
magt. Medlemslandene giver afkald på en del af deres suverænitet, idet beslutninger i Rådet skal
tages internationalt. Det er i sikkerhedsrådet det besluttes, hvorvidt medlemslandene skal handle i
situationer vedrørende bevarelsen af freden, og hvordan de skal handle. Det er her vigtigt at forstår,
at intet land må benytte sig af sanktioner eller af militær magt, før sikkerhedsrådet først har
diskuteret situationen, derefter er nået til enighed og endelig har givet et så-kaldt FN-mandat. En
vigtig pointe i denne beslutningsproces er, at de fem lande med faste pladser, USA, Frankrig,
Kina, Rusland og Storbritannien, hver især vetoret i forhold til beslutningerne. Derfor kan det være
kompliceret og svært at gennemføre et forslag, hvis forslaget ikke har entydige og klare
forudsætninger, og der er modstridende holdninger til om der skal handles.
Sikkerhedsrådets beslutninger har særlige efter den kolde krigs afslutning haft svært ved at nå frem
til beslutninger, da medlemslandenes interesseforskelle er af betydelig størrelse, og landene typisk
handler ud fra egne interesser. Derfor har USA benyttet sig af sikkerhedsrådet i den udstrækning, at
det understøtter USA’s interesser. Dette har været muligt, fordi det er et af de fem lande med
vetoret.
11
Dette kan forstås som et eksempel på et realistisk verdensbillede
12
. Det realistiske
verdensbillede tager udgangspunkt i, at de forskellige stater ikke handler fornuftigt i forhold
til det internationale system, da de altid vil handle ud fra egne interesser, idet nationer,
ligesom mennesker, er egoistisk af natur og derfor aldrig vil give afkald på suverænitet eller
interessebeskyttelse, men hele tiden stræbe mod af deres magt og sikkerhed øges. Det
realistiske verdensbillede tegner en anarkistisk model for det internationale samfund. I
modsætning hertil står det det idealistiske verdensbillede, som tager udgangspunkt i troen på
harmoni og interessefællesskaber staterne imellem, og hvor en mere demokratisk og
consensus-søgende model forudsættes.
FN er, som en tildels international overstatslig organisation, der arbejder på at varetage
landenes fælles interesser, bygget på et idealistisk verdensbillede. Men det har vist sig, at
landende handler udfra det realistiske verdensbillede
13
, hvor de store kulturelle forskelle og
særlige interesser præger beslutningsprocesserne.
11
Branner (2006) Global Politik, s. 101
12
Branner (2006) Global Politik, s. 88
13
Branner (2006) Global Politik, s. 99