SRP i His A / Fys B - Galilei og det nye verdensbillede

Studieretningsprojektet 2026

Omfanget forventes at være 15-20 sider excl. Bilag

STX 3.g

Klasse: 2023U

Fag: Historie A, fysik B

Emne: Det nye verdensbillede

STX 3.g

Hvordan udfordrede Galileo Galileis teleskopiske observationer af Venus det geocentriske

verdensbillede,

og hvorfor førte hans opdagelser og fortolkninger til konﬂikt med den katolske kirke?

Opgaveformulering:

Redegør for den katolske kirkes magtposition i perioden med særligt fokus på kirkens syn på

universets sammenhæng. Inddrag i denne sammenhæng det aristoteliske verdensbillede.

Gør rede for Galileo Galileis arbejdsmetoder og hans teleskopiske observationer af Venus, Jupiter og

Månen.

Udfør en rekonstruktion af Galileis observationer af Venus’ faser for at tydeliggøre argumenterne

for et

heliocentrisk verdensbillede.

Undersøg Galileos konﬂikt med den katolske kirke om universets sammenhænge med særligt

fokus på,

hvilke argumenter henholdsvis Galileo og repræsentanter for den katolske kirke

anvender.

Undersøgelsen skal bygge på historiefaglig analyse af relevante historiske kilder.

Beskriv Galileis eksperimenter omkring faldende objekter og hvorfor Galilei i nogle sammenhænge

betragtes som den moderne naturvidenskabs grundlægger.

Diskuter og vurder i forlængelse heraf hvilken betydning individet Galileis insisteren på empiriske

observationer fik for adskillelsen af tro og viden i den videnskabelige revolution.

Vejleders navn:

Fag:

Historie A

Vejleders navn:

Fag:

Fysik B

SRP i Historie A og Fysik B

Galileo og Det Nye

Verdensbillede

Frederiksberg Gymnasium 2026

Resume

Dette projekt undersøger det historiske sammenstød mellem den katolske kirkes autoritet

og Galileo Galileis videnskabelige observationer i 1600-tallet. Besvarelsen fokuserer på,

hvordan Galileis anvendelse af teleskopet og empiriske metoder udfordrede det etablerede

aristoteliske verdensbillede og kirkens traditionelle lære.

Opgaven redegør for, at den katolske kirke var en central magt i Europa (1500-

1700), hvis videnskabelige overbevisninger var baseret på Aristoteles’ geocentriske

verdensbillede. Projektet gennemgår Galileis arbejdsmetoder og hans astronomiske

observationer af Månen, Jupiter og specifikt Venus' faser, der rekonstrueres for at

underbygge det heliocentriske verdensbillede. Analysen af konflikten mellem Galilei og

kirken belyser deres modstridende syn på universets sammenhænge, mellem kirkens

traditioner og Galileis empiriske argumenter.

Galileis eksperimenter med faldende objekter danner grundlag for en diskussion af

hans indflydelse på den moderne naturvidenskab og for, hvilken betydning hans insisteren

på empiriske metoder fik for adskillelsen af tro og viden under den videnskabelige

revolution. Projektet konkluderer, at Galileis insisteren på empiri blev fundamentet for

den moderne naturvidenskab. I adskillelsen af tro og viden skabte hans nye hypoteser en

offentlig debat med den katolske kirke, der bidrog til at styrke både Galileis sag og den

videnskabelige revolution.

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

Indholdsfortegnelse

1: Indledning ...................................................................................................................................... 2

2: Kirkens magt i Europa .................................................................................................................. 3

2.1: Kirkens syn på videnskab ....................................................................................................................... 3

Kirkens verdensbillede ................................................................................................................................................ 4

2.2: Reformationen ........................................................................................................................................ 5

Modreformationen ...................................................................................................................................................... 6

3: Galileis arbejdsmetoder ................................................................................................................ 7

3.1: Teleskopet ............................................................................................................................................... 7

3.2: Månens pletter ........................................................................................................................................ 8

3.3: Jupiters måner ....................................................................................................................................... 10

3.4: Venus’ faser ........................................................................................................................................... 11

3.5: En rekonstruktion af Venus’ faser (forsøg) ........................................................................................... 13

4: Konflikten mellem Kirken og Galilei ........................................................................................ 17

4.1: Galileis argumenter ............................................................................................................................... 17

Provokationen ........................................................................................................................................................... 17

4.2: Kirkens argumenter ............................................................................................................................... 20

Kritikken .................................................................................................................................................................... 20

Dommen .................................................................................................................................................................... 21

5: Galileis forsøg med faldende objekter ....................................................................................... 22

5.1: Galileis videnskabelige metode ............................................................................................................ 25

6: Fra tro til videnskab? .................................................................................................................. 25

7: Konklusion ................................................................................................................................... 28

Litteraturliste ................................................................................................................................... 29

Bøger ............................................................................................................................................................ 29

Artikler ......................................................................................................................................................... 29

Bilag .................................................................................................................................................. 32

Bilag 1 - Forsøgsvejledning ......................................................................................................................... 32

Indholdsfortegnelse

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

1: Indledning

Forestil dig en tid, hvor videnskaben allerede var fastlagt af traditionelle religiøse

forklaringer. Videnskabsmanden Galileo Galilei brød med traditionen i begyndelsen af

1600-tallet. Med sit hjemmebyggede teleskop observerede han noget på stjernehimlen,

som ingen havde set før. Galilei observerede, at Venus skifter faser på samme måde som

Månen. Den eneste forklaring på disse egenskaber måtte være, at Venus sammen med

Jorden, bevæger sig rundt om Solen. Disse teorier blev en provokation for kirkens religiøse

forklaringer og førte til en konflikt. Hvordan udfordrede hans observationer af Venus den

katolske kirkes verdensbillede, og hvorfor førte Galileis opdagelser til konﬂikt med kirken?

Hvilken betydning har det for den moderne naturvidenskab?

Dette studieretningsprojekt sætter fokus på det historiske sammenstød mellem den

katolske kirkes autoritet og Galileis nye videnskabelige observationer.

I opgaven vil jeg først gøre rede for den katolske kirkes magtposition og det aristoteliske

verdensbillede i perioden Herefter vil jeg redegøre for Galileis arbejdsmetoder

og teleskopiske observationer af Månen, Jupiter og Venus. Jeg vil også udføre en

eksperimentel rekonstruktion af hans observationer af Venus’ faser, for at tydeliggøre

Galileis argumenter for det nye verdensbillede. I en analyse af konflikten mellem Galilei og

kirken vil jeg analysere argumenter fra de to parter, med fokus på deres syn på universets

sammenhænge.

I slutningen af opgaven vil jeg beskrive Galileis eksperimenter med faldende objekter og

hvorfor Galilei i dag populært kaldes grundlæggeren af den moderne naturvidenskab. I

forlængelse heraf, vil jeg diskutere og vurdere, hvilken betydning Galileis insisteren på

empiriske metoder fik for adskillelsen af tro og viden i den videnskabelige revolution.

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

2: Kirkens magt i Europa

I perioden for den videnskabelige revolution fra tallet, hvor videnskaben

blomstrede, var den katolske kirke den mest magtfulde institution i Europa. Den

institutionaliserede katolske kirke var ikke kun en religiøs institution, men ejede land,

tjente penge på kirkeskat og havde en stor rolle i samfundet. Kirken fungerede som en stat

i staten og bestod af et fast hierarki mellem paven, biskopper og munke.

Der var samtidig en stor ulighed mellem rige og fattige i Europa. De rige betalte for, at

deres drenge kunne blive biskopper, og dermed sikrede de sig indflydelse.

Katolicismen skabte et bindeled, mellem Gud og mennesket. Borgere i middelalderen

kunne gennem den katolske kirke, gøre bod for deres synder, ved at bede om

syndsforladelse. Den katolske kirke fungerede også, som en videnskabelig autoritet, da

kirken ejede mange universiteter i Europa, hvor der blev undervist i skolastik, læren om

Gud og filosofi.

Universiteterne var dyre, og Bibelen var skrevet på latin, hvilket skabte

endnu et spænd for bestemte klasser i samfundet, da kun højtuddannede kunne forstå

latin.

2.1: Kirkens syn på videnskab

Kirken havde en betydelig indflydelse på datidens verdensforståelse.

Naturvidenskaben i

de katolske universiteter, var præget af en tro på, at Gud var skaberen og ingeniøren bag

verdenen.

Den Katolske Kirke accepterede kun det geocentriske verdensbillede, hvor

Jorden er centrum for universet. Opfattelsen var, at Guds skaberværk, Mennesket og

Jorden, var i centrum. Den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.) var en af de centrale

filosoffer, som universiteterne studerede, i den skolastiske lære.

Aristoteles videretænkte, reflekterede og undersøgte naturens fænomener, uden at tage

højde for det guddommelige, som kirken senere hen gjorde.

Den græske filosof

Empedokles opfandt elementlæren, som består af læren om de fire elementer: ild, vand,

!"#$%&'#()*+,,$-!Middelalder ()-!./&!&0!1&(2,$/&-

!3*4#+!5#)#66%&$$%7!5-!8!9%+$&/%6#(!&:,/:%,;-!Church, Communication and Culture-

!.9,!<%+$&/=!3#$-!The Renaissance-!>&;,/!#'?!6&'$/&:,/+=@!$9,!6#$9&(%6!69*/69!%'!$9,!ABCC+-

!D/#097!<,(0,-!Dansk naturvidenskabs historie. Bind 1: Fra middelalderlærdom til den nye videnskab: 1000-

1730-!+-!EFGACC

!H,62,/GI#/+,'7!I#/+-!En Ny Himmel!+-!BJGBE

!8'?,/+,'7!8'?,/+!D-!D-!Videnskabens kæmper: Fra Aristoteles til Stephen Hawking-!K-!ALGMA7!8/%+$&$,(,+

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

2: Kirkens magt i Europa

jord og luft.

Aristoteles brugte denne lære, til at inddele elementerne i egenskaber, hvor

vand og jord havde egenskaben ’tyngde’ og ild og luft, havde egenskaben ’lethed’.

Aristoteles beskrev det geocentriske verdensbillede, som en sammenhængende

indretning af universet, fra love om naturen og elementlæren. Aristoteles mente, at Jorden

med bjerge og klipper var for tung til at bevæge sig i universet, derfor måtte Jorden være

universets centrum, som på Figur 1.

Ifølge Aristoteles var universet opbygget af to dele:

• Den sublunare sfære, som var alt der var under Månen: det foranderlige og

dødelige.

• Den supralunare sfære, som var alt over Månen: det uforanderlig og fuldkommen,

herunder Solen.

Kirkens verdensbillede

Det aristoteliske geocentriske verdensbillede blev i 1200-tallet, taget ind i kirkens

verdensforståelse, da den italienske munk, filosof og teolog: Thomas Aquinas, forenede tro

!8#/9*+!N'%:,/+%$,$+1&/(#0-!Kosmologiens historie-

!<O=/*P7!Q(%+,!R!"%,(+,'7!S/#'2-!Aristoteles7!S=+%29%+$&/%,-?2-!

!8#/9*+!N'%:,/+%$,$+1&/(#0-!Kosmologiens historie-

Figur 1: Tegning af Det Aristoteliske Geocentriske

verdensbillede, med Jorden i centrum. Kilde: Et Nyt Univers,

s.14

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

2: Kirkens magt i Europa

og fornuft. Dette blev til den skolastiske metode.

Kirken ændrede Aristoteles supralunare

og uforanderlige sfære, til en hellig sfære, hvor Gud levede.

Naturvidenskaben var blevet hellig og i slutningen af 1500-tallet, blev laboratoriet et

tempel og Gud, Videnskabsmanden. Dette skabte naturteologien, og læren om Guds

skaberværk benyttede mange astronomer i deres arbejde, ved at besjæle naturen.

2.2: Reformationen

Der skete markante forandringer i synet på kirken og Bibelen i løbet af

Fokus skiftede fra kirkelige dogmer mod mennesket og naturen, hvilket ændrede på

datidens traditionelle religiøsitet. En mere rationel og kritisk tilgang til troen spirede i

renæssancen i samme periode. Denne intellektuelle genfødsel medførte, at Bibelen blev

læst og forstået på nye måder. Individet og dets natur fyldte mere. Renæssancens nye

tanker og ideer åbnede op for kritik af den romerskkatolske kirke, hvilket blev grundlaget

for den lutherske reformation i 1517.

Den tyske teolog Martin Luther var stærkt uenig med praktiseringen af afladshandlen i

den katolske kirke, som gjorde det muligt for de troende at købe sig til syndsforladelse, og

dermed forkorte deres ophold i skærsilden. Den lutherske reformation medførte, at

kristendommen blev opdelt i katolicismen, og luthersk protestantisme. I den

protestantiske kirke betød hierarki mindre, her blev Bibelen den højeste autoritet fremfor

paven. Den nye protestantiske kirkebevægelse bredte sig hurtigt ud til store dele af

Europa.

Derudover spirede der tanker om et nyt verdensbillede i renæssancen.

Astronomen Nikolaus Kopernikus var den første til at omskrive verdensbilledet.

I 1543 udskiftede han Jorden med Solen i det geocentriske verdensbillede, se Figur 2.

Han udgav dog først sit værk, om teorien: De revolutionibus orbium coelestium - kort tid

før sin død i frygt for kirkens reaktion på hans kontroversielle argumenter. Kopernikus

påstod i værket, at planeternes retrogradebevægelser omkring Jorden, bedre kunne

!D/#097!<,(0,!R!>,?,/+,'7!T(#1-!Fra kaos til kosmos: verdensbilledets historie gennem 3000 år-!K-!JEGJF

!H,62,/GI#/+,'7!I#/+-!En ny himmel: verdensbilleder fra kugleskaller til kvanteskum. +-BJGBE7!"#$*/$,&(&0%-

!D*?#9(7!8+$/%?!K#'?:#?7!Renæssancen7!1#2$#(%'2-?27!MCAJ

!DU,(?0##/?G>,?,/+,'7!K$,V,'W!>&++,($7!X,/$W!<&()7!H,'$W!<#'+,'7!.,/2,(!Q+$,/+O'@!Reformationen i Lex!PY!

(,Z-?2-!

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

2: Kirkens magt i Europa

forklares, hvis planeterne bevægede sig i cirkelbevægelser rundt om Solen, i et

heliocentrisk verdensbillede.

Modreformationen

I løbet af reformationen mistede den romersk katolske kirke en del af sin politiske

indflydelse, hvilket medførte en modreformation, for at forstærke kirkens magt.

En central del af modreformationen, i perioden mellem , var Tridentinerkoncilet

- der bestod af teologer og biskopper fra hele Europa. Koncilet fastlagde den katolske

kirkes hierarki, herunder pavedømmet, og man vedtog blandt andet et dekret, som gjorde,

at kun kirken havde autoritet til at tolke Bibelen. Dette fremhævede, at den katolske kirke

kunne fastholde deres politiske magt, og nu kunne fordømme lutherske protestanter for

kætteri.

Væsentligt styrkede koncilet pavens efterforskningsdomstol, inkvisitionen.

Inkvisitionens opgave var at dømme kættere, som var forbrydere af kirkens lære. Et

eksempel på inkvisitionens udøvende magt, efter koncilet, var inkvisitionen mod munken

Giordano Bruno i 1600. Bruno støttede det kopernikanske verdensbillede, og mente, at

universet var uendeligt og fyldt med sole. Bruno blev brændt, fordi han under

!8'?,/+,'7!8-!Videnskabens kæmper: Fra Aristoteles til Stephen Hawking-!K-!L[GBC7!"%2&(#*+!D&P,/'%2*+

!I#*+$,'7!\#/$%'!K69;#/]@!modreformationen i Lex!PY!(,Z-?2-

"O/9OU7!<,''%'0-!Hvad er tridentinerkoncilet?!D/%+$,'?&)-?2-!

Figur 2: Tegning af Det Kopernikanske Heliocentriske

verdensbillede, med Solen i centrum. Kilde: Et Nyt Univers, s.12

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

inkvisitionsdommen nægtede at ændre overbevisning.

Dette fik betydning for Galilei

senere hen.

Overordnet set var den katolske kirke grundlæggende, en dominerende institution i

, som både kontrollerede religion, politik og videnskab. Skolastikken byggede på

Bibelen og Aristoteles’ verdensbillede, hvilket gjorde nye ideer om universet til en trussel

for kirken. Vigtigst var reformationen og renæssancen, som udfordrede denne autoritet,

hvor kirken blev reformeret, ved at fastslå deres teologi i Tridentinerkoncilet.

3: Galileis arbejdsmetoder

Den italienske videnskabsmand Galileo Galilei () var en markant skikkelse

for den naturvidenskabelige revolution i renæssancen. Galilei var en kritiker af de

traditionelle skolastiske metoder. Han arbejdede med eksperimenter og empiri, som

senere brød med den katolske kirkes synspunkter om sammenhængen mellem tro og

videnskab.

Han var selv katolik og voksede op i Pisa. Galilei startede sine studier i

matematik i 1581, senere fik han professorstillinger i matematik, i både Pisa og Padua.

I 1610 flyttede han til Firenze, hvor han begyndte at interessere sig for astronomi.

Dette afsnit omhandler de arbejdsmetoder, som Galilei anvendte i hans arbejde med

astronomien. Herunder opfindelsen af teleskopet og hans observationer af Månen, Jupiter

og Venus.

3.1: Teleskopet

Nyheden om en kikkert opfundet af den hollandske optiker Hans Lippershey i 1609

spredtes i Europa. Kikkerten optog Galilei, som forsøgte at bygge et lignende instrument.

På det tidspunkt var den generelle hovedopfattelse af universet, baseret på den

geocentriske verdens opfattelse med Jorden i centrum (Se Figur 1, på side 4), men alligevel

troede Galilei på det nye Kopernikanske verdensbillede, med Solen i centrum (Se Figur 2,

på side 6).

!H,62,/GI#/+,'7!I#/+-!En ny himmel: verdensbilleder fra kugleskaller til kvanteskum-!K-!AE

!8'?,/+,'7!8-!Videnskabens kæmper: Fra Aristoteles til Stephen Hawking-!K-!BEG^L7!X#(%(,&!X#(%(,%-

!<&,(7!_:#/!8-!I-!Galileo Galilei () og den Katolske Kirke-

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

Ud fra teorier om lysets brydning byggede han det første teleskop, af sin slags, af

orgelpiber med 8 ganges forstørrelse.

Teleskopets opbygning, som vist på Figur 3, bestod

af en konkav linse, som synsfelt (AB) og en konveks linse, som objektivet for teleskopet

(CD). Linserne sad i hver sin ende af røret med en længde, som gjorde, at der var fokus.

Først præsenterede Galilei teleskopet, som et krigsvåben til overvågning af fjendtlige

skibe. Samme år fandt Galilei ud af at bruge teleskopet til observationer af stjernehimlen.

I 1610 udgav Galilei sin første bog, om stjernerne, ved navn Sidereus Nuncius

(stjernernes budbringer). Heri beskriver han sine første observationer af nattehimlen og

hans arbejde med teleskopet.

Figur 3: Tegning af Galileo Galileis teleskops opbygning. Kilde: Discoveries and Opinions of Galileo s. 30

3.2: Månens pletter

Galilei begyndte herefter at arbejde kontinuerligt med teleskopet. I bogen Sidereus

Nuncius formidler han sine resultater af to måneders observationer af Månens pletter.

Han skelner mellem de to dele af Månen, som kan ses fra Jorden med det blotte øje: Den

mørke og den lyse del, som vist på Figur 4. Han beskrev de store pletter på Månen, som var

ens for det blotte øje og med teleskop. Han kaldte disse for ’gamle’, eller ’store pletter’.

Med teleskopets forstørrelse kunne Galilei som noget nyt iagttage detaljerne på Månen.

Han observerede som den første astronom mindre pletter på Månen. Disse beskrev han som

Månens mindre pletter og brugte det som hypotese på, at Månen ikke er helt glat.

Han

beskriver det ved:

”From observation of these spots, repeated many times, I have been led to the

opinion and conviction that the surface of the moon is not smooth, uniform, and

precisely spherical as a great number of philosphers believe it(…)”

(Galilei. G.)

!H/&;'7!5,4,66#W!`*''7!./#:%+W!<#*+9#($,/W!a%((%#)+7!.&)-!Making a Galilean Telescope-!

!<&,(7!_:#/!8-!I-!Galileo Galilei () og den Katolske Kirke-

!S/,?,/%2+,'7!>,$,/!a-!Fortællingen om Universet.

!`/#2,7!K@!Discoveries and opinions of Galileo7!.9,!K$#//=!\,++,'0,/!

!Discoveries and opinions of Galileo@!The Starry Messenger!+-![A7!(-![M!

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

Figur 4: Tegninger af Galileo Galileis Måner. Kilde: Discoveries and opinions of Galileo, s. 35

Galilei definerede en ny hypotese, der gik imod den gamle græske Aristoteles’ teori om,

at Månen er en glat og en perfekt hellig sfære.

Hypotesen, at Månens overflade er ujævn,

beviste Galilei ved at sammenligne Månens overflade med Jordens ujævnheder. Han

forklarede, at højden af bjergene på Månens overflade kunne udregnes fra deres skyggers

længder.

Galileis berømte observationer af Månen der afbilde på Figur 4, brød dermed

direkte med det geocentriske verdensbillede, hvor Månen adskilte det hellige og fuldkomne,

og den profane og dødelige verden.

Galileis argumenter var hverken skolastiske eller filosofiske, men hypoteser baseret på

de observationer, som han systematisk fortog sig.

!S/,?,/%2+,'7!>,$,/!a-!Fortællingen om Universet7!+-!AMGAB

!<O=/*P7!Q(%+,!R!"%,(+,'7!S/#'2@!Galileis arbejde med astronomien7!S=+%29%+$&/%,-?2-

!D/#097!<,(0,-!Dansk naturvidenskabs historie7!+-!FMGFL

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

3.3: Jupiters måner

I Sidereus Nuncius beskriver Galilei yderligere Jupiters måner som tre lysende objekter

ved siden af Jupiter. Han havde særligt lagt mærke til deres sære bevægelser, og at de

usædvanligt nok, lå i samme bane omkring Jupiter.

Alle hans opdagelser blev systematisk journalført, se

Figur 5. På figuren ses illustrationer af Jupiter, som en

stor ring og dens måner, som prikker.

Galilei havde i løbet af nætterne i januar 1610,

observeret ændringer i objekternes placeringer omkring

Jupiter. Dette overbeviste ham om, at de lysende objekter

bevægede sig rundt om planeten.

Efter flere

observationer og afrapporteringer, over nætterne fra

januar til marts konkluderede han, at månerne havde

forskellige omløbstider.

Månernes bevægelser var så hurtige, at deres

placering ændrede sig i løbet af blot et par timer. Først

observerede Galilei tre måner, som senere blev til fire. De

4 måner fik navnene: Jo, Europa, Calisto og Ganymedes.

Han kunne nu påvise efter en lang række af observationer og journalføring, at andre

massive himmellegemer som Jupiter havde egne måner, der bevægede sig i kredsløb om

planeten.

Disse observationer gav grundlag for teorien, om det heliocentriske verdensbillede.

Hvilket udfordrede det aristoteliske verdensbillede, hvor Jorden blev opfattet som

universets eneste tunge centrum.

!`%+6&:,/%,+!#'?!&P%'%&'+!&1!X#(%(,&7!The Starry Messenger!+-!BAGBJ

!D/#097!<,(0,W!>,?,/+,'7!T(#1-!Fra kaos til kosmos: verdensbilledets historie gennem 3000 år-!K-!AAFGAM[

Figur 5: Detaljeret Journalføring med

tegninger af Jupiters måners placering,

fra 'Budskab om stjernerne’ (1610).

Kilde: Fortællingen om universet, s.14

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

3.4: Venus’ faser

I slutningen af 1610 opdagede Galilei, at Venus fremstår i forskellige faser. I breve fra

d. 30. december 1610, skriver Galilei følgende:

”(...) when Venus began to be visible in the evening sky, I started observing

it and saw that its figure was circular, though extremely small. Afterwards, I

saw [Venus] growing in magnitude significantly, though always maintaining

its circular shape. Approaching maximum elongation [digressione], [Venus]

began to lose its circular shape on the other side from the Sun and within a few

days had acquired a semicircular shape.”

(Galilei. G.)

Flere måneders systematiske observationer gjorde, at han kunne forklare variationen i

Venus’ faser. Faserne varierer fra en smal sejlform, til en fuld oplyst skive og derefter

aftager igen, som på Figur 6.

Figur 6: Model af Galileos observationer af Venus. De første tre måneder af Galileis observationer, fra d. 1 oktober til 30.

december 1610 er markeret med prikkede linjer. De grå områder af de belyste del af Venus i det heliocentriske

verdensbillede. Kilde: Palmieri, Paolo (2001): Galileo and the discoveries of the phases of Venus.

!>#()%,/%7!>#&(&-!Galileo and the discoveries of the phases of Venus-!N'%:,/+%$=!3&((,0,!I&'?&'7!+-!M!

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

Disse faser opstår fordi Venus, ligesom Månen, reflekterer lys fra Solen afhængigt af

vinklen mellem Jorden, Solen og Venus. I citatet beskriver Galilei, en systematisk

sammenhæng mellem størrelsen på Venus og dens fase. Han observerede, at når Venus

fremstår, som et smalt sejl, er den større, hvilket indikere, at den er tættere på Jorden.

Modsat var Venus mindre, når Venus var fuld, hvilket indikerede at den var længere væk

fra Jorden. Sammenhængen, som Galilei observerede, var centralt for argumentet om, at

Venus bevæger sig i en bane rundt om Solen. Hvor afstanden til Jorden kan variere

meget.

Observationerne af Venus’ mange faser kunne ikke forklares, med Aristoteles

geocentriske verdensbillede, hvor Venus altid er placeret mellem Jorden og Solen (Se Figur

7). Ifølge denne teori var Venus kun belyst af Solen bagfra, hvilket gør, at man kun ville se

de smalle segl af faserne. Med det geocentriske verdensbillede ville man ikke kunne se

Venus, i fuld fase, dette var i konflikt med Galileis observationer. En fuld fase krævede, at

Venus kunne bevæge sig bag Solen. Sammenhængen mellem Venus størrelse og dens fase

kunne forklares konsistent i det heliocentriske verdensbillede. De forskellige faser, kan ses

på Figur 6

, hvor sammenhængen mellem størrelse og fase illustreres, fra observatørens

vinkel.

Figur 7 - En forsimplet version af det geocentriske system, hvor Venus altid er mellem Jorden og Solen. Kilde:

Palmieri, Paolo (2001). Galileo and the discoveries of the phases of Venus.

!<&$+&'7!<&;#/?!bMCAF7!1,4/*#/c-!Galileos most decisive telescopic observation: the phases of Venus, 1610-23.

>#()%,/%7!>#&(&-!Galileo and the discoveries of the phases of Venus-

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

Det konkluderes at Galileis astronomiske arbejde, brød med det geocentriske

verdensbillede, i stedet baserede han sin viden på ny evidens fra teleskopiske

observationer, dokumentation og systematik, som bekræftede det kopernikanske

verdensbillede. I næste afsnit, vil jeg udføre en rekonstruktion af observationerne af Venus’

faser, hvor argumenterne undersøges, for det heliocentriske verdensbillede.

3.5: En rekonstruktion af Venus’ faser (forsøg)

I dette afsnit vil jeg i laboratoriet forsøge at simulere Galileis observationer af Venus’

faser. Forsøget tager udgangspunkt i forsøgsvejledningen (Se Bilag 1).

Eksperimentelt genskabes observationer af Venus på fire forskellige tidspunkter, fra

forsøgsvejledningen. Formålet med dette eksperiment er at vise, at betragtningerne af

Venus' faser og afstanden imellem Jorden, Venus og Solen kan afgøre, om det

heliocentriske eller det geocentriske verdensbillede giver den bedste beskrivelse af

universet.

Forsøgsopstillingen på Figur 8 består af en skumgummibold, der repræsenterer Venus, og

en lyskilde, som repræsenterer Solen.

Hypotesen er, at Venus’ faser opstår, fordi planeten reflekterer sollys forskelligt afhængigt

af vinklen mellem Jorden, Solen og Venus.

Figur 8: Forsøgsopstilling med længden mellem Jorden og Solen, og den ukendte længde mellem Venus og Jorden.

Kameraet er placeret ved vinkelmåleren, som repræsenterer Jorden. Her observerer

kameraet, hvordan Venus reflekterer lys fra Solen. Vinkelmåleren anvendes til at fastlægge

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

vinklerne mellem Solen og Venus i forskellige stadier, svarende til forskellige datoer på

nattehimlen.

Den konstante afstand mellem Jorden (kameraet) og Solen (lyskilden) er givet i

forsøgsvejledningen (Bilag 1), hvor den er opmålt til 149,6 cm (målestok), se Figur 8.

Størrelsesforholdet i forsøget er 1 cm til 1 million kilometer.

I eksperimentet anvendes en anden målestok til at retningsbestemme og opmåle afstanden

mellem Jorden og Venus ved de ønskede vinkler.

- De opnående resultater kan ses i Tabel 1 på side 16.

Den store varians i afstande fra Jorden og til målepunkterne visualiseres ved at optegne

målepunkterne for bolden (Venus) på gulvet. Se Figur 9.

Figur 9: Foto af målepunkterne på de forskellige datoer med længderne fra Jorden.

Dokumentation fra forsøget gør det nu muligt at analysere de to kosmologiske modeller og

de tilhørende argumenter. Det geocentriske argument kan afvises, fordi det kræver

konstante afstande mellem Venus og Jorden, hvilket det geocentriske verdensbillede med

jorden som centrum påstår. Eksperimentets resultat viser varierende afstande, fra bolden

(Venus) og til Kameraet (Jorden). Afstandene er fra 66 cm til 212 cm på tværs af

målingerne. Af dette kan det konkluderes, at det geocentriske verdensbillede ikke passer.

Eksperimentet viser dog, at afstanden til målepunkterne fra lyskilden (Solen) til bolden

(Venus) er tilnærmelsesvis ens. Afstandene er fra 108 cm til 124 cm, hvilket viser en vis

usikkerhed i forsøgsopstillingen. På det samme foto af målepunkterne, kan der tegnes en

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

cirkel, som forbinder punkterne og dermed bekræfter argumentet om det heliocentriske

verdensbillede, hvor afstandene mellem Solen og Venus er konstante (se Figur 10).

Figur 10: Foto af målepunkterne på de forskellige datoer med en cirkel der forbinder dem, omkring Solen.

Geometrisk set betyder det, at afstandene mellem Solen og målepunkterne fungerer som

cirklens radius, hvor Venus bevæger sig rundt om Solen, som Galilei gjorde rede for.

Eksperimentet bekræfter Galileis hypotese om, at Solen er centrum for universet.

Figur 11 viser Galileis tegninger af hans observationer af Venus’ forskellige faser, som

ligner til forveksling eksperimentets resultater.

Det kan konkluderes, at sammenhængen med det heliocentriske verdensbillede har et

stærkere videnskabeligt argument, end det geocentriske verdensbillede.

Figur 11: Galileo

Galileis tegninger af

hans observationer af

Venus' forskellige

faser, fra Il Saggiatore,

1623. Kilde: Vintage

Space, Unraveling

Venus

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

3: Galileis arbejdsmetoder

Tabel 1: Resultater af eksperimentets målinger

Dato:

Vinkel:

Afstand:

Jorden og Venus

Afstand:

Venus og Solen

Rigtige observationer af

Venus

Rekonstruktion

07/07/2004

!"#

66 cm

108 cm

17/08/2004

!$#

101 cm

110 cm

05/11/2004

%&#

212 cm

124 cm

15/09 /2005

!'#

185 cm

121 cm

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

4: Konflikten mellem Kirken og Galilei

Galileis nye teleskopiske opdagelser udfordrede den katolske kirkes uforanderlige

geocentriske verdensbillede. I konflikten var Kardinal Robert Bellarmino en vigtig

repræsentant for kirken. Han mente, at Galileis beviser for det heliocentriske

verdensbillede var i strid med kirkens tradition. Dette startede den konflikt, der

resulterede i, at den 70-årige Galilei fik en dom for kætteri af inkvisitionen i 1633, og han

blev sat i husarrest i sin villa i Firenze.

Dette afsnit undersøger konflikten mellem den katolske kirke og Galilei med fokus på

Galilei og Kirkens argumentation. Analysen tager udgangspunkt i kilderne: Dialog om de

to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske (1632), Kardinal

Robert Bellarminos Letters on Galileo’s theories (1615) og Inkvisitionens dom mod Galileo

(1633).

4.1: Galileis argumenter

Provokationen

Bogen af Galileo Galilei, Dialog om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og

det kopernikanske udgives i 1632 i Firenze. Bogen er skrevet, som en dialog over fire dage

mellem 3 fiktive personer:

• Sagredo: Den åbne og nysgerrige

• Simplicius: Den traditionelle, der argumenterer for det geocentriske

verdensbillede

• Salviati: Den, der argumenterer for det heliocentriske verdensbillede.

Værket udgives i perioden for modreformationen, og i kølvandet på en kritik af Galileis

værker, som havde til formål at modbevise det geocentriske verdensbillede. Bogen er

skrevet på italiensk i stedet for latin, som de traditionelle lærebøger fra den tid var. Ved at

skrive på italiensk, gav Galilei den brede befolkning muligheden for at kunne læse den.

Formålet med bogen var at udbrede budskabet om den nye videnskab, der argumenterede

!S/,?,/%2+,'7!>,$,/!a-!Et Nyt Univers!+-!JBGJE

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

4: Konflikten mellem Kirken og Galilei

for det heliocentriske verdensbillede, skjult i en fiktiv fortælling.

Umiddelbart var det

Galileis hensigt, at diskussionen skulle fremstå neutral, dog bærer værket præg af

afsenderens budskab.

Bogen som kilde, kan bruges til at forstå Galileis syn på kirkens autoritet og hans

argumenter for naturvidenskab, fremfor det hidtil skolastiske perspektiv. Karakteren

Salviati forsvarer det heliocentriske verdensbillede i citatet:

”SIMPLICIUS: Men på hvilket grundlag argumenterer De for, at Solen og

ikke Jorden er centrum for planet-rotationerne?

SALVIATI: Det konkluderes ud fra det evidente og derfor nødvendigvis

afgørende observationer; de mest håndgribelige af dem, som udelukker Jorden

fra det pågældende centrum og placerer Solen der, er, at planeterne befinder

sig snart tættere på, snart langt væk fra Jorden med så store forskelle at

eksempelvis Venus befinder sig seks gange længere væk fra os, når den er

længst væk, end når den er nærmest, og at Mars hæver sig næsten otte gange

mere i den ene tilstand end i den anden. Prøv selv at se, om Aristoteles ikke tog

en smule fejl, da han mente, de altid er lige langt væk fra os.”

Galilei anvender evidens gennem karakteren Salviati, idet han argumenterer for, at Venus

og Mars har varierende afstande fra Jorden. Dette fungerer som et svar til Simplicius, som

repræsenterer kirkens tiltro til Aristoteles lære og den skolastiske tradition, hvor

planeterne altid er lige langt væk fra Jorden.

Galilei angriber ikke blot Simplicius med karakteren Salviati, men gør også nar af

kirkens autoritet ved brug af navnet Simplicius, der betyder ”den naive”. Derudover

kritiserer han den Aristoteliske lære og kirkens autoritet, når der står: ”Prøv selv at se, om

Aristoteles ikke tog en smule fejl”. Modspillet viser Galileis hensigt med bogen, nemlig en

provokation af den traditionelle aristoteliske autoritetstro og metode.

!S/,?,/%2+,'7!>-!Et Nyt Univers!+-!J^

!S/,?,/%2+,'7!>-!Et Nyt Univers!+-!F^@!Debat om det geocentriske versus det heliocentriske verdensbillede, den

bevægede jord.

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

4: Konflikten mellem Kirken og Galilei

Der er andre tilsvarende dele i bogen:

"SALVIATI: (…) Hr. Simplicius hvis Aristoteles blev tvunget af evidente

forsøg til delvist at forandre denne universets opbygning og orden samt

indrømme, at han havde taget fejl i den ene af sine to påstande, altså enten ved

at anbringe Jorden i centrum eller ved at sige, at himmelsfærerne bevæger sig

rundt det pågældende centrum, hvilken en af de to indrømmelser tror De så

han ville vælge?

SIMPLICUS: Hvis det skulle ske, så tror jeg at peripatetikerne

ville …

SALVIATI: Jeg spørger ikke til peripatetikerne, men til Aristoteles selv, for

hvad de første angår, ved jeg kun alt for godt, hvad de ville svare. Som

Aristoteles' mest ærbødige ydmyge slaver ville de afvise alle eksperimenter og

observationer i verden (…)"

Salviati afbryder Simplicius i citatet, idet han argumenterer for at viden bør baseres på

videnskabelige metoder som observationer og eksperimenter frem for Simplicius’

autoritetstro til Aristoteles. Samtidig stiller Salviati et hypotetisk spørgsmål om, hvad

Aristoteles ville gøre, hvis “evidente forsøg”, vil modbevise hans tiltro til det geocentriske

verdensbillede.

Indirekte argumenterer Galilei for, at det er på tide, at kirken åbner op og kan tage ved

lære, så ny viden kan tilpasse de etablerede traditioner. Salviati kritiserer også

peripatetikerne, for blindt at følge Aristoteles. Når peripatetikerne beskrives som

“ærbødige ydmyge slaver” viser det, at Galilei provokerer kirkens folk, da han mener, at

tro ikke bør overgå fakta.

I argumenterne fra bogen anvender Galileo et videnskabeligt sprog. Hans argumenter

opbygges af logik, hvor viden bør udfordre kirkens tro og traditioner. Galilei anvender

karaktererne Simplicius og Salviati som et skuespil mellem, hvad han mener er rigtigt og

forkert. Bogen fremstår, som en provokation over for kirken, fordi Galilei kritiserer kirkens

religiøse orden, gennem karakteren Simplicius (betyder ’den naive’). Dette afføder efter

udgivelsen en større konflikt mellem kirken og Galilei.

Peripatetiker@!.%(9d'0,/,!#1!8/%+$&$,(,+e!f(&+&f!&0!:%?,'+2#4-!bEt Nyt Universc

!S/,?,/%2+,'7!>@!Et Nyt Univers!+-!F^@!Debat om det geocentriske versus det heliocentriske verdensbillede, den

bevægede jord.

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

4: Konflikten mellem Kirken og Galilei

4.2: Kirkens argumenter

Kritikken

I 1615 skriver den fremtrædende kardinal Robert Bellarmino et brev til teologen Paolo

Antonio Foscarini, fordi Foscarini tidligere havde forsvaret Galileis teorier.

Brevet fra

Bellarmino er skrevet i begyndelsen af konflikten mellem Galilei og kirken. Kilden består af

tre af Bellarminos hovedargumenter imod det heliocentriske verdensbillede. Da brevet er

mod Galileis teorier.

I Bellarminos første argument i brevet til Foscarini mener han, at Galileis teorier er

kontroversielle og står i modstrid med katolicismen:

”First. I say that it seems to me that Your Reverence and Galileo did

prudently to content yourself with speaking hypothetically, and not absolutely

(…) But to want to affirm that the sun really is fixed in the center of the

heavens and only revolves around itself without traveling from east to west,

and that the earth is situated in the third sphere and revolves with great speed

around the sun, is a very dangerous thing, not only by irritating all the

philosophers and scholastic theologians but also by injuring our holy faith and

rendering the Holy Scriptures false.”

I citatet afviser Bellarmino anvendelsen af det heliocentriske verdensbillede som det,

der beskriver kosmos. Ifølge ham er der blot tale om en hypotese og ikke et bevis. Han

baserer argumentet på, at tiltroen til denne lære er en farlig kritik mod kirkens religiøse

orden. Det vil blive anset, som en trussel mod den hellige tro og De Hellige Skrifter.

Kilden beskriver kirkens overbevisninger, som bygger på den traditionelle skolastik, og

at enhver trussel mod det geocentriske verdensbillede er en trussel, mod kirkens ords

magt. Kardinalens andet argument vedrører kirkens modbeviser:

”Second. I say that, as you know, the Council prohibits expounding the

Scriptures contrary to the common agreement of the holy Fathers. And if Your

Reverence would read not only the Fathers but also the commentaries of

!S/,?,/%2+,'7!>@!Et Nyt Univers:!+-!FM@!./&!&0!:%?,'+2#4g

!<#(+#((7!R:!Letters on Galileo’s theories!+-A

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

4: Konflikten mellem Kirken og Galilei

modern writers on Genesis, Psalms, Ecclesiastes and Josue, you would find

that all agree in explaining literally that the sun is in the heavens and moves

swiftly around the earth, and that the earth is far from the heavens and stands

immobile in the center of the universe. (…) It would be just as heretical to deny

that Abraham had two sons and Jacob has twelve, as it would be to deny the

virgin birth of Christ, for both are declared by the Holy Ghost through the

mouths of the prophets and apostles.”

Her anvender Bellarmino et autoritært argument. Ved at henvise til Tridentinerkoncilet slår

han fast, at sandheden er fastlagt i Bibelen og dens hellige autoriteter. I citatet insisterer han

på, at de eneste videnskabelige beviser for universets sammenhænge findes i en bogstavelig

læsning af Bibelen. Han nævner blandt andet eksempler på hellige skrifter, som man bør

være tro mod. Ligeledes eksemplificerer han argumentet fra Salomons ord i Bibelen, for den

geocentriske model: ”The sun also riseth and the sun goeth down, and hasteneth to the place

where he ariseth, etc.” Eksemplet understreger Bellarminos bogstavelige tilgang til Bibelen

som et religiøst argument mod Galilei. Bellarmino nævner, at Galileis teorier er lige så

kætterske, som at benægte kirkens dogmatik om Jesu fødsel. Kirken har således urokkelige

standpunkter i forhold til ny videnskab, som ses i Bellarminos argumenter.

Dommen

Den 12. juni 1633 dømmes Galilei af inkvisitionen for kætteri ved domstolene i Rom. Ifølge

domsafsigelsen anklages Galilei af kirken for at forsvare det heliocentriske verdensbillede

og den kopernikanske lære, i strid mod den katolske kirkes lære. Dommen sker på baggrund

af en ophedet ophavssituation, som er påvirket af kirkens kritik mod Galileis provokerende

bog, dialog om de store verdenssystemer og modreformationen. Hensigten med dommen

var at fordømme Galileis teorier, så det kunne afskrække andre fra at komme med lignende

provokationer.

Domsafsigelsen viser den katolske kirkes dømmende magt overfor ny

videnskab.

!<#(+#((7!Robert Bellarmine:!Letter on Galileo’s theories,!+-A

!<&,(7!_:#/!8-!I@!Galileo Galilei () og den Katolske Kirke-

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

5: Galileis forsøg med faldende objekter

Herunder ses et udklip fra Domsafsigelsen, hvor kirken viser sin udøvende censur:

"For at en så ødelæggende lære kunne blive helt udryddet og ikke

yderligere blive spredt til store skade for den katolske sandhed, blev der

udfærdiget et dekret af den hellige indexkongregation

, som forbød de bøger,

der behandler denne lære (…) Da så en bog nylig udkom, hvis titel viser at de

er forfatteren: 'Galilei Galileos dialog om de store verdenssystemer'(…)"

I citatet fremgår det, at Galileis bog, anses som ødelæggende for den katolske overbevisning,

og at kirken derfor forbyder bøger, der udbreder den nye forbudte lære, gennem

Indexkongregationen. Ved at censurere det, som kirken mener er kættersk, øger den sin

kontrol. Dermed viser kilden, at kirken er fast i sine argumenter, og at den vil straffe folk

som Galilei, der argumenterer med naturvidenskabelige argumenter nye hypoteser, fremfor

Bibelen. Kirken ser Galileis hypoteser som direkte fortolkninger af Bibelens tekster, hvilket

er kontroversielt og ulovligt ifølge den katolske kirke.

Samlet set viser analysen, at konflikten mellem Galilei og den katolske kirke bygger på to

forskellige syn på viden. Konflikten viser en grundlæggende strid mellem videnskab og

traditionel skolastisk videnskab. Det konkluderes, at den Katolske kirke har magten i

konflikten.

5: Galileis forsøg med faldende objekter

Forestil følgende tankeeksperiment:

’I et forsøg undersøges om to objekter med forskellige vægt bevæger sig på samme måde.

Der anvendes to kugler, en stor tung kugle samt en lille lettere kugle. Formålet er at

undersøge, om kuglerne har samme acceleration ved et fald. Begge kugler slippes fra en

bestemt højde samtidig, hvilken kugle rammer jorden først?’

!Indexkongregationen@!_'+$%$*$%&'!%!?,'!2#$&(+2,!2%/2,7!+&)!:#/!#'+:#/(%0!1&/!,'!&:,/+%0$!&:,/!1&/4*?$,!4O0,/7!+&)!

2#$&(%22,/!%22,!)Y$$,!(d+,!,((,/!*?0%:,-!bEt Nyt Universc!

!S/,?,/%2+,'7!>,$,/!a@!Et Nyt Univers +-!FE@ Inkvisitionens dom over Galilei

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

5: Galileis forsøg med faldende objekter

Tankeeksperimentet er Galileis, som funderer over, hvordan man videnskabeligt kan

forestille sig noget og eftervise en enkelt hypotese.

Efter Galileis overbevisning ville den filosofiske person - Aristoteles med stor

sandsynlighed svare - at den store tunge kugle først rammer jorden. I virkeligheden

rammer begge kugler jorden samtidig og med samme hastighed.

Som opfølgning på tankeeksperimentet opstillede Galilei et lignende forsøg med en

faldrende (en rende hvor kuglen ruller ned fra) og en kobberkugle for at bevise, at et

objekts hastighed er proportionel med tiden og uafhængig af vægten.

For at modbevise at

det der umiddelbart er logiske, ikke i dette tilfælde er sandhed.

I dag ved vi, at det som Galilei observerede var, hvordan et objekts hastighed påvirkes af

tyngdeaccelerationen.

Begrebet acceleration, definerer et elements hastighed over tid og

kan beskrives med formlen:

( )

a er accelerationen,

Δ𝑉

er ændringen i hastigheden divideret med

Δ𝑇

, tidsintervallet, og enheden

Dog er tyngdeaccelerationen særlig, da den påvirker alle fald fra en given højde. Det er en

konstant, der varierer afhængigt af, hvor man befinder sig på Jorden. Konstanten kaldes g

og er

-.$/

i Danmark. Tyngdeaccelerationen udregnes af jordens radius, altså afstanden

fra overflade til Jordens kerne.

Værdien betyder, at et faldende objekt for hvert sekund øger sin hastighed med

-.$/

, hvis

man ser bort fra luftmodstanden. For eksempel vil en kugle med et fald på 5 sekunder,

uanset vægt, opnå en hastighed på

-.$/

1 &2 ) !-.'

. Galilei modbeviste med dette den

aristoteliske fysik, som mente at tunge ting falder hurtigere end lette.

!H/=?,'+9&($7!\-!)-h-!bMCCB7!A!*?0#:,c@!Orbit C7!+!M^F

!Orbit C-!+-!M^BGMJ[

!i&9#'+,'7!\%22,(!a%((*)-!Haarder og Galilei i frit fald-!j%?,'+2#4-?2-!

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

5: Galileis forsøg med faldende objekter

De fysiske love for Galileis forsøg med faldrenden og kuglen, beskriver han ved:

”de gennemløbende strækninger forholder sig til hinanden, som kvadratet på tiderne”

(Galilei. G, Orbit C)

Dette kan omformuleres til fysiske formler, som knyttes til Galileis faldlov:

2 )

1 3 1 4

s er strækningen (

𝑚

𝑔

er tyngdeaccelerationen &

' og t er tiden (

𝑠

Strækningen vokser meget hurtigere med tiden på grund af tyngdeaccelerationen, som

beskrevet i citatet. Strækningen er proportional med kvadratet af tiden. Opsummeret

betyder det, at et objekt flytter sig længere og længere for hvert sekund, det falder.

Hastigheden af objektet kan derfor beskrives med formlen:

5 ) 3 1 4

v er hastigheden &

𝑔

er tyngdeaccelerationen &

' og t er tiden (

𝑠

I Galileis forsøg med faldende objekter, så han bort fra de fysiske omstændigheder:

Luftmodstand og gnidningsmodstand. Ifølge Galileis

videnskabelige metode er teorierne dannet ud fra den

ideelle verden, hvilket i det her forsøg er i et lufttomt

rum.

I dag kan det samme eftervises med moderne

måleudstyr. En ultralydslængdemåler kan kontinuerligt

måle en kugles fald. Målingerne overføres til

programmet Logger Pro, som opstiller grafer fra data for

boldens hastigheder og acceleration. Opstillingen fra

laboratoriet ses af billedet på Figur 12. Dette gør at vi

kan udregne mere præcise målinger hurtigt, og med

store mængder af dataopsamling kan lave grafer med et

!T/4%$!3@!+-!MJC7!1/#!k`%#(&0!&)!$&!'=,!:%?,'+2#4,/k

!T/4%$!3@!+!MJA

!T/4%$!3@!+!MJM

Figur 12: Foto fra målinger af en

tennisbolds acceleration ved et fald. Til

forsøget bruges en ultralydsmåler og en

computer med programmet Logger Pro.

Fotoet er fra marts 2025.

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

6: Fra tro til videnskab - en diskussion

ubestemmeligt antal målepunkter. Forskellen mellem Galileis tid og nu er mængden og

præcisionen af data.

5.1: Galileis videnskabelige metode

Galileis eksperimenter og målinger blev udført på baggrund af idealiserede forudsætninger

ved at opstille hypoteser. I forsøg abstraherede han fra andre påvirkninger eller objektets

fysiske former, ligesom man gør i dag.

Eksperimenter skulle ifølge Galilei kunne begrunde og bevise alle fysiske love gennem

målinger. Han mente, at naturen kunne forklares gennem matematik og geometri, som i

hans beskrivelser af det heliocentriske verdensbillede.

Dette ses i dag som et metodisk skifte fra den filosofiske aristoteliske lære, hvor man

tog udgangspunkt i, hvordan naturen umiddelbart er, fx at et fjer falder langsommere end

en sten.

Galileis arbejde var både deduktivt, idet han testede eksisterende fysiske love, samt

induktivt, idet han drog generelle konklusioner på baggrund af observationer.

Galilei betragtes stadig, som grundlæggeren af den moderne naturvidenskab, da hans

metoder stadig anvendes i dag.

Vi har implementeret samme metode, hvor et tænkt

scenarie efterprøves, og data bruges til at konkludere, hvordan bolden bevæger sig, som vi

gjorde i forsøget med ultralydslængdemåleren.

Fag som matematik og fysik stadig består stadig af at undersøge, hvordan ting sker,

frem for hvorfor ting sker.

6: Fra tro til videnskab - en diskussion

I det følgende afsnit vil jeg diskutere og vurdere, hvordan Galilei havde en central rolle

for overgangen fra det filosofisk prægede geocentriske verdensbillede til det videnskabeligt

prægede heliocentriske verdensbillede. I tidligere afsnit kan Galilei nemlig betragtes af

!T/4%$!3@!+-!MJLGMJB

!H-!I#/+@!En ny himmel-!K-![^

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

6: Fra tro til videnskab - en diskussion

både historikere og videnskabsmænd som den moderne naturvidenskabs grundlægger og

et nødvendigt led i overgangen fra tro til videnskab.

Hvor adskiller Galilei sig fra andre tidligere tænkere?

Galilei introducerer metoder til observationer, hvor observationer idealiseres og

efterprøves med matematik, og derfra formulerer han love for fysik. Hans opfindelse

teleskopet, muliggjorde samtidig systematiske observationer af Jupiters måner og Venus’

faser, som bidrog til at svække den geocentriske verdensopfattelse. Selve opdagelserne var

dog en del af en bredere videnskabelig udvikling, derfor kan man spørge:

Hvilken betydning fik den katolske kirkes modstand for udbredelsen af Galileis

videnskabelige argumenter og hans popularitet?

Konflikten imellem kirken og Galileis videnskabelige tilgang var en medvirkende faktor

til en øget opmærksomhed på emnet. Kirken bidrog til at offentliggøre debatten og dermed

gjorde hans ideer kendt for en større gruppe mennesker. Dette blev yderligere forstærket,

da Galilei strategisk skrev sin bog ’dialog for de store verdenssystemer’ på italiensk og ikke

på latinsk, som var sædvane, hvilket skabte en stor offentlig debat, også blandt den brede

befolkning.

Kirkens blokering af hans litteratur gennem Indexkongregationen har muligvis hindret

udbredelsen af hans teorier i samtiden. Men i dag må vi konkludere, at hans teorier er

udbredte. Konflikten kan derfor opfattes som et samspil mellem aktør og struktur. Galilei

som aktør udfordrede kirkens tradition gennem hans værdirationelle tilgang, hvor troen på

naturvidenskabelig sandhed og metode, styrede Galileis handlinger.

Var kirkens modstand påvirket af den historiske udvikling?

I perioden for kirkens modreformation var der et stort pres på at bekæmpe

fortolkninger af Bibelen, som gik imod kirken, hvilket gjorde Galileis nye betragtninger til

en reel politisk trussel. Repræsentanter som kardinal Robert Bellarmino var centrale for

kirkens synspunkt, idet han afviste, at Galileis hypoteser kunne bevises eller forenes med

de hellige skrifter, og dermed bidrog til at forme kirkens modstand. Konflikten opstår

derfor ikke kun på grund af individet Galileo Galileis handlinger, men fordi kirkens

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

6: Fra tro til videnskab - en diskussion

struktur, som byggede på traditioner, ikke tillod nye ideer i en periode, hvor kirkens

magtposition var presset.

Har det alene været individet Galilei, som var årsagen til paradigmeskiftet?

På den ene side var individet Galilei ikke alene afgørende for den videnskabelige

revolution eller ’evolution’, da den bestod af en bevægelse mellem flere aktører.

Fra

Kopernikus’ redegørelse for det heliocentriske verdensbillede, inden hans død, i 1543, til

Johannes Keplers love fra , som beskrev planeters elliptiske baner omkring

Solen

, og endelig Isaac Newtons gravitationslove fra 1687.

Det kan diskuteres, at Galileis bidrag med den nye videnskabelige metode kan anses

som et af de største, fordi den direkte bryder med ældre metoder. Metoder der historisk set

har været kontinuerlige siden antikkens græske filosoffer. Andre astronomer, som

Kopernikus havde været først til at redegøre for det heliocentriske verdensbillede, men det

var Galileis tilgang, der skabte det nødvendige brud med kirken.

Samlet set kan Galileo Galilei vurderes som en vigtig aktør mod kirkens traditionelle

overbevisninger. I konflikten med kirken insisterede Galilei på observationer og empiri.

Dette skabte en konflikt, som gav ham væsentlig opmærksomhed i bruddet med

traditionen, idet han kombinerede matematik og observationer. Hans betydning ligger ikke

kun i hans opdagelser, men i hans metoder.

Dette gør ham til den moderne naturvidenskabs grundlægger. Videnskabsfolk, som

Kepler og Newton fulgte i hans fodspor ved at forbedre metoderne, i bevægelsen for den

naturvidenskabelige revolution. Hvilket markerer et paradigmeskifte i videnskabshistorien

og den moderne naturvidenskab opstår - hvor systematiske observationer og

eksperimenter danner grundlaget for videnskabelige undersøgelser frem til i dag.

!D/#097!<,(0,@!Dansk naturvidenskabs historie7!+-EF

!H-!I#/+@!En ny himmel, +-ACE

!H-!I#/+@!En ny himmel+7!+-!AF

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

7: Konklusion

Den katolske kirke var en magtfuld institution i , som både kontrollerede

religion, politik og videnskab. Kirkens videnskabelige metoder byggede på den

traditionelle skolastiske metode, hvor Aristoteles’ filosofiske verdensbillede blev taget ind i

kirken. Under reformationen skete der en modreformation, som styrkede den katolske

kirkes magt - særligt overfor kætterske tolkninger af Bibelen.

Den italienske videnskabsmand Galileo Galileis nye hypoteser, som byggede på hans

systematiske teleskopiske observationer, brød med det geocentriske verdensbillede. Han

påviste, at Månen var ujævn, Jupiter har måner og Venus har faser, hvilket viser, at Venus

bevæger sig rundt om Solen. Både hans hypoteser omkring Jupiter og Venus fungerede,

som argumenter mod det geocentriske verdensbillede.

Særligt når Venus’ faser rekonstrueres, tydeliggøres argumenterne. I behandlingen af

målingerne fra eksperimentet ses en sammenhæng med næsten konstante afstande

mellem Solen og Venus. Dette bekræfter Galileis argumenter for, at Jorden og Venus

bevæger sig rundt om Solen i den heliocentriske model.

Konflikten mellem Galilei og den katolske kirke bygger på to forskellige vidensgrundlag.

Galilei argumenterer ud fra nye empiriske observationer, mens kirkens argumenter

baseres på de Hellige Skrifters autoritet. Hans værk Dialog om de to store

verdenssystemer opfattes derfor som en provokation eller trussel mod kirken.

Galilei ændrede videnskaben ved at skabe et skifte fra filosofi til en metode, hvor

observationer kombineres med teori, eksperimenter og matematik. Derfor betragtes Galilei

som grundlæggeren af den moderne naturvidenskab, hvor hans metode stadig danner

grundlag for præcise matematiske modeller med moderne måleapparater i dag. Samtidig

var Galilei en vigtig aktør for den videnskabelige revolution, hvor hans insisteren på

observationer og empiri, samt hans, for kirken provokerende bog Dialog om de to store

verdenssystemer, bidrog til at styrke adskillelsen mellem tro og viden. Dog var han en del

af en bredere bevægelse, hvor Galilei, Johannes Kepler og Isaac Newton alle bidrog til dette

paradigmeskifte.

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

Litteraturliste

Bøger

Andersen, Anders K. K. (2004) Videnskabens kæmper: Fra Aristoteles til Stephen

Hawking. Aschehoug

Becker-Larsen, Lars (2009). En ny himmel: verdensbilleder fra kugleskaller til

kvanteskum. Aarhus Universitetsforlag

Brydensholt, M.; Gjøe, T.; Grønager, J.; Jespersen, L.; Jessen, C.; Keller, O.; Møller, J.;

Vaaben, J. (2005, 1 udgave). Orbit C. Systime A/S

Drake, Stillman (1957). Discoveries and opinions of Galileo. Indh; The Starry Messenger,

1610, Letters On Sunspots, 1613 & Letter to the Grand Duchess Christina, 1615. Doubleday

Anchor

Frederiksen, Peter Walthersdorf (2026). Et Nyt Univers. Forlaget Plenum

Galilei, Galileo; Oversat af Jørgensen, Conni-Ray (2019). Samtale om de to hovedsystemer

for verden, ptolemæiske og det kopernikanske. Wunderbuch

Kragh, Helge (2006). Dansk naturvidenskabs historie. Bind 1: Fra middelalderlærdom til

den nye videnskab: Aarhus Universitetsforlag

Kragh, Helge; Pedersen, Olaf (2000). Fra kaos til kosmos: verdensbilledets historie

gennem 3000 år. Gyldendal

Artikler

Aarhus Universitetsforlag, Kosmologiens historie. Lokaliseret den 14. marts 2026 på

https://unipress.dk/media/12725/89047_excerpt.pdf

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

Litteraturliste

Brown, R; Dunn, T; Haushalter; Williams, T. (2001, juli) Making a Galilean Telescope.

Galileo & The Telescope. Lokaliseret den 17 marts 2026 på

https://galileo.library.rice.edu/lib/student_work/astronomy96/mtelescope.html

Cubas Ramacciotti, R. (2024). Catholic universities: Political power, cultural paradigms,

and identity from early modernity to the ‘long 1960s’. A historical overview. Church,

Communication and Culture, 151–185. Lokaliseret den 15. marts 2026 på

https://doi.org/10.1080/123

Frederiksen, Peter W. (2010). Fortællingen om Universet. Skoletjenesten &

Nationalmuseet. Lokaliseret 14 marts 2026.

Halsall, Paul (1999, januar). Robert Bellarmine: Letter on Galileo’s Theories. Modern

History Sourcebook. Lokaliseret 14 marts 2026.

Hoel, Ivar A. L. Galileo Galilei () og den Katolske Kirke. Foredrag af i

Academicum Catholicum 21. november 2018. Lokaliseret 18 marts 2026.

Hotson, Howard (2019, februar). Galileos most decisive telescopic observation: the phases

of Venus, 1610-23. Cabinet. Lokaliseret den 17 marts 2026 på

https://www.cabinet.ox.ac.uk/galileos-most-decisive-telescopic-observation-phases-

Venus-1610-23#/media=14621

Høyrup, Elise & Nielsen, Frank: Aristoteles, Fysikhistorie.dk. Lokaliseret den 18. marts

2026 på https://fysikhistorie.dk/merer/aristomer.html

Høyrup, Elise & Nielsen, Frank: Galileis arbejde med astronomi, Fysikhistorie.dk.

Lokaliseret den 18. marts 2026 på https://fysikhistorie.dk/merer2/galimer2.html

Høyrup, Elise & Nielsen, Frank: Den naturvidenskabelige revolution, Fysikhistorie.dk.

Lokaliseret den 17. marts 2026 på https://fysikhistorie.dk/merer2/galimer2.html

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

Litteraturliste

Johansen, Mikkel Willum (2009, september). Haarder og Galilei i frit fald. Videnskab.dk.

Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://videnskab.dk/naturvidenskab/haarder-og-

galilei-i-frit-fald/

Kjeldgaard-Pedersen, Steffen; Posselt, Gert; Holm, Bent; Hansen, Terkel Estersøn:

Reformationen i Lex på lex.dk. Lokaliseret 15. marts 2026 på

https://lex.dk/Reformationen

Koch, Carl Henrik. Fra Aristoteles til Newton – Træk af den naturvidenskabelige

tænkemådes historie, Københavns Universitet. Lokaliseret 14 marts 2026.

Kudahl, Astrid Sandvad (2017, oktober). Renæssancen. Faktalink. Lokaliseret den 15.

marts 2026 på https://faktalink.dk/emner/renaessancen

Lausten, Martin Schwarz: modreformationen i Lex på lex.dk. Lokaliseret den 16. marts

2026 på https://lex.dk/modreformationen

Linder, Prof Douglas O. Famous Trials, The Trial of Galileo Galilei: An account.

Lokaliseret den 20. marts 2026 på https://www.famous-trials.com/galileotrial/1014-home

Nationalmuseet. Middelalder (). Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-/tro-og-folketro/

Nørhøj, Henning (2014, juli). Hvad er tridentinerkoncilet? Kristendom.dk. Lokaliseret den

15. marts 2026 på https://www.kristendom.dk/kristendom/hvad-er-tridentinerkoncilet

Palmieri, Paolo (2001). Galileo and the discoveries of the phases of Venus. University

College London. Lokaliseret den 18. marts 2026 på

https://sites.pitt.edu/~pap7/galileo%20and%20the%20discovery%20of%20the%20phase

s%20of%20Venus.pdf

Rasmus&Rosford&Nørgaard!3u!!

SRP,!Frederiksberg!Gymnasium

Bilag

Vintage Space (2011, februar). Unraveling Venus. Lokaliseret den 17. marts 2026 på

https://vintagespace.wordpress.com/2011/02/05/unraveling-Venus/

The History Cat. The Renaissance. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://www.thehistorycat.com/world-5-2/protestant-reformation

Bilag

Bilag 1 - Forsøgsvejledning

(Se næste side!)