08
Efterår
20/12
11
STX 3.g
2
Indholdsfortegnelse
Abstract .......................................................................................................................................................... 3
Indledning ..................................................................................................................................................... 4
Redegør .......................................................................................................................................................... 4
Uddannelse og Kvindesyn ................................................................................................................................... 6
Tiden der ledte på til Victoria tiden ................................................................................................................ 6
Analyse af Sarah Stickney Ellis ”The Women of England, Their Social Duties, and
Domestic Habits”.......................................................................................................................................... 7
Analyse af John Stuart Mill ”The Subjection og Women” ............................................................ 10
Kildekritisk blik på kilderne .............................................................................................................. 13
Analysér romanen "Jane Eyre" (1847) af Charlotte Brontë ...................................................... 15
Konklusion ................................................................................................................................................. 21
Litteratur liste ........................................................................................................................................... 23
Bøger ........................................................................................................................................................................ 23
Internetsider ......................................................................................................................................................... 24
3
Abstract
This assignment examines the Victorian age, the overall view of the ideal women during the
period, her role in the society and the time prior to this period. In the historical part of my
assignment the two texts "The women of England: their social duties, and domestic habits" by
Sarah Stickney Ellis and "The Subjection of women" by John Stuart Mill are analyzed and
compared. In the English analysis of the novel “Jane Eyre” by Charlotte Brontë I will focus on
the female main characters’ conditions and possibilities and the overall description of the sex
roles.
The possibility for women to break free of the traditional view of the ideal woman with a
special focus on the important role of the literature in this process will be discussed based on
the two analyses.
It is concluded that it was very difficult for the women of the Victorian Era to break free of the
views because of the very strict and static common opinion on the way women were
supposed to act in the society, even though some women did achieve this detachment from
the pattern of sex roles. It is also concluded, that the detachment was especially obtained with
the help of and possibility to write and publish texts.
4
Indledning
Kvinder over hele verden og igennem alle tider har levet i et samfund hvor der blev forventet
noget af dem – at de skulle leve op til en speciel forudbestemt rolle. Ikke alle roller har været
lige behagelige og derfor ser vi gennem historien adskillige forsøg på at kæmpe imod disse
forventninger og fastlagte kvinderoller. Forskellige midler er blevet taget i brug gennem
tidens løb. Et af disse midler har længe været litteraturen, hvormed man har opnået
muligheden for at dele private meninger med samfundet endda med en helt anden identitet.
For at finde et af de eksempler, hvor kvinder har benyttet sig af litteratur til at bryde med
kvinderollen, kan vi gå tilbage til Victoria tiden. Her vil vi se et samfund domineret af mænd
men enkelte kvinder, der formår at stå frem og bryde normens opfattelse af en ideel kvinde.
Jeg har valgt at indskrænke indholdet af historiske kilder til to tekster, hvilket formål har at
fremstille to forskellige holdninger omkring datidens debat om kvinderoller. Hertil har jeg
valgt to tekster der begge har deres oprindelse i den victorianske periode, da dette forøger
mine muligheder for at sammenligne forfatternes synspunkter.
Gennem en analyse og fortolkning af ”Jane Eyre” skrevet af Charlotte Brontë vil jeg finde frem
til forfatterens fremstilling af kontroversen mellem kvinden og samfundets kvinderolle og se
om der eventuelt er en specifik tendens at spore i romanen.
Det er formålet dels gennem det historisk redegørende afsnit, dels gennem analyse og
fortolkning af "The Subjection of women" af John Stuart Mill og "The women of England: their
social duties, and domestic habits" Sarah Stickney Ellis og endelig et diskuterende afsnit til at
vurdere, hvor stor en betydning litteraturen har haft for de victorianske kvinders mulighed
for at bryde samtidens kvinderoller og normer.
Redegør
Den victorianske tidsalder er en af de få tidsaldre, man kan placerer helt nøjagtigt. Perioden
strækker sig fra dronning Alexandrina Victorias overtagelse af kronen i 1837 til hendes død i
1901. I denne periode blev Storbritannien en ledende nation inden for industrialisering. Store
summer blev tjent på at handle med resten af Europa og Amerika , da disse lande i stor grad
havde behov for den Britiske teknologi til deres egen industrialisering. Man kan sige, at
5
London blev centrum for et imperium, der var så stort, at det ”Covere one-quarter of the
world’s land area and encompassed one-third of the world’s population”.
1
Denne tidsalder var også stor indenfor litteraturen, især fiktion. Der blev skrevet en del
fiktion, der ofte omhandlede datidens problemer og skismaer. F.eks. Dickens, der i flere
værker berørte emner som slumkvarterene i de industrialiserede områder og dårligdommen
hos de fattige.
Den victorianske tidsalder bød også på banebrydende viden indenfor teorier om evolutionen.
Charles Darwin udgav i 1859 ”The origin of species”, som var til stor debat. Grunden til den
voldsomme debat var dels, at teorierne stillede spørgsmålstegn til guds skaberværk og
bogens beskrivelse af naturlig selektion og seksuel udvælgelse. I et gudfrygtigt samfund var
dette absolut ikke velset.
På grund af industrialiseringen blev der nu dannet en attraktivt bykultur og en masse familier
valgte at flytte ind til storbyen. Dette borgerskab dannede normen og den grundlæggende
opfattelse af ret og etik. I denne middelklasse var der stor fokus på hjemmet. Der var
simpelthen begyndt at opstå det kendte kernefamilie ideal. Kvinden havde en simpel rolle i
dette billede, hendes mission var, at udfylde rollen som værende en god kone, mor og datter.
Hun stod også for håndhævelse af de kristne dyder og den gode moral i hjemmet. Kvinden
skulle altså gå hjemme og se til alle de huslige pligter. Hun skulle være seksuelt passiv, uden
begær og uden lyst. Man så helst, at al form for kønslig drift var ikke eksisterende. Det var
derimod accepteret, at manden var styret af sine drifter.
Selvom tiden var præget af dette skarpe syn på kvindens høje moral og pligt, var prostitution
udbredt.
Men hvad var med til at danne baggrund for dette idealiserede kvinde billede? En af de store
faktorer var dronning Victoria. Hun var med til at skabe efterstræbelsen af kernefamilie.
Victoria var gift med Albert Emmanuel og var tit omgivet af hendes mange børn. Hun kom
simpelthen til at repræsenterer en femininitet baseret på familie, moderrollen og moral.
Hendes familieforhold blev et ikon for den tids harmoniske ægteskab. Nogen beskrev hendes
som moderen af nationen og hun kom til at symbolisere ideen om hjemmet som hyggeligt og
domestisk.
1
Murphy s. 14
6
Uddannelse og Kvindesyn
Udannelsesmuligheden, for en pige, afhang af hendes families økonomi og deres velvilje. Hvis
familien var villig til at betale den rigtige sum var der muligheder. Det var altså op til familien
om de mente, at deres datter havde godt af at få en udannelse. Derimod var der næsten ingen
muligheder for de økonomiske mindre privilegerede piger. Dog var der nogle skoler og
søndags skoler, byggende på velgørenhed, hvor disse piger fik mulighed for den mest basale
udannelse. Alle skoler var selvfølgelig delt op i køn.
I midten af det 19. Århundrede foregik der en reformering af skolesystemet for
middelklassens piger. Før hen var drengebørnene favoriserede med flere
uddannelsesmuligheder , men da Taunton komitéen
2
opdagede bevis for, at piger og drenge
var lige i deres mentale kapacitet blev der oprettet flere pigeskoler.
Udover den ringere adgang til udannelse var alle kvinder, i alle aldre, udelukket fra det
politiske liv. De havde ikke stemmeret og kunne på ingen måde deltage i de politiske debatter.
Den victorianske moral byggede på puritanismens ideer, som indebar ideen om, at man skal
yde før man kan nyde, ydmyghed, uselviskhed, og fremgang som udtryk for guds belønning
for et liv levet med høj moral. Victorianeren efterstræbte, at leve efter disse asketiske dogmer,
men det var ikke alle, der selv opfyldte idealet, dog beundrede man dem der formåede at gøre
det.
Tiden der ledte på til Victoria tiden
I årene op til var kvindesynet også meget skarpt. For kvinden var
ægteskabet praktisk talt en nødvendighed. Kvinder var fuldstændig afhængige af enten
faderens eller mandens finansielle støtte.
3
Tendenserne var også, at du giftede dig i en
tidligere alder end man havde gjort før. Pligterne i et ægteskab var kønsbestemte og baserede
sig på forskelle både ideologiske og praktiske. Hele formålet med kvindens liv og det hun blev
bedømt på, var hendes evne til at blive og være mor. I et samfund, hvor der ikke var mulighed
for ordentlig prævention, havde kvinder ingen mulighed for et seksuelt forhold uden for
ægteskabet uden det havde katastrofale konsekvenser. Hver gang hun var sammen med en
mand havde det potentielle konsekvenser for hende, da hun enten kunne blive gravid eller,
2
Tauoton Commission: Komité fra 1864 til 1868. Arbejde: undersøge datidens skolesystem.
3
Barker s. 66 l. 17-19
7
som følge heraf, dø i barselssengen. Dette resulterede i, at de fleste kvinder havde et bedre
forhold til deres børn end deres mand, da der ikke var nogen fysiske risici i det sociale
samvær med børnene.
4
Statusmæssigt var de defineret af deres familie. Denne status var også bestemmende for
hvilken familie de kunne gifte sig ind i.
Analyse af Sarah Stickney Ellis ”The Women of England, Their Social Duties,
and Domestic Habits”
I Victoria tiden var der mange, som stadig havde denne opfattelse af kvindens rolle. F.eks.
forfatterinden Sarah Stickney Ellis. Hun udgav en bog med titlen ”The Women of England Their
Social Duties, and Domestic Habits”. Bogen er ikke dateret, men er skudt til at være udgivet i
1843. Sarah Stickney Ellis var gift med missionæren William Ellis. Hun voksede op som
kvæker, men senere blev hun medlem af den kongregationalistiske kirke. Hendes mand var
ivrig forkæmper i afholdenhedsbevægelsen.
Ellis formål med bogen er, at vise hvor vigtig kvinden er for den engelske moral. At mens
mænd evner de store opgaver i livet, altså det udadvendte, ligger kvindens evner indenfor det
hjemlige, men altså i Ellis øjne meget vigtige.
5
Hendes mål er, at lede kvinderne tilbage til deres huslige forpligtelser, idet hun ser det som
deres fornemmeste rolle, at videregive de stolte traditioner til kommende generationer.
6
Ellis er dog helt klar over, at det er svært, at få den moderne kvinde til at indse dette. Hun
mener, at de søger ros, og den er nemmest at opnå uden for hjemmet.
En kvinde, der både kan gøre noget godt for hele menneskeheden og for sin egen familie er,
efter Ellis mening, dog rosværdig.
7
Altså hvis hun yder noget for andres bedste og ikke bare
for sin egen skyld. Kvinden skal også sørge for, at mand og børn bliver ydet ordentlig omsorg,
inden hun kan gå ud og gøre sig nyttig udenfor hjemmet.
8
I det hele taget synes hun, at
4
Barker s. 68 l. 1-9
5
Guy S. 495-496
6
Guy s 496 2. Afsnit
7
Guy s. 496 sidste afsnit
8
Guy s 497 sidste afsnit
8
kvindens mest prisværdige egenskab er evnen til at yde omsorg, både ude og hjemme, være
selvopofrende, tålmodig og gladelig underkaste sig pligten.
9
Det er, efter Ellis mening, ikke kvindens fysiske arbejde i hjemmet, som er mest vigtigt, men
den moralske opdragelse af næste generation.
10
Ellis mener absolut ikke, at denne rolle er
nedværdigende, tværtimod. Hun bruger i den forbindelse en analogi til ”moder jord”.
11
”As if the earth that fosters and nourishes in its lovely bosom the roots of all
the plants and trees wich ornament the garden of the world, feeding them
from her secret storehouse with supplies that never fail, were less important,
in the economy of vegetion, than the sun that brings to light their verdure
and theri flowers, or the genial atmosphere that perfects their growth, and
diffuses their perfume abroad upon the earth”
Dog trækker hun straks i land, idet hun mener, at sådanne metaforer alt for ofte bliver brugt
af skribenter, at en sådan sammenligning slet ikke er eksakt nok til at beskrive kvindens
forpligtelser.
Faktisk mener Ellis, at kvindens sande væsen er lidt lunefuldt og selvisk og forfængeligt.
Hendes udfordring er altså, at lære, at sætte sig selv i anden række i forhold til andre
mennesker. Dette med bl.a. Guds hjælp.
12
Ellis er bekymret over, at så få gør opmærksom på faren ved moderne vaner og uddannelse.
Hun mener, at fordi hun selv er kvinde og derfor har indsigt i deres natur og grundet sin
sympati for de svageste kvinder, er bedst egnet til at tale dem til fornuft.
13
Ellis mener, at enfoldige kvinderne klager over, at de ingen indflydelse har. Ellis spørger:
Hvordan vil denne appel gavne dem på dommens dag? Skylder de ikke kærlige forældre
taknemmelighed?.
14
Hun bruger altså her henvisning til den religiøse straf for ikke at være
selvopofrende. Disse unge kvinder skal vækkes kærligt, så de vil blive modtagelige for
fornuftig opdragelse, mener hun.
15
9
Guy s. 497 l. 11-21
10
Guy S. 497 1. Afsnit
11
Guy s. 498 1. Afsnit
12
Guy s. 498 l. 21-28
13
Guy s. 498 l. 29-42
14
Guy s. 499 l. 13-23
15
Guy s. 499 l. 28-31
9
Kvinden kan føle sig ubetydelig i den store sammenhæng, men hendes vigtigste rolle er heller
ikke her, men som hustru bundet til manden i det hellige ægteskab, det er her hendes pligt
ligger. Ellis bruger igen en henvisning til den religiøse forpligtelse.
16
Faktisk synes Ellis, at kvinden har en meget betydelig indflydelse, nemlig over børnene.
Hvordan hun lykkes eller mislykkes her vil blive indskrevet i evighedernes bog. Her anvender
hun igen en religiøst udtryksform.
17
Endvidere roser hun de stille kvinder, der ikke gør meget
ud af sig selv, men når det virkelig gælder gør en forskel i kraft af den, iflg. Ellis, vigtigste evne;
moralsk styrke.
18
Det er efter hendes mening disse kvinder, der virkelig evner at ”gøre det
gode”. Her bruger forfatteren igen en religiøs vending ”under the Blessing of Heaven”.
Ellis fremhæver kvinden i forhold til manden. Kvinden, selv den ikke så intelligente, har efter
hendes mening en højere moral.
19
Mænd er drevet af ambitionen om at tjene penge og opnå
berømmelse og glemmer at tage moralske spørgsmål med i deres overvejelser. Her er det, at
kvinden efter Ellis mening, er så utrolig vigtig en indflydelse, da hun hjælper manden tilbage
på rette vej.
20
Forfatteren konkluderer herefter, at det ligefrem skal ses som den engelske
kvindes privilegium, at beskytte den gode moral i samfundet, selvom denne rolle ikke er så
bemærkelsesværdig.
21
I en verden, hvor kommunikation er blevet nemmere og hurtigere, vil der, iflg. Ellis, være et
stigende behov for kvinden som moralsk vogter over mændene, der er drevet af jagt på penge
i en tiltagende globaliseret verden.
22
Hun omtaler denne verden som ond og ofrene for den
som udødelige sjæle der skal på guides på rette spor. Altså igen en brug af etos i from af
religiøse vendinger.
23
Ellis konkluderer, at kvinden ikke skal bidrage til samfundet med egoistisk gøremål, men
bruge al sin tid og energi på at hjælpe manden og sønnerne, så de kan klare dagens gøremål
og fastholde en ren sjæl til glæde for familien, de sociale forpligtelser og Gud.
24
16
Guy s. 499 l. 37-40
17
Guy s. 499 l. 43 - s. 500 l. 8
18
Guy s. 500 l. 19-30
19
Guy s. 500 l. 31-40
20
Guy s. 500 l. 41 – s 501 l. 25 samt s. 501 l 35-41
21
Guy s. 501 l. 45- s. 502 l. 12
22
Guy s. 502 l. 17-33
23
Guy s. 502 l. 34-40
24
Guy s. 503 l. 27- 36
10
Forfatteren konstatere, at man går nye lyse tider i møde i England idet man har fået den første
kvindelige monark. Hun skynder sig dog, at huske os på, at det er endnu en årsag til, at man
skal stå fast ved de gamle værdier med kvinden som hjemmets centrum og mandens støtte i
alt hvad han foretager sig.
25
Et argument som, i hvert tilfælde i dag, synes latterligt og helt
falder til jorden.
Analyse af John Stuart Mill ”The Subjection og Women”
Dette uddrag af Ellis bog beskriver ganske godt, hvordan de fleste så på kvindens rolle i det
victorianske samfund. Men det var selvfølgelig ikke alle, som var af denne opfattelse. F.eks.
John Stuart Mill, som i 1869 har udgivet essayet ”The subjection of women”. I dette essay giver
han udtryk for sin mening, om hvorfor principperne for de sociale relationer mellem kønnene,
altså mandens undertrykkelse af kvinden, er forkert.
Allerede på første side
26
, i udraget, siger han ligeud ”the princip which regulates the existing
social relations between the two sexes (…) is wrong in itself (…) one of the chief hindrances to
human improvement (…) it ought to be replaced by a principle of perfect equality.” Han mener
ikke blot at underkuelsen af kvinder er forkert, men også en tilstand der hindrer samfundet i
at udvikle sig hensigtsmæssigt.
Mill mener ikke, at kvindens underordnede stilling i samfundet bygger på gennemtænkte
modeller eller afprøvning af forskellige modum vivendi. Derudover er hendes rolle aldrig
taget op til revision, for at tilpasse sig det moderne samfund. Hvis dette blev gjort ville der
derved blive skabe det mest velfungerende og humane samfund.
27
For at give et indblik i hvordan man i mange år og mange steder har haft et system der
byggede på, at individer herskede over andre, henviser John Stuart Mill til Aristoteles, der som
mange andre, mente at det var naturligt med en lille herskende klasse, der herskede over de
lavere klasser samt slaverne. Sener sammenligner Mill også med slaveejerne i Sydstaterne,
som hænger fast i samme tankegang for at retfærdiggøre og lovliggøre deres behov. Som
tredje eksempel nævner han monarki, hvor en lille adelsklasse hersker over livegne.
28
25
Guy s. 503 37- s. 504 l. 7
26
Guy s. 520
27
Guy s. 520 l. 24-siden ned
28
Guy s. 521 l. 33- s. 522 l. 21
11
Alle disse eksempler benytter Mill for at illustrere , at det almindeligt forekommende virker
naturligt. Dog Pointerer han også, at England har en Dronning, hvilket ingen stiller
spørgsmålstegn ved.
29
Mill mener, at kvindeundertrykkelse afviger fra alle andre former for undertrykkelse ved ikke
at være under tvang. Kvinden har i mange år frivilligt accepteret tingenes tilstand.
30
Men nu
hvor kvinder har muligheden for at udtrykke deres mening, f.eks. igennem litteraturen, tegner
der sig et billede, som viser at de er langt fra tilfredse. Kvinder kræver nu, at få den samme
uddannelse og dermed de samme hverv som mænd.
31
Samtidig husker Mill os på ”it must be
remembered, also, that no enslaved class ever asked for complete liberty at once”.
32
Han fremhæver også, at kvinden er dårligere stillet end nogen anden undertrykket klasse, idet
hun, som den forurettede er i forulempers varetægt og altså i en ekstra sårbar position, hvis
hun vælger at gøre oprør.
33
Ideen om, at kvinder er et svanger køn end mænd, er opstået spontant i tidernes morgen. I de
allerførste samfund var kvinder afhængige af mænd. Kvinderne var en sammenhængs kraft
tilbage i de tidlige samfund, i sådan voldsom en grad, at man senere lavede love og regulativer
om hvordan kvinder skal opføre sig i samfundet. Disse love og regulativer var altså lavet på
grundlag af et allerede eksisterende forhold. Kvinderne var og er en sammenhængs kraft i
samfundet underlagt mandens vilje.
34
John Stuart Mill bruger i forbindelse med dette udsagn en meget voldsom sammenligning,
nemlig slaveri. England var kendt for deres kolonisering og i forbindelse med dette havde de
også udnytte muligheden for slaver. Som Mill skriver det, blev hele samfundets afhænge af
slaver så man måtte lovgive omkring det, præcis som man tidligere havde gjort med
kvinder.
35
I forbindelse med sammenligning af kvinder som mænds slaver, forklarer Mill også, at mænd
ikke blot vil have en tvungen slave men en villig slave. Dette opnår de gennem opdragelsen af
29
Guy s. 522 l. 21-22
30
Guy s.522 l. 43- s. 523 l. 1
31
Guy s. 523
32
Guy s. 523 l. 21-22
33
Guy s. 523 l. 31-42
34
Guy s. 520 l. 36- s. 521 l. 12
35
Guy s. 521 l. 8-25
12
kvinderne. De benytter derfor lydighed, frygt i almindelighed men også den religiøse frygt i
stor udstrækning ”…to enslave their minds”
36
.
Allerede tidligt i livet bliver kvinderne opdraget til lydighed og selvfornægtelse. Desuden
skriver Mill ”to make complete abnegation of themselves, and to have no life but in their
affections.”
37
Kvindens mål er blevet, at være attraktiv for manden, dels grundet den naturlige
tiltrækning mellem kønnene, men også grundet hustruens totale afhængighed af manden i alle
livets aspekter.
38
Mill mener, at individets frie valg giver det bedste resultat i enhver proces og at kvinders
undertrykkelse står tilbage som den eneste tilbageblevne sociale institution fra en svunden
tid.
39
På side 529 l. 3-11 giver Mill et ironisk billede af mennesker som blomster, hvor
Mænd får alle de rette betingelser for vækst og kvinder det modsatte.
Mill mener, at den ubeskrivelige mangel på viden om hvad der er medvirkende til at forme
den menneskelige karakter er medvirkende årsag til at der ikke sker nogen fremskridt for
kvinder.
Det er svært for en mand, at gøre sig klog på hvilke egenskaber en kvinde i virkeligheden
indeholder, dvs. hvad hun er i stand til, da hun højst sandsynlig ikke er helt ærlig, fordi hun
står i et afhængighedsforhold til manden og derfor ikke vil røbe nogen ufavorable tanker.
40
For at uddybe denne konklusion sammenligner han med forholdet der er mellem en far og
han søn. I dette forhold er det sønnen der ser op til faderen og dette vil gøre det svært for
sønden at være åben og oprigtig.
41
Mænds viden og forståelse af kvinder vil altså være
ukomplet og overfladisk så længe kvinder ikke har fortalt alt hvad der er at fortælle. Dog skal
man regne med at denne proces vil kun kunne foregå gradvis.
42
Mill giver dog kvinden lidt af skylden, fordi hun netop har slesket for manden ved at være
overdrevent servil og behagesyg. Sociale institutioner skal tillade fri udvikling for kvinder,
først da mener Mill, at vi får lov at se kvindens rette natur. Som resultat af mandens
36
Guy s. 524 l. 2-9
37
Guy s. 524 l. 14-15
38
Guy s. 524 l.18- 42
39
Guy s. 527 l. 31-43
40
Guy s. 530 l. 25-s 531 l 4
41
Guy s. 531 l. 8-17
42
Guy s. 531 l. 21-31
13
manglende indsigt i og forståelse for kvinden, må det efter Mills opfattelse være kvinden selv,
der skal finde sin rolle i samfundet og i livet som helhed.
43
På side 533 går Mill tilbage til mandens behov for kvinden som den sammenhængskraften i
familien. At mænd mener, det skal være hendes kald at være hustru og mor. At de må tvinges,
hvis det ikke indgår i disse sammenhænge af fri vilje. Disse mænd mener, at kvinder har et
valg: Ægteskabet eller intet. Mill mener, at disse mænd er bange for at kvinders insisteren på
frihed, fordi de i givet fald kunne fravælge ægteskabet til fordel for andre lige så ærefulde
hverv.
44
Mill slutter af med en lille provokation: Hvis manden virkelig mener, at kvindens valg
er ægteskab eller intet, må den moderne måde at tænke på, hvor kvinden får en litterær
uddannelse, være en kæmpe fejl, så havde det været bedre, at opdrage hende til at blive
haremskvinde.
Kildekritisk blik på kilderne
Det er tydeligt, at de to kilder er meget langt fra hinanden i forhold til opfattelsen af kvindes
rolle og pligter.
De to tekster er begge på originalsproget, hvilket har en meget stor betydning for indholdet,
da der ofte går så ufatteligt meget til spilde i oversættelser. De er også begge to samtidige med
perioden vi beskæftiger os med, og tegner derfor et mere realistisk billede af tiden end de
fleste senere kilder ville gøre. Det er begge førstehåndskilder hvilket også er positivt, da Mill
og Ellis selv har levet med datidens normer.
Mills formål med essayet er, at forklare, hvorfor principperne for de sociale relationer mellem
kønnene, altså mandens undertrykkelse af kvinder er forkert. At stå frem og skrive sådanne
tekster var meget voldsomt i denne periode. Mill skulle derfor tænke ekstremt meget på,
hvordan han valgte at formulere sig. For at skulle argumentere for så yderligtgående
synspunkter, måtte han fremstå så lærd som overhovedet muligt. Teksten var også tiltænkt
den højere middelklasse, der både havde råd til og interesse for litteratur og han måtte derfor
sørge for, som minimum, at leve op til deres niveau. Han benytter sig derfor af utroligt lange
sætninger med mange indskud. Han giver derved sig selv troværdighed, og benytter altså
appelformen ethos. Ellis er ikke bleg for at benytte sig af præcis samme metode for at få sine
43
Guy s. 532 l. 16-30
44
Guy s. 533 l. 30- s. 534 l. 8
14
argumenter igennem, men hun benytter sig ikke blot af lange sætninger med indskud. Hvad
ville være mere nærliggende end at benytte Guds autoritet, når hun kommer fra et meget
religiøst og puritansk miljø. Ellis benytter derfor hyppigt religiøse argumenter og
henvisninger. Mill benytter også ethos på en anden måde, men han benytter sig af
henvisninger til historiske begivenheder og sammenligner med sin samtid. F.eks. da han
fortæller om Aristoteles eller monarkiet.
Da Mills essayet blev udgivet, var der faktisk en vis tvivl om hvem, der i virkeligheden havde
skrevet ”The subjection of women”. Mills hustru, Harriet Taylor Mill var filosof og havde en
stor indflydelse på Mills arbejde. Mistanken om Harriet Taylor Mills store indflydelse viste sig
senere at være velbegrundet. Som der står i ”John Stuart Mill: a biography”: ”After Harriet’s
death, Mill Acknoweldged the essay as hers alone and reprinted it as such in his Dissertations
and discussions
45
”.
46
Så ikke blot havde hun haft en indflydelse, men Mill erkendte senere, at
det var Harriet, som simpelthen havde forfattet hele essayet. Grunden til, at fru Mill ikke selv
stod frem som forfatter, var at en mand havde langt større gennemslagskraft. Det var utroligt
svært for kvinder, at etablere et forfatterskab, der ville blive taget seriøst. Mange kvinder i
denne periode benyttede sig af mandlige pseudonymer for at kunne skrive om så
kontroversielle emner, da der var stor risiko for at de ikke ville blive taget seriøst.
Teksten viser os, at der var et stort fokus på kvinders rettigheder og at de virkelig blev taget
op til debat. Mange kvinder begyndte, at skrive og udgive litterære værker, der omhandlede
emnet. Alene det, at de udgav disse værker var en revolution og udtryk for, at kvinderne
kæmpede for lige rettigheder.
Når man derimod ser på Sarah Stickney Ellis tekst, er hun et fuldstændig modsætning til det
billede Mill giver os af samtidens kvinder. Hendes måde at tale for ”the angel in the house”
viser os, at der på trods af at der var mange, der satte fokus på kvinderettigheder, stadig var
en stor del af befolkningen, der tilsluttede sig det traditionelle syn på kønsrollerne. At selv en
kvinde skriver på denne måde, viser også hvor dybt princippet om kvinder værende
underordnet mænd ligger begravet i kulturen, hvilket Mill faktisk også pointerer i sit essay.
Jeg vil lige til slut bemærke, at det er interessant, hvordan Mill har udgivet sin tekst under
stærk indflydelse af sin hustru, en kvinde og altså naturlig fortaler for kvindens rettigheder,
45
Dissertations and Discussions: En samling af Mills essays
46
John Stuart Mill: A Biography
15
hvorimod Ellis har udgivet sin tekst under indflydelse af sin husbond, en mand der til og med
var præst og altså naturlig fortaler for de gamle værdier.
Analysér romanen "Jane Eyre" (1847) af Charlotte Brontë
Romanen ”Jane Eyre” er skrevet af Charlotte Brontë. Den blev udgivet i 1847 og blev
simpelthen en kæmpe salgssucces. Charlotte Brontë valgte, at udgive sin roman under et
pseudonym, nemlig Currer Bell. Det var ikke uden årsag, at hun valgte at benytte et herre
47
og bedt om hans mening vedr.
forfatterskabet. Han besvarede med et udsagn, der direkte gik stærkt imod kvindeligt
forfatterskab og kvinders beskæftigelse med litteratur; “Literature cannot be the business of a
woman's life, and it ought not to be. The more she is engaged in her proper duties, the less leisure
will she have for it, even as an accomplishment and a recreation." Da hun derfor fornuftigt nok
udgav romanen under et mandligt pseudonym, var anmeldelserne gode. Straks efter
offentliggørelsen af forfatterens korrekte identitet og altså rigtige køn, blev anmeldelserne
mere middelmådige. Mange var forargede over, at en kvinde havde så godt kendskab til det
seksuelle og kunne skrive med sådan en lidenskab.
Men hvad er det i romanen ”Jane Eyre”, som samtiden blev så stødt over?
Jane Eyre er en forældreløs pige. Hun bor hos sin velhavende tante, der sender hende til en
velgørenheds skole hvor hun senere selv bliver lærerinde. Da hun får tilbudt et job, som
guvernante for Mr. Rochester uægte barn forlader hun skolen. Jane Eyre og Mr. Rochester
bliver forelsket i hinanden og beslutter at blive gift. På selve bryllupsdagen opdager Jane, at
den sindssyge kvinde der bor i Mr. Rochester hjem er hans kone. Hun flygter og i en lille
landsby finder hun en famille ved navn River, der tager sig af hende. De finder senere ud af, at
de er hinandens kusiner og at Jane har arvet en stor sum penge, da en af deres slægtninge er
død. Da St. John River frier til Jane og forslår, at de skal rejse til Indien for at sprede det kristen
budskab, hører hun Mr. Rochester stemme der kalder på hendes hjælp. Dette får hende til at
rejse tilbage, men kun for at finde Rochester Hall brændt. Hun får at vide, igennem de tidligere
47
Robert Southey: Prisvindende poet
16
tjenestefolk, at Mr. Rochester sindssyge kone døde i branden men at Mr. Rochester er blevet
blind. Jane og Mr. Rochester gifter sig og hans syn kommer delvist tilbage.
Gennem hele historien ses det altså, at Jane Eyre kommer i kontakt med både fattige, middel
og adelige miljøer.
”Jan Eyre” handler om den kvindelige hovedpersons liv set fra hendes synsvinkel, bogen er
altså skrevet med ”jeg fortæller”. Dette gør det muligt for os, at bevæge os helt ind i Jane
Eyre’s hoved og få et fuldkomment indblik i hendes tanker. Hvis vi derimod ser på hendes
ydre strider det imod samtidens opfattelse af den ideelle heltinde. Jane Eyre er portrætteret
som en fuldstændig normal kvinde, der væsken er specielt smuk af ydre eller er indehaver af
nogen specielt talenter. Charlotte Brontë har valgt at skrive ”Jane Eyre” med en belærende
tone men undgår dog, at gøre fortællingen tung.
Brontë bruger tilbageblik som virkemiddel for at gøre fortællingen mere livlig,
” Yes, Mrs Reed, to you I owe some fearful pangs of mental suffering. But i ought
to forgive you, for you knew not wat you did: while rending my heart-strings, you
thought you were only uprooting my bad proprnsities.”
Bogens tekst er præget af lange komplicerede sætninger med mange tillægsord. Hun benytter
vejret til, at beskrive hovedpersonens sindstilstand. F.eks. da Jane beskriver hendes ophold på
velgørenhedsskolen, hvilket var fyldt med ”physical hardship” og ”fear of failure” .
48
I denne tid
er det deprimerende vinter, der næsten gør det umuligt at rejse rundt. I modsætning til den
mørke og triste vinter og Janes ophold på skolen, er meget af tiden på Rochester Hall en lysere
tid der bl.a. foregå i foråret.
Hvis vi ser på Jane Eyre som person, falder hun uden for datidens kvinde ideal på mange måder.
I det 19. århundrede var mange af den overbevisning at man var født til et specielt liv og
karriere. Hvis din far var smed blev du smed og hvis din far var bankmand ville du også vokse
op til at overtage familie forretningen. Jane Eyre er en forældreløs pige, som bliver sat i
velgørenhedsskole. Hun ender med at gifte sige med en rigmand og få et liv i noget der er langt
over middelklassen. Jane har altså igennem historien fuldstændig brudt de sociale klasser
hvilket var næsten utænkeligt. Hun er også en person, der siger sin mening uden så mange
dikkedarer. Allerede i en alder af blot 10 år siger hun sin tante imod og ”sætter hende på
48
Brontë s. 92 l. 3-4
17
plads”
49
. Dette træk følger hende ind i hendes voksen år. Da Mr. Rochester prøver at overtale
hende til at blive, efter hendes opdagelse af hans sindssyge kone, siger hun ikke blot sin
mening, men modsiger ham direkte og nægter, at underkaste sig hans vilje, lige meget
hvorledes han end forsøger sig. Da Mr. Rochester siger: ” It would not be wicked to love me”
respondere Jane: ”It would to obey you”
50
. At hun tager beslutningen om at forlade Rochester
Hall viser os også, Janes overbevisning om, at hun kan klare sig selv og hendes frygtløshed.
Senere i historie ser vi hende også gøre noget uventet, nemlig da St. John beder om hendes
hånd og hun afslår. Dette viser, at hun har en fuldstændig uafhængig tankegang, men også
hende ambitioner om, at få et ægteskab med kærlighed og gensidig respekt og ikke blot en
forretningsaftale, som St. John foreslår hende. Dette stred imod samtidens opfattelse af hvordan
tingene skulle foregå. Som nævnt tidligere var kvinder i perioden op til Victoriatiden afhængige
af den økonomiske støtte fra enten en far eller husbond. Mange havde det stadig på denne
måde og da Jane ingen far har, men får muligheden for et sikkert ægteskab er det utroligt og
nogen ville endda opfatte det som stupidt at hun afslår.
Jane Eyre gennemlever en personlig udvikling I historien. Ikke blot udviklingen fra barn til
voksen, men også i hendes voksne år gennemgår hun en udvikling. Hun kommer i højere grad i
kontakt med sine følelser og bliver mere og mere målbevidst. Hun gør ting for at hun komme
frem i verdenen, giver sig selv nogen muligheder. Jane får simpelthen det bedst ud af der hvor
hun er. F.eks. da hun er elev på velgørenhedsskolen, her opsøger hun ikke blot et venskab, men
tager undervisningen seriøst, så hun vil få flere muligheder i fremtiden.
Janes moral bygger på den tids typiske puritanistiske ideer. Hun er ydmyg og uselvisk. Dette ser
vi f.eks. da Mr. Rochester er ude sammen med hende for at købe tøj og smykker til hende.”(…)
the more he bought me, the more my cheek burned with a sensen of annoyance and
degradation.”
51
Jane lærer også, at penge ikke har den store betydning for, hvorvidt du vil finde lykke eller ej.
Hun var både tilfreds med sit liv, da hun boede hos familien Rivers og ingen penge havde og
efter hun kom til penge da hun arver. Det gør faktisk igen forskel for hendes lykke, hvilket igen
er et symbol på Janes puritanske moral.
49
Brontë s. 68-69
50
Brontë s. 343
51
Brontë s. 297 l. 2-3
18
Igennem hele romanen foregår der en kamp i Janes sind. Hvad er passende og hvad er hendes
egne ønsker og behov?
Diskussion af victorianske kvinders muligheder for at bryde ud af
samtidens kvinderoller og normer
Men kunne kvinder i victoriatiden bryde ud af samtidens kvinderolle, som Jane Eyre gjorde
det? Det er tydeligt at se, at det ikke var ligetil. For at kunne bryde ud af den traditionelle
kvinderolle var udannelse et vigtigt redskab. Skolesystemet var beregnet til drenge og de
velstående familier, dog begyndte der langsomt, at komme flere pigeskoler og dermed flere
udannelsesmuligheder for dem.
Religionen havde en ufatteligt stort betydning, da den dominerede samfundets tankegang.
Den kristne tilgang til livet var i høj grad fundament for moralbegreber og havde været det i
så lang tid folk kunne huske. Jeg tror slet ikke, vi kan forestille os, hvor fundamentalt en
forandring det var for Victorianerne, at nytænke den måde man indrettede sig på rent
kønsrollemønster mæsigt. En anden nytænkning i victoriatiden var Darwins evolutions
teorier. Disse teorier var helle ikke bare uden videre anerkendt. Det var jo i direkte modstrid
med den kristne tankegang, men de har medvirket til, at samfundet nemmere kunne
acceptere anden nytænkning.
Der lå en stærk symbolik i at have en kvindelig dronning. Hun var meget karakterstærk og et
forbillede for sine undersåtter. Victoria selv levede op til det gamle billede af idealkvinden.
Hun opfyldte altså de kvindelige normer, men var samtidig anerkendt som en kapabel regent.
Hun var Dronning i en tid med utrolig fremdrift, i form af industrialiseringen. Dette har nok
også været medvirkende årsag til, at hun var så utrolig vellidt. Disse faktorer har uden tvivl
ført til en gradvis anerkendelse af, at kvinden godt kunne udfylde rollen som en god hustru og
moder samtidig med, at hun kunne have en mere udadvendt funktion i samfundet.
Vi kan også gennem Ellis tekst se, hvor dybt opfattelsen af kvinderollen lå i kulturen, når selv
en kvinde skriver på denne måde. Det kan ikke være tvivl om, at Ellis er blevet påvirket af sin
mand, hvilket viser, at mændene virkelig havde et stærkt tag om kvinderne. Teksten kan dog
ikke være repræsentativ for flertallet af tidens kvinder, da Ellis kom fra et ultra religiøst og
puritansk miljø. Det er dog overraskende, at Ellis som fortaler for ”The angel in the house”
19
havde valgt at skrive denne tekst. For som vi også ser Robert Southey skrive til Charlotte
Brontë; kvinder skal ikke bruge deres tid på litteratur, da dette vil gå ud over at deres rolle
som en god kvinde med alt som det indebærer. Der er altså en selvmodsigelse i Ellis aktive
deltagelse i debatten. Hun er jo fortaler for de gamle traditioner, men bruger sin tid på at
forfatte indlæg til kønsrolledebatten.
Mills tekst giver udtryk for et stort behov for, at den klassiske kvinderolle blev taget op til
revision. Det faktum at Mill og hans hustru så sig nødsaget til at udgive essayet i hans navn er
et stående bevis for hvor svært det var for kvinderne at blive hørt og endnu mere hvor svært
det var for dem at få respekt omkring deres synspunkter.
Men selv om der blev set skævt til kvinder, der prøvede at spille en aktiv rolle i debatten, var
der efterhånden flere kvinder, der begyndte at forfatte tekster. F.eks. Carlotte Brontë og
hende to søstre. I fik litteratur i det hele taget et meget bredere
publikum da produktionen af bøger var blevet meget billigere. Dette skyldtes, at man teknisk
havde udviklet metoder, hvormed det var nemmere og billigere at trykke og indbinde
bøgerne.
52
Resultatet var at flere mennesker fik råd til at købe bøgerne og dermed var der
flere oplyste mennesker og dermed flere meningsdannere.
I modsætning til Ellis var der mange kvinder, der skrev under mandlige psedonyme, f.eks.
Charlotte Brontë og hendes to søstre. Selvom de skrev under disse pseudonymer fik de stadig
deres meninger ud i offentligheden.
Det var i det hele taget svært at blive taget serøst som kvindelig forfatter og kvinder, der
udgav tekster fokuserede meget på ,hvordan de formulerede sig for at fremstå lærte og på
denne måde have støre chance for at teksterne blev modtaget med seriøsitet.
Vi kan også se, i den måde ”Jane Eyre” blev modtaget, at det som kvinde virkeligt var svært, at
bryde kvinderollen ved brug af litteratur. Bogen blev modtaget fantastisk i starten, men da det
blev offentliggjort, at det var en kvinde, der stod bag bogen blev anmeldelserne ringere.
Charlotte Brontë har helt sikkert med udgivelsen af denne bog formået at bryde den fastlagt
kvinderolle, men med meget modspil.
Selvom Brontë har skrevet en bog, som omhandler en kvinde, der netop bryder med den
traditionelle idealkvinde og samtidig stiger i socialklasserne, imødekommer hun stadig den
puritanske moral, hvilket også har gjort det nemmere for samfundet at acceptere bogen.
52
Paterson s. 289 l. 11-16
20
Hvorvidt dette har været et taktisk valg fra Brontës side er ikke til at vide, men der er en vis
lighed med dette valg og hvad Mill skrev om, at kvinderne ikke ville lave om på alt fra den ene
dag til den anden, men derimod opnå ligestilling gradvist.
21
Konklusion
Efter at have sat mig ind i emnet kan jeg konkludere, at kvindens rolle i den viktorianske
periode var forankret i det puritanske livssyn.
Kernefamilien opstod og synet på kvinden som værende ”the angel of the house” blev idealet.
Kvinden blev opfattet som værende seksuelt passiv, hvilket også tit var tilfældet, da der ingen
ordentlig prævention var og seksuelt samvær ofte havde konsekvenser. Ud over dette var der
ikke særligt mange muligheder for en, pige hvis hun ville uddanne sig, dog var dette under
forbedring.
Der foregik en vandring fra land til by på grund af industrialiseringen. Den resulterede også i,
at litteraturen fik et bredere publikum, da det blev nemmere og derfor billigere at trykke
bøger. Flere mennesker fik dermed adgang til litteratur og mulighed for at følge med i
samfundsdebatten og eventuelt selv blive aktive i denne. Blandt disse mennesker fandtes i
stigende grad kvinder.
Det var interessant, at opdage at alle de tre kilder jeg har beskæftiget mig mest med, netop er
forfattet af kvinder.
En af disse kvinder var Ellis. I hendes tekst ser vi, hvor dybt hendes kvindesyn var forankret i
den kristne religion og kultur. Det er klart, at hun grundet sit ægteskab og baggrund, står for
et rimeligt yderliggående synspunkt.
Mills tekst giver os indblik i hvordan utilfredsheden omkring det traditionelle kvindesyn i
allerhøjeste grad eksisterede og var på dagsordenen. Den er et godt eksempel på, hvor svært
det var for samtidens kvinder, både at få udgivet deres indlæg i debatten og hvis dette
lykkedes, at blive taget seriøst. Dette har hun taget den fulde konsekvens af, idet hun lod sit
essay udgive i sin mands navn. Hendes argumentation er præget af ethos og appellerer til
mænd med analogier til krig, slaveri, de gamle græske filosoffer m.m. Hun opnår
troværdighed af at læseren tror, at det er manden, der har skrevet essayet.
Charlotte Brontës roman ”Jane Eyre” giver os ikke bare et billede af, hvordan mange kvinder
ønskede at bryde ud af kvinderollen, men også et indblik i hvor svært det var at slå igennem,
som kvindelig forfatter. Brontë måtte bruge et mandligt pseudonym og først blev bogen da
også modtaget utroligt positivt, men da det blev offentliggjort, at det var en kvinde blev
anmeldelserne mere skeptiske. Også hun måtte altså gøre dette krumspring for at sin roman
udgivet og for at samtiden ville tage den seriøst. Selvom romanen var banebrydende pga. den
kvindelige hovedrolle, der brød med de traditionelle opfattelser af kvinderollen, både hvad
22
angår uddannelse, opfattelse af kærlighedslivet og hendes brud med tanken om, at man ikke
kunne løfte sig fra den sociale klasse man blev født ind i, går Brontë stadig ind for en del af
den puritanske moral.
Jeg kan derfor konkludere, at der var mange faktorer, der spillede en rolle i hvorvidt en
Victoriansk kvinde kunne bryde ud af datidens kvinderolle. Det var en svær opgave men det
lykkedes for nogen alligevel, specielt gennem litteraturen. Det er tankevækkende, at tænke på,
hvordan flere af Victoriatidens kvinder sloges i det skjulte, under pseudonymer, men det var
starten til en i stigende grad åben debat og adgang til indflydelse.
Disse små sejre har haft en stor betydning både dengang og for kvinders videre kamp for
ligestilling, en kamp som vi, selv i dag ikke er helt færdig med.
23
Litteratur liste
Bøger
Barker, Hannah. ”Women’s History: Britain, ”
Routledge, 2005
Forkortelse: Barker
Brontë, Charlotte. ”Jane Eyre”
Penguin Books, 1966
Forkortelse: Brontë
Delaney, Denis m.fl. ”Fields of Vision - volume 2”
Longman, 2005
Forkortelse: Delaney
Guy, Josephine M. ”The Victorian Age – An Anthology of Sources and Documents”
Routledge, 2005
Forkortelse: Guy
Murphy, Derrick. ”Britain – and Ireland ”
Collins, 2008
Paterson, Michael. ”Life in Victorian Britain – a social history of Queen Victoria’s Reign”
Running Press, 2008
Forkortelse: Paterson
Purvis, June. ”Women’s History: Britain ”
Routledge, 2005
Forkortelse: Purvis
24
Internetsider
BBC - History – Ideals of Womanhood in victorian Britani
http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.s
html
19. December 2010
Forkortelse: BBC- History
Charlotte Bronte
http://academic.brooklyn.cuny.edu/english/melani/cs6/bronte.html
19. December 2010
Forkortelse: Avademic
John Stuart Mill: A Biography – Nocholas Calpaldi
http://books.google.dk/books?id=8SxydLpuVC4C&pg=PA228&lpg=PA228&dq=After+Harriet’s+d
eath,+Mill+Acknowledged+the+essay+as+hers+alone+and+reprinted+it+as+such+in+his+”Dissert
ations+and+discussions”.&source=bl&ots=dlBnzpJxAF&sig=gh9QDpy-
ejRiJT50OuaFUWvIg8M&hl=da&sa=X&ei=hv_pTo3zLaXf4QTTson-
CA&ved=0CCAQ6AEwAA#v=onepage&q=After%20Harriet’s%20death%2C%20Mill%20Acknowle
dged%20the%20essay%20as%20hers%20alone%20and%20reprinted%20it%20as%20such%2
0in%20his%20”Dissertations%20and%20discussions”.&f=false
19. December 2010
Forkortelse: John Stuart Mill: A Biography
Tidslinje – viden.jp.dk
http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/bedandbreakfast/indsigt/tidslinje/
19. December 2010
Forkortelse: Tidslinje
Victorianisme
Gyldendal – Den Store Danske
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbr
itannien_/victorianisme
19. December 2010
25
Forkortelse: Victorianisme