1
Abstract
This paper contains an account of different types of extreme sports with focus on long
distance running and also a description of what the participants get out of cultivate extreme
sports. This paper investigates the individual's identity in the late modern society, according
to Anthony Giddens and Thomas Ziehe. In addition to that, there is an analysis of Bo Holden as
I've made through an interview. This paper investigates the differences between extreme
sports and football and. This paper will use the theories from Giddens and Ziehe and
comparing it with my interviewer’s answers. This paper demonstrates the physiological and
mental differences between the two sports. This paper concludes that the individual in the
late modern society is set free from the norms, values and traditions. The individual will not
be dependent on other individuals and it means that many individuals choose to cultivate
individual sport. This paper does also conclude the difference between the two identities as
extreme man and football player. Football is a sport where the community is the most
important and extreme sports is all about the pushing your individual limits.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………………………………………………………………………………………………..4
Redegørelse .................................................................................................................................................. 5
Ekstremsport ................................................................................................................................................................................... 5
Identitetsdannelsen ifølge Giddens ................................................................................................................................................ 6
Identitetsdannelsen ifølge Ziehe……………………………………………………………………………………………………….8
Strategierne og ”flow”………………………………………………………………………………………………………………………9
Delkonklusion…………………………………………………………………………………………………………………………….....10
Bo Holden – Ekstremsport og fodbold.............................................................................................. 11
Kvalitativ metode ........................................................................................................................................................................ 11
Adrenalinkicket og kroppen ............................................................................................................................................................ 11
Anerkendelse .......................................................................................................................................................................................... 12
Det psykiske ............................................................................................................................................................................................. 13
Flere identiteter og usikkerheden ............................................................................................................................................... 14
Nye ekstremer ........................................................................................................................................................................................ 15
Delkonklusion ......................................................................................................................................................................................... 17
Forskellen mellem de to idrætsformer ........................................................................................... 17
Fysiologiske og psykiske forskelle? ..................................................................................................................................... 17
Aerob/anaerob og muskelfibre................................................................................................................................................ 17
Skader, sundhed og det psykiske ............................................................................................................................................ 18
Sammenligning af identiteter ......................................................................................................................................................... 20
Delkonklusion ......................................................................................................................................................................................... 23
Konklusion ................................................................................................................................................. 24
Litteraturliste ............................................................................................................................................ 25
Bilag .............................................................................................................................................................. 26
3
Indledning
”Jeg er ligeså afhængig af løb som en narkoman er af sit daglige fix. Hvis ikke jeg løber, er jeg en
belastning for eleverne på den tekniske skole, hvor jeg underviser. Jeg er sur og kan ikke vågne.”
1
Hvad er ekstremsport? Hvorfor dyrker man ekstremsport? Er det hormonernes frigivelse i
hjernen, der driver disse træningsnarkomaner?
Ekstremsport er flere sportsgrene, som kan opdeles i to kategorier. Den udholdenhedsbrede
og den risikobetonede. Hvis en udøver vil løbe et ultraløb, som er under kategorien
”udholdenhedsbrede” kræver det, at personen er i topform, har en strukteret plan, og
samtidig er i den positive mentale tilstand ”flow”. I den ”risikobetonet” kategori, som for
eksempel faldskærmsudspring kræves, der den rette teknik, tålmodighed, mange timers
træning og forberedelse. Ekstremsporten kan give udøverne muligheden for at få en
livsfortælling, der er ud over det sædvanlige. Derfor er ekstremsport en sport, der kan give
individet hår på brystet, samtidig giver det individet anerkendelse og respekt fra andre
individer.
Jeg vil i denne opgave redegøre for, hvad ekstremsport er, og hvilke typer ekstremsport, der
findes. Dernæst vil jeg redegøre for Anthony Giddens teori for identitetsdannelsen i det
senmoderne samfund, og derefter Thomas Ziehes teori for identitetsdannelsen. Afslutningsvis
vil jeg komme ind på begrebet ”flow” af Mihaly Csikszentmihaly. Jeg vil dernæst undersøge
gennem et kvalitativt interview forskellen mellem at dyrke ekstremsport og spille fodbold.
Her vil jeg gøre brug af sociologernes værktøjer og koble det med interviewerens svar. Til
sidst vil jeg i diskussionen diskutere fysiologiske og psykiske forskelle mellem de to
idrætsformer, og dernæst sammenligne identitetsdannelsen mellem de to idrætsformer.
1
http://www.b.dk/livsstil/ekstremsportens-jernlady
4
Ekstremsport
Ekstremsport er ikke præcist defineret, men ifølge den danske ordbog defineres ekstremsport
som: ”en sport eller anden fysisk udfoldelse som regnes for særlig spændende eller risikobetonet,
og som stiller store krav til deltagernes mod, styrke og udholdenhed.”
2
Dette vil sige, at inden for
ekstremsporten findes, der forskellige former og grene for ekstremsport. Ekstremsport er en
individuel sport, hvor deltagerne udfordrer sig selv ekstremt, både fysisk og psykisk, og hvor
nogen sætter livet på spil for at presse sine egne grænser til det yderste
3
. I
ekstremsportsverdenen handler det ikke om konkurrencen mod de andre deltagere, men
derimod at have fokus på sig selv, sin præstation, og hvilke grænser man kan flytte.
Der bliver hele tiden tilføjet en række nye discipliner under kategorien ”ekstremsport”. De
forskellige typer ekstremsport er for eksempel ultraløb, ironman, basejumping og
faldskærmsudspring
4
. Disse deltagere udsætter sig selv for svære udfordringer og ekstreme
forhold. Disse forskellige former for ekstremsport kan inddeles i to forskellige kategorier,
hvor den ene kategori er ”Den udholdenhedsbrede”, og hvor den anden bliver betegnet som
”Risikobetonet og adrenalinsøgende”. Under den udholdenhedsbrede er, der ekstremsport
som ultraløb, hvor man skal løbe over 50 kilometer. Herudover er der ”ironman”, som er en
triatlon, hvor man skal cykle 180 kilometer, svømme 4 kilometer og løbe 42 kilometer. I den
anden kategori, som har høj risiko for ulykker og dødfald er der faldskærmsudspring og
basejumping, hvor individet her søger efter et adrenalinkick. Udøveren udsætter sig selv for
ekstrem højde for at presse sine grænser til det yderste. Udover adrenalinkicket frigiver
kroppen nemlig også endorfiner, som er et stof der giver en euforisk og behagelig følelse i
hjernen, og det får hjernen til at blive ved med at jagte denne følelse
5
. For hver gang udøverne
opnår deres mål, sætter de sig et nyt mål, og derfor flyttes grænserne i håb om, at de kan opnå
noget større. Ekstremsporten ændrer sig konstant, fordi nogle af disse former for sport bliver
mere kontrolleret med avanceret udstyr, såsom Bungeejumping hvor ”normale” mennesker
kan prøve det. Inden for ekstremsportsverdenen udvikler eksperterne hele tiden nyt udstyr,
2
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ekstremsport
3
Ekstremsport et senmoderne fænomen (PDF) s.2
4
Gyldendals idrætspsykologi s.173
5
http://illvid.dk/mennesket/sundhed/du-bliver-hoej-af-motion
5
som kan tilfredsstille behovet for de individer, der ønsker at flytte grænserne endnu mere,
end hvad de tidligere har formået.
6
Identitetsdannelse ifølge Anthony Giddens.
Jeg vil redegøre for de vigtigste punkter, som Giddens har omkring identitetsdannelsen for
individet i det senmoderne samfund. Anthony Giddens er en britisk sociolog som blev født i
1938. Giddens levede i London i en familie fra underklassen. Anthony Giddens har arbejdet
med at analysere det moderne og globale samfund. Dertil har han også arbejdet med det
senmoderne individ og selvidentitet
7
.
Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund ved 3 vigtige punkter:
1. Adskillelse af tid og rum betyder, at teknologiens opblomstring og globaliseringen har
gjort at vi kan være i samme rum med familie, venner og bekendte på tværs af
landegrænser (internettet) og bevæge os fysisk uanset, hvor i verden det er, da
nutidens transport kan få os til alle verdens destinationer (fly, bil, tog osv.).
8
2. Fra sociale relationer til abstrakte systemer. Udviklingen fra, at det var familien, der
havde til opgave at passe på børnene er det nu blevet ændret til, at vi i det senmoderne
samfund har tillid til at andre individer kan tage sig af børnene. Vi stoler på
ekspertsystemet, der har til opgave at hjælpe os gennem hverdagene i form af
teknologi, biler, fly, sygdom osv.
9
3. Øget refleksivitet betyder, at individet i det senmoderne samfund reflekterer over sit
liv hele tiden, da der er et kæmpe fokus på individet og ikke på andre. Giddens
betragter ”livet” som et projekt i det senmoderne samfund og derfor skal individet hele
tiden orientere sig, skaffe sig ny viden, tænke over valg og træffe valg, der er afgørende
for identitetsdannelsen.
10
Giddens tre punkter har ifølge ham selv været medvirkende til at skabe det senmoderne
samfund, som vi ser dagen i dag, hvor individet er kommet i centrum og individualisering har
6
Ekstremsport et senmoderne fænomen s.2
7
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Gi
ddens
8
Sociologi s. 80
9
Sociologi og modernitet side 46-47.
10
Sociologi og modernitet s 48.
6
betydet, at individet har til opgave at kunne skabe sin egen identitet på egen hånd. Her skal
personen bestemme sin egen livsstil, vælge sine egne venner, træffe sine egne beslutninger og
valg, der skal træffes gennem livet, som Giddens kalder ”selvidentitet”
11
. Individet i det
senmoderne samfund er ikke længere bundet af traditioner, normer og værdier, som det var i
det traditionelle samfund. Der havde individet ikke muligheden for at skabe sin egen identitet,
men som individ i det traditionelle samfund sad man fast i sine forældres fodspor
12
.
Individet befinder sig i et informationssamfund, hvor individet hele tiden får ny viden fra
overalt i verden og derudover også fra eksperterne, der har skiftende holdninger og
meninger. Det betyder, at man som person skal tænke meget over mulighederne og overveje
nøje , hvad det kommer til at betyde for en selv.
13
Giddens belyser, at refleksiviteten i det
senmoderne samfund har givet individet mange valgmuligheder for at skabe sin egen
identitet. Den stigende refleksivitet skaber samtidig usikkerhed hos personen på grund af de
mange valgmuligheder og det informationssamfund, som personen lever i :”I senmoderne
samfund er identitetsdannelsen usikker og et refleksivt projekt. Vi er selv ansvarlige for, hvad vi
gør os til. Det gælder om at træffe de rigtige valg for at opretholde vores ”selvskabte”
identitet”
14
. I citatet kan man se, at Giddens mener, at livet og identitetsdannelsen i det
senmoderne samfund er et projekt. Individet har også sin egen selvopfattelse af, hvem
individet er, og det kaldes ”selvidentitet”. Udover ”selvidentitet” har man, som person også en
anden ”identitet”, som er hvordan andre personer ser på en gennem ens livsfortællinger.
Individet har til opgave at træffe de rigtige beslutninger for at kunne bibeholde sin identitet
og skabe sin egen livsfortælling.
15
. Før individet træffer et valg orienterer individet sig,
undersøger og reflekterer fordi valget kan have en afgørende betydning for ”selvidentitet” og
den anden ”identitet”.
En anden måde, som identitetsdannelse skabes på, er gennem de sociale arenaer, hvor man
bevæger sig fra for eksempel familie og venner skolen arbejde sport fester osv.
Disse forskellige arenaer gør, at man har flere identiteter og roller, som individet bruger på
11
Samfundsteori og samtidsdiagnose s. 80-81.
12
Sociologi s. 79
13
Sociologi og modernitet s.49
14
Sociologi s. 80
15
http://gymportalen.dk/15932
7
forskellige tidspunkter ved forskellige steder og i forskellige situationer
16
. Individet i det
senmoderne samfund er som kamæleonen, der tilpasser sig sine omgivelser og ændrer sig
efter behov. Man har let ved at skifte identitet når man føler for det. Personen stopper med at
indgå i forskellige arenaer ligeså snart perosnen føler, at det ikke passer ind i individets
livsfortælling og selvopfattelse
17
.
Identitetsdannelsen ifølge Thomas Ziehe.
Eftersom udøverne inden for ekstremsport har et øget fokus sig selv, vil jeg på baggrund af
det redegøre for de vigtigste punkter, som Ziehe har omkring identitetsdannelsen for
individet i det senmoderne samfund. Thomas Ziehe er en tysk professor, som blev født i 1947.
Han har analyseret, hvordan man skal forstå individet i det senmoderne samfund. Han har
beskæftiget sig med den narcissistiske ungdom, og hvordan individet har fået flere
muligheder i det senmoderne samfund. Jeg vil redegøre for de vigtigste punkter, som Ziehe
har omkring identitetsdannelsen for individet i det senmoderne samfund.
Den kulturelle frisættelse:
Den kulturelle frisættelse minder om Anthony Giddens fortolkning af individet i det
senmoderne samfund. Den kulturelle frisættelse har gjort, at individet ikke længere er bundet
af normer, værdier og traditioner. Der er derfor kommet muligheder for, at man kan forme sit
eget liv efter sine individuelle tanker, ønsker og behov, hvorimod at individet i det
traditionelle samfund havde en forudbestemt skæbne med baggrund i hvad individets
forældre lavede. Formbarheden og den kulturelle frisættelse har gjort, at man har fået en
forøget interesse for sig selv og et stort behov for andres anerkendelse. Individet kan ændre
og skabe sin egen identitet og rolle, da der er sket en opløsning af det sociale fællesskab og de
kulturelle bånd. Dette har betydet, at man hele tiden skal være forberedt på at forme sig efter
samfundets og sine omgivelsers krav for at opnå anerkendelse og føle sig accepteret.
Konsekvensen af den kulturelle frisættelse og formbarheden er ifølge Ziehe, at der er større
krav til individet fra dets omgivelser (familie, venner osv.) og samfundet (sociale medier,
16
Sociologi s.32
17
http://neft.dk/identitet.htm
8
reklamer, Staten osv.). Dette kan skabe splid og usikkerhed hos den enkelte på grund af
kravene fra samfundet
18
.
Den tertiære socialisering gør, at medierne og reklamerne har utrolig stor indflydelse på
individet, men ifølge Ziehe opnår individet også anerkendelse gennem de sociale medier og
konstruerer identiteter efter eget behov
19
. For eksempel kan Facebook bruges til personlige
statusopdateringer og til at slå billeder op sin krop og sig selv på sin Facebook-side. For at
matche den ideal-krop, som medierne reklamerer for og publicerer billeder af, holder man sin
krop sund og veltrænet. På den måde får man anerkendelse og succes. Formbarheden har
altså gjort, at mennesket kan dyrke sin krop på den måde, som individet selv vil. Ønsket om at
få drømmekroppen, som medierne viser, påvirker individet til at dyrke sin krop på grund af
samfundets krav om, hvordan man skal se ud. Dette kan opnås på forskellige måder, som for
eksempel at dyrke sport, træne eller få plastikoperationer. Dyrkelsen af kroppen gør, at man
gennem kroppen kan skabe sig en identitet og også få sociale relationer ved for eksempel at
dyrke holdsport. Herudover kan den enkelte også skabe sociale relationer virtuelt ved hjælp
af de sociale medier
20
. Ifølge Ziehe har den kulturelle frisættelse gjort individet narcissistisk,
da den enkelte er præget af usikkerhed, angst og lav selvfølelse. Individet er usikkert fordi de
sociale og kulturelle fællesskaber er blevet opløst. Det har gjort, at den enkelte har minsket
sikkerhedsfølelsen, fordi personen er usikker på, om det lever op til de andre individers
forventninger.
21
Strategierne og begrebet ”flow”:
Ziehe mener at individet kan kategoriseres ud fra 3 strategier: Subjektivering, ontologisering
og potensering, og disse tre strategier skal kunne skabe stabilitet hos individet
22
.
1. Subjektivering handler om at have den trygge følelse af nærvær, anerkendelse og
bekræftelse på, hvem man er som individ. Dette kan opnås gennem familie og venner
18
Sociologi og modernitet s. 85
19
https://samfundsfag2011.wikispaces.com/Identitetsdannelse+i+det+senmoderne+samfun
d
20
Samfundsteori og samtidsdiagnose s.50
21
Sociologi s. 146
22
Samfundsteori og samtidsdiagnose s.47
9
eller gennem sociale medier, hvor man er blevet mere åben omkring sit liv på
Facebook-, Instagram- og Twitter
23
.
2. Ontologisering handler om, at individet søger mening med livet, hvor faste rammer for
individet er tilrettelagt. Her skal individet ikke tænke over de mange muligheder, man
har, men individet bliver sat inden for faste rammer i form af regler, normer, værdier
og traditioner. Det kunne være gennem militæret, sekter eller andre religiøse
grupper
24
.
3. Potenseringen er ifølge Ziehe søgen efter intensiteten i livet, adrenalinkick og vilde
ting, som er med til at overskride eller flytte grænserne hos individet. Dette kan for
eksempel være at dyrke ekstremsport, hvor man søger det ekstreme og netop
adrenalinkicket. Her selviscenesætter individet sig for at få opmærksomhed
25
.
Begrebet potensering af Thomas Ziehe kan perspektiveres til begrebet ”flow” af
Csíkszentmihályi, hvor individet er opslugt af at præstere ved en bestemt udfordring eller
aktivitet. Denne udfordring kræver individets fokus, opmærksomhed og mentale tilstand,
hvor man kun er fokuseret på den bestemte aktivitet, og dette gør, at ens mentale tilstand
bliver udelukket fra hverdagens opgaver. Kun information og viden, som er brugbart til
præstationen bruges af individet. Personen har en positiv opfattelse af, at det kan klare
udfordringen, hvor usikkerheden og dårlige tanker forsvinder ligeså snart, personen er i
”flow”
26
. Et eksempel kunne være en basejumper, der er i en positiv tilstand, hvor personen
tænker konstant på, at han/hun kan klare springet.
Delkonklusion
Vi har ud fra begge sociologer teorier og begreber set, at individet i det senmoderne samfund
er blevet sat fri fra normer, værdier og traditioner i modsætning til, hvordan det var i det
traditionelle samfund. Individet i det senmoderne samfund har fri mulighed for at udfolde sig,
skabe sin egen identitet og forme sit eget liv, men man skal hele tiden, være klar på at ændre
eller forme sig efter samfundets krav. Personen har flere identiteter, hvor den ene af dem er,
hvordan man opfatter sig selv og den anden, hvordan andre personer opfatter en. Samtidig
betyder ekstremsporten, at individet kan skabe sig en identitet, hvor man søger det ekstreme
23
Samfundsteori og samtidsdiagnose s.47
24
Samfundsteori og samtidsdiagnose s. 47
25
Samfundsteori og samtidsdiagnose s. 48
26
Idrætspsykologi s. 258-259.
10
for at få en definition af hvem individet er. Når individet dyrker ekstremsport og søger
potenseringen, kan det perspektiveres med begrebet ”flow”. Individet er i en positiv mental
tilstand, der gør, at individet tror på, at han/hun kan klare den aktivitet, han/hun skal
igennem, hvilket er en stor hjælp for deltagerne.
Bo Holden – ekstremsport og fodbold
Den kvalitative metode
I denne opgave har jeg gjort brug af den kvalitative metode med Bo Holden, som har dyrket
ekstremsport og fodbold hele sit liv. Ved brug af den kvalitative metode har jeg kunne
undersøge forskellen mellem ekstremsport og fodbold, og årsager til hvorfor man dyrker
disse to sportsgrene. På baggrund af mit interview vil jeg give et kvalificeret bud på, hvordan
man som ekstremsportsudøver tænker, handler, og hvad drivkraften for at dyrke
ekstremsport er. Med en kvalitativ metode har jeg fået muligheden for, at få en detaljeret
analyse af Bo Holden og gå i dybden med hans erfaringer og oplevelser, og få dem koblet til
sociologernes teorier og begreber.
Bo Holden er 45 år gammel og bor i Måløv. Han er uddannet eksportingeniør og arbejder i et
israelsk firma. Bo Holden har dyrket sport siden han var 5 år gammel, hvor han startede til
fodbold. Senere hen skiftede Bo Holden fra fodbold til løb i en alder af 18 år. Hans første
maratonløb var tilbage i 1997 og første mountainbike-løb, som var på 103 kilometer, var
tilbage i 1999. Endnu tidligere havde Holden stiftet bekendtskab med langdistanceløb, der
varede i flere timer. Bo Holden har også været i militæret, hvor han var på militærlandsholdet
i orienteringsløb.
Adrenalinkicket og kroppen
Bo Holden: ” Jamen, det var nok det kick man får af at komme ud og bruge sin krop og bruge den
til mere end bare en halv times løb.”
27
Bo Holdens svar kan sammenlignes med begrebet ”potensering” og ”formbarheden”. Ifølge
Ziehe betyder potensering, at individet søger efter det ekstreme, intense og adrenalinkicket.
Ziehes forklaring af potensering stemmer overens med Holdens svar, hvor Holden belyser, at
27
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
11
adrenalinkicket, dyrkelsen af kroppen og at bruge kroppen er årsagen til, at han startede med
at dyrke ekstremsport. Dyrkelsen af kroppen kan perspektiveres til Ziehes forklaring om
formbarheden, hvor kroppen dyrkes ud fra personens individuelle ønsker. Bo Holden dyrker
ekstremsport, men spiller samtidig også fodbold, hvilket viser en kombination af to forskellige
sport, der er med til at holde kroppen i gang. Det viser at formbarheden har gjort, at individet
selv bestemmer, hvordan kroppen skal formes og bruges.
Derudover svarede Bo Holden følgende: ”Ja det gør man helt klart. Man får en rigtig dejlig
fornemmelse i kroppen af at have præsteret noget udover det sædvanlige”
28
Dette kan perspektiveres til endorfinernes dannelse i hjernen, hvor endorfinerne giver en
euforisk følelse i hjernen, som får personen til at jagte denne følelse, som Bo Holden også
svarede:” Der bliver jo også dannet endorfiner, når du træner, og endorfiner er rent faktisk et
narkotikum. Det er noget, man bliver afhængig af og det er jeg. Jeg er afhængig af de her
endorfiner, så dem jagter jeg”
29
Anerkendelse
Bo Holden:” Ja, det gør den til dels, fordi folk synes, at det er sejt at gøre det, og det er
imponerende bedrifter. Det er ikke det, jeg jager, jeg jager min egen anerkendelse af, at jeg
stadig kan.”
Svaret fra Holden kan forstås med begrebet ”subjektivering” og ”narcissisme” af Thomas
Ziehe, hvor begrebet ”subjektivering” er, når individet søger anerkendelse og en form for
bekræftelse af hvem, personen er. Dette kan både være gennem familien eller de sociale
medier, som Bo Holden også svarede:” Jeg gør det for min egen skyld og ikke andres, men jeg er
stolt af det og deler gerne billeder ud på Facebook, Instagram og Twitter og deler ud af mine
erfaringer”
30
Narcissisme er, når individet er usikkert og har lav selvfølelse. Personen får en
usikker følelse af, at han/hun ikke er accepteret af fællesskabet eller af de andre individer, der
er i tilværelsen. Grunden til, at individet er blevet narcissistisk er ifølge Ziehe, at de sociale og
kulturelle forhold er opløst. Narcissisme handler om, at man kun kigger på sig selv, og
samtidig kan dette forstås på den måde af, at Bo Holden jagter sin egen anerkendelse.
28
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
29
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
30
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
12
Derudover taler den anden sociolog Anthony Giddens om ”selvidentitet”. Her søger individet
sin egen opfattelse efter, hvem individet er, som Bo Holden også svarede tidligere, at han kun
var på jagt efter egen anerkendelse.
Følgende svar fra Bo Holden:” Jeg går lige ud og løber 30 kilometer”, så har man dybest set løbet
ind til Rådhuspladsen og hjem igen, mens de andre har siddet i sofaen og spist tebirkes og læst
Berlingske. Det giver en meget speciel fornemmelse af, at man kan sgu noget og har det rigtigt
godt.”
31
Bo fortæller om, at i stedet for, at han skulle ligge derhjemme og slappe af, valgte han
at løbe en lang tur mens de andre sad derhjemme, hvilket viser at, ”selvidentitet” er på spil
her, da han fik en bekræftelse på, at han stadig kan. Dette svar fra Holden kan måske forstås
på en sådan måde, at han søger en form for anerkendelse fra familien og samtidig vise overfor
dem, at han stadig kan.
Det psykiske
Bo Holden: ”Det hele starter med en eller anden drøm som man har. Man sætter sig selv ind i et
eller andet billede og tænker, holdt kæft jeg kunne godt tænke mig det her. Så begynder man at
gå og bearbejde sig selv og tænker, kan det lade sig gøre? Hvad skal der til, har jeg midlerne, har
jeg mulighederne, og har jeg det, der skal til? Herefter begynder jeg at lave en plan inde i mit
hoved, hvor jeg hele tiden har den drøm om, at nu løber jeg over målstregen her.”
32
Bo Holdens svar kan forstås med Giddens følgende citat: ”I det senmoderne samfund er
identitetsdannelsen usikker og et refleksivt projekt. Vi er selv ansvarlige for, hvad vi gør os til.
Det gælder om at træffe de rigtige valg for at opretholde vores selvskabte identitet”
33
Citatet
viser, hvordan individet reflekterer over sin valg, før det træffer beslutningen. Individet har til
opgave at skabe sin egen identitet og skabe sin egen livsfortælling ifølge Giddens. Det kan
sammenlignes i forhold til, at Bo Holden reflekterede før, han traf beslutningen om at ville
deltage i ultraløbet. Valget var et afgørende punkt for hans livsfortælling, som både betød
noget for, hvordan han så sig selv, og hvordan andre individer så ham på.
Svaret fra Bo Holden stemmer også overens med begrebet ”flow”. At være i ”flow” er, når
individet er opslugt og er meget fokuseret på én bestemt aktivitet. Her handler det for
31
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
32
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
33
Sociologi s. 80
13
individet om at se muligheder og at have en positiv tilgang til aktiviteten. Kun information og
viden, der kan gavne individet til aktiviteten, bruges. For eksempel kan vi se, at Holden
svarer:” Herefter begynder jeg at lave en plan inde i mit hoved hvor jeg hele tiden har den drøm
om at nu løber jeg over målstregen her.”
34
De dårlige tanker og usikkerheden forsvinder, fordi
individet er i ”flow” og det eneste, individet har i tankerne er at nå målet.
Flow bekræftes også af et andet svar af Bo Holden:” Det er jo drømmebilledet og hvis det er
noget, du virkelig gerne ville opnå, så var det det, der holdte en kørende. Så hvis du forestiller dig
selv at løbe op på Kullen og bestige de her bjerge og have en god oplevelse, så er det det, der er
drømmen. Det er det, der er drivkraften.”
35
Individet er så opsat på at komme i mål og flowet er
simpelthen drivkraften for, at man klarer det.
Flere identiteter og usikkerheden
Bo Holden: ”Den ene er egoistpræget, hvor jeg gør det meget for mig selv, og det andet meget
holdorienteret, og man gør det for fællesskabet. ”
Bo Holdens svar passer meget godt med det, Ziehe mener, som er, at individet gennem
kroppen kan skabe sig en identitet og sociale relationer ved eksempelvis at dyrke holdsport.
Bo Holden nævner, at der er to forskellige identiteter ved at dyrke de to forskellige sport. Den
ene identitet er den mere individuelle, hvor han gør det for sig selv og søger efter det intense
og ekstreme i livet, som kan perspektiveres til potensering. Den anden identitet er en
identitet, der søger det nærværende, trygheden og fællesskabet, hvor man som enhed
arbejder sammen mod et mål. Som hold hjælper man hinanden, giver hinanden anerkendelse
og kæmper sammen, hvilket skaber et godt fællesskab og tryghed, som Bo Holden også
svarede på ved et andet spørgsmål: ”Fodbold giver et fantastisk sammenhold og følelsen af, at vi
er 11 mand inden for kridtstregen, der skal slås for det samme mål. Man kæmper for den samme
sejr og for at få det bedste ud af folk. Plus at man lærer at arbejde sammen, at nogle har nogle
styrker, og andre har andre styrker, og sammen bliver vi bedre fordi vi anerkender hinanden.”
36
Ifølge Giddens kan individet skifte identitet efter den situation individet befinder sig i.
Individet stopper eksempelvis med at spille fodbold eller dyrke ekstremsport, når personen
34
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
35
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
36
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
14
ikke føler det passer ind i ens livsfortælling. Bo Holdens svar tyder på, at det passer godt med
de to sportsgrene han dyrker, er begge gode at have med i sin livsfortælling. Han vil altså både
have det ekstreme og intense i sit liv, men også trygheden, anerkendelsen og fællesskabet.
Dette kan perspektiveres til Giddens fortolkning om individets identitetsdannelse i det
senmoderne samfund, hvor livet er et usikkert og et refleksivt projekt, hvilket gør, at
personen holder sig til to forskellige slags sport, der giver to forskellige identiteter. På
baggrund af det kan det betyde, at personen ikke er sikker på, hvad man vil, og hvem man er.
Usikkerheden om hvem man vil være, får den enkelte til at prøve mange ting, før man kan
være sikker på, hvad der skal med i sin livsfortælling. De mange valg kan være svære at
forholde sig til. Eksempelvis startede Holden i militæret. Her var han i et år, hvor han samtidig
deltog i orienteringsløb på militærlandsholdet: ”Da jeg så kom hjem fra Norge, så var jeg i
militæret i et år hvor jeg faktisk var på militærlandsholdet i orienteringsløb og i militær
femkamp.”
37
Bo Holdens start i militæret kan perspektiveres til Thomas Ziehes begreb
”ontologisering”. Individet søger mening med livet, hvor de faste rammer, normer og værdier
er gældende. De mange valgmuligheder, refleksionen, viden og råd fra eksperter gør individet
usikker. Personen har ingen ide om, hvem eller hvad det er. Det er derfor en form for tryghed
for individet at komme i grupper, sekter eller militæret, da individet kommer i faste rammer,
som ikke giver personen mange muligheder at vælge imellem.
Nye ekstremer
Bo Holden: ”Jeg har løbet maraton, et ultraløb på over 50 km, 103 km mountainbikeløb og cyklet
1400 km”
38
Denne form for ekstremsport, som Bo Holden beskriver, er den udholdenhedsbrede, som er
den ene af de to kategorier, jeg har beskrevet i redegørelsen. Denne sætter deltagerens fysiske
og psykiske tilstand på prøve. Disse løb kræver ekstrem meget forberedelse og en plan, der
skal følges fra top til tå. Formålet med at dyrke ekstremsport er ikke at holde sig sund, men at
skubbe til ens grænser, overvinde sig selv og få den behagelig følelse, som både adrenalinen
og endorfinerne frigiver i hjernen. Ekstremsporten kræver således, at det sidste løb, man løb,
ikke er det samme, da man ønsker at presse sine grænser - som mottoet lyder ”vildere,
37
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
38
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
15
hårdere og farligere”. For at individet skal kunne bibeholde sin identitet, livsfortælling og
selvopfattelse, som ekstremsportsudøver, bliver individet nød til at søge nye ekstremer.
Bo Holden svarede følgende: ”Jeg tænkte engang meget på, at jeg hele tiden ville slå mine egne
rekorder, men jo mere ekstremt det bliver, så tænker du ikke så meget på, at du kæmper mod
andre, og at du kæmper mod tider, men du kæmper mod dig selv og kæmper mod at få det
bedste frem i dig selv.”
39
Dette viser, hvordan en ekstremsportsudøver tænker for at bibeholde sin identitet. Man vil
søge nye ekstremer og skubbe til sine grænser endnu mere end før. Dette vil ende med, at
individet har en livsfortælling, der var bedre end før. Igen ser vi, hvor vigtig selvopfattelsen
eller som Giddens siger ”selvidentitet” er. Opfattelsen om, hvem man er har stor betydning for
individet i det senmoderne samfund, og som vi også ser i Holdens svar, handler det om at
finde sig selv og få det bedste frem i en selv. At beholde sin identitet kommer også til udtryk i
følgende citat: ”Så har jeg en drøm, som ikke er planlagt endnu, hvor jeg kunne tænke mig enten
at løbe et Swiss Alpine maraton, hvor man løber 78 kilometer i bjerge eller et mountainbike-løb,
som hedder Trans Alp, som går fra det sydlige Tyskland til Gardasøen, hvor man cykler over
alperne.”
40
Her kan vi se, at Bo Holden har tanker om et mere ekstremt løb i svært terræn og
under kolde forhold. Dette viser tegn på træningsafhængigheden, og at han vil beholde sin
ekstreme identitet. Det er ikke nok at løbe et ultraløb på 50 km på Kulen i Sverige. Selvom det
lyder ekstremt, så vil et individ med ekstremsport i rygsækken ikke stoppe der. Personen vil
søge nye ekstremer og andre steder end Danmark. Muligheden for at dyrke ekstremsport i
andre lande kan opnås på grund af det, som Giddens karakteriserer, som adskillesen af tid og
rum. Dette betyder, at på grund af globaliseringen og teknologien har individet i fået
muligheden for at bevæge sig på tværs af landegrænser for at søge de mål de ønsker.
Ønskerne kan opnås med nutidens transporter(bil, fly, tog). Dette giver individet muligheden
for at flyve fra Danmark til Hawaii for at dyrke det mere ekstreme. Et eksempel kunne være,
hvis en ”ironman”, hvor man svømmer 3,8 kilometer, cykler 180 kilometer og løber 42
kilometer, ikke er nok i sig selv, selvom det er ekstremt. Så kan man flyve til Hawaii, hvor der
39
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
40
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
16
er ”ultraman”. Her skal 84 km løbes, 10 km skal svømmes og 420 km skal cykles
41
. Grænserne
rykkes yderligere, så det ekstreme bliver mere ekstremt.
Delkonklusion
På bagrund af interviewet og sociologernes teorier og begreber, som kan bruges til at forstå,
hvordan Holden forholder sig til ekstremsport. Min analyse kan forstås som, at personen, der
dyrker ekstremsport søger potenseringen. De tre strategier fra Ziehe stemmer overens med
Holdens svar. Dertil passer potenseringen sammen med begrebet ”flow”, hvor individet er i en
positiv mental tilstand, der gør at individet tror på at det kan klare udfordringen. Herudover
er, der en forbindelse mellem Giddens teori om livet, som det refleksive projekt, forskellige
identiteter og adskillelsen af tid og rum, som også passer med Bo Holdens svar. I Bo Holdens
tilfælde er det en blanding af ekstremsport og fodbold.
Samtidig har Informationssamfundet gjort, at individet reflekterer over sin handlinger og
mange valg, da det er med til at skabe ens livsfortælling. De mange valgmuligheder, som man
har gav Holden faste rammer, som ifølge Ziehe kaldes ontologisering.
Inden for ekstremsport handler det om at konkurrere mod sig selv og skubbe til sine fysiske
og psykiske grænser, hvor det i fodbolden handler om fællesskabet og anerkendelsen fra
andre på holdet.
Forskellen mellem de to idrætsformer – ekstremsport og fodbold
Ekstremsporten er en sport ud over det sædvanlige. Dyrkelsen af ekstremsporten medfører
mange psykiske og fysiske skader på grund af det store pres på ens muskler og ens psykiske
tilstand. Dertil giver ekstremsporten også mange positive følelser og tanker om sig selv. At
dyrke ekstremsport, som Bo Holden dyrkede kræver en udholdenhed i top, ekstrem træning,
det er tidskrævende og kræver stor disciplin.
Aerob/anaerob og muskelfibre
Ens arbejdsevne er afgørende for, hvordan kroppen har det dagen efter, som Bo Holden også
beskriver :” Det tager tid at komme sig, men hvis det er udholdenhedsløb som ultraløb, så kører
man mere på en puls på omkring 60 til 80 % og hvis du ligger i den zone, så kan du arbejde
41
http://ultramanworld.com
17
rigtigt længe uden at blive smadret.”
42
Når man løber ultraløb, som Bo Holden tidligere har
gjort, gør musklerne brug af den aerobe arbejdsevne. På denne måde kan løberne løbe langt,
fordi intensiteten ligger på cirka 70% og holdes over en længere tidsperiode
43
. I denne
ydeevne bruger musklerne ilten til at klare løbet og derved kan kroppen arbejde i længere tid.
Grunden til, at trætheden opstår for ultraløbere er på grund af glykogenet, som er energien i
musklerne, der er opbrugt. For at løberen skal kunne løbe videre kræver det, at kroppen tager
energi fra ens fedtdepoter. Derfor kræver det for løbere, der skal løbe i mere end 2 timer, at
de skal have en stor udholdenhedskapacitet
44
.
Derudover kræves det også, at man som løber har flere af de røde muskelfibre, som er
”udholdenhedsfibre”, hvorimod de hvide muskelfibre er ”de hurtige og intense”. De røde
muskelfibre udvikler ikke samme intense kraft, som de hvide muskelfibre, og dette er en stor
fordel for ultraløberen, altså at have flere af de røde muskelfibre, fordi ultraløberen ikke har
brug for intensiteten i løbet. For ultraløbet er på minimum 50 kilometer, hvilket kræver at
løberen skal holde et lavere tempo over en længere periode. I forhold til den anden kategori i
ekstremsport, som er den ”risikobetonet” kræves, der ikke brug af den aerobe arbejdsevne.
Her kræves, der den rette teknik, tålmodighed, meget træning og forberedelse. Derimod gøres
der i fodbolden høj grad brug af det anaerobe arbejde, hvor man skal kunne accelerere, skyde
og tackle
45
. Derudover kræver det også, at man har lidt flere af de hvide muskelfibre for at
kunne lave et retningsskift, temposkift, sprint eller finter. Her er de hvide muskelfibre de
modsatte af de røde, hvor de hvide er til sprint og de røde til langdistancer
46
.
Skader, sundhed og det psykiske
Da vi nu har forstået, hvilke fysiologiske forskelle, der er mellem de to idrætsformer, kan vi se
på den psykiske forskel mellem ekstremsport og fodbold. Her er skaderne en stor faktor i
begge sport, der sætter individet under pres.
Ekstremudøveren får meget ofte skader, fordi de træner alt for meget, og ofte øger de deres
træningsmængde alt for hurtigt. For eksempel sagde Bo Holden, at en cykeltræningsdag
kunne være på flere timer: ”Så tit og ofte var det en søndag, der var en cykeltræningsdag på 6
42
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
43
Idrætsteori B s. 267
44
Idrætsteori B s. 253
45
Idrætsteori B s. 246
46
http://www.fitnews.dk/artikler/muskelfibre-typer/
18
timer.”
47
Dette viser at ¼ af ens dag går på at træne, hvilket kan give ekstremudøveren
overbelastningsskader. Hvis ekstremudøveren får en melding om, at personen ikke må træne
kan det påvirke ekstremudøveren psykisk på grund af, at personen ikke må træne og være
forberedt til løbet. Dette kan ødelægge drømmen for at nå i mål og kan ødelægge individets
identitet, og dernæst skabe en identitetskrise
48
.
Idrætsfysiologen Niels Ørtenblad opridser, at det at dyrke motion er sundt, men at dyrke
meget motion og ekstrem træning kan påvirke kroppen i en dårlig retning. Udover skaderne
påvirker det også hjertet i form af hjerteproblemer, som for eksempel uregelmæssig rytme.
49
I forhold til fodbold er spillerne udsat for et pres fra deres medspillere, venner, tilhængere
osv. Deres psyke er altafgørende for, hvor langt de kommer i fodboldverdenen. Hvis man for
eksempel er angriber og ikke har scoret i flere kampe, er presset på ens skuldre enorme,
hvilket kan medføre, at man aldrig kommer i topform og ender med at sidde på bænken eller
bliver smidt helt ud af holdet
50
. Forskellen på de to sportsgrene er, at man som hold er
afhængig af hinanden, hvorimod det i ekstremsporten er personen, der konkurrerer mod sig
selv.
Der er stor risiko for at komme til skade i fodbold, da fodbold er en kontaktsport. Skaderne
betyder, at det rammer spillerne fordi man i nogle tilfælde ikke kan vende tilbage til
fodbolden, og dermed ikke identificere sig som fodboldspiller. Fodbold er en sport, der er
meget sund at dyrke, da næsten hele kroppen er i bevægelse. Der er foretaget undersøgelser,
der viser at ens fedtprocent, blodtryk og kolesteroltal falder ved at dyrke fodbold.
51
Hos fodboldspilleren er det mentale meget vigtigt, og hvordan man håndterer presset. Man
kæmper for holdet, men også for sig selv ved at vise sig frem med de færdigheder, man har.
Fodboldspillere kan komme ud for præstationsangst, stress, panik og usikkerhed. Derfor
handler det for spilleren om at sætte sig ned og slippe sine tanker omkring alt andet og
fokusere på fodbolden 100%.
52
47
Bilag 1 – Interview med Bo Holden
48
Den ekstreme brug af kroppen som udtryksform s. 199
49
http://krop-fysik.dk/artikler/21-motion-og-traening/7154-ekstremsport
50
http://www.dr.dk/levnu/psykologi/mange-fodboldspillere-bliver-ramt-af-depression
51
http://politiken.dk/motion/ECE1669468/ny-forskning-fodbold-er-sundere-end-
loebetraening/
52
http://videnskab.dk/kultur-samfund/evnen-til-tackle-modgang-afgor-fodboldkampe
19
Dernæst kan begrebet ”flow” bruges i begge sport. I fodbold kræves det, at der er en
modstander, man virkelig gerne vil slå. Hvis modstanderne er for dårlige eller for gode,
kommer spilleren eller hele holdet ikke i ”flow”, men derimod kun hvis det er en modstander
på samme niveau
53
. I ekstremsporten er der samme tendens som i fodbolden. Hvis
udfordringen er for let at overkomme, kommer man ikke i ”flow”, men det kommer man
derimod kun, hvis man er opsat på at nå over stregen på en bestemt udfordrende aktivitet. I
begge sport kan ”flowet” opnås, men det kræver bare den rette udfordring, men også holdets
eller individet fokus og opmærksomhed rettet mod den bestemte udfordring. Derved opnår
holdet eller individet, at de negative tanker bliver udelukket og har en positiv opfattelse af, at
man sagtens kan slå modstanderen eller fuldføre løbet.
Sammenligning af identiteterne
Da de fysiologiske og psykiske forskelle mellem de to idrætsformer er beskrevet, og så kan vi
dernæst kigge på de to forskellige identiteter, som de to idrætsformer giver. For at se
forskellen mellem de to identiteter, kan vi starte med at se på de individuelle behov, som
ekstremudøveren har.
I ekstremsporten har personen flere behov og flere årsagter til, at den enkelte dyrker
ekstremsport, som jeg har fundet ud af i min analyse af Bo Holden. Der er det biologiske
behov, som er, når kroppen udsættes for ekstremsport frigives der forskellige hormoner som
blandt andet adrenalin, endorfin og dopamin. Disse forskellige hormoner er med til at give en
euforisk og behagelig følelse efter og under løbene.
54
En anden forklaring til at dyrke
ekstremsport er den psykologiske del som er, at individet er i et identitetsproblem, hvor
individet prøver at finde sig selv og skubbe til sine grænser for at skabe en livsfortælling. Der
er derimod også usikkerheden og dårligt selvværd, som kan fejes væk ved hjælp af
ekstremsporten og dermed få anerkendelse gennem ens fysiske aktiviteter af enten familien
eller gennem sociale medier, som også Ziehes begreb subjektivering beskriver. En tredje
53
http://videnskab.dk/krop-sundhed/folelsen-af-flow-pavirker-om-vi-bliver-ved-dyrke-
sport
54
Gyldendals idrætspsykologi s.174
20
forklaring kan være, at individet lever i et senmoderne samfund, hvor formbarheden og
dyrkelsen af kroppen er blevet et modefænomen. Personen i det senmoderne samfund bliver
bombarderet med reklamer og af medierne om kroppen. Derfor er det oplagt at dyrke
kroppen og følge med strømmen for at ikke blive udelukket af samfundet. Den sidste
forklaring kan være at disse ekstremudøvere kommer fra gode vilkår og ressourcestærke
grupper. Disse individer, der er vokset op i ressourcestærke familie og har penge til rådighed
kan tilfredsstille deres behov ved at dyrke ekstremsport for at få spænding i livet.
55
I modsætning til ekstremsport spiller man fodbold for det sociale fællesskab skyld, som alle
fra forskellige sociale klasser kan være med i. Det giver samfundet en sammenhængskraft, og
der dannes demokrati i fodbolden, fordi alle har noget at sige. Fodbolden får personen til at
løbe mange kilometer, er fysisk krævende og holder individet sundt. I fodboldverdenen er
personen afhængig af de andre spillere. Taber man, så taber hele holdet og ikke kun én person
ligesom i ekstremsport. Det kan ramme den enkelte mere psykisk i den individuelle
ekstremsport i forhold til personen, der dyrker holdsport. Individet har brug for at være i et
fællesskab, og at være i et fællesskab, kan den enkelte være i trygge omgivelser og få
anerkendelse af andre individer. Inden den professionelle karriere var fodbolden et sted, hvor
det sociale fællesskab var et vigtigt punkt, hvor der er masser af leg og glæde.
Når man når stadiet som elitefodboldspiller, så er der også en form for individualisme ind
over det. Elitefodboldspilleren skal nemlig bruge en del tid i styrketræningsrummet før eller
efter træning, hvor spilleren for eksempel har fået oplyst, hvilke muskelgrupper han/hun skal
træne for, at det kan gavne spilleren på banen og forebygge skader. Det vil så sige, at før den
professionelle karriere bliver sat i gang er, der masser af det sociale fællesskab, men når man
får en kontrakt, så har spilleren selv til opgave at styrke sine svagheder for at bygge på og
blive endnu bedre.
Et menneske har flere forskellige identiteter, hvor dets identitet skiftes fra situation til
situation, som Giddens også beskriver med de sociale arenaer. Bo Holden har en identitet,
hvor han presser sine grænser og dyrker sin krop. Derimod er den anden identitet, hvor han
er i et fællesskab med andre individer for at opnå samme mål som dem. To identiteter, der
55
Ekstremsport et senmoderne fænomen s.7
21
kobler hinanden på den måde ved, at den ene er individuel, og den anden er i fællesskab.
Grunden til dette er nok, at mennesket har behov for det sociale fællesskab, men
formbarheden, refleksiviteten og aftraditionaliseringen har givet individet muligheder for at
dyrke sig selv, skabe flere identiteter og livsfortællinger.
Medierne har fokus på individet, som dyrker sig selv i form af ekstremsport og fitness for
eksempel. Personen er i omgivelser hvor kroppen er livets værktøj. Den enkelte bliver
overfyldt med kropsidealer, produkter osv. for at få den perfekte krop. Dette får individet til at
tænke, at man bliver nødt til at dyrke motion for at blive accepteret af samfundet og få
anerkendelse. Dernæst har formbarheden udviklet sig i høj grad i det senmoderne samfund,
hvor flere og flere personer er begyndt at dyrke sig selv og vælge holdsporten fra.
56
At være
med i en forening, hvor man spiller fodbold kræver at man møder op på bestemte
tidspunkter. Der er nogle individer, der ikke vil være afhængige af andre og kan derfor selv
planlægge, hvornår og hvor man vil træne. På bilag 2 fremgår det, at Dansk-Boldspil-Union
(DBU) har oplevet en stor tilbagegang fra 2012 til 2014 på cirka 26800 medlemmer
57
. Dette
kan skyldes fitnesskulturens og ekstremsportens blomstring på den måde, at
individualisering er virkelig er trådt i kraft, og individet vil ikke være afhængig af andre.
Dernæst har teknologien og internettets blomstring været en faktor, der har været med til at
bestemme, hvorvidt man vil dyrke idræt i foreninger eller dyrke motion på sin egen måde. På
internettet er der opstået virtuelle fællesskaber, der gør at alle kan dele deres tider fra et løb
eller poste billeder af deres krop efter løbene. Det virtuelle fællesskab foregår over forums
eller programmer, hvor individet kan få anerkendelse og dele ud af sine erfaringer. Individet
er altså mere motiveret for at dyrke motion på egen hånd, da det ikke føler sig afhængig af
andre mennesker og samtidig kan læse eller analysere sig frem til, hvordan man for eksempel
bruger den rigtige løbeteknik og samtidig ikke behøver at tænke på Niels eller Frank, der har
svært ved at løbe. Derudover er fordelen ved at motionere på egen hånd også, at man kan
dyrke motion når det passer ind i ens hverdag
58
.
56
http://www.b.dk/livsstil/danskerne-dyrker-fitness-som-aldrig-foer
57
Bilag 2.
58
http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1155674/sociale-medier-faar-os-til-at-dyrke-
sport/
22
Delkonklusion
På baggrund af min diskussion om de fysiologiske og psykiske forskelle mellem ekstremsport
og fodbold kræves, der den aerobe arbejdsevne i ekstremsport, og modsat i fodbold kræves,
der den anaerobe arbejdsevne. Som fodboldspiller dyrker man ikke motion og træner for at få
en smuk krop, men derimod for fællesskabets skyld og glæden. Hvorimod man i
ekstremsporten dyrker sin krop, men samtidig forsøger at finde sine grænser, og hvem man
er. Vi kan også se et faldende medlemstal hos DBU, hvor der er flere faktorer, der gør, at DBU
har fået en tilbagegang. Der er blandt andet ekstremsporten og fitnesskulturen, hvor man
dyrker kroppen, og hvordan man bliver betragtet af andre individer. Der er også teknologiens
blomstring, som er med til at skabe virtuelle fællesskaber i stedet for ansigt til ansigt
relationer, som holdsporten. Her deler man ud af sine erfaringer fra løbene, viser billeder og
tider, hvor man får anerkendelse og har en målrettet fokusering på sig selv, hvilket betyder, at
individet ikke behøver at tænke på andre ens sig selv.
23
Konklusion
Der mange forskellige måder at dyrke det ekstreme på. Der er primært to hovedkategorier,
som er den ”udholdenhedsbrede”, og den ”risikobetonet”. Det er forskelligt hvad det kræver
fra aktivitet til aktivitet. Da mit fokus var på ekstremløb, så har deltageren brug for den
aerobe arbejdsevne og en stor udholdenhedskapacitet. Derudover har ekstremløberen også
brug for de røde muskelfibre, der kaldes ”udholdenhedsfibrene”. I modsætning til fodbolden
kræves, der brug af den anaerobe arbejdsevne og de hvide muskelfibre.
I begge idrætsformer kan ”flow” opnås, men med den rette udfordring, hvilket får individet i
en positiv mental tilstand. Det psykiske pres hos fodboldspilleren kommer fra blandt andet
tilskuere, medspillere, trænere og familie. Lever man ikke op til deres forventninger rammer
det spilleren psykisk. Derudover er fodbold en kontaktsport, hvilket betyder, at
fodboldspillerne er ofte udsat for skader. Dette kan i værste fald ende ud i, at spilleren ikke
kan vende tilbage på fodboldbanen. Hvis der er noget, der forhindrer ekstremudøveren at
træne eller løbe sit løb, så rammer det udøveren psykisk på grund af, at man som
ekstremudøver er afhængig af træningen og hormonernes frigivelse. Derudover kan udøveren
få en overbelastningsskade, hvilket kan betyde, at udøveren ikke kan træne, og dermed ende i
en identitetskrise.
Ved at inddrage sociologerne Anthony Giddens og Thomas Ziehe er jeg kommet frem til, at
individet i det senmoderne samfund er sat fri fra normer, værdier og traditioner. Teknologien,
internettet, medierne og eksperterne har skabt et informationssamfund, hvor individet
reflekterer over sine valg før, den enkelte træffer et valg. Det har givet den enkelte i det
senmoderne samfund til at skabe sin egen identitet og livsfortælling. Formbarheden har gjort,
at individet dyrker sin krop, som aldrig før. Mediernes fokus på den ideale-krop får
personerne i samfundet til at føle sig forpligtet til at dyrke motion eller idræt. På baggrund af
det kvalitative interview har jeg fundet ud af, at de to idrætsformer giver to forskellige
identiteter. Bo Holden har to identiter, hvor den ene identitet søger det ekstreme for at finde
sine egne grænser, få adrenalinkicket, opnå anerkendelse og respekt fra andre personer. I
modsætning til fodbold fandt jeg ud af, at individet søger det sociale fællesskab, anerkendelse
og trygheden.
24
Antal tegn i opgaven: 47416
Litteraturliste
Bøger:
Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udg. Gyldendal, 2011. (Bog)
Franch, Jesper m.fl.: Idræts teori B. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)
Hansen Thordal, Morten: Sociologi. 2. udg. Colombus og forfatteren, 2011. (Bog)
Hassmen, Peter m.fl.: Idrætspsykologi. 1. udg. Frydenlund, 2005. (Bog)
Henriksen, Kristoffer m.fl.: Gyldendals idrætspsykologi. 1. udg. Nordisk forlag, 2007.
(Bog)
Hviid Jacobsen, Michael og Anders Petersen: Samfundsteori og samtidsdiagnose. 1.
udg. Unge pædagoger og forfatterne, 2012. (Bog)
Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Colombus og forfatteren, 2002.
(Bog)
Artikler på papirform:
Breivik, Gunnar: Ekstremsport - et senmoderne fænomen?. I: Idrætsforum.org,
, s. 1-10 (Artikel)
Rasmussen, Eva : Den ekstreme brug af kroppen som udtryksform. I: Focus idræt,
, s. 196-199 (Artikel)
Internethjemmesider:
: http://www.b.dk/livsstil/ekstremsportens-jernlady
: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ekstremsport
: http://illvid.dk/mennesket/sundhed/du-bliver-hoej-af-motion
:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Giddens
: http://gymportalen.dk/15932
http://neft.dk/identitet.htm
:https://samfundsfag2011.wikispaces.com/Identitetsdannelse+i+det+senmoderne+samfund
l http://bibdok.dk/onewebmedia/Kvalitativ%20metode.pdf
06-12 – 2015: http://ultramanworld.com
11-12 – 2015 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelfibre-typer/
: http://krop-fysik.dk/artikler/21-motion-og-traening/7154-ekstremsport
http://www.dr.dk/levnu/psykologi/mange-fodboldspillere-bliver-ramt-af-depression
: http://politiken.dk/motion/ECE1669468/ny-forskning-fodbold-er-sundere-end-loebetraening/
: http://videnskab.dk/kultur-samfund/evnen-til-tackle-modgang-afgor-fodboldkampe
http://videnskab.dk/krop-sundhed/folelsen-af-flow-pavirker-om-vi-bliver-ved-dyrke-sport
: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1155674/sociale-medier-faar-os-til-at-dyrke-sport/
: http://www.b.dk/livsstil/danskerne-dyrker-fitness-som-aldrig-foer
