Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
”The American Dream” ..................................................................................................................................... 3
Den originale drøm ........................................................................................................................................ 3
Den Amerikanske Drøm og besiddelsen af maskuline træk .......................................................................... 5
Den religiøse del af ”The American Dream” .................................................................................................. 6
Den politiske del af ”The American Dream” .................................................................................................. 7
Borgerkrigen og det industrialiserede USA ................................................................................................... 9
”The American Dream” i dag ....................................................................................................................... 10
Retorik og argumentationsanalyse - Barack Obama: ”A More Perfect Union” .............................................. 11
Indledende afsnit ......................................................................................................................................... 11
Indhold ......................................................................................................................................................... 13
Konkluderende afsnit .................................................................................................................................. 14
Barack Obama: ”2004 Democratic National Convention Keynote Adress” .................................................... 15
Indledende afsnit ......................................................................................................................................... 15
Indhold ......................................................................................................................................................... 15
Konkluderende afsnit .................................................................................................................................. 16
Vurdering af Barack Obama som taler ............................................................................................................ 17
Konklusion ....................................................................................................................................................... 19
Bilag ................................................................................................................................................................. 21
Kildefortegnelser ............................................................................................................................................. 22
"[The American Dream & Barack Obama]"
af
"[Søren Valentin Hansen]"
"[Engelsk A & Dansk A]"
"[Iben Rasmussen & Carsten Ullum]"
[9-12-2011]
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 1
Abstract
The purpose of this study is to explain what “the American Dream” is, and show that Barack
Obama used references to it in his speeches. To explain what the dream has been and what it is
today, this report describes in detail the early ideas of what an American man is and what it has
become, as well as America’s political and religious history. All of which has had an impact on the
dream throughout time and change. The most well-known Interpretation of the dream is the one
Thomas Jefferson created and which is written in the United States Declaration of Independence.
It is the dream of equal rights for every American citizen. My analysis concluded that this
interpretation of the dream in particular, is very represented in Barack Obamas speeches. But
Obama also refers to the very first interpretation of the dream, which was made when the very
first Europeans immigrated to America hoping for a better life, with freedom and less authorities.
Polls made after Barack Obama made his speech: “A More Perfect Union” as a part of his president
elect campaign, showed that this speech in particular had an impact on every fourth Americans
choice when they voted.
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 2
Indledning
Når amerikanerne jagter ”the American Dream” kan det være på mange forskellige måder. Barack
Obama vandt præsidentvalget med tanken om generobningen af den amerikanske drøm. Det var
hans håb om en lysere fremtid og inspirerende taler med intelligente referencer til den
amerikanske drøm som overbeviste befolkningen.
For at kunne redegøre for det abstrakte fænomen; ”the American Dream” er det nødvendigt at
tage Amerikas historie i betragtning, og samtidig se på de amerikanske mandsidealer der har
været igennem historien. ”The American Dream” afspejles i tiden den lever i, men også i dens
fortid. Først når man kender hele historien bag fænomenet, vil man opnå en fyldestgørende
forståelse af, hvad det egentlig er.
I forbindelse med den sammenlignende analyse af Obamas retorik og argumentation vil jeg med
udgangspunkt i min redegørelse undersøge, hvordan Barack Obama refererer til ”the American
Dream” under hans taler.
Til sidst vil jeg, ved at undersøge, hvad amerikanske journalister skriver, vurdere Barack Obamas
evner som taler og undersøge, om han under sin valgkampagne vandt vælgere med talen ”A More
Perfect Union”.
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 3
”The American Dream”
Den originale drøm
Fra begyndelsen af 1500-tallet og frem til 1700-tallet, da de første europæere emigrerede til
Nordamerika, var Den Amerikanske Drøm, i kraft af et nyligt ”Opdaget” kontinent, lig med
drømmen om en lovende fremtid.
1
Amerika kunne tilbyde emigranterne et stykke land og en
valgfri trosretning. Det kæmpemæssige amerikanske kontinent gav næring til folkets
frihedsdømme i kraft af, at der var plads til alle – og således knyttedes begrebet ”frihed” med det
at være amerikaner. Amerika blev hurtigt populært, så der begyndte en masseemigrering til
kontinentet, så der helt automatisk blev mindre fysisk plads til den individuelle amerikaner – men
selvom der blev mindre plads den enkeltes frihed og drømme, forblev ideologien bag nationen
den samme.
2
Det var den lidt rebelske tanke om en helt ny start i en ny verden. En verden hvor det enkelte
individs værdighed og krav på respekt ikke blev ødelagt af autoriteter. Et nyt Europa, hvor det
enkelte menneskes frihed og rettigheder var i højsædet. De europæiske udvandrere kom fra en
tilværelse, hvor man havde store sociale forskelle. Der var kongehus, adelige og herremænd, som
var overordnede autoriter og bestemte alt. De krævede ubetinget lydighed af dem , som ikke var
af kongelig eller adelig arv. Det var en tilværelse, hvor rigdom og magt var noget man blev født til
at have, alle havde deres faste plads, som var bestemt af deres sociale arv.
3
Amerika var kuren mod det autoritære samfund, og det var med et sådan anti-autoritært samfund
i tankerne at Europæerne udvandrede til Amerika. En af dem var franskmanden Hector St. John de
Crévecoeur, som levede i perioden og kom til Amerika i midten af 1700 tallet.
Crévecoeur beskrev det amerikanske potentiale i en serie breve kaldet ”Letters from an American
Farmer” som han skrev hjem til sin familie fra denne nye verden.
4
“we are the most perfect society now existing in the world. Here man is free; as he
ought to be; nor is this pleasing equality so transitory as many others are …”
5
1
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 14
2
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 13-15
3
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 109
4
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 109
5
Hector St. John de Crévecoeur – Letters from an American Farmer
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 4
Set I lyset af det samfund Crévecoeur kom fra, var Amerika det perfekte samfund, hvor mennesket
var frit og ikke blev undermineret af autoriteter, som det var tilfældet i Europa. Det var derfor
ifølge Crévecoeur en selvfølge, at Amerika blev så populært for europæiske emigranter:
“What attachment can a poor European emigrant have for a country where he had
nothing? …”
6
Den kontrast Crévecoeur satte op i sine breve mellem Europa og Amerika kan man også finde hos
andre. Det Europa de europæiske udvandrere var flygtet fra opfattede de selv som korrupt, kynisk
og gammeldags. For dem gjaldt det om at skabe distance til den gamle verden og omfavne den
nye, der var fuld af håb og optimisme. Hvis Amerika skulle bevare disse kvaliteter var det en
nødvendighed at holde afstand til Europa indenfor politik lige så vel som kultur.
7
”Stay detached”
8
Sagde USA’s første president med Europa i tankerne. Hans efterfølger, Thomas Jefferson havde
det på samme måde, og advarede mod det han kaldte: ”den europæiske syge”.
9
Crévecoeur hyldede Amerika, og beskrev i en af sine breve meget præcist, hvad den første version
af ”the American Dream” var.
“What then is the American, this new man? He is either an European, or the
descendant of an European, hence that strange mixture of blood, which you will find
in no other country. I could point out to you a family whose grandfather was an
Englishman, whose wife was Dutch, whose son married a French woman, and whose
present four sons have now four wives of different nations. He is an American, who
leaving behind him all his ancient prejudices and manners, receives new ones from
the new mode of life he has embraced, the new government he obeys, and the new
rank he holds.”
10
“The American is a new man, who acts upon new principles; he must therefore
entertain new ideas, and form new opinions. From involuntary idleness, servile
6
Hector St. John de Crévecoeur – Letters from an American Farmer
7
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 109-110
8
George Washington mundtlig citat – President of USA
9
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 110
10
Hector St. John de Crévecoeur – Letters from an American Farmer
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 5
dependence, penury, and useless labour, he has passed to toils of a very different
nature, rewarded by ample subsistence. --This is an American.”
11
For at lave en delkonklusion kan Crévecoeurs beskrivelse af amerikaneren tilnærmelsesvis
betegnes som den første og originale version af ”the American Dream”. Drømmen om at bryde
fortiden og starte forfra, uanset hvor man er kommet fra og hvilken social arv man har. Drømmen
om frihed, muligheder, valg og en lovende fremtid.
Den Amerikanske Drøm og besiddelsen af maskuline træk
Når man talte om Amerika som mulighedernes land dengang, mente man i virkeligheden
mulighedernes land for mænd. Det var først senere da den amerikanske konstitution, og da de
bagefter kommende amendments
12
blev skrevet, at kvinderne fik ligeret. ”The American Dream”
var i begyndelsen på adskillige måder også et spørgsmål om maskulinitet. Ligesom drømmen
handlede om at gøre oprør mod fortiden og tage afstand fra Europa, handlede det derfor også om
at tage afstand fra de gamle mandsidealer, i form af ”the gentleman” som især var udbredt i
England.
13
Den Amerikanske Drøm som ideologi knytter sig derfor til mandlige amerikanske idoler som eks.
Pioneren, cowboyen, skopudseren, der blev millionær – ”the self made man” samt flere. Disse har
været afgørende for dannelsen af den traditionelle mandlige kønsrolle i Amerika. I takt med at
samfundet løbende har ændret sig, har mandsidealerne også tilpasset sig.
14
”Gennem litteratur, populære helteskikkelser og nationale idealer har Amerika, som andre
samfund, produceret en række billeder af mænd, man har fundet det ønskværdig at andre
ville efterleve. Disse idealer har selvfølgelig måttet skifte karakter og ydre gennem tiderne
og har dermed magtet at få unge mænd til fortsat at tage idealbilledet til sig…”
15
Hvis man igennem historien ser på den mandlige kønsrolle i Amerika, set i perspektivet af de
amerikanske mandsidealer, og samtidig prøver at definere hvad det abstrakte begreb ”Den
11
Hector St. John de Crévecoeur – Letters from an American Farmer
12
Ændringsforslag – Tilføjelse til den amerikanske konstitution.
13
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 35.
14
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 15.
15
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 16.
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 6
Amerikanske Drøm” har været og hvad det er blevet til, vil man opnå den bedste forståelse af
hvad en amerikaner er i dag, og hvad amerikanske værdier egentlig er.
Den religiøse del af ”The American Dream”
Nogen af de første englændere, som ankom til Amerika var de religiøse puritanere. Puritanerne
savnede engelske skikke og tænkte, at de kunne overføre deres hjemlands skikke fra den gamle
verden til den nye verden.
16
Da de ankom til Amerika dannede de kolonien ”Plymouth Plantation”
eller ”Plymouth Colony” og deres mål var, at bygge det perfekte samfund, noget de yndede at
kalde ”City upon the Hill”, ”the New Jerusalem” og ”Garden of Eden”. Det skulle være et samfund
uden religionsforfølgelse, uden aristokrati, monarki, politisk tyranni og korruption, som man
kendte det fra Europa.
17
Et af de vigtigste puritanske budskaber var , at for at få guds nåde, var det ikke tilstrækkeligt blot
at følge de kristne bud, man skulle også af med sin stolthed og forfængelighed, således at man
blev ydmyg. Over for gud var mennesket uendeligt lille, og hans nåde var ikke noget man kunne
købe eller arve, det var i stedet noget, man gjorde sig fortjent til.
18
Benjamin Franklin levede i og var en af de mest betydningsfulde puritanere. Han
omformede de puritanske idealer til en række kontante råd, som ikke var til at misforstå. Disse
råd blev amerikanernes første konkrete opskrift på, hvordan det amerikanske liv skulle leves. Med
disse råd og retningslinjer vidste den amerikanske mand, hvad samfundet forventede af ham.
19
“Early to bed and early to rise, makes a man healthy, wealthy, and wise.”
20
“Ifølge Benjamin Franklin var rigdom og velstand et direkte resultat af arbejdsomhed
og lydighed overfor de moralske leveregler, og derfor blev de mindre velstående
straks stemplet som dovne og uværdige- og hvad endnu værre var – umandige”
21
Det nye amerikanske mandsideal ifølge Frankllin blev således den manuelt, fysisk hårdt
arbejdende ”common man”.
16
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 36-37
17
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 37
18
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 37
19
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 24
20
Benjamin Franklin mundtlig citat –
21
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 24. l. 22-27
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 7
Den politiske del af ”The American Dream”
Den religiøse fase med puritanernes opfattelse af Amerikansk selvforståelse varede ca. 200 år: fra
1620’erne til 1820’erne. Derefter oplevedes en sekularisering af de puritanske synspunkter med ”a
City upon the Hill” og ”the Garden of Eden”. Der blev nu tale om Thomas Jeffersons idé om det
ultimative demokrati, hvor den enkelte amerikaner var fri og lige demokratisk borger.
22
Jefferson drømte om et demokrati bestående af selvstændige landmænd. Hans drøm udsprang
ikke i byerne, men i stedet på de store uopdyrkede amerikanske arealer. Det han kaldte ”the
Frontier”.
23
Frontierprocessen handlede om at blive herrer over alle omgivelser: Land, natur,
kvinder, indianere og ikke mindst andre mænd, og var afgørende for mandens selvrespekt, hans
evne til at imødekomme nye udfordringer og realiseringen af individualismen.
24
Når mænd drog ud af byerne og imod the Frontier med sine familier, var de ikke under nogen
samfundsorden, de havde i stedet deres egen lille samfund som selvstændige og selvforsynende
familier. Alle udefrakommende krav og restriktioner fra autoriteter opfattedes som
indskrænkninger af individets frihed. Dette var Jeffersons amerikanske frihedsideal, frihed hos den
enkelte farmer og bevarelsen af denne frihed. Således blev pioneren, på flugt fra, og i oprør mod
samfundet, paradoksalt nok det amerikanske samfunds store ideal.
25
Jefferson var overbevist om
at blot den individuelle amerikaners frihed og rettigheder var sikret, var der intet behov for nogen
autoritær indblanding udefra.
26
Jefferson formulerede netop dette utroligt smukt i USA’s
Uafhængighedserklæring som blev skrevet i 1776:
”We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they
are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are
Life, Liberty and the pursuit of Happiness. --That to secure these rights, Governments
are instituted among Men, deriving their just powers from the consent of the
governed, --That whenever any Form of Government becomes destructive of these
ends, it is the Right of the People to alter or to abolish it, and to institute new
22
Carl Pedersern & Helle Porsdam - USA i det 21. århundrede s. 39
23
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 26-27
24
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-
1920/The_Frontier sidst set d.
25
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 33
26
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 26-27
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 8
Government, laying its foundation on such principles and organizing its powers in
such form, as to them shall seem most likely to effect their Safety and Happiness.”
27
Dette blev til Thomas Jeffersons version af ”the American Dream” som nok har været den mest
gennemtrængende og ægte drøm.
Det essentielle i Thomas Jeffersons ord var, at de værdier liberalismens opfinder: John Locke,
beskrev i slutningen af 1600-tallet,
28
er gældende i de 13 stater USA indtil videre bestod af og var
omfattet af uafhængighedserklæringen. Jeffersons idé var, at uanset hudfarve, herkomst og social
arv, skulle alle have samme umistelige menneskerettigheder og lige muligheder. Hvis staten ikke
repræsenterede befolkningen og varetog hvert individ, men i stedet undertrykte dem, som man
gjorde i Europa, var det individets pligt og berettigelse at fjerne denne stat.
29
Thomas Jeffersons
tanke var et demokratisk styre bestående af landets indbyggere, således at staten repræsenterede
befolkningen. Sådan kom det også til at stå i den amerikanske konstitutions præambel, som er en
kort indledning på, hvad konstitutionens fundamentale formål og principper er:
”We the People of the United States, in Order to form a more perfect Union,
establish Justice, insure domestic Tranquility, provide for the common defence,
promote the general Welfare, and secure the Blessings of Liberty to ourselves and
our Posterity, do ordain and establish this Constitution for the United States of
America.”
30
De første ord; “We the People of the United States, in Order to form a more perfect Union…” var
Jeffersons idé om en meritokratisk nation styret af “the common man”, som ved hjælp af denne
nye konstitution skulle blive en, ikke perfekt, men ”more perfect union”.
31
27
The United States of America Declaration of Independence In CONGRESS, July 4, 1776
http://www.ushistory.org/declaration/document/ sidst set d.
28
Michael Bach Henriksen - USA i det 20. Århundrede: Den amerikanske uafhængighedserklæring s. 19
29
Michael Bach Henriksen - USA i det 20. Århundrede: Den amerikanske uafhængighedserklæring s. 19-20
30
Preamble to the United States Constitution
31
http://www.usconstitution.net/consttop_pre.html sidst set d
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 9
“This first part of the Preamble speaks to the common man. It puts into writing, as
clear as day, the notion that the people were creating this Constitution. It was not
handed down by a god or by a king — it was created by the people.”
32
Borgerkrigen og det industrialiserede USA
Efter nordstaternes sejr I Borgerkrigen, var fremtiden stort set lagt for USA. Krigens resultat og
befrielsen af slaverne var et vigtigt punkt i realiseringen af Jeffersons idéer om et frit folk, hvilket
han også gjorde til kende, da han, samt mange andre politikere, samledes og skrev den
amerikanske konstitution kort efter krigens ende.
33
I mellemtiden, af krigen, var byerne blevet større og der var sket en stor økonomisk vækst siden
hen. I forbindelse med jernbaneindustrien var nogen af USA’s første og største millionærer nu
kommet til. Disse mænd var nået til tops på den sociale rangstige, så der var kommet en større
kløft mellem landets fattigste og rigeste borgere end nogensinde før.
34
Millionærerne blev de
første eksempler på, hvordan det var muligt for hvem som helst at komme til tops i samfundet.
De stod for hårdt slid, målrettet arbejde og ægte amerikansk viljestyrke, som tilkæmpelse af magt,
og penge som bevis på succes.
35
Den nye definition på succes blev således, hvor mange penge
man ejede eller, hvor højt man var på den sociale rangstige. Det skabte et nyt aspekt af ”the
American Dream” og the self-made-man, som i dette moderne industrialiserede USA blev den
generelle fortolkning af ”the American Dream”.
36
32
http://www.usconstitution.net/consttop_pre.html sidst set d
33
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 42-43.
34
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 43
35
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 43
36
H. Enemark Sørensen – Mænd og myter s. 44
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 10
”The American Dream” i dag
Siden 2. verdenskrig har USA været ramt af en række økonomiske kriser, som har skabt inflation,
stigning af arbejdsløshed og ikke mindst større fattigdomsrate.
37
Se bilag 1. De økonomiske krisers
resultat i form af stigende arbejdsløshed og fattigdom, fik folket til at tvivle på ”the American
Dream”. Emigraterne fik sværere ved at få økonomisk succes i landet og det blev samtidig
vanskeligere at finde et job.
38
Ligesom drømmen før havde gjort under forandring og nye tider, ændredes dens betydning endnu
engang. Amerikanerne ændrede ”the American Dream” til realiseringen af et liv som ”middle
class”. At få et hjem i trygge omgivelser, hvor man stifter en familie og hvor børnene trygt går i
den kommunale skole hver dag og en skønne dag får sig en god uddannelse. Alt sammen takket
være det hårde slid begge forældre hver dag gør på arbejdet, og som de er stolte over at gøre.
39
At være ”middle class” er derfor ikke kun økonomisk, det er også et psykologisk og socialt begreb,
hvor man lever efter det sæt normer, der lover og bekræfter den amerikanske drøm om velstand,
selvstændighed og tryghed.
40
37
David Gress - USA - mellem drøm og virkelighed s. 42
38
David Gress - USA - mellem drøm og virkelighed s.42-43
39
David Gress - USA - mellem drøm og virkelighed s. 43
40
David Gress - USA - mellem drøm og virkelighed s. 42
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 11
Retorik og argumentationsanalyse - Barack Obama: ”A More Perfect Union”
Indledende afsnit
Jeg vil kun analysere de dele af talen som har relevans for min opgave, jeg vil derfor udelade
politiske afsnit og fokusere mere på de afsnit hvor Obama referer til ”the American Dream”.
“We the people, in order to form a more perfect union."
41
Obama starter ud med at referere til præamblen I den amerikanske konstitution, ligesom jeg har
skrevet I redegørelsen er dette Thomas Jeffersons idé om meritokratiet, hvor det er befolkningen
som har magten, et land som er styret af ”bønder og landmænd” som han selv sagde det. I
Obamas egen bog, forklarer han hvor vigtigt Jeffersons version af drømmen er for ham:
”We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they
are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are
Life, Liberty and the pursuit of Happiness. Those simple words are our starting point
as Americans; they describe not only the foundation of our government but the
substance of our common creed.”
42
Barack refererer til kampen om ligeret til alle amerikanere, frigørelsen af slaverne og ligeret hos
kvinder og sorte mennesker. Umiddelbart efter referencen til Jeffersons version af ”the American
Dream”, refererer Barack også til den originale drøm som Hector St. John de Crévecoeur beskrev i
sine breve: ”Letter to an American Farmer”. Det var om europæernes undslippelse fra det
uretfærdige samfund, og håbet på en ny begyndelse i en ny verden, hvor det enkelte individs
værdighed, rettigheder og krav på respekt ikke blev ødelagt af autoriteter.
“Farmers and scholars, statesmen and patriots who had traveled across the ocean to
escape tyranny and persecution finally made real their Declaration of
Independence”
43
Her i den nye verden skrev disse mennesker uafhængighedserklæringen og senere den
amerikanske konstitution. Det var ikke nogen konge eller leder der sørgede for den amerikanske
41
Barack Obama – “A more perfect union” speech s. 1
42
Barack Obama - The audacity of hope s. 53
43
Barack Obama – “A more perfect union” speech s. 1
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 12
ligeret, det var i sidste ende det amerikanske folk, fuldstændig som Thomas Jeffersons drøm
sagde. Et land styret af befolkningen som skulle forme det perfekte samfund.
“And yet words on a parchment would not be enough to deliver slaves from
bondage, or provide men and women of every color and creed their full rights and
obligations as citizens of the United States. What would be needed were Americans
in successive generations who were willing to do their part -- through protests and
struggles, on the streets and in the courts, through a civil war and civil disobedience,
and always at great risk”
44
For at forme et bedre samfund har den amerikanske befolkning været igennem mange
udfordringer, mest nævneværdig er borgerkrigen.
”This was one of the tasks we set forth at the beginning of this campaign - to
continue the long march of those who came before us, a march for a more just, more
equal, more free, more caring and more prosperous America.”
45
Obama erkender her at han vil gå i sine forfædres fodspor og fortsætte kampen for det
meritokratiske Amerika.
I de næste afsnit fortæller Barack sin families og hans egen baggrund. Historien om ham selv er et
konkret eksempel på realiseringen af den version af drømmen som opstod i mellemtiden mellem
borgerkrigen og 2. verdenskrig. I denne periode forvandledes det amerikanske samfund fra et
landbrugsland til et industrisamfund, hvor hvem som helst kunne komme til tops i samfundet.
Med ægte amerikansk viljestyrke, hårdt slid og målrettet arbejde kunne selv den fattigste borger
uanset social arv og oprindelse, kæmpe sig til drømmen.
Ved at tale om sin opdragelse som en kombination mellem den sorte og den hvide, får Obama sit
publikum til at identificere sig med ham, både sorte som hvide og desuden skaber han en
samarbejdende forbindelse mellem dem.
Jeg kan derfor konkludere at Barack i de indledende afsnit af talen bruger især appelformerne
pathos og ethos, af den grund at de fortæller om hans historie, samtidig med at han drager
44
Barack Obama – “A more perfect union” speech s. 1-2
45
Barack Obama – “A more perfect union” speech s. 2
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 13
paralleller med sine forfædre og kampen mod lige rettigheder, hvilket giver god troværdighed og
fremhæver hans gode etik og morale.
Indhold
Midten af talen har til formål at tage afstand fra hans pastor: Jeremiah Wright.
“Black men turning on black men – that is fighting the wrong enemy.”
Wright mener at racespørgsmålet er en evig kamp, Obama gør det klart med sin flotte retorik, at
han er uenig, og at selvom denne mand har været en kæmpe inspiration for ham, som han nævner
i sin bog, har han ikke tænkt sig at gå i hans fodspor:
“It brought to mind a phrase that my pastor, Rev. Jeremiah A. Wright Jr., had once
used in a sermon: The audacity of hope.
That was the best of the American Spirit, I thought – having the audacity to believe
despite all the evidence to the contrary that we could restore a sense of community
to a nation torn by conflict; the gall to believe that despite personal setbacks, the
loss of a job or an illness in the family or a childhood mired in poverty, we had some
control – and therefore responsibility - over our own fate. It was that audacity, I
thought, that joined us as one people. It was that pervasive spirit of hope that tied
my own family’s story to the larger American story, and my own story to those of the
voters I sought to represent.”
46
Oversat til dansk betyder “audacity of hope”: mod til at håbe. Det er den amerikanske ånd som
frembringer det bedste i amerikaneren. Men Obama tager nu afstand fra ham, han mener at
Wrights udtalelser skader hans egne idealer:
”As such, Reverend Wright's comments were not only wrong but divisive, divisive at
a time when we need unity; racially charged at a time when we need to come
together to solve a set of monumental problems”
47
46
Barack Obama – “The audacity of hope” s . 356-357
47
Barack Obama – “A more perfect union” speech s. 2
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 14
Obama bruger endnu engang appelformen pathos og formår at tage afstand fra sin pastor, men
også at få hans idealer om et fælles samarbejde mellem racerne, som i fælleskab skal overvinde
nye og større problemer, ind i sætningen samtidig. Især dette kneb med at kombinere pathos og
politik bruger Obama flittigt. Knebet fremhæver nemlig hans idealer, og får ham til at fremstå
pålidelig.
Konkluderende afsnit
De sidste afsnit af talen opfordrer Obama den amerikanske befolkning til at samarbejde. De skal se
forbi den gamle kamp om hudfarve og få det løst en gang for alle, således at de kan stå sammen
om nye og større problemstillinger.
”I would not be running for President if I didn't believe with all my heart that this is
what the vast majority of Americans want for this country. This union may never be
perfect, but generation after generation has shown that it can always be perfected”
48
Barack identificerer sig her med sine modtagere. Ved at rose dem og vise at han tror på, at
størstedelen ønsker at kæmpe for et frit land, hvor ethvert individ har lige rettigheder som det står
i konstitutionens præambel. Jeg mener at identificeringen med befolkningen her er især stærk
fordi Obama godt er klar over at det er befolkningen der styrer landet, og ikke autoriterne. Jeg kan
derfor fortolke det som en reference til det stykke af uafhængighedserklæringen Thomas Jefferson
skrev, som jeg har nævnt i min redegørelse. Med disse kraftige identificeringer bliver Barack til
befolkningens repræsentant, som skal forbinde racerne og fortsætte kampen mod ”A more
perfect union” fra hvor hans forfædre slap.
48
Barack Obama – “A more perfect union” speech s. 9
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 15
Barack Obama: ”2004 Democratic National Convention Keynote Adress”
Indledende afsnit
Obamas formal med denne tale var at italesætte democrats kandidaten John Kerry, men det
forhindrer ikke Obama I at udnytte hans flotte retorik og reference til “the American Dream”.
Obama bruger, ligesom i ”A more perfect union”, mere eller mindre de indledende afsnit til at
redegøre for historien om hans liv og dermed hans egen realisering af den amerikanske drøm som
identifikation med folket.
“My parents shared not only an improbable love, they shared an abiding faith in the
possibilities of this nation. They would give me an African name, Barack, or
”blessed,” believing that in a tolerant America your name is no barrier to success.
They imagined -- They imagined me going to the best schools in the land, even
though they weren’t rich, because in a generous America you don’t have to be rich to
achieve your potential.“
49
Obamas forældre fandt det vigtig at få succesfulde og højtuddannede børn, som den moderne
version af drømmen bl.a. handler om. Den sidste sætning i citatet er interessant, fordi det er
nemlig indbegrebet af den version af ”the American Dream” som Jefferson fremlagde, at alle har
lige store muligheder. Obama bruger derfor ligesom i ”a more perfect union” også
eksemplificering af en realisering af drømmen.
Indhold
Obama bruger i denne tale, i modsætning til den anden tale, mange gentagelser for at dramatisere
og fremhæve budskabet:
”John Kerry believes in… …John Kerry believes in… …John Kerry believes in… …
and John Kerry believes that…”
50
Barack bruger ofte gentagelser. I hans valgkampagne brugte han selv mottoet ”yes we can”, som
eks. i sin ”Yes we can” tale, hvor opsætningen af gentagelserne ligner den han bruger i ”2004
Democratic National Convention Keynote Address” talen.
49
Barack Obama – “2004 Democratic National Convention Keynote Address” speech s. 2
50
Barack Obama – “2004 Democratic National Convention Keynote Address” speech s. 3
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 16
”Yes we can. It was a creed…
Yes we can. It was whispered…
Yes we can. It was sung….
Yes we can.”
51
Senere i talen
“Now even as we speak, there are those who are preparing to divide us -- the spin
masters, the negative ad peddlers who embrace the politics of "anything goes." Well,
I say to them tonight, there is not a liberal America and a conservative America --
there is the United States of America. There is not a Black America and a White
America and Latino America and Asian America -- there’s the United States of
America.”
52
Obama gør I dette citat kraftigt brug af Ethos. Han fremstår som en leder og til dels som en
autoritet når han siger ”I say to them…”. Han forener nationen, på kryds af racerne i et stort og
mægtigt fællesskab. Samtidig virker det dramatiserende, oprigtigt og Obama føles stærk når han
bygger op til konklusionen med gentagelserne ”There is not”.
Konkluderende afsnit
På den sidste side af talen er Obamas retorik stærkest set i forhold til resten af talen, denne
fordeling lavede han også i ”a more perfect union”. Obama gemmer det bedste til sidst.
Gentagelserne bliver brugt konstant i samspil med appelformerne ethos og pathos.
”It’s the hope of slaves sitting around a fire singing freedom songs; the hope of
immigrants setting out for distant shores; the hope of a young naval lieutenant
bravely patrolling the Mekong Delta; the hope of a millworker’s son who dares to
defy the odds; the hope of a skinny kid with a funny name who believes that America
has a place for him, too.”
53
51
http://my.barackobama.com/page/community/post_group/ObamaHQ/CGTN sidst set d.
52
Barack Obama – “2004 Democratic National Convention Keynote Address” speech s. 4
53
Barack Obama – “2004 Democratic National Convention Keynote Address” speech s. 5
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 17
Obama refererer i dette citat til ”the American Dream” som det store håb om en bedre fremtid for
individet, ligegyldigt hvem og hvad, er der plads i Amerika.
“In the end, that is God’s greatest gift to us, the bedrock of this nation. A belief in
things not seen. A belief that there are better days ahead.”
54
Troen på en bedre fremtid. Den originale drøm lever stadig i bedste velgående, og Obama gør
kraftigt brug af den. Sammenlignet med ”a more perfect union” har der i denne tale været mange
flere gentagelser. Til gengæld bruger begge taler appelformerne ethos og pathos, fordi han
appellerer til folkets tro på sig selv som resultat af hans karakter, personlighed, og autoritet. Som
fællestræk, appellerer han meget til optimismen og ethos ved konstant at fortælle om det positive
ved ”the American Dream”.
Vurdering af Barack Obama som taler
Det er mest relevant at vurdere ”A more Perfect Union” fordi den blev skrevet under Obamas
valgkampagne og har derfor fået meget omtale. Omkring omtalen kan man sige at den generelt er
positiv og den er også på grund af formålet og indholdet blevet sammenlignet med den meget
kendte Martin Luther King tale: ”I have a dream”.
55
Journalisten Charles Murray fra mediet The Corner, kalder Obama et retorisk geni og finder hans
evner langt over den standard de er vant til fra amerikanske politikere:
“Has any other major American politician ever made a speech on race that comes
even close to this one? As far as I'm concerned, it is just plain flat out brilliant--
rhetorically, but also in capturing a lot of nuance about race in America. It is so far
above the standard we're used to from our pols.”
56
En anden journalist, Joe Watkins fra MSNBC mener på grund af Obamas fantastiske retorik,
fuldførte talen sit formål om at distancere sig fra Jeremiah Wright, og samtidig samlede folket på
tværs af racerne.
54
Barack Obama – “2004 Democratic National Convention Keynote Address” speech s. 5
55
http://www.cbsnews.com/stories/2008/03/19/usnews/whispers/main3951168.shtml sidst set d.
56
http://www.huffingtonpost.com/2008/03/18/obama-race-speech-reactio_n_92121.html sidst set d.
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 18
“He has a mastery of words. And what he said, really, I think, was excellent. It
brought people together. He was able to distance himself from the terrible remarks
that his minister made without completely dissing his minister or his relationship
with this minister, this man who has been like a father figure to him over the
years.”
57
En undersøgelse lavet af CBSNews umiddelbart efter talen, hvor 500 amerikanere blev spurgt om
talen havde nogen indflydelse på dem, viste at 23% nu havde større tilbøjelighed til at stemme på
Barack Obama, mens 6% følte det modsatte og 69% følte ikke at den havde nogen indflydelse på
dem.
58
Det beviser jo at Obamas retoriske evner i høj grad giver pote, potentielt at kunne vinde næsten ¼
af vælgerne på en enkelt tale må siges at være lidt af en bedrift.
57
http://weneedobama.blogspot.com/2008/03/speech-reviews-more-perfect-union.html sidst set d.
58
http://www.cbsnews.com/stories/2008/03/21/opinion/polls/main3958295.shtml sidst set d.
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 19
Konklusion
Den første version af ”the American Dream” opstod da de første europæere emigerede til
Amerika. De emigrerede fra et Europa med streng autoritær styre og et samfund, hvor den eneste
måde man kunne få succes eller magt, var ved at nedarve det. Det var derfor i håbet om en bedre
fremtid og tanken om en fri tilværelse, som bedst beskrevet af forfatteren Hector St. John de, at
de flygtede fra Europa.
De nye amerikanere tog meget afstand til den gamle verden, mandsidealet blev derfor også noget
lignende modsat af den europæiske ”Gentleman”, hvilket gav anledning til et mere råt amerikansk
mandsideal, som bedst betegnes som ”the self made man”. Benjamin Franklin var den første til at
beskrive, hvordan det amerikanske liv skulle leves, og med hans puritanske baggrund skabte han
det første konkrete mandsideal. Ifølge Benjamin Franklin var rigdom og velstand et direkte resultat
af arbejdsomhed og lydighed, og man kunne med tilstrækkelig viljestyrke blive, hvad man ville.
Mandsidealet blev derfor den stolte og hårdt arbejdende mand.
I året 1776 blev uafhængighedserklæringen skrevet, hvori Thomas Jefferson udfoldende sin idé om
det ultimative demokrati, hvor den enkelte amerikaner havde lige rettigheder. Dette var historisk
set fødslen af den anden version af ”the American Dream”, som bedst beskrives af de ord Thomas
Jefferson selv skrev i uafhængighedserklæringen. Thomas Jeffersons drøm ledte til
frontierprocessen. Frontierprocessen handlede om at blive herrer over alle omgivelser: Land,
natur, kvinder, indianere og ikke mindst andre mænd. Mange familier rejste i den anledning
vestpå væk fra byerne for at få sin egen gård og danne sit eget samfund. Således blev pioneren, på
flugt fra, og i oprør mod samfundet, paradoksalt nok det amerikanske samfunds næste store
mandsideal.
Efter nordstaternes sejr I Borgerkrigen var fremtiden stort set lagt for USA. Krigens resultat og
befrielsen af slaverne var et vigtigt punkt i realiseringen af Jeffersons idéer om et frit folk. Kort
efter krigen blev den amerikanske konstitution skrevet. I mellemtiden af krigen var byerne blevet
større og der var sket en stor økonomisk vækst siden hen, hvilket resulterede i nogen af USA’s
første og største millionærer. Disse mænd var nået til tops på den sociale rangstige med ægte
viljestyrke og hårdt arbejde og blev de første eksempler på, hvordan det var muligt for hvem som
helst at komme til tops i samfundet. Den nye definition på succes blev således, hvor mange penge
man ejede eller, hvor højt man var på den sociale rangstige. Det skabte et nyt aspekt af ”the
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 20
American Dream” og the self-made-man, som i dette nu moderne industrialiserede USA blev den
generelle fortolkning af ”the American Dream”.
Siden 2. verdenskrig har USA været ramt af en række økonomiske kriser som har skabt endnu en
fortolkning af ”the American Dream”. Denne gang blev det til realiseringen af et liv som ”middle
class”. At få et hjem i trygge omgivelser, hvor man stifter en familie og opdrager sine børn med
håb om de en dag vil få en god uddannelse og selv opnå drømmen.
Mine analyser af Obamas taler viser, at han bruger stærke referencer til især den version af ”the
American Dream” som Thomas Jefferson beskrev, men også den originale drøm, som opstod i
forbindelse med de første europæere, der emigrede til Amerika. Obama bruger en række retoriske
virkemidler, især gentagelser, og bruger generelt appelformerne pathos og ethos.
Baracks tale ”A More Perfect Union” blev modtaget meget positivt af de amerikanske medier
under præsidentvalget, og undersøgelser viste, at hver fjerde amerikaner mente, at netop denne
tale havde indflydelse på, hvor de ville sætte deres kryds på stemmesedlen.
” T h e A m e r i c a n D r e a m ” & B a r a c k O b a m a 22
Kildefortegnelser
Bøger
Barack Obama
”The audacity of hope”
Crown Publishers, 2006
H. Enemark Sørensen
”Mænd og myter - på sporet af den
amerikanske drøm”
Århus amtscentral, 1986
Carl Pedersern & Helle
Porsdam
”USA i det 21. århundrede”
Narayana Press, Gylling, 2005
David Gress
”USA - mellem drøm og virkelighed”
Gullanders Bogtrykkeri a-s,
Skjern, 1996
Michael Bach Henriksen
”USA i det 20. Århundrede”
Nordisk Forlag A/S, 2002
Hjemmesider
- http://www.usconstitution.net/consttop_pre.html
- http://www.ushistory.org/declaration/document/
- http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._177
0-1920/The_Frontier
- http://www.leksikon.org/art.php?n=3073
- http://www.cbsnews.com/stories/2008/03/19/usnews/whispers/main3951168.shtml
- http://www.cbsnews.com/stories/2008/03/21/opinion/polls/main3958295.shtml
- http://my.barackobama.com/page/community/post_group/ObamaHQ/CGTN
- http://www.huffingtonpost.com/2008/03/18/obama-race-speech-reactio_n_92121.html