[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
1
ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 2
INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3
REDEGØRELSE AF DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT .......................................................................................... 4
1970’ERNES SOCIALREFORM ...................................................................................................................................................... 4
EFTERLØN ....................................................................................................................................................................................... 5
DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL .................................................................................................................................................. 6
DEN DANSKE VELFÆRDSMODELS UDFORDRINGER ....................................................................................... 6
DANMARKS DEMOGRAFI ............................................................................................................................................................... 7
STIGENDE SUNDHEDSUDGIFTER .................................................................................................................................................. 7
FOR SEN DEBUT PÅ ARBEJDSMARKEDET .................................................................................................................................... 8
GLOBALISERING ............................................................................................................................................................................. 8
DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL .................................................................................................................................... 9
SAMMENLIGNING AF VK- OG SSFR REGERINGENS FREMTIDSSIKRINGER ......................................................................... 10
SAMMENLIGNING AF FORSLAG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET .......................................................................................... 12
BRUGERBETALING PÅ EN RÆKKE VELFÆRDSYDELSER ......................................................................................................... 13
EFFEKTIVISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR ................................................................................................................... 13
VURDERING AF FREMTIDSPERSPEKTIVERNE FOR DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT .......................... 14
DE TO FLØJE ................................................................................................................................................................................. 15
REVIDERING AF VELFÆRDSMODELLEN ................................................................................................................................... 16
TRUENDE GLOBALISERING OG HVORDAN DANMARK ØGER KONKURRENCEEVNEN ......................................................... 16
ATTRAKTIVT ARBEJDSMARKED ................................................................................................................................................ 17
KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 18
BILAG ............................................................................................................................................................................. 20
LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 21
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
2
Abstract
This project investigates the problems the Danish welfare state is facing in the future and
account for the Danish welfare state through the late 1950’s and up till now and at last it
consider the future of the Danish welfare state with focus on how certain problems can be
solved in the future. The subject is significantly interesting since its topicality. By examining
various reforms and suggested solutions by the major parties in Denmark in each wing and by
comparing the two wings proposals. The study indicated that the Danish welfare state is
facing some difficult problems in the future such as globalisation, demography and rapidly
increasing expenses to the healthcare system. The paper concluded that the Danish welfare
state could be saved if the politicians changed or dispensed certain social securities that are
threatening the future situation of the Danish welfare state.
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
3
Indledning
Danmark har igennem en periode 1900-tallet og fremefter udviklet sig til at gå fra et
landbrugssamfund, med få goder til at være et velfungerende velfærdssamfund med en
begyndelse i 1950’erne og fremefter med en masse sociale reformer, som dannede den
danske velfærdsstat og som senere blev til den universelle model. Hvor det startede med
folkepensionsreformen i 1956 og senere udviklede sig med mere velfærd til alle borgere.
Den danske velfærdsstat står overfor en masse udfordringer i fremtiden. Hvis der ikke bliver
taget hånd om disse, vil det betyde at vi ikke har den velfærdsmodel som vi kender i dag. Vi
har gennemgået en finanskrise de seneste år, og står overfor en periode med lavkonjunktur
og relativt høj ledighed med svære betingelser for erhvervslivet med faldende efterspørgsel.
Velfærdskommissionen har stillet og fremsat en række problemer som der skal tages hånd
om, hvorefter de har fremsat nogle løsningsforslag – forslag omkring den truende demografi
og manglende uddannelse i en stadig mere og mere globaliseret verden – hvordan skal vi
håndtere denne situation, og hvordan skal det konkret løses?
I det følgende, vil jeg redegøre kort for starten af den danske velfærdsstat, og med hvilke
reformer og ydelser vi kender det i dag. Derudover vil jeg karakteriser den danske
velfærdsmodel og hvordan den er opbygget. Dernæst vil jeg lave en undersøgelse af de
forskellige problemer velfærden står overfor i Danmark, ved at undersøge generelle
problemer hvorefter jeg vil sammenligne de to blokkes politik, ved at bruge de tidligere
nævnte problemer, og undersøge de to fløjes løsninger. Slutteligt vil jeg vurdere eventuelle
løsninger, som er blevet beskrevet tidligere, og vurdere hvorvidt det kan fungere i praksis.
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
4
Redegørelse af den danske velfærdsstat
I det følgende afsnit vil jeg beskrive den danske velfærdsstat historisk set med henblik på at
beskrive bestemte ændringer og sociale reformer fra 1957 til i dag.
Den danske velfærdsstat blev udsat for en udbygning i 1956, da folkepensionsreformen
1
blev
gennemført og vedtaget. Dette erstattede den såkaldte aldersrente og invaliderente
2
.
Forskellen fra den folkepension og den daværende ordning var, at nu var alle berettiget – også
selvom de ikke havde indbetalt til medlemskab af sygekassen.
3
Det var dog begrænset, hvad
man fik udbetalt, og størstedelen af befolkningen som var på denne indkomst, blev nødt til at
supplere med andet arbejde for at kunne forsørge sig selv. Denne lov sikrede både lighed og
signalerede samtidig noget principielt i det, at man som borger ikke længere skulle spare op
til sin egen pension eller tilbagetræden - i form af en aldersrente, men at staten gik ind og
sikrede ens alderdom, selvom det var et beskedent beløb. Desuden gjorde loven endeligt
ophør med det diskriminerende i at få frataget ens valgret og ægteskabsret, når man var på
offentlig forsørgelse.
1970’ernes socialreform
I 1970 præsenterede Socialreformkommissionen
4
social styrelseslov. Den indebar forskellige
reformer, som gjorde at kommunerne og amterne i højere grad skulle varetage forskellige
sundhedsmæssige funktioner. Dette gjorde, at amterne samt kommunerne skulle
kommunikere og generelt være i bedre kontakt med borgerene. Kommunerne skulle således
kontrollere og være ansvarlig for den offentlige sygesikring, social bistand og lov om
dagpenge ved barsel eller fødsel. Ydermere gjorde den op med de gamle sognekommuner,
som blev nedlagt og lagt sammen med andre kommuner. Disse var blevet overflødige og
ligegyldige, da man ønskede en højere grad af centralisering i det danske samfund. Formålet
1
Nissen, S. Henrik Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens, side 246
2
http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0418velfaerdsstaten.pdf - side 209
3
Nissen, S. Henrik Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens, side 246
4
http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0418velfaerdsstaten.pdf - side 211
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
5
med reformen var at sikre centralisering samt større effektivitet i den offentlige service – man
ønskede ikke, at nogle borgere skulle komme i klemme i systemet. På denne måde kom den
almene dansker også i bedre kontakt med den danske velfærdsstat, som i disse tider var
under en udbygning og konsolidering, idet man i 1960’erne oplevede meget vækst og generelt
bedre levevilkår for den almene dansker.
For at kunne finansiere disse velfærdsydelser måtte danskerne vænne sig til at betale mere i
skat. Derfor havde man forberedt kildeskatten
5
, som blev indført i 1970. Kildeskattens
indførelse medvirkede til, at danskerne fik en enorm købetrang, idet man i året 1969 var mere
eller mindre ubeskattet, da man først skulle betale skat sidst på året. Denne købelyst
forårsagede et milliardunderskud på den danske betalingsbalance, hvilket gjorde, at
regeringen måtte overveje forskellige forbrugsstramninger i form af forskellige
indkomstpolitiske tiltag. Alt dette medførte et øget skattetryk. Dette øgede skattetryk
bevirkede, at personskatterne i den danske velfærdsstat i 1969 udgjorde 43% - hvilket steg til
53% i 1971
6
. Udover at personskatterne steg, blev selskabs- og ejendomsskatterne forøget
samt momsen gik fra at være 12,5% til 15%. Alt dette var for at dæmpe den danske købelyst.
Facit med disse skatteforøgelser var, at Danmark i 1971 havde Vesteuropas højeste
skattetryk.
Efterløn
I 1978 blev efterlønnen
7
fremstillet og vedtaget i 1979. Det betød at ældre, som var under
pensionsalderen, kunne trække sig tilbage tidligere, og dermed gøre plads til unge mennesker.
For at man kunne komme i betragtning til efterløn, krævedes det dog, at man var medlem af
en A-kasse i mindst 5 år. Reformens hensigt var at lette ungdomsarbejdsløsheden og gøre
plads til de unge. En anden side af formålet var desuden også, at man ønskede at både
faglærte og ufaglærte med et langt og hårdt arbejdsliv, skulle kunne trække sig tilbage.
Efterlønnen betød dermed en form for effektivisering af det danske erhvervsliv, idet man
skaffede ny kræfter til virksomheder, da de ældre og nedslidte arbejdere ofte meldte sig
langtidssyge eller blev fyret, når virksomhederne indførte ny teknologi eller generelt mere
5
Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 21
6
Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 22
7
Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 251
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
6
efterspørgsel – og i denne sammenhæng havde de ældre ikke en chance for at følge med.
Svend Auken
8
argumenterede således for efterlønnen på den måde, at den var en mere værdig
måde at træde tilbage fra arbejdslivet på. Efterlønsordningen blev flittigt benyttet, og over al
forventning trak den 40.000 ældre ud af arbejdsmarkedet, hvorimod Arbejdsministeriet
havde beregnet, at blot 17.000 ville benytte efterlønnen det første år.
Den danske velfærdsmodel
Det som karakteriserer den danske velfærdsmodel, eller generelt den Skandinaviske model,
også kaldet den universelle model
9
er, at den er finansieret igennem skatterne og andre
indtægter fra borgerne. Desuden dækker den universelle model alle borgere. Om man er
velhavende eller fattig, så er man dækket i denne model. Udover at dække sundhedsmæssigt, i
form af gratis lægebehandling, er uddannelse, ældrepleje samt støtte fra staten når man er
under uddannelse dækket. Disse ydelser i den universelle model har et højere niveau og
dækker flere områder end andre velfærdsmodeller. Den danske model bygger på
socialdemokratiske ideologier og tanker i forhold til finanspolitikken. Den universelle model
bygger på en keynesiansk
10
forståelse af økonomisk styring. Dette vil sige, at i
konjunkturudsvingninger og krisetider, går staten ind og fører en aktiv finanspolitik, hvilket
vil sige, at man investerer i det offentlige, f.eks. afved anlægning nye motorveje, renovering af
veje og andre offentlige byggeprojekter for at lægge en dæmper på disse udsvingninger i
konjunkturen.
Den danske velfærdsmodels udfordringer
I det følgende afsnit vil jeg undersøge de udfordringer den danske velfærdsmodel og det
danske samfund står overfor ved at inddrage Velfærdkommissionens rapport Fremtidens
velfærd – vores valg. Derudover vil jeg lægge vægt på den tidligere regering, VK’s
Genopretningsplan samt deres Tilbagetrækningsreform og sammenligne denne med den
8
Villaume, Poul Danmarkshistorie, Gyldendal og Politikkens side 251
9
Christiansen, Munk Petersen & Nørgaard, Sonne Asbjørn Demokrati, magt og politik i
Danmark Gyldendal side 201
10
Greve, Bent Det Danske Velfærdssamfund Columbus side 94
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
7
nuværende regering, SSFR’s (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre)
Fair Løsning samt deres netop færdigskrevne regeringsgrundlag til at undersøge deres forslag
for en fremtidssikring af den danske velfærdsstat.
Danmarks demografi
Den danske velfærdsstat har betydelige problemer, som skal håndteres i fremtiden. Dels pga.
ældrebyrden, da demografien udvikler sig i en negativ retning. I Danmark er der flere ældre,
der træder ud af arbejdsmarkedet, end der er yngre mennesker, der kommer i beskæftigelse
til at tage over. Vi mangler altså hænder på det danske arbejdsmarked. Dette betyder, at
denne nye beskæftigelse skal forsørge flere mennesker, end der tidligere har været brug for,
da de ældre går på efterløn og forsørges af staten – og dette er en væsentlig udfordring for
den danske velfærdsmodel, da hovedindtægten til modellen er igennem personskatterne. Og
da der bliver færre i beskæftigelse, kommer staten til at miste væsentlige indtægter.
Ældrebyrden bliver således forøget de næste par år
11
, som det fremgår af
Velfærdskommissionens rapport. Der skal derfor tænkes i andre baner for at skaffe den
nødvendige beskæftigelse, da der menes, at der vil komme til at mangle 350.000 mennesker
på det danske arbejdsmarked over de næste 40 år.
Stigende sundhedsudgifter
I og med at vi i Danmark får flere ældre, giver det visse problemer i forhold til udgifter til
sundhedssystemet, da de ældre generelt har flere skavanker og kræver mere behandling.
Behandlingerne og teknologien bliver dyrere og de senere år, er udgifterne til sundhed steget
med 0,4% de seneste 15 år
12
. Dette er på sigt dybt problematisk, da man kun kan forvente, at
de vil stige yderligere. I runde tal er der et underskud på 16 mia. kroner om året, hvis ikke der
gribes ind. Befolkningens krav til sundhedssystemet er stigende, og vi er som borgere blevet
mere opmærksomme på vores helbred, idet vi oftere besøger lægen og skadestuer ved
småskader og lignende end tidligere.
11
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 6
[bilag 1]
12
http://www.information.dk/228227
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
8
For sen debut på arbejdsmarkedet
Det fremgår af Velfærdskommissionens rapport, at flere og flere unge som tager en
videregående uddannelse, bliver færdiguddannet for sent, samtidig med at de studerende
bruger for lang tid på at gennemføre deres uddannelse. Det vil øge den manglende
beskæftigelse, hvis de unge færdiggør deres uddannelse hurtigere. Velfærdskommissionen
har fremsat nogle forskellige forslag til, hvordan dette kan lade sig gøre. F.eks. skal unge der
gøre deres uddannelse færdig indenfor normeret tid eller hurtigere, belønnes med at få
nedsat deres studiegæld, eller direkte få kontanter i hånden
13
. Derudover fremgår det, at der
skal laves en SU-reform, som skal målrette SU’en til unge, som begynder på en
videreuddannelse hurtigt efter, de har afsluttet en ungdomsuddannelse Det vil betyde, at
disse unge som netop begynder og færdiggøre deres uddannelse indenfor den normerede tid,
får ekstra i SU, modsat de personer som starter og afslutter deres uddannelse sent.
14
Globalisering
Globaliseringen i verden har medført, at Danmark skal være mere robuste og
konkurrencedygtige i form af skatter og betingelser for virksomhederne, for at det kan lykkes
at holde dem i Danmark.
15
Udover dette, er der flere virksomheder som outsourcer til
udlandet, da lønninger og betingelser for at drive virksomhed, er langt billigere samtidig med
at produkterne kan sælges tættere på – markedet ligger tættere på. Danmark er et lille land,
og er afhængig af, hvad der sker rundt om, da meget af den danske handel foregår med
udlandet. Samtidig med, at det danske uddannelsessystem sikrer, at danske borgere får en
statsbetalt uddannelse, hvor der forventes, at den uddannede borger vil betale sin uddannelse
tilbage via skattesystemet. Dette kan umiddelbart ikke lade sig gøre, hvis de nyuddannede
borgere flytter til udlandet. Dog har Velfærdskommissionen fremlagt et forslag, som skal
sikre, at netop færdiguddannede personer bliver i Danmark, da de ellers skulle tilbagebetale
en del af deres uddannelse, hvis man rejser udenlandsk, og befinder sig på et andet
13
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 7
14
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 7
15
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 3
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
9
arbejdsmarked end det danske. Dette skal være med til at holde den kvalificerede arbejdskraft
i Danmark.
I takt med at Danmark kom ind i EU, og blev en del af arbejdskraftens frie bevægelighed, er
det svært at beholde samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vilkårene for den uddannede er
generelt bedre i udlandet, da skatterne er lavere.
Den danske arbejdsmarkedsmodel
Flexicurity
16
er den danske arbejdsmodel, som er en unik og kulturel arbejdsmodel som er
med til at udgøre et fleksibelt arbejdsmarked, samtidig med at der er et sikkerhedsnet
forbundet med det. Dette sikkerhedsnet er udgjort af forskellige overførselsindkomster i form
af dagpengesystemet og kontanthjælp, så man som husholdning, ikke oplever for store fald i
ens indkomst. Dog kræver det, at man er medlem af en A-kasse i mindst 1 år, før man kan
blive berettiget. Det er de tre parter, regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne som laver
overenskomster, som skal sikre et fleksibelt og bevægeligt arbejdsmarked i form af
opsigelsesperioder. Jo kortere disse opsigelsesperioder er, desto mere fleksibelt
arbejdsmarked har man, da arbejdsgiverne lettere kan tilpasse sig konjunkturerne ved
eventuelt at fyre medarbejdere ved konjunkturudsving.
Dog vil de to blokke gå hver sin vej i forhold til at beholde denne arbejdsmarkedsmodel, som
er signifikant. Venstre og Konservative har med deres Genopretningspakke, som jeg vil
beskrive senere i dette afsnit, halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år, hvilket er et brud med
sikkerhedsnettet i flexicurity, idet man fratager de arbejdsløse en væsentlig del af deres
dagpengeperiode. Det vil sige, at Venstre og Konservative ønsker en svækkelse af
sikkerhedsnettet, hvor de i højere grad ønsker fleksibilitet på arbejdsmarkedet, da folk vil
være presset til at søge job for ikke at ende på kontanthjælp. Dette ønsker den røde fløj dog
ikke – at lægge pres på de arbejdsløse, da de har forlænget dagpengeperioden fra 2 til 2½ år
17
.
Dette afspejler den røde bloks tilgang og holdning til flexicurity modellen, hvor de i en højere
grad ønsker, at sikkerhedsnettet skal redde de arbejdsløse, så de ikke skal føle sig presset til
16
Smit, Henrik m.fl. Human Resource Management – organisation og menneske Hans Reitzels
Forlag side 374
17
http://www.b.dk/politiko/dagpengeperioden-forlaenges-med-et-halvt-aar
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
10
at være aktivt jobsøgende. Dog har S og SF med deres fair løsning plan tilkendegivet, at de
ønsker en modernisering af dagpengesystemet samt en styrkelse af arbejdsmarkedets parter,
heriblandt arbejdsmarkedsparters organisationerne og A-kasserne.
Sammenligning af VK- og SSFR regeringens fremtidssikringer
Den tidligere VK regering samt Dansk Folkeparti har fremlagt to forskellige løsninger
henholdsvis Genopretningspakken og Tilbagetrækningsreformen. Genopretningspakken
18
har
til formål at genoprette dansk økonomi, da der spås et offentligt underskud på 85 mia. Derfor
har Genopretningspakken til formål at finde 24 mia. frem i 2013, hvilket vil konsolidere dansk
økonomi. Udover en konsolidering, bliver dagpengesystemet reformeret.
19
Dette gøres ved at
halvere dagpengeperioden fra 4 til 2 år, hvilket har til formål at presse dagpengemodtagerne
til at være aktivt jobsøgende. Udover en reformering af dagpengesystemet har VK-regeringen
valgt at spare på offentlige ydelser i form af et loft over børnechecken. Udover at spare på
børnechecken, holdes alle andre offentlige udgifter i ro, på nær udgifter til sundhedssystemet
som stiger med 5 mia.
20
Alt dette er besparelser på de offentlige udgifter. Altså har VK-
regering valgt at satse på en kontraktiv finanspolitik, hvilket er en stram finanspolitik, hvor
man sparer og holder de offentlige udgifter i ro. Dog har VK-regering sammen med Dansk
Folkeparti valgt at udsætte de planlagte topskattelettelser til 1. januar 2014
21
, hvilket er en
ekspansiv finanspolitik, hvor man prøver at sætte det danske privatforbrug i gang og dermed
øge beskæftigelsen, da den sænker topskattegrænsen.
18
http://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Genopretningsplan.aspx
19
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20
om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oeko
nomi_web.ashx side 5
20
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20
om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oeko
nomi_web.ashx side 5
21
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20
om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oeko
nomi_web.ashx
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
11
Tilbagetrækningsreformen
22
tager mere højde for fremtidsperspektiverne af den danske
velfærdsstat, ved at sikre arbejdsstyrken over de næste år. Dette gøres gennem en udfasning
af efterlønnen over en årrække, ved at sætte efterlønsalderen op med et halvt år fra 2014 til
2017, så efterlønsalderen er 62 i år 2017 mod de 60 år, der kræves for efterløn i dag. Udover
at man hæver efterlønsalderen, indgår det også i Tilbagetrækningsreformen, at man sætter
folkepensionsalderen op. Dette har samme formål som en hævelse af efterlønsalderen, idet
man ønsker flere i beskæftigelse og en øget arbejdsstyrke. Dette gøres fordi danskerne lever
længere og kan derfor være til rådighed på det danske arbejdsmarked en længere årrække
end førhen. Derudover er arbejdet generelt mindre nedslidende, end det var for bare 10-20 år
siden, da teknologi overtager meget af det belastende arbejde, som de ansatte tidligere skulle
passe. Dermed hæves folkepensionsalderen med et halvt år fra 2019 til 2022 så
folkepensionsalderen er 67 i år 2022.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti står bag planen Fair Løsning, som er deres bud
på, hvordan den danske velfærdsmodel kan sikres i fremtiden. Modsat VK-regeringen og
Dansk Folkeparti vil de investere sig til beskæftigelse ved at føre en ekspansiv finanspolitik,
da man ønsker at fremrykke de offentlige investeringer i 2011 på 10 mia.
23
. Planen med
denne offentlige investering er at sætte gang i beskæftigelsen og erhvervslivet ved at
investere i det, og få tandhjulene til at dreje rundt på den måde. Dette sikrer også, at
konjunkturledigheden bliver forbedret, da f.eks. tømrere og murere vil komme i arbejde i
forbindelse med renovering af skoler, veje og andet. Dette medvirker dog til en højere
offentlig gæld, da Danmark allerede har underskud på de offentlige finanser. Udover at
investere og forbruge, fremgår det af regeringsgrundlaget
24
, at regering agter at øge
arbejdsudbuddet ved trepartsforhandlinger, som skal sikre højere beskæftigelse med ca.
20.000 personer frem mod år 2020. Dette vil betyde, at færre personer er på
overførselsindkomster samtidig med, at staten får skatteindtægter fra disse borgere, der vil
22
http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/11/Tilbagetraeknin
gsreform%20Lovforslagene%20er%20fremsat.aspx
23
www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?docId=710191 side 3
24
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_o
kt_2011.pdf side 9
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
12
komme i beskæftigelse, da de vil komme væk fra offentlige ydelser så som dagpenge og
kontanthjælp.
Sammenligning af forslag på beskæftigelsesområdet
Begge fløje har forskellige bud på, hvordan beskæftigelsen og Danmarks konkurrenceevne
skal forbedres. Velfærdskommissionen foreslog i 2005
25
at indføre et pointsystem for at sikre
at, de indvandrere, der kommer til Danmark, har de bedst mulige betingelser for at etablere
sig på arbejdsmarkedet, ved at have gode sprogkundskaber og uddannelse samt væsentlig
erhvervserfaring.
26
Dette skulle være med til at sikre, at de udlændinge, som ønsker at komme
til Danmark, bidrager til samfundet ved at blive en del af det danske arbejdsmarked samt
samfundet ved at betale skat. S og SF var positivt stemt overfor dette forslag, dog havde de
den holdning, at ufaglærte også kunne få point og blive ligestillet med folk med uddannelse,
sålænge de havde 2 års erhvervserfaring.
27
Ydermere har Velfærdskommissionen fremlagt, at
incitamentet for både at tage en uddannelse, at arbejde samt tiltrække udenlandsk
arbejdskraft skal der gøres noget ved. Derfor har de fremlagt, at skatten på arbejde skal
sættes ned.
28
De foreslår, at mellemskatten skal fjernes samt at grænsen for at betale topskat
skal hæves. Den tidligere VK-regering er enig i, at skatten på arbejde skal lettes
29
. Det har de
gjort som en del af Forårspakke 2.0, som har til formål at skabe øget konkurrenceevnen og
motivation til at arbejde og uddanne sig. Med Forårspakke 2.0 bliver topskattegrænsen
gradvist sat op frem til 2014 – som tidligere nævnt.
Det står ligeledes skrevet i regeringsgrundlaget fra SSFR, at skatten på arbejde skal sættes
markant ned.
30
Hvordan de vil gøre det fremgår ikke konkret, udover at initiativerne fra
forårspakke 2.0 skal bestå. SSFR mener, at de med deres skattereform kan skabe 7.000 nye
25
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 27
26
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/DFC37F77-6DD6-4F6A-98DB-
03B646C9146F/0/nye_tider_nye_krav_pointsystemet.pdf
27
http://www.sf.dk/uploads/media_items/retf%C3%A6rdige-krav-til-gavn-for-
integrationen.original.pdf
28
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf side 18
29
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/7747.html
30
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_o
kt_2011.pdf side 10
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
13
arbejdspladser frem mod år 2020, hvoraf at man vil få flere indtægter i form af skatter, da
flere kommer i beskæftigelse. Derudover skal skatterne holdes i ro, nøjagtig ligesom under
VK-regeringen i form af et skattestop. Dog har SSFR regeringen forhøjet forskellige afgifter
bl.a. på sukker, fedt og andre usunde fødevarer, hvilket giver en øget indtægt på 5 mia. om
året.
Brugerbetaling på en række velfærdsydelser
I Danmark er der ikke brugerbetaling på nogen former for velfærdsydelser, hvorimod
Sverige, Norge og Finland har brugerbetaling på en række forskellige ydelser. Bl.a. ved
konsultation hos en praktiserende læge eller ambulant behandling på et sygehus.
31
Danmark skal forvente, at i fremtiden er der flere ældre der skal forsørges via pensioner,
hjemmehjælp og sundhed generelt, og det forventes, at der i fremtiden vil være et ekstra pres
på sundhedssystemet. Derfor har Velfærdskommissionen fremlagt forskellige forslag til, på
hvilke områder man kunne placere brugerbetalin. Dette kunne være, at man skulle betale en
lille smule, når man gik til sin praktiserende læge, da dette vil virke adfærdsregulerende, da
man måske ikke vil gå til lægen, ved den mindste skade, men derimod tænke sig om, hvorvidt
man har brug for den specifikke ydelse. Udover besøg hos en praktiserende læge, kunne det
også være en mulighed at indføre brugerbetaling på ældreplejen, f.eks. den første time i en
måned.
Der er ingen af de to fløje, som har nævnt brugerbetaling i deres forslag, men under
valgkampen slog Venstre og Lars Løkke Rasmussen fast, at der ikke kommer brugerbetaling
på de danske velfærdsydelser.
32
S og SF har meldt ud, at de ikke ønsker brugerbetaling på
velfærdsydelser i nogen form.
Effektivisering af den offentlige sektor
31
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf (bilag 2)
32
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2527196.ece
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
14
Velfærdskommissionen har den holdning, at borgerne ingen holdning har til, hvordan de
modtager deres velfærdsydelser. Om det enten er offentligt, privat eller en kombination af de
to ting. Så længe det er garanteret, at den pågældende borgere får den retmæssige service af
høj kvalitet. Derfor foreslår Velfærdskommissionen, at den offentlige sektor skal have et
eftersyn, da man ønsker at forbedre og effektivisere og se på hvilke muligheder, der er for at
ændre på strukturen i den offentlige sektor. VK-regeringen havde i deres Genopretningspakke
en række forslag til, hvordan dette kan lykkes. VK-regeringen ønsker at effektivisere på den
måde, at kommunerene skal have mindre imellem hænderne. Dette gøres ved at indføre
digitalisering, så borgeren selv kan logge sig på, og se forskellige emner indenfor social-,
sundheds og undervisningsområdet. Dette skal lette bureaukratisk arbejde og aflaste
medarbejderne i kommunen. Derudover skal kommunerene udsættes for
konkurrenceudsættelse, da VK-regeringen i deres Genoprettelsespakke ønsker, at de
leverandører som kan sikre den bedste service og pris, skal fuldføre den bestemte opgave og
det kan både være en offentlig sektor eller en privat virksomhed.
I S og SF’s plan fair løsning fremgår det, at de ønsker at velfærdsteknologierne skal udgives, i
det at der da, vil være mere tid til omsorg og nærvær i f.eks. ældreplejen. Derudover mener
de, ligesom VK-regeringen, at kommunerne skal slippe af med en del af deres bureaukrati
samt at kommunerne skal udvikle deres generelle serviceniveau. Ydermere vil de give
kommunerne mere råderum og større frihed samt udvise tillid, ved at frigive 12 mia. kroner
til nye velfærdsinitiativer, hvor de målbart vil se resultater fremfor udvikling af produkterne.
Vurdering af fremtidsperspektiverne for den danske velfærdsstat
Den danske velfærdsmodel, der er karakteriseret som den universelle model, giver mulighed
for at garantere, at alle har lige adgang til forskellige sociale ydelser samt velfærd.
Perspektiverne for den danske velfærdsmodel er ikke til at forudse, idet der skal en række
tiltag til, som forudsætning for at den kan leve videre. Før finanskrisen ramte os, havde vi
højkonjunktur, lav arbejdsløshed og ingen underskud på de statslige finanser som kunne true
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
15
velfærden. Da krisen ramte os, skete det modsatte, at vi oplevede en stigende arbejdsløshed,
lav vækst og pludselig hav de et relativt stort underskud på de statslige finanser på 85 mia. de
kommende år. Dog er vi i Danmark kommet langt bedre igennem krisen i forhold til de
Sydeuropæiske lande – Spanien, Grækenland og Portugal. Når man ser bort fra de kortsigtede
udfordringer i form af arbejdsløshed og lavkonjunktur, så er der nogle mere presserende
problemer at tage stilling til, og som skal medvirke til at vores velfærdsstat beholder dens
form – nemlig ældrebyrden, globaliseringen og den fremtidige mangel på generel kvalificeret
beskæftigelse i form af unge og indvandrer.
De to fløje
De to fløje har hver deres forslag til, hvordan man skal sikre den danske økonomi og dermed
også den danske velfærdsstat. Vi har haft en VK-regering med Dansk Folkeparti som ønskede
at føre en kontraktiv finanspolitik i form af nedskæringer og besparelser i det offentlige samt
nedsættelse af dagpengeperioden. Derudover har de vedtaget og udskudt topskattelettelser til
2014, som var meningen at de ville føre en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i den
danske beskæftigelse og privatforbruget. Den røde fløj med S og SF i front har med deres fair
løsning, fremlagt, at de ønsker at øge indtægterne ved at indføre en ekstraordinær afgift på
usunde fødevarer. Dog agter de at føre en ekspansiv finanspolitik ved at lave offentlige
investeringer for 10 mia. kroner i 2012, som skal medvirke til, at ledigheden ikke bliver for
høj, samtidig med at de sætter gang i multiplikatoreffekten, hvilket hele samfundet har gavn
af, hvis pengene ikke går til opsparing, af dem som kommer i job af sådan en investering.
Det har været kraftigt debatteret i medierne det sidste års tid, siden Lars Løkke Rasmussen
tog hul på efterlønsdiskussionen, hvorvidt vi kan tåle, at efterlønnen skal være, som vi kender
den i dag. Det er dybt problematisk at have en lukrativ ordning, som trækker de ældre ud af
arbejdsmarkedet, som ikke er nedslidte på samme måde, som da efterlønnen blev vedtaget i
1979, da produktionsvirksomhederne har erstattet noget af det hårde arbejde med ny
teknologi i form af maskiner og andre hjælpemidler, som hjælper produktionsmedarbejderen
i det daglige arbejde, så det ikke er belastende på samme måde som hidtil. Derudover bliver
der konstant udviklet nye sundhedsmidler og behandlingsmetoder. Også forebyggelse af
sygdomme og nedslidning er blevet forbedret de sidste par år. Alt dette er med til at hjælpe
den nedslidte til at blive længere på arbejdsmarkedet. Udover forskellige nye teknologier på
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
16
disse områder, er det også en fakta, vi lever længere – i og med vi levere længere, burde vi
også have flere gyldne år på arbejdsmarkedet, og ligesom Velfærdskommissionen foreslog, og
som det senere blev vedtaget i tilbagetrækningsreformen, at efterløns- og pensionsalderen
gradvist bliver hævet de følgende år.
Revidering af velfærdsmodellen
En ting som Danmark kunne overveje, er at ændre velfærdsmodellen, pga. at flere og flere
ældre træder ud af arbejdsmarkedet, hvor knap så mange unge, er klar til at tage over. Derfor
kunne en omvæltning af den danske velfærdsmodel være på sin plads ved at reformere den til
den residuale model, dog med nogle af elementerne fra denne model – hvor kun de svageste
og fattigste har adgang til velfærdsydelser. Dette kan lade sig gøre, i og med flere danskere
tegner private sundhedsforsikringer enten via deres arbejde eller deres A-kasse. Således er
private sundhedsforsikringer steget fra 50.000 i 2001 til 1 million i år 2008
33
. Dette skete pga.
fradraget som blev indført i 2002. Dette vil fritage staten fra at dække de personer med
private sundhedsforsikringer, og som altså på den måde er dækket ind rent
sundhedsmæssigt. Hvis dette bliver en konsekvens, vil det samtidig betyde en øget omsætning
i de private sundhedsforsikringer, hvilket gavner erhvervslivet og specielt
forsikringsselskaberne, da det er dem, som står bag disse.
Truende globalisering og hvordan Danmark øger konkurrenceevnen
Det er et kendt fænomen, at de danske produktionsvirksomheder er truet af Asien, hvor
lønninger og omkostninger er yderst konkurrencedygtige. Derfor er det vigtigt, at Danmark
begynder at overveje, hvilke områder, der skal satses på i fremtiden. Danmark har store
virksomheder, som bygger på viden heriblandt Vestas, Danisco og Novo Nordisk m.fl. Derfor
skal Danmark sikre, at disse virksomheder får de bedste vilkår for at drive forretning i
Danmark. Dette kan gøres ved at holde uddannelsesniveauet højt og konkurrencedygtigt i
33
http://www.ugebreveta4.dk/2009/200918/Baggrundoganalyse/Stigende_skepsis_over_for_s
undhedsforsikringer.aspx
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
17
Danmark, så den fremtidige arbejdsstyrke er kvalificeret til at overtage de mennesker som
fratræder det danske arbejdsmarked. Derfor skal der satses målrettet på
uddannelsesinstitutionerne, som skal sikre et højt uddannelsesniveau i Danmark. For at de
kommende studerende vil uddanne sig, er det vigtigt at skabe et incitament til det. Dette er
grundlæggende, i det folk mister motivationen til at studere, eller ændre planer ved at flytte til
udlandet for at arbejde. Dette har vi ikke råd til i Danmark, da vi i fremtiden skal leve af vores
viden, da vi ingen chance har for at konkurrere med de asiatiske lønninger. Ligeledes er det
svært at lovgive mod, at de nyuddannede flytter til udlandet – der er blevet talt om en
kandidatpant, hvor man skulle betale en del af sin uddannelse tilbage, hvis man valgte at
begive sig til udlandet for at arbejde – den blev dog ikke til noget. En af de mulige løsninger
for at skabe incitament er ved at fjerne topskatten, idet det forventes, at de højtuddannede vil
besidde højtlønnede stillinger. Dette går i fint spænd med at reformere den danske
velfærdsmodel hen mod en residual model, da de højtlønnede i højere grad har råd til at
forsørge sig selv sundhedsmæssigt, modsat de lavtuddannede.
Attraktivt arbejdsmarked
Danmark skal på den anden side også skabe de bedste betingelser og være i stand til at være
så attraktivt som overhovedet muligt for erhvervslivet for at trække udenlandske
arbejdspladser til. Dette kan gøres ved at bibeholde det fleksible arbejdsmarked, som
Danmark har. Dette gør, at virksomhederne har større frihed til at tilpasse sig konjunkturerne
og vækstnedgange, da det er let for arbejdsgiveren at fyre medarbejdere, samtidig med at det
er let ansatte folk igen. Udover et fleksibelt arbejdsmarked, ville det være nok så attraktivt at
nedsætte den danske selskabskat. Dette blev gjort i Irland for 20 år siden, da man sænkede
selvskabskatten til 12.5 %
34
. Dette medførte en kolossal interesse fra udlandet, da store
internationale virksomheder flyttede til Irland. Det var en medvirkende faktor for, at Irland
havde en gunstig og sund økonomi indtil finanskrisen ramte dem. Den tidligere regering med
Venstre og Konservative i spidsen havde det oppe at vende i foråret, da man udtrykte, at man
34
http://www.businessweek.com/magazine/content/10_49/b58234.htm
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
18
ønskede en selskabsskabsskat som gradvist skal nedsættes, over en lille periode, til 20%
35
.
Hensigten med at sænke selskabsskatten er netop, at man ønsker Danmark, som et land der er
værd at investere i, hvor selskabsskatten er et vigtigt parameter for en virksomhed.
Derudover kræves der politisk stabilitet i Danmark i forhold til moms og andre afgifter. Dette
kræves der for at udenlandske virksomheder skal have en interesser for at flytte til Danmark,
da de vil blive alt for usikre på, hvorvidt det er den rigtige beslutning at rykke ind på det
danske marked. Dette kunne være miljøafgifter som skal holdes i ro, da det er en stor faktor,
at forholdene er så optimale som muligt.
Konklusion
Den danske velfærdsstat er karakteriseret ved at alle borgere har lige adgang til forskellige
velfærdsydelser. Dette er med til at sikre at borgerne er altid er sikre på, at det offentlige vil
hjælpe dem i forskellige situationer: Ved arbejdsløshed, sygdom og hjælp til når folk bliver
gamle.
Den danske model står overfor mange problemer i fremtiden. Presserende problemer som
globaliseringen og ældrebyrden som er de væsentligste udfordringer for det danske samfund.
Disse udfordringer skal håndteres korrekt, for at vi ikke skal ændre på den danske model,
eller reformere på centrale ydelser i det danske samfund. Dog er der løsninger på disse
problemer som der skal tages hånd om. Den nuværende regering bestående af
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har deres bud på, hvordan de
vil fremtidssikre den danske velfærdsstat, ved lave offentlige investeringer i form af en
ekspansiv finanspolitik samtidig med at de ønsker stigende indtægter, ved at hæve visse
afgifter på en fødevaregruppe. Hvorimod den tidligere regering, Venstre og Konservative med
Dansk Folkeparti som støtte, har valgt at forkorte dagpenge perioden, forringe efterlønnen
samt folkepensionen, ved at øge alderskravet for disse ordninger samt sætte et loft på
børnechecken. Dette er med til at sikre fremtidig beskæftigelse, da de ældre i denne
sammenhæng bliver længere på arbejdsmarkedet. Udover at sikre den fremtidig
beskæftigelse, har den tidligere regering og Dansk Folkeparti desuden vedtaget fremtidige
35
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/208017/regeringen_vil_saenke_selskabsskat_til_
20_procent.html
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
19
topskattelettelser, som skal øge Danmarks konkurrenceevne ved at gøre det mere attraktivt
for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark – disse skatte ændringer
bliver dog først indført i år 2014.
Selvom Danmark er truet af række ting, kan man være sikker på, at den danske
velfærdsmodel nok skal bestå, da vi har kvalificeret arbejdskraft, et fleksibelt arbejdsmarked
samt et attraktivt velfærdssamfund, som ikke findes lignende i mange andre lande.
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
20
Bilag
Bilag 1
Bilag 2
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
21
Litteraturliste
Bøger:
Christiansen, Munk Peter & Nørgaard, Sonne Asbjørn Demokrati, magt og politik i
Danmark Gyldendal 2009
Clemmesen, Kåre & Henriksen, Per Økonomi – principper, praksis og perspektiver
Columbus 2007
Greve, Bent Det Danske Velfærdssamfund Columbus 2003
Nissen, S Henrik Danmarkshistorie Gylden og Politikkens 2004
Smit, Henrik, Elagaard, Jan Erik, Frandsen, W Jesper & Hagelskjær, Marie Anne Human
Ressource Management – organisation og menneske Hans Reitzels Forlag 2011
Villaume, Poul Danmarkshistorien Gyldendal og Politikkens 2005
Links:
http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2004/0418velfaerdsstaten.pdf -
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2005
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18668/Opl_g_Fremtidens_velf_rd_vores_valg.pdf -
Velfærdskommissionen - Fremtidens velfærd - Vores valg
http://www.information.dk/228227 - Lehmann, Christian & Gjertsen, Neel Marchen 24
marts 2010
http://www.b.dk/politiko/dagpengeperioden-forlaenges-med-et-halvt-aar - 19
november 2011
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
22
http://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Genopretningsplan.aspx -
Beskæftigelsesministeriet Genopretningsplan maj 2010
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aft
ale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning
_af_dansk_oekonomi_web.ashx Finansministeriet Genopretningsplan
www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?docId=710191 En Fair Løsning 2010
http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/11/Tilbagetr
aekningsreform%20Lovforslagene%20er%20fremsat.aspx Tilbagetrækningsreformen
2011
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrun
dlag_okt_2011.pdf Regeringsgrundlaget 2011
1
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/DFC37F77-6DD6-4F6A-98DB-
03B646C9146F/0/nye_tider_nye_krav_pointsystemet.pdf Nye tider. Nye krav. -
Pointsystemet Venstre, Konservative & Dansk Folkeparti 2010
http://www.sf.dk/uploads/media_items/retf%C3%A6rdige-krav-til-gavn-for-
integrationen.original.pdf Retfærdige krav til gavn for integrationen
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti 2010
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/7747.html Forårspakke 2.0 2009
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2527196.ece Aagaard, Eva 26 August
2011
http://www.ugebreveta4.dk/2009/200918/Baggrundoganalyse/Stigende_skepsis_ov
er_for_sundhedsforsikringer.aspx Andersen, Houmark Iver 2009
http://www.businessweek.com/magazine/content/10_49/b58234.htm
Heatley, Colm & Gotkine, Elliot 24. November 2010
