SRP om Grunge i Musik A og Samfundsfag A

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

Studieretningsprojekt

Musik & Samfundsfag

Vejledere:

STX 3.g

19. December 2013

Falkonergårdens Gymnasium og HF

GRUNGE

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

Abstract

In this paper I will focus on the subculture known as Grunge. There will be made an account for

terms as identity, subculture and culture. These concepts will be put in relation to sociological

theories.

Afterwards there will be an analysis of two songs, made by the rock-icon Nirvana, and there

will be an comparison between them. When this is done they will be related to sociological

theories and there will be made an account whether there is a connection between the expression

of the music and the artist and their identity as a subculture.

Finally, there will be an evaluation of the consequences of the subculture becoming mainstream.

The conclusion of this is that the subculture had massive influence on the young generation in

the 1990’s. The subculture circled around the whole idea of the term Generation-X, and that the

music was influenced by anxious lyrics and heavy instrumentation.

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING 1

2. SAMFUNDSFAGLIGE BEGREBER, SUBKULTURE OG GRUNGE 1

2.1 IDENTITETSDANNELSE 1

2.2 KULTUR 3

2.3 UNGDOMS-/SUBKULTUR 3

2.4 GRUNGE 5

3. MUSISK KOMPARATIV ANALYSE OG RELATION TIL SOCIOLOGISK TEORI 6

3.1 LITHIUM OG RAPE ME AF NIRVANA 6

3.1.1 LITHIUM 6

3.1.2 RAPE ME 10

3.1.3 SAMMENLIGNING AF RAPE ME OG LITHIUM 14

3.2 RELATION TIL SOCIOLOGISK TEORI 14

3.3 MUSIKKENS OG MUSIKERNES UDTRYK OG IDENTITET SOM SUBKULTUR 15

4. KONSEKVENSERNE AF GRUNGENS UDVIKLING FRA SUBKULTUR TIL

MAINSTREAM 15

4.1 BETYDNINGEN FOR UNGE OG DERES IDENTITET 16

4.2 SUBKULTUR TIL MAINSTREAM 17

5. KONKLUSION 18

6. LITTERATURLISTE 19

7. BILAG: 21

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%=%.D%BB%

1. Indledning

Vi kommer fra regnvåde Seattle, i slut 80’erne og start 90’erne, og en humørsyg, usoigneret og

indebrændt generation er ved at komme frem. Pigerne måtte ikke længere have nedringede toppe

på og skjorten skulle op af bukserne… Det var nu at det ”slackede” udtryk begyndte at blive

introduceret. En modreaktion på at alt er muligt bliver skabt, og populærmusikken står til

forandring. En helt subkultur med en ufattelig energi og angstfyldt musik er ved at træde frem.

Den forvrængede guitar, de tunge trommer og den syrede tekst blev moderne og nu stod de

unges identitet over for forandring. Formålet med denne opgave er at se sammenhængen mellem

grunge og dens betydning for unge. I denne opgave vil jeg redegøre for samfundsfaglige

begreber og grungens opståen samt dens karakteristika. Efterfølgende vil jeg analysere to

musiknumre, fra den årgang, og sammenligne dem med hinanden. Udover dette vil jeg sætte

dem i relation til samfundsvidenskabelige teorier. Til slut vil jeg vurdere konsekvenserne af

grungens udvikling til mainstream.

2. Samfundsfaglige begreber, subkulture og Grunge

Ifølge Gyldendals ordbog bliver sociologi defineret som: ”læren om samfundsstruktur og

mennesker som medlemmer af et fællesskab”.

Sociologi er derfor et studie som omhandler

læren om integration mellem mennesker. Der er flere teorier omhandlende den menneskelige

adfærd både psykologisk, men også sociologisk. For at forstå dette ordentligt er vi nødt til at

vide hvordan vi er som mennesker og hvordan vores kultur udvikler sig.

2.1 Identitetsdannelse

Alle personer i verden har deres egen persona. Vi har alle en identitet og en rolle, men hvordan

bliver denne identitet til? Når vi skaber vores identitet er det vigtigt at skelne imellem de

forskellige former for identitet. Man opstiller derfor de to kategorier kaldet den sociale identitet

og den personlige identitet. Jeg vil fokusere på den sociale identitet.

Den sociale identitet definerer os som person udadtil. Vi bliver her defineret af andre mennesker

omkring os, ud fra de værdier og normer der har dominans i vores samfund eller i vores gruppe.

%!"#$%&$'#()*+$%),-$.+/%-)

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%B%.D%BB%

Man definerer en persons sociale identitet ud fra deres hjem, ud fra deres uddannelse eller

arbejde og hvilke fællesskaber de integrerer med.

Vi bliver påvirket af vores forældre og familie, da de er de første til at lære os vores værdier og

normer. Ikke så længe efter vil vores identitetsdannelse blive påvirket. Fra den første dag i

vuggestuen, børnehaven eller skolen vil vi blive tildelt gruppeidentiteter eller sociale roller.

Vi vil komme ud for nogle af vores første sociale kontakter. I disse sociale kontakter vil vi

påtage os roller og vi vil udspille disse roller i sociale relationer til andre.

Vi vil blive påvirket

af vores sociale arv som sociologen Pierre Bourdieu beskriver. Han beskriver vores sociale

kapital som vores forældre mfl. influerer på os.

I nutidens senmoderne samfund taler den britiske sociolog Anthony Giddens(f. 1938)

om at vi,

pga. det globaliserede samfund, ikke længere kun bliver præget af vores nærsamfund men af

hele kloden. Han mener ikke at vi har nået det samme tilhørssted som for f.eks. 100 år siden.

Citat: ”Som borger kan jeg føle mig som englænder, brite europæer, men også som en del af det

større globale samfund.”

Dannelsen af vores identitet er derfor, i dag, ikke kun præget af vores omgivelser, men også af

den personlige erfaringsdannelse

, hvilket ikke kun er gyldigt for det nære familieliv, men for

hele verden. Vi kan kommunikere med alle og enhver igennem internettet og vi kan skabe os

vores egne værdier igennem vores fjernsyn. I det senmoderne samfund udtrykker vi ikke kun

vores identitet igennem vores fysiske netværk, men nu også igennem det sociale netværk på

internettet, reklamer i fjernsynet etc.. Sociologen Thomas Ziehe (f. 1947)

mener at denne

narcissistiske kultur vi lever I, sætter os i en form for frisættelse, som vil hjælpe til at skabe og

danne vores identitet. Vi er derfor, i vores senmoderne samfund, et mere frit menneske som

bærer narcissistiske præg

For at opsummere, er identitetsdannelse altså en skabelse af vores egen persona. Vi bliver

påvirket af alt og alle omkring os. Vi bliver påvirket af alt fra familie, venner og arbejde til

%01231#1/3)4561%.D%E$/#'"%F."0' " %G H $/").(1%D$ /( . 6 ' # %I $ (4<*40 1%B C==1%05)' %= J %$ 6 %= K?%

%01231#1/3)7)3&$383$)1/ )(' 9 :; & $ <).D%E5AH.'(%L'1%D$/(.6'#%3;0#5<'%BCCM%N%%

Identitet, af Per Brahdes mfl., Den store danske af Gyldendal, kapitel: Identitetsdannelse,

%=3%--%)51;-$3%;<).D%P$.AH5<%QH/#%&'H('/1%G'$/5'/?),?%

Anthony Giddens, Lars Bo Kaspersen, Den store danske af Gyldendal, 2009.

Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 29 og 30.

Ibid

Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 143.

Thomas Ziehe, af Signe Holm-Larsen, 2009

Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 146.%

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%2%.D%BB%

reklamer, og sociale netværk som Facebook eller Twitter. Vores identitet er i evig forandring og

vil ændre sig fra den dag vi bliver født til den dag vi ånder ud.

2.2 Kultur

Ordet kultur er et af det sværeste ord at definere af alle i ordbogen. Der er mange typer af kultur

som f.eks. indenfor cuisine, kunst eller sport. Når man snakker om kultur skelner man ofte

mellem æstetiske og sociologiske begreber. Når man snakker æstetisk kultur, bliver der ofte talt

om kunst, arkitektur osv., hvorimod sociologisk kultur mere drejer sig om hvilke normer og

værdier der skaber et samlingspunkt for en befolkningsgruppe.

Kultur er indenfor antropologien og sociologien et begreb der definerer den menneskelige

adfærd i forskellige fællesskaber. Disse fællesskaber skaber sig deres helt egen kultur, som så

bliver defineret af deres adfærdsmønstre. Når vi snakker sociologi er en kultur oftest defineret

ud fra et fællesskab eller en gruppes holdninger, værdier og/eller normer. Meget lignende

antropologien bliver en kultur også her defineret som en gruppes mønstre og adfærd. Denne

adfærd omhandler selvfølgelig adfærd i grupper.

Kulturer kan være store såvel som små. Man

kan tage en kultur så stor som et land, og derefter finde flere mindre kulturer. Man kan finde

ungdomskulturer, sportskulturer, trafikkulturer etc. Disse kulturer er i total forandring, men

bærer dog præg af tidligere kulturer. En kultur kan meget nemt blive tabt, i takt med at vi er i

konstant udvikling. En kultur som f.eks. oldtidens Egypten kan vi få et indblik af ud fra

arkæologiske fund, og den vil for evigt bære sit præg i vores historie, men som så mange andre

kulturer er den gået tabt.

2.3 Ungdoms-/subkultur

En ungdomskultur er, som navnet antyder, en kultur blandt unge. En ungdomskultur er en

gruppering af unge i samfundet. Denne gruppering har et sæt af deres egne normer, værdier og

attitude. Unge har ofte en unik væremåde i forhold til resten af samfundet. Denne væremåde kan

være præget af sprogbrug, tøjstil, musiksmag. Disse værdier kan være med til at skabe

forskellige grupperinger af unge. Disse grupper har deres egen kultur som kan være stor eller

%Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 117%

%>&/$19(?;#@;-<).D%F'"/5,%&/550%E.)0'"%<D(?1%3.<DR4%.D%3;0#5<'%BC==%%

Kultur, af Per Brahdes mfl., Den store danske af Gyldendal, 2009

What is Culture? Definition of Culture, af Kim Ann Zimmermann, 2012 %

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%S%.D%BB%

lille. Disse grupper bliver kaldt subkulturer. Når man snakker om subkulturer indenfor sociologi

vil disse grupper prøve at differentiere fra den dominerende kultur eller Mainstreamkulturen. En

subkultur vil gerne skille ud fra majoriteten af samfundet. En subkultur står derfor ofte i

opposition til den dominerende mainstreamkultur. Disse subkulturer har måske deres helt egen

tøjstil eller musiksmag, som er med til at få de unge til at skille sig ud fra størstedelen af andre

unge på synlig vis. Der har været mange subkulturer igennem tiden som f.eks. punk, hooligans,

hip hop eller grunge. En subkultur med helt bestemte normer og værdier, begrænser meget

rummet for acceptabel adfærd. En subkultur har derfor en helt bestemt magt overfor

udefrakommende, der ikke kender til disse normer og værdier.

En subkultur er ofte med til at dyrke sin egen individualitet, da andre med de samme meninger

og holdninger bekræfter din unikke identitet. Ofte er et samvær i en subkultur utroligt intenst, da

denne bekræftelse er særdeles høj, og fordi at den er gensidig.

Det er dog utrolig sjældent at en subkultur holder for evigt. Det som oftest vil ske er, at en

subkultur vil blive en del af mainstreamkulturen, og deraf vil medlemmerne også blive det.

Kommercialiseringen er dog oftest også en stor faktor indenfor en subkulturs forsvinden. Det

som vil ske er her, at musikken eller påklædningen vil blive absorberet af mainstreamkulturen

og dette vil gøre at subkulturens autencitet vil blive mindsket og muligvis forsvinde helt. Dette

vil selvfølgelig også medføre at en subkulter vil sætte sine præg på mainstreamkulturen.

Man behøver dog ikke at være medlem af en subkultur hele tiden. Det er muligt at være en del af

denne kultur på deltid så at sige, ved at klæde sig på en bestemt måde til forskellige

begivenheder. Dette kaldes for Neo-stammer. Konceptet neo-stammer er udviklet af sociologen

Michel Maffesoli(f. 1944). Maffesoli mener, at i stedet for at tilhøre én stamme hele tiden,

tilhører vi flere stammer, men er kun medlem af dem nogle gange. Man har derfor flere sociale

grupper som kan være f.eks. en hobby eller kolleger. En neo-stamme er bygget op om bestemte

begivenheder. Et godt eksempel på dette er fodboldsupportere. Som fodboldsupportere vil man

mødes til en fodboldkamp og danne et helt bestemt fællesskab igennem en bestemt påklædning

og bestemte ritualer. Dette begreb er relevant i vores senmoderne samfund, da ungdomskulturer

%Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 118.%

%0;.?;#@;-<).D%-'"'%Q##$1%@'"%0#$/'%)."0,'%.D%:;()'").(1%BCC>%%

%>&/$19(?;#@;-<).D%F'"/5,%&/550%E.)0'"%<D(?1%3.<DR4%.D%3;0#5<'%BC==%%

%Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 118.%

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%O%.D%BB%

er langt mere flygtige. Vi har derfor en bestemt identitet afhængig af hvilken begivenhed man

deltager i.

2.4 Grunge

Grunge er en musikgenre og subkultur som har sine rødder i USA i byen Seattle. Grunge

kredsede om idéen om hele Generation X. Generation X handler om de unges stræben efter at

definere dem selv og deres egne værdier i et ellers overfladisk yuppie samfund. Man vil gerne

være anderledes og man har en følelse af ligegyldighed.

Grunge ikonet Kurt Cobain (1964 – 1994) fra bandet Nirvana, talte selv om at genskabe verdens

generations-kløfte. Man havde ikke længere tillid til hippie-kulturen, men man var heller ikke

bestemt nok til at følge punkens konfrontationssøgende drivkraft.

I stedet for at forholde sig aggressivt til mainstreamkulturen, som punken gjorde, forholdte man

sig mere melankolsk og var meget mere apatisk.

Grunge som tøjstil havde et meget slacket

udtryk. Man prøvede at være sjusket og ulækker. De unge gik i Dr Martens- eller militærstøvler,

store ternede skovmandsskjorter, hullede bukser, var langhårede og havde i korte træk et meget

usoigneret look. Citat: ”De lignede alle sammen nogen, som katten havde slæbt med ind. Det

var helt klart at man ku’ se på dem, du ved, ubarberet, fejlernæret, skæve og fulde” (Klaus

Lynggaard, Journalist: ca. 7 min. og 20 sek.)

Man skulle gå i genbrugstøj, og fremstå som en type der var ligeglad med hvordan man så ud.

Medlemmerne af grungekulturen gjorde oprør ved at protestere mod en mode-ensretning. Man

søgte individualismen of minimalismen i 90’erne og man skulle have et enkelt look uden make-

up og mærkevarer. Man måtte gerne være en outsider i dette kommercielle samfund

Musikken bar præg af punk og heavy-metal ved at være meget hårdt. Man kendetegner ofte

grunge med en ”beskidt” guitar, tunge trommer og en apatisk angst-fyldende tekst.

Man behøvede ikke at have andet end en sanger, guitarist, bassist og trommeslager. Der var ikke

de store krav til at vokalen skulle have en ren lyd og guitaren skulle være nærmest brølende af

distortion, og være tyk og slidt. Man skulle undgå den poppede lyd og prøve at være simpel.

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

%Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 118.%

%%AB%)A39%)1:)@B%)A-3.%(<).D%E5AH'(%E.DD'0$(5%<D(?1%3!:T%74*(5A.#5$"0%-#)1%=>>J1%05)'%>%

%C1;/#'()61;D#'&$1%.D%-./0%Q('%3 . 4 ' / * ' / 6 1%@'"%0#$/' %)."0,'%. D%:;()'").(1%BCC>%%

%E;(?%-)$;)7)C'&(?)-12?)/%&&%9)FG)H-<).D%3$D5'%E.'6../)%<D(?1%@."<./,0%U.)5$1%V$6%W%3477('<'"#%#5(%

@/0%7/$6/.<0'/5'?%

%E;(?%-)$;)7)!-;&/%<)/-39B%$)1/)(?189'&$((?I1-@%-<%)$,4<'"#./%.D%E.)0%V..0#/471%BCCS%

%>&/)3)JGK%-&%<).D%P'"0NT<5(%R5'(0'"1%V$6D$/(.6'#%F'/XR41%BCCJ1%05)'%MB?%

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%J%.D%BB%

Man prøvede at lave denne mørke manioddepressive musik som stadig var up-beat.

3. Musisk komparativ analyse og relation til sociologisk teori

Bandet Nirvana blev dannet i 1986 i Seattle, USA. Det blev dannet af forsangeren Kurt Cobain

og bassisten Krist Novoselic.

I 1990 kom trommeslageren Dave Grohl ind i bandet. I året 1991 fik bandet deres debut med

singlen ”Smells Like Teen Spirit” på albummet Nevermind. Bandet parrede brugen af støj og

melodi i deres sange. Deres sange berørte et lydbillede med ironiske og selvhadende tanker over

at være ung i et forbrugersamfund i Amerika. I forbindelse med Cobains død i 1994 gik bandet

hvert til sit.

3.1 Lithium og Rape Me af Nirvana

I denne analyse vil jeg lave to analyser og derefter sammenligne de to numre. Efterfølgende vil

den sættes i relation til sociologisk teori.

Jeg vil derfor starte med sangen ”Lithium”. Sangen er fra albummet Nevermind, 1991.

Efterfølgende vil jeg analysere nummeret ”Rape Me”. Sangen er fra albummet In Utero, 1993.

3.1.1 Lithium

Form

Formen i sangen er meget almindelig for et pop/rock nummer. Den går fra intro(I), til første

vers(A), til første omkvæd(B), til andet vers(A’), til andet omkvæd(B’), til det første c-

stykke(C), til tredje vers(A’’), til tredje omkvæd(B’’) og slutter så af med et sidste c-stykke(C’)

I: Består af 4 takter. I introen er bas og trommer ikke til stede. Guitaren spiller her et rytmiseret

riff. Dette riff bruges i form af akkordbrydninger.

A: Består af 16 takter. I det første vers bliver vi for første gang introduceret til trommerne.

Trommerne spiller her i fire fjerdedele. Ride-bækkenet kører på otte ottendedele og der bruges

kantslag på 2 og 4 på lilletrommen. Stortrommen bliver slået an på 1 slaget i første takt og så på

4og i takt 2 og så på 1 slaget efterfølgende.

%L3-8'&'))L%8%-93&$)7)6#'((32)4#.;9(<).D%V$*%3<'.#$"1%T.6('/$A,%T"#'/#.5"#<'"#1%BCCS%

%L3-8'&'<).D%F."0%IH/50#5."%RY//6../)1%@'"%0#$/'%)."0,'%.D%:;()'").(1%BCC>%

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%K%.D%BB%

Det ser ud således:

Guitaren har den samme figur som i introen. I den sidste takt af verset kommer bassen med i

spil. der bliver brugt forvrængning, i form af distortion, på guitaren og der indgår et trommefill.

Dette fungerer som en optakt til det kommende omkvæd.

B: Består af 12 takter. I det første omkvæd har trommen en figur som består af 4 takter. Takten

starter med et slag på crash-bækkenet og fortsætter efterfølgende på ride-bækkenet. Dette gør

”bækkenfiguren” to gange. I disse 4 takter spiller stortrommen ikke den samme figur. I den

første takt spiller den på 1, 2og, 3 og 4og. I anden takt spiller den på 1, 2og, 3 og 3og. I tredje

takt spiller den på 1, 1og, 3, og 3og. I fjerde og sidste takt af trommefiguren spiller stortrommen

på 1, 1og, 2og, 3og og 4og. Lilletrommen har ligeledes en trommefigur på fire takter. I de første

to takter spiller den på 2 og 4, men i tredje takt spiller den på 2, 2og og 4. I tredje takt spiller den

på 2, 3 og 4.

Guitaren har den samme distortion på som før og guitaren fortsætter. Nu spiller guitaren

akkorder over det tidligere riff. Bassen følger guitaren og kører på grundtonerne. Vokalen råber

”Yeah!”.

A’: Består af 16 takter. Andet vers er meget lignende det første. Forskellen er dog her at bassen

er kommet med i spil og følger meget guitaren.

B’: Består af 12 takter. Andet vers er meget lignende det første. Vokalen fungerer dog ledende

over til c-stykket da det sidste råb er en del højere, men med en hvis statisk følelse.

C: Består af 18 takter. Trommerne i c-stykket meget lignende omkvædet. Den største forskel fra

omkvædet er dog at trommen begynder at køre på hi-hat i stedet for ride-bækken. Udover dette

er der nogle små forandringer på lilletrommen.

I c-stykket ændrer guitaren sig. Den spiller nogle andre akkorder end i verset og i omkvædet.

Bassen ændrer sig også da den følger guitaren.

A’’: Består af 20 takter. Dette vers er meget lignende de foregående. Den vigtigste forskel er

dog de første 4 takter af verset. Her kører bassen med en akkordundergang. Trommerne har den

samme figur som den har i verset. Bassen er nu blevet et større midtpunkt da guitaren ikke er

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%M%.D%BB%

med.

B’’: Består af 12 takter. Der er ingen forskel på dette omkvæd og det forrige.

C’: Består af 18 takter. Funktionen for dette c-stykke er en afslutning. Det er meget lignende det

første c-stykke, men der er dog en outro til sidst, i de sidste par takter. Her ringer guitaren bare

ud.

Groove:

Sangen Lithium kan deles op i to dele. Man kan dele den op i intro, vers og omkvæd c-stykke.

I verset og introen er energiniveauet meget nede. Trommen gør brug af kantslag i stedet for

almindelig slag på lilletrommen, som gør nummeret en del mere afslappet. De konsekvente

kantslag hjælper lytteren til at mærke pulsen. Det samme gør stortrommen når den slår på 1-

slaget. Guitaren spiller en riffet helt normalt uden effekter i første vers og bassen er slet ikke

med. Vokalen er stille og rolig og nede på jorden. I omkvædet og c-stykket gør guitaren brug af

distortion-effekt og power-akkorder. Denne blanding gør at nummeret bliver meget mere up

beat. Beatmarkeringerne er meget mere tydelige på lilletrommeslagene som spiller på 2 og 4.

Dog er stortrommen en del mere rodet, men da den er så meget mere inde i spil giver den mere

energi til nummeret. Stortrommen giver også en mere pumpende effekt til nummeret. Denne

forskel fra lilletrommeslag og kantslag gør at lyden bliver meget mere hård. Ride-bækkene

bliver slået hårdere til, samt er crash-bækkener involveret Vokalen er mere råbende end i verset

og fordi at Cobain kun råber ”yeah”, i stedet for en normal lyrik gør at aktivitetsniveauet bliver

en del højere.

Disse to kontraster gør at nummeret ændrer sig radikalt fra et stille dystert nummer til et højlydt

hårdt nummer med masser energi.

Instrumentation:

I sangen Lithium indgår der fire instrumenter. Der indgår vokal, elektrisk guitar, elektrisk bas og

trommer. Trommens rolle er at holde pulsen i nummeret og den bestemmer hvor meget energi

der indgår i nummeret. Trommen lyder dog en anelse komprimeret i verset. Ved at slå hårdt eller

blødt eller ved at bruge kantslag og alm. lilletrommeslag styrer den energien i nummeret.

Guitarens rolle, i verset, er at give et hook til nummeret. Dette bliver gjort ved at spille det

samme riff igen og igen. I omkvædet bliver der brugt elektrisk effekt, i form af distortion, på

guitaren. Der er en enstemmigt vokal i sangen. Vokalen i verset gør nummeret mere laid-back

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%>%.D%BB%

og syret. Vokalen hjælper til at fange lytteren, da man kan synge med. I omkvædet giver den

nummeret den mere rå lyd ved at growle og skråle. Bassen ligger en baggrund for rytmen og

støtter op om guitaren. Dynamikken i sangen varierer en del da den går fra et stille og roligt vers

til et hårdt og højlydt omkvæd.

Sound:

I starten af sangen, i introen, har guitaren midtpunktet og lydbilledet er en smule svagt. Så snart

trommerne kommer ind, med det kraftige stortrommeslag, er det blevet lagt et nyt lag på vores

lydbillede og energiniveauet er blevet øget. Kantslagne og de bløde slag på ride-bækkenet giver

en stille fornemmelse for nummeret. Vokalen bliver lagt ind, som et yderligere lag, kort efter

trommen. Sangen lyder en smule sløv og søvnig og der mangler noget energi i den. Guitaren har

en meget mørk klang og der bliver dæmpet på nogle af tonerne. Dog er der nogle indskudte

toner som kommer en gang imellem, som opløfter nummeret en smule. Guitaren fungerer meget

blød ligesom vokalen og de harmonerer derfor godt med hinanden. Frekvensen i verset er

overordnet meget lav som gør at sangen bliver langt mere dyb og fyldig. I omkvædet er

lydbilledet forandret fuldstændigt. Vokalen er ikke længere sløvende, men mere skrålende og

har noget growl over sig. Trommerne er blevet hårdere og man kan næsten mærke

trommeslageren slå hårdere. Guitaren bliver i omkvædet udsat for noget forvrængning,

nummeret bliver mere hårdt og anmassende. Ved at spille med en masse distortion og tunge

trommer som er meget up-beat, øges intensiteten og klangen har en meget mere aggressiv

tonalitet

Harmonik

I bilaget der er blevet udleveret kan vi se at der er fire krydser. Dette indikerer at grundtonen er

enten E-dur eller C#-mol. Da sangen starter og slutter på tonen E-dur kan vi konkludere at dette

er grundtonen. Noget vigtigt at bide mærke i er dog at sangen i virkeligheden klinger i D-dur.

Dette giver sangen en meget anderledes lyd, som er en del mørkere. Der er ikke nogen ledende

toner i sangen, og vi får ikke nogen følelse af spænding eller ude-hjemme funktion. Guitaren gør

brug af en akkordrundgang på otte akkorder. Man skulle tro at den ville støtte sig op ad en E-dur

skala, men alligevel finder vi et C. Da sangen går i dur, får man følelsen af at den er ionisk

modal.

Dette er også delvist begrundet af at sangens overordnede tonalitet ikke endvidere er mol

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%=C%.D%BB%

præget. Sangen har ikke nogen ude og hjemme fornemmelse. Man kan ikke mærke at dominant

leder til tonika eller lignende og der er ikke nogen spændingsfølelse. Sangen er derfor meget

statisk og der er ikke behov for at lave en funktionsharmonisk analyse, da sangen er mere

modalharmonisk.

Tekst

Lithium er et lægemiddel som bliver brugt på psykiatriske afdelinger. Det bliver brugt til at

behandle maniodepressive patienter. I sangen tager Cobain rollen som en mentalt forstyrret

patient. ”I've found my friends, They're in my head”. Denne linje tyder på en form for skizofreni.

Udover dette har sangen også et hint af selvhad. Han kritiserer sit eget udseende i bare tredje

linje af sangen; ”i’m so ugly…”. Sangen får altså denne fornemmelse af ligegyldighed og at vi

alle er lidt betydningsløse. Dog er der et religiøst aspekt i sangen, men der høres ikke kritik om

dét. I sangen, især i c-stykket, kan hovedpersonen dog godt virke lidt manisk.

I like it - I'm not gonna crack

I miss you - I'm not gonna crack

I love you - I'm not gonna crack

I killed you - I'm not gonna crack

Her træder han i en rolle som en psykisk syg person, som ikke har lyst til at tage sin egen

medicin. Alt i alt handler sangen altså om en person som er mentalt ustabil, og det kan

diskuteres om Kurt Cobain selv har en relation til det individ han synger om. Teksten er meget

reflekterende i sin karakteristik, grundet det statiske handlingsforløb. Derudover gør teksten

brug af gentagelseselementer (som f.eks. det øvre eksempel), men også i omkvædet. Man kunne

forestille sig at, hvis man så sangen blive spillet live, ville man synge med på ”yeah”. Denne

hooklinje husker man, og den hjælper til at fange lytteren. Teksten er, alt i alt, meget ironisk og

den beskriver denne outsiderkultur.

3.1.2 Rape Me

Form

Grundformen i sangen Rape Me er fuldstændig identisk med sangen Lithium.

I: Introen består af 5 takter. Den første takt marker pulsen for sangen, og tæller derfor ind. Efter

dette kommer der 4 takter hvor guitaren står alene og spiller et rytmiseret riff. Dette riff består af

akkorder.

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%==%.D%BB%

A: Første vers består af 8 takter. De første syv takter fungerer som et vers, men den sidste takt

fungerer som en optakt til omkvædet. I denne del træder vokalen i kraft og guitarens riff-figur

ændrer sig fra akkorder til rytmiserede akkordbrydninger. De første 7 takter er guitaren og

vokalen altså de eneste instrumenter. I den 8. takt kommer trommerne dog i spil. Trommen laver

her et fill som optakt til omkvædet.

B: Det første omkvæd består af 8 takter. I det første omkvæd er alle instrumenter i spil. Vokalen

er mere råbende i forhold til før og guitaren bliver forvrænget, i form af distortion. Bassen følger

guitaren ved at spille den samme melodi fra introen. Trommerne spiller en figur som består af 2

takter. I den første takt spiller den 4/4-dele på crash-bækkenet, lilletrommen spiller på 2, 3, 3og

og 4og og stortrommen spiller på 1, 3, 3og og 4og. I den anden takt spiller den samme figur,

men efter 3-slaget laver den et trommefill.

A’: Andet vers består af 8 takter. Formen i dette vers er meget ens med A, men her er

trommerne og bassen med. Trommen spiller med klare beat-markeringer på 2 og 4 på

lilletrommen. Tromme-fill’et er også anderledes i forhold til det første vers. do Bassen følger

bassen, meget lige omkvædet, ved at spille et riff baseret på guitarens akkord-grundtone.

B’: Andet omkvæd består af 8 takter. Det er fuldstændig identisk med det det første omkvæd

C: C-stykket består af 8 takter hvor der er sang, 2 takter hvor der kun er instrumenter og 2 takter

hvor guitaren ringer ud. Her er der en ny bas-figur som laver call-response til trommerne.

Trommerne har også fået en ny figur hvor hi-hatten er meget mere i spil. Crash-bækkenet er der

stadig, men fungerer mere som et element der skaber et fill. Hele trommestykket fungerer som et

struktureret trommefill.

A’’: Tredje vers består af 8 takter. Dette vers er næsten identisk med det forrige, men her

benytter guitaren sig af at slide for at lave en optakt til omkvædet.

B’’: Tredje omkvæd består af 8 takter. Er fuldstændig identisk med det tidligere omkvæd.

C’: Andet c-stykke består af 8 takter hvor alle instrumenter er med, 2 takter hvor vokalen fader

ud og 3 takter hvor instrumenterne slutter af ved at lave feedback. Der bliver her tilføjet endnu

en stemme, bassisten, som svarer Cobain.

Groove

Rape Me har to dele i sig. Den har det blødes vers og det hårde omkvæd. I introen og verset er

sangen er meget nede på jorden og er meget simpelt. Cobain synger meget dybt og gør ikke brug

af growl eller lignende. I det første vers er vokalen og guitaren i centrum. Dette holder

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%=B%.D%BB%

energiniveauet meget nede og dette gør at energien er helt i top når omkvædet begynder. I det

andet vers er trommerne og bassen med, men vokalen er stadig i centrum. Bassens funktion i

andet vers er at understøtte guitaren, og trommen hjælper med at give pulsfornemmelsen, dette

gør den bl.a. vha. beatmarkeringer på lilletromme-slagene 2 og 4.. I omkvæd og c-stykke er

vokalen på samme niveau som i verset. Trommerne er en del tungere og er fyldt med slag crash-

bækkenet. Trommen gør brug af fills når vi er i omkvædet, og gør sangen meget mere hård og

tung. Trommen er meget pumpende og ligesom i Lithium bliver dette nummer også up-beat.

Bassen har den samme rolle som i andet vers. Den bliver ved med at understøtte guitaren og

kommer derfor aldrig i centrum. Guitaren er dog præget forvrængning og hjælper derfor

yderligere til at give nummeret en energiforøgelse i forhold til verset. Vokalen er meget nede i

energiniveau næsten hele vejen igennem. I det sidste c-stykke er vokalen dog mere råbende. I

det sidste c-stykke er energiniveauet på sit højeste. Meget lignende Lithium er der store

kontraster mellem vers og omkvæd.

(instrumentens rolle: pumpebas, ostinat?)

Instrumentation

Ligesom i Lithium indgår der fire instrumenter i sangen Rape Me, og det er de samme

instrumenter. Instrumenterne er vokal, elektrisk guitar, elektrisk bas og trommer.

Instrumenterne har stort set de samme funktioner som i Lithium, dog er der tilfælde som skiller

sig ud. Trommen gør ikke længere brug af kantslag og er ikke lige så meget med. Trommen er

lidt hårdere i nummeret, ved at tilføje crash-bækken i stedet for rid-bækken. Der er væsentlig

mere fyld på trommerne ved at bruge fill oftere. Guitaren er ikke helt så central i omkvædet som

trommerne er. Den har en væsentlig større rolle i verset, da den og vokalen står på egen hånd.

For at hjælpe med at lave en optakt til det sidste omkvæd, gør guitaren brug af et slide. Dette

gimmick giver et pust til sangen. Bassen understøtter også i denne sang guitaren.

Vokalen i denne sang er enstemmig næsten hele vejen, men i det sidste c-stykke gøres der brug

af call-response ved at bassisten også synger. Han synger ikke på samme lydniveau, men dette

gør at der nu er brug af to vokaler i sangen. Denne call-response effekt hjælper med at

effektivisere sangens hook-phrase; ”Rape Me”.

Sangen er meget dynamisk, da energiniveauet svinger en del fra omkvæd til vers.

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%=2%.D%BB%

Sound

I introen er guitaren det eneste instrument, så den er i midtpunkt. Guitaren har en meget dyb

klang i introen, men bliver en anelse lysere i verset. Guitaren spiller the gennemgående motiv.

Når vokalen træder ind, i første vers, bliver guitaren en anelse spinkel. I omkvædet bliver lyden

en helt anden, da trommen og bassen kommer ind i vores lydbillede. Trommerne begynder at

dominere en helt del, og lydbilledet bliver blæst op af en orkan af lyd. Vi har stadig vokalen i

vores midtpunkt, men den er ikke så dominerende som før.

Man må sige at Rape Me er et nummer med store kontraststykker. Den går fra det meget

flydende, rolige og luftige vers til et anmassende, growl’et og forvrænget omkvæd.

Harmonik

I sangen Rape Me, får man en fornemmelse af at den har en mol-præget tonalitet. Den benytter

sig udelukkende af toner som er med i en c-dur skala. Overordnet benytter sangen sig ikke af

ledetoner, og sangen har derfor ikke noget med funktionsharmonik at gøre, samt fordi at den er

meget statisk og fordi den ikke benytter af den samme spænding eller ude-hjemme følelse. Vi

må derfor konkludere at sangen er meget æolisk. Den er æolisk grundet tonematerialet, da

tonerne der indgår i sangen er: a, h, c, d, e, f og g. Dette er en æolisk A-mol. Det tyder ikke på at

sangen berører noget omkring bluestonalitet. Vi må derfor konkludere at sangen hører til meget

oppe i det modale hjørne.

Tekst

Lyrikken til sangen Rape Me, er et sarkastisk billede af en kvinde der bliver voldtaget. Det er et

modbillede til sangen Polly, fra Nevermind, som tager stilling til voldtægtsforbryderens side.

Dette ironiske billede fremstår da han synger:

Hate me

Do it and do it again

Waste me

Rape me my friend

Det er almen viden at der ikke er nogen der har lyst til at blive voldtaget. Dette gør Cobain grin

med i denne sang. Et offer ville aldrig sige ”gør det igen” eller gentagne gange råbe ”voldtag

mig”. I versene støtter vokalen og teksten sig op ad guitaren ved at blive på det samme niveau.

Dette er bare ikke tilfældet i omkvædet. Dog vender den tilbage til det i det sidste c-stykke, hvor

den råber og harmonerer derfor bedre med den forvrængede guitar og de hårde trommer.

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%=S%.D%BB%

Noget af det første der springer i øjnene på en, er at der ikke er så meget tekst. Verset lærer man

meget hurtigt, da ”Rape Me” er hooklinjen og i omkvædet bliver der også kun sagt ”i’m not the

only one”. I andet vers er teksten dog en smule anderledes en de andre vers. Teksten består altså

af mange gentagelseselementer. Meget ligesom Lithium er denne sang også selvreflekterende

ved at Cobain påtager sig en rolle.

3.1.3 Sammenligning af Rape Me og Lithium

De to sange bærer mange af de samme træk. Hvis man starter med formen består de af de

samme elementer. De har begge den typiske udvidede rockform. De bærer begge to det samme

træk af at være meget stille i det første vers, en stigning i energiniveauet i omkvædet, bassen

skal først træde i kraft i andet vers, derefter et identisk omkvæd, efterfølgende vil der komme et

c-stykke, et vers og et omkvæd med minimale forskelle og derefter slutte af med et c-stykke.

Groove’et i de to sange er meget tilsvarende med hinanden. De bærer begge kontraster mellem

det stille, det lette og det bløde og mellem det hårde, det tunge og det rå. De gør begge brug af

svinget i energiniveauet, ved at skifte imellem det bløde og det hårde. Sangenes sound er

ligeledes meget ens. Dette er den typiske lyd for bandet Nirvana. Den rå guitar, de tunge

trommer og de lette tekster som man ikke regner ud lige med det samme. Begge sange gør brug

af modalharmonik og i begge tekster tager Cobain rollen som et andet individ.

3.2 Relation til sociologisk teori

Ved at være sarkastisk omkring nogle ellers meget alvorlige emner, som voldtægt og mentale

lidelser, bryder han traditionen. Normalt, hvis man skulle synge om disse voldsomme emner,

ville man lave en politisk eller deprimerende mol sang som ville protestere mod dette. I stedet

gør Kurt Cobain brug af ironi og sarkasme.

Ifølge tidligere nævnte Giddens vil dette være ensbetydende med forøget individualisering. En

person bryder med det tidligere dominerende fællesskab igennem musikken og vil derefter blive

en del af en subkultur. Ved nu selv at vælge vores egne normer og værdier vil vi nu bryde med

vores traditionelle normer og værdier.

Musikken i de to numre tager afstand fra Giddens’ teori

om øget refleksivitet. Hele subkulturen grunge, tager afstand fra mainstreamkulturen. I stedet for

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

%C%@)(%&91$%-&%)('9:;&$<).D%E5AH.'(%L'1%D$/(.6'#%3;0#5<'%BCCM%%

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%=O%.D%BB%

at finde inspiration i f.eks. modeblade, søger man idéen om at være outsider, og musikkens

hårdhed står denne relation bi.

3.3 Musikkens og musikernes udtryk og identitet som subkultur

Grungekulturen, som nævnt tidligere, støtter op om det grimme og det anderledes. Man vil gerne

prøve på at være en outsider og man stræber derfor efter at gå mod den dominerende

mainstreamkultur.

I de to sange Rape Me og Lithium, er der et præg af selvhad. Dette selvhad støtter op omkring

følelsen af at være en outsider. Meget ligesom subkulturen selv, fremgår der en

ligegyldighedsfølelse i sangene. Musikken og musikkerne udtrykker aggression, som f.eks. kan

findes på mange af nirvanas live-videoer

hvor de ødelægger diverse ting på scenen, men også i

lydoplevelsen. Ved at spille med en masse distortion og tunge trommer som er meget up-beat,

øges intensiteten og klangen har en meget mere aggressiv tonalitet. Ligesom at klassisk musik

giver nogle personer en afslappet følelse, ville man kunne forestille sig at et publikum der så

Nirvana spille live, ville være mere aktive og muligvis lave en mush-pit eller to. Musikerne

udtrykker den samme holdning som publikum. Subkulturens tilhængere har den samme tøjstil

og musiksmag som musikkerne. Ved at relatere til dette ikon indenfor fællesskabet, ligger det

derfor meget på kunstnerens skulder om subkulturen vil briste eller bære.

Når DR P4, fire dage efter Kurt Cobains død, stadig modtog sørgmodige beskeder, betyder det

at Musikerne betød meget for de unge og deres identitet.

4. Konsekvenserne af grungens udvikling fra subkultur til mainstream

1990’erne var en helt speciel tid for musikken. På intet andet tidspunkt i de sidste 50 år, var der

så mange musikgenrer at lytte til. Der var musik for alle i 90’erne, om det så skulle være hip

hop, house, grunge etc., havde alle noget at lytte til. Dette skabte selvfølgelig også forskellige

%Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011, side 185.%

%Z$4#4*'[%R5/\.".%(5\']/'. )5" 6 %D' 0#5\ . (%0#. 6'%)'0#/4A#5$"!

%E;(?%-)$;)7)!-;&/%<)/-39B%$)1/)(?189'&$((?I1-@%-<%)$,4<'"#./%.D%E.)0%V..0#/471%BCCS%W%I.?%=>%

<5"4##'/?%

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%=J%.D%BB%

grupper af unge. Der var de dominerende mainstream kulturer og de små grupper i samfundet,

subkulturer.

4.1 Betydningen for unge og deres identitet

Grungen havde en stor rolle indenfor de unges identitet. Dette gav dem chancen for at adskille

sig fra den dominerende mainstreamkultur i start 90’erne, yuppierne. De havde alle sammen den

sammen den samme chance i livet og de havde egentlig ikke noget at protestere imod. De unge

gik altså fra den pæne, og lidt forkælede, yuppiekultur til en meget beskidt og hård kultur. De

unge i 80’erne og 90’erne fik muligheden for at gøre lige præcis det de havde lyst til. Der var

ikke længere nogle rammer der bandt dem og sagde: ”Du skal være lige som din far!”. Deres

identitet blev nu ikke kun dannet af den ydre verden, men nu skulle de til at danne sig deres egne

meninger og idéer.

De unge havde store problemer i starten af 90’erne. Begrebet generation-x,

som knytter sig direkte til grunge-scenen, prøvede at indfange en hel generation af unge, som

havde et problem med at finde en mening af deres egen eksistens. Denne tid var hård for de

unge. Der var et højt utal af stoffer på markedet, som blev ved med at stige, og skilsmissetallene

var på sit højeste. Man mente at den gennemsnittelige sjetteklasses-elev i USA, havde set

omkring 8.000 dødsfald i sit

fjernsyn.

Dette hårde samfund, og den alsidige musikkultur, er nødt til at påvirke en

identitetsdannelse. De unges identitetsdannelse bar altså store præg af verden omkring os. De

unges erfaringsdannelse var præget af død og kaos. Grundet denne hårde kultur som nogle unge

blev mere udsat for end andre, relaterede de til musikken. Dette gjorde de måske ved at relatere

til hip hoppens lyrik eller grunge’ens hårde guitar. De unge grunge-tilhængere samledes om at

være outsidere for at få den fællesskabsfølelse som mennesket stræber efter. Citat: ”Det var ikke

drengene mod pigerne. Vi var sammen om at kunne lide det her musik og gå i vores

skovmandsskjorter og vores afklippede bukser med gamacher inden under ik?”(Andrea Bak, ca.

7 min. og 10 sek.)

%*%.%#)1/)*%93M)7)*12?%&()B3(@1-3%<%!D%^'/%Reihholdt R5'(0'"1%3;0#5<'1%BC==%W%_.75#'([%

!%&&%9.-;$):1-)(;.?;#@;-%-&%)

%%>&/%)9%##%9):-3@3$)1/):1-.-;/)7)19);&/$19(/%&%-'@31&%-)NJFGOPGNG<).D%P$H.""'0%!")'/'0"1%_.75#'(%

K[%>C`'/"'0%.<*5\.('"#'%4"6'%W%:'"'/.#5$"%Z%

%*%.%#)1/)*%93M)7)*12?%&()B3(@1-3%<%!D%^'/%Reihholdt R5'(0'"1%3;0#5<'1%BC==%W%_.75#'([%!%&&%9.-;$):1-)

(;.?;#@;-%-&%<)Side 238-247

Husker du – Grunge, grimhed og skovmandsskjorter, dokumentar af Mads Baastrup, 2004

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%=K%.D%BB%

4.2 Subkultur til mainstream

Allerede 9 uger efter at det ikoniske album, Nevermind, kom på gaden blev det godkendt til at få

platin. Dette er ensbetydende med at 63 dage efter at det blev udgivet havde de solgt 1 million

eksemplarer.

En subkultur er nødt til at være en minoritetsgruppe for at forblive en subkultur.

Som nævnt tidligere er det sjældent at en subkultur, forbliver en subkultur. Oftest vil den blive

en absorberet af mainstreamkulturen. Dette er i høj grad tilfældet med grunge. Eksemplet

vedrørende Nirvanas høje pladesalg, er et godt eksempel på at kommercialiseringen kan være en

faktor i en subkulturs absorbering.

De unge i 90’erne kredsede om at være samlede om at være outsidere. Men er man en outsider hvis

alle ligner en? En subkultur mister sin autencitet i høj grad hvis det bliver mainstream, og den dør

lidt hen som subkultur. De originale tilhængere af grunge-kulturen følte sig meget defineret af

denne subkultur, men som Giddens siger er vores identitet i konstant forandring. Unge mennesker

har behov for at prøve noget nyt for at definere sig selv. Det er derfor at der er unge i dagens

Danmark som stadig farver deres hår grønt, men alt er bare en fase. Konsekvenserne for denne

udtoning af subkulturen resulturede i en stor kommercialisering og en ændring af moden. Da selv

en stor designer som Marc Jacobs i 92 lancerer en kollektion præget af store militærstøvler og

skovmandsskjorter.

Samtidig med

Grunge kunstnerne kan dog også miste deres autencitet, og deraf miste deres fanskare.

Da subkulturen begyndte at blive mainstream, blev bandet Dizzy Mizz Lizzy udsat for en del had af

deres fans. Bandet gik fra cool til pinligt.

Man kan derfor sige at i og med at grungekulturen

bliver mainstream vil den miste sin autencitet, man kan ikke længere være den beskidte og

anderledes type og det er slut med at være en outsider. Grungens tilhængere bestod som sagt af en

gruppe unge mennesker som søgte et fællesskab. Dette fællesskab bestod i at de havde et behov for

at være outsidere sammen med andre. Dog mister de denne rolle som outsidere. En outsider er en

person der ikke hører med til et bestemt miljø

, så dette er ikke i overensstemmelse. Hvis man er

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Nirvana's Nevermind, By The Numbers, af James Montgomery, MTV, 2011.

90’er bogen: Fortællinger fra det sjove årti, af Ditte Giese, Gyldendal, 2009, side 72.%

%E;(?%-)$;)7)!-;&/%<)/-39B%$)1/)(?189'&$((?I1-@%-<%)$,4<'"#./%.D%E.)0%V..0#/471%BCCS[%A.?%BB%<5"?%%

%Outsider – Miljø, af Redaktionens personlige side, Den store danske af Gyldendal, 2009

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%=M%.D%BB%

en gruppe af outsidere, men derefter bliver en dominerende gruppe i samfundet, er man ikke

længere en minoritetsgruppe.

Disse unge mennesker begynder at identificere med andre unge og mister derfor deres

individualitet. Grunge musikken hjælper dem dog med sejre deres kamp med deres identitetskrise.

Man kan derfor sige at grungen hjælper dem med identitetsdannelse, men samtidig fjerner den

individualiseringen fra den enkelte person. I takt med at denne minoritetsgruppe blev dominerende,

kan man argumentere for at kulturen mistede sin autencitet og dens identitet. Ved ikke længere at

være en subkultur mister deres unge deres identitet som outsidergruppe og er blevet en

dominerende gruppe. Dertil kan der tages stilling til om dette vil påvirke deres fællesskabsfølelse og

om deres identiet vil blive påvirket. Man kan derefter vurdere om disse værdier vil påvirke

individerne på et psykologisk plan, om deres integration mellem hinanden vil forblive den samme,

om de vil miste deres titel som rebeller i samfundet, eller om de alle har den samme

minoritetsfølelse.

5. Konklusion

Grunge var en subkultur i 90’erne, som blev til en mainstreamkultur. Grunge var en subkultur

som kredsede om hele fænomenet Generation-X. Den havde nogle meget specifikke

karakteristika både udseendes- og lydmæssigt. De unge fik i denne tid tilstillet mange flere valg

end tidligere, og det krævede noget tilvænning. Denne subkultur influerede de unge i høj grad,

og musikken var præget af reflektering og selvhad. Musikken havde generelt en hård lyd, og en

meget almindelig pop/rock-form form. Denne subkultur hjalp de unge i 90’erne med at danne

deres egen identitet. Grunge’en betød utroligt meget for de unge, og den bærer stadig præg i

dag. Man kan stadig finde træk fra grunge musikken i musik i dag, som f.eks. en forvrænget

guitar. Derfor gik subkulturen aldrig helt tabt, men mistede bare titlen som minoritetsgruppe.

%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%

Youth Subcultures and Subversive Identities, af Nikola Božilović, University of Niš, Faculty of

Philosophy, 2010 – Kapitel 3: IDENTITIES FOR RESISTANCE (Bilag)

)

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%=>%.D%BB%

6. Litteraturliste

Bøger, internethjemmesider og artikler:

• Gyldendals Røde Ordbøger http://ordbog.gyldendal.dk/

• Unge mellem fritid og forbrug – om ungdomsgenerationer , af Johannes Anderesn

http://www.athenas.dk/johannes-andersen-artikel-et.htm

• Youth Subcultures and Subversive Identities, af Nikola Božilović, University of Niš, Faculty of

Philosophy, 2010 http://facta.junis.ni.ac.rs/pas/pas2010/pas2010-05.pdf

• Identitet, af Per Brahdes mfl., Den store danske af Gyldendal, kapitel: Identitetsdannelse, 2009-

2013.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3

%A5r/identitet

• Kultur, af Per Brahdes mfl., Den store danske af Gyldendal, 2009

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/kul

tur

• Pierre Bourdieu, af Joachim Ohrt Fehler, Teorier.dk. http://www.teorier.dk/tekster/pierre-

bourdieu.php

• Thomas Ziehe, af Signe Holm-Larsen, 2009

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse

/Internationalt_p%C3%A6dagogisk_samarbejde/Thomas_Ziehe

• Anthony Giddens, Lars Bo Kaspersen, Den store danske af Gyldendal, 2009.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Gidden

• Husker du – Dansk rock gennem 50 år, af Sofie Maegaard mfl., Danmarks Radio, Bog –

Supplement til Drs programserie.

• The Time of the Tribes, af Michel Maffesoli mfl., SAGE publications Ltd, 1996

• Ungdomskultur, af Henrik Friis Madsen mfl., SamfNu, forlaget Systime 2011

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf

• Nirvana's Nevermind, By The Numbers, af James Montgomery, MTV, 2011.

http://www.mtv.com/news/articles/1671298/nevermind-nirvana-album.jhtml

• Ung i 90’erne, af Jens-Emil Nielsen, Bogforlaget Her&Nu, 2006, side

• Rebel og Remix – Rockens historie, Af Per Reihholdt Nielsen, Systime, 2011

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% % 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% % =>?%@'A'<*'/%BC=2%

35)'%BC%.D%BB%

• Subkultur, af Lene Otto, Den store danske af Gyldendal, 2009

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/subkultur

• Douglas Coupland, af Lars Ole Sauerberg, Den store danske af Gyldendal, 2009

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Canada,_Au

stralien_og_New_Zealand/Douglas_Coupland

• Sociologi ABC, af Morten Hansen Thorndal, forlaget Columbus, 2011

• Det senmoderne samfund, af Michael Øe, SamfNu, forlaget Systime, 2008

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf

• Sociologi – individ og samfund, af Michael Øe, SamfNu, forlaget Systime 2008

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_soc_individ_samf.pdf

• Det senmoderne samfund, af Michael Øe, SamfNu, forlaget Systime, 2008

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf

• Sociologi – individ og samfund, af Michael Øe, forlaget Systime 2008

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_soc_individ_samf.pdf

• What is Culture? Definition of Culture, af Kim Ann Zimmermann, 2012

http://www.livescience.com/21478-what-is-culture-definition-of-culture.html

Film:

• Husker du – Grunge, grimhed og skovmandsskjorter, dokumentar af Mads Baastrup, 2004

http://www.dr.dk/tv/se/dr2-tema-dengang-i-9-erne/husker-du-grunge-grimhed-og-

skovmandskjorter/#!/

• Nirvana Nevermind – Classic Albums, af Bob Smeaton, Eaglerock Entertaintment, 2004

Del 1:http://www.youtube.com/watch?v=2lu48P8dZTk

Del 2:http://www.youtube.com/watch?v=N_ERvwbYGbU

Del 3:http://www.youtube.com/watch?v=9FZIKP7185s

Del 4:http://www.youtube.com/watch?v=Agq7ltfBumg

Del 5:http://www.youtube.com/watch?v=0M06-td-adw

• Youtube: Nirvana live@reading festival stage destruction

http://www.youtube.com/watch?v=thig2kzQluk

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%B=%.D%BB%

7. Bilag:

!"#$"%&'()*+,%-./0'"1%2.% 3#4)5'/'#"5"607/$8',#%

&.(,$"'/69/)'"0%:;<".054<% =>? @'A'<*'/%BC=2

35)'%BB%.D%BB%