke over, at flere og flere indvandrere ikke er i den erhvervsdygtige alder og
derfor ikke med det samme er i stand til at bidrage til samfundet. Flygtningene er tilmed med til
at skabe en vis ubalance på arbejdsmarkedet, da efterspørgsel og udbud får svært ved at tilpasse
sig hinanden med den øgede mængde ufaglærte på arbejdsmarkedet, men set i et andet
perspektiv kan den øgede mængde indvandrere formindske ældrebyrden på sigt.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 29 af 47
Saxogade, HH3B
Litteraturliste
Artikler
Abildtrup, Ulla, ”Der bliver konkurrence om indvandrere” DR den 20. januar 2014
”Ambassadøren der blev Europas håndværker”, Mandag morgen den 02. november 2015
Erhverv, ”Kun få indvandrere er klar til job”, Jyllands-Posten den 05. september 2015
Gormsen, Cecilie & Kaasgaard, Kasper, ”Sådan vil partierne løse flygtninge-
situationen”, Altinget den 12. september 2015
Haagerup, Johanne & Nissen, Louise Stigsgaard, ”Eksperter efter ny undersøgelse:
Syriske flygtninge er veluddannede”, BERLINGSKE den 06. november 2015
Jensen, Henrik & Stigsgaard Nissen, Louise, ”Integrationsydelse rammer 1.700
danskere”, Politiko den 28. september 2015
Kielgast, Nis, ”V-borgmestre: Støjbergs lave integrationsydelse giver problemer”, DR
den 27. oktober 2015
Lentz, Marianne, ”Håndplukkede flygtninge”, FILMupdate den 05. november 2013
Lundby Hansen, Mads, ”Integration kalder på nye løsninger”, Berlingske den 25.
september 2015
Reiermann, Jens, ”Når Sverige lukker grænsen”, Mandag morgen den 02. november
2015
Reiermann, Jens & K. Andersen, Torben, ”Flygtninge tager job, når danskerne ikke
gider”, Mandag morgen den 12. november 2015
Ritzau, ”Danmark er højt på ønskelisten for syriske flygtninge”, Berlingske den 11.
december 2015
Ritzau, ”Løkke: Flygtningepresset er Sveriges eget problem”, Politiko onsdag den 09.
december 2015
Ritzau, ”Se de nye regler: Det kan flygtninge fremover få i ydelse”, TV2 den 17. august
2015
Ritzau, ”Sverige indfører id-kontrol på tog, busser og færger”, Berlingske den 09.
december 2015
Tranæs, Torben, ”Indvandring til Danmark: arbejdsmarkedets centrale rolle for
indvandringspolitikken”, SAMFUNDSØKONOMEN Nr. 04, December 2014
Ulveman, Magnus m.fl., ”Ekspert: Flygtninge skal hurtigere ud i virksomheder”,
Berlingske den 23. september 2015
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 30 af 47
Saxogade, HH3B
Vestergaard, Morten, ”Bliver vi ved med at være rigtigt kloge i dette land?”, Jyllands-
Posten den 21. august 2015
Bøger
Ibsen, Flemming, Fleksibilitet – betaler det sig?, Aalborg Universitetsforlag, 2010
Rasmussen, Christine L., Integrationspolitik, socialt medborgerskab og den danske
velfærdsmodel, KU, 2006
E-bøger
Kureer, Henrik: International Økonomi A1, Systime A/S, 2015
Internetkilder
1. Aalborg Universitet, Survey Banken:
http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/
2. Amnesty:
https://amnesty.dk/nyhedsliste/2015/hegn-tvinger-flygtninge-ud-paa-endnu-farligere-
rejser
3. Danmarks statistik:
http://www.dst.dk/da/
4. Den Danske Ordbog:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog
5. Enhedslisten:
https://enhedslisten.dk/spoergsmaal-og-svar-om-flygtninge-i-europa
6. Filmcentralen:
http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/
PDF-filer
Finansministeriet, Finansredegørelse
http://www.fm.dk/publikationer/2014/finansredegoerelse-2014
”Flere og flere flygtningebørn kommer til Danmark”, Momentum 7. Årgang, 19. Udgave,
KL den 10. november 2015 s. 1
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_75330/ImageVaultHandler.aspx
Indvandrere og danskernes nettobidrag til de offentlige finanser, Rockwool Fondens
Forskningsenhed, januar 2014, s.12
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 31 af 47
Saxogade, HH3B
http://www.rff.dk/files/RFF-
site/Publikations%20upload/Arbejdspapirer/Arbejdspapir_30_Final.pdf
Udsendelser
”De Udvalgte”, DR2, den 5. november 2013, 56 min. og 27 sekunder
http://filmcentralen.dk/alle/film/de-udvalgte-0
Andet
Analysemodel til dokumentarfilm – udleveret af vejleder: Aase Lorasch Seimann
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 32 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag
Bilag 1 – Danmarks statistik, antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande til DK
Bilag 2 – Danmarks statistik, antallet af indvandrere fra Syrien til Danmark, 2010-
2015
Bilag 3 – Danmarks statistik, Beskæftigelsesfrekvens for 16-64-årige,
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 33 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 4 – Rockwool Fondens Forskningsenhed, nutidsværdi af det gns. nettobidrag
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 34 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 5 – Eksempler på arbejdsmarkedspolitik i forskellige EU-lande
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 35 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 6 – Aalborg Universitet, Survey Banken, Udsagn
Bilag 7 – Aalborg Universitet, Survey Banken, Udsagn
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 36 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 8 – Aalborg Universitet, Survey Banken, Udsagn
Bilag 9 – Aalborg Universitet, Survey Banken, Udsagn
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 37 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 10 – Tre-akter-modellen
Bilag 11 – Danmark er transitland
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 38 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 12 – Arbejdsmarkedspolitikkens rolle
Bilag 13 – Arbejdsmarkedspolitiske instrumenter
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 39 af 47
Saxogade, HH3B
Bilag 14 – Ubalance på arbejdsmarkedet
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 40 af 47
Saxogade, HH3B
Kopi af internetkilder – dokumentation
Følgende er kopier af indhold fra projektets anvendte internetkilder til evt. fremtidig
dokumentation. Disse er sat i alfabetisk rækkefølge som stemmer overens med afsnit 10.4.
OBS – nogle ting kan være at finde i bilagene og disse illustrationer er derfor ikke gengivet.
Kopi 1 – Aalborg Universitet, Survey Banken
Se bilag 6, 7, 8 og 9
Kopi 2 – Amnesty
Kopi 3 – Danmarks statistik
Se bilag 1, 2 og 3
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 41 af 47
Saxogade, HH3B
Kopi 4 – Den Danske Ordbog
Flygtning
Immigrant
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 42 af 47
Saxogade, HH3B
Kopi 5 – Enhedslisten
Kopi 6 – Filmcentralen
Billedbeskæring
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 43 af 47
Saxogade, HH3B
Colorgrading
Dybdeskarphed
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 44 af 47
Saxogade, HH3B
Farvesymbolik
Kameravinkler
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 45 af 47
Saxogade, HH3B
Krydsklipning
Lyd
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 46 af 47
Saxogade, HH3B
Protagonist og antagonist
Suspense og Surprise
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2015 Fredag den 18. december 2015
Aalborg Handelsgymnasium, Flygtninge og det danske arbejdsmarked Side 47 af 47
Saxogade, HH3B
Tre-akter-modellen