
[navn fjernet] 3.l SRP 21/12-2011
Samfundsfag/Historie
velfærden. Da krisen ramte os, skete det modsatte, at vi oplevede en stigende arbejdsløshed,
lav vækst og pludselig hav de et relativt stort underskud på de statslige finanser på 85 mia. de
kommende år. Dog er vi i Danmark kommet langt bedre igennem krisen i forhold til de
Sydeuropæiske lande – Spanien, Grækenland og Portugal. Når man ser bort fra de kortsigtede
udfordringer i form af arbejdsløshed og lavkonjunktur, så er der nogle mere presserende
problemer at tage stilling til, og som skal medvirke til at vores velfærdsstat beholder dens
form – nemlig ældrebyrden, globaliseringen og den fremtidige mangel på generel kvalificeret
beskæftigelse i form af unge og indvandrer.
De to fløje
De to fløje har hver deres forslag til, hvordan man skal sikre den danske økonomi og dermed
også den danske velfærdsstat. Vi har haft en VK-regering med Dansk Folkeparti som ønskede
at føre en kontraktiv finanspolitik i form af nedskæringer og besparelser i det offentlige samt
nedsættelse af dagpengeperioden. Derudover har de vedtaget og udskudt topskattelettelser til
2014, som var meningen at de ville føre en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i den
danske beskæftigelse og privatforbruget. Den røde fløj med S og SF i front har med deres fair
løsning, fremlagt, at de ønsker at øge indtægterne ved at indføre en ekstraordinær afgift på
usunde fødevarer. Dog agter de at føre en ekspansiv finanspolitik ved at lave offentlige
investeringer for 10 mia. kroner i 2012, som skal medvirke til, at ledigheden ikke bliver for
høj, samtidig med at de sætter gang i multiplikatoreffekten, hvilket hele samfundet har gavn
af, hvis pengene ikke går til opsparing, af dem som kommer i job af sådan en investering.
Det har været kraftigt debatteret i medierne det sidste års tid, siden Lars Løkke Rasmussen
tog hul på efterlønsdiskussionen, hvorvidt vi kan tåle, at efterlønnen skal være, som vi kender
den i dag. Det er dybt problematisk at have en lukrativ ordning, som trækker de ældre ud af
arbejdsmarkedet, som ikke er nedslidte på samme måde, som da efterlønnen blev vedtaget i
1979, da produktionsvirksomhederne har erstattet noget af det hårde arbejde med ny
teknologi i form af maskiner og andre hjælpemidler, som hjælper produktionsmedarbejderen
i det daglige arbejde, så det ikke er belastende på samme måde som hidtil. Derudover bliver
der konstant udviklet nye sundhedsmidler og behandlingsmetoder. Også forebyggelse af
sygdomme og nedslidning er blevet forbedret de sidste par år. Alt dette er med til at hjælpe
den nedslidte til at blive længere på arbejdsmarkedet. Udover forskellige nye teknologier på