1
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................... 3
Indledning ........................................................................................................................................... 4
HIV-virus opbygning .......................................................................................................................... 4
HIV’s livscyklus ................................................................................................................................. 5
HIV-infektion ...................................................................................................................................... 7
Diagnosticering af HIV ....................................................................................................................... 9
ELISA ............................................................................................................................................. 9
Hurtig-test og PCR ....................................................................................................................... 10
Konfirmatorisk test ....................................................................................................................... 11
Direkte eller indirekte metode? .................................................................................................... 11
Behandling af HIV-infektion ............................................................................................................ 12
Nukleosidanaloger ........................................................................................................................ 13
Proteasehæmmer ........................................................................................................................... 14
Farmakokinetisk forstærker .......................................................................................................... 15
Kombination ................................................................................................................................. 16
HIV-epidemien ................................................................................................................................. 16
Muligheder og forhindringer ........................................................................................................ 17
HIVs hemmelige sexliv ................................................................................................................ 19
Vaccine ......................................................................................................................................... 19
Konklusion ........................................................................................................................................ 20
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 22
Bøger/artikler ................................................................................................................................ 22
Internet .......................................................................................................................................... 23
Bilag .................................................................................................................................................. 26
Bilag 1........................................................................................................................................... 26
Bilag 2........................................................................................................................................... 27
Bilag 3........................................................................................................................................... 27
Bilag 4........................................................................................................................................... 28
Bilag 5........................................................................................................................................... 29
Bilag 6........................................................................................................................................... 30
Bilag 7........................................................................................................................................... 31
Bilag 8........................................................................................................................................... 32
Bilag 9........................................................................................................................................... 33
Bilag 10......................................................................................................................................... 34
2
Bilag 11......................................................................................................................................... 35
3
Abstract
This assignment contains both a short description of the structure of HIV and an
explanation of how the HIV-viruses invade the CD4-cells and other cells in the immune
system. There is also a description of how HIV uses the cycle of the host cells to
reproduce itself. In the assignment there is an account of the consequences, which the
virus has to the immune system, the course of an HIV infection, it is presented how
possible to detect HIV viruses in a blood test using different methods and a discussion of
advantages and disadvantages of the two methods is presented too. There is also an
account on the treatment of HIV when using different types of medicine in a
combination therapy. The assignment presents a discussion of opportunities and
obstacles of either reduce or stop the HIV epidemic and it shows some suggestions on
how it may be possible to end the epidemic. The study indicated that we might be
getting closer of finding a cure of HIV but we are still far away from ending the epidemic.
4
Indledning
Vi har alle sammen hørt om AIDS, og de fleste ved også at aids er forbundet med HIV. Men
hvad er HIV i virkeligheden? HIV er en virus, der inficerer kroppen og medfører stor skade
for den ramte, hvis ikke personen behandles. HIV-epidemien er udbredt over hele verden, dog
mest i det sydlige Afrika.
1
Da HIV i begyndelsen af 80’erne blev et udbredt fænomen blandt
unge mænd i USA og derefter ud til homoseksuelle i hele verden, blev denne omtalt meget
som en ”bøssepest”, og man troede dengang, at HIV-virus kun optrådte hos homoseksuelle. I
1983 blev HIV for første gang fastsat som årsagen til AIDS, og sygdommen spredtes de næste
år til mange millioner af mennesker.
2
I 1995 har en kombinationsbehandling delvist
begrænset eller sat en stopper for HIV-epidemien i ilande, mens epidemien fortsat er til stede i
mange ulande.
I denne opgave vil jeg gøre rede for HIV-virus’ opbygning samt HIVs livscyklus og forløbet
af en HIV-infektion. Bagefter vil jeg forklare om de forskellige metoder hvorved HIV kan
diagnosticeres, heriblandt ELISA-test samt diskutere fordele og ulemper ved direkte og
indirekte metoder til påvisning af HIV. Derefter vil jeg gøre rede for hvorledes en behandling
af HIV virker og bekæmper HIV ved bl.a. at beskrive opbygningen af forskellige
medicintyper. Til sidst vil jeg diskutere nogle af de muligheder og forhindringer vi står over
for i vores drømmescenarie om at udrydde HIV totalt. Til dette vil jeg inddrage artiklen om
HIVs hemmelige sexliv, der lige umiddelbart gør det langt sværere at bekæmpe HIV.
HIV-virus opbygning
Man opdeler virus ud fra kernens indhold af enten RNA eller DNA.
3
Det væsentligste indhold
i HIV-virus’ kerne er to identiske RNA-strenge samt enzymerne integrase, protease og revers
transkriptase. Kernen bliver beskyttet af et kapsid, der består af protein-antigenet p24. Uden
om kapsiddet findes et matrix, som også består af proteiner. Næst yderst optræder en
lipidmembran, også kaldet en kappe, bestående af proteiner. På ydersiden af kappen
forekommer glykoprotein-antigener, bl.a. gp120.
4
HIV kaldes en kappebærende retrovirus.
1
www.msf.dk, ”Hiv og aids”
2
’’Immunologi’’ (2012, s. 93).
3
www.denstoredanske.dk: ”virus”
4
Immunologi 2012, s. 87 + bilag 1
5
Kappebærende, da virus er beskyttet af en kappe, og retrovirus, da virus omdanner dets RNA
til DNA vha. enzymet revers transkriptase i en værtscelle.
5
Der findes to hovedtyper af HIV, HIV-1 og HIV-2, men da HIV-1 er den mest smitsomme
og derfor mest udbredte, vil denne opgave udelukkende handle om HIV-1. Denne type vil
derfor blot blive omtalt som HIV.
6
HIV’s livscyklus
Virus er organismer, der ikke har et selvstændigt stofskifte, og de er derfor nødsaget til at
udnytte andre cellers stofskifte, når de skal formere sig. HIV-virus benytter sig af specifikke
celler i immunforsvarets. Mere nøjagtigt makrofager og celler med CD4-receptorer på
overfladen. Når HIV udnytter disse cellers stofskifte til dannelse af nye vira, som derefter
udskilles i blodet, medfører det ofte, at cellerne fra immunforsvaret dør. Dette er grunden til,
at en HIV-infektion resultere i et stort fald i antallet af vigtige celler i immunsystemet.
7
Immunsystemet er opdelt i to forskellige typer af forsvar, kaldet det specifikke og det
uspecifikke immunsvar. Det specifikke immunforsvar består af T- og B-lymfocytter, mens det
uspecifikke immunforsvar bl.a. består af makrofager. Samarbejdet mellem det specifikke og
det uspecifikke immunforsvar er meget væsentligt, når kroppen skal forsvare sig imod
fremmede organismer.
8
T-hjælper-lymfocytten har den absolut vigtigste rolle i immunforsvaret, da det er netop
denne celle, der igangsætter de øvrige celler i immunforsvaret. Måden kroppen reagerer på,
når den inficeres af en fremmed mikroorganisme, afhænger således kraftigt af T-hjælper-
lymfocyttens funktionsdygtighed og antallet af disse.
9
Det første, der sker, når en fremmed
mikroorganisme trænger ind i kroppen er, at makrofager går i gang med at forsøge at optage
og nedbryde denne. Da makrofagerne ikke altid kan nå at æde alle indtrængne
mikroorganismer har den brug for hjælp fra immunforsvarets øvrige celler. Dette får de ved at
udstille antigener fra de indtrængne mikroorganismer på deres MHC-II-receptorer. Herefter
aktiveres CD4-celler ved at CD4- og TCR-receptorer på CD4-cellerne bindes til
makrofagernes receptorer. Ved denne proces udskilles cytokiner, der fungerer som et
5
Bioteknologi 4, Tema 7: Infektionsbiologi 2011, s. 20
6
www.netdoktor.dk, ”Hiv og aids”
7
Immunologi 2012, s. 89-90
8
Immunologi 2012, s. 14-15
9
Fysiologi 2006, s. 168 + bilag 2
6
lokalhormon.
10
T-hjælper-lymfocytters CD4- og TCR-receptorer bindes til B-lymfocytters
MHC-II-receptorer samtidigt med, at cytokiner sendes til B-lymfocytten, som da aktiveres. B-
lymfocytten kan vha. cytokiner dele sig til plasmaceller og B-huskeceller. Plasmacellerne
begynder at producere antistoffer mod antigenerne. B-huskeceller oplagrer antigenets
udseende.
11
Hvis kroppen senere hen bliver inficeret med samme mikroorganisme, vil
kroppen være i stand til at genkende antigenerne på det indtrængne antigen. Kroppen vil da
hurtigt kunne producere antistoffer imod antigenerne, og dermed undgå at virus når at gøre
stor skade i kroppen. Når plasmacellerne har fremstillet antistoffer, bindes disse til de
fremmede virussers antigener, og derefter er virus harmløst. Denne binding kaldes et antigen-
antistofkompleks. T-huskeceller, der kan genkende antigener, og T-dræberceller aktiveres. T-
dræberceller nedbryder de celler, hvori virus befinder sig.
12
Til slut rydder makrofager op ved
at æde antigen-antistof-komplekser.
HIV-virus har rimelig let ved at trænge ind i T-hjælper-lymfocytter og andre CD4-celler. På
overfladen af HIV-virus sidder glykoproteiner af type 120. Disse proteiner passer som nøgle i
et nøglehul i CD4-receptorerne, der sidder på størstedelen af immunforsvarets celler. Co-
receptoren kemokin (CCR5), som findes på T-hjælper-celler, er ligeledes nødvendig for at
HIV kan trænge ind i cellen.
13
En Co-receptor er en receptor, der hjælper med at igangsætte
cellens reaktion på et fremmed mikroorganisme, ved at binde signalstof sammen med
hovedreceptoren.
Når HIV først er kommet ind i cellen, frigiver denne sit arvemateriale, HIV-RNA, og virus
omskriver ved brug af lymfocyttens DNA-byggesten og enzymet revers transkriptase sit
RNA til DNA. HIV-virus udfører det omvendte af en normal transskription, hvor DNA
transskriberes til RNA, og deraf kommer ordet ’reverse’, der på engelsk betyder omvendt.
Ved hjælp af enzymet integrase, integreres det virale HIV-DNA i værtscellens DNA. Denne
proces foregår CD4-cellens kromosomer. HIV-DNA kan nu transskriberes og translateres
som på normal vis med cellens eget DNA.
I HIV findes fremmede antigener, derfor vil immunsystemet på dette tidspunkt være i gang
med at bekæmpe antigenerne som beskrevet ovenfor. For at bekæmpe antigener vil cellerne i
immunforsvaret foretage en masse celledelinger for at være flere om arbejdet. Da HIV’s DNA
befinder sig i disse celler, vil processen ligeledes formere HIV. Når CD4-cellerne deler sig,
10
Fysiologi 2006, s. 181 + bilag 3
11
Fysiologi 2006, s. 182 + bilag 4
12
Fysiologi 2006, s. 181 + bilag 5
13
Infektionssygdomme og mikrobiologi 2006, s. 173
7
foretager de transkribtion af deres DNA til RNA. Da HIV’s DNA er en del af værtscellens
DNA, vil dette også blive transkriberet til RNA, og det er netop dette HIV udnytter.
Udover at værtcellen producerer sine egne bestanddele, produceres også bestanddele til
dannelse af en nye HIV-virus. Når HIV-RNA er dannet, mangler der en del byggeklodser, før
en ny virus kan skabes. De manglende dele består overvejende af proteiner og kulhydrater.
Disse bestanddele får HIV fra CD4-cellerne. Til sidst benyttes enzymet HIV-protease til at
samle nydannede HIV-virus, der nu kan frigives i blodet. Dette sker ved en knopskydning, og
HIV frigives da ved exocytose. Efter frigivelsen går CD4-cellen til grunde, og derved slippes
store mængder af HIV-partikler ud og begynder at invaderer andre CD4-celler.
14
,
15
HIV-infektion
HIV udnytter som nævnt kun immunforsvarets celler. At HIV invaderer netop disse celler,
gør en infektion af virussen til en langt mere alvorlig virusinfektion end andre infektioner. Da
HIV’s eneste værtsceller er immunsystemets egne celler, kan T-dræbercellen intet gøre. Det
er nemlig ikke muligt for immunsystemet at dræbe sine egne celler. I dette tilfælde resulterer
det i, at T-dræbercellen ikke kan binde sig til immunsystemets celler, hvori HIV findes, og
HIV kan derfor formere sig helt uhæmmet, da kroppens eget immunforsvar ikke kan forhindre
den i det.
16
En anden årsag til at HIV er svær at bekæmpe er, at revers transkriptase ikke er særlig
nøjagtigt, når det skal omdanne RNA til DNA. Man regner normalt med, at der ved hver
transskription sker fejl ved ca. 10 basepar. Disse mutationer resulterer i at nye vira varierer en
smule fra de gamle hver gang det transskriberes. Når kroppen først er invaderet, sker der et
stort fald i mængden af CD4-celler og i takt med dette, nedsættes immunsystemets funktion
betydeligt. Når antallet af CD4-cellerne falder, vil styringen blive overtaget af nogle af de
øvrige celler i immunsystemet, og patienten bliver overfølsom overfor simple sygdomme som
fx forkølelse samt overfor lægemidler. Dette gør det en del sværere at behandle
følgesygdommene af HIV hos patienten.
17
14
Immunologi 2012, s. 89-90 + bilag 6
15
www.bioweb.dk „Livscyklus hos HIV virus“
16
Fysiologi 2006, s. 174 + bilag 7
17
Immunologi 2012, s. 92
8
Efter en HIV-infektion går der ca. 10 dage før HIV-virus kan påvises i blodet.
18
Langt de
fleste infektioner sker i celler i slimhinden ved seksuel kontakt. De inficerede celler fører HIV
ud til de lymfeknuder, der befinder sig tættest på det smittede område. I lymfeknuderne findes
blandt andet T-hjælper-lymfocytter, som HIV begynder at invadere og formere sig i.
Dendriske celler er stjerneformede celler i immunsystemet, disse heller er helt afgørende for
at bekæmpe infektioner, da de kan bruge mange forskellige receptorer til at fange antigener,
og at de migrerer fra infektionsområdet til de nærmeste lymfeknuder.
19
Dendriske celler og
makrofager kan ligeledes bindes til HIV’s overflade, og de bevirker at HIV spredes
yderligere. Nu spredes HIV til andre lymfoide organer. HIV inficerer op til 20% af T-
hjælper-cellerne i lymfevævet, der findes i marve-tarmkanalen. Over halvdelen af de T-
hjælper-celler, der ikke inficeres, vil alligevel hurtigt dø, da dele af HIV, bl.a. gp120, virker
som cellegift på dem.
To-tre uger efter, at en person er smittet med HIV, er antallet af CD4-celler i blodet faldet
drastisk, mens antallet af HIV-partikler er steget så kraftigt, at det ligger på et absolut
maksimum på mere end én million viruspartikler pr. ml blod.
20
Når HIV formerer sig, vil virus begynde at ændre antigener ved små mutationer. Dette gør
det meget svært for immunforsvaret at genkende HIV, og B- og T-huske-lymfocytterne er
derfor ikke længere til nogen nytte. Immunsystemet vil fortsætte i forsøget på at gøre det af
med virussen, men da aktiviteten ikke længere kan finjusteres, er der nu tale om en
immundefekt, (HIV, ”Humant Immundefekt Virus”), der senere er årsagen til aids (AIDS,
”Erhvervet Immundefekt-syndrom”)
21
Ca. 50-70% af de personer, der er inficeret med HIV, vil i den akutte HIV-infektion få en
del symptomer, der kan minde om en ganske normal forkølelse eller influenza. Disse
symptomer vil komme på det tidspunkt, hvor kroppen er begyndt at danne antistoffer.
Symptomerne forsvinder oftest helt af sig selv, og den smittede vil i de fleste tilfælde ikke
forbinde disse symptomerne med HIV. Derfor opsøges der sjældent lægehjælp under akutte
situation.
Efter disse symptomer kan der går mange år uden tegn på HIV.
22
Efter den akutte HIV-
infektion i den store sygdomsfrie periode, vil det eneste symptom som regel være hævede
lymfeknuder, der specielt kan mærkes på halsen. I denne lange periode uden væsentlige
18
Immunologi 2012, s. 88
19
Immunologi 2012, s. 22
20
Immunologi 2012, s. 88
21
Immunologi 2012, s. 36
22
www.sundhed.dk ”Symptomer på HIV-infektion”
9
symptomer, vil antallet af CD4-celler i blodet konstant være langsomt dalende. Efter i
gennemsnit 8-10 år vil de fleste nå til et stadie, hvor de enten har udviklet en alvorlig
opportunistisk infektion, en kræftform eller over en lang periode være blevet afkræftet med
bl.a. feber, diaré og vægttab. En opportunistisk infektion er en infektion, der hos personer
uden svækket immunforsvar, er helt uskadelig, men som hos personer med AIDS er dødelig,
da immunforsvaret er defekt.
23
Når den syge når dette stadie, kan diagnosen AIDS stilles.
24
Patienten vil uden behandling ende med at dø, ikke af AIDS, men af opportunistiske
infektioner, hvoraf tuberkulose er en af de hyppigste dødsårsager.
25
Diagnosticering af HIV
Når man skal teste en person for HIV, er det normalt ikke selve HIV-virusset, men de
antistoffer kroppen danner mod virusset, man søger efter. En person kan kun diagnosticeres
som HIV-positiv efter sikker påvisning af enten antistoffer eller antigener. Der findes flere
måder, hvorved man kan teste for virus, og de opdeles efter om, der benyttes en direkte eller
indirekte metode.
Den direkte metode går ud på at påvise antigener fra virus, mens den indirekte metode går
ud på at påvise antistoffer mod antigenerne. Fra man smittes til immunsystemet har dannet
antistoffer mod virusset går ca. 3-4 uger. Dette gør, at nyligt smittede personer kan være falsk
negative, hvis der testes for antistoffer, kort tid efter personen er blevet inficeret. I stedet kan
antigener, altså proteiner og glykoproteiner fra virusset, påvises. Ved den indirekte metode
benytter man ofte en antigentest mod kapsidproteinen p24, som findes i HIV-virus.
ELISA
En af måderne, hvorpå virus kan påvises, kaldes ELISA eller Enzyme-Linked Immunosorbent
Assay. Denne påvisningsmetode er baseret på den specifikke sammenkobling mellem antistof
og antigen. Testen kan bruges til påvisning af både antistof og antigen og kan derved både
bruges direkte og indirekte. ELISA er meget anvendt og bruges ofte til store
befolkningsgrupper.
26
En ELISA-test går ud på, at det man prøver at påvise i blodet vil ’sætte
sig fast’ i en plastikbrønd (mikrotitrerplade). Hvis dette sker, vil man til sidst kunne se, om
23
www.sundhed.dk ”Opportunistiske infektioner og kræftsygdomme”
24
HIV og AIDS – HIV-infektionen, følgesygdomme og behandling 1992, s. 8
25
Immunologi 2012, s. 110
26
Immunologi 2012, s. 86
10
det er lykkedes at finde det, man søgte, i en blodprøve. Dette kan ses ved, at der i brønden
sker et mere eller mindre tydeligt farveskift alt efter, hvor mange antistoffer eller antigener,
der findes frit i blodprøven.
I den direkte ELISA tilsættes først antistof mod HIV til en plastikbrønd, og overskydende
antistof vaskes væk. Ved den indirekte ELISA tilsættes i stedet antigener til brøden. I begge
brønde tilsættes herefter patientens blodprøve, der skal testes. Hvis der findes antigener i
blodet, vil de i den direkte test sætte sig fast på antistofferne. I den indirekte ELISA vil
eventuelle antistoffer i blodet på samme måde binde sig til antigenerne i brønden. Derefter
skylles der igen efter med en vaske-buffer. Grunden, til at man skyller efter med en vaske-
buffer, er for at mindske risikoen for falsk-positive resultater. I den direkte ELISA-test
tilsættes et primært antistof, hvorpå et enzym er tilkoblet. I den indirekte ELISA-test tilsættes
ligeledes et antistof, hvor et enzym er koblet på. Antistoffet i den indirekte ELISA kaldes dog
et sekundært antistof, da det kan binde sig til et andet antistof, nemlig det patientantistof, man
søger at påvise. Ikke-bundne primære og sekundære antistoffer vaskes væk. Der tilsættes nu
et substrat til begge brønde, som kan reagere med enzymet på de antistoffer, der er tilsat. Der
vil da ske en farveudvikling i de brønde, der indeholder henholdsvis HIV-antistof eller -
antigen. Brønde med farveudvikling ses som HIV-positiv. Brønde uden farveudvikling ses
som negativ eller falsk negativt testresultat.
Styrken af farven fortæller noget om mængden af
pantogener (fremmede antigener) i blodet og derved mængden af HIV-vira.
27
Hurtig-test og PCR
En anden indirekte metode til påvisning af antistoffer i blodet kaldes en hurtig-test, hvor
resultatet fås efter blot 20 minutter.
28
Denne metode benyttes, hvis man skal have et hurtigt
resultat og kun til test af enkelte personer. Metoden går ud på at anbringe stumper af virus, og
dermed antigener i et prøveglas og herefter tilsætte patientblodprøven. Derefter tilsættes
reagenser, og reaktionen mellem antigener og antistoffer fremtræder som en streg eller en
plet. En sådan form for hurtig-test fungerer lidt på samme måde som en graviditetstest og er
den test, der giver det absolut hurtigste svar til HIV-negative personer. Hvis personen er HIV-
negativ, og således ikke har antigener i blodet, vil glasset forblive uden streg eller plet. Hvis
der derimod fremtræder en streg eller plet efter tilsætning af reagenser, er der stor
sandsynlighed for, at patienten er HIV-positiv. En tredje måde hvorved HIV kan påvises, er
27
Bioteknologi 4, Tema 7: Infektionsbiologi 2011, s. 30-32 + bilag 8
28
www.sundhed.dk ”HIV-AIDS”
11
ved en PCR (polymerasekædereaktion), hvor man påviser selve HIV-RNA’et.
29
Dette gøres,
ved at HIV-RNA kopieres mange gange, og derefter testes for tilstedeværelse. Da det er
RNA, der skal kopieres, fremstilles først vha. enzymet revers transkriptase et cDNA.
Reaktionen foregår derefter i en PCR-maskine, og her opvarmes cDNA’et bl.a.
Konfirmatorisk test
Da falsk-positive resultater kan forekomme, skal der i alle tilfælde ved positive prøver udføres
en konfirmatorisk (bekræftende) test. Testpersonen må derfor vente lidt med at få sit endelige
svar. Man overbringer aldrig et positivt testresultat uden en konfirmatorisk test. I rige lande
som fx Danmark, benyttes ofte en konfirmatorisk test baseret på western blotting-princippet.
30
Ved Western blotting isoleres HIV-antigener fra HIV-proteiner ved en elektroforese. Efter
dette kan alle falsk-positive resultater elimineres, og diagnosen kan med særdeles sikkerhed
stilles.
31
Direkte eller indirekte metode?
Der kan i forbindelse med brug af enten en direkte eller indirekte metode ses på en række
fordele og ulemper. Efter smitten går der op til to måneder før man kan bruge en indirekte
metode, da det tager en del tid for kroppen at danne antistoffer. Denne periode kaldes ’det
blinde vindue’, og det kan her være en fordel at benytte sig af en direkte metode, hvor
antigener påvises.
32
,
33
Hvis kroppen derimod er begyndt at danne antistoffer, vil antistofferne
forstyrre en direkte test, hvor man undersøger for proteinet p24, der findes i kapsiddet i HIV.
Her vil antistofferne derfor kunne give et falsk-negativt resultatet ved en direkte test. Det vil
her være en stor ulempe med en direkte test, da mange HIV-positive personer ikke vil få
korrekt besked.
Ved en direkte ELISA kan falsk-positive resultater forholdsvis nemt opstå. Dette kan bl.a.
ske ved at krydsreaktioner kan forekomme. En krydsreaktion betyder, at to antigener minder
tilstrækkeligt meget om hinanden, således at ét antistof kan bindes til begge disse antigener.
Hvis dette sker, vil en rask person kunne testet som HIV-positiv. Det er blandt andet derfor, at
der ved alle positive testresultater altid udføres en konfirmatorisk test, fx en Western Blot for
29
Immunologi 2012, s. 88
30
Immunologi 2012, s. 86
31
Infektionssygdomme og mikrobiologi 2006, s. 337
32
Immunologi 2012, s. 86
33
www.healthcentre.org.uk ”Antigen verses antibody tests for HIV”
12
at be- eller af-kræfte resultatet.
34
En ulempe ved en indirekte test som ELISA er, at der trods
den meget følsomme test, altid er risici for falsk negative eller positive tests.
35
En anden ulempe ved en direkte test er, at det er meget svært at påvise antigener, altså virus,
i blodet, medmindre det findes i store mængder, hvilket ikke altid er tilfældet. Ved en
indirekte test vil det i de fleste tilfælde ikke være muligt at påvise HIV nul-to måneder efter
smitten, men efter tre måneder og fremefter, er det muligt at finde antistoffer mod HIV i
blodet, og denne metode vil derfor give et korrekt resultat.
Det har tidligere været anbefalet at vente med at blive testet til tre måneder efter en eventuel
smitterisiko, da der normalt kun testes for antistoffer, men med en ny kombinationstests, hvor
der testes for både antistoffer og antigener på samme tid, altså en test, der således både er
direkte og indirekte, er det muligt at få et sikkert svar blot fire uger efter smitterisikoen, og
sundhedsstyrelsen anbefaler kun en re-testning ved akutte HIV-symptomer.
36
En direkte test benyttes aldrig alene grundet ofte forkerte resultater. Den indirekte test eller
en kombinationstest er de tests med flest fordele og færrest ulemper, og derfor dem der oftest
bliver brugt.
Behandling af HIV-infektion
37
Som det ser ud lige nu, har vi ingen behandling der kan kurere HIV, men der er i løbet af de
seneste år gjort store fremskridt indenfor området, og behandlingen er blevet effektiviseret
enormt. En person med HIV kan med korrekt, og livslang, behandling være rask og leve
meget længere, end det tidligere har været muligt med HIV. Selvom de nye behandlinger
mindsker mængden af HIV i blodet så meget, at det ikke længere kan måles, er der stadigvæk
virus i blodet, og det er derfor udelukket fx at donere blod resten af livet.
Medicin mod HIV kaldes antiretroviral, idet det hæmmer retrovirus i at formere sig.
Behandlingen gør ikke patienten rask, men standser væksten af HIV. Den medicinske
behandling påbegyndes ofte, hvis det er muligt, på det tidspunkt, hvor HIV begynder at
ødelægge immunsystemet. Man har stadig svært ved at finde ud af, hvornår det er bedst at
starte op på den medicinske behandling, og tidspunktet for opstart af behandling og selve
udvælgelsen af de medikamenter, der skal kombineres udvælges individuelt for hver patient.
34
Immunologi 2012, s. 30-31
35
www.healthcentre.org.uk ”Antigen verses antibody tests for HIV”
36
www.hivzonen.dk ”Om hiv-testen”
37
Immunologi 2012 s. 97, bilag 9
13
Der ses bl.a. på den enkelte persons sygdoms-stadie og –forløb, samt eventuelle andre
sygdomme personen måtte lide af.
38
Da der er tale om en kombinations-behandling, altså en
kombination af forskellige medikamenter, kan det tage tid at finde den rette sammensætning
for den pågældende patient. Ud over at behandlingen skal tilpasses i starten, kan det undervejs
i livet være nødvendigt at ændre eller tilpasse, den medicin, der skal tages, hvis virus muterer,
og derved bliver resistens overfor behandlingen eller ved udvikling af en opportunistisk
infektion.
Som for al anden medicin findes der en række mere eller mindre almindelige bivirkninger,
der kan forekomme ved behandling af HIV. Bivirkningerne er dog sjældent alvorlige, men da
der bl.a. er ca. 10 % risiko for skader på leveren, tages der jævnligt blodprøver af personer,
der behandles for HIV, hvorefter der ses på levertallene.
De medikamenter man bruger deles ind i hovedtyper efter deres funktion og måde at standse
HIV på. Der findes fem forskellige hovedtyper af antiretrovirale medikamenter, hvoraf
nukleosidanaloger (revers transkriptasehæmmere), og proteasehæmmere er to af dem.
Forskning har vist, at den bedste virkning opnås ved samtidigt indtag af tre forskellige
medikamenter, og en af de mest almindelige kombinationer er indtagelse af én
proteasehæmmer og to nukleosidanaloger.
39
Ved kombination af disse tre medikamenter vil
det medføre, at mængderne af HIV i blodet bliver så lav, at man stort set er smittefri. Ud over
en kombination af tre medikamenter, vil der ved brug af en eller flere proteasehæmmere også
benyttes en farmakokinetisk forstærker, som forstærker virkningen af disse.
Nukleosidanaloger
Nukleosidanaloger forhindrer revers transkriptase i at udføre sit arbejde, nemlig at lave HIV-
DNA ud fra HIV-RNA. Nukleosidanaloger efterligner de nukleosidbyggesten, der bruges til
DNA, således at de kan indtage deres plads, når der skal dannes DNA.
AZTs opbygning
38
www.parno1.ipapercms.dk ”Historien om Hiv Aids”, pjece
39
www.sundhed.dk ”Behandling af HIV-infektion”
14
Ved at tilføje et andet stof, i dette eksempel en azidgruppe, til uracils analogstof thymidin, får
man AZT (azidothymidin).
40
AZT indeholder, som deoxythymidin, en adenin, men for at skabe AZT, udskiftes den
nederste OH-gruppe med N
3
. Denne OH-gruppe er nødvendig for påhæftning af nuklotider i
den komplementære DNA- streng, der laves ud fra HIV-RNA. Uden denne OH-gruppe går
transskriptionen derfor i stå i den pågældende celle, så snart AZT har påhæftet sig. I
midlertidigt fungerer AZT kun når HIV befinder sig i CD4-celler, og ikke når HIV
forekommer i makrofager.
I begyndelsen blev AZT brugt alene, men pga. HIVs talrige mutationer og medfølgende
resistens overfor behandling, havde det kun en kortvarig effekt. Man har senere forsøgt med
andre behandlinger bestående udelukkende af andre nukleosidanaloger. Først i 1995 fandt
man ud af at lave en kombinationsbehandling, hvor flere medikamenter blev anvendt på
samme tid. Bl.a. AZT benyttes nu kun i forbindelse med mindst to andre medikamenter. Man
undgår derved, at virus hurtigt udvikler resistens overfor behandlingen, da sammensætningen
af flere medikamenter tilsammen hæmmer mindst to steder.
Proteasehæmmer
Et andet medikament, der blev benyttet, og som stadigvæk benyttes, er de såkaldte
proteasehæmmere. Som navnet antyder, er dette medikaments opgave at forhindre protease i
at udføre sin opgave. HIV-protease fungerer normalt lidt som en saks, og medvirker til at
sammensætte polypeptiderne, sådan at HIV kan modnes til nye HIV-partikler.
41
Uden HIV-
proteases hjælp, bliver HIV altså stadig transkriberet vha. revers transkribtion, men så snart
det skal forlade cellen, kommer det i problemer, da det ikke kan blive lavet færdigt. En
proteasehæmmer forhindrer protease i at ’klippe’ i HIV’s polypeptider. Hæmmeren sætter sig
på det aktive site af protease
42
, og blokere derved, når HIV’s polypeptider skal placere sig.
43
Proteasehæmmer er dermed en kompetitativ hæmmer.
Proteasehæmmere kan udover at hæmme protease ligeledes hæmme aktiviteten af P-
glykoprotein. Derfor kan indtagelse af samtlige lægemidler, der netop benytter dette protein,
ikke altid lade sig gøre, og der kan opstå alvorlige bivirkninger, hvis det sker alligevel. Nogen
40
Immunologi 2012, s. 95 + bilag 10 + figur 1
41
Immunologi 2013, s. 96
42
www.omicsonline.org, Bilag 11
43
www.immunopaedia.org.za “ARV Mode of Action - Protease Inhibitors”
15
naturlægemidler, der ikke kræver recept, er bl.a. afhængige P-glykoprotein. Ved fast
indtagelse af proteasehæmmere skal man være særlig opmærksom, inden man påbegynder
behandling med sådanne medikamenter, og man bør altid oplyse dette, inden man begynder
på behandling med proteasehæmmere.
44
Darunavirs opbygning
En af de foretrukne proteasehæmmere er Prezista,
som indeholder stoffet darunavir.
45
Darunavir
består bl.a. af to benzenringe og fem
asymmetriske
c-atomer. Til en ene benzenring er tilkoblet en
primær amin samt en sulfonamid, hvori der findes
en tertiær amin. Længere nede ses et asymmetrisk
c-atom med en OH-gruppe til venstre. Dernæst en
benzenring samt endnu et asymmetrisk c-atom
med en sekundær amin på. På den sekundære
amin sidder en carboxylsyre. På carboxylsyrens
enkeltbundede o-atom findes en ester-binding
med et asymmetrisk c-atom.
Farmakokinetisk forstærker
46
Ved behandlingen med darunavir behandles
der samtidigt med et meget komplicerede
stof kaldet ritonavir eller Novir
(salgsnavn).
47
Ritonavir består bl.a. af to
benzenringe og fire asymmetriske c-atomer.
Ritonavir kan i større doser benyttes som en
proteasehæmmer på samme måde som
darunavir. Men oftest benyttes dette
44
www.medicin.dk ”Proteasehæmmere (midler mod HIV)”
45
en.wikipedia.org, figur 2
46
www.ema.europa.eu ”Bilag i produktresumé”
47
en.wikipedia.org, figur 3
16
komplekse stof i stedet som en farmakokinetisk forstærker (booster), der øger koncentrationen
af andre proteasehæmmere som fx darunavir. Ritonavir fungerer ved at blokere for aktiviteten
af et enzym i leveren kaldet CYP3A. Dette leverenzym er nødvendigt for nedbrydningen af
mange lægemidler, herunder bl.a. proteasehæmmere. Når leverenzymet hæmmes, sænkes
hastigheden, hvormed lægemidlet normalt nedbrydes, og koncentrationen af lægemidlet i
blodet øges. Den antivirale virkning af fx darunavir forøges. Ved samtidig indtagelse af andre
lægemidler, der benytter netop dette leverenzym til nedbrydning, kan dette resultere i at
koncentrationen af lægemidlerne i blodet bliver for høje, og den antivirale virkning samt
effekten af eventuelle bivirkninger forlænges.
Kombination
Hvis der behandles med både en nukleotidanalog, der hæmmer revers transkriptase og to
proteasehæmmere samt en farmakokinetisk forstærker, opnår man en fuldstændig effekt, der
hæmmer to enzymer, der er ekstremt vigtige, når HIV skal formere sig ved revers
transkribtion. Hvis det ene medikament svigter grundet en spontant opstået mutation, vil
behandlingen derfor fortsat have en virkning et stykke tid. Denne virkning vil dog ikke være
sikker og ved pludseligt opståede bivirkninger hos en patient, skal behandlingen derfor straks
reguleres.
Den behandling, der i dag tilbydes stort set overalt i verden, er både meget sikker og effektiv.
På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at blive rask, når først man er smittet med
HIV, og da infektionen konstant videreføres, er der derfor tale om en epidemi.
HIV-epidemien
En epidemi opstår, hvis en infektionssygdom i en befolkning udbredes på en sådan måde, at
der indenfor en given periode, er flere personer, der bliver syge end, der bliver raske.
48
Man har i årevis eksperimenteret med utallige former for medicin og vacciner, men faktum er,
at HIV-epidemien internationalt set stadig eksisterer, og den medicin, vi har nu, endnu ikke er
i nærheden af at være i stand til at tilintetgøre HIV-virus. Medicinen i dag kan blot holde
følgesygdomme væk ved at bevare mængden af virus i blodet på et minimum, der ikke
48
www.denstoredanske.dk ”epidemi”
17
ødelægger immunsystemet yderligere.
Men kommer vi tættere på at nå til en ende af HIV-epidemien? Hvilke muligheder og
forhindringer står vi med, og hvad skal der til for at knække HIV?
I rige lande som Danmark, hvor medicin og den nødvendige information omkring HIV er let
tilgængelig, er HIV kommet mere under kontrol end nogensinde før. Faktisk så meget, at HIV
ikke længere ses som en epidemi inden for landets grænser.
49
Dette er i høj grad sket i løbet af
de sidste 18 år, da forskningen i 1995 fik et gennembrud, som resulterede i den såkaldte
kombinationsbehandling, der har reduceret både dødelighed og smittefare.
Men på trods af de mange muligheder vi har i dag, vil der stadigvæk komme nye HIV-
positive. Der kan være flere forklaringer på dette. Bl.a. det faktum, at hver femte smittede I
Danmark og hver tredje i Europa
50
ikke selv er klar over, at de er smittede, og derfor endnu
ikke er i behandling. Når man hverken er i behandling eller er vel vidende om sin tilstand, kan
man hurtigt sprede smitten, da man ikke er opmærksom på fx beskyttet sex, hvilket er en af de
mest udbredte smitteveje for HIV. En af de største fare for at sprede smitten ligger således hos
hos de uvidende.
I Danmark er HIV mest udbredt blandt mænd, der har sex med mænd, MSM. Dette skyldes,
at denne form for sex er mere smitte-risikabel, og da prævention, kondomer, ikke på samme
måde er nødvendig, da graviditet ikke er en mulighed.
51
Ud over dette ved man at MSM ofte
har flere forskellige sex-partnere end heteroseksuelle. At være HIV-positiv kan for mange
føles som at blive dødsdømt,
52
og dette kan være en årsag til at mange takker nej, når der
tilbydes HIV-tests.
Det menes at ca. 0,1% at den danske befolkning er HIV-positive, hvilket svarer til omkring
5600 personer. Dette tal er meget lille sammenlignet med blandt andet den sydlige del af
Afrika, hvor op imod en tredjedel af befolkningen forventes at være smittede. Det er derfor
her, man bør bryde ind i kampen om at gøre en ende på denne forfærdelige epidemi.
Muligheder og forhindringer
49
A-apoteket Nr. 5, jul 2013, s. 33 ”Er epidemien udryddet i Danmark?”
50
www.dr.dk, ”Hver tredje HIV-smittede ved ikke, at de er syge”
51
www.aidsfondet.dk ”Hiv og mænd, der har sex med mænd”
52
Immunologi 2012, s. 86
18
For at kunne se på muligheder og forhindringer ved at mindske eller stoppe HIV-epidemien,
må vi samtidig se på, hvad der har udløst den.
Der er flere ting, der har været med til at udløse HIV-epidemien og få den til at ende som en
af de største epidemier, vi kender til i verdenshistorien. En af årsagerne er bl.a., at det at være
HIV-positiv i de første mange år, ansås som et stort tabu, og specielt i Afrika ville man slet
ikke indse, at en egentlig epidemi fandt sted. I Ghana er tabu stadig et stort problem i kampen
mod HIV, da det her er ulovligt at være homoseksuel. Her kan der således ikke blive spredt de
vigtige informationer, der er nødvendige mht. HIV, og folk har derfor ikke den viden om HIV
og AIDS, de burde have.
53
I 2002 var Nelson Mandela med til at bryde det store tabu omkring HIV og AIDS ved at
iføre sig en t-shirt med teksten ”Hiv-positive”. Før dette ville folk ikke frivilligt testes for
HIV, men Mandelas aktion betød, at det at være HIV-postitiv efterfølgende blev mere
accepteret i Afrika end nogensinde før.
54
Dette har været med til at få langt flere mennesker i
behandling end tidligere, og det største problem er nu ikke at folk ikke vil testes, men at de
smittede af forskellige årsager ikke kan få behandlingen.
Den primære forhindring i at stoppe HIV-epidemien er stadigvæk mangel på penge.
Størstedelen af de ramte bor i Ulande, og selvom prisen for en fuldendt behandling pr. dag, er
faldet drastisk i løbet at de sidste år, er det stadig langt fra alle, der har råd til medicinen til ca.
2,5 danske kr. om dagen.
I fremtiden vil prisen formentlig blive endnu lavere, og sammen med økonomisk støtte fra
Ilande samt udvidet udvikling I Ulandene, vil der i fremover sandsynligvis være flere
personer i behandling, og derfor flere personer, der ikke er i stand til at smitte. Dette vil
betyde at færre smittes med HIV samtidigt med at færre dør af AIDS grundet manglende
behandling, og muligvis vil HIV-epidemien i fremtiden ikke længere betragtes som en
epidemi.
Det kan dog medføre et problem, hvis priserne på medicin sænkes så ekstremt, at det kan
blive svært at skaffe penge til forskning af ny medicin og vacciner. Da HIV konstant muterer,
må det forventes, at der fortsat skal udvikles ny og bedre medicin de næste mange år, også
selvom HIV-epidemien allerede er mindsket. Målet er at udrydde HIV totalt, og da omkring
mennesker verden over menes at være HIV-positive, er dette mål under alle
53
www.u-landsnyt.dk, ”Tabu om homoseksualitet hæmmer hiv/aids-kamp i Ghana”
54
www.msf.dk, ”Læger uden Grænser mindes Mandela: Han brød tabuet om aids”
19
omstændigheder et mål, vi kun langsomt vil nærme os.
HIVs hemmelige sexliv
55
Men det er ikke nok blot at få spredt den medicin, vi allerede kender til. Ifølge artiklen ”HIVs
hemmelige sexliv”, skrevet af ph.d. studerende Ebbe Sloth Andersen fra Aarhus Universitet,
ligger der nemlig en langt større problematik bag HIV-epidemien, end mangel på medicin til
de ramte.
Ifølge denne artikel er vores største problem, at HIV har en ufattelig evne til konstant at
forandre sig og vha. en parrings-metode at kombinere de egenskaber, der sikrer bedst mulig
overlevelse for de næste HIV-virus. HIV består altså af en enorm gruppe af undertyper, som
er rekombinanter af hinanden, og det er meget muligt, at disse undertyper kræver forskellig
medicinsk behandling.
På Aarhus Universitet har man kigget på en parringsmekanisme i HIV, der menes at kunne
åbne op for muligheden for at kunne målrette medicinen efter netop HIVs evne til at forandre
sig. HIVs RNA findes i to ens kopier, og dette gør det muligt for HIV at parre sig med en
anden HIV-virus. Rekombinanter opstår, når to forskellige undertyper af HIV inficerer
samme celle og indsætter sig i cellens DNA. En parringsmekanisme kaldet ’kysse-interaktion’
gør da HIV i stand til at inkorporere arvematerialet fra begge vira i samme celle, hvilket kan
give den nye virus fordele som bl.a. hurtigere at kunne mutere, hvis dette bliver nødvendigt
for overlevelsen.
Selvom parringen lader til at gøre det sværere at bekæmpe HIV, kan HIVs sexliv vise sig at
være dens svage punkt. Uden evnen til at kunne forandre sig så hurtigt vil medicinens
virkning bevares, og en mulighed for at stoppe HIV-epidemien kan derfor lyde på at
fremstille medikamenter, der ødelægger evnen til at lave de såkaldte kysse-interaktioner. Hvis
denne medicin fremstilles, vil HIV ikke længere være i stand til at ændre sig konstant og
derved opnå egenskaber, der hjælper den med at overleve de behandlinger, vi bruger nu.
Vaccine
Den største mulighed for at stoppe HIV-epidemien helt er at udvikle en vaccine, der kun skal
tages én gang. På denne måde vil man være immun overfor HIV resten af livet, hvis man en
55
”Hiv hemmelige sexliv”, udleverede artikel
20
dag skulle blive smittet. Sådan en HIV vaccine ville globalt set gøre det langt billigere at
udrydde HIV, også steder hvor HIV og AIDS stadigvæk er et tabu. Hvis sådan en vaccine
blev sat i spil, ville man i de specielt udsatte områder formentlig blive vaccineret allerede som
barn. Med en HIV-vaccine, ville HIV-epidemien kunne blive betydeligt mindsket, eller helt
udryddet indenfor få generationer.
En HIV-vaccine skal forhindre HIV i at trænge ind i kroppen, og i øjeblikket er man bl.a. i
gang med at forske i en vaccine, der bruger glykoproteinet GP41.
56
Dette protein optræder på
overfladen af HIV og er vigtigt, når HIV skal inficere kroppen. Da GP41 findes på ydersiden
af HIV, er kroppen i stand til at opdage glykoproteinet så snart kroppen inficeres af HIV, og
måske vil immunforsvaret med denne vaccine være i stand til at dræbe virus, inden virus
dræber immunforsvaret.
Konklusion
Hiv er en virus af typen retrovirus, der ved brug af enzymet revers transskriptase omdanner
dets RNA til DNA. Da virus ikke har sit eget stofskifte, er HIV derfor nødsaget til at udnytte
en værtscelle til at formere sig. HIVs eneste værtsceller er celler fra immunforsvaret, og når
HIV har benyttet disse celler til replikation sprænges de og dør herved. Dette medfører et stort
fald i antallet af immunforsvarets celler. I begyndelsen af en HIV-infektion vil der ofte ikke
være symptomer, men de næste mange år nedsættes immunforsvarets effektivitet i høj grad.
Faktisk i så høj grad, at immunforsvaret i de fleste tilfælde efter et årti vil være defekt. Efter
ca. 8-10 år vil de fleste nemlig nå til et stadie, hvor de fx har udviklet en alvorlig
opportunistisk infektion, der gør, at diagnosen AIDS nu kan stilles. Patienten vil uden
behandling dø af en eller flere opportunistiske infektioner.
For at en person kan komme i behandling, og overleve, skal HIV diagnosticeres hurtigst
muligt, og altså ikke først når personen har fået AIDS. De mest brugte metoder til påvisning
af HIV går ud på at påvise de antistoffer, som kroppen danner imod virussets antigener.
Metoderne deles op efter om de tester efter antigener eller antistoffer. De tests der forsøger
at påvise virus’ antigener kaldes direkte, mens de tests der bruges til påvisning af antistoffer
kaldes indirekte. En test til påvisning af HIV der både kan benyttes direkte og indirekte kaldes
ELISA. Denne metode er baseret på den specifikke sammenkobling mellem antigener og
antistoffer. Andre tests der benyttes er bl.a. en indirekte hurtig-test. Da det at være HIV-
56
www.euronews.com, New AIDS vaccine aims to block HIV from entering the body
21
positiv kan føles som at blive dødsdømt, videregives aldrig positive test-resultater uden at der
først er udført en bekræftende test. Der kan diskuteres fordele og ulemper ved direkte og
indirekte tests, men i de fleste tilfælde viser det sig, at en indirekte test, eller en
kombinationstest, der både er direkte og indirekte har de fleste fordele. Efter påvisning af HIV
kan behandling begyndes. Behandlingen er en kombinationsbehandling, hvor flere
medikamenter benyttes, og tilsammen hæmmer flere forskellige vigtige enzymer der benyttes
når HIV skal formere sig. Dannelsen af ny HIV-virus går derfor i stå. Den medicinske
behandling er altså ikke i stand til at udrydde HIV, men at holde antallet af hiv virusser på et
absolut minimum.
Der er mange årsager til, at HIV er endt som en utrolig udbredt epidemi, og nogle af disse
årsager er stadig med til at forhindre af HIV-epidemien kan mindsket eller helt blive stoppet.
Dog forskes der konstant i ny medicin og vacciner, og hvis det på et tidspunkt lykkes at skabe
en vaccine mod HIV vil dette kunne gøre en ende på HIV én gang for alle. Dette kræver dog,
at tabuer omkring HIV i stor grad brydes endnu mere end vi allerede har set, og at sådan en
vaccine skal være til at betale i ilandene.
Artiklen ”HIVs hemmelige sexliv” indikerer at en mulighed for at slå igennem i kampen om
HIV kan være at benytte en af HIVs stærke sider, netop at muterer, til måske at bremse HIV-
epidemien ved at skabe en medicin, der forhindrer HIV i at muterer. Ligegyldigt hvordan HIV
skal stoppes har vi stadig lang vej endnu, da epidemien er så udbredt som den er, og netop
hovedsageligt er udbredt i ulande, hvor mangel på penge behandling er stor.
22
Litteraturliste
Bøger/artikler
Andersen, Ebbe Sloth. ”HIVs hemmelige sexliv”. Aktuel Naturvidenskab 6, 2004.
Bidstrup, Bodil Blem m.fl. (2011). Bioteknologi 4; Tema 7 – Infektionsbiologi (1. udgave).
nucleus
Bülow, Hanne (Nr. 5, jul 2013). A-apoteket, ”HIV OG AIDS; Er epidemien udryddet i
Danmark?”
Falkenberg, Henrik m.fl. (2004). Fysiologi; Fra molekyle til individ (2. udgave). Systime
Jakobsen, Palle Høy m.fl. (2012). Immunologi; Globale udfordringer og infektionssygdomme
(1. udgave). nucleus
Kjeldsen, Keld m.fl. (2006). Infektionssygdonne og mikrobiologi
AKADEMISKE FORLAG
23
Gerstoft, Jan m.fl. (Sundhedsstyrelsen 1992) HIV og AIDS; HIV-infektionen,
følgesygdomme og behandling. SCANTRYK
Internet
Aidsfondet.dk ”Hiv og mænd, der har sex med mænd” Aids fondet. (13/12-13)
https://www.aidsfondet.dk/hiv-maend-sex-maend
Bioweb.dk. ”Hiv/aids – Hvordan angriber HIV menneskekroppen?” bio web. (7/12-13)
http://www.bioweb.dk/studierum.php?CatID=17&studieobjektId=7
Denstoredanske.dk. ”virus”. Den store danske. (6/12-13)
http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Natur_og_miljø/Mikrobiologi/Virus/virus
Dr.dk. “Hver tredje HIV-smittede ved ikke, at de er syge” DR. (17/12-13)
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/10/16/193721.htm
Ema.europa.eu. “BILAG I PRUDUKTRESUMÉ”. Ema Europa. (17/12-13)
http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-
_Product_Information/human/000127/WC8.pdf
En.wikipedia.org. “Darunavir”. Wikipedia. (15/12-13) Givet som Figur 2
http://en.wikipedia.org/wiki/Darunavir
En.wikipedia.org. “Ritonavir”. Wikipedia (16/12-13) Givet som Figur 3
http://en.wikipedia.org/wiki/Ritonavir
Euronews.com. “New AIDS vaccine aims to block HIV from entering the body” Euronews
(18/12-13)
http://www.euronews.com/2013/11/28/new-aids-vaccine-aims-to-block-hiv-from-entering-
the-body/
24
Healthcentre.org.uk. “Antigen verses Antibody Tests for HIV” Health Centre. (11/12-13)
http://www.healthcentre.org.uk/std/antigen-verses-antibody-tests-for-hiv.html
Hivzonen.dk. “Om hiv-testen” Hivzonen. (11/12-13)
http://www.hivzonen.dk/index.asp?DokID=82
Immunopeadia.org.za. “ARV Mode of Action - Protease Inhibitors” Immunopeadia. (13/12-
13)
http://www.immunopaedia.org.za/index.php?id=77
Msf.dk. “Hiv og aids”. Læger uden Grænser. (18/12-13)
http://msf.dk/artikler/medicinsk-leksikon/hiv-aids/
Msf.dk. “Læger uden Grænser mindes Mandela: Han brød tabuet om aids”. Læger uden
Grænser. (17/12-13)
http://msf.dk/artikler/presse/laeger-uden-graenser-mindes-mandela-han-broed-tabuet-om-aids/
Netdoktor.dk “Hiv og aids”. Netdoktor. (17/12-13)
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hiv_aids.htm
Omicsonline.org “Effect of Flap Mutation I54L/M in Inhibition of Human Immunodeficiency
Virus Type 1 Protease: Relationship to Drug Resistance” Omics online. (16/12-13) Givet som
Bilag 11
http://www.omicsonline.org//JCSB-03-080.php
Parno1.ipapercms.dk “Historien om Hiv/Aids” Parno. (15/12-13)
http://parno1.ipapercms.dk/LIF/Lifpublikationer/Pjecer/HistorienomHivAids/?Page=1
Politiken.dk. “350.000 liv reddet af billig HIV-medicin” Politiken. 24/7-07 (14/12-13)
http://politiken.dk/oekonomi/ECE347119/350000-liv-reddet-af-billig-hiv-medicin/
Ssi.dk. “HIV infektion og AIDS” Statens Serum Institut. (13/12-13)
http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/H/AIDS%20-%20HIV.aspx
25
Sundhed.dk. “Behandling af Hiv-infektion” Sundhed. (12/12-13)
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/infektioner/sygdomme/hiv-og-
aids/behandling-af-hiv-infektion/
Sundhed.dk. “Opportunistiske infektioner og kræftsygdomme” Sundhed. (8/12-13)
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/infektioner/sygdomme/hiv-og-
aids/opportunistiske-infektioner-og-kraeftsygdomme/
Sunhed.dk. ”Symptomer på HIV-infektion”, Sundhed. (10/12-13)
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/infektioner/sygdomme/hiv-og-
aids/symptomer-paa-hiv-infektion/
Sundhed.dk. ”HIV-AIDS”, Sundhed. (13/12-13)
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-og-
sygdomme/virusinfektioner/hiv-aids/
U-landsnyt.dk. “Tabuer om homoseksualitet hæmmer hiv/aids-kamp I Ghana” 2007.
U-landsnyt. (17/12-13)
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-06-07/tabuer-om-homoseksualitet-haemmer-hivaids-
kamp-i-g
Web.drk.dk. “Østeuropa: Hiv-epidemien vokser med lynets hast” 2008. Dansk Røde Kors.
(14/12-13)
http://web.drk.dk/sw86663.asp
Worldometers.info “Sundhed” World o Meters. (14/12-13)
http://www.worldometers.info/da/
26
Bilag
Bilag 1
HIV-virus’ opbygning
27
Bilag 2
Immunforsvaret med T-hjælper-lymfocyt som dirigent
Bilag 3
Aktivering af T-hjælper-lymfocyt
28
Bilag 4
Aktivering af B-lymfocyt
29
Bilag 5
T-dræber-lymfocyt
30
Bilag 6
HIV’s invasion og formering
31
Bilag 7
MCH-II-receptorer på immunsystemets celler og MHC-I på kroppens øvrige celler
32
Bilag 8
ELIZA-test, direkte og indirekte
33
Bilag 9
Antiviral behandling
34
Bilag 10
a. Forskellige nukleosider, b. AZT
35
Bilag 11
36
Her ses hvor en proteasehæmmer placerer sig på protease. Proteasehæmmeren er de
lyserøde streger i midten, mens det grønne er protease.