__________________________
SRP AFLEVERING D. 20/12-2011
Hovedfag: Samfundsfag
Inddraget fag: Engelsk
Vejleder: Kasper Laust (sa) & Nicholas Manis (en)
STX 3.g
STX 3.g
__________________________
ABSTRACT:
____________________________________________________________
The study investigates the motives, and the international politics scene, which did make it possible
for the USA to launch the war against Iraq. The end of the cold-war was a start of a new century,
with USA as the dominant superpower, in the international relations, with a unipolar worldview,
which gave USA the possibility to handle unilateral, and enter Iraq. This decision taking by the
Bush-government is characterized by Neo-conservatism. The motivations for the invasion of Iraq,
was the intels about Iraq’s posses weapons of mass destruction, but time shows that there was other
motivations behind, and of a product of the distrust regarding to the USA’s government, the movie
green zone was launched in movies all over the world, the study focus on a sociological analysis of
the movie, who shows the war in Iraq as something terrible, the reactions of the movie is clear, the
movie works as a action-thriller, but not as a documentary, the analysis include the article “Big
picture”. The war in Iraq and the very low engagement through, the foreign aid, in wiping out
poverty shows that the United States today play the game of tough power, inspired by Neo-
conservatism, how the motives behind the war, was to keep the power balance in the international
politics, with USA as the only super power. The study Evaluate how the international society have
changed because of the war, and how USA have became more vulnerable, and financially challenge
because of the war, and the relations between USA, FN, and the rest of the international society,
have changed, because of the distrust to the USA’s governments motives, which indicate in USA
starts lose its dominant power in the international society.
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING______________________________________________________________ s. 4
BEGREBSAFKLARING______________________________________________________ s. 5
___________________________________________________________________________
1- INTERNATIONALE POLITISKE FORHOLD DER FØRTE TIL BUSH DOKTRINEN s. 5
1.1 Den kolde krigs afslutning – Fra bipolaritet til unipolaritet………………………… s. 6
1.2 FN’s rolle i det nye verdens billede……………………………………………………. s. 7
1.3 De svage stater – Den nye fjende……………………………………………………… s. 9
1.4 Neokonservatismens indflydelse på Bush doktrinen………………………………… s. 10
1.5 Opsummering og delkonklusion 1 ……………………………………………………. s. 11
_________________________________________________________________________
2 - GREENZONE - EN FIKTIV FORTÆLLING OM IRAK-KRIGEN s. 12
2.1 Temaer………………………………………………………………………..…………. s. 13
2.2 Synsvinkler……………………………………………………………………..……...... s. 14
2.3 Virkemidler………………………………………………………………..…………...... s. 15
2.4 Reaktioner på filmen…………………………………………….……..……………….. s. 15
2.5 Opsummering og delkonklusion 2……………………………………..……………….. s. 16
__________________________________________________________________________
3 - DE SANDSYNLIGE MOTIVER OG FØLGEVIRKNINGERNE AF KRIGEN I DET
GLOBALE SAMFUND s. 17
3.1 Økonomiske motiver……………………………………………………………………… s. 18
3.2 Magtpositionen……………………………………………………………………………... s. 19
3.3 Følgerne af krigen…………………………………………………………………………. s. 21
__________________________________________________________________________
KONKLUSION……………………………………………………………………………….... s. 23
LITTERATURLISTE…………………………………………………………...………….... s. 24-25
INDLEDNING :
Den 20 marts 2003 invaderede USA Irak. Det blev starten på det vi i dag omtaler som Irak-krigen
eller Second Persian Gulf War. Den 30. december blev Iraks daværende diktator Saddam Hussein
henrettet, som straf for hans forbrydelser mod menneskeheden. Juni 2003
1
blev det officielt
bekræftet at Irak ikke husede masse ødelæggelses våben, som man tidligere havde antaget fra
Amerikas side, og brugt som en afgørende begrundelse for at foretage invaderingen af landet. Den
15. december 2011 blev det endeligt besluttet at alle USA’s soldater forlader Irak inden årets
udgang
2
. Alle krige har et hændelsesforløb og alle krige har et begyndelsesgrundlag og en
efterfølgende betydning og eftervirkning. Dette projekt søger, at afdække begrundelserne for at
USA invaderede Irak og hvilken betydning krigen har haft, herunder særligt hvilken betydning
beslutningsgrundlagt for krigen har haft. Projektet vil således bestræbe sig på at beskrive, analyser
og diskutere ganske komplekse og vidtstrukkende forhold omkring Irak-krigen.
Det er vigtigt at beskæftige sig med disse områder af krigen da det kan give et indblik og en
forståelse af det væsentlige internationale forholde, samt være hensigtsmæssigt i en fremtidig
forståelse af krigen. Motivationen for dette projekt ligger således i at komme dybere ind i en
forståelse af Irak-krigen og dens konsekvenser. I den forbindelse vil jeg analysere den fiktive film
Greenzone (2010), som handler om netop Irak-krigen og sammenholde den med de faktiske
hændelser i Irak. Det er relevant da en sådan film kan være med til at påvirke den amerikanske
befolkning holdning til krigen, og det kan igen have betydning for konsekvenserne af krigen.
Afslutningsvis vil jeg diskutere og vurder USA’s motiver bag krigen i Irak. Mulige motiver adskiller
sig fra begrundelserne ved at være af anderledes karakter, forstået på den måde at man kan forstå
motiver som bagvedliggende grund til at starte en krig, men af disse grund ikke juridisk og politisk
anerkendes af det internationale samfund. Derudover vil jeg kort komme med et bud på krigens
betydning. Dette skal ses som et midlertidigt bud, da man om længere tid vil kunne komme med
mere klare og kvalificerede meninger herom. Således vil projekt blive en omfattende analyse af
forskellige elementer der har haft betydning for Irak-krigen. Dette kræver derfor en afgrænsning, og
jeg vil løbende igennem opgaven afgrænse mig fra områder der i anden sammenhæng kan synes
relevante for projektet.
1
http://www.information.dk/144301
2
http://www.information.dk/287955
BEGREBSAFKLARING
____________________________________________________________
Det internationale samfund - i opgaven skelnes ikke mellem det internationale system og
internationale samfund, der indebærer gensidig afhængighed imellem landene.
Bipolaritet - Magtbalanceforholdet i det internationale system er styret af 2 dominerende
supermagter, som set under den kolde krig, USA vs. Sovjet Unionen.
Unipolaritet – Magtbalanceforholdet i det internationale system, styret af en dominerende
supermagt
Unilateral – En stat handler ene, altså uden nogen form for samarbejde med andre stater eller
organisationer
3
Hegemon – ”(…)En dominerende magt som er i stand til at påtvinge verdenssamfundet sine egne
normer og værdier og også i vid ustrækning få dem accepteret.”
4
1 - INTERNATIONALEPOLITISK FORHOLD DER FØRTE TIL
BUSH DOKTRINEN
___________________________________________________________________________
Da USA’s invaderede Irak d. 20 marts 2003, var det tydeligt, at de for tidsperioden normalt
gældende internationale politiske spilleregler var brudt: invasionen blev nemlig foretaget uden FN
mandat.
Bush doktrinen er betegnelsen, som for første gang i 2001 blev beskrevet af den politiske
kommentator Charles Krauthammer
5
(født 1950) for den form for udenrigspolitik og sikkerpolitik,
som USA førte under G.W. Bush regeringen, og som blev formel formuleret i september 2002 i The
National Security Strategy. Bush doktrinen primære indhold var, at den skulle sikre USA ret til at
foretage forebyggende angreb på lande, som husede terrorgrupper og som var en trussel imod den
amerikanske sikkerhed. Doktrinen giver også mulighed for, at USA kan handle unilateralt, altså gå i
krig uden mandat fra FN og indskrænker således FN’s muligheder i det internationale samfund.
3
Branner (2006) Global Politik, s. 176
4
Branner (2006) Global Politik, s. 8
5
http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Krauthammer
Præsidenten George W. Bush definerede Bush-doktrinen med denne sætning : "So it is the policy of
the United States to seek and support the growth of democratic movements and institutions in every
nation and culture, with the ultimate goal of ending tyranny in our world."
6
Doktrinen skabte stor kritik og debat i det internationale samfund. Bush doktrinen er således
forudsætningen for USAs politisk mandat til at invadere Irak i 2003. Derfor er det interessant at se
på de internationale politiske forhold, der lå forud for doktrinen, samt hvilke forhold, der kan siges
at føre til doktrinen. Her skal det nævnes, at jeg afgrænser mig fra at gå ind i de internationale
politiske forhold, der ligger før den kolde krig, da jeg finder forholdende under og efter den kolde
krig særligt relevante i forhold til netop mit projekt.
1.1 Den kolde krigs afslutning – Fra bipolaritet til unipolaritet
Efter 2. verdenskrig, hvor alliancen mellem USA, Sovjetunionen og England for at bekæmpe
Hitlers Tyskland, ophørte, og nye alliancer og magtbalancer skulle dannes, skabte Europa og
USA et tydeligt og nødvendigt sammenhold, hvor USA engagerede sig massivt i Europa,
primært for at mindske risikoen for udbredelse af kommunisme og sovjetisk magtovertagelse.
Med dannelsen af NATO (North Atlantic Treaty Organisation) indgik USA et samarbejde
med Europa, som skulle sikre nationerne i den nordlige del af Atlanterhavet både politisk og
militært. Rent forsvarsmæssigt kunne NATOs garanti for det enkelte medlemslands sikkerhed
findes i artikel 5, heri står nemlig” an armed attack against one or more of the Allies in
Europe or North America shall be considered as an attack against all”
7
. På den måde kunne et
lille land, som f.eks. Danmark, føle sig mere sikkert med støtten fra en militær supermagt som
USA. Den første NATO generalsekretær, Lord Ismay formulering af organisationens formål
som "to keep the Russians out, the Americans in, and the Germans down"
8
giver en uformel
beskrivelse af den nye magtalliance.
I løbet af 1950’erne opstod den Kolde Krig. Det var det anspændte forhold mellem NATO og
landene i Warszawa Pagten (det østeuropæiske modstykke til NATO med Sovjetunionen som
stormagt), der førte til den Kolde Krig, hvor særligt forholdet mellem USA og Sovjetunionen
6
http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/opinion/meyer/main668169.shtml
7
http://www.nato.int/docu/update/2001/1001/e1002a.htm#FN1 - Invocation of Article 5 confirmed.
8
http://en.wikipedia.org/wiki/NATO
var i fokus. Hvis man betragter det internationale politiske verdensbillede i tiden mellem 2.
verdenskrigs afslutning i 1945 og Berlinmurens fald i 1989, som markerer den kolde krigs
afslutning, kan magtbalancen i denne periode karakteriseres som at værende bipolær, altså
med to supermagter i systemet. Denne magtbalance ændrer sig efter Sovjetunionens fald i
1989, hvorefter Sovjetunionen forlader den internationale scene. Dette indledte en ny
magtbalance i det internationale samfund, nemlig en magtbalance med et unipolær system
med USA i magtens centrum. Dette har haft stor indflydelse i det internationale system siden
da
9
.
1.2 FN’s rolle i det nye verdens billede.
FN (De Forenede Nationer) blev ligeledes oprettet efter 2. verdenskrig i 1945, for at styrke det
globale sammenarbejde. FN’s fire hovedmål er
“To develop friendly relations among nations
To help nations work together to improve the lives of poor people, to conquer
hunger, disease and illiteracy, and to encourage respect for each other’s rights
and freedoms;
To be centre for harmonizing the actions of nations to achieve these goals
To keep peace throughout the world;”
10
FN rummer en række organisationer af forskellige karakter, som behandler problemstillinger i det
internationale samfund, lige fra børns forhold, menneskerettigheder til fattigdomsbekæmpelse, altså
humanitære, kommercielle og udviklingsmæssige institutioner. (reglerne i det internationale system
styres af en række konventioner)
I forbindelse med denne opgave er det relevant at fokusere på FN’s sikkerhedsråd, som består af 15
medlemslande. I rådet er der fem faste pladser til landene USA, Frankrig, Kina,
Rusland og Storbritannien. Derudover er der ti øvrige pladser, som på skift indtages af de andre
medlemslande, heriblandt Danmark.
Dannelsen af sikkerhedsrådet udspringer af FN’s formål om at minimere risikoen for en 3.
Verdenskrig. Sikkerhedsrådet er ansvarlig for bevarelsen af international fred og orden, der i
yderste konsekvens involverer fredsbevarende operationer, sanktioner samt benyttelsen af militær
9
Branner (2006) Global Politik, s. 15
10
http://www.un.org/en/aboutun/index.shtml
magt. Medlemslandene giver afkald på en del af deres suverænitet, idet beslutninger i Rådet skal
tages internationalt. Det er i sikkerhedsrådet det besluttes, hvorvidt medlemslandene skal handle i
situationer vedrørende bevarelsen af freden, og hvordan de skal handle. Det er her vigtigt at forstår,
at intet land må benytte sig af sanktioner eller af militær magt, før sikkerhedsrådet først har
diskuteret situationen, derefter er nået til enighed og endelig har givet et så-kaldt FN-mandat. En
vigtig pointe i denne beslutningsproces er, at de fem lande med faste pladser, USA, Frankrig,
Kina, Rusland og Storbritannien, hver især vetoret i forhold til beslutningerne. Derfor kan det være
kompliceret og svært at gennemføre et forslag, hvis forslaget ikke har entydige og klare
forudsætninger, og der er modstridende holdninger til om der skal handles.
Sikkerhedsrådets beslutninger har særlige efter den kolde krigs afslutning haft svært ved at nå frem
til beslutninger, da medlemslandenes interesseforskelle er af betydelig størrelse, og landene typisk
handler ud fra egne interesser. Derfor har USA benyttet sig af sikkerhedsrådet i den udstrækning, at
det understøtter USA’s interesser. Dette har været muligt, fordi det er et af de fem lande med
vetoret.
11
Dette kan forstås som et eksempel på et realistisk verdensbillede
12
. Det realistiske
verdensbillede tager udgangspunkt i, at de forskellige stater ikke handler fornuftigt i forhold
til det internationale system, da de altid vil handle ud fra egne interesser, idet nationer,
ligesom mennesker, er egoistisk af natur og derfor aldrig vil give afkald på suverænitet eller
interessebeskyttelse, men hele tiden stræbe mod af deres magt og sikkerhed øges. Det
realistiske verdensbillede tegner en anarkistisk model for det internationale samfund. I
modsætning hertil står det det idealistiske verdensbillede, som tager udgangspunkt i troen på
harmoni og interessefællesskaber staterne imellem, og hvor en mere demokratisk og
consensus-søgende model forudsættes.
FN er, som en tildels international overstatslig organisation, der arbejder på at varetage
landenes fælles interesser, bygget på et idealistisk verdensbillede. Men det har vist sig, at
landende handler udfra det realistiske verdensbillede
13
, hvor de store kulturelle forskelle og
særlige interesser præger beslutningsprocesserne.
11
Branner (2006) Global Politik, s. 101
12
Branner (2006) Global Politik, s. 88
13
Branner (2006) Global Politik, s. 99
1.3 De svage stater – Den nye fjende
Om en stat defineres som svag eller stærk, afhænger af dens indre sammenhængskraft, og
hvorvidt staten har overblik og kontrol over befolkningen. For det første er det et problem for
den svage stat, at den mangler legitimitet i sin befolkning, og statens handlinger bliver ikke
anset som retfærdige, hvilket skaber intern uro i staten. For det andet har den svage stat en
ringe penetrations kapacitet, som betyder, at staten ikke kan håndhæve sin myndighed i alle
afkroge inden for landets rammer. For det tredje har den svage stat også en ringe
implementeringkapacitet, som omhandler statens evne til at gennemføre og opretholde
lovene.
14
Fraværet af disse elementer er stærk foruroligende for det internationale system, idet
det er muligt for terrororganisationer at opererer ubemærket i den svage stat, og derfor
forbindes svage stater typisk med terrorisme.
15
Hvor der førhen var et tydeligt fjendebillede i den vestlige verden, hvor modsætningen og
konflikten mellem USA og Sovjetunionen var tydelig under den Kolde Krig, er der nu en helt
anden fjende som truer den internationale sikkerhed, nemlig terrororganisationer. Disses
tilstedeværelse i de svage stater skaber et internationalt dilemma, hvis man ønsker at
nedkæmpe terrororganisationen på grund af den suverænitet, staten har i det internationale
system i overensstemmelse med FN’s (konventioner?). Hvis man f.eks. antager, at Indonesien
rummer en terrororganisation, som handler udenfor statens rækkevidde, og denne
terrororganisation har gennemført et angreb imod den vestlige verden, så er der ingen stater,
der umiddelbart kan sende tropper til Indonesien for at nedkæmpe terrororganisationen. Først
skal det igennem den lange proces i FN’s sikkerhedsråd, hvor den internationale ret med
principper om landenes suverænitet og ikke-indblanding overfor den internationale
opretholdelse af fred kan skabe endeløse diskussioner. Dette gør det svært for et land som
USA at handle på sine interesser og samtidigt overholde internationale regler i deres ønske
om at invadere den svage stat og nedkæmpe den terrororganisation, der skaber fare i den
vestlige verden.
14
Branner (2006) Global Politik, s. 66
15
Henriksen (2009) Arven Efter Bush, s. 26-40
1.4 Neokonservatismens indflydelse på Bush doktrinen
Det liberalistiske og idealistiske internationale verdensbillede fik sin modsætning i slutningen
af 1990’erne, da en ny måde at se på det internationale system udviklede sig i USA. USA var
nu i kraft af sin overlegne militære styrke den eneste supermagt i verden, og det gav USA en
mulighed for at sætte dagsordenen for de internationale spilleregler. Den neokonservativae
gruppe The Project for a New American Century
16
så dette som en mulighed for at sprede de
amerikanske værdier. PNAC’s Statement of principles med fire tydelige retningslinjer for
USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1997 lyder således:
we need to increase defense spending significantly if we are to carry out our global
responsibilities today and modernize our armed forces for the future;
we need to strengthen our ties to democratic allies and to challenge regimes hostile to
our interests and values;
we need to promote the cause of political and economic freedom abroad;
we need to accept responsibility for America's unique role in preserving and extending
an international order friendly to our security, our prosperity, and our principles
17
Her præsenteres hensigten om, at USA kan tiltage sig retten til at bevare og øge antallet af
stater, der er venligt-sindede overfor USA, også selvom det indebærer, at de skal handle
unilateralt, altså uden om FN.
Denne form for udenrigspolitik tager sit udgangspunkt i den tanke, at USA er i centrum af det
unipolære verdensbillede, og dets rolle er at sikre fred og stabilitet i hele det internationale
system. Denne verdensfred skal denne ene supermagt vedligeholde, og USA må derfor være
villig til at udøve unilateral hård magt, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten og
freden. Neokonservatisme benytter sig tydelig af muligheden for at anvende militær magt for
at fremme landets interesser, hvilket også skulle vise sig at komme til udtryk i Bush
doktrinen.
16 Omtales PNAC
17
http://www.newamericancentury.org/statementofprinciples.htm
1.5 Opsummering og delkonklusion 1
Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens fald satte USA i centrum i det nu unipolære
internationale system. Sidst man havde set en enkelstat med en sådan magtposition til at
håndhæve sin magt over andre stater var 2.000 år før i romer tiden.
18
Det internationale
samfund er styrket, da landene er blevet afhængige af hinanden, og samarbejdet imellem
nationerne er styrket. De svage stater og deres risiko for at give plads til terrororganisationer
har bidraget med en ny trussel imod den vestlige verden og demokratiet. Det er en ny tids
trusler, som markant ændrer USA’s tilgang til udenrigs- og sikkerheds politikken.
Allerede under George H.W. Bush, Georg W. Bush’ far og præsident fra 1989 - 93,
blomstrede de neokonservative ideer, og mange af grundlæggerne bag den yderst
højrerienterede gruppe PNAC sad i Bush regeringen.
19
Disse elementer smelter sammen d.
11. september 2001, hvor USA bliver ramt af et terror angreb. På denne dato startede ”i
sikkerhedspolitisk forstand det nye årtusinde”
20
. Terror angrebet viste, at USA var sårbar
overfor terrorisme, og det resulterede i, at USA med invasionen i Afghanistan indledte den
”krig mod terror”, som bærer tydelige præg af neokonservatismen. Men først med invasionen
af Irak blev USA's nye internationale rolle tydelig, da USA nu opererede unilateralt og
ignorerede, at FN ikke gav mandat til operationen. Bush doktrinen var USA’s legitimitet for
denne handling. Således har USA udviklet sig til en såkaldt hegemon magt, altså en magt, der
kan og vil påtvinge andre stater sine egne synspunkter og normer.
21
Om USA benytter denne mulighed for at sikre egne nationale interesser, eller om de søger at
styrke det internationale system med udbredelsen af demokrati, er stadig til diskussion. Der er
dog meget, der taler for, at invasionen i Irak, som formelt set fandt sted, fordi man var
overbevist om, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, fandt sted som et
forebyggende angreb for at sikre den amerikanske nations egen sikkerhed.
22
18
Andersen(2005) Den amerikanske orden, s. 16
19
Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s. 63
20
Andersen(2005) Den amerikanske orden, s. 14
21
Branner (2006) Global Politik, s. 8
22
http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2006/hma_mja_trekantsdrama_sikkerhedspolitik.p
df
2 – GREENZONE- EN FIKTIV FORTÆLLING OM IRAK-KRIGEN
________________________________________________________
Jeg vil i det følgende analysere og fortolke filmen Green Zone, med særligt fokus på hvordan
filmen skildre begrundelsen for Irak-krigen. For at nuancere min analyse inddrager jeg
artiklen ”Big Picture”.
Kritiske krigsfilm har en lang tradition i den amerikanske kultur, og de har i nogen grad haft
indflydelse på den amerikanske offentligheds indstilling til f.eks. Vietnam krigen. Den
billedmæssige dokumentation af Vietnam krigen i fotos og nyhedsfilm havde ligeledes
indflydelse på Amerikas – og hele Vestens – opfattelse af krigen, og man genfinder også
denne dokumentariske tradition som et virkemiddel i filmen Green Zone.
Baggrunden for filmen Green Zone (2010) var antageligt den stigende vished for de
tvivlsomme forudsætninger for USA’s invasion af Irak, eftersom selve forudsætningen for
krigen, nemlig tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben, viste sig at være forkerte.
Inspireret af dokumentar bogen ” Imperial Life in the Emerald City” skrevet i 2006 af
journalisten Rajiv Chandrasekaran om hans oplevelser i Greenzone
23
, producerede
instruktøren bag Jason Bourne-serien, Paul Greengrass denne action-film om krigen med en
tydelig kritisk vinkel. Med sin film ønskede Paul Greengrass at skabe ”a movie that would
hopefulle take some of the huge audience that had enjoyed the Bourne series to at real-world
setting and encourage them to consider whether the mistrust and paranoia that characterized
Bourne’s world was so far-fetched after all”.
24
Green Zone handler om soldaten Roy Millers,
spillet af Matt Damon, hovedpersonen i Bourne serien, og hans jagt, først på
masseødelæggelsesvåben, idet han og hans gruppe gentagne gange sætter deres liv på spil til
ingen verdens nytte, for på trods af talrige efterretninger, ”intels”, finder de ingen
masseødelæggelsesvåben. Dette indleder Millers jagt, nu på sandheden om baggrunden for
krigen.
Hvordan filmen er opbygget, hvordan den skildrer baggrunden for Irak krigen og selve krigen,
vil jeg undersøge ved at analysere de forskellige faktorer og temaer, som filmen inddrager.
23
http://en.wikipedia.org/wiki/Imperial_Life_in_the_Emerald_City
24
http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/03/10/big-picture.html
2.1 Temaer
Filmen foregå i hjertet af Bagdad, Iraks hovedstad. Green Zone er navnet på et ti
kvadratkilometer stort område, som bliver betegnet som den internationale zone i Bagdad,
altså et areal, som er styret af den amerikanske hær; området husede tidligere Saddams
paladser, magt apparat og Ba’Asd ath partiets hovedkontor.
Filmen skildrer kontrasten mellem det internationale system i greenzonen og det omliggende
Bagdad med det irakiske folk. Jeg vil her benytte mig af en sociologisk analyse til at
tydeliggøre de samfundsmæssige og kulturelle forskelle, og hvordan de internationale styrker
vender op og ned på forholdene for den irakiske befolkning. Dette kommer til udtryk filmen
blot 17 minutter inde i filmen, hvor Roy Millers gruppe støder på en stor mængde irakiske
borgere, der blokerer vejen for dem og kræver at få vand. Disse mennesker lever tydeligvis
under kummerlige forhold uden basale fornødenheder med frustration over dette og de
bombeødelagte omgivelser. Selvom befolkningen med invasionen skulle befries fra diktatur
og undertrykkelse, synes de nu at leve under dårligere forhold end før invasionen. I
modsætning til denne skildring af en lokalbefolkning i en mangelsituation viser en scene lidt
senere forholdene i Green Zone. Man ser folk afslappede ved kanten af en stor pool fyldt med
vand, der er drinks og piger i bikini. Alt i alt en afslappet stemning i et luksus miljø præget af
overflod.
Denne store kulturelle forskel på livet i greenzonen og resten af Bagdad står beskrevet i
”Imperial Life in the Emerald City”: ” Inside the Green Zone, it was like a different planet
inside those 17-foot-high walls. We're in the middle of a Muslim country, right? Muslims don't
eat pork. What do they serve at the CPA dining hall for breakfast? Pork bacon. (…)There was
a disco at the al-Rashid Hotel where girls -- and I kid you not -- would pack hot pants and
four-inch heels when they came to Baghdad so they could be out dancing atop an illuminated
Baath Party star.”
25
Disse to scener og forskellen imellem dem viser hvorledes de internationale styrker lever i
en form for boble, hvor de ikke møder det virkelige Irak eller bliver konfronteret med
situationen der. Måske ønsker instruktøren med dette at give et billede på hele invasionen,
hvor han beskriver den manglende overensstemmelse i behov og forhold mellem
invasionsstyrkerne og den irakiske befolkning. I greenzone er der overflod af vand, som
kommer til udtryk via poolen, udenfor greenzonen er der vandmangel, og det irakiske folk
25
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/yeariniraq/analysis/greenzone.html
tørster; instruktøren sætter disse to op mod hinanden og henvender sig til seerens følelser og
logiske sans, altså Patos og Etos. Man føler altså medlidenhed med det irakiske folk.
2.2 Synsvinkler
Med aktørerne i filmen kan man finde repræsentanter for forskellige holdninger og
befolkningsgrupper i Roy Miller, Freddy, Poundstone og Al-Rawi.
Roy Miller, som er hovedpersonen i filmen, repræsenterer den gode soldat, der udvikler en
skeptisk holdning til Irak krigen. Han indtager rollen som helt, der må sætte sig op mod sine
overordnede for at beskytte den amerikanske værdi ’sandheden’, her om hvorfor USA startede
denne krig. I krigens slutning siger han til Poundstone ”the reason we go to war always
matters”. Han repræsenterer den amerikanske befolkning skeptiske tanker omkring Irak
krigen og belyser den amerikanske regerings legitimitet.
Clark Poundstone er fra Special Intelligence med ansvar for efterretninger om
ødelæggelsesvåben og filmens vigtigste modpart til Roy Miller. Han repræsenterer nemlig den
amerikanske regering, som i filmen bliver betragtet som den største fjende af sandheden. Han
lever inde i hjertet af greenzone og bliver ikke konfronteret med virkeligheden, hverken i det
omkringliggende område rundt om greenzonen eller i de resultatløse søgninger på
masseødelæggelses våben. Han fungerer som en skruppelløs hånddukke for sine overordnede
i Washington, som bruger ham til at invadere Irak. I slutningen af filmen hvor Roy Miller
konfrontere ham med sandheden om, hvordan han har manipuleret og snydt det amerikanske
folk til at gå i krig på grund af masseødelæggelse våben, selvom der aldrig havde været nogle,
siger han: ”Come on, nothing of this matters anymore. WMD this doesn’t matter”, hvor han
hentyder til, at grunden til, de gik i krig, ikke betyder noget, og man kan bilde folk ind, hvad
der passer i ens interesser.
Freddy kan ses som er en repræsentant for den almindelige irakiske befolkning, på den ene
side er han undertrykt under Saddam, og på den anden side mishandlet og overhørt af det
amerikanske militær; på den ene side ønsker han Saddamgeneralen Al-Rawi død, på den
anden side vil han kun nødigt støtte det amerikanske militær. Hans udsigter for fremtiden
virker usikre.
Al-Rawi er repræsentant for det gamle styre under Saddam. Han søger løsninger, der kan
bevare en magtstabilitet i Irak med brug af det irakiske magtapparat. Der er tilsyneladende
delte meninger i den amerikanske styrke om hans brugbarhed, dvs. hvor meget af det gamle
system, der skal indgå i genopbygningen af Irak. Men Freddy dræber ham, så filmen vil
måske have os til at forstå, at den irakiske befolkning ikke vil have Saddams folk i Iraks
fremtid.
2.3 Virkemidler
I filmen benytter Paul Greengrass sig af virkemidler, der får filmen til at fremstå nærmest som
en dokumentarfilm. Han bruger håndholdt kamera, han gør billedet grumset og utydeligt, hvor
den tilsyneladende spontane fotograf må finde fokus. Dette giver en følelse af tilstedeværelse
i faktiske hændelser, ikke i fiktion. Dette øger publikums oplevelse af, at der er tale om
virkelige begivenheder. Det bevirker, at publikum har lettere ved at tror på filmens budskab
om, at den amerikanske regering har ført sin befolkning bag lyset og manipuleret den til at gå
i krig, og at USA’s regering er en utroværdig partner i det internationale system. Denne
sammensmeltning af fiktion og fakta kan have bidraget til at filmens beskrivelse af konflikten
mellem forskellige holdninger i Irak-krigen er kommet ud til et større publikum, der derved er
blevet opmærksomme på dilemmaerne. Dog er det vigtigt at huske, at filmen er og vedbliver
at være action thriller med Matt Damon i hovedrollen, og at filmen skal forstås på denne
baggrund.
2.4 Reaktioner på filmen
Filmen blev modtaget med blandede reaktioner. Nogle finder den er anti-amerikansk i sin
kritik af regeringens legitimitet med sit fokus på fraværet af masseødelæggelses våben
26
.
Andre, f.eks. Ilana Ozernoy, en amerikansk journalist, der tilbragte to år i Irak for at dække
krigen, beskriver i artiklen ”Big Picture” (2010) sin kritiske vurdering af filmens
sammenblanding af fiktion og fakta i ”director Paul Greengrass’s Bourne Identity-meets-Iraq-
documentary thriller”
27
Hun finder, at Grenngrass omskriver Chandrasekarans bog, hvor der
detaljeret bliver gjort rede for situationens mangfoldighed, til en enkelt mands handling, ”if
only it were that simple”. Hun anerkender mange detaljer - , men bryder sig ikke om
indpakningen. Greengrass har ret i, at den irakiske plyndring var forkert, og at Ba’ath partiet
og militæret ikke skulle have været sat uden for indflydelse. Men at en enkelt mand –
Miller/Bourne/Damon – kunne have ændret dette er forkert og reducerer den alvorlige
virkelighed til et stykke Hollywood. I sin kritik tager hun netop udgangspunkt i, hvorledes
scenerne er dokumentarisk ukorrekte (man kunne ikke få mobilforbindelse, der var stille og
26
http://movies.nytimes.com/2010/03/12/movies/12green.html?pagewanted=all
27
Ozernoy, Iliana(2010)
tomt i gaderne), og dermed fratager hun filmen troværdighed og værdi, den ”… is
disposable”, men måske tager hun Greengrass’ filmiske virkemiddel med det håndholdte
kamera lidt for bogstaveligt. Journalistens egen holdning til krigen kommer også til udtryk, da
hun nævner, hvordan Greengrass forholder sig kritisk til den amerikanske regerings legitimitet
og praktisk talt giver dem ”a wagging (and occasionally middle) finger to the people who led
us into this mess,
28
”. Indtil dette punkt har man i artiklen har man fået indtryk af, at filmen
sendte de forkerte budskaber og slet ikke viste sandheden, men hun fortsætter ovenstående
citat således ”doing what so many of us who where there wanted to do back then, back when
fallen soldieres were not show on television and most people in America believed what the
administration told them…”
29
Her giver hun udtryk for, at selve budskabet i filmen omkring
tvivl og mistillid til regeringen har instruktøren Paul Greengrass ret i. Man får indblik i, at hun
ikke er frustreret over den kritiske holdning, filmen påtager sig, men blot over, hvordan
filmen trods gode og væsentlige elementer, der kan gøre os klogere på, hvad der gik galt i
Irak, alligevel ender som en Hollywood film, hvor instruktøren blot har ønsket at producere
en film for et bredt publikum og ikke har søgt sandheden.
2.5 Opsummering og delkonklusion 2
Filmen Green zone er et produkt af den mistillid befolkningen i det internationale samfund,
har opbygget i forhold til invasionen i Irak, filmens skildrer, at den amerikanske regering
invaderede Irak på falske forudsætning, selve krigen bliver skildret som brutal og med
overgreb af civilbefolkningen som USA ellers havde til hensigt at beskytte ved at fjerne
diktatoren Saddam Hussein. Således formår USA ikke at leve op til deres intentioner.
Filmen udstiller derudover USA’s forfejlede begrundelse for at gå ind i Irak, da der ikke
fandtes masseødelæggelses våben i Irak. Den udstiller også deres utilbøjelighed til at kigge
kritisk på denne fejl trods massiv indikation på at det netop var en fejl.
Hvis rationalet havde været at ville fjerne Saddam havde støtten måske været større både
hjemme, internationalt og i Irak. Løgnen med de store omkostninger havde i al fald kunnet
undgås.
28
Ozernoy, Iliana(2010)
29
Ozernoy, Iliana(2010)
3 - DE SANDSYNLIGE MOTIVER OG FØLGEVIRKNINGERNE
AF KRIGEN I DET GLOBALE SAMFUND
___________________________________________________________________________
”"It has nothing to do with oil, literally nothing to do with oil”
30
udtalte forsvarsminister
under Bush regeringen, D. Rumsfeld, en udtalelse, der siden viste sig tvivlsom.
Sikkerhedspolitiske motiver
Før krigens start sagde præsident George W. Bush følgende om krigens baggrund og USA’s
motiver for at gå i krig: “Our mission is clear in Iraq. Should we have to go in, our mission is
very clear: disarmament”.(2003)
31
Altså var motiverne bag invasionen ifølge USA
udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager: man ønskede at forhindre anvendelsen af
masseødelæggelsesvåbnene, som Irak var i besiddelse af og dermed sikre en undgåelse af
terrorhandlinger, der kunne true den amerikanske befolkning og verdenssamfundet.
Med tiden ændredes motivet, der nu lød sådan: “Our forces have been given a clear mission:
to end a regime that threatened its neighbors and the world with weapons of mass
destruction and to free a people that had suffered far too long”
32
hvor USA’ rolle som
hegemon magt træder tydeligere frem i deres – sandsynligvis korrekte – vurdering af det
irakiske folks lidelse, som det amerikanske militær skal befri dem for og efterfølgende skabe
den styreform, som amerikanerne finder rigtigt, nemlig demokrati, altså pådutter de deres
egne værdier og normer på den irakiske befolkning.
Ganske hurtigt i krigens forløb viste det sig, at masseødelæggelsesvåbene ikke eksisterede,
og de kan derfor ikke opretholdes som den eneste eller væsentlige årsag til invasionen. Dette
har skabt stor debat om USA egentlige motiver, som f.eks. kommer til udtryk i filmen Green
Zone. Filmen skildrer dog ikke andre mulige motiver til at USA skulle gå i krig, men den
forholder sig kritisk til det officielle motiv..
Men hvilke andre og mere sandsynlige motiver kan tænkes bag invasion af Irak? Jeg finder
30
http://www.cbsnews.com/stories/2002/11/15/world/main529569.shtml
31
http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/
32
http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/
det relevant at se på USA’s økonomiske fordele udfra et imperialistisk syn af invasionen i
Irak, et land i Mellemøsten med enorme oliefelter.
3.1 Økonomiske motiver
Begrebet imperialisme betegner en ideologi eller politik. Imperialismen dækker over en
bestemt måde, hvor et land udøver sin indflydelse og magt overfor et andet land, og det kan
klassificeres som en stræben efter at opnå økonomisk, politisk, kulturelt eller ideologisk
herredømme over dette land. De fleste imperialismeteorier tager udgangspunkt i fattige landes
afhængighed af rige og mere magtfulde stater. I dag kaldes de to slags landes økonomier for
henholdsvis perifere og selvcentrede økonomiske systemer,
33
forstået på den måde, at de
perifere økonomiske systemer er afhængige af de selvcentrerede. Efter min opfattelse kan
man tale om kolonialistisk imperialisme, der også involverer geografisk eller territorial
herredømme. Essensen i denne form for imperialisme er, at en nationalstat ved brug af militær
magt underlægger sig et territorium udenfor nationalstaten, således som det sås under Irak-
krigen.
Iraks oliereserver på 115 milliarder tønder
34
er verdens næststørste oliereserver lige efter
Saudi Arabien. USA’s olieforbrug var i 2002 på 20 millioner tønder dagligt
35
, og
efterspørgslen forventes at stige kraftigt, både i USA, men også globalt, hvor et dagligt
forbrug om dagen i 2002 på 77 millioner tønder forventes at stige til 120 millioner tønder om
20 år. Et af motiverne bag invasionen i Irak kunne være USA’s interesse i at få kontrol med
denne olie og dermed sikre sig de nødvendige forsyninger, hvilket både ville sikre intern
økonomisk vækst og skabe kontrol over den globale økonomi. USA kunne simpelthen ikke
tillade, at anti-amerikanske olieproducerende lande havde så stor magt og indflydelse på
verdens økonomi i kraft af deres rådighed over oliereserver. Her ses en geografisk og
ideologisk imperialisme med en økonomisk dimension.
33
U-landene i det internationale system, side 38.
34
Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s 53
35
Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s 110
Et andet synspunkt er, at USA med invasionen har styrket sin position i det internationale samfund,
idet ingen andre imperialistiske stater, såsom Kina, Frankrig, Rusland, Tyskland eller andre vil
kunne overtage den amerikanske indflydelse i området. Dermed sikres dollarens dominans, da
dollaren er den primære valuta for oliehandlen. En tidligere episode skabte en reel frygt i USA for
at blive isoleret fra oliehandlen, idet en aftale mellem Saudi-Arabien og en række amerikanske
firmaer om udnyttelse af oliefelter blev ophævet på grund af den saudiske regerings reaktion på sine
borgeres utilfredshed med dette samarbejde med USA. Et motiv for invasionen kunne således være,
at USA kunne få kontrol over udviklingsprojekterne i Mellemøstens enorme oliereserver og dermed
sikre fastholdelsen af dollarens dominans på det globale marked
3.2 Magtpositionen
Endnu en vigtig grund til invasionen var ifølge RUPE, Research Unit for Political Economy, at en
”amerikanisering” af de mellemøstlige lande ville forvise kinesiske firmaer og umuliggøre kinesisk
indflydelse i området
36
. Kina er med sin hastigt voksende industrialisering en af de største
importører af olie, ovenikøbet med et stigende behov. Irak var således ikke blot et
sikkerhedsmæssigt problem eller nødvendig for at sikre den amerikanske økonomi med
tilgængelighed af oliereserver, men også et sted, hvor USA kunne fastslå sin unipolære
magtposition, der med afsæt i de neokonservative ideer skulle skulle sikre de amerikanske værdier
og interesser. En rapport fra ”The US China Security Review Commission” udtrykker det i 2002
således: ” The thrust is clear: Once it has seized the oil wells of west Asia, the US will determine not
only which firms would bag the deals, not only the currency in which oil trade would be
denominated, not only the price of oil on the international market, but even the destination of the
oil.
37
” Med en dominans i Mellemøsten ville USA kunne bevare sin position som supermagt og
afholde andre imperialistiske stater fra at få indflydelse.
Endnu en faktor må med i vurderingen af USA’s involvering i Irak, nemlig de økonomiske
omkostninger ved at gå i krig. Under et interview i 2011 udtalte præsident Obama:
Conservatively estimated, the war bills already paid and obligated to be paid are $3.2 trillion
36
Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s. 112
37
http://rupe-india.org/34/military.html
in constant dollars. A more reasonable estimate puts the number at nearly $4 trillion”
38
.
Dette absurd høje tal, som har været med til at bringe USA i den nuværende vanskelige
økonomiske situation, vidste man selvfølgelig ikke ved krigens start. Men det stod dog
alligevel klart allerede inden invasionen, at udgifterne ville være omfattende. At man alligevel
valgte at starte invasionen, siger måske noget om styrken af de kræfter, der lå bag og
motiverede krigen.
Min vurdering af USA’s motiver for at starte krigen mod Irak synes at kunne samle elementer
fra alle ovenstående forhold, selvom jeg ikke kan vurdere, hvilke der har haft størst vægt. Den
officielle forklaring om fjernelse af masseødelæggelsesvåben i den nationale sikkerheds
interesse synes dog at have virket som et dække for økonomiske og magtpolitiske interesser.
Her har bevarelsen af USA’s rolle som hegemon magt, der dominerer verdenssamfundet og
forhindrer rivaliserende nationers fremkomst på globalt plan haft høj prioritet, og både
økonomiske og forsyningsmæssige fordele i kontrollen med olieressourcer samt international
dominans i forbindelse hermed har spillet ind.
3.3 Følgerne af krigen
Dette er relativt svært at besvare da krigen først lige er blevet afsluttet, og de amerikanske
styrker trækkes ud af Irak i starten af det nye år i 2012, altså ca. ni år efter invasionen. Her
vælger jeg at fokusere på, hvorledes USA har fastholdt sin dominerende magt, og hvorledes
EU og i særlig grad FN mistede autoritet overfor USA indflydelse. Endvidere vil jeg
beskrive, hvorledes USA’s position som den, der opretholder de vestlige ideer vel er truet, og
hvad dette kan betyde for det internationale samfund.
38
http://costsofwar.org/
USA’s unilaterale aktivitet i Irak-krigen har bekræftet den realistiske model for staters
handlinger i FN-organisationen. FN’s formål om at samle store kulturelle forskelle og
interessekonflikter er blevet sat på en prøve og har fejlet. Den idealistiske model er desværre
ikke trådt i kraft, idet landene primært har handlet ud fra egne interesser. Irak-krigen har som
eksempel på den realistiske model både sat spørgsmålstegn ved anvendeligheden af FN’s
sikkerhedsråd og ved selve ideen om FN som aktør for det internationale system. Irak-krigen
har forstærket billedet af FN som en arena, hvor staterne varetager deres egne interesser. Det
kan tilføjes, at klimaforhandlingerne har bidraget til dette billede.
Også tilliden til USA er svækket. Da masseødelæggelsesvåbnene ikke blev fundet, og
begrundelsen for krigens start forsvandt, mistede også de nationer, der har haft gode relationer
til USA, tilliden til landets dømmekraft og strategi. Ikke blot på regeringsplan men også
blandt den almindelige befolkning i de krigsdeltagende lande er holdningen nu kritisk. En
måling foretaget i Danmark i år 2010 viser, at 54 procent af vælgerne peger på, at Danmarks
deltagelse i Irak krigen var regeringens værste initiativ
39
. Som Roy Miller siger i Green Zone
i en af filmens sidste scener: “Do you have any idea what you have done here? What’s going
to happen next time we want people to trust us?”.
Trods denne mistilid i forhold til USA synes vi at bibeholde et unipolært internationalt samfund
med USA som den dominerende magt. USA har dog mistet indflydelse både politisk og økonomisk,
og de fleste af de nationer, der deltog i krigen (Coalition of the Willing) har trukket sig i
samarbejdet med USA.
Et andet vigtigt forhold er, at fjernelsen af den irakiske diktator Hussein og den militære
tilstedeværelse i Irak har givet bagslag, idet støttet til terrornetværk som f.eks. Al Qaeda og andre
militante muslimske organisationer er steget betydeligt gennem USA’s tilstedeværelse i
Mellemøsten. Professor i mellemøst-historie Juan Cole (født 1952) formulerer det således:”When
you bomb people and kill their family, it pisses them off. They form lifelong grudges… this is not
rocket science. If they were not sympathetic to the Taliban and al-Qa’i-da before, after you bomb
the shit out of them, they will.”
40
. Den krig mod de svage stater, som Bush doktrinen muliggjorde,
har blot gjort problemet større, ”… only 18 percent believe the U.S. is now playing a positive role in
39
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2259284.ece
40
The independent – Friday 15 october 2010 – Obamas robot war endanger us all
Iraq”
41
. Truslen fra de svage stater (f.eks. Pakistan) er altså blevet større end før og gælder alle
vestlige lande og værdier. At det internationale samfund nu har en fælles ”fjende”, svarende til den
kolde krig, kan måske netop betyde, at FN igen vinder betydning og indflydelse, fordi USA bliver
presset til at styrke sammenholdet. For selvom USA har bevaret sin dominerende position, har
krigen også vist, at rollen som den hegemone magt, der bygger på de neokonservative ideer, ikke
faldt heldigt ud i Mellemøsten. Det var ikke muligt med militær magt at sprede demokrati og vestlig
ideologi. Dette kan måske føre til at det internationale samfund fremover vil prioritere den ”bløde
magt” med dialog, forhandling og sanktioner højere. Den nuværende præsident Obama synes at
arbejde for dette.
Krigen har haft store økonomiske omkostninger for USA og har skabt underskud på statsfinanserne
der på nuværende tidspunkt beløber sig til 480 milliarder kroner,
42
. Regeringen har måttet optage
store lån, der ifølge tidligere cheføkonom i verdensbanken og nobelpristager Joseph Stiglitz (født
1943) var disse låntagninger medvirkende til rentestigningerne, som udløste den finansielle krise i
USA. Det økonomiske pres svækker USA i det internationale samfund, hvor lande som Kina og
Indien
43
fortsætter deres aggressive økonomiske vækst om nogle år kan give USA betydelig
modstand i den internationale magtbalance.
KONKLUSION:
___________________________________________________________
USA indledte i 2003 en krig i Irak med den begrundelse, at der var masseødelæggelsesvåben i
landet, som skulle fjernes af hensyn til USA’s sikkerhed. I opgavens forløb har jeg påpeget andre
grunde til invasionen, hvor hensigten om, på baggrund af en neokonservativ ideologi, at bevare
rollen som dominerende supermagt var væsentlig. På den ene side har de opfyldt denne hensigt, idet
USA fortsat er den eneste supermagt med militær styrke og målrettethed til at gennemføre denne
type operationer. På den anden side har den tvivlsomme beslutningsproces udenom FN gjort dem
41
http://web.mit.edu/humancostiraq/
42
http://www.dr.dk/nyheder/temaer/pengetemaer/finanskrise
43
http://avisen.dk/vild-vaekst-i-kina-og-indien-i-fremtiden_153160.aspx
sårbare i det internationale samfund, og den økonomiske belastning har stillet dem dårligt i forhold
til de nye stærke økonomier, der er på vej i Asien.
Endelig har verdenssamfundet måske større risiko for at blive udsat for terrorangreb, efter at krigens
forløb har skabt vrede i muslimske svage stater, og modstand mod vestlige og amerikanske værdier
har udviklet sig.
Netop dette kan give anledning til at FN på ny bliver styrket, idet der vil være behov for dialog og
samarbejde mellem alle nationer. USA’s invasion og krigens forløb har vist, at neokonservative
ideer og unilaterale magtanvendelser ikke bidrager positivt til det internationale samfund, og at
ingen stat, nok så stærk, kan klare sig alene.
Dette vil kræve strukturændringer i FN’s sikkerhedsråd, hvor de 5 store landes vetoret ikke opfylder
FN’s idealistiske formål om at handle til fælles bedste.
LITTERATURLISTE
____________________________________________________________
Bøger:
Andersen, Lars Erslev: Den amerikanske orden. USA og det moderne mellemøsten
(Aschehoug, 3.udgave, 1. oplag, 2005)
Branner, Hans: Global Politik – grundbog til International Politik (Forlaget Columbus, 1.
udgave, 3.oplag, 2007)
Henriksen, Anders: Arven Efter Bush. Præsidentembedet og krigen mod terror (Gyldendal,
1.udgave, 1. oplag, 2009)
Olsen, Gorm Rye og Casse, Thorkil: U-landene i det internationale system (Forlaget
Columbus, 2. udgave, 2.oplag, 1999)
Pedersen, Carl: Den forkerte krig. USA og den nye verdensorden (Aschehoug, 1.udgave, 1.
oplag, 2006)
Research Unit for Political Economy: Krigen der måtte komme – baggrunden for invasionen
af Irak (oversat af Joachim Wrang, forlaget Klim, 1. udgave, 2002 – på dansk i 2004)
Internetsider:
Kronologisk efter fodnote
http://www.information.dk/144301
Artikel - fraværet af masseødelæggelsesvåben
http://www.information.dk/287955
Artikel – Soldater forlader irak
http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Krauthammer
Info Charles Krauthammer
http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/opinion/meyer/main668169.shtml
Artikel – Bush, sætning om bush doktrinen
http://www.nato.int/docu/update/2001/1001/e1002a.htm#FN1
Natos artikel 5
http://en.wikipedia.org/wiki/NATO
Fakta om NATO
http://www.un.org/en/aboutun/index.shtml
FN’s hjemmeside.
http://www.newamericancentury.org/statementofprinciples.htm
PNAC’s - Statement of principles
1
http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2006/hma_mja_trekantsdrama_sikkerhedspolitik.p
df
DIIS Brief - Europæisk og amerikansk sikkerhedspolitik, i Mellemøsten siden Irak-krigen
http://en.wikipedia.org/wiki/Imperial_Life_in_the_Emerald_City
Dokumentar bogen af Rajiv Chandrasekaran, som inspirerede Green Zone
http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/03/10/big-picture.html
Artikel – Big Picture, ses også i bilag.
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/yeariniraq/analysis/greenzone.html
Uddrag fra “Imperial life of the emerald city”
http://movies.nytimes.com/2010/03/12/movies/12green.html?pagewanted=all
Anmeldelse af filmen Green Zone
http://www.cbsnews.com/stories/2002/11/15/world/main529569.shtml
Artikel –Irak krigen
http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/
Artikel – definitionen af Irak krigen
http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/
Artikel – definitionen af Irak krigen
http://rupe-india.org/34/military.html
Motiverne bag Irak
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2259284.ece
Danskernes holdning til Irak krigen
http://web.mit.edu/humancostiraq/
Irakernes – holdning til USA’s tilstedeværelse
http://www.dr.dk/nyheder/temaer/pengetemaer/finanskrise
USA’s gæld
http://avisen.dk/vild-vaekst-i-kina-og-indien-i-fremtiden_153160.aspx
Kina og Indiens fremtidige vækst.