Studieretningsprojekt i Samfu
ndsfag A/Engelsk A
Lav
et af Magnus Randr
up Neesgaard 3.S
SRP-vejledere –
Gladsaxe Gymnasium 22. December 2014
Forside:!
Hooliganisme og fodboldvold
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
0!
Abstract:
This project defines, investigates and compares hooliganism and football violence in Great Britain
and Denmark, by accounting for the phenomena in late modernity and traditional society, with use
of relevant sociologic terms and theories.
Using the motion picture: ‘Green Street Hooligans’ supplemented by the articles published in The
Observer
1
and London Evening Standards
2
to analyses the cultures surrounding hooliganism in
Britain, and discuss what Great Britain and Denmark are doing to avoid hooliganism and the
financial'costs of hooliganism.
The study indicates a development in the phenomenon, from the traditional society to the late
modernity. To oppose hooliganism in Denmark and Great Britain, the governments have
implemented several laws, lowering the amount of stadium violence and arrests, though they might
have other negative influences on the societies as a whole.
1
Jackson, Jamie: The hooligan problem and football violence that just won't go away. I: The Guardian: The Observer,
, Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse: http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-
2
Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London Evening Standards , ,
s. 1-1. Internetadresse: http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-youre-cool-
enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
B!
Indholdsfortegnelse:
Forside:).........................................................................................................................................................)1!
Abstract:)........................................................................................................................................................)2!
Indholdsfortegnelse:)......................................................................)C-D>E!FG$;H*I-!-*!AII-!)-JA%-*-K8!
Indledning:)...................................................................................................................................................)4!
Hooliganismen og Fodboldvoldens udvikling).......................................................................................)5!
Det)traditionelle)samfund)..................................................................................................................................)5!
Den'marxistisk'orienterede'tilgang:!!L!
Leicesterskolen'og!Mihaly'Csikszentmihalyis:!88888!M!
Det)senmoderne)samfund)..................................................................................................................................)6!
Anthony'Giddens:!8888!N!
Michel'Maffesoli:!88888!O!
Green Street Hooligans)..............................................................................................................................)9!
Personkarakteristik)............................................................................................................................................)9!
Matthew'Buckner!!21!
Pete'Dunham:!!21!
Bovver:!88888!22!
Matthews)udvikling)..........................................................................................................................................)11!
Berettermodellen'med'inddragelse'af'Michel'Maffesoli:!888888!22!
The)Guardian:)The)hooligan)problem)and)football)violence)that)just)won't)go)a w a y )................)14!
London)Evening)Standards:)Come)and)have)a)go)if)you)think)you're)cool)enough)......................)15!
Indsatsen overfor hooliganisme i UK og DK).......................................................................................)16!
Kan)problemet)i)Danmark)og)Storbritannien)sammenlignes?)...........................................................)16!
Tiltag'i'Storbritannien:!88888!2M!
Tiltag'i'Danmark:!!2N!
Sammenfatning)og)diskussion:).....................................................................................................................)18!
De)samfundsmæssige)omk os tnin ge r?)........................................................................................................)22!
Konklusion:)................................................................................................................................................)24!
Litteraturliste:)...........................................................................................................................................)25!
Bøger:).....................................................................................................................................................................)25 !
Artikler:)................................................................................................................................................................. )25!
Internets ide r:)......................................................................................................................................................)25!
Film:)........................................................................................................................................................................)26!
Statistik:)................................................................................................................................................................)26!
Bilag:)............................................................................................................................................................)27!
Bilag)A:)Storbritannien)og)Danmark)...........................................................................................................)27!
Bilag)B:)Anholdte/frihedsberøvede)i)DK)+)Indeks.)................................................................................)28!
Bilag)C:)Anholdte/frihedsberøvede,)tid)og)sted,)DK.).............................................................................)29!
Bilag)D:)anholdte)pr.)kamp,)Storbritannien.).............................................................................................)29!
Bilag)E:)Anholdte,)sted,)Storbritannien.).....................................................................................................)30!
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
3!
Indledning:
Hooliganisme begrebet kan spores tilbage til 1960’erne, hvor medierne i Storbritannien begyndte at
bruge udtrykket som en betegnelse for vold og hærværk begået i forbindelse med fodboldkampe. I
starten omfattede det der tidligere var skinhead kulturen, der nu i højere grad engagerede sig i
fodboldvoldskulturen. Op igennem 1970’erne, i takt med at engleske fodboldhold begyndte at spille
europæiske kampe, udviklede den gamle skinheadkultur og derved hooliganisme begrebet, sig til de
såkaldte ’Casuals’. Casuals som nu i højere grad begyndte at strukturere sig i grupper (Firms), hvor
specielle livsvalg og fælleskaber skabte rammerne omkring medlemmerne.
Men hvordan ser Hooliganisme begrebet, samt kulturen omkring dette, ud i det 21. århundrede, og
hvilken indflydelse har tiltag fra dansk og engelsk side haft for udfaldet? En udvikling i
hooliganbegrebet, fra 1960’erne til i dag vil blive taget op til overvejelse ved brug af sociologiske
begreber og teorier, dette vil en analyse af filmen ’Green Street Hooligans’ samt en inddragelse af
en artikel efterfølgende underbygge. Dernæst vil jeg via af min redegørelse og analyse diskutere
hvad der gøres i Storbritannien og Danmark for at dæmme op for hooliganisme, samt diskutere
hvilken indflydelse disse tiltag har haft på den nuværende hooliganisme. Endeligt vil jeg ud fra min
diskussion vurdere de samfundsmæssige omkostninger.
I det følgende vil udviklingen fra den traditionelle hooligan til den senmoderne hooligan blive
undersøgt, ved redegørelse for/indragelse af relevante sociologiske begreber og teorier, Herefter vil
opgavens fokus være baseret på en analyse af ”Green Street Hooligans”, og ud fra denne undersøge
kulturen omkring hooliganismen i det 21. århundredes Storbritannien. Derudover vil opgaven
diskutere tiltag mod hooliganisme i Storbritannien og Danmark samt hvilke konsekvenser disse har
haft for Hooliganismens udvikling. Derefter vil opgaven kort vurdere de samfundsmæssige
omkostninger, i forhold til økonomiske og samfundsmæssige strukturer, endelig vil opgaven
konkludere på baggrund af redegørelse, analyse og diskussion.
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
L!
Hooliganismen og Fodboldvoldens udvikling
Der findes ingen entydig definition af hooliganisme og fodboldvolds begrebet, derfor er det
nødvendigt at definerer hvordan begrebet opfattes i denne opgave. Hooliganismebegrebet defineres
som vold eller hærværk, begået af fodboldsupporter, der er engageret i volden, som en integreret del
af fodboldoplevelsen - enten direkte på stadion eller via aftalte træf med eller mod andre
hooligangrupperinger uden for stadion, og udøver denne voldelige adfærd, som led i et fælleskab i
lighed med definitionen fremsat Marie Bundgård
3
Det traditionelle samfund
Opgaven vil belyser hooliganisme og fodboldvolds begreberne i det traditionelle samfund ud fra to
sociologiske teorier; ’Den Marxistisk orienterede tilgang’
45
og ’Leicesterskolen’
6
.
Den marxistisk orienterede tilgang:
Den marxistisk orienterede tilgang forklarer hooliganismen og fodboldvolden som den britiske
arbejderklasses
7
svar mod samfundets øgede medialisering og kommercialisering, forstået på den
måde at den kapitalistiske tankegang i højere grad blev fremtrædende og de marxistiske idealer i
form af socialistiske tanker af den grund blev undertrykt, dette også i høj grad i de enkelte engelske
fodboldklubber. Denne kommercialisering i fodboldklubberne forstås ved at fodboldklubber
begyndte at blive opkøbt af rigmænd og derved gik fra at være en sport præget af amatører til at
være en sport præget af professionelle pengemænd med fokus på økonomiske præstationer i stedet
for sportslige, med andre ord at fodboldklubberne bevægede sig fra de tidligere socialistiske tanker
repræsenteret i marxismen til kapitalistiske værdier, altså bevægede sig fra at indeholde et
underholdningsaspekt til i højere grad at indeholde kapitaloverskud som mål. Ifølge den marxistiske
orienterede tilgang præciseres årsagen til hooligangrupperingernes og voldsudøvernes voldelig
adfærd, som en protest imod et samfund, der i højere grad bevæget mod den kapitalistiske ideologi
og en fodbold verden ligeså i højere grad præget af kapitalistiske værdier i form af kapitaloverskud
som primære mål
3
Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 160. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)
3
!Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 165. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)!
5
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 32. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
6
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 33. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
7
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 32. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
M!
Leicesterskolen og Mihaly Csikszentmihalyis:
Leicesterskolen forklarer modsat den marxistisk orienterede tilgang, ikke hooliganismen og
fodboldvolden som en reaktion på den samfundsmæssige udvikling. I stedet forklares
hooliganismen som værende dybt forankret i de laveste sociale klasser, da denne del af samfundet
stadig er præget af maskuline og aggressive værdier – i form territoriale kampe.
8
Leicesterskolen
mener at den voldelige adfærd kommer som en reaktion på den økonomiske usikkerhed der præger
den laveste del af samfundet. Teorien beskæftiger sig derfor med en forståelse af at disse
grupperinger som en vej til at opnå status, omdømme og følelsesmæssige oplevelser selvom man er
dårligt stillet økonomisk. De følelsesmæssige oplevelser går ud på at de involverede, via disse
voldshandlinger oplever et kick. Hvis man skal konkretisere dette er det interessant at redegøre for
Mihaly Csikszentmihalyis flow teori
9
. Ifølge teorien, vil individet via en såkaldt flow experience
opleve et indre engagement, koncentration og manglende fornemmelse for tid, når denne engageres
i voldlig adfærd, og derved opleve en bekymringsfri tilstand. Således kan individet altså distancere
sig selv fra fx økonomisk og social usikkerhed, og udelukkende koncentrerer sig om den voldelige
handling. En anden forståelse der opereres med inden for Leicesterskolen er, at der opstår en
følelse af fællesskab da gruppen på grund af deres sociale situation er ligestillede. Der opstår derved
et ’os’ og et ’dem’, hvor ’dem’ udgøres af en rivaliserende hooligangruppering eller samfundet.
10
Så de via af deres fælleskab opnår intern anerkendelse i gruppen.
Det senmoderne samfund
Den marxistisk orienterede tilgang og leicesterskolen er svære at overføre på hooliganisme og
fodboldvolds begrebet i det senmoderne samfund. Forskellen på begrebet i det traditionelle- og det
senmoderne samfund kan ses i filmen Green Street Hooligans. Her bliver hovedperson, Matthew
Buckner, medlem af en hooligangruppering, på trods af sin bedrestillede sociale baggrund. Desuden
opsøger hovedpersonen selv hooligangrupperingen, hvilket også adskiller sig fra hooliganisme og
fodboldsvolds begrebet i det traditionelle samfund. Det er derfor ikke er forankret i individets liv på
samme måde. Til at forklare hooliganisme og fodboldvold begrebet i det senmoderne samfund
benyttes de to sociologer; Anthony Giddens
11
og Michell Maffesoli
12
. Hooliganisme begrebet fik
8
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 33. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
9
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 44. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
10
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 34. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
11
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 23. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
12
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 39. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
N!
for alvor sit indtog i Danmark i det senmorderne samfund, fordi Danmark i kontrast til den voldlige
britiske hooligankultur, dannede roligankulturen, som blev en nationalprotest imod den florerende
hooliganisme. Derved mødte hooliganisme roligankulturen, som med ikke-voldelig adfærd dyrkede
fællesskabet omkring dansk fodbold.
Anthony Giddens:
Til at forklare hvorfor Hooligangrupperinger op/består i det senmorderne samfund, er den relevant
at inddrage Anthony Giddens, der betegner en hooligangruppering som et event-fællesskab
13
. Altså
et fælleskab der skabes på grund af forandringer i samfundet. Ifølge Giddens er det senmorderne
samfund i høj grad præget af valgmuligheder og en dermed øget individualisme. På grund af den
øgede mængde valgmuligheder og information der følger med samfundsudviklingen, begynder
individet at reflektere over sin tilværelse, og derved bliver det acceptabelt, at stille spørgsmålstegn
ved de traditionelle normer og værdier. Normer og værdier der prægede det traditionelle samfund,
var små, stærke fællesskaber f.eks. familie, slægte, fælleskaber. Den stærke primære arena bliver i
takt med øget individualitet og øgede muligheder trængt i baggrunden. Hooligangrupperinger
opstår, ifølge Giddens, som en reaktion på samfundets øgede grad af aftraditionalisering, fordi
individerne på grund af det svindene primære fælleskab, som tryghedsbase, har behov for at oprette
fælleskaber der baserer sig på de traditionelle normer og værdier -”Broderskabet er for ham og
hans ligesindede et værn i dårlige tider.”
14
Det er altså ikke længere kun den mest udsatte del af
samfundet med laveste indkomst og højeste arbejdsløshed, der bevæger sig ind i disse fælleskaber.
Endeligt opererer Giddens med begrebet om ’modernitetens dynamiske effekter’
15
og dertil om
begrebet ’adskillelse af tid og rum’. Adskillelse af tid og rum dækker over at den teknologiske
udvikling har betydet at størstedelen af vores kommunikation og sociale interaktion foregår over
internet, telefon eller anden form for redskab, og at man derfor ikke behøves at være i samme rum
for at kommunikere.
13
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 23. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
14
Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. S:106 L:31. Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)!
15
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 23. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! O!
Michel Maffesoli:
I forlængelse af Giddens, er det interessant at inddrage Michell Maffesoli
16
. I modsætning til til
Giddens betegner han denne individualiseringsproces som værende overstået, altså at
hooligangrupperinger ikke er et udtryk for aftraditionalisering, men i stedet retraditionalisering. Han
betegner individerne i det senmorderne samfund som identitetsløse og forklarer at individet i et
forsøg på retraditionalisering opretter neo-tribale fælleskabe
17
. Neo-tribale er et fælleskab oprettet
ud fra en søgen efter en ’vi’ følelse eller med andre ord en forestilling om, at individet, aldrig vil
opnå tilfredsstillelse igennem individualisering, men kun via relationer i konkrete
fælleskaber/grupperinger. I dannelsen af disse neo-tribale fælleskaber taler han om en dannelse af
en fælles identitet eller gruppeidentitet. En identitet som skabes ud fra følelser og følelsesbetonede
handlinger og ikke ud fra socioøkonomisk situation. Altså at derskabes en tryghedsfølelse samt en
gruppeidentitet for de enkelte individer i neo-tribale fælleskaber. Der etableres således en base af
stabilitet mod det omgivende samfund. Deres sammenhængskraft, og derved stabilitet forstærkes,
ifølge Maffesoli, igennem mentale og fysiske ligheder mellem medlemmerne
18
. Ligheder som det
skabes via optagelsesritualer, specifik beklædning samt en dyrkelse af fælles værdier. Som følge her
af opererer Maffesoli med, hvad han betegner som en maske
19
. En maske som man ved
medlemskab af disse neo-tribale fælleskaber kan påføre sig og derved indtage gruppens identitet.
Ved påføring af masken er det muligt for individet at reetablere sin identitet ud fra det neo-tribale
fælleskabs gruppeidentiteten. Ifølge Maffesoli er en modsætning til fælleskaber i det traditionelle
samfund, at individerne i det senmorderne samfund optages i disse fælleskaber, af egen fri vilje
20
.
Som følge heraf opstilles der, i det senmodernes samfund, i højere grad en mængde retningslinjer
som det enkelte individer får indflydelse i at definere. Det er derved medlemmernes engagement i
fælleskabet og dets handlinger der prioriteres højest
21
. Dette skyldes at det er igennem disse
handlinger at medlemmet udtrykker sig engagement i fælleskabet.
Man kan altså tænke sig, at hooliganisme og fodboldvold er en reaktion på samfundet, uanset om
der er tale om det traditionelle- eller det senmoderne samfund. Den væsentligste forskel på
hooligankulturen i det traditionelle samfund og det senmorderne samfund er, at medlemmerne i det
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
16
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 39. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
17
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 40. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
18
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 40. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
19
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 41. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
20
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 40. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
21
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 41. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! P!
traditionelle samfund hovedsageligt var forankret i de laveste sociale lag, og at de var medlem på
grund af deres socioøkonomiske situation. Hvor medlemsskaren i det senmorderne samfund, ikke
længere baserer sig på social klasse, men i stedet kommer som en reaktion på det senmoderne
samfunds aftraditionalisering og øgede individualisering. Altså er der tale om en søgen mod de
traditionelle værdier og normer i mindre fælleskaber f.eks. i form hooligangrupperinger.
Green Street Hooligans
!
Filmen Green Street Hooligans havde premiere i 2005 og er instrueret af Lexi Alexander
22
. Lexi
Alexander’s valg er interessant, fordi hun via sin bror, der fungerede som babysitter for hende, fik
en interesse for fodbold og hooligankulturen. Lexi Alexanders bror tog hende med på til byens
lokale fodboldstadion og via sin brors trang til at stå på den såkaldte D-stand (D for Damage) i
stedet for F-stand (F - for familie), blev hun præget af hooligan kulturen, og blev i løbet af en
årrække faktisk selv medlem af et ’Firm’ (hooligangruppering); The City Boys firm
23
. Igennem
filmen tager Lexi Alexander hooligankulturen op ud fra sin synsvinkel: Dels den negative side af
hooligankulturen, - hvordan medlemmernes baggrund har haft indflydelse på deres medlemskab,
samt de økonomiske omkostninger det har for samfundet, dels viser hun den positive side af
hooligankulturen: fælleskabet og kammeratskabet der skabes i hooligangrupperingerne.
Personkarakteristik
Selvom filmen er fiktion, baserer den sig på hooliganmiljøet omkring The Intercity Firm (IFC), med
tilknytning til London fodboldklubben West Ham United. Derfor er det interessant at kigge på det
opdigtede ’firm’ Greens Street Elite (GSE), og dets medlemmer, da det kan give et indblik i de
personligheder, hierarkier, normer og værdier der hersker i hooligankulturen. Selvom filmen er
opbygget omkring noget faktuelt, og nogle af situationerne i filmen derfor kan overføres på den
virkelige verden, skal der dog tage forbehold for at den produceret som underholdning, og at der
derfor optræder visse fiktionselementer.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
22
http://www.warnervideo.com/greenstreethooligans/
23
http://www.warnervideo.com/greenstreethooligans/
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
21!
Matthew Buckner
Filmen handler om Matthew Buckner, som bliver smidt ud fra Harvard, da der findes euforiserende
stoffer blandt hans ting. Disse tilhører dog ikke Mattew, men hans bofælle Jeremy, som dog lader
Matthew tage skylden af frygt for sin families ry.
Matthew modtager 10.000 dollars fra Jeremy, som et plaster på såret. I stedet for forsøge at kæmpe
imod den uretfærdige behandling vælger Matthew at bruge en del af pengene på en rejse til
Storbritannien, for at besøge sin søster. Dette giver et førstehåndsindtryk af Matthew som en stille
ung mand, der ikke agter at kæmpe for sine rettigheder, end ikke hvis situationen er fuldstændig
uretfærdig og har alvorlige negative personlige konsekvenser for ham. Men det vil vise sig at
Matthew kommer til at gennemgå en stor forandring i løbet af filmen. Han stifter nemlig
bekendtskab med det berygtede engelske ’firm’ GSE, hvor han lærer at stå ved sine rettigheder og
blive en del af et fællesskab og endda at kæmpe for begge dele.
Pete Dunham:
Pete, som er bror til Matthews svoger, optræder i starten af filmen som den stereotype hooligan,
bl.a. da han på Bank station i London som ’top boy’ (leder af et firm) sammen med resten af sit firm
er i slåskamp mod det rivaliserende firm fra Tottenham, og da Matthew nægter at aflevere
halvdelen af de penge som Matthew svoger har givet ham, for at lokke Pete til at tage ham med.
Matthew sparker i stedet ud efter ham og prøver at flygte – hvor Pete siger: ”(…)'But try that again
and I will kick the shit out of you.”Af citat ses følgende; Pete truer Matthew med vold, dvs. at han
her repræsenterer den voldelige og simple person, som samfundet opfatter hooligans.
I takt med at filmen skrider frem, kommer Matthew tættere på Pete og der åbner sig en anden
verden som kun meget få mennesker, der ikke er direkte del af hooligan eller fodboldvolds kulturen
kender til. Udenfor hooliganmiljøets rammer optræder Pete som en god og hjælpsom kammarat, og
er endda fodboldtræner og historielærer. Derfor kan det tænkes at Pete har en facade ud ad til, men
bag denne, er en helt almindelig person, der blot ønsker at opnå anerkendelse fra andre individer,
hvilket han oplever gennem sin status som ’top boy’ i GSE. Man kan derved tolke ham som et
symbol på den moderne hooligan. Den identitetsløse type, der trods sin fornuftige socialt stillede
situation, er medlem. Man kan tænke sig, at hans medlemskab, skyldes en søgning efter en ny
identitet i højere grad end socioøkonomisk situation.
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! 22!
Bovver:
Bovver taler ikke så meget i gennem filmen, derfor er det nødvendigt at undersøge hvordan han er
og hvad han symboliserer i filmen, ud fra hans handlinger. Bovver er, ligesom Pete, den stereotype
hooligan, dvs. en person der er ufølsom og har viet sit liv til at kæmpe for sit hold, både på og uden
for stadionet. Han kommer til at symboliserer, at volden er en del af broderskabet, og at man faktisk
ikke er velkommen uden volden. Følgende ses tydeligt første gang Matthew og Bovver mødes. Her
vil Bovver end ikke vil give Matthew hånden og sige goddag.
24
Man kan også tænke sig i at Bovver
symboliserer den traditionelle hooligan. Enten har han viet sit liv til GSE, eller også skyldes hans
medlemskab, at han er arbejdsløs og derved står i en dårlig økonomisk situation. Derved kan man
tænke sig i at han bruger GSE, til at opnå social status og anerkendelse via hooliganmiljøet.
Matthews udvikling
!
For at forstå udviklingen som Matthew igennem filmen gennemgår kan man sætte filmen ind i
berettermodellen og i den inddrage Maffesoli
25
.
Berettermodellen med inddragelse af Michel Maffesoli:
Anslaget: Matthew, hans baggrund samt hans konflikt præsenteres. Det ses i starten af filmen at
Harvard universitet fungerer som en form for et neo-tribalt fælleskab for Matthew, eller med andre
ord, som et fælleskab med en gruppeidentitet, med et specifikt sæt normer og værdier, som han kan
etablere sin identitet ud fra. Men via sin ekskludering fra Harvard står han uden dette fælleskab og
derved uden evne til at etablere sin identitet.
Præsentation: Matthew rejser til Storbritannien for at besøge sin søster og her bliver GSE, samt alle
personer omkring firm’et præsenteret. Da Matthew møder sin søster ved den lokale metro station,
stifter han for første gang bekendtskab med hooliganismen, det er nemlig ved denne station at Pete
Dunham og GSE har været i slåskamp mod et rivaliserende ’firm’ fra en anden London klub. Efter
at have hilst på sin søster, viser han faktisk ubevidst, sin holdning til hooliganismen. -”(…) Was
that a terrorist attack? What happened here?”
26
. Her ses det, at han ubevidst, karakteriserer de to
firms handlinger som værende terroriserende for samfundet i og med at han karakteriserer
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
24
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:18:50
25
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 39. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
26
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:08:40
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
20!
ødelæggelserne efter deres slåskamp som værende begået af terrorister. Han udtrykker altså den
negative holdning til hooliganisme og fodboldvold der i udstrakt grad præger samfundet.
Han møder et nyt neo-tribalt samfund gennem sin svogers bror, Pete. Han er sårbar og ubevist
desperat efter at finde et fælleskab at kunne opbygge sin identitet i. Første gang han møder
medlemmerne af GSE, ses hans begejstring tydeligt, han smiler, griner og joker sammen dem
27
.
Dette indikerer, fra første møde, at Matthew ønsker at være en del af dette broderskab og at han
derved agter at opbygge sin identitet ud fra dette neo-tribale fælleskab, altså at han er villig til at gå
på kompromis med hans gamle sæt normer og værdier fra Harvard. Men da han møder Bovver, går
det op for ham at et medlemskab og derved en ny identitet kræver mere en blot fremmøde, han
begynder så småt en kamp for at bevise sit værd og bliver derved en del af hooliganmiljøet. Hans
kamp for optagelse starter allerede ved hans første fodboldkamp med GSE. Altså kan man se at han
så småt, med Maffesolis ord, begynder at påføre sig GSE’s maske.
Uddybning: Her underbygges præsentationen og anslaget i og med, at han fortrøstningsfuldt tager
med GSE til fodboldkampen i mellem West Ham United og Birmingham City F.C
28
. Men det ses
også her at Matthew er splittet i spørgsmålet om hvorvidt han ønsker at deltage i fodboldvolden
eller ej. For da Bovver klæder sig ud som kontrollør/fotograf, og i et forsøg på at skabe en
aggression mellem Birmingham City F.C. firm – The Zulu, råber nedladende til Zulu fansektion
29
,
finder han tilbage til hans tidligere holdning til fodboldvolden:
Matthew: ”Maybe I should head home”
Pete: “ (…) Yeah. Keep your head down. Birmingham lot will be on the Tube (…) any trouble, just
walk the other way.
Matthew: “Don't worry.”
30
I dette citat siger han bevidst direkte fra over for fodboldvolden, hvilket fortæller at han ikke har
opgivet sin gamle identitet som Harvard studerende. Men Matthew støder på hooligans fra Zulu
grupperingen, som på baggrund af hans forbindelse til GSE vil udøve vold mod ham. Han er
magtesløs, men GSE kommer ham til undsætning og han ender med at skulle begå fodboldvold
27
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:18:00
28
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:23:48
29
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:27:10
30
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:28:38
!
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
2B!
mod en større mængde Zulu hooligans. For at få Matthew til at udøve vold siger Pete følgende til
ham:
Mathew: ”Come on, let’s get out of here”
Pete: ”(…) You don’t run. Not when you’re with us. You stand your ground and fight”
Matthew: ”Fight? I don’t know how to fight.
Pete: ”Just think of someone you hate”
31
Her ses dels en af de kodekser som GSE opererer med, men mere interessant er, at Matthew bruger
momenter fra sin gamle identitet, i form af Jeremy Van Holden, til at opbygge aggressioner, til at
kunne opbygge en ny. Det ses nemlig senere i filmen at kilden til hans aggressioner, var hans
tidligere bofælle, Jeremy
32
Point of no return: Her bliver Matthew endegyldigt medlem af GSE og har derved fundet et neo-
tribal fælleskab at spejle sin identitet i. Ved point of no return skal gruppen GSE på udebane tur til
Manchester og Pete udtaler at firmet ikke ønsker at medtage passagerer på en vigtig udebanetur,
underforstået at folk der ikke direkte er medlem af gruppen, ikke kan komme med.
”No offence, but we can't take passengers on this trip.”
33
Det kræver altså mere end et par slåskampe at være en del af dette broderskab. Matthew vælger dog
at trodse Petes ord og derved også firmets ord, ved at tage med på denne tur som blind passager, og
ender alligevel med at deltage i planlægningen af overraskelses momentet, samt i selve slåskampen.
Dette fører til at Matthew nu er fuldgyldigt medlem ’firmet’. Dette kan ses på flere måder, for det
første smiler Bovver og klapper ham på hovedet, dvs. i en eller anden udstrækning giver udtryk for
en anerkendelse af ham
34
, hvilket også endegyldigt viser at Bovver symboliserer, at man ikke er
velkommen i hooligangrupperingen, hvis man ikke aktivt deltage i fodboldvolden. Dette betyder at
Matthew nu legitimt kan påføre sig det neo-tribale fælleskabs maske
35
og derved bliver mentalt og
fysisk ligestillet med de resterende medlemmer. Hvilket filmen også viser fysisk, ved at Matthew
får tatoveret et West Ham United logo på sit bryst
36
og han bærer nu en Henry Lloyd jakke som er
31
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:31:13
32
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:41:00
33
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:50:45
34
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:56:20
35
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 41. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
36
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:57:05
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! 23!
et såkaldt casual-mærke
37
38
. Mentalt viser han sin maske og derved sit medlemskab via denne indre
monolog: “Suddenly, I was part of the firm with the best rep in London. People around town had
heard of me. They would hear my accent and say. So you're the Yank.”
39
Det ses også via af dette
citat at Matthew skifter sin identitet som Harvard studerende ud med gruppeidentiteten i GSE. Han
har nu taget kaldenavnet ’The Yank’ til sig, og har opbygget sin nye identitet ud fra det neo-tribale
fællesskabs gruppeidentitet. Med andre ord har Matthew udviklet sig fra at have en personlighed
som en stille mand, der ikke agter at kæmpe for sine rettigheder, over at være en identitetssøgende
person, til endeligt at have fundet sin nye identitet som ’The Yank’.
Konfliktoptrapning: Her udvikler konflikten mellem Matthew og Bovver sig. En konflikt der har
løbet parallelt med Matthew identitetskrise. Den udvikler sig da Bovver opsøger nabobyen
Millwall’s firm, Millwall der er GSE’s ærkerivaler, for at fortælle at Matthews svoger er på GSE’s
stambar
40
. Det viser sig at svogeren (Steve) er tidligere topboy i GSE, og at Millwalls topboy har et
udestående med ham. Hele situationen ender med at Millwalls firm, sætter ild til pubben og at
Millwalls topboy stikker Matthews svoger i halsen med et glaskår.
Klimaks: Situationen mellem GSE og Millwalls firm, eskalerer da de trækker hinanden i den lokale
liga. Det arrangerede slagsmål går galt, da Pete mister livet i et forsøg på at rede Matthews søster.
Nu går det går dog her op for Matthew, hvilken alvor der ligger bag disse slagsmål.
Udtoning: Matthew rejser tilbage til USA og ankommer hertil med et helt andet sæt erfaringer, men
er igen identitetsløs. Han står derved som før alene, i et samfund præget af individualisme og
aftraditionalisering. Ønsket om optagelse på Harvard, kan tolkes som, et ønske om igen at indgå i et
fælleskab, som derved tilfredsstiller hans trang til stærk primær arena som tryghedsbase.
The Guardian: The hooligan problem and football violence that just won't go away
!
Artiklen er skrevet af Jamie Jackson og udgivet i The Observer via The Guardian d. I
denne artikel forklares det, at hooligankulturen ikke vil forlade Storbritannien, uanset hvilke tiltag
den engelsk regering foretager. Dette kommer artiklen med en årsag til:
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
37
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:57:00
38
Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 164. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)!
39
Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 00:56:35
31
!Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -
Besøgt d. (Film) Tid: 01:08:27!
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
2L!
”End Rubicon Project Tag Risk supporters, as they are officially called, consider themselves tribal
families who pass on the taste for fighting to their sons and grandsons, and will probably never be
removed despite the continuing efforts of the government, police and football authorities”
41
Altså er volden et led i denne socialarv der indoktrineres fra barnsben. Grunden til at denne vold,
ønskes videreført, forklarer artiklen også:
"We class ourselves as family. The Zulus have been together for over 25 years now. We go out
together, drink together, go to weddings and funerals, and are in business together. We look out for
each other."
42
Man ser altså at ’broderskaber’ i hooligangrupperinger har erstattet de traditionelle fælleskaber
muligvis som en konsekvens af det senmodernes samfunds aftraditionalisering, og den deraf
følgende trang til retraditionalisering, i nye fællesskaber.
London Evening Standards: Come and have a go if you think you're cool enough
I artiklen kommer behovet for fælleskab at spejle sin identitet i til udtryk. Det ses i artiklen at det
ikke længere er unge fra samfundets nederste lag, der deltager i volden, men hyppigere folk med
højere social status, der nu er medlemmer af grupperingerne – ”These days football violence is
more likely to be meted out by successful media types, bankers and businessmen than rangy kids
from council estates.”
43
Altså kan det siges, at medlemmerne i det senmoderne samfund, i højere
grad, er medlem i en søgen efter identitet kontra tidligere, hvor medlemskabet var socialt forankret.
Dertil kommer en anden medvirkende faktor for deres medlemskab, the buzz, eller hvad
Csikszentmihalyis’ betegner som the flow – ”You can buy a pill or a line any time you want, but
imagine if you could only take them twice a season. Or only have a drink twice a season. That’s
what the buzz is like.”
44
Altså er følelsen hvor alle problemer glemmes, også en medvirkende faktor
for individernes indtræden i en hooligangruppering. Der er altså nogle fællestræk ved den
traditionelle hooligan og den sen moderne hooligan. Deres medlemskab skyldes noget forskelligt,
men dette Buzz er en motivation og derved også en af årsagerne til deres medlemskab.
41
Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1 ll. 27. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d. (Artikel)
42
Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1 ll. 31. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d. (Artikel)
43
Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London Evening Standards ,
, s. 1-1. Internetadresse: http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-
youre-cool-enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)
33
Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London Evening Standards ,
, s. 1-1. Internetadresse: http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-
youre-cool-enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
2M!
Ud fra filmen og artiklerne danner der sig samme billede af det moderne hooligan hooliganmiljø.
Det er nemlig ikke kun vold, der er en faktor for deres fælleskab. Der ligger i højere grad en mod
samfundsudviklingen væk fra de traditionelle normer og værdier. De reetablere disse normer og
værdier ved etablering af små fælleskaber, små fælleskaber der fungerer som tryghedsbase, en
tryghedsbase hvor man støtter hinanden og hjælper hinanden. I Green Street Hooligan, hvor
Matthew opsøger hooligan miljøet, i et forsøg på finde et nyt fælleskab, for at kunne spejle sig i det,
og derved opbygge deres identitet. Han bliver langsomt tilvendt en voldeligt adfærd, og begynder
derfor også langsomt at blive en del af dette fælleskab. Da han efterhånden er fuldstændig
indforstået med volden og formår at bruge den, bliver han optaget som fuldgyldigt medlem af
hooligangrupperingen. Altså opbygger han nu en ny identitet ud fra gruppeidentiteten. Han
beholder dog dele af sin gamle identitet, og får igennem disse dele sin gamle identitet som Harvard
studerende tilbage, dog med træk fra den nye, dvs. den hooliganprægede, identitet.
Indsatsen overfor hooliganisme i UK og DK
Kan problemet i Danmark og Storbritannien sammenlignes?
Der spekuleres ivrigt i hvorvidt problemet med hooliganisme og fodboldvold i Danmark, kan
sammenlignes med Storbritanniens. Hvis man kigger på Bilag A, ses der her en status for hooligans
registreret i Storbritannien 2013 og en opgørelse for antal anholdte ved alle Danmarks største
fodbold ligaer, samt landshold fra sæsonen 2012/2013. Man ser umiddelbart at Danmark
procentmæssigt har en langt højere anholdelsesprocent pr. kamp (Storbritannien: 0,01% og
Danmark: 0,8%)
45
. Der kan derfor spekuleres i hvorvidt det er muligt overhovedet at sammenligne
de to lande. Hvis man skal det, er man først og fremmest nødt til at kigge på omfanget af
hooliganproblemet, og indsatsen mod det separat for hvert af de to lande. Det skyldes, at problemet
har eksisteret i Storbritannien over en længere tidsperiode end i Danmark, hvor man i stedet
engagerede sig i roligankultur, som en national protest mod hooliganisme.
Tiltag i Storbritannien:
Her startede problemet med hooliganisme og ud fra en række rapporter, valgte den britiske regering
at indføre en lang række lovmæssige tiltag, i et forsøg på at regulere tilskuernes adfærd.
45
Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 173. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
2N!
De vigtigste tiltag fremgår af tabel 1:
Som man kan se prøver den britiske regering, i fælleskab med politiet og de britiske
fodboldklubber, at dæmme op for hooliganisme. Det forsøges til dels at forebygge hooliganismen
kollektivt, ved at adskille rivaliserende fans og indføre et alkoholforbud samt dels at forebygge
hooliganismen på individ niveau, ved at udelukke individer der har udvist en ulovlig adfærd eller
formodes at gøre det.
Tiltag i Danmark:
Danmark har ikke i samme grad som Storbritannien oplevet hooliganismen, der er dog en
begyndende udvikling Danmark også. Den danske regeringen er derfor fulgt med udviklingen, og
valgte også at opdele de to holds tilhængere. Første gang man i Danmark oplevede optøjer i
forbindelse med en fodboldkamp, var den 23. september 1994, denne dag blev for eftertiden kendt
som ’den sorte fredag’.
50
Her mødte Brøndby Idræts Forening (BIF) og Football Club København
(FCK) hinanden i det nuværende Telia Parken. Før kampen opstod der optøjer blandt BIF- og FCK-
tilhængere. Denne sene - og offentlige hooliganopstand var grunden til at den danske regering fik
øjnene op for problemet, omend meget sent. Det første tiltag der blev udarbejdet, var et
46
Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 42. Udgivet af Lise Joern.
Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
47
Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 42. Udgivet af Lise Joern.
Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
48
Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 47. Udgivet af Lise Joern.
Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
49
Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 49. Udgivet af Lise Joern.
Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
50
Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side 65. Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)
Tabel)1:)Oversigt)ove r)d e )v igt ig st e)e n g el sk e )lo vmæssige)tilta g )mod)hooligan is me)
Lovmæssigt tiltag:
Beskrivelse:
The sporting Events Act 1985
46
Opdeling af sektioner, dvs. rivaliserende
fangrupperinger blev adskilt på stadion
The Sporting Events Act 1985
47
Regulering af salg af alkoholiske drikke, senere et
forbud
Public Order Act 1986
48
Exclusion orders, hvilket giver mulighed for at
bandlyse visse fans fra stadion
The Football Spectators Act 1989)
49
Restriction orders, der skulle forhindre de personer,
som var dømt for en fodboldrelateret forseelse i at
forlade landet, når britiske hold skulle spille uden for
Storbritannien
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! 2O!
hooliganregister med en karantæne ordning, noget lign. ’Exclusion orders’ som det er kendt fra
Storbritannien. Forslaget blev dog først vedtaget i foråret 2007, da det ved fremsættelsen mødte
stor opstand, lige indtil en kamp mellem BIF og FCK i 2006, hvor 120 personer blev anholdt og
dermed vendte samfundsholdningen.
51
Sammenfatning og diskussion:
Sammenfattende er der altså sket en større mængde tiltag i Storbritannien end i Danmark, som en
naturlig følge af, at hooliganfænomenet har floreret længere tid i Storbritannien, og dermed har
været et reelt problem i længere end i Danmark. Spørgsmålet er bare hvorvidt indgrebene, som både
Danmark og Storbritannien har sat i værk, har haft den ønskede effekt. Hvis man tager fat på
opdeling af tilskuerne efter tilhørsforhold, er det interessant se på Michel Maffesolis
52
teori.
Maffesoli betegner, at neo-tribale fælleskaber opstår på grund af en søgen efter en form for ’vi’
følelse. En følelse der bliver underbygget af bestemte livstilsvalg. Denne ”vi” følelse er en
medvirkende faktor for, at hooligangrupperinger bekæmper hinanden med vold. Derfor kan denne
følelse, og derved volden, blive forstærket, ved at indføre opdeling på tribunerne. Forstået på den
måde, at der kan opstå en række unødige aggressioner fra de rivaliserende tilhængere, altså
territoriale kampe på stadion, som kan opildne til yderligere uroligheder. – ”De forskellige
fangrupperinger fik hver deres territorium og det ville de forsvarer, lige som de så deres by eller
område som noget, de skulle forsvare mod fremmede, var deres område på stadion helligt”
53
. Dette
kan skyldes, at det derved bliver attraktivt for grupperne ”at indtage” modpartens territorier.
Leicesterskolen betegner disse territoriale kampe som værende dybt forankret i individer der søger
imod hooligangrupperinger. Her er maskulinitet og territoriale kampe en del af individernes
identitet, og via deres aggressioner, oplever de en form for spændingskick og status. Der kan altså
både ligge en form for anerkendelse fra de øvrige medlemmer i at ”erobre” andres territorier, der
samtidigt kan forstærkes af en indre tilfredsstillelse ved voldshandlingen. At opdele tribunerne kan
derved give bagslag, i og med, at det kan opildne til yderligere aggressioner, fra begge de
rivaliserende fodboldholds hooligans grupperinger – ”At tage en tribune kaldte man det. Formålet
var for hjemmepublikummet at banke udeholdets fans ud af stadion(…)resultatet var, at voldsomme
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
51
Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 84-85. Udgivet af Lise
Joern. Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)!
52
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 32. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
53
Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side: 36 Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
2P!
optøjer jævnligt fandt sted inde på stadion.”
54
Desuden kan det opildne folk, som ønsker at være en
del af hooliganmiljøet, til at deltage i disse erobringer, da individet derved vil opnå status blandt
gruppens eksisterende medlemmer. Det kan altså derfor også blive måden for folk der søger i mod
disse grupperinger, og herefter legitimere at kunne påføre sig grupperingens maske, som Maffesoli
betegner det. Men spørgsmålet er om en opdeling af tribunerne eller et åbent stadion har størst
samfundsmæssige omkostninger, begge tiltag har en klar betydning for det øvrige samfund. Hvilket
også er grunden til, at disse foranstaltninger blev vedtaget. Når et stadion er åbent, skabes der en
oplagt mulighed for, at de rivaliserende grupper kan udøve vold direkte over for hinanden, dette
giver en risiko for, at folk der ikke ønsker at deltage, bliver fanget i mellem rivaliserende hooligans,
og derved få fatale konsekvenser for de øvrige tilskuer. Dette gjorde sig eksempelvis gældende i
Bruxelles i 1985, i en kamp mellem Liverpool og Juventus mødte hinanden i Europa Cup finalen.
på dette tidspunk var opdelinger endnu ikke besluttet, og det fik fatale konsekvenser for de
medrejsende Juventus tilhængere, da Liverpool tilhængere - i et forsøg på at ramme de italienske
hooligans, også ramte den øvrige del af det italienske publikum. I alt mistede 39 livet, mens 600
kom til skade
55
.
I denne sammenhæng er det også interessant, at diskutere forbuddet imod salg af alkohol på stadion.
For det første er der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem alkoholindtag og hooliganisme:
”…Not every fan who drinks, even heavily, takes part in hooligan act. Nor does every hooligan
drink.”
56
. For det andet indeholder loven ikke et forbud mod at drikke før kampen, hvilket reelt set
gør, at det kollektive forbud rammer uskyldige. Altså vil folk der ønsker at drikke, drikker før
kampen, og trods forbuddet kommer, måske endog endnu mere, berusede til kampen. Dernæst
kommer samme aspekt som før også til udtryk her, nemlig at der ved dette tiltag kan komme til at
foregå en form for territoriale kampe uden for stadion, som man også kan se det i Green Street
Hooligans, har både GSE og Bushwackers (Millwalls firm) en stambar. Filmen er fiktion, men
illustrerer meget godt bagsiden af at indføre et alkohol forbud på stadion. Man risikerer nemlig
disse fangrupperinger finder en pub eller et værtshus hvor de før kampen kan indtage alkohol. En
bar og en pub, der dermed også bliver deres territorium. Ovenstående kunne være en af årsagerne
til, at man nu i højere grad opleve, fodboldrelateret vold uden for stadion, som et led i territoriale
kampe.
54
Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side: 37 Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)
55
http://www.bbc.co.uk/liverpool/content/articles/2006/12/04/local_history_heysel_feature.shtml
56
Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 33. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! 01!
Ser man på Bilag C og Bilag E, som er statistik over anholdte/frihedsberøvede til fodboldkampe i
Storbritannien og Danmark, påviser disse, at anholdelserne i forbindelse med fodboldkampe, nu
højere grad sker uden for stadion end inde på stadion. På den måde kan problemerne altså spredes
ud over et meget større område, i stedet for at have det koncentreret på et område, hvilket
vanskeliggøre politiets indsats. Dette aspekt forstærkes af, hvad Anthony Giddens betegner som
’modernitetens dynamiske effekter’. Her er det interessant at inddrage hans begreb om adskillelse af
tid og rum, som kan overføres på hooligangrupperingernes øgede brug af teknologi, mobiltelefoner,
internet osv. Det er interessant fordi politiets ressourcer, på denne måde må spredes endnu mere ud,
og derfor vanskeliggøres yderligere. –“They use mobile phones and the internet to arrange
showdowns with rival "firms" at agreed locations away from prying CCTV cameras and police
surveillance.”
57
– Her ses det tydeligt at politiet indsats, i Storbritannien er svækket, fordi
medlemmerne aftaler konfrontationer, hvor overvågning fra politiet og overvågnings kameraer ikke
er til stede. Dette ses også tydeligt her – ”CC har lige ringet. De er her om 20 min.”
58
hvor en
hooligan fra Aarhus Gymnastik Forenings hooligangruppering, Whitepride (WP), via en telefon,
modtager en meddelelse fra en hooligan fra Copenhagen Casuals (CC - FCK firm) med
tilhørsforhold til FCK. Altså opstår der, via den teknologiske udvikling, en svækkelse af politiets
mulighed for at yde en mærkbar indsats på det, som man kunne forstille sig at alkoholforbuddet blot
forstærker og derfor risikerer man, at den ønskede effekt ikke opnås.
En andet tiltag som både Storbritannien og Danmark har indført, er de såkaldte registre med
karantæne ordninger. Her opskrives uromagerne i registre og nægtes adgang på stadion. Disse
tiltag, skaber overblik over uromagerne, og er derved en god metode, til at adskille minoriteten af
hooligans, fra majoriteten af fredelige fodboldfans. Det er klart at dette tiltag styrker politiets
indsats over for hooliganisme, og fodboldklubberne derved også får gavn af dette, da den omtalte
minoriteten derved bliver koncentreret og udelukket. Men spørgsmålet er, hvorvidt disse tiltag kan
udføres, med en så lille mængde ressourcer. Dette er dog ikke et problem i Storbritannien, da man
har indført, at personerne på kampdage, skal melde sig selv på en nærliggende politistation. På den
måde undgik man at tilføre ekstra midler, og i stedet lod de implicerede hooligans varetage
opgaven, i og med at de selv skulle melde sig på stationen. Dernæst kommer spørgsmålet om
implicerede hooligans krænkes ved sådan et tiltag. Det er jo en naturlig følge at politiet må
videregive oplysninger om personerne indskrevet på sådan et register til kontrollørerne/stewards,
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
57
Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d. (Artikel)
58
Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side 169. Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
02!
der varetager kontrollen på stadion. Oplysninger som kan betegnes som personfølsomme, og derfor
også fortrolige. Så spørgsmålet er hvor mange resurser man i Danmark ønsker at investerer i dette,
samt om tiltaget er det værd og om det er brud på datasikkerheden i og med at fortrolige
oplysninger, går fra offentlig instans til en privat.
Dertil kommer problematikken med Giddens begreb om tid og rum også i spil. Transportmidler
tilegnet langdistance rejser bliver nemlig også flittigt brugt af fodboldfans. Forstået på den måde, at
det er langt lettere end før for fodboldfans, og derved også hooligans, at rejse rundt i verdenen for at
støtte deres fodboldhold. Dette skaber i endnu højere grad end før, at problemerne spredes, og at
myndighedernes indsats derfor vanskeliggøres yderligere. Storbritannien indførte derfor
’Restriction orders’, der fungerede på samme måde som ’Exclusion orders’ men også gjaldt ved
udenlandske kampe. Formålet var at sikre, at hooligans ikke rejset til udlandet, og at Storbritannien
til omverdenen viste, at problemerne med hooliganismen blev taget alvorligt. Spørgsmålet er,
hvorvidt denne strategi er lykkedes, er det overhovedet muligt, uden massiv forøgelse af
ressourcerne, at holde sådanne registre opdateret, og for Storbritanniens side, at holde styr på hvem
der rejser ud og ind af landet? Dokumentarfilmen ’Hooligans untold story’
59
danner et billede af, at
denne plan ikke er lykkedes. Flere gange i filmen, som omhandler hooliganisme omkring VM i
Tyskland i 2006, opstår der uroligheder imellem engelske og andre landes fans. Så på trods af, at
man i starten ser politiet patruljerer lufthavne i Storbritannien, er det muligt for de voldlige
tilhængere, at rejse ud af landet. Altså kan der tænkes i, at de britiske myndigheder enten ikke er
ressourcestærke nok til at kontrollerer hvem der forlader landet, eller at de ikke er ressourcestærke
nok til at holde registret opdateret. Begge dele medfører uundgåeligt, at personer med voldelig
adfærd, som i henhold til reglementet ikke burde kunne rejse ud, alligevel rejser med. Man kan
naturligvis ikke afvise at disse uroligheder, ville have optrådt langt værre, hvis dette tiltag ikke var
indført. Man kan blot konstaterer, at det ikke lever op til den funktionsdygtighed der blev forventet
af det, Noget lignende kan siges om Danmarks hooliganregister
60
.
Man kan altså se at der både i Storbritannien og Danmark løbende bliver indført nye tiltag i et
forsøg på at dæmme op for hooliganisme. Disse tiltag, har både negative og positive konsekvenser
for den udviklende hooligankultur. En positiv konsekvens er, at det er blevet lettere for begge
59
Hooligans untold story . 2006. Instruktion: BBC. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=1tBps0GUITM
- Besøgt d. (Film)
60
Albæk, Mette Mayli: Hooliganregister har givet 94 fodboldfans karantæne. I: Danmarks Radio, , s. 1-1.
Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/23/185034.htm Besøgt d. (Artikel)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! 00!
landes myndigheder, juridisk at straffe disse hooligans. De negative konsekvenser er, at i et forsøg
på at undgå hooliganisme, risikerer at rykke de interne kampe, og at det sammen med den
teknologiske udvikling, derved bliver sværere for myndighederne at kontrollere. Endelig kan det
ikke afvises at fokus på problemet og den deraf følgende medie omtale kan betyde at svage sjæle
føler sig fristet til at søge at indgå i gruperingerne.
De samfundsmæssige omkostninger?
!
Problematikken ved åbne stadioner er indlysende. Men har man løst problemet på den rigtige måde.
Som man kan af ovenstående blev der ved indførelsen af opdelingerne skabt en øget territorial
følelse, der yderligere kan opildne til territoriale kampe på stadion. Derfor kan man ikke med
sikkerhed sige, om tallene i Bilag B, betyder at hooliganisme reelt set er faldet. Her kan man ved at
omregne til indekstal påvise at antallet af anholdelser er faldet med 55 procentpoint, fra 2006/2007
– 2010/2011(100 – 45 = 55). Men man kan også i Bilag C, som er en tabel over
Anholdte/frihedsberøvede i forhold til tid og sted, se at der er sket en udvikling i anholdelser uden
for stadion. Ser man på Bilag D, som viser anholdte pr. kamp i Storbritannien i 2009/2010 og
2012/2013, kan man se at antallet af anholdte generelt er faldet til fodboldkampe i Storbritannien
(2009/2010 = 1,05 anholdt pr. kamp og 0,94), dog ikke samme grad som i Danmark. Man kan
dermed se at tiltaget skabte en begrænsning af voldelige handlinger på stadion. Men spørgsmålet er
om den engelske regerings efterfølgende tiltag, med et forbud mod salg af alkohol på stadion,
rykkede disse territoriale kampe ud fra stadion. Det samme gør danske, selvom et alkohol forbud
ikke besluttet endnu, men blot fordi den danske hooligankultur spejler sig i den engelske. Derved
bliver det igen et problem for den øvrige del af befolkningen, i det rivaliseringen nu i højere grad
foregår blandt den øvrige og uskyldige del af befolkningen. Dertil kommer et økonomisk aspekt, for
i takt med, at de territoriale kampe rykker ud af stadion, spreder urolighederne sig også over et
væsentligt større geografisk areal. Hvilket medfører at politiet i dag bruger langt flere ressourcer, og
derved penge end før. Man burde måske tage disse ting til efterretning, måske burde man i højere
grad forbygge langt tidligere i de unges liv? Man burde måske allerede fra folkeskolen, inden nogen
for alvor stifter bekendtskab med hooligankulturen, informere de unge mennesker om alvorligheden
der er forbundet med denne. Forstået på den måde at nogle af de ressourcer, der i dag bliver brugt
på at kontrollerer, den spredte hooligan aktivitet, i stedet, over en periode burde overgå til
information. En informantion der havde til opgave at vise de unge at hooliganmiljøet fra den værste
side og på den måde forebygge mod at indgå indgå i miljøet, og dermed formindske medlemsskaren
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008!9-:-;<-*!0123!
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
! ! 0B!
og derved forbedre det økonomiske aspekt i og med at denne information sikrer at langt færre unge
vælger ikke at søge i mod hooligangrupperinger.
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
03!
Konklusion:!
Der er sket en udvikling i hooligankulturen fra det traditionelle samfund til det senmoderne
samfund. En udvikling der har betydet, at medlemsskaren ikke kun er medlem som en protest imod
samfundets kapitalisering eller fordi det er forankret i deres sociale situation, men at deres
medlemskab i højere grad skyldes et forsøg på at reetablere de traditionelle normer og værdier, som
følge af samfundets aftraditionalisering og individualisme.
Dette kan ses ud fra filmen og artiklerne hvor der danner sig et billede af, at volden ikke er den
væsentligste faktor for medlemskabet. Fælleskabet bliver beskrevet som det primære, og som noget
helt specielt. De bruger dette fælleskab som et frirum fra udviklingen i samfundet i øvrigt. Det ses i
filmen, at Matthew opsøger hooligankulturen i et forsøg på finde et nyt fælleskab som han spejle sig
og derved opbygge en ny identitet. Han bliver langsomt indoktrineret med en voldeligt adfærd, og
begynder derfor også langsomt at blive en del af dette broderskab/fælleskab. Da han er fuldstændig
indforstået med volden og formår at bruge den bliver han optaget som fuldgyldigt medlem af
hooligangrupperingen.
Storbritannien og Danmark har løbende indført tiltag i et forsøg på at dæmme op over for
hooliganisme. Tiltagene, har både haft negative og positive konsekvenser for den udviklende
hooligankultur. En positiv konsekvens er at det bliver lettere for begge landes myndigheder, rent
juridisk set, at straffe disse hooligans. Negative konsekvenser er, at man i et forsøg på at undgå
hooliganisme, risikerer at rykke de interne kampe mellem gruperingerne væk fra fodboldstadioner,
dette også set i lyset af den teknologiske udvikling, da det derved bliver sværere for myndighederne
at kontrollere hvordan og hvor grupperingerne mødes til konfrontationer. Af den grund kan man
sige at der både er dårlige ting og gode ting ved at lovgive på dette område. Desuden kan jeg
konkludere at det ville være bedre, at forebygge hooliganisme langt tidligere. Allerede fra den
tidligste del af folkeskolen, da man her undgå at de unge allerede her får stiftet bekendtskab med
holigan miljøet.
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
0L!
Litteraturliste:
Bøger:
1. Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Lindhardt og
Ringhof, 2011.(Bog)
2. Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)
3. Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 160-175. 1.
udg. Systime, 2014. (Bog)
Artikler:
28 Bond, David: Millwall & Newcastle violence: Who is to blame for football chaos?. I: BBC ,
, Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse:
http://www.bbc.com/sport/0/football/Besøgt d. (Artikel)
08 Jackson, Jamie: The hooligan problem and football violence that just won't go away. I: The
Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d.
(Artikel)
B8 Albæk, Mette Mayli: Hooliganregister har givet 94 fodboldfans karantæne. I: Danmarks
Radio, , s. 1-1. Internetadresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/23/185034.htm Besøgt d. (Artikel)
38 Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London
Evening Standards , , s. 1-1. Internetadresse:
http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-youre-
cool-enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)
Internetsider:
1. http://sociologi-hooliganisme.wikispaces.com - Besøgt d.
2. http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forsk
ningspuljen/2012/fodboldoptoejeret%20litteraturstudie.pdf - Besøgt d.
3. http://www.script-o-rama.com/movie_scripts/g/green-street-hooligans-script-transcript.html
- besøgt: d. Besøgt d.
4. http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/fortaelleform_ana
lyse/berettermodellen.aspx - Besøgt d.
5. http://www.bbc.co.uk/liverpool/content/articles/2006/12/04/local_history_heysel_feature.sht
ml - Besøgt d.
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
0M!
Film:
1. Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse:
https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s - Besøgt d. (Film)
2. Hooligans untold story . 2006. Instruktion: BBC. Internetadresse:
https://www.youtube.com/watch?v=1tBps0GUITM - Besøgt d. (Film)
Statistik:
1. https://www.gov.uk/government/collections/football-banning-orders
2. Politi.dk: Politi og Fodbold statistik Udgivet af Rigspolitiet. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/BC7D4516-
B6B7-DEFB610DF442/0/Politi_fodbold_Statistik2006_2011_DK.pdf - Besøgt d.
(Internet)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
0N!
Bilag:
Bilag A: Storbritannien og Danmark
Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 173. 1. udg.
Systime, 2014. (Bog)
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
0O!
Bilag B: Anholdte/frihedsberøvede i DK + Indeks.
Politi.dk: Politi og Fodbold statistik Udgivet af Rigspolitiet. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/BC7D4516-B6B7-
DEFB610DF442/0/Politi_fodbold_Statistik2006_2011_DK.pdf - Besøgt d. (Internet)
Tabel:
Indekstal:
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
0P!
Bilag C: Anholdte/frihedsberøvede, tid og sted, DK.
Politi.dk: Politi og Fodbold statistik Udgivet af Rigspolitiet. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/BC7D4516-B6B7-
DEFB610DF442/0/Politi_fodbold_Statistik2006_2011_DK.pdf - Besøgt d. (Internet)
Bilag D: anholdte pr. kamp, Storbritannien.
https://www.gov.uk/government/collections/football-banning-orders
2009/2010
2012/2013
"#$%&'!(#%)*&+!,--'$##*)! .(/!0123!4!.567,! 008 9-:-;<-*!0123
=>#)'#?-!=@;%#'A&;!
B8.!
B1!
Bilag E: Anholdte, sted, Storbritannien.
https://www.gov.uk/government/collections/football-banning-orders